ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 393: Udkast til lovforslag om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (Tilpasninger af reglerne for administration af forordningerne for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling m.v.), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 393
Offentligt

9. juli 2021

UDKAST

Fremsat den [dato] af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske

Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

(Tilpasninger af reglerne for administration af forordningerne for Regionalfonden, Socialfonden Plus og

Fonden for Retfærdig Omstilling m.v.)

§1

I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond

Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling

(Strukturfondsloven)«.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-

og Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og

Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og

visumpolitik, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 159, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, EU-

Tidende 2021, nr. L 231, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021

om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013,

EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni

2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter, EU-Tidende 2021, nr. L

231, side 94, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse

af Fonden for Retfærdig Omstilling, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten

gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således

udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i

Danmark.«

Overalt i loven ændres »Regionalfonden og Socialfonden« til: »Regionalfonden, Socialfonden Plus og

Fonden for Retfærdig Omstilling«.

Overalt i loven ændres »Kommissionen« til: »Europa-Kommissionen«.

§ 1, stk. 1

affattes således:

»Loven har til formål at fastlægge administrationen af tilskud til Danmark fra Den Europæiske

Regionalfond (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Fonden for

Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 393: Udkast til lovforslag om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (Tilpasninger af reglerne for administration af forordningerne for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling m.v.), fra erhvervsministeren

9. juli 2021

UDKAST

Europæiske Unions Funktionsmåde, gældende forordninger og vejledninger og beslutninger truffet af Europa-

Kommissionen.

Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at fastlægge administrationen af Erhvervsministeriets midler til

medfinansiering af de i stk. 1 nævnte fonde.«

§ 1, stk. 3,

affattes således:

»Loven finder bortset fra kapitel 3, 3 a og 4 anvendelse på fonde, hvor det er forudsat, at administrationen

af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og

medlemsstaterne.«

§ 2

§ 9, stk. 1,

ændres »vækst og beskæftigelse« til: »beskæftigelse og vækst«.

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Erhvervsministeren fordeler under iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer de midler fra

Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, der tildeles under målet om

investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde, herunder midler til

administration, samt Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene.«

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

Erhvervsministeren fordeler under iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer midler

fra fondene i § 1, stk. 3.

Stk. 3.

Erhvervsministeren udpeger relevante myndigheder til administration af fondene.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

10.

§ 3, stk. 2,

der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervsministeren kan foretage tilbagebetalinger til Europa-Kommissionen af tilskud fra fondene i

tilfælde af konstaterede fejl eller uregelmæssigheder.«

11.

§ 5, stk. 2,

affattes således:

»Regioner kan inden for projekter om kvalificeret arbejdskraft under Socialfonden Plus medfinansiere

projekter. Regioner kan med hjemmel i anden lovgivning medfinansiere projekter under Regionalfonden,

Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.«

12.

§ 6, stk. 2,

udgår »eventuelt med tillæg af renter,«.

13.

§ 6, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »forudsatte«: »output, effekter eller«.

14.

§ 6

indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4:

»Stk.

Tilbagebetalingskrav kan tillægges renter efter rentelovens regler.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder tillige for tilskud med offentlige midler til medfinansiering af aktiviteter under

Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling.«

15.

§ 7, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Erhvervsministeren kan begrænse prøvelsen til kun at omfatte retlige forhold.«

16.

§ 8, stk. 1,

ændres »regionalfonds- og socialfondsaktiviteter« til: »aktiviteter under Regionalfonden,

Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

17.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

9. juli 2021

UDKAST

»Kapitel 3

Overvågningsudvalg«.

18.

§ 9, stk. 1,

ændres »Kommissionens« til: »Europa-Kommissionens«.

19.

§ 9, stk. 2,

ændres »nr. 1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320, om

fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,

Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.« til: »2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for

Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for

nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet

for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 159.«.

20.

§ 9, stk. 4,

indsættes efter »sammensætning«: »i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060.«.

21.

Efter § 9 indsættes:

»Kapitel 3 a

Indstilling af midler under målet om beskæftigelse og vækst

§ 9 a.

Erhvervsministeren fastlægger den nærmere fordeling af midler under målet om investeringer i

beskæftigelse og vækst fra de i § 1, stk. 1 og 3, nævnte fonde mellem indstillingsberettigede organer samt

midler til teknisk assistance. Erhvervsministeren kan beslutte, at erhvervsministeren selv udmønter dele af

midlerne inden for gældende forordninger, hvis særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udmøntning af de i stk. 1, 2. pkt. omhandlede

midler.

§ 9 b.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om

erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Regionalfonden

og Socialfonden Plus.

Stk. 2.

Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med gældende

lovgivning, operationelle programmer og andre forskrifter.

Stk. 3.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan inden for rammerne af de gældende forordninger og de

operationelle programmer fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra Regionalfonden og Socialfonden

Plus.

§ 9 c.

Regionsrådene afgiver efter høring af de Regionale Arbejdsmarkedsråd indstilling til

erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus til at styrke regionernes arbejde på

uddannelsesområdet.

Stk. 2.

Regionsrådene kan inden for rammerne af de gældende forordninger, det operationelle program og

regionsrådenes opgaver efter anden lovgivning fastsætte temaer for anvendelsen af midlerne i stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med gældende

lovgivning.

9. juli 2021

UDKAST

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes indstillingsret og virke efter stk.

1. Erhvervsministeren kan give Bornholms Regionskommune samme indstillingsret som et regionsråd efter

stk. 1.

§ 9 d.

Social- og ældreministeren afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler

fra Socialfonden Plus til fremme af social integration af de socialt dårligst stillede.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter aftale med social- og ældreministeren fastsætte nærmere regler for

indstillinger efter stk. 1.

§ 9 e.

Erhvervsministeren kan nedsætte et eller flere indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om

tilskud vedrørende midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling.

Stk. 2.

Indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets

virke, sammensætning og forretningsorden.

Stk. 4.

Erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for indstillingsudvalget.

§ 9 f.

Erhvervsministeren kan undlade at følge indstillinger fra de i §§ 9 a-9 e nævnte myndigheder eller

indstillingsudvalg, hvis de ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning, operationelle programmer

eller andre forskrifter.

Kapitel 3 b

Andre fonde, der gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og

medlemsstaterne

§ 9 g.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udmøntning af midlerne fra de i § 1, stk. 3

omhandlede fonde.«

22.

§§ 10, 12 a

14, stk. 2,

ophæves.

23.

§ 16, stk. 1

§ 17, stk. 1

ændres »Regionalfonden eller Socialfonden « til: » Regionalfonden,

Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

24.

§ 16, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode-

og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og

lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes

af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.«

25.

§ 16, stk. 8

§ 17, stk. 5,

ændres »Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter« til: »aktiviteter

under Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling«.

26.

§ 17

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter både direkte støttemodtagere og andre fysiske eller juridiske

personer, som direkte eller indirekte modtager tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for

Retfærdig Omstilling.«

§2

9. juli 2021

UDKAST

I lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020 og lov

nr. 782 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist finansiere

decentrale erhvervsfremmeprojekter samt medfinansiere projekter og projekter under Den Europæiske

Regionalfond, herunder projekter om bæredygtig byudvikling, og Den Europæiske Socialfond Plus.«

§ 15, stk. 6,

ændres »Den Europæiske Socialfond« til: »Den Europæiske Socialfond Plus«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger og dertil knyttede projekter, der er modtaget før lovens

ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

For ansøgninger, der er modtaget efter lovens ikrafttræden, og dertil knyttede projekter vedrørende

anvendelse af uforbrugte regionalfonds- og socialfondsmidler fra programperioden 2014-2020 finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

9. juli 2021

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

1.1.

EU’s flerårige

finansielle ramme 2021-2027

1.1.1 Europa-Kommissionens forslag til nye strukturfondsforordninger

1.1.2 Samhørighedspolitikkens målsætninger

1.1.3 Finansielle rammer i Danmark

1.1.4 Udmøntning af Regionalfonden og Socialfonden i Danmark

1.1.5 Særligt om Regionalfondens mål om europæisk territorielt samarbejde

1.1.6 Særligt om Fonden for Retfærdig Omstilling

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Fastlæggelse af administration af fondene i Danmark

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Indstilling om anvendelse af midlerne

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministerens overvejelser

2.2.2.1. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

2.2.2.2. Indstillingsudvalg til midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling

2.2.2.3. Regionerne

2.2.2.4. Midler til adressering af social integration af de socialt dårligst stillede

2.2.2.5. Interreg

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

2.2.3.2. Indstillingsudvalg til midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling

2.2.3.3. Regionerne

2.2.3.4. Midler til adressering af social integration af de socialt dårligst stillede

2.2.3.5. Interreg

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Europa-Kommissionen

fremsatte i maj 2018 forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) med

tilhørende forslag til forordninger for strukturfondene for perioden 2021-2027, herunder de fælles

bestemmelser for fonde under delt forvaltning (CPR) samt de fondsspecifikke regler for Den Europæiske Fond

for Regional Udvikling (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Interreg.

Europa-Kommissionen fremsatte den 14. januar 2020 forslag om etablering af Fonden for Retfærdig

Omstilling som opfølgning på

Den Europæiske Grønne Pagt

fra december 2019. Fonden for Retfærdig

Omstilling vil blive gennemført under samme administration som Regionalfonden og Socialfonden Plus.

9. juli 2021

UDKAST

Som følge af COVID-19-pandemiens påvirkning af økonomien grundet nedlukninger af hele samfund på

tværs af Europa, fremsatte Europa-Kommissionen i maj 2020 et nyt forslag til MFF. EU's stats- og

regeringschefer indgik den 21. juli 2020 en aftale om EU's kommende MFF og genopretning af EU-landenes

økonomier i lyset af COVID-19-krisen, hvor det samlede budget er på 1.824,3 mia. EUR, som blandt andet

skal hjælpe EU med økonomisk genopretning efter COVID-19-pandemien samt støtte investeringer i den

grønne og digitale omstilling.

Vedtagelsen af det nye budget har åbnet op for, at forhandlingerne af de nye forordninger for reguleringen

af de forskellige fonde nu kan afsluttes.

Selvom de nye forordninger gælder umiddelbart i Danmark, er det alligevel nødvendigt at supplere de nye

forordninger på strukturfondsområdet med regler i dansk ret med henblik på at tilrettelægge en stærk og

effektiv administration. Administrationen af tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden har siden 1996 været

lovreguleret. Lovgrundlaget er løbende blevet justeret, navnlig i forbindelse med nye strukturfondsperioder.

Derudover skal den nye fond

–

Fonden for Retfærdig Omstilling

–

udmøntes under erhvervsministerens

ressortområde, og det kræver tilpasninger i de eksisterende regler.

Den nuværende strukturfondsperiode omfatter perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020. Den

kommende strukturfondsperiode er begyndt den 1. januar 2021 og løber indtil 31. december 2027. Det er en

forudsætning, at de tilpassede regler i dette lovforslag gælder for denne periode. Lovforslaget er udformet som

en rammelov, og den bygger i stor udstrækning på de tidligere administrationslove

–

lov om administration af

tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering (regionalfondsloven), lov om

administration af tilskud fra Den Europæiske Socialfond (socialfondsloven) samt den gældende lov om

administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

(administrationsloven).

Lovforslaget skal støtte op om regeringens erhvervspolitik og implementeringen af

erhvervsfremmereformen fra 2018 ved at skabe rammerne for en ny og mere effektiv anvendelse af

strukturfondsmidlerne samt skabe administrationsgrundlaget for Fonden for Retfærdig Omstilling.

Med inddragelse af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som det helt centrale omdrejningspunkt for

udmøntning, prioritering og indstilling af strukturfondsmidlerne, kan der sikres sammenhæng mellem den EU-

finansierede og den decentrale erhvervsfremmeindsats. Sammen med øvrige aktører, herunder blandt andet

regionerne, skal anvendelsen af strukturfondsmidlerne understøtte initiativerne i strategien for den decentrale

erhvervsfremmeindsats (Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023), herunder kvalificeret arbejdskraft,

iværksætteri, grøn omstilling, innovation, digitalisering og internationalisering.

I lovforslaget fastlægges, at erhvervsministeren er den øverste ansvarlige myndighed for administrationen

af Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling i Danmark, herunder for

gennemførelse, overvågning, kontrol og tilsyn. Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om blandt

andet overvågningsudvalg, indstillingsret til anvendelse af midlerne, legalitetskontrol, grænseoverskridende

samarbejde samt sanktioner og straf. Erhvervsministeren er som i den eksisterende lovgivning tillagt

bemyndigelse til at fastsætte yderligere administrative regler i bekendtgørelser. Endvidere indeholder

lovforslaget en bemyndigelse til ministeren til at henlægge sine beføjelser til underliggende myndighed.

Administrationen af tilskud fra både Regionalfonden og Socialfonden varetages i dag af Erhvervsstyrelsen

efter bemyndigelse fra ministeren.

Lovforslagets hovedformål er således at fastlægge rammerne for et fælles administrationsgrundlag for

tilskud til Danmark fra Regionalfonden, herunder Interreg, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig

9. juli 2021

UDKAST

Omstilling, men gennemfører ikke EU-forordninger, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

artikel 288. Lovforslaget fastlægger således alene supplerende bestemmelser til følgende forordninger:



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden,

Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om

finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern

Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 om Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 om oprettelse af Den Europæiske

Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 om særlige bestemmelser for målet om

europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

og de eksterne finansieringsinstrumenter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 om oprettelse af Fonden for Retfærdig

Omstilling.



1.1.

EU’s flerårige finansielle ramme

2021-2027

Det samlede EU-budget på i alt 1.824,3 mia. EUR (2018-priser) består dels af den flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027 med et samlet budget på 1.074,3 mia. EUR og dels et ekstraordinært

genopretningsinstrument på 750 mia. EUR, som skal sikre genopretning efter COVID-19-krisen i 2020, der

har påvirket samtlige europæiske lande hårdt.

MFF’en har blandt andet til formål at gøre EU i stand til at leve op til fællesskabet politiske prioriteter.

MFF’en indeholder derfor syv forskellige budgetkategorier:

1. Indre marked, Innovation og Digitalisering

2. Samhørighed, Modstandsdygtighed og Værdier

3. Naturressourcer og Miljø

4. Migration og Grænseforvaltning

5. Sikkerhed og Forsvar

6. Naboskab og Verden

7. Europæisk Offentlig Administration

Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Den Europæiske Socialfond Plus er placeret under

budgetlinje 2 med et samlet budget på henholdsvis 242 og 88 mia. EUR, mens Fonden for Retfærdig Omstilling

er placeret under budgetlinje 3 med et budget på 7,5 mia. EUR. Herudover tilføres Fonden for Retfærdig

Omstilling 10 mia. EUR fra genopretningsinstrumentet.

Fordelingen af midler til Danmark forventes at udgøre i alt cirka 4 mia. kr., som skal fordeles til de enkelte

operationelle programmer under hver fond. Der henvises til afsnit 1.1.3.

1.1.1. Europa-Kommissionens forslag til nye strukturfondsforordninger

Det følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at EU skal styrke sin

økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Til at understøtte dette formål yder strukturfondene, herunder

Regionalfonden og Socialfonden Plus, støtte.

9. juli 2021

UDKAST

I henhold til artikel 317 TEUF skal Europa-Kommissionen gennemføre budgettet i samarbejde med

medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i de forordninger, som udarbejdes i henhold til

artikel 322 i TEUF. Artikel 322, stk. 1, litra a), i TEUF udgør retsgrundlaget for vedtagelsen af forordninger,

der opstiller de finansielle regler for fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for opstillingen og

gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen.

Mens finansforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046) fastsætter

de finansielle regler for gennemførelsen EU’s almindelige budget for alle forvaltningsmetoder (direkte

forvaltning, indirekte forvaltning og delt forvaltning), udgør en række forskellige forordninger det EU-retlige

grundlag for gennemførelsen af fondene.

