ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 26. juli 2021 om økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 395
Offentligt

14. juli 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 26. juli 2021

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)384, KOM(2021)386, KOM(2021)398, KOM(2021)401

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 26. juli 2021 om økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, fra finansministeren

Side 2 af 10

Dagsordenspunkt 2:

Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen ventes 20. juli 2021 at fremsætte forslag om nye EU-tiltag til styrkelse af bekæm-

pelsen af hvidvask og terrorfinansiering, herunder forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og

mere harmoniserede EU-regler. Kommissionen ventes på et ekstraordinært ECOFIN 26. juli

2021 at præsentere forslagene. Forslagene vil efter fremsættelsen skulle behandles i EU’s lovgiv-

ningsprocedure.

Forslagene følger op på en handlingsplan fra Kommissionen fra maj 2020 samt ECOFIN-kon-

klusioner fra december 2019 og november 2020.

Regeringen har et meget stort fokus på at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der også over for disse typer af kriminalitet bliver slået hårdt ned. Regeringen

støtter arbejdet med en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler, hvor der

skal sikres merværdi og samspil med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Der tages nærmere

stilling til Kommissionens forslag til nye tiltag, når de fremsættes.

Der udarbejdes i henhold til den sædvanlige EU-procedure grund- og nærhedsnotater om forslagene,

ligesom forslagene forelægges for Folketingets Europaudvalg ifm. forhandlingerne i Rådet.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5.

december 2019 og 4. november 2020 om rådskonklusioner, samlenotat om Kommissionens hand-

lingsplan forelagt forud for ECOFIN 19. maj 2020 samt samlenotat om Kommissionens kom-

mende forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet forelagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud

for ECOFIN 13. juli 2021.

2. Baggrund

EU-landene arbejder aktuelt på forberedelsen af nye tiltag til at styrke bekæmpelsen

af hvidvask og finansiering af terrorisme i EU-landene

(”Anti-Money

Laundering

and Countering Financing of Terrorism” –

AML/CFT, herefter

’hvidvask’). Tiltag

er bl.a. en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler på

hvidvaskområdet. Det bemærkes, at hvidvasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for

EU-landene.

Kommissionen offentliggjorde primo maj 2020 en handlingsplan for nye EU-tiltag

til hvidvaskbekæmpelse,

jf. bilag 1.

Handlingsplanen indgår i en ny EU-strategi på

På det finansielle område er det iht. hvidvaskdirektivet den nationale kompetente hvidvasktilsynsmyndighed

i et værtsland, dvs. et land hvor en filial eller datterselskab af en udenlandsk finansiel virksomhed er hjemme-

hørende, der er rette kompetente tilsynsmyndighed fsva. overholdelse af hvidvaskdirektivet, uanset at den på-

gældende finansielle virksomhed i øvrigt er underlagt tilsyn fra sit hjemlands prudentielle tilsynsmyndighed.

Hjemlandets hvidvasktilsynsmyndighed, dvs. det land hvor modervirksomheden er hjemmehørende, er der-

imod ansvarlig for tilsynet med de koncernpolitikker mv., som kræves i henhold til hvidvaskreglerne.

Side 3 af 10

hvidvaskområdet, som også indeholder en ny metode til at identificere lande uden

for EU (tredjelande) med høj risiko for hvidvask.

Kommissionens handlingsplan suppleres af konklusioner besluttet på ECOFIN 5.

december 2019 og 4. november 2020 om EU’s strategiske prioriteter for nye tiltag

på hvidvaskområdet.

EU-landene anmodede i konklusionerne bl.a. Kommissionen

om at prioritere og fremsætte forslag til at harmonisere EU-reglerne på hvidvask-

området (”EU single rule book”), etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

og at styrke samarbejde og informationsudveksling mellem finansielle

efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” –

FIUs).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes 20. juli 2021 at fremsætte en pakke af forslag til nye EU-

tiltag på hvidvaskområdet, herunder vedr. oprettelsen af en EU-hvidvasktilsyns-

myndighed og mere harmoniserede EU-regler på hvidvaskområdet. Kommissionen

ventes sammen med forslagene at fremlægge en konsekvensanalyse.

Sagen ventes sat på dagsordenen for et ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021 med

henblik på præsentation fra Kommissionen. Forslagene vil efter fremsættelsen

skulle behandles i EU’s lovgivningsprocedure.

Pakken af forslag ventes særligt at

bestå i:



Forslag til ændring af

EU’s

hvidvaskdirektiv:

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag til nyt hvidvaskdirektiv (”Anti-Money Laundering Direc-

tive” –

AMLD), som skal træde i stedet for det nuværende hvidvaskdirektiv

og opdatere regler og sikre sammenhæng med Kommissionens andre for-

slag til hvidvaskbekæmpelse, herunder en ny hvidvaskmyndighed og hvid-

vaskforordning.

Direktivet (som skal gennemføres af landene i national

lovgivning efter vedtagelse) ventes generelt at indeholde bestemmelser,

hvor det fortsat anses for hensigtsmæssigt, at landene gives fleksibilitet til at

fastlægge den præcise nationale implementering, fremfor mere harmonise-

rede bestemmelser, som er direkte gældende i alle lande (som i forslaget til

ny hvidvaskforordning).



Kommissionens forslag til hvidvaskdirektiv ventes bl.a. at indeholde krav

vedr. løbende risikovurderinger af hvidvask, registre vedr. reelle ejere af sel-

Link til handlingsplan og ny metode vedr. højrisikotredjelande, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publica-

tions/200507-anti-money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

Link til ECOFIN’s konklusioner, hhv. december 2019 og november 2020:

https://www.consilium.eu-

ropa.eu/en/press/press-releases/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-priorities-for-further-

reforms/

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12608-2020-INIT/en/pdf.

I Danmark er FIU’en Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

Side 4 af 10



skaber, bankkonti og ejendom, præcisering af opgaver for nationale finan-

sielle efterretningsenheder (FIUs), præcisering af opgaver og kompetencer

til hvidvasktilsynsmyndigheder, administrative tiltag og sanktioner samt

samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder.

Forslag til hvidvaskforordning:

Kommissionen ventes at fremsætte for-

slag, hvor dele af hvidvaskdirektivet overføres til en hvidvaskforordning

(”Anti-Money Laundering Regulation” –

AMLR), som vil være direkte gæl-

dende i landene. Det skal sikre høje og mere harmoniserede standarder for

hvidvaskbekæmpelse på tværs af EU. Hvidvaskdirektivet (AMLD) og hvid-

vaskforordningen (AMLR) skal tilsammen udgøre et fælles regelsæt (”EU

single rule book”).

ECOFIN har i sine konklusioner fra november 2020 fremsat ønske til

Kommissionen om, at forslaget til en hvidvaskforordning skal vedrøre spe-

cifikke områder. Ifølge Rådet skal en forordning bl.a. fastlægge typer af virk-

somheder omfattet af hvidvaskreglerne, krav til kundekendskabsprocedu-

rer, opbevaring af oplysninger, interne kontroller, krav gældende på kon-

cernniveau, brug og outcourcing til tredjeparter, rapporteringsforpligtigel-

ser, bestemmelser til identifikation af reelle ejere af selskaber, bestemmelser

om samarbejde og udveksling af information, tilsynsmæssige tiltag og sank-

tioner under hensyntagen til nationale systemer, tilsynsmyndigheders an-

svar, generelle opgaver og kompetencer på både EU- og nationalt niveau.

Kommissionens forslag til hvidvaskforordning ventes på den baggrund at

flytte og ændre områder fra hvidvaskdirektivet, herunder at regulere anven-

delsesområdet for hvidvaskreglerne, dvs. fastlægge typer af virksomheder

omfattet af hvidvaskreglerne (forpligtede enheder, ”obliged entities”), krav

til forpligtede enheders interne politikker og procedurer til hvidvaskbekæm-

pelse, krav til kundekendskabsprocedurer, bestemmelser vedr. politisk ek-

sponerede personer (dvs. personer, der bestrider et særligt offentligt tillids-

hverv og som heraf kan være modtagelige for bestikkelse og anden korrup-

tion), brug og outsourcing til tredjeparter, information om reelle ejere af

selskaber mv., rapportering, databeskyttelse og begrænsninger på brug af

kontantbetalinger i erhvervsøjemed.

Forslag til forordning om ny hvidvasktilsynsmyndighed:

Kommissio-

nen ventes at fremsætte forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed for

alle EU-lande, som skal fungere på basis af det fælles og harmoniserede

regelsæt samt i samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Hvidvasktilsynsmyndigheden ventes

–

efter en gradvis overgang

–

at skulle

føre tilsyn med udvalgte forpligtede enheder, hvor risikoen for hvidvask

anses for høj efter fastlagte risikokriterier.

Rådet (ECOFIN) har i sine konklusioner fra november 2020 fremsat ønske

til Kommissionen om udformningen af en hvidvaskmyndighed. Ifølge Rå-

det skal hvidvasktilsynsmyndigheden føre tilsyn med et antal forpligtede en-

heder med høj risiko for hvidvask og udvalgt efter fastlagte risikokriterier.

Hvidvasktilsynsmyndigheden skal ifølge Rådet

–

efter en gradvis overgang

–

føre tilsyn med finansielle virksomheder, som på sigt evt. kan udvides til

Side 5 af 10



også at omfatte ikke-finansielle virksomheder. Ifølge Rådet skal hvidvask-

tilsynsmyndigheden gives specifikke kompetencer, så den kan udføre sit til-

syn, herunder ret til generelle tilsynsinspektioner.

Kommissionen har præsenteret et oplæg om sit forslag til en hvidvasktil-

synsmyndighed,

jf. tabel 1.

Kommissionen ventes på den baggrund i sit for-

slag at lægge op til at etablere en ny hvidvasktilsynsmyndighed, som skal

fungere i tæt samspil med nationale hvidvaskmyndigheder. Hvidvasktilsyns-

myndigheden ventes

–

efter en gradvis overgang

–

at skulle føre direkte

tilsyn (dvs. det daglige tilsyn) med udvalgte finansielle virksomheder, mens

myndigheden vil koordinere og overvåge nationale hvidvasktilsynsmyndig-

heders hvidvasktilsyn med ikke-finansielle virksomheder, som også er un-

derlagt EU’s hvidvasklovgivning. Finansielle virksomheder under direkte

tilsyn skal udpeges ud fra objektive kriterier for risikoen for hvidvask (risici,

størrelse og grænseoverskridende aktiviteter). Der ventes forslag om en me-

kanisme til at koordinere finansielle efterretningsenheders (FIUs) arbejde,

som integreres i hvidvasktilsynsmyndigheden.

Forslag til ændring af direktiv vedr. politimæssigt samarbejde:

Kom-

missionens ventes at fremsætte forslag til en ændring af det direktiv på det

strafferetlige områder, som forpligter EU-landene til at give andre kompe-

tente myndigheder (politimyndigheder mv.)

end FIU’er adgang til bankkon-

tooplysninger under en såkaldt bankmekanisme. Landene er forpligtet til at

etablere og give FIU’er adgang til disse oplysninger efter hvidvaskdirekti-

vet.

Formålet med forslaget ventes at være en styrkelse af adgangen til in-

formationer om bankkonti på tværs af EU.

Forslag til forordning vedr. pengeoverførsler:

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag, så den information, som skal opgives ifm. pengeoverførs-

ler, udbredes til også at dække kryptoaktiver, som opnår stadig større ud-

bredelse.

Forslaget implementerer en anbefaling fra Financial Action Task

Force (FATF).

Tabel 1

Kommissionens skitse til forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

Område

Anvendelses-

område

Forslag

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

(”myndigheden”) fører tilsyn med finansielle virk-

somheder, dvs. kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder (fx investeringsin-

stitutter)

Myndigheden skal føre direkte tilsyn (dvs. det daglige hvidvasktilsyn) med udvalgte

finansielle virksomheder og indirekte tilsyn med de resterende finansielle virksomhe-

der

Kompetencer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af

finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af

visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA. Danmark er som følge af

retsforbeholdet ikke omfattet af direktivet.

Regler på området for information ifm. pengeoverførsler er i dag fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvidvask.

Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-lande

medlemmer.

Side 6 af 10

Tabel 1

Kommissionens skitse til forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

Myndigheden har en overvågnings/-koordinerende rolle vedr. tilsyn med den ikke-fi-

nansielle sektor (fx revisorer, advokater, spillevirksomheder mv.)

–

som et første

skridt mod et tilsynsansvar også for denne sektor

Myndigheden skal lave arbejde vedr. hvidvaskregulering (arbejde som i dag ligger i

den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA))

Finansielle virksomheder under direkte tilsyn udpeges efter risiko for hvidvask og

terrorfinansiering, størrelse og grænseoverskridende aktivitet

Udpegning af finansielle virksomheder under direkte tilsyn sker periodisk, men ikke

årligt af hensyn til at sikre kontinuitet i tilsynsansvar

I særlige tilfælde skal myndigheden kunne overtage et direkte tilsyn med finansielle

virksomheder fra nationale myndigheder, når hvidvaskrisici overstiger de nationale

myndigheders kapacitet. Rammer herfor evt. på basis af retningslinjer udarbejdet af

myndigheden

Ny myndighed med klart definerede kompetencer og ansvar. Et decentralt organ

under Kommissionen, i lighed med de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder, og

med egen forordning

Myndighed i centrum (”hub”) af et integreret EU-system

for hvidvaskbekæmpelse,

hvor nationale myndigheder er tæt

tilknyttet (”spoke”)

Organisering: Bestyrelsesråd (”General Board”) træffer generelle beslutninger, fx

vedr. tekniske standarder. Her er myndigheder fra alle EU-lande repræsenteret

Ledelsesråd (”Executive Board”) træffer specifikke beslutninger vedr. finansielle

virksomheder. Repræsentanter ansat af myndigheden

Tilsynsteams forankres nationalt for at være tæt på hvidvaskrisici og inddrage

nationale myndigheders viden og ressourcer

Formentlig en kombination af afgifter betalt af de finansielle virksomheder under tilsyn

og via EU-budgettet

Etablering af mekanisme til at understøtte samarbejde og informationsudveksling

mellem finansielle efterretningsenheders arbejde, herunder teknisk assistance og

analyse. Mekanisme integreres fuldt i myndigheden

Hjemmel: artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

Myndighed baseres på mere ensartede hvidvaskregler fastlagt i en

hvidvaskforordning og et ændret hvidvaskdirektiv

Udpegning af virk-

somheder under til-

syn

Organisering og be-

slutningsstruktur

Finansiering

Finansielle efterret-

ningsenheder (FIU)

Andet

Anm.: Tabellen beskriver Kommissionens skitse for et forslag, som kan adskille sig fra det forslag til

hvidvasktilsynsmyndighed, som Kommissionen fremsætter.

Kilde: Kommmissionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om Kommissionens præsentation af

sine forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse.

Europa-Parlamentet vedtog i september 2019 en beslutning om nye EU-tiltag til

bekæmpelse af hvidvask.

Europa-Parlamentet støtter generelt nye tiltag.

Forslagene fra Kommissionen til nye hvidvasktiltag vil skulle forhandles og vedta-

ges af både Rådet og Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant i forhold til sagen om Kommissionens præsentation af forslagene.

Link til beslutning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0022_EN.html.

Side 7 af 10

Der tages stilling til nærhedsprincippet, når forslagene fremsættes.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

retsvirkning i forhold til dansk lov.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser

for gældende dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, her-

under også forslagets sammenhæng med det danske retsforbehold.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle

konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder på

baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøko-

nomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, her-

under på baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen må generelt forventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet

og styrke tilliden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have

erhvervsøkonomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag

fremsættes, herunder på baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring. Forslagene vil blive sendt i høring i Special-

udvalget for den finansielle sektor, når de fremsættes af Kommissionen.

Side 8 af 10

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt arbejdet på nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en

ny EU-tilsynsmyndighed på basis af mere harmoniserede EU-regler.

EU-landene kan i et vist omfang have forskellige ønsker til, hvorledes et styrket

samarbejde på hvidvaskområdet konkret bør indrettes, herunder anvendelsesom-

råde, kompetencer mv. for en EU-tilsynsmyndighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af sine forslag til efterretning. Der

tages nærmere stilling til Kommissionens forslag, når de fremsættes.

Regeringen har meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned også over for disse typer kriminalitet.

En styrket indsats skal både ske på nationalt og EU-niveau i lyset af den ofte græn-

seoverskridende karakter af hvidvask og terrorfinansiering.

Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer til en mere effektiv bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, herunder et styrket samarbejde mellem relevante

myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlængelse af den seneste række af

danske initiativer til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi, generelt styrker indsatsen på området og indeholder en klar an-

svarsfordeling og rolle til nationale myndigheder.

Regeringen støtter, at nye tiltag omfatter alle EU-lande, idet et tæt EU-samarbejde

og en tæt koordinering på området er nødvendig for at opnå en effektiv forebyg-

gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dette er særdeles vigtigt for

at bekæmpe den underliggende (ofte alvorlige) kriminalitet. Hvidvask og terrorfi-

nansiering udgør desuden en trussel mod tilliden til samt integriteten og stabiliteten

i det finansielle system på tværs af hele EU.

Regeringen er åben for skabe en mere ensartet regulering på området for bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering ved at omdanne relevante dele af hvidvask-

direktivet til en forordning, hvor det kan give merværdi, idet det naturligvis generelt

ikke bør medføre lempeligere danske regler på området.

Regeringen støtter etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af

mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal og

vil kunne skabe merværdi ift. det eksisterende samarbejde og allerede vedtagne og

gennemførte initiativer på området, herunder styrke samarbejde og koordination i

den grænseoverskridende indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Regeringen

støtter, at Kommissionens forslag til en EU-tilsynsmyndighed omfatter alle EU-

lande.

Side 9 af 10

Regeringen støtter derudover, at EU understøtter de finansielle virksomheders og

andre forpligtede enheders mulighed for i høj grad at anvende teknologi og dele

relevant viden med hinanden i efterlevelsen af deres hvidvaskforpligtelser, herunder

gennem fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor, for derved at effektivi-

sere indsatsen på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019 og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund- og nærhedsnotat

om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

Kommissionens kommende forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er fore-

lagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021. Sagen blev taget

af dagsordenen for ECOFIN 13. juli 2021, idet Kommissionens forslag blev ud-

skudt fra 6. til 20. juli 2021.

EU-liste over tredjelandes rammer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober 2019.

Notat om tredjelandelisten er oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. maj 2020.

Samlenotat om hvidvaskhandlingsplanen fra 2018 er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 4. december 2018.

Side 10 af 10

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tabel 2

Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskrivelser til EU-lande vedr.

implementering af hvidvaslovgivning

1. Sikre effektiv

implementering af

eksisterende EU-lovgivning på

hvidvaskområdet

Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv

Arbejde på forbundethed af registre for

reelle ejere af selskaber mv.

Landespecifkke anbefalinger vedr. hvidvask

som led i det europæiske semester

Lovgivningsforslag der skal:

- Identificere områder af reglerne der skal

omdannes fra et direktiv til en forordning

(og udgøre reglerne sammen med et

revideret direktiv)

- Opstille nye områder der skal reguleres

på EU-niveau

- Identificere områder med behov for

ændring i lyset af anden EU-lovgivning

Lovgivningsforslag

Overførsel til Kommissionen af teknisk

håndtering af samarbejdsnetværket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center

for kriminalitetsbekæmpelse (”European

Economic and Financial Crimes Centre”

–

EFECC)

Retningslinjer om offentlige og private

partnerskaber

5. Gennemføre EU-lovgivning

2. kvartal 2020 (EFECC)

om strafferetlige sanktioner og

Overvåge EU-landenes transponering af EU-

informationsudveksling

lovgivning og implementering af strafferetlige Juli 2021 (lovforslag)

sanktioner og samarbejde om

kriminalitetsefterforskning

Muligheder for at styrke hjemlig og

grænseoverskridende

informationsudveksling mellem kompetente

myndigheder

Revideret metode fra Kommissionen for at

identificere højrisikotredjelande vedr.

hvidvask

Delegerede retsakter

Alle tiltag pågår

Timing

2. Etablere harmoniserede EU-

regler (”EU single rule book”)

på hvidvaskområdet

Juli 2021

3. Etablere en fælles EU-

tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet

4. Etablere en støtte- og

samarbejdsmekanisme for

finansielle

efterretningsenheder (FIUs)

Juli 2021

Juli 2021 (lovforslag)

Overførsel skal ske inden 30.

september 2021

6. Styrke den internationale

dimension af EU’s rammer for

hvidvaskbekæmpelse

Metode vedr. tredjelande er trådt

i kraft i maj 2020

Tilhørende delegerede retsakter

er vedtaget

Kilde: Kommissionens handlingsplan af 7. maj 2020.