Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 398
Offentligt
2431237_0001.png
NYHEDSBREV
│
2019-2020
│
23. JULI 2021
Kommissionen præsenterer ny ramme
for hvidvaskbekæmpelse
Kommissionen har præsenteret en pakke af forslag på
hvidvaskområdet, der bl.a. indeholder en ny EU-
tilsynsmyndighed, en harmonisering af lovgivningen i en ny
forordning samt en sjette udgave af det eksisterende
hvidvaskdirektiv.
Nye rammer for bekæmpelse af hvidvask
I tråd med Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask fra maj 2020
har Kommissionen præsenteret en række tiltag, som skal styrke indsatsen mod
hvidvask. Rådet har i forlængelse af handlingsplanen anmodet Kommissionen om at
fremsætte forslag om harmonisering af EU-reglerne på hvidvaskområdet,
etableringen af en EU-hvidvasktilsyns-myndighed og styrkelse af samarbejdet og
informationsudvekslingen mellem EU-landenes finansielle efterretningsenheder
(FIU’er), der i Danmark udgøres af Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Tidligere
analyser
af en række større europæiske sager med hvidvask (herunder
Danske Bank-sagen) har bl.a. vist, at der særligt har været udfordringer i forbindelse
med tilsyn af grænseoverskridende aktiviteter.
Hertil kommer forskelle i den nationale implementering af hvidvaskdirektivet.
Ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed
Som det centrale element i Kommissionens pakke står etableringen af en
selvstændig EU-hvidvasktilsynsmyndighed (Anti-Money Laundering Authority,
AMLA). EU-tilsynsmyndigheden skal være den centrale myndighed, der overvåger og
koordinerer de nationale tilsynsmyndigheder for at sikre, at den private sektor
anvender EU-reglerne korrekt og konsekvent. AMLA vil også støtte de nationale
finansielle efterretningsenheder (FIU'er) i deres arbejde.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 398: EU-nyt om Kommissionens hvidvaskpakke
2431237_0002.png
EU-myndigheden skal føre direkte tilsyn med de store grænseoverskridende
finansielle enheder med en høj risiko for at blive brugt i forbindelse med hvidvask. De
udvælges hver tredje år på baggrund af objektive kriterier. Der vil dog være tale om
et begrænset antal enheder. EU-tilsynsmyndigheden vil have en koordinerede rolle,
når det kommer til enheder, der ikke er en del af den finansielle sektor.
De kompetencer som den europæiske bankmyndighed (EBA) har fået tildelt på
hvidvaskområdet vil blive overdraget til den nye EU-hvidvaskmyndighed.
EU-tilsynsmyndigheden forventes etableret i 2023 og operationel fra 2024, men først
påbegynde det direkte tilsyn i 2026, da det øvrige regelsæt først skal være på plads.
EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA)
Direkte tilsyn
EU-tilsynsmyndigheden vil kunne udøve det direkte tilsyn på to måder:
- På de forpligtede enheder i den finansielle sektor med aktiviteter i et stort antal
medlemslande som er kategoriseret i den højeste risikokategori mht. faren for hvidvask af de
nationale tilsynsmyndigheder i en række af disse medlemslande. Udvælgelsen vil være
baseret på objektive kriterier centreret omkring risikokategori og grænseoverskridende
aktiviteter. Metodologien for de nationale tilsynsmyndigheders risikovurdering af enheder vil
blive harmoniseret inden den første udvælgelse af enheder, der skal under direkte tilsyn.
Listen over enheder under direkte tilsyn vil blive opdateret hver tredje år.
- Ved at AMLA anmoder Kommissionen om at træffe en afgørelse om at placere en forpligtet
enhed i den finansielle sektor under ALMAs direkte tilsyn, uanset om enheden lever op til
kriterierne herfor. Det kan ske, hvis der er indikationer på, at en forpligtet enhed systematisk
misligholder forpligtigelserne til at overholde antihvidvaskregelsættet, og der er alvorlig fare for
hvidvask, hvis den nationale tilsynsmyndighed ikke er i stand til at tage hurtige og effektive
tiltag for at håndtere en sådan risiko som anbefalet af AMLA.
AMLAs direkte tilsyn vil ske i form af fælles tilsynsteams ledet af medarbejdere fra AMLA med
deltagelse af medarbejdere fra de nationale tilsynsmyndigheder.
Den første udvælgelse af finansielle enheder, der skal være under AMLAs direkte tilsyn, vil
ske i 2025 med henblik på start af det direkte tilsyn i 2026.
Organisering
EU-tilsynsmyndigheden vil blive ledet af en formand samt en direktør, der vil stå for den
daglige drift. Formanden vil repræsentere EU-tilsynsmyndigheden og stå i spidsen for
myndighedens to organer:
- den udøvende bestyrelse: der vil bestå af formanden pluds fem permanente uafhængige
medlemmer.
- den generelle bestyrelse: der har to forskellige konstellationer: enten i form af formændene
for de nationale tilsynsmyndigheder (tilsynskonstellation) eller formændene for de nationale
finansielle efterretningsenheder (FIU'er).
Den generelle bestyrelse vil bl.a. vedtage udkast til tekniske standarder, retningslinjer og
anbefalinger.
Den udøvende bestyrelse vil tage alle beslutninger med hensyn til de individuelle forpligtede
enheder eller individuelle tilsynsmyndigheder.
Beføjelser
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 398: EU-nyt om Kommissionens hvidvaskpakke
2431237_0003.png
EU-tilsynsmyndigheden vil bl.a. have beføjelser til at træffe bindende afgørelser om en
forpligtet enhed under direkte tilsyn. Den kan også udstede bøder på op til 10 pct. af
omsætningen eller 10 mio. euro.
Den vil kunne vedtage tekniske standarder og udstede retningslinjer til forpligtede enheder,
nationale tilsynsmyndighder eller finansielle efterretningsenheder (FIU'er).
Budget
AMLA vil være bemandet med 250 medarbejdere, hvoraf de 100 vil beskæftige sig med det
direkte tilsyn.
AMLA forventes at have et årligt budget på 45,6 mio. euro, der vil blive finansieret med 25 pct.
fra EU-budgettet og 75 pct. fra bidrag fra de finansielle enheder, der er omfattet af det direkte
tilsyn. De nærmere kriterier for hvilke enheder der skal bidrage, og beregningen af bidraget, vil
blive fastsat i en delegeret retsakt.
Ny hvidvaskforordning
Med introduktion af hvidvaskregler i form af en forordning ønsker Kommissionen at
sikre en mere ensartet håndhævelse af EU’s hvidvaskregler i medlemslandene
(såkaldt ”EU single rulebook”).
Listen over forpligtede enheder, der skal følge EU’s hvidvaskregler,
udvides med det
nye forslag til forordning. I dag er næsten alle finansielle institutioner omfattet og
forskellige ikkefinansielle enheder som advokater, revisorer, ejendomsmæglere,
casinoer og visse typer serviceudbydere af kryptoaktiver.
Med det nye forslag tilføjes følgende enheder:
●
●
●
●
Alle typer og kategorier af kryptoaktivserviceudbydere.
Crowdfundingserviceudbydere der ikke er omfattet af forordningen om
crowdfunding (2020/1503).
Realkreditformidlere og udbydere af forbrugerkredit som ikke er finansielle
institutioner.
Agenter der opererer på vegne af borgere fra et tredjeland med henblik på at
opnå en opholdstilladelse i et EU-land
(såkaldte ”golden visas”).
Forslaget præciserer også begrebet ”reelle ejere”, som er en del af det nuværende
regelsæt. Her afklares og udvides bestemmelserne om information om reelle ejere.
Selskaber og andre juridiske enheder skal indhente og opbevare passende, korrekt
og aktuel information om reelle ejere. Med de nye regler præciseres det, at ikke
alene skal juridiske enheder og truster indetificere og verificere deres reelle ejere,
men også rapportere denne information til de nationale registre over reelle ejere.
Enheder fra tredjelande, som har en forbindelse til EU, skal også registrere deres
reelle ejere i EU’s
register. Der introduceres også mere detaljerede regler for de
forpligtede enheders kundekendskabsprocedurer.
Forslaget indeholder også et EU-forbud mod at modtage over 10.000 euro i kontanter
i forbindelse med handel med varer og tjenester. Medlemslandene kan dog fortsat
have lavere beløbsgrænser for kontante betalinger. Der er i dag beløbslofter for
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 398: EU-nyt om Kommissionens hvidvaskpakke
2431237_0004.png
kontantbetalinger i to tredjedele af medlemslandene, men med varierende
beløbsgrænser.
Hvidvaskdirektiv (sjette hvidvaskdirektiv)
Selvom en stor del af det nuværende hvidvaskdirektiv (femte hvidvaskdirektiv
2015/849) bliver en del af den nye forordning, vil der stadig være hvidvaskregler, der
kræver national implementering. Det vil ske i form af et nyt sjette hvidvaskdirektiv.
Det nye direktiv indeholder bl.a. regler om de nationale tilsynsmyndigheder og
finansielle efterretningsenheder i EU-landene -
de såkaldte FIU’er.
Kommissionen foreslår bl.a., at der etableres et grænseoverskridende system
mellem de påkrævede nationale registre over bankkonti og deres ejere, så de
finansielle efterretningsenheder i EU-landene får mulighed for at hente informationer
om kontoejere i andre medlemslande.
Forslag i hvidvaskpakken
Forordning om etablering af en europæisk myndighed til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering:
KOM (2021) 0421
Forordning om forebyggelse af brug af det finansielle system til hvidvask og terrorfinansiering:
KOM (2021) 0420
Direktiv om mekanismer der skal anvendes i medlemslandene for at forebygge hvidvask og
terrorfinansiering (sjette hvidvaskdirektiv):
KOM (2021) 0423
Forordning om informationer i forbindelse med overførsel af midler og visse kryptoaktiver:
KOM (2021) 0422
Kommissionens præsentationsmateriale:
Pressemeddelelse
Bemærkninger af Kommissær McGuinness
Bemærkninger af ledende næstformand Dombrovskis
Øvrige tiltag
Kommissionen fremsætter også et forslag til en revideret forordning om
pengeoverførsler (2015/847), hvor de gældende krav til information i forbindelse med
pengeoverførsler udbredes til også at dække kryptoaktiver.
Kommissionen ønsker også at gøre systemet med udveksling af informationer om
bankkonti og ejere i de enkelte medlemslande tilgængeligt for landenes
retshåndhævende myndigheder, hvilket skal ske ved en ændring af direktiv
2019/1153 om adgang til finansiel information.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 398: EU-nyt om Kommissionens hvidvaskpakke
2431237_0005.png
Direktiv 2019/1153 er omfattet af det danske retsforbehold, og det nye forslag om
ændring af direktivet ifm. bankkonti
KOM (2021) 0429
vil også være omfattet af
retsforbeholdet.
Som supplement til den eksisterende ”sortliste” over lande unden for EU, hvor der er
fare for hvidvask, ønsker Kommissionen også at indføre en ”gråliste”. Grålisten vil
gøre det muligt for EU med en mere proportional tilgang til landene, hvor der kan
anvendes foranstaltninger, der står i rimeligt forhold til de risici, som landet udgør.
Listerne afspejler den globale overvågningsgruppe for hvidvasks (Den Finansielle
Aktionsgruppe (FATF)) liste. Hvis FATF vurderer, at der kræves handling fra det
pågældende land, vil det bliver opført på EU’s sortliste. Lande som FATF vurderer
skal være genstand for øget overvågning vil komme på EU’s gråliste. EU vil dog også
selv kunne tilføje lande til listerne.
Videre forløb
Pakken af
tiltag vil i første omgang allerede blive præsenteret for EU’s økonomi-
og
finansministre på det virtuelle møde den 26. juli 2021.
De fire hovedforslag er alle fremsat med retsgrundlag i
artikel 114 TEUF
om det indre
marked, og skal derfor vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i samarbejde efter
den almindelige beslutningsprocedure.
Kriterierne for udvælgelse af de mest risikobetonede finansielle enheder, som skal
under direkte tilsyn af den nye EU-tilsynsmyndighed ventes bl.a. at blive et af de
centrale elementer i forhandlingerne. Den nye øvre EU-grænse på 10.000 euro for
kontante transaktioner kan også blive genstand for debat. Endelig skal der jo også
træffes en beslutning om lokaliseringen af den nye EU-hvidvasktilsynsmyndighed.
Kommissionen forventer, at det nye fælles EU-regelsæt på hvidvaskområdet,
inklusive nye tekniske standarder fra den nye EU-tilsynsmyndighed, vil være på plads
og gældende fra slutningen af 2025.
Produceret og skrevet af:
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622