Den generelle forordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 om fælles

bestemmelser for strukturfondene (CPR)) udgør det fælles regelsæt for forvaltningen af otte EU-fonde: Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for

Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for

nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet

for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

Forordningen om fælles bestemmelser (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060

(CPR)) fastlægger blandt andet en samlet strategisk tilgang med fem politiske målsætninger, de nærmere regler

og rammer for programmering af programmer for de enkelte fonde, sammensætning af Overvågningsudvalget,

regler for finansieringsmetoder, forvaltning og kontrol, samt finansiel forvaltning, indgivelse og gennemgang

af regnskaber og finansielle korrektioner.

Dertil findes en række fondsspecifikke forordninger, der i flere detaljer regulerer blandt andet fondenes

anvendelsesområde. Det gælder blandt andet for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig

Omstilling.

Dette lovforslag vedrører kun Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling,

hvor alle fonde gennemføres under finansforordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,

Euratom) 2018/1046) artikel 63 om delt forvaltning.

For midler under ’delt forvaltning‘ har

Europa-

Kommissionen i øjeblikket overdraget gennemførelsen af programmerne på nationalt plan til medlemsstaterne.

Medlemsstater tildeler derefter disse midler til slutmodtagere (for eksempel virksomheder, kommuner,

erhvervshuse osv.).

Medlemsstaterne har det primære ansvar for at etablere et forvaltnings- og kontrolsystem, der overholder

kravene i forordningerne, så det sikres, at systemet fungerer effektivt, samt forhindrer, registrerer og retter

uregelmæssigheder. Europa-Kommissionen udøver en tilsynsfunktion for at sikre sig, at ordningerne, der

styrer forvaltnings- og kontrolsystemet, er kompatible. Det gør den ved at kontrollere, at systemet fungerer

effektivt, og ved at foretage finansielle korrektioner, når det er nødvendigt.

1.1.2. Samhørighedspolitikkens målsætninger

Det fremgår af artikel 174 TEUF, at for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed, udvikler

og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen

stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre

situationen for de mindst begunstigede områder.

9. juli 2021

UDKAST

Udgangspunktet for strukturfondsindsatsen for perioden 2007-2013 var det Europæiske Råds ønske om, at

to af EU's strukturfonde

–

Regionalfonden og Socialfonden

–

gennem udmøntningen af EU's

samhørighedspolitik skulle bidrage til opfyldelsen af de såkaldte Lissabon-målsætninger om bæredygtig vækst,

konkurrenceevne og beskæftigelse. Dette skulle ske gennem tre målsætninger:

konvergensmålet, målet om

regional konkurrenceevne og beskæftigelse

samt

målet om europæisk territorielt samarbejde.

Med programperioden 2014-2020 blev de overordnede mål for fondene i stedet

målet for investeringer i

beskæftigelse og vækst,

som omfatter ét fælles mål for alle typer regionskategorier (mindre udviklede regioner,

overgangsregioner og mere udviklede regioner), og

målet om europæisk territorielt samarbejde.

Mens både

Regionalfonden og Socialfonden understøttede målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, var det alene

Regionalfonden, der understøttede

målet om europæiske territorielt samarbejde

gennem Interreg.

I den kommende programperiode 2021-2027 videreføres de to overordnede mål om beskæftigelse og vækst

og europæisk territorielt samarbejde på samme måde som tidligere.

De danske programmer for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling skal

alle understøtte målet om beskæftigelse og vækst gennem de politiske målsætninger, der er fastsat i artikel 5 i

forordningen for fælles bestemmelser.

1.1.3. Finansielle rammer i Danmark

Danmark forventes i strukturfondsperioden 2021-2027 at modtage ca. 372 mio. kr. årligt til initiativer under

målet om beskæftigelse og vækst, herunder ca. 150 mio. kr. årligt fra Regionalfonden og ca. 127 mio. kr. årligt

fra Socialfonden Plus. Danmark får til et program eller en prioritet under Fonden for Retfærdig Omstilling ca.

94 mio. kr. årligt.

Under målet om europæisk territorielt samarbejde får Danmark ca. 275 mio. kr. årligt til anvendelse i

grænseoverskridende og tværnationale programmer under Interreg-programmerne med dansk deltagelse.

1.1.4. Udmøntning af Regionalfonden og Socialfonden i Danmark

Regeringen, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og de decentrale erhvervsfremmeaktører har en fælles

opgave i at skabe det bedst mulige grundlag for vækst og erhvervsudvikling i hele landet.

Regeringen har ansvaret for at skabe de overordnede rammer for virksomhedernes vækstvilkår i hele landet.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende decentral

erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og den statslige indsats.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremme i

hele landet. Med ansvaret for strategien og dens udmøntning følger indstillingsretten til EU’s

strukturfondsmidler i Danmark, som spiller en helt central rolle i det danske erhvervsfremmesystem. Det

indebærer, at bestyrelsen får ansvaret for at prioritere indsatsområder og tilrettelægge udbudsrunder af

projekter.

På europæisk plan har EU’s strukturfonde snitflader til alle EU’s politikker og til alle niveauer –

horisontalt,

vertikalt, nationalt, regionalt og lokalt

–

med henblik på at fremme og understøtte en harmonisk udvikling i

medlemsstaterne. Udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler gennemføres af nationale og decentrale

myndigheder i fællesskab med Europa-Kommissionen.

Som et af de bærende

principper for EU’s strukturfonde forberedes, gennemføres, udmøntes og forvaltes

fondene gennem et såkaldt partnerskabsprincip, der bygger på en tilgang med flerniveaustyring og inddragelse

af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. Partnerkredsen består af repræsentanter for kompetente

9. juli 2021

UDKAST

regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder, andre offentlige myndigheder, økonomiske

interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og andre relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet,

herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer samt organer, der er ansvarlige for at fremme social

inklusion, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling, herunder i givet fald sådanne

myndigheders og organers paraplyorganisationer. Med ophæng i principperne om partnerskab og

flerniveaustyring samt et sæt fælleseuropæiske politiske målsætninger udarbejdes der en partnerskabsaftale,

som sammenfatter medlemsstatens strategiske tilgang til fondene og de planlagte operationelle programmer.

Partnerskabsaftalen fungerer som pejlemærke for forhandlingerne mellem Europa-Kommissionen og den

pågældende medlemsstat om udformningen af operationelle programmer.

De operationelle programmer indeholder medlemsstatens prioriteter og grundlaget for udmøntningen af

EU’s strukturfondsmidler.

Et program indeholder således et sæt prioriteter med ophæng til én af de fem

politiske målsætninger og de underliggende specifikke målsætninger, hvor blandt andet de forventede

aktiviteter, resultatmål, målgrupper, interventioner og finansieringsplaner fremgår. Programmet skal også

beskrive de primære udfordringer, som medlemsstaten står overfor, herunder økonomiske, sociale og

territorielle udfordringer, som programmerne skal være med til at løse.

I perioden 2014-2020 har Danmark haft to programmer: Ét for Regionalfonden og ét for Socialfonden, der

har investeret i alt ca. 3 mia. kr. i beskæftigelse og vækst i hele Danmark. Pengene har blandt andet været

målrettet innovation, iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse og beskæftigelsesfremme.

Mens det overordnede formål med det danske regionalfondsprogram 2014-2020 har været at medvirke til

at styrke den økonomiske vækst i hele Danmark ved at bidrage til at indfri de danske EU 2020-mål, primært

målene vedrørende øget beskæftigelse, forskning og udvikling samt klima- og energimålet, har det

overordnede formål med det danske socialfondsprogram 2014-2020 været at medvirke til at styrke den

økonomiske vækst i hele Danmark ved at bidrage til at indfri de danske EU 2020-mål om beskæftigelse,

uddannelse og social inklusion.

Parallelt med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fungerer Overvågningsudvalget for strukturfondene

som et slags tilsyn, som dels skal sikre strukturfondenes implementering, nødvendige tilpasninger af

programmerne, løbende overvågning, evaluering, dels skal føre tilsyn med programmerne samt godkende

udvælgelseskriterier for projekter og forslag til programændringer. Overvågningsudvalget for

strukturfondene nedsættes af erhvervsministeren, og udvalget, hvis nærmere regler er bestemt af EU-

forordninger, er sammensat af repræsentanter for en række ministerier, Danske Regioner,

kommunekontaktrådene, Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse,

brancheforeninger,

arbejdstagerorganisationer m.fl. Desuden deltager repræsentanter for Europa-Kommissionen som

observatører.

1.1.5. Særligt om Regionalfondens mål om europæisk territorielt samarbejde

Målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udmøntes i grænseoverskridende, tværnationale og

interregionale samarbejdsprogrammer. Danmark deltager i perioden 2014-2020 i tre grænseoverskridende

programmer med deltagelse af naboregioner i Tyskland, Sverige, Norge og den sydlige Østersøregion, i to

tværnationale programmer i henholdsvis Nordsøregionen og Østersøregionen, og i fire interregionale

programmer/netværk med deltagelse fra alle EU´s medlemslande. Det forventes også at blive tilfældet i den

kommende programperiode. Alle projekter i et Interreg-program skal have deltagelse af partnere fra eller

gennemføres i flere lande; der er således tale om samarbejdsprojekter. Indholdsmæssigt kan der samarbejdes

indenfor en lang række områder som klima, miljø, erhverv, forskning og udvikling, arbejdsmarked, transport

mv.

Organiseringen af programmerne med overvågningsudvalg, forvaltningsmyndighed, revisionsmyndighed

mv. svarer til organiseringen af regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet, dog således at

9. juli 2021

UDKAST

overvågningsudvalg i Interreg-programmer har deltagelse af interessenter fra alle de lande, som er omfattet af

et givent program, og udvalget afgør tillige, hvilke projekter der skal have støtte under programmet. For hvert

af programmerne har forvaltningsmyndigheden etableret et fælles sekretariat, der bistår myndigheden og

overvågningsudvalget. Fællessekretariaterne for de grænseoverskridende programmer ligger i Aabenraa,

Göteborg/København og Gdansk, for de tværnationale programmer i Rostock og Viborg, og for de

interregionale programmer i Lille, Paris, Bratislava og Luxembourg. Forvaltningsmyndigheder og sekretariater

forventes at blive de samme i den kommende programperiode som i den nuværende.

1.1.6. Særligt om Fonden for Retfærdig Omstilling

Med etableringen af Fonden for Retfærdig Omstilling lægges endnu en fond ind under samme regelsæt, og

fonden har således ikke tidligere været genstand for gennemførelse i Danmark eller andre steder.

Mekanismen for Retfærdig Omstilling, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling er lanceret som en del

Den Europæiske Grønne Pagt,

der har til formål at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Omstillingen til en bæredygtig og klimavenlig økonomi kræver ifølge Europa-Kommissionen betydelige

investeringer i hele Europa og politisk engagement på alle niveauer. Omstillingen til klimaneutralitet kræver

også en fundamental omstrukturering af økonomier, strukturelle ændringer i forretningsmodeller samt helt nye

kompetencer.

Formålet med Mekanismen for Retfærdig Omstilling er at støtte de regioner, områder og sektorer, der er

mest berørt af omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050, særligt set i forhold til deres afhængighed af fossile

brændstoffer, herunder kul, tørv og olieskifer eller drivhusgasintensive industrier. Mekanismen for Retfærdig

Omstilling består af tre søjler, der hver især støtter de berørte områder igennem forskellig bistands- og

finansieringsinstrumenterer:

a. Fonden for Retfærdig Omstilling.

b. En særskilt ordning for retfærdig omstilling under InvestEU.

c. En ny lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank målrettet den offentlige sektor.

Europa-Kommissionen vurderer, at Mekanismen for Retfærdig Omstilling mobiliserer investeringer

forenelige med den Grønne Pagts målsætninger i de berørte landsdele på omkring 100 mia. EUR over MFF-

perioden 2021-2027, mens der for Fonden for Retfærdig Omstilling i den kommende MFF-periode 2021-2027

og genopretningsinstrumentet afsættes 17,5 mia. EUR, hvor Danmark forventes at modtage ca. 94 mio. kr.

årligt i perioden 2021-2027.

Dertil vil der skulle bidrages med national medfinansiering som ved Regionalfonden og Socialfonden Plus.

Det betyder, at der for mere udviklede regioner skal lægges 50 pct. national medfinansiering, mens der for

overgangsregioner (forventeligt Region Sjælland) skal lægges 30 pct. national medfinansiering.

Fonden kan støtte en række forordningsfastsatte typer af aktiviteter, som er fastsat i artikel 8 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056), og som omfatter blandt andet produktive investeringer i

SMV’er, investering i etablering af nye virksomheder, investeringer i opkvalificering m.v.

For at modvirke konkurrenceforvridninger på det indre marked finder EU’s statsstøtteregler anvendelse,

når medlemsstater yder støtte til virksomheder med midler fra fonden.

Udmøntningen af midlerne fra fonden skal ske via operationelle programmer ligesom for Regionalfonden

og Socialfonden Plus i enten et særskilt program eller som en del af et program under Regionalfonden eller

Socialfonden Plus. Med programmerne som den mere overordnede ramme for udmøntningen, skal de konkrete

støtteberettigede områder identificeres i en såkaldt territorial plan for retfærdig omstilling (herefter

9. juli 2021

UDKAST

”omstillingsplaner”). Hver medlemsstat skal sammen med de relevante myndigheder

fra de pågældende

landsdele udarbejde omstillingsplaner, som dækker en eller flere berørte landsdele. Landsdele dækker i denne

sammenhæng over niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (de såkaldte "NUTS 3-

regioner", der i Danmark er 11 af: Nordjylland, Østjylland, Vestjylland, Sydjylland, Fyn, Vest- og Sydsjælland,

Østsjælland, Bornholm, Nordsjælland, Københavns omegn og byen København).

De landsdele, der skal laves omstillingsplaner for, er de områder, der påvirkes mest negativt af de

økonomiske og sociale virkninger som følge af omstillingen mod en klimaneutral økonomi. Der skal i den

sammenhæng særligt ses på forventede tab af arbejdspladser i produktion og anvendelse af fossile brændstoffer

og behovet for omlægning af produktionsprocesserne for industrianlæg med den højeste drivhusgasintensitet.

Europa-Kommissionen skal godkende en relevant omstillingsplan. Omstillingsplaner vil blive integreret i

processen omkring det Europæiske Semester, og de vil blive godkendt som en del af de operationelle

programmer for enten Regionalfonden, Socialfonden Plus eller et selvstændigt program under Fonden for

Retfærdig Omstilling.

Der kan nedsættes et selvstændigt overvågningsudvalg for Fonden for Retfærdig Omstilling på samme

måde som for Overvågningsudvalget for Regionalfonden og Socialfonden. Dette er der allerede adgang til i

medfør af gældende ret.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

Lovforslaget skal bringe den danske administration af tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus samt

Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med de nye forordninger for strukturfondene.

Lovforslaget fastlægger rammerne for administrationen af midler fra Regionalfonden, Socialfonden Plus

og Fonden for Retfærdig Omstilling i Danmark. De nærmere regler og principper for anvendelse af midler

fremgår af forordningen for fælles bestemmelser for strukturfondene, fondsspecifikke regler, de operationelle

programmer for hver fond samt den partnerskabsaftale, der udarbejdes i samarbejde med Fiskeristyrelsen, som

skal dække fondene, og som skal indgås med Europa-Kommissionen.

2.1. Fastlæggelse af administration af fondene i Danmark

2.1.1. Gældende ret

Det følger af den gældende lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond (herefter den gældende administrationslov) § 1, at loven fastlægger administrationen

af tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond i overensstemmelse

med de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, gældende

rådsforordninger og beslutninger truffet af Kommissionen. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at loven også

har til formål at fastlægge administrationen af Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af

Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at loven finder

anvendelse på fonde, hvis midler er overført fra rammerne til finansiering af Regionalfonden og Socialfonden,

og hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning

mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at

erhvervsministeren har samme beføjelser vedrørende de i stk. 3 nævnte fonde, som vedrørende Regionalfonden

og Socialfonden.

9. juli 2021

UDKAST

Det følger af § 2, at tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden gives under strukturfondsforordningernes

mål om investeringer i vækst og beskæftigelse. Tilskud fra Regionalfonden gives desuden under målet om

europæisk territorialt samarbejde.

Det følger af § 3, at erhvervsministeren er den øverste ansvarlige myndighed for administrationen af

Regionalfonden og Socialfonden i Danmark og for koordineringen heraf. Erhvervsministeren fordeler under

iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer de regionalfonds- og socialfondsmidler, der tildeles

under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde, samt

Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at

erhvervsministeren kan forelægge betalingsanmodninger for Kommissionen, modtage betalinger fra

Kommissionen og træffe afgørelse om tilsagn om og udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling,

fra Regionalfonden og Socialfonden samt Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene. Endelig

fremgår det af stk. 3, at der kan ske forskudsvis udbetaling af tilskud under Regionalfonden og Socialfonden

med forbehold for det endelige projektregnskabs godkendelse, selv om den danske stat endnu ikke har

modtaget beløbet fra Kommissionen.

Det følger af § 4, at tilskud kan ydes som direkte tilskud, globaltilskud eller i form af andre finansielle

instrumenter.

Det følger af § 5, at staten og kommuner kan medfinansiere EU’s strukturfondsprojekter, mens regioner

efter bestemmelsens stk. 2 kan medfinansiere projekter om kvalificeret arbejdskraft under Socialfonden og

med hjemmel i anden lovgivning (eksempelvis sundhedslovgivningen) kan medfinansiere

regionalfondsprojekter og socialfondsprojekter.

Det følger af § 6, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskud fra

Regionalfonden og Socialfonden i Danmark samt Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene.

Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede udbetalt

tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvis, eventuelt med tillæg af renter, hvis det konstateres, at

1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, herunder at

projektet ikke når de forudsatte resultater, 2) de gældende regler ikke overholdes, herunder betingelserne i

denne lov og administrative bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov eller de gældende forordninger

og programmer på området, eller 3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændrede,

herunder at tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, tages under rekonstruktionsbehandling, eller

der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager.

Det følger af § 7, at erhvervsministeren kan bemyndige Erhvervsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der

ved denne lov er tillagt ministeren. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om klageadgang, herunder at afgørelser efter denne lov eller efter forskrifter udstedt i medfør

af denne lov ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger af § 8, at erhvervsministeren, efter aftale med vedkommende minister, kan henlægge ansvaret

for den nationale forvaltning af konkrete regionalfonds- og socialfondsaktiviteter under den pågældende

minister. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at erhvervsministeren kan bemyndige offentlige eller

private juridiske enheder til at varetage administrationsopgaver.

Det følger af § 9, at erhvervsministeren nedsætter et eller flere overvågningsudvalg for programmer under

målet om investeringer i vækst og beskæftigelse. Overvågningsudvalgene varetager opgaver, som fastlægges

i forordningerne for strukturfondene. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at medlemmerne af

overvågningsudvalgene repræsenterer ministerier, regionale og kommunale parter samt eventuelt relevante

9. juli 2021

UDKAST

organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter. Repræsentanter fra Kommissionen deltager i arbejdet i

overvågningsudvalgene, hvor de har en rådgivende funktion. En repræsentant for Den Europæiske

Investeringsbank eller Den Europæiske Investeringsfond kan deltage i arbejdet i overvågningsudvalgene i en

rådgivende funktion under de programmer, Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske

Investeringsfond bidrager til. Erhvervsministeren kan efter udtalelse fra vedkommende overvågningsudvalg

træffe beslutning om udpegning af nye eller yderligere medlemmer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Der

udpeges tillige suppleanter. Det følger af bestemmelsens stk. 4 og 5, at erhvervsministeren fastsætter nærmere

regler om overvågningsudvalgenes sammensætning, mens erhvervsministeren varetager formandskabet og

sekretariatsfunktionen i overvågningsudvalgene. Endelig følger det af bestemmelsens stk. 6. at

overvågningsudvalgene selv fastsætter deres forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid

gældende forordningers og programmers bestemmelser.

Det følger af § 13, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler og indgå særlige aftaler

om at bemyndige regioner, kommuner og andre myndigheder til at fungere helt eller delvist som

administrationsmyndighed i grænseoverskridende Interreg-programmer med dansk deltagelse. Det følger

endvidere af bestemmelsens stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler og indgå

særlige aftaler til at bemyndige offentlige eller private juridiske enheder til at varetage

administrationsmyndighedsopgaver i tværnationale og interregionale Interreg-programmer med dansk

deltagelse. Endelig følger det af bestemmelsens stk. 3, at erhvervsministeren kan fungere som

administrationsmyndighed for Interreg-programmer med dansk deltagelse.

Det følger af § 14, at erhvervsministeren medvirker til nedsættelse af overvågningsudvalg for Interreg-

programmer og kan medvirke til nedsættelse af styringsudvalg med rapporteringspligt til

overvågningsudvalget. Erhvervsministeren kan efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte nærmere regler om

henlæggelse af kompetence til at træffe afgørelser om tilsagn om tilskud fra Regionalfonden under målet om

europæisk territorielt samarbejde (Interreg) til disse udvalg.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder generelt, at det er nødvendigt at tilpasse administrationsgrundlaget til den

kommende strukturfondsperiode som følge af de ændringer, som de nye forordninger på strukturfondsområdet

ventes at fastlægge. Det er ligeledes Erhvervsministeriets vurdering, at lovens formål generelt bør videreføres

fra gældende ret med de tilpasninger, som blandt andet Fonden for Retfærdig Omstilling nødvendiggør.

Ligeledes tilstræbes det, at lovforslaget er tilstrækkeligt robust og fleksibelt til at kunne rumme også fremtidige

programperioder, idet der dog kan blive behov for mindre nødvendige tilpasninger ved indgangen til en ny

programperiode efter 2027.

Med den nye programperiode foreslås administrationen af fondene under delt forvaltning mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaterne samlet i højere grad end tidligere. Mens indsatserne under Socialfonden i

Danmark i programperioden 2014-2020 er fordelt over flere forvaltningsmyndigheder og programmer, vil der

med lovforslaget nu i højere grad være mulighed for at strømline administrationen af fondene. Det er derfor

også helt naturligt, at implementeringsansvaret og administrationen for Regionalfonden, Socialfonden Plus og

Fonden for Retfærdig Omstilling samles ét sted.

Ud fra samme betragtninger om robusthed og fleksibilitet i loven samt strømlining af administrationen, og

idet en lignende hjemmel ikke findes i gældende ret, foreslås indsat en hjemmel til, at loven også kan finde

anvendelse på andre fonde, som bliver oprettet, og som skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning

mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Det er særligt Brexittilpasningsreserven, der har givet

anledning til disse overvejelser om udvidelsen af lovens anvendelsesområde.

9. juli 2021

UDKAST

2.1.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Erhvervsministeriet, at lovforslagets formål tilpasses til

den kommende strukturfondsperiode, og at der gives mulighed for at anvende al den fleksibilitet, som

forordningerne giver. Derfor foreslår Erhvervsministeriet at opdatere og strømline lovens formål i forhold til

den gældende administrationslov, så det bliver klart, at loven har til formål at fastlægge administrationen af

Regionalfonden, Socialfonden Plus samt Fonden for Retfærdig Omstilling, som alle udmøntes gennem

operationelle programmer. Det præciseres ligeledes med bestemmelsen i lovforslaget § 1, nr. 5, at

administrationen fastlægges således, at det sker i overensstemmelse med Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde, gældende forordninger samt beslutninger truffet af Europa-Kommissionen. Samtidig

videreføres § 1, stk. 2, uændret fra gældende ret, så Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af de tre

fonde følger samme regler. Det gælder både midler til medfinansiering af konkrete projekter og midler til

medfinansiering af administrationen (teknisk assistance). Tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden Plus

gives under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, ligesom det er tilfældet efter gældende ret.

Tilskud fra Fonden for Retfærdig Omstilling, gives ligeledes under målet om investeringer i beskæftigelse og

vækst. Tilskud fra Regionalfonden kan også gives under målet om europæisk territorielt samarbejde (Interreg),

som udmøntes gennem grænseoverskridende, tværnationale og interregionale programmer under Interreg.

Med henblik på at samle administrationen af alle tre EU-fonde foreslås implementeringsansvaret af fondene

placeret hos erhvervsministeren. Det er således op til erhvervsministeren at fordele midlerne fra fondene og

tilvejebringe programmer og prioriteter i overensstemmelse med fælleskabsretlige krav om eksempelvis

partnerskab og flerniveaustyring samt tematisk koncentration. Erhvervsministeren beskriver, etablerer og

driver forvaltnings- og kontrolsystemer og overvågningssystemer, sikrer lovligheden og den formelle rigtighed

af udgifter i betalingsanmodninger, sikrer effektiv behandling af klager vedrørende fondene og sikrer, at

udvekslinger mellem støttemodtagere og myndigheder til administration af fondene sker ved hjælp af

elektroniske dataudvekslingssystemer m.v.

Der lægges med lovforslaget også op til, at erhvervsministeren udpeger de relevante myndigheder til

administration af fondene. Her skal der udpeges en forvaltningsmyndighed med ansvar for forvaltning af

programmet. Der kan udpeges en forvaltningsmyndighed, som dækker programmerne under Regionalfonden,

Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling samt eventuelt andre fonde, hvor det fra EU’s side er

bestemt, at fonden eller instrumentet skal forvaltes efter samme principper som Regionalfonden, Socialfonden

Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling. Forordningerne oplister en række ansvarsområder og opgaver, som

forvaltningsmyndigheden skal varetage, idet de væsentligste opgaver er at foretage forvaltningsverificeringer

af medfinansierede varer og tjenesteydelser, udvælgelse af projekter til støtte, og om udvalgte projekter er i

overensstemmelse med programmer, tilsagn og gældende regler i øvrigt. Det er eksempelvis også et krav, at

forvaltningsmyndigheden indfører effektive og proportionale foranstaltninger og procedurer til bekæmpelse af

svig samt forebygger, opdager og korrigerer fejl og uregelmæssigheder. Forvaltningsmyndigheden

understøtter også Overvågningsudvalgets arbejde. Endelig er det også forvaltningsmyndighedens opgave at

indgive betalingsanmodninger til Europa-Kommissionen med henblik på udbetaling til programmerne.

Erhvervsministeren får med lovforslaget også kompetence til at udpege en revisionsmyndighed, der skal udføre

revisioner af systemer, projekter og regnskaber, og som dækker et eller flere programmer.

For at sikre en effektiv og hensigtsmæssigt tilrettelagt administration af fondene med rette kompetencer,

kan erhvervsministeren allerede efter de gældende regler vælge at bemyndige en underliggende myndighed til

at udøve de beføjelser, som erhvervsministeren har efter denne lov. Erhvervsministeriet foreslår derfor at give

mulighed for at bemyndige en underliggende myndighed med erfaring med administration af fondene til at

9. juli 2021

UDKAST

være myndighed til administration af fondene samtidig med, at den underliggende myndighed hensigtsmæssigt

kan varetage opgaverne med blandt andet forvaltnings- og kontrolsystemer, udarbejdelse af programmer m.v.

I andre tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at erhvervsministeren henlægger sine beføjelser efter loven

til andre offentlige myndigheder, herunder eksempelvis opgaver for myndigheder til administration af fondene

m.v. til bemyndigede organer. Endelig kan erhvervsministeren henlægge visse opgaver til private, idet der

navnlig tænkes på henlæggelse af afgørelseskompetence om tilsagn eller afslag på ansøgninger gennem

rammeprojekter med en operatør.

Erhvervsministeriet foreslår derudover, at anvendelsesområdet for denne lov udvides, så loven kan bruges

som grundlag for administration af EU-midler i fonde i bred forstand, hvis administrationen af fonden skal

gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Det kan

fx være i forbindelse med ekstraordinære kriser, hvor der på EU-budgettet afsættes midler uden for eller som

supplement til midlerne i de traditionelle fonde under samhørighedspolitikken, og som ønskes gennemført

under delt forvaltning. Der kan således være tale om midler under EU´s flerårige finansielle ramme (MFF),

som forvaltes efter principperne om delt forvaltning i finansforordningen (Europa- Parlamentets og Rådets

forordning (EU, Euratom) 2018/1046), vil kunne administreres i overensstemmelse med loven.

Brexittilpasningsreserven er et eksempel herpå. Formålet med denne er at modvirke konsekvenserne i

medlemsstater, regioner og sektorer, der særligt er eller bliver påvirket af Det Forende Kongeriges udtræden

af Unionen. Der er således tale om en indsats, der støtter op om indsatsen i artikel 174 TEUF, hvor Unionen

for at styrke sin økonomiske, sociale og territorielle samhørighed skal stræbe efter at formindske forskellene

mellem de forskellige områders udviklingsniveauer. Denne indsats kan ifølge artikel 175 TEUF virkeliggøres

gennem en indsats fra fx Regionalfonden og Socialfonden, men også ved særlige aktioner udover fondene som

vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. I forslaget til forordningen for Brexittilpasningsreserven, jf. forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven (COM(2020) 854

final

—

2020/0380 (COD), lægges op til, at eksisterende forvaltningsstrukturer for samhørighedspolitikken

kan anvendes, og der er således også her en sammenhæng til denne lov.

Erhvervsministeren tillægges med lovforslaget i § 1, stk. 4, samme beføjelser for andre fonde under delt

forvaltning, som for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling. Med

udgangspunkt i denne lov, vil det således være muligt at udstede de nødvendige bekendtgørelser, der kan danne

grundlag for udmøntning og administration af midler fra sådanne fonde.

2.2. Indstilling om anvendelse af midlerne

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 10, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i henhold

til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den

Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at

erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Endelig følger det af stk. 3, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af de gældende

forordninger og de operationelle programmer kan fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra Den

Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Det følger af § 12 a, at erhvervsministeren kan nedsætte et indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger

om tilskud vedrørende byudvikling. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at indstillingsudvalget kan

indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse. Endelig følger det af bestemmelsens

9. juli 2021

UDKAST

stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets

virke, sammensætning og forretningsorden.

2.2.2. Erhvervsministerens overvejelser

Erhvervsministeriet finder det væsentligt, at indstillingsretten om anvendelse af midlerne placeres hos

organer, myndigheder, private m.v., der har den faglige indsigt i konkrete områder, og som med bidrag fra de

relevante aktører i og uden for erhvervsfremmesystemet kan sikre sammenhæng og forenkling i udmøntningen

af fondene. Derfor skal der i lovforslaget tilvejebringes den nødvendige hjemmel til at uddelegere kompetence

–

helt eller delvist

–

til konkrete organer og myndigheder.

Det følger af Folketingets Ombudsmands udtalelse i blandt andet FOB.1997.302., at kompetencedelegation

foreligger, når der af den forvaltningsmyndighed, der efter loven har kompetencen (den originært kompetente

myndighed), er truffet beslutning om

–

generelt eller i det konkrete tilfælde

–

at overføre en forvaltningsopgave

fra den kompetente myndighed til en anden myndighed eller private eller om at fordele opgaverne internt

mellem forskellige led hos den myndighed, der er kompetent. Erhvervsministeriet vurderer, at det bliver

nødvendigt at kunne uddelegere opgaver på tre forskellige niveauer. Dels skal der for de operationelle

programmer udpeges relevante myndigheder til administration af fondene, som mest hensigtsmæssigt også vil

kunne forvalte bestemmelserne efter denne lov. Dette sker forventeligt til underliggende myndighed, og denne

forventes at bemyndiges til at varetage de opgaver, som efter dette lovforslag er tillagt erhvervsministeren. I

praksis ventes Erhvervsstyrelsen at blive forvaltningsmyndighed og revisionsmyndighed.

Dette omfatter særligt opgaven som forvaltningsmyndighed og revisionsmyndighed. Det forventes også,

at erhvervsministerens kompetence til at træffe afgørelse om udvælgelse af projekter til tilsagn (eller afslag)

delegeres til underliggende myndigheder, andre offentlige myndigheder eller private virksomheder, hvorfor

gældende ret suppleres med regler om klageadgang.

Henlæggelsen af opgaver til organer, myndigheder og private efter lovforslaget og gældende ret i øvrigt vil

som udgangspunkt ske efter den generelle forordnings regler om bemyndigede organer, jf. Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 2, nr. 8.

Ved et bemyndiget organ forstås en juridisk enhed, som udpeges af forvaltningsmyndigheden under dennes

ansvar. Den nærmere overdragelse og ansvarsfordeling sker i henhold til skriftlige aftaler. På vegne af

forvaltningsmyndigheden udfører et bemyndiget organ således en del af eller alle opgaverne som fastlægges i

strukturfondsreglerne. Det betyder, at det bemyndigede organ blandt andet kan udvælge projekter i

overensstemmelse med artikel 73, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR),

foretage administrative verifikationer, herunder på stedet for projektet, af medfinansierede udgifter, herunder

om udgifterne er afholdt og betalt, at projektet overholder gældende ret, programmer og betingelser for støtte.

I praksis vil det formentlig kun være indstilling om anvendelsen af midler til konkrete projekter, der

uddelegeres, men der kan opstå behov for at henlægge øvrige beføjelser, som derved sker med hjemmel i denne

bestemmelse.

Det bemyndigede organ skal derudover sikre, at de dele af projektet, der finansieres med

strukturfondsmidler, ligger inden for rammerne af programmerne. Inden for disse rammer skal organet vurdere

aktiviteternes kvalitet i overensstemmelse med vilkårene i tilsagnet. Såfremt der opstilles udvælgelseskriterier,

som supplerer eventuelle udvælgelseskriterier opstillet af forvaltningsmyndigheden, skal disse godkendes i

overvågningsudvalget for programmet.

9. juli 2021

UDKAST

Det påhviler forvaltningsmyndigheden at kontrollere det bemyndigede organ, og det bemyndigede organ

er omfattet af forvaltnings- og kontrolsystemer, som foretages af revisionsmyndigheden, Europa-

Kommissionen og Revisionsretten.

Muligheden for at henlægge visse af forvaltningsmyndighedens kompetencer ud til et bemyndiget organ

kan tænkes anvendt, hvis myndigheden for eksempel besidder den faglige indsigt inden for et konkret område

med henblik på at sikre en høj kvalitet af de udvalgte projekter.

Et bemyndiget organ er pr. definition noget andet end en støttemodtager. En støttemodtager defineres i

strukturfondsreglerne blandt andet som en juridisk person, som er ansvarlig for administration og

gennemførelse af et projekt, hvorimod et bemyndiget organ udfører opgaver på vegne af

forvaltningsmyndigheden. Eksempelvis kan en selvstændig juridisk enhed, herunder en NGO, godt blive

udpeget som et bemyndiget organ, men det skal være med det formål, at enheden udfører

forvaltningsmyndighedens opgaver. Omvendt vil en tilsagnsmodtager eller en operatør på et

strukturfondsprojekt normalt defineres som en støttemodtager, da det er denne har ansvaret for administration

og gennemførelse af det konkrete projekt.

2.2.2.1. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at EU’s strukturfonde spiller en væsentlig rolle i Danmarks

erhvervsfremmesystem. Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark har et velfungerende system med

ydelser, der møder deres behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder samt små og mellemstore

virksomheder, der eksempelvis skal ud på nye markeder, eller anvende nye forretningsmodeller og teknologier,

har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet.

Erhvervsministeriet finder det væsentligt, at indstillingsretten om anvendelse af midlerne placeres hos organer,

myndigheder, private m.v., der har den faglige indsigt i konkrete områder, og som, med bidrag fra de relevante

aktører i og uden for erhvervsfremmesystemet, kan sikre sammenhæng og forenkling i udmøntningen af

fondene. Derfor bør der være generel adgang til

–

inden for forordningernes rammer

–

at fordele

strukturfondsmidlerne til udmøntning, så midlerne bedst muligt kommer virksomheder og borgere til gavn i

hele Danmark.

Erhvervsministeriet finder det afgørende, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som blev etableret ved

lov om erhvervsfremme med virkning fra 1. januar 2019, fortsat skal indstille om anvendelsen af midler fra

Regionalfonden og Socialfonden Plus som en del af den samlede decentrale erhvervsfremmeindsats med

udgangspunkt i virksomhedernes behov og geografiske forskelle, så virksomheder får gode og mere lige

muligheder for at udvikle deres forretning i alle dele af Danmark.

Regeringen har ansvaret for at skabe de overordnede rammer for virksomhedernes vækstvilkår i hele landet.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende decentral

erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og den statslige indsats.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremme i

hele landet. Med ansvaret for strategien og dens udmøntning følger indstillingsretten til EU’s

strukturfondsmidler i Danmark, som spiller en helt central rolle i det danske erhvervsfremmesystem. Det

indebærer, at bestyrelsen får ansvaret for at prioritere indsatsområder og tilrettelægge udbudsrunder af

projekter. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats

(Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023)

integrerer udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler (midler fra

Regionalfonden og Socialfonden Plus), decentrale erhvervsfremmemidler og udpegning af styrkepositioner

med blandt andet den lokale erhvervsfremme, indsatserne med den specialiserede erhvervsservice i

erhvervshusene og den højtspecialiserede erhvervsfremme i staten. Anvendelsen af strukturfondsmidlerne skal

tage udgangspunkt i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Rammerne for anvendelsen af

9. juli 2021

UDKAST

strukturfondsmidler skal udformes i overensstemmelse med forordningsgrundlaget for strukturfondene og de

operationelle programmer, der er vedtaget mellem Europa-Kommissionen, og partnerskabet bag

programmerne. Det indebærer, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får mulighed for at iværksætte lokale

og landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og reducere

de administrative omkostninger, og som samtidig har sammenhæng med den øvrige erhvervsfremmeindsats.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over egne midler, der blandt andet kan prioriteres til at understøtte

medfinansiering af EU-strukturfondsmidler m.v.

Erhvervsministeriet anser desuden samspillet mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og

Overvågningsudvalget for EU’s strukturfonde

for at være en naturlig kobling mellem bestyrelsens decentrale

strategiske ramme for erhvervsfremme i Danmark og udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler.

Overvågningsudvalget godkender blandt andet de udvælgelseskriterier for projekter, som Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse indstiller til erhvervsministeren, ændringer af operationelle programmer under

programperioden, herunder overførsel af midler mellem prioriteter i programmerne, samt undersøger og

drøfter fremdriften i programgennemførelse, den løbende opfyldelse af grundforudsætninger, kommunikation

m.v. Forordningen om de fælles bestemmelser for strukturfondene fastsætter de nærmere regler om

Overvågningsudvalgets nedsættelse, sammensætning og funktioner. Erhvervsministeren er efter gældende ret

bemyndiget til at nedsætte et eller flere overvågningsudvalg samt at fastsætte regler om

Overvågningsudvalgets nærmere sammensætning i form af indstillingsberettigede organisationer og

myndigheder i overensstemmelse med det europæiske adfærdskodeks for partnerskab og forordningen om

fælles bestemmelser for strukturfondene.

Regionalfondsforordningen stiller krav om anvendelse af mindst 8 pct. af midlerne til bæredygtig

byudvikling via eksempelvis et såkaldt territorielt redskab tilrettelagt af medlemsstaten til implementering af

en territoriel strategi eller dele heraf og skal udarbejdes af relevante urbane, lokale og territorielle myndigheder

eller organer. Strategien kan bestå af en allerede eksisterende strategi for det pågældende område, eksempelvis

en kommuneplan eller helhedsplan for et konkret område.

Denne øremærkning af midlerne er i overordnede træk en fortsættelse af den gældende regel i artikel 7 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling

I programperioden 2014-2020 er 5 pct. af regionalfondsmidlerne anvendt til integreret byudvikling, hvor

indsatsen indgår som en del af den tematiske koncentration om støtte til overgangen til en

lavemissionsøkonomi.

I Danmark er denne indsats i programperioden 2014-2020 gennemført som en indsats med fokus på grøn

byudvikling. Hovedparten af midlerne skal anvendes til indsatser, der har til formål at reducere energiforbruget

i byer, mens en mindre del skal medvirke til at øge andelen af innovative, små og mellemstore virksomheder i

de pågældende byområder. By-indsatsen understøtter to tematiske målsætninger, og en ansøgerkommune skal

med afsæt i en helhedsorienteret strategi for den pågældende by gennemføre to projekter, der understøtter hver

sit mål.

Erhvervsministeriet finder generelt, at det er mest oplagt at samle hele udmøntningen af

regionalfondsindsatsen hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med henblik på at sikre en så koordineret,

effektiv og hensigtsmæssig indsats og placering i erhvervsfremmesystemet som muligt. Det vurderes således,

at midler til bæredygtig byudvikling også bør ligge inden for bestyrelsens indstillingsret.

9. juli 2021

UDKAST

Erhvervsministeriet finder, at der på trods af en aktiv markedsføring af midlerne har været begrænset

interesse for indsatsen. Det har været vanskeligt at disponere alle midler til byindsatsen, ligesom visse af

projekterne under indsatsen har haft svært ved at navigere inden for indsatsens rammer, hvorfor der i

forvaltningsmyndigheden har været anvendt mange ressourcer på legalitetskontrol. Under det eksisterende

regionalfondsprogram er der nedsat et særligt indstillingsudvalg, der udmønter midlerne. Ved at samle hele

udmøntningen af regionalfondsindsatsen hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, kan midlerne til

bæredygtig byudvikling spille tættere sammen med de øvrige indsatser og derved skabe mere

konkurrencedygtige rammer for virksomhederne i byerne.

2.2.2.2. Indstillingsudvalg til midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling

Erhvervsministeriet finder, at administrationen af Fonden for Retfærdig Omstilling i Danmark bør ske i

sammenhæng med Regionalfonden og Socialfonden Plus, da fonden skal administreres efter de fælles

bestemmelser for en række fonde under delt forvaltning. Der henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger afsnit 1.1.6.

Med henblik på at sikre en effektiv udmøntning i et eksisterende system finder Erhvervsministeriet, at et

særligt indstillingsudvalg bør indstille om anvendelse af midlerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling.

Der vil kunne nedsættes et selvstændigt overvågningsudvalg for Fonden for Retfærdig Omstilling på

samme måde som for Overvågningsudvalget for Regionalfonden og Socialfonden. Dette er der allerede adgang

til i medfør af gældende ret for så vidt angår Regionalfonden og Socialfonden.

2.2.2.3. Regionerne

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at regionerne skal have gode rammer for at udføre de regionale

udviklingsopgaver, som de har ansvaret for, hvor midler fra EU’s Socialfond

Plus kan understøtte regionernes

arbejde for at skabe regional udvikling. Med lovforslaget lægges der op til at give regionsrådene mulighed for

at indstille til erhvervsministeren om anvendelse af en del af midlerne fra EU’s Socialfond Plus efter høring af

de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Tiltaget har til formål at styrke regionernes arbejde på

uddannelsesområdet, herunder bidrage til at finansiere udviklingen af uddannelsesinstitutionernes tilbud,

herunder fagudbud, efteruddannelse og specialiserede studieretninger. Lovforslaget lægger derfor op til, at

regionerne alene kan indstille om anvendelsen af midler inden for de opgaver, som de har hjemmel til i

sektorlovgivningen på uddannelsesområdet. Regionerne skal afholde udgifter til administration og

medfinansiering inden for regionernes eksisterende organisatoriske og økonomiske rammer.

De konkrete aktiviteter, indsatser og midler omfattet af indstillingsretten fastlægges nærmere i det

operationelle program for Den Europæiske Socialfond Plus, mens dette lovforslag alene hjemler adgang for

regionsrådene til at indstille om anvendelsen af midlerne.

De operationelle programmer indeholder medlemsstatens prioriteter og grundlaget for udmøntningen af

EU’s

strukturfondsmidler. Et program indeholder således et sæt prioriteter med ophæng til politiske

målsætninger og underliggende specifikke målsætninger, hvor blandt andet de forventede aktiviteter,

resultatmål, målgrupper, interventioner og finansieringsplaner fremgår. Programmet beskriver de primære

udfordringer, som medlemsstaten står overfor, herunder økonomiske, sociale og territorielle udfordringer, som

programmerne skal være med til at løse. Det forventes, at indsatsen under det danske socialfondsprogram til

udmøntning af regionsrådene fokuserer på de områder og inden for de hjemler, som regionerne har på

uddannelsesområdet.

Lovforslagets formål er at give regionsrådene hjemmel til at indstille om anvendelsen af dele af

socialfondsmidlerne for den nye programperiode for 2021-2027 fra Den Europæiske Socialfond Plus.

9. juli 2021

UDKAST

Danmark forventes i strukturfondsperioden 2021-2027 at modtage ca. 127 mio. kr. årligt fra Den

Europæiske Socialfond Plus.

2.2.2.4. Midler til adressering af social integration af de socialt dårligst stillede

Bestemmelserne i den gældende administrationslovs § 1, stk. 3 og 4, blev indsat ved lovændringen i 2014,

da forhandlingerne om EU’s budget for perioden 2014-2020

resulterede i, at der skulle afsættes midler til

bistand til de social dårligt stillede i EU, som oplever materielle afsavn og armod. På denne baggrund blev der

etableret Den Europæiske Fond for bistand til de socialt dårligt stillede (FEAD), som er et selvstændigt

instrument i EU-budgettet. Midlerne til bistand til de socialt dårligt stillede blev taget fra de midler, som de

enkelte lande fik fra Den Europæiske Socialfond for budgetperioden 2014-2020 med henblik på at understøtte

beskæftigelse, social inklusion og kompetenceopbygning. Administrationen er blevet gennemført efter

reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne, ligesom det blandt andet har

været gældende for Socialfonden. Medlemsstaterne har derfor i henhold til forordningen, hvis de ønskede det,

kunnet anvende samme struktur, udpegede myndigheder og procedurer, som er etableret for administrationen

af Socialfonden, og derved kunne de administrative ressourcer minimeres.

I praksis har det været Socialstyrelsen, under Social- og Ældreministeriet, der har udmøntet fonden i

Danmark, og fonden medvirker i dansk kontekst til bekæmpelse af fattigdom og hjemløshed og dermed styrket

social inklusion blandt de mest socialt udsatte personer i Danmark. Udover fondsmidlerne

fra FEAD medfinansieres ansøgningspuljerne via øremærkede nationale midler (satspuljemidler).

I den kommende EU-budgetperiode for 2021-2027 bliver Den Europæiske Fond for bistand til de socialt

dårligt stillede (FEAD) en integreret del af Den Europæiske Socialfond Plus, som udmøntes via såkaldte

specifikke målsætninger. FEAD bliver således en del af samme ramme som Socialfonden Plus, og det er derfor

ikke nødvendigt at overføre rammer fra én fond til en anden.

Der afsættes 3 pct. af den samlede tildeling under Socialfonden Plus til konkrete målsætninger (målsætning

xi), som skal understøtte fondens specifikke målsætninger om fremme af social integration af de socialt dårligst

stillede mennesker.

2.2.2.5. Interreg

Erhvervsministeriet er i nuværende programperiode 2014-2020 ansvarlig for arbejdet med Interreg-

programmer med dansk deltagelse. Interreg-programmerne er finansieret af EU's Regionalfond og har

deltagelse af flere andre europæiske lande. Interreg søger at fremme en integreret regional udvikling i Europa

med henblik på at opnå større territorial integration på tværs af grænser. Indholdsmæssigt kan samarbejdet

eksempelvis omfatte arbejdsmarked, erhverv, forskning og udvikling, klima, miljø, sundhed og trafik. Der

henvises i øvrigt til afsnit 1.1.5.

Den geografiske afgrænsning af Interreg-programmer med dansk deltagelse er endnu ikke endelig fastlagt,

men den ventes at forblive som i nuværende periode (2014-2020), med tre

grænseoverskridende

programmer:

Tyskland-Danmark, Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) og Sydlige Østersø, samt to

tværnationale

programmer: Ét for landene omkring Østersøen og ét for landene omkring Nordsøen. Endelig kommer fire

interregionale

programmer og netværk, hvor alle EU´s medlemsstater deltager.

I de

grænseoverskridende

programmer er programgennemførelsen og det økonomiske ansvar for den

danske deltagelse placeret hos de deltagende danske regioner. Programmerne skal dog godkendes nationalt

9. juli 2021

UDKAST

inden oversendelse til Europa-Kommissionen, hvorfor forvaltningsmyndigheden også deltager i

programmeringsarbejdet undervejs.

I de

tværnationale

interregionale

programmer bærer den danske stat det økonomiske ansvar for

deltagelsen, og derfor deltager forvaltningsmyndigheden naturligt som direkte part i forhandlingerne (sammen

med Danske Regioner og Miljøstyrelsen).

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at organiseringen af de nuværende Interreg-programmer fungerer

hensigtsmæssigt og fornuftigt, og at der i programmeringen af programmerne med dansk deltagelse arbejdes

for, at programmernes nuværende geografi opretholdes, ligesom Erhvervsministeriet finder, at der ikke bør

ske væsentlige ændringer i den administrative organisering af programmerne.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har efter lov om erhvervsfremme til formål at understøtte en

sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den

decentrale og den statslige indsats.

Erhvervsministeriet foreslår derfor at videreføre Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses indstillingsret til

medfinansieringen af størstedelen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

Plus.

2.2.3.2. Indstillingsudvalg til midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling

Erhvervsministeren foreslår, at der kan nedsætte et eller flere indstillingsudvalg til behandling af

ansøgninger om tilskud vedrørende midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling. Det foreslås at

erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for indstillingsudvalget.

Danmark får til et program eller en prioritet under Fonden for Retfærdig Omstilling ca. 94 mio. kr. årligt.

Puljen udmøntes ved at etablere et indstillingsudvalg. Med de informationer, der er kendt på nuværende

tidspunkt, foreslås puljen udmøntet via indstillingsudvalget, der forventes sammensat med deltagelse af

repræsentanter fra relevante myndigheder

2.2.3.3. Regionerne

Erhvervsministeriet foreslår, at regionsrådene efter høring af de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) får

indstillingsret til 20 pct. af

EU’s socialfondsmidler

(uden teknisk assistance) i den kommende programperiode

2021-2027 til at styrke udviklingen af erhvervsskolerne og det øvrige uddannelsesområde, hvor regionerne har

hjemmel til det efter anden lov, og som regionerne allerede tager et stort ansvar for, ligesom det foreslås at

videreføre regionernes hjemmel til at ansøge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den

Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, blandt andet med henblik på at

kunne bidrage til at skabe partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v.

om kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om regionernes

indstillingsret.

Indstillingsretten til de 20 pct. fastlægges i det operationelle program for Socialfonden Plus.

2.2.3.4. Midler til adressering af social integration af de socialt dårligst stillede

9. juli 2021

UDKAST

Det foreslås, at administrationen af midler til socialt udsatte samles hos én forvaltningsmyndighed, der

sammen med administrationen af midler fra Regionalfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling samt øvrige

midler under Socialfonden Plus forvalter, administrerer og udbetaler midler til ansøgere. Det foreslås videre,

at Social- og Ældreministeriet fortsat har indstillingsretten til midlerne til socialt udsatte, det vil sige retten til

at træffe beslutning om indsatsernes socialfaglige indhold, tilskudsmodtager mv. Social- og Ældreministeriet

skal afholde udgifter til administration og medfinansiering inden for ministeriets eksisterende organisatoriske

og økonomiske rammer.

Det foreslås, at erhvervsministeren efter aftale med social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler

for indstillingsretten og eventuelt særlige regler for indsatsen.

2.2.3.5. Interreg

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre reglerne under målet om europæisk territorielt

samarbejde uden væsentlige ændringer. Reglerne giver erhvervsministeren mulighed for at fastlægge

administrationen af EU’s Interreg-programmer

med dansk deltagelse i overensstemmelse med de nye

tilpassede rammer og decentrale myndigheders interesse i udformning af og deltagelse i fremtidens Interreg-

programmer.

Det betyder blandt andet, at der på dansk side på programniveau ikke ændres afgørende i den nuværende

arbejdsdeling mellem staten og regionerne, dog med undtagelse af de aktivitetsmæssige afgrænsninger som

lov om erhvervsfremme fastlægger. Danske partneres erhvervsfremmeaktiviteter i Interreg-programmerne skal

være i overensstemmelse med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget fastsætter lovgrundlaget for administrationen af strukturfondene i programperioden 2021-

2027. Lovforslaget har teknisk karakter og har derfor ikke direkte konsekvenser for delmål 8.3 om

udviklingsorienterede politikker. Udarbejdelsen af operationelle programmer for Regionalfonden,

Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling samt den efterfølgende udmøntning af midlerne

vurderes at kunne understøtte delmål 8.3 om, at udviklingsorienterede politikker skal fremmes, idet midlerne

kan fremme vækst og beskæftigelse gennem virksomhedsrettede indsatser med fokus på blandt andet

innovation, iværksætteri og opkvalificering. I det omfang lovforslaget har konsekvenser for FN’s verdensmål,

vurderes disse at være positive.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det fremgår af forordningerne for Regionalfonden og Socialfonden Plus, at EU-midlerne i mere udviklede

regioner udgør op til 40 pct. af det samlede tilskud. Det betyder, at EU-midlerne skal medfinansieres med 60

pct. nationale midler fra virksomheder, universiteter, lokale, regionale, nationale myndigheder og aktører,

herunder NGO’er, almennyttige foreninger og socialøkonomiske virksomheder m.v.

Fonden for Retfærdig

Omstilling skal medfinansieres med 50 pct. nationale midler.

For alle tre fonde gælder særlige medfinansieringsregler for såkaldte overgangsregioner, der i perioden

2014-2020 omfatter Region Sjælland, hvilket også forventes tilfældet i programperioden 2021-2027. Her skal

EU-midlerne medfinansieres med 40 pct. nationale midler for så vidt angår Regionalfonden og Socialfonden

Plus, dog 10 pct. for så vidt angår den indsats under Socialfonden Plus, som vedrører fremme af social

9. juli 2021

UDKAST

integration af de socialt dårligst stillede, mens Fonden for Retfærdig Omstilling skal medfinansieres med 30

pct. nationale midler.

Derudover afsættes der under programmerne midler til medfinansiering af en række administrative

opgaver (teknisk assistance) for at sikre en forsvarlig programgennemførelse. Midlerne til teknisk assistance

udgør op til 6 pct. af de samlede midler til Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig

Omstilling, og midlernes anvendelse forudsætter en national medfinansiering på 60 pct., der afsættes på

finansloven. Der vil altså være et behov for medfinansiering af teknisk assistance for alle tre fonde og også

andre fonde omfattet af loven, jf. § 1, stk. 3, dog naturligvis afhængig af forordningsgrundlagt herfor.

Forordningsgrundlaget for strukturfondene og Fonden for Retfærdig Omstilling fastsætter forskellige satser

til teknisk assistance, herunder mulighed for anvendelse af en fast sats til brug for beregning af midlerne. Hvis

den samlede landetildeling af midler fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og den såkaldte

Samhørighedsfond ikke overstiger 1 milliard EUR under målet om beskæftigelse og vækst, kan der anvendes

en sats på 6 pct. Efter Erhvervsministeriets vurdering, er der ikke stor forskel i kroner og ører på, om der

anvendes en model med dokumentation for afholdte og betalte udgifter eller en model med en fast sats, men

det er et forordningskrav, at alle programmer i en medlemsstat anvender samme model. Det betyder, at fondene

under erhvervsministerens ressort skal anvende samme model som Den Europæiske Hav og Fiskeri Fond under

miljø- og fødevareministeren.

Lovforslaget medfører administrative ændringer, da social- og ældreministeren og regionsrådene får

indstillingsret til en del af midlerne. Da det fortsat er erhvervsministeren, der skal forestå

forvaltningsmyndighedsopgaven og dermed er endelig ansvarlig for fx at udstede tilsagn og forestå

udbetalinger, vurderes der ikke at være negative omstillingskonsekvenser. Der er alene tale om en flytning af

administrationsopgaven fra erhvervsministeren til social- og ældreministeren og regionsrådene, og det

vurderes derfor ikke at medføre meromkostninger.

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

De nye forordninger for perioden 2021-2027 bygger på eksisterende strukturer og videreudvikler visse

aspekter med hensyn til indsamling af data, der muliggør fuldt ud digital sagsbehandling. For at understøtte en

digital sagsbehandling vil lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser gøre det muligt at anvende blandt andet

NemID/MitID, Digital Post, NemKonto og eIndkomst.

Alle data, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen, herunder

programresultater og -performance, vil blive sendt elektronisk til Europa-Kommissionen. Det påhviler allerede

efter gældende regler forvaltningsmyndigheden i et elektronisk system at registrere og lagre de data om hvert

enkelt projekt, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer

og revisioner, samt garantere dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugerne.

Data om støttemodtagere og projekter vil ligeledes blive offentliggjort i elektronisk form på et særligt

websted, som drives af forvaltningsmyndigheden. Dette vil give mere synlige resultater og muliggøre bedre

digital kommunikation. I videst muligt omfang anvendes data fra Danmarks Statistik til blandt andet

effektmåling af støtten fra fondene.

Indsamlede oplysninger om enkeltpersoner kan omfatte personoplysninger, for eksempel navne,

lønoplysninger, personnumre m.v. Efter gældende regler er der etableret et retligt hjemmelsgrundlag for

indsamling og behandling af en række oplysninger i form af deling og samkøring af data, når det er nødvendigt

9. juli 2021

UDKAST

af hensyn til at opfylde krav til effektive forvaltnings- og kontrolsystemer samt offentliggørelse af oplysninger

om projekter. Lovforslaget præciserer denne hjemmel. Se nærmere i lovforslagets § 1, nr. 24.

Kommunikation i form af projektafrapporteringer skal foregå digitalt via projektrapporteringsværktøjet,

som allerede er etableret i medfør af det gældende retsgrundlag. Lovforslagets efterfølgende implementering

vil ensarte begreber og genbruge data fra det nye fællesstatslige administrationssystem, i det omfang det er

muligt, og i det omfang, det letter de administrative byrder for kunderne. Der genbruges alene data vedrørende

generel information om øvrige nationale indsatser med henblik på at sikre koordination med udmøntning af

midlerne. Hvor det er muligt, indhentes data fra andre offentlige registre under hensyn til formålsbegrænsning

og dataminimering. Datasikkerhed prioriteres højt, og der er særligt fokus på at anvende digitale krypterede

systemer for at sikre håndteringen af borgernes og virksomhedernes data. Til brug for projektadministrationen

indsamles og behandles oplysninger til brug for behandlingen, gennemførelsen, kontrollen, evalueringen og

effektmålingen af det konkrete projekt, som den registrerede er tilknyttet. Oplysninger kan videregives til andre

offentlige myndigheder som Rigsrevision, Den Europæiske Revisionsret og Europa-Kommissionen med

henblik på blandt andet kontrol, tilsyn og revision. Endvidere kan oplysningerne blive anvendt til statistiske

eller videnskabelige formål samt til analyse- eller evalueringsopgaver. Der behandles almindelige

personoplysninger om den registrerede, herunder personnummer (fortrolig oplysning), navn, adresse, e-

mailadresse og mobiltelefonnummer samt lønsedler, timeregistreringer, ansættelseskontrakt samt eventuelle

tillæg hertil, oplysninger om tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ledighed og uddannelsesniveau, logning

i projektrapporteringsværktøjet for personer, der har brugeradgang hertil. Oplysninger opbevares i

overensstemmelse med forordningskrav

–

som udgangspunkt fem år fra afslutning af projektet. Endelig

oplyses de registrerede om deres rettigheder i henhold til den generelle databeskyttelsesforordning, dvs. ret til

indsigt, ret til berigtigelse, ret til sletning, ret til begrænsning af behandling, ret til indsigelse samt anvisning

af klageadgang til Datatilsynet. Der er behov for et fagprofessionelt skøn, når der træffes afgørelse i sager om

EU-midler, da der ikke kan opstilles objektive regler grundet forskelligheden i projekterne. Det er derfor ikke

muligt at automatisere sagsbehandlingen af afgørelser i projekterne, da det vurderes hensigtsmæssigt og fagligt

relevant med et skøn.

Der er ligeledes fokus på, at alle led i administrationen skal understøtte en sikker og tryg datahåndtering.

Der eksisterer allerede bestemmelser i lovgivningen, som muliggør efterfølgende kontrol, og som har til formål

at forebygge svindel og fejl. Det vurderes, at lovforslaget ikke åbner op for nye muligheder for svindel. Det

vurderes derfor, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes

endvidere ikke i sig selv at være relevant for principperne for agil erhvervsrettet regulering, da lovforslaget

ikke i sig selv understøtter virksomhedernes mulighed for anvendelse af nye forretningsmodeller. Derimod

forventes udmøntningen af de operationelle programmer for fondene at resultere i aktiviteter, der understøtter,

at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skaber bedre muligheder for test og forsøg samt for brug

af nye teknologier.

Lovforslaget stiller i sig selv desuden ikke krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger

som en forudsætning for at overholde lovens formål. Lovforslaget og heraf udstedte bekendtgørelser vil

understøtte virksomhederne i den teknologiske udvikling, da der under strukturfondene forventeligt vil

fokuseres på digitalisering og understøttelse heraf.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

9. juli 2021

UDKAST

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- eller miljømæssige konsekvenser.

For at afspejle vigtigheden af

at takle klimaændringerne i overensstemmelse med EU’s forpligtelser til at

gennemføre

Parisaftalen og FN’s bæredygtige udviklingsmål skal programmer og instrumenter under EU-

budgettet bidrage til understøttelse af klimamålene på mindst 30 pct. af de samlede investeringer fra EU-

budgettet (og det såkaldte Next Generation European Union-udgifter). Udmøntningen af EU-midlerne skal

være i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger og "gør ikke skade"-princippet

i den ”europæiske

grønne pagt”.

Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling skal alle bidrage til at modvirke

klimaforandringer i overensstemmelse med EU’s forpligtelse i henhold til Parisaftalen og FN’s mål for

bæredygtig udvikling. Klima- og miljømæssige investeringer under Regionalfonden, Socialfonden Plus og

Fonden for Retfærdig Omstilling skal således bidrage til at integrere klimaforanstaltninger og til at nå et

overordnet mål om, at 30 pct. af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål.

Med etablering af Fonden for Retfærdig Omstilling lægges der samtidig op til at anvende EU-midler og

national medfinansiering til at yde støtte til områder, der står over for væsentlige socioøkonomiske

udfordringer som følge af bestræbelserne på at nå en klimaneutral økonomi i EU i 2050. En ambition der er i

tråd med regeringens ambitiøse klimamål.

Udmøntningen af programmerne for fondene forventes i overvejende grad at have væsentlige positive

konsekvenser for klima og miljø.

Det bemærkes endelig, at de operationelle programmer for Regionalfonden skal miljøkonsekvensvurderes,

mens Fonden for Retfærdig Omstilling skal screenes for at vurdere, om programmet skal

miljøkonsekvensvurderes. Programmet for Socialfonden Plus er blevet screenet og skal på den baggrund ikke

miljøkonsekvensvurderes.

8. Forholdet til EU-retten

EU’s strukturfonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling, reguleres i forordninger, der gælder

umiddelbart i hver medlemsstat. Indholdet i dette lovforslag berører således ikke forordningernes umiddelbare

gyldighed eller indhold i Danmark.

Lovforslaget skal bringe den danske administration og fastlæggelse heraf i overensstemmelse med de nye

EU-regler.

Forslaget supplerer dermed reglerne i forordningerne, hvor national regulering vurderes nødvendig for en

hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administration og nærmere regler for gennemførelse af fondene i Danmark.

Det gælder blandt andet for erhvervsministerens ansvar for fondene, henlæggelse af de nødvendige beføjelser

til relevante myndigheder til administration af fondene, hjemmel til medfinansiering fra offentlige

myndigheder, indstillingsretten af midler, udpegning af indstillingsberettigede myndigheder, udpegning af

organisationer m.v. til overvågningsudvalget samt fastlæggelse af de nærmere regler for administration og

støtteberettigelse.

9. juli 2021

UDKAST

Lovforslaget regulerer den overordnede administration af Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden

for Retfærdig Omstilling, og lovforslaget udgør ikke i sig selv en støtteordning.

De operationelle programmer for fondene gennemfører konkrete støtteordninger, der skal være i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Det forventes, at udmøntning skal håndteres under den generelle

gruppefritagelsesforordning (Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014), de minimis-

forordningen (Europa-Kommissionens forordning (EU) forordning nr. 1407/2013) eller at dele af indsatsen

anmeldes til Europa-Kommissionen i medført af artikel 108, stk. 3 TEUF.

Europa-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til nye statsstøtteregler i 2022 eller 2023, og

gennemførelsen af programmerne, som dette lovforslag sætter rammerne for, skal tage hensyn til reglerne.

9. Hørte myndigheder og organisationer

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV),

Akademikerne (AC), A-kassen for selvstændige (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne,

Arbejdsmarkedets Feriefond, ASNETboard, Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesrådet, Bornholms

Regionskommune, Business Regions, Business Regions - Business Region Esbjerg, Business Regions -

Business Region Midtvest, Business Regions - Business Region North Denmark, Business Regions - Business

Region Aarhus, Business Regions - Byregion Fyn, Business Regions

–

Trekantområdet, Business Regions -

Udvikling Fyn, Business Regions - UdviklingsRåd Sønderjylland, Børne- og Undervisningsministeriet,

CenSec, Center for Regional- og Turismeforskning, CLEAN, CO-industri, Concito, Copenhagen FinTech,

Danhostel, DANIAmet, Danish Export Association, Danish Life Science Cluster, Danish Sound Cluster,

Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske råd, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks

Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Kyst og

Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Persontransport, Dansk Turismefremme, Danske Advokater, Danske

Annoncører og Markedførere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Destinationer, Danske

Erhversakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne,

Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR), Danske

Universiteter, Datatilsynet, De Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn og Sydjylland, De Regionale

Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden, Sjælland og Bornholm, De Regionale Arbejdsmarkedsråd Nordjylland,

Vestjylland og Østjylland, Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), Den Sociale Investeringsfond, Den

Sociale Kapitalfond, DigitalLead, DJØF, Domstolsstyrelsen, EKF Danmarks Eksportkredit, Energy Cluster

Denmark, Erhvervsankenævnet, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland,

Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Europakommissionen, DG

Beskæftigelse, Europakommissionen, DG Regionalpolitik, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt

Internationalt Center (FIC), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Finansministeriet,

Finanstilsynet, Fonden for Entreprenørskab, Food & Bio Cluster Denmark, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen

af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I., Forsikring og Pension,

Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), God adgang,

Godkendt teknologisk Service (GTS), GRAKOM, Greater Copenhagen, Green Hub Denmark, Green Key, HK

–

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK HORESTA, IDA, Indenrigs- og boligministeriet,

Innovationsfonden, Institut for Menneskerettigheder, Interreg North Sea Region, Investeringsfonden for

Udviklingslandene (IFU), IT-Branchen, Justitsministeriet, Karrierepartner og A-kasse for højtuddannede i

erhvervslivet (CA), Kirkens Korshær, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Klimarådet, Kommunernes

Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Koordinationsgruppen for LAG,

Kulturministeriet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO),

9. juli 2021

UDKAST

Lederne, Lifestyle & Design Cluster, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), MADE, Maritime & Logistics

Innovation Denmark (MARLOG), Medicoindustrien, Meet Denmark, Miljøministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Odense Robotics, Opfinderforeningen, Organisationen Danske Museer,

Overvågningsudvalget for strukturfonde, Patent- og Varemærkestyrelsen, PTU (Landsforeningen af Polio-,

Trafik- og Ulykkesskadede), Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland,

Region Syddanmark, Rigsrevisionen, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for socialt udsatte, Sammenslutningen

af Danske Småøer, SAS, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, SMVdanmark, Social- og ældreministeriet,

SportEventDenmark, State of Green, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, Sund & Bælt, Sundhedsministeriet, Søfartsstyrelsen, Team Effektiv

Regulering, Tekniq, The Trade Council, Transportministeriet, Turismeforskerne i Danmark (TiD),

Turisterhvervets Samarbejdsforum, Turistførerforeningen, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Vision Denmark, VisitDenmark, VækstFonden,

We Build Denmark samt Wonderful Copenhagen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

stat, kommuner og regioner

for Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

EU-midlerne

skal

medfinansieres med mellem

40-60 pct. nationale midler fra

virksomheder,

universiteter,

lokale, regionale, nationale

myndigheder og aktører m.v.

Fonden

for

Retfærdig

Omstilling skal medfinansieres

med mellem 30-50 pct.

nationale midler.

Derudover afsættes der midler

til medfinansiering af en række

administrative opgaver (teknisk

assistance). Midlerne til teknisk

assistance udgør op til 6 pct. af

samlede

midler

til

Regionalfonden, Socialfonden

Plus og Fonden for Retfærdig

Omstilling,

midlernes

anvendelse forudsætter en

national medfinansiering på

mellem 30-60 pct., der afsættes

på finansloven.

Implementeringskonsekvenser for Lovforslaget og tilhørende Ingen

stat, kommuner og regioner

bekendtgørelser understøtter en

digital

sagsbehandling

Lovforslagets

efterfølgende

implementering vil ensarte

begreber og genbruge data fra

9. juli 2021

UDKAST

det

nye

fællesstatslige

administrationssystem, i det

omfang det er muligt. Hvor

muligt, indhentes data fra andre

offentlige registre.

for Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klima-

miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for

implementering

erhvervsrettet EU-regulering/Går

videre end minimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

9. juli 2021

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel efter gældende ret, hedder lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond

og Den Europæiske Socialfond.

Det foreslås at ændre

lovens titel

til »lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond,

Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling (Strukturfondsloven)«.

Ændringen af lovens titel sker som følge af udvidelsen af lovens formål og anvendelsesområde, som udover

at fastlægge administrationen af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Regionalfonden)

og Den Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) fremover også vil omfatte Fonden for Retfærdig

Omstilling. For en nærmere beskrivelse af Fonden for Retfærdig Omstilling henvises til afsnit 1.1.6. Derudover

ændres navnet på Den Europæiske Socialfond, så fonden fremadrettet hedder Den Europæiske Socialfond Plus.

For en nærmere beskrivelse af Socialfonden Plus henvises til afsnit 2.1.4. Endelig foreslås det på baggrund af

en mere hensigtsmæssig praktisk anvendelse af loven i fremstillingssammenhænge, at loven får undertitlen

Strukturfondsloven.

Til nr. 2

Fodnoten til den gældende lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond angiver, at i loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320, om fælles

bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,

Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerfond og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17.

december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 289, om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og

om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 1080/2006, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17.

december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 470, om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af

17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 259, om særlige bestemmelser for støtte fra Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde. Ifølge artikel 288 i

EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i

loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers

umiddelbare gyldighed i Danmark.

Det foreslås at ændre

fodnoten

til lovens titel, således henvisningen til forordningerne på

strukturfondsområdet opdateres. Fodnoten foreslås derfor ændret til: »I loven er der medtaget visse

bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles

bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus,

Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskeri- og

Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden,

Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, EU-

Tidende 2021, nr. L 231, side 159, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021

9. juli 2021

UDKAST

om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side

60, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den

Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013, EU-Tidende 2021,

nr. L 231, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige

bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 94, samt

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for

Retfærdig Omstilling, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en

forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende

begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.«

Ændringen medfører, at fodnoten til lovens titel bringes i overensstemmelse med forordningerne på

strukturfondsområdet for perioden 2021-2027.

Til nr. 3

Efter gældende ret, fastlægger loven administration af tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden.

Det foreslås overalt i loven at ændre »Regionalfonden og Socialfonden« til »Regionalfonden, Socialfonden

Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

Ændringen sker som følge af udvidelsen af lovens formål og anvendelsesområde, som udover at fastlægge

administrationen af tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden Plus fremover også vil omfatte Fonden for

Retfærdig Omstilling. Derudover ændres navnet på Den Europæiske Socialfond, så fonden fremadrettet hedder

Den Europæiske Socialfond Plus.

Til nr. 4

Efter gældende ret, benævnes »Europa-Kommissionen« for »Kommissionen«.

Det foreslås, at overalt i loven ændres »Kommissionen« til »Europa-Kommissionen«. Der er tale om en

teknisk ændring, og ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, at loven har til formål at fastlægge administrationen

af tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden) og Den Europæiske Socialfond

(Socialfonden) i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske

Union, gældende rådsforordninger og beslutninger truffet af Kommissionen. Loven har endvidere i henhold til

§ 1, stk. 2, til formål at fastlægge administrationen af Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af

Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter.

Det foreslås, at lovens

§ 1, stk. 1,

nyaffattes, således loven har til formål at fastlægge administrationen af

tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond Plus

(Socialfonden Plus) og Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med de regler og retningslinjer,

der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, gældende forordninger og vejledninger

samt beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.

Ændringen medfører, at der ved et fælles lovgrundlag for alle tre EU-fonde sikres rammerne for en

koordineret og effektiv anvendelse af midlerne fra fondene, og der skabes et administrationsgrundlag for

Fonden for Retfærdig Omstilling for programperioden 2021-2027 og frem. Lovforslaget omfatter derfor

9. juli 2021

UDKAST

administrationen af følgende operationelle programmer: Regionalfondsprogrammet, Socialfond Plus-

programmet, Interreg-programmer med dansk deltagelse samt eventuelt et selvstændigt program for Fonden

for Retfærdig Omstilling. Loven omfatter også enhver senere ændring af disse programmer. Oplistningen af

programmer er ikke udtømmende, men er de forventede programmer ved lovforslagets fremsættelse.

I den kommende programperiode for 2021-2027 bliver Den Europæiske Fond for Bistand til de socialt

dårligt stillede (FEAD) en del af Den Europæiske Socialfond Plus og underlægges rammerne i forordningen

for Socialfonden Plus. I programperioden 2014-2020 er denne fond et selvstændigt instrument i EU-budgettet,

hvor det i praksis har været Socialstyrelsen, der har udmøntet fonden i Danmark. En nærmere beskrivelse af

Den Europæiske Fond for bistand til de socialt dårligt stillede (FEAD) findes i de almindelige bemærkninger

afsnit 1.1.2.

Europa-Kommissionens forslag til Fonden for Retfærdig Omstilling blev lanceret i januar 2020, og fonden

har derfor ikke tidligere været genstand for gennemførelse i Danmark eller andre steder. Fonden er lanceret

som en del af

Den Europæiske Grønne Pagt,

der har til formål at gøre Europa til det første klimaneutrale

kontinent i 2050. En nærmere beskrivelse af Fonden for Retfærdig Omstilling findes i de almindelige

bemærkninger afsnit 1.1.6. Med nærværende lovforslag fastlægges administrationsgrundlaget for tilskud fra

Fonden for Retfærdig Omstilling i Danmark.

Derudover præciseres det i bestemmelsen, at der er tale om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

gældende forordninger og vejledninger og beslutninger, henstillinger og afgørelser truffet af Europa-

Kommissionen i bred forstand.

Det foreslås, at lovens

§ 1, stk. 2,

nyaffattes, således loven endvidere har til formål at fastlægge

administrationen af Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af de i stk. 1 nævnte fonde.

Det medfører, at Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene skal følge samme regler, som

gælder for EU-medfinansieringen. Det gælder eksempelvis reglerne om bortfald af tilskud og tilbagebetaling

efter gældende administrationslov § 6, hvis projekter ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud

godkendte planer og betingelser, eller at regler, herunder regler i bekendtgørelser, ikke overholdes.

Bestemmelsen vil også medføre, at der kan gennemføres kontrol og tilsyn efter gældende administrationslovs

§ 16, stk. 1-7 for så vidt angår Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af projekterne, jf. § 16, stk. 8.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, men dog udvidet til også at omfatte Erhvervsministeriets

eventuelle midler til medfinansiering af Fonden for Retfærdig Omstilling, herunder midler til teknisk

assistance.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, at loven - bortset fra kapitel 3 og 4 - finder anvendelse

på fonde, hvis midler er overført fra rammerne til finansiering af Regionalfonden eller Socialfonden, og hvor

det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem

Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.

Det foreslås, at lovens

§ 1, stk. 3,

nyaffattes, således, at loven finder bortset fra kapitel 3, 3 a og 4 anvendelse

på fonde, hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt

forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.

Det medfører, at kapitel 3 a ligeledes undtages fra at finde anvendelse på fonde, hvor det er forudsat, at

administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-

9. juli 2021

UDKAST

Kommissionen og medlemsstaterne. Der er tale om en konsekvensrettelse i forhold til lovforslagets § 1, nr. 21,

hvor det tidligere kapitel 3 splittes op i kapitel 3 og 3 a.

Det medfører endvidere, at »hvis midler er overført fra rammerne til finansiering af Regionalfonden eller

Socialfonden, og« udgår, hvorved anvendelsesområdet for loven udvides til at omfatte fonde, hvor det er

forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaterne, men hvor den pågældende fond eller instrument ikke er en del af

rammerne for Regionalfonden eller Socialfonden. Det forslås derfor, at loven

–

bortset fra kapitel 3, 3 a og 4

–

finder anvendelse på disse fonde.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke skal etableres et nyt administrationsgrundlag i dansk ret i det tilfælde,

hvor der fra EU’s side foreslås nye fonde eller finansieringsinstrumenter med EU-midler

i perioden 2021-2027

og senere programperioder, som skal administreres efter samme regler om delt forvaltning under målet om

investeringer i beskæftigelse og vækst, som det er gældende for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden

for Retfærdig Omstilling. Dermed kan erhvervsministeren beslutte, at en eventuel ny EU-fond under delt

forvaltning kan administreres efter reglerne i dette lovforslag og efter gældende ret i øvrigt. I den sammenhæng

skal EU-fonde forstås i bred forstand. Eksempelvis kan

et budgetinstrument under EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF), som forvaltes efter principperne om delt forvaltning i finansforordningen (Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046), administreres efter denne lov.

Tidligere har reglerne for administration af Socialfonden været anvendt på udmøntning af Den Europæiske

Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Bestemmelsen kan blandt andet tænkes anvendt til at administrere en

sådan fond i overensstemmelse med lovforslaget, ligesom Brexittilpasningsreserven, som ved lovforslagets

fremsættelse endnu ikke er endeligt forhandlet, ventes at kunne administreres i overensstemmelse med loven.

Det er tanken, at loven primært skal finde anvendelse på initiativer, der kan kædes sammen med det

overordnede formål i artikel 174 TEUF. Er der tale om initiativer, der ligger udenfor Erhvervsministerens

ressort, kan ministeren i henhold til lovens § 8, henlægge hele eller dele af ansvaret for udmøntningen og

forvaltningen af det konkrete initiativ til en anden minister.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, at tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden gives under

den generelle strukturfondsforordnings mål om investeringer i vækst og beskæftigelse.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, at erhvervsministeren nedsætter et eller

flere overvågningsudvalg for programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

Det forslås, at i

§ 2,

§ 9, stk. 1,

ændres »vækst og beskæftigelse« til »beskæftigelse og vækst«. Ændringen

skyldes det opdaterede forordningsgrundlag, hvorefter det ene af Samhørighedspolitikkens overordnede mål

fremover benævnes beskæftigelse og vækst. Der er tale om en sproglig ændring, og ændringen har ingen

materiel betydning.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt., at erhvervsministeren under iagttagelse af

fællesskabsretlige regler og retningslinjer fordeler de regionalfonds- og socialfondsmidler, der tildeles under

målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde, samt

Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene.

9. juli 2021

UDKAST

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

at erhvervsministeren under iagttagelse af

fællesskabsretlige regler og retningslinjer fordeler de midler fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden

for Retfærdig Omstilling, der tildeles under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om

europæisk territorialt samarbejde, herunder midler til administration, samt Erhvervsministeriets midler til

medfinansiering af fondene.

Erhvervsministeren får herved hjemmel til at fordele midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling, ligesom

det præciseres, at der ligeledes er tale om midler til administration.

Det medfører, at erhvervsministeren fremadrettet vil fordele den finansielle ramme fra Regionalfonden,

Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling samt midler til administration fra fondene til brug for

administration (teknisk assistance). Den overordnede fordeling af midler til Regionalfonden, Socialfonden

Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling fastlægges ud fra en række tildelingskriterier, hvor hver medlemsstat

får tildelt en konvolut for hver fond til nærmere fordeling.

Fordelingen af midler under Regionalfonden og Socialfonden Plus mellem de forskellige mål, indsatser

(tematisk koncentration) og regionskategorier fastlægges i forordningen om fælles bestemmelser for

strukturfondene, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060, samt

regionalfondsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058, og

socialfondsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057.

Den nationale fordeling af midlerne varetages således af erhvervsministeren, og fordelingen fastlægges i

de operationelle programmer med finansieringsplaner. Det ventes, at midlerne til teknisk assistance fastlægges

i en særskilt prioritet i programmet.

Der skal eventuelt foretages en midtvejsevaluering i 2024 af indsatsen fra fondene, hvor en mindre del af

midlerne for perioden 2026-2027 efter omstændighederne vil skulle omfordeles. Dette skal ske via en

programændring i henhold til artikel 18 i den generelle forordning.

Da behov og hensyn kan ændre sig gennem programperioden 2021-2027, får erhvervsministeren med

bestemmelsen også adgang til at omfordele midlerne løbende under forudsætning af, at dette sker i

overensstemmelse med fællesskabsretlige regler og retningslinjer, herunder de gældende forordninger og

programmer.

Til nr. 9

Erhvervsministeren fordeler under iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer de midler fra

Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, der tildeles under målet om

investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde, herunder midler til

administration, samt Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Der findes ingen bestemmelser i gældende ret om bemyndigelse til at fordele midler til fondene i § 1, stk. 3, i

gældende lov.

Det forslås med bestemmelsen i

§ 3, stk. 2,

at erhvervsministeren under iagttagelse af fællesskabsretlige

regler og retningslinjer fordeler midler fra fondene i § 1, stk. 3.

Det medfører, at erhvervsministeren får hjemmel til at fordele midler fra fonde, hvor det er forudsat, at

administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaterne. Bestemmelsen kan blandt andet tænkes anvendt til at fordele midler fra

Brexittilpasningsreserven, som ved lovforslagets fremsættelse endnu ikke er endeligt vedtaget.

9. juli 2021

UDKAST

Erhvervsministeren er den øverste ansvarlige myndighed for administrationen af Regionalfonden og

Socialfonden. Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 3, at erhvervsministeren ligeledes er den øverste

ansvarlige myndighed for administrationen af Fonden for Retfærdig Omstilling. Der findes ingen

bestemmelser i gældende ret om bemyndigelsen til at udpege myndigheder til administration af fondene.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 3, stk. 3,

at erhvervsministeren udpeger relevante myndigheder til

administration af fondene.

Det medfører, at erhvervsministeren i overensstemmelse med finansforordningens (Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046) artikel 63, stk. 3 og den generelle forordnings artikel 71, stk. 1,

for hvert program udpeger en forvaltningsmyndighed og en revisionsmyndighed. Disse myndigheder kan have

ansvar for flere programmer. Revisionsmyndigheden skal være en offentlig myndighed, mens

revisionsarbejdet kan udføres af et andet offentligt eller privat organ end revisionsmyndigheden under dens

ansvar. Revisionsmyndigheden og ethvert sådant organ, der udfører revisionsarbejde under

revisionsmyndighedens ansvar, skal fungere uafhængigt af de reviderede enheder.

Det følger af den generelle forordning, at forvaltningsmyndigheden navnlig har følgende opgaver:

- Udvælge projekter i overensstemmelsen med forordningens artikel 73.

- Efterprøve at medfinansierede varer og tjenesteydelser leveres i overensstemmelse med reglerne, og at

de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt i forbindelse med projekter, er afholdt og betalt.

- Understøtte overvågningsudvalgets arbejde i overensstemmelse med forordningens artikel 75.

- Kontrollere bemyndigede organer.

- Sikre at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for hvert

projekt under det operationelle program, og at de gennemførelsesdata, der er nødvendige for den

økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen, revisionen og evalueringen, indsamles samt sikre

databeskyttelsen af data.

Forvaltningsmyndigheden kan også tildeles regnskabsfunktionen, der giver myndigheden ansvaret for at:

- Udarbejde og indsende betalingsanmodning til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med

forordningens artikel 91,

- Udarbejde regnskaber i overensstemmelse med forordningens artikel 98, og opbevaring af bilag over

alle regnskabselementer i et elektronisk system,

- Omregne de udgiftsbeløb, der er afholdt i en anden valuta, til euro ved hjælp af Europa-Kommissionens

månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i regnskabssystemet af

det organ, der har ansvaret for at udføre de opgaver.

Revisionsmyndigheden har ifølge forordningens artikel 77-80 navnlig følgende opgaver:

- Udførelse af systemrevisioner, revisioner af operationer og revisioner af regnskaber i

overensstemmelse med internationale revisionsstandarder for på uafhængig vis at give Europa-

Kommissionen sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og at udgifterne

i de regnskaber, der indgives til Europa-Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige.

- Udarbejde en årlig revisionserklæring og årlig kontrolrapport

- Udarbejde en revisionsstrategi baseret på en risikovurdering, idet der tages hensyn til den beskrivelse

af forvaltnings- og kontrolsystemerne, som omfatter systemrevisioner og revisioner af operationer.

Revisionsstrategien skal omfatte systemrevisioner af nyligt udpegede forvaltningsmyndigheder og

myndigheder, der er ansvarlige for regnskabsfunktionen, senest ni måneder efter det første år de har

fungeret.

I lovforslaget anvendes begrebet administrationsmyndighed som en samlet betegnelse for

forvaltningsmyndigheden og revionsmyndigheden for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for

9. juli 2021

UDKAST

Retfærdig Omstilling i Danmark. Som udgangspunkt vil erhvervsministeren både være forvaltningsmyndighed

og revisionsmyndighed for fondenes virke i Danmark. Med den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, kan

erhvervsministeren henlægge sine beføjelser til blandt andet underliggende myndighed. I praksis ventes

Erhvervsstyrelsen at blive forvaltningsmyndighed og revisionsmyndighed.

Til nr. 10

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, at erhvervsministeren kan forelægge

betalingsanmodninger for Europa-Kommissionen, modtage betalinger fra Europa-Kommissionen og træffe

afgørelse om tilsagn om og udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, fra Regionalfonden og

Socialfonden.

Det foreslås med tilføjelsen af 2. pkt. i

§ 3, stk. 2,

der bliver til stk. 4, at erhvervsministeren kan foretage

tilbagebetalinger til Europa-Kommissionen af tilskud fra fondene i tilfælde af konstaterede fejl eller

uregelmæssigheder.

Det medfører, at erhvervsministeren med bestemmelsen har hjemmel til at foretage tilbagebetaling af

uretmæssige udbetalte beløb til støttemodtagere tilbage til Europa-Kommission. Bestemmelsen ventes at blive

anvendt i de tilfælde, hvor enten forvaltningsmyndigheden, revisionsmyndigheden, Europa-Kommissionen

eller andre kontrolinstanser i forbindelse med et kontrolbesøg eller en administrativ kontrol konstaterer

udgifter, som ikke kan støttes af fondene, og hvor programbidraget til den konkrete aktivitet annulleres og

derved skal tilbagebetales til Europa-Kommissionen i henhold til eksempelvis den generelle forordnings artikel

103 og 104, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR).

Bestemmelsen kan også finde anvendelse ved tilbagebetaling af for meget udbetalt forskud eller lignende

fra Europa-Kommissionen.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, at regioner inden for projekter om kvalificeret

arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond kan medfinansiere projekter. Regioner kan med hjemmel i

anden lovgivning kan medfinansiere projekter under Regionalfonden og Socialfonden.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

at »Den Europæiske Socialfond« ændres til:

»Socialfonden Plus«.

Ændringen skyldes det opdaterede forordningsgrundlag, hvorefter Den Europæiske Socialfond ændrer navn

til Den Europæiske Socialfond Plus. Der er tale om en teknisk ændring, og ændringen har ingen materiel

betydning.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 5, stk. 2, 2. pkt.,

at regioner med hjemmel i anden lovgivning kan

medfinansiere projekter under Regionalfonden, Socialfonden Plus samt Fonden for Retfærdig Omstilling.

Det medfører, at regionerne og regionale institutioner kan deltage i og medfinansiere projekter under

Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling via anden lovgivning end lov om

erhvervsfremme, f.eks. ved deltagelse af universitetshospitaler som videnspartnere inden for

sundhedsinnovation eller ved erhvervsskolers udvikling af aktiviteter for elever med fokus på grøn omstilling.

Regionerne og regionale institutioner vil tilsvarende kunne medfinansiere projekter fra fondene i forlængelse

af deres faste opgaver i henhold til konkret hjemmel i lovgivningen. I den konkrete lovgivning på andre

områder end erhvervsfremme er specifik henvisning til

EU’s

strukturfonde eller Fonden for Retfærdig

Omstilling dog ikke nødvendig for ansøgning til og deltagelse i projekter efter bestemmelsen.

9. juli 2021

UDKAST

Der er dermed tale om en tilpasning af den gældende bestemmelse til administrationsgrundlaget, der nu

omfatter Fonden for Retfærdig Omstilling. Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets §

1, nr. 3.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, at tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede

udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvis, eventuelt med tillæg af renter, hvis det konstateres,

at projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, herunder at

projektet ikke når de forudsatte resultater, at de gældende regler ikke overholdes, herunder betingelserne i den

gældende lov og administrative bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven eller de gældende forordninger

og programmer på området, eller forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændrede,

herunder at tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, tages under rekonstruktionsbehandling, eller

der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 6, stk.

2, at sætningen »eventuelt med tillæg af renter« udgår. Det

foreslås, at der i stedet indsættes et selvstændigt stykke i § 6, stk. 3, idet det findes nødvendigt at henvise til

rentelovens regler. Se nærmere under lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 13

Det følger af den gældende

bestemmelse i

§ 6, stk. 2, nr. 1, at tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og et

allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis det konstateres, at projektet ikke

gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, herunder at projektet ikke når

de forudsatte resultater.

Det foreslås, at der i bestemmelsen i

§ 6, stk. 2, nr. 1,

indsættes »output, effekter eller«, således tilskud kan

bortfalde helt eller delvist, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis det

konstateres, at projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser,

herunder at projektet ikke når de forudsatte output, effekter eller resultater.

Det medfører, at det over for projekterne tydeliggøres, hvornår et tilskud helt eller delvist kan bortfalde, og

et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, og at dette også gælder, hvis projektet

ikke inden for projektperioden når de forudsatte output, effekter eller resultater. Erhvervsministeren følger op

på projekternes fremdrift ved løbende afrapporteringer og påser, at vilkårene i tilsagnet er opfyldt. Projekterne

angiver i de indsendte ansøgninger, hvilke resultater der forventes opnået med gennemførelsen af de planlagte

aktiviteter, hvortil der søges tilskud. I det tilsagn, der indgås mellem tilsagnsmodtageren eller operatøren og

forvaltningsmyndigheden, er de forudsatte krav til resultater nærmere fastlagt.

Med begreberne »output og effekter« forstås de mål, der er opstillet i projektet og godkendt i forbindelse

med meddelelse af tilsagn eller efterfølgende eventuelt er ændret med tilsagnsgivers accept. Bestemmelsen vil

eksempelvis kunne anvendes til at lade et tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve et allerede udbetalt

tilskud tilbagebetalt helt eller delvist over for konkrete projekter, der ikke opnår de forudsatte output og

effekter, som er fastsat, og på den måde ikke bidrager til at opnå det generelle mål for prioriteten i programmet.

Ved output og effekter forstås eksempelvis antal virksomheder, der modtager støtte i projektet eller antal

innovative virksomheder som følge af projektets aktiviteter.

Hvor fællesskabsretlige regler giver adgang til det, kan uretmæssige udbetalte beløb kræves tilbagebetalt

helt eller delvist som en forholdsmæssig andel af det samlede uretmæssige udbetalte beløb. I henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 103, stk. 1, skal medlemsstaterne

beskytte EU-budgettet og foretage finansielle korrektioner ved at annullere støtten fra fondene helt eller delvist,

når der er tale om uregelmæssigheder i udgifterne. Medlemsstaterne skal i henhold til forordningens

betragtning 70 foretage proportionale foranstaltninger og skal dermed tage uregelmæssighedens karakter, alvor

og hyppighed i betragtning sammen med uregelmæssighedens finansielle indvirkning på EU-budgettet. Hvor

9. juli 2021

UDKAST

uregelmæssigheder ikke kan kvantificeres præcist, skal der anvendes en fast korrektionssats på de berørte

udgifter. Et eksempel herpå findes i Europa-Kommissionens afgørelse C(2019) 3452 af 14. maj 2019 om

fastlæggelse af retningslinjerne for fastsættelse af finansielle korrektioner, der skal foretages for udgifter, som

finansieres af Den Europæiske Union, som følge af manglende overholdelse af gældende regler for offentlige

udbud, hvor der er fastsat finansielle korrektionssatser ud fra typer af uregelmæssigheder, som er i strid med

de regler om offentlige udbud, der gælder for kontrakter, som medfører udgifter, der finansieres af Den

Europæiske Union under delt forvaltning.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af gældende ret.

Til nr. 14

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, at tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede

udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, eventuelt med tillæg af renter. Bestemmelsen er

foreslået konsekvensrettet i lovforslagets § 1, nr. 13, som følge af dette ændringspunkt.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 6, stk. 3,

at tilbagebetalingskrav kan tillægges renter efter rentelovens

regler. Med ændringen præciseres gældende ret, idet det nu udtrykkeligt fremgår, at det er reglerne i renteloven,

der følges.

Det medfører, at krav om hel eller delvis tilbagebetaling af et allerede udbetalt tilskud kan tillægges renter

efter rentelovens regler. Det følger blandt andet af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13.

maj 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig

rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses den officielle

udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

EU-Domstolen har i flere sager på bl.a. statsstøtteområdet slået fast, at medlemsstaterne er forpligtet til at

opkræve renter i forbindelse med tilbagebetalingskrav. Se eksempelvis Domstolens dom af 5. marts 2019 om

Eesti Pagar AS mod Ettevõtluse Arendamise Sihtasutus og Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium,

betragtning 132 og 142.

Ved anvendelse af den foreslåede bestemmelse i praksis kan der således være tilfælde, hvor

erhvervsministeren er forpligtet til at kræve renter ved tilbagebetalingskrav, herunder ved krav om

tilbagebetaling af tilskud efter

brud på EU’s statsstøtteregler, og tilfælde hvor der ikke nødvendigvis består en

sådan forpligtelse. Hvis det efter en konkret vurdering konstateres en pligt til at opkræve renter, vil rentelovens

regler finde anvendelse. Oftest vil der ikke bestå en retlig forpligtelse til at kræve renter af tilbagebetalingskrav.

Det gælder eksempelvis, hvis der er udbetalt for meget i tilskud på baggrund af et bilag, som af en eller flere

grunde ikke er støtteberettiget.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 6, stk. 4,

at stk. 1-3 tillige gælder for indgivelse af en ansøgning om

eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra offentlige midler til medfinansiering af

aktiviteter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Offentlige midler til medfinansiering samt øvrige finansieringskilder af fondene skal følge samme regler,

som gælder for EU-medfinansieringen. Det betyder, at reglerne i § 6, stk. 1-3 også gælder for den

medfinansiering, som ydes med midler fra Erhvervsministeriets bevillingsmæssige hjemler, herunder midler

fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Social- og Ældreministeriets bevillingshjemler samt regionernes

medfinansiering af projekter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Til nr. 15

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om

klageadgang, herunder at afgørelser efter den gældende lov eller efter forskrifter udstedt i medfør af loven ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

9. juli 2021

UDKAST

Bemyndigelsen er anvendt således, at klageadgangen er afskåret for så vidt angår afgørelser truffet af

forvaltningsmyndigheden for fondene, jf. § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1806 af 28. december 2018 om

henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske

Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 7, stk. 2, 2. pkt.,

at erhvervsministeren kan begrænse prøvelsen til kun

at omfatte retlige forhold.

Det medfører, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse kan bestemme, at klager over afgørelser vil kunne

begrænses til vurdering af, om en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed lever op til forvaltningslovens

regler samt forvaltningsretlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed m.v. Det betyder, at

erhvervsministeren som udgangspunkt ikke foretager en fuld prøvelse af en konkret afgørelse og prøver således

kun om myndigheden overholder gældende ret. Der er således tale om, at rekursmyndigheden ikke foretager

en prøvelse af skønnet ved vurdering af eksempelvis udvælgelseskriterier.

Den foreslåede bestemmelse ventes derfor i praksis fortrinsvist anvendt ved prøvelsen i sager, hvor

erhvervsministeren i medfør af den gældende lovs § 8, stk. 2, har uddelegeret afgørelseskompetence til andre

offentlige myndigheder eller private. Delegation af afgørelseskompetence kan for eksempel omfatte

forvaltningsmyndighedsopgaven for programmer til en anden myndighed, hvis opgaven mere hensigtsmæssigt

kan varetages af et sektorministerium eller en decentral myndighed. Henlæggelsen kan omfatte hele eller dele

af ansvaret.

Delegation af afgørelseskompetence til private kan ske efter reglen i § 8, stk. 2. I forbindelse med et

eventuelt afslag skal der anvises klageadgang til myndigheden med den originære kompetence, dvs. som

udgangspunkt erhvervsministerens underliggende myndighed. Ved delegation til private skal rekursinstansen

foretage fuld prøvelse af sagen. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen at afskære den fulde prøvelse,

medmindre det er en anden offentlig myndighed, der foretager skønnet.

Til nr. 16

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1,

erhvervsministeren efter aftale med vedkommende

minister kan henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete regionalfonds- og

socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.

Det forslås med bestemmelsen i

§ 8, stk. 1,

at »regionalfonds- og socialfondsaktiviteter« ændres til:

»aktiviteter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

Ændringen er en konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor formålet er at fastlægge

administrationen af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Regionalfonden), Den

Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med

de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gældende

forordninger og vejledninger samt beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.

Til nr. 17

Den gældende overskrift til kapitel 3, er »Overvågningsudvalg og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Det foreslås at ændre

overskriften

til kapitel 3 til »Overvågningsudvalg«.

Ændringen af overskriften foreslås for at præcisere, hvilke regler der regulerer overvågningsudvalgene.

Til nr. 18

9. juli 2021

UDKAST

§ 9, stk. 1,

ændres »Kommissionen« til: »Europa-Kommissionen«. Der er tale om en teknisk ændring, og

ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 19

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, at overvågningsudvalget varetager de opgaver, som

er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende

2013, nr. L 347, side 320, om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

Det foreslås med ændringen i bestemmelsen i

§ 9, stk. 2,

at henvisningen opdateres til

forordningsgrundlaget for strukturfondene for perioden 2021-2027.

Det fastsættes med ændringen, at overvågningsudvalget varetager de opgaver, som er fastlagt i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060nr. (CPR), artikel 40, stk. 1 og 2, hvoraf det fremgår, at

overvågningsudvalget har følgende opgaver:

Overvågningsudvalget undersøger:

- Programmernes fremdrift

- fremdrift med hensyn til gennemførelsen af programmet og opnåelse af delmål og mål

- eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets performance, og de foranstaltninger, der er

truffet for at håndtere disse spørgsmål

- programmets bidrag til at løse de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke

henstillinger, som har sammenhæng til gennemførelsen af programmet,

- de elementer i forhåndsvurderingen, der er anført i artikel 58, stk. 3, og det strategidokument, der

er omhandlet i artikel 59, stk. 1

- fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og

opfølgning på konstaterede forhold

- gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

- fremdrift med hensyn til gennemførelsen af operationer af strategisk betydning, hvis det er relevant

- opfyldelse af grundforudsætninger og deres anvendelse i hele programmeringsperioden

- fremdrift med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner,

partnere og støttemodtagere, hvis det er relevant

- oplysninger vedrørende gennemførelsen af programmets bidrag til InvestEU-programmet i

overensstemmelse med artikel 14 eller de midler, der overføres i overensstemmelse med artikel

26, hvis det er relevant,

- Overvågningsudvalget godkender:

- den metode og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder

eventuelle ændringer heraf, jf. dog artikel 33, stk. 3, litra b), c) og d). Efter anmodning fra Europa-

Kommissionen

forelægges

den anvendte metode og de kriterier, der er blevet anvendt ved

udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, for Europa-Kommissionen senest

15 arbejdsdage forud for forelæggelsen for overvågningsudvalget

- den endelige præstationsrapport for programmer, der støttes af fondene

- evalueringsplanen og eventuelle ændringer heraf

- ethvert forslag fra forvaltningsmyndigheden om ændringer af et program, herunder overførsler i

overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, og artikel 26.

9. juli 2021

UDKAST

Overvågningsudvalget kan komme med anbefalinger til forvaltningsmyndigheden, herunder om

foranstaltninger til at reducere den administrativ byrde for støttemodtagere.

Det påhviler overvågningsudvalget, herunder dets sekretariat, at sikre, at overvågningsudvalgets

forretningsorden og virke i øvrigt er i overensstemmelse med de opgaver, som følger af forordningens

bestemmelser.

Til nr. 20

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, at medlemmerne af overvågningsudvalgene

repræsenterer ministerier, regionale og kommunale parter samt eventuelt relevante organisationer, herunder

arbejdsmarkedets parter. Repræsentanter fra Europa-Kommissionen deltager i arbejdet i

overvågningsudvalgene, hvor de har en rådgivende funktion. En repræsentant for Den Europæiske

Investeringsbank eller Den Europæiske Investeringsfond kan deltage i arbejdet i overvågningsudvalgene i en

rådgivende funktion under de programmer, Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske

Investeringsfond bidrager til. Erhvervsministeren kan efter udtalelse fra vedkommende overvågningsudvalg

træffe beslutning om udpegning af nye eller yderligere medlemmer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Der

udpeges tillige suppleanter. Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 4, at erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om overvågningsudvalgenes sammensætning. Endvidere følger det af den gældende

bestemmelse i § 9, stk. 5, at erhvervsministeren varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen i

overvågningsudvalgene. Endelig følger det af den gældende § 9, stk. 6, at overvågningsudvalgene selv

fastsætter deres forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende forordningers og

programmers bestemmelser.

En liste over overvågningsudvalgets medlemmer skal offentliggøres på forvaltningsmyndighedens

hjemmeside.

Den nuværende sammensætning er fastsat i bekendtgørelse nr. 1810 af 30. december 2018, hvori der tages

udgangspunkt ved fastlæggelse af den fremtidige sammensætning.

Det forslås med bestemmelsen i

§ 9 stk. 4,

at sammensætningen af overvågningsudvalget fastsættes i

overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR) og med

det europæiske adfærdskodeks for partnerskaber.

Det medfører, at erhvervsministeren lige som efter gældende ret har hjemmel til at fastsætte regler om

overvågningsudvalgenes sammensætning, og at det fremadrettet skal ske i overensstemmelse artikel 8 i den

generelle forordning. Tilpasningen sker som en konsekvensændring af de nye forordninger for strukturfondene

for perioden 2021-2027, hvor det følger af artikel 39, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1060 (CPR), at medlemsstaten fastlægger sammensætningen af overvågningsudvalget og sikrer en

afbalanceret repræsentation fra de relevante myndigheder i medlemsstaten og bemyndigede organer samt

repræsentanter for de i artikel 8 omhandlede partnere.

Det følger af kapitel IV i Europa-Kommissionens delegerede forordning nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om

den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og

investeringsfonde, at ved formuleringen af reglerne for medlemskab af overvågningsudvalget tager

medlemsstaterne hensyn til inddragelse af partnere, der har været involveret i udarbejdelsen af programmerne,

og søger at fremme ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling. Medlemmerne af

overvågningsudvalgene vil derfor repræsentere ministerier, regionale og kommunale parter samt eventuelt

relevante organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, samt øvrige relevante partnere, som har været

involveret i de operationelle programmers tilblivelse. Derudover skal repræsentanter fra Europa-

9. juli 2021

UDKAST

Kommissionen deltage i arbejdet i overvågningsudvalget, hvor de har en rådgivende funktion. En repræsentant

fra henholdsvis Finansministeriet og Rigsrevisionen kan deltage i arbejdet i overvågningsudvalget, hvor de har

en rådgivende funktion. Endvidere kan en repræsentant fra henholdsvis Den Europæiske Investeringsbank og

Den Europæiske Investeringsfond deltage i arbejdet i overvågningsudvalget i en rådgivende funktion, såfremt

disse institutioner bidrager til programmerne.

Til nr. 21

Efter kapitel 3 i gældende ret er indstillingsretten til midlerne under målet om investeringer i vækst og

beskæftigelse samlet i samme kapitel som reglerne for nedsættelse af overvågningsudvalg.

Det foreslås, at der efter § 9 indsættes et nyt

kapitel 3 a,

med overskriften »Indstilling

af midler under målet

om beskæftigelse og vækst«.

Det medfører, at indstillingsretten til midlerne under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

samles i ét selvstændigt kapitel. Baggrunden for ændringen er, at flere EU-fonde i perioden 2021-2027 samles

under erhvervsministerens ressort, og derfor er der flere indstillingsberettigede organer, som skal reguleres

efter dette lovforslag. Af fremstillingsmæssige årsager foreslås det at opdele bestemmelserne om nedsættelse

af overvågningsudvalget for fondene og bestemmelserne om indstillingsretten således i kapitel 3 og 3 a.

§9a

Erhvervsministeren har efter gældende ret ingen selvstændige beføjelser til at anvende regionalfonds- eller

socialfondsmidler.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 a, stk. 1,

at erhvervsministeren fastlægger den nærmere fordeling af

midler under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst fra de i § 1, stk. 1 og stk. 3, nævnte fonde mellem

indstillingsberettigede myndigheder samt midler til teknisk assistance. Erhvervsministeren kan beslutte, at

erhvervsministeren selv udmønter dele af midlerne inden for gældende forordninger, hvis særlige forhold

tilsiger det.

Bestemmelsens

1. pkt.,

medfører, at erhvervsministeren fordeler midlerne fra Regionalfonden,

Socialfonden Plus, Fonden for Retfærdig Omstilling samt evt. øvrige midler fra EU-budgettet, jf. gældende

regler i § 1, stk. 3, samt ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6, til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,

regionsrådene, social- og ældreministeren, samt indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling. Lige

som det er tilfældet efter lovforslagets § 1, stk. 8, skal den nærmere fordeling mellem de indstillingsberettigede

myndigheder og enheder ske inden for rammerne af gældende forordninger, beslutninger truffet af Europa-

Kommissionen samt vejledninger. Det betyder for eksempel, at erhvervsministeren som udgangspunkt kan

beslutte at lade Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstille om anvendelse af hovedparten af midlerne, men

ministeren kan således ikke fravige gældende forordningskrav om tematisk koncentration, herunder at der skal

anvendes mindst 8 pct. til bæredygtig byudvikling under Regionalfonden.

Såfremt der tildeles midler fra Socialfonden Plus til regionerne (forventeligt 20 pct. af

socialfondsmidlerne), fordeler erhvervsministeren midlerne til regionsrådene overordnet set. Herefter er det

op til Danske Regioner og det enkelte regionsråd at aftale, hvordan den nærmere fordeling mellem

regionsrådene skal være. Der gælder dog særlige regler for Region Sjælland, der er en overgangsregion,

hvorfor der her kan gælde særlige regler for andelen af midler, som regionen på forordningsniveau har krav på

at modtage. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.

9. juli 2021

UDKAST

Den foreslåede bestemmelses

2. pkt.,

medfører, at erhvervsministeren kan beslutte, hvordan midlerne under

målet om investeringer i beskæftigelse og vækst skal anvendes, og hvor det fremgår direkte af programmerne,

at erhvervsministeren selv udmønter dele af midlerne m.v.

Ministerens udmøntning skal til enhver tid respektere fællesskabsretlige regler, jf. Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), herunder navnlig inddragelse af partnerskabet og

overvågningsudvalget for strukturfondene, jf. artikel 8 og 40, medlemsstaternes ansvar, jf. artikel 69, samt

udvælgelse af projekter, jf. artikel 73.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 a, stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udmøntning af de i stk. 1, 2. pkt. omhandlede midler.

Det medfører, at erhvervsministeren med bestemmelsen får adgang til at fastsætte regler med henblik på at

sikre en forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med den

konkrete udmøntning af aktiviteter efter bestemmelsens stk. 1, hvad enten de administreres af ministeren eller

underliggende myndighed, herunder hvem der indstiller om anvendelse af midlerne. Der gives ikke med

bestemmelsen adgang for ministeren til at uddelegere afgørelseskompetence ud over, hvad der er fastsat i §§

7 og 8 efter gældende ret.

Det er hensigten med bestemmelsen, at erhvervsministeren blandt andet kan fastsætte regler om ansøgning,

tildeling og udbetaling af midler, støtteberettigede udgifter, vilkår for tilsagn og revision m.v. Den konkrete

administration vil blive tilrettelagt med sigte på at sikre en effektiv og gennemsigtig udnyttelse af midlerne.

Udover overholdelse af de krav, som forordningerne for strukturfondene stiller, fastlægges reglerne om

administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med forvaltningslovens rammer og

forvaltningsrettens almindelige principper, herunder regler om afgørelsesvirksomhed, habilitet, vejledning,

aktindsigt, partshøring, begrundelsespligt, klagevejledning, tavshedspligt, identifikationskrav m.v. Hvis der er

konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

§9b

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der

nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren

om anvendelse af midler fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, at erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter

bestemmelsens stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for

rammerne af de gældende forordninger og de operationelle programmer kan fastsætte temaer for anvendelse

af midler fra Regionalfonden og Socialfonden Plus.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, at erhvervsministeren kan nedsætte et eller flere

indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om tilskud vedrørende byudvikling fra Regionalfonden.

Indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets virke,

sammensætning og forretningsorden.

9. juli 2021

UDKAST

§ 10 og § 12 a ophæves jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 b, stk. 1,

at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af

erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om

anvendelse af tildelte midler fra Regionalfonden og Socialfonden Plus.

Det medfører, at de strukturfondsmidler, som er tildelt bestyrelsen, indstilles og udmøntes af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Med udgangspunkt i strategien kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med den foreslåede bestemmelse

udbyde strukturfondsprojekter og indkalde åbne ansøgningsrunder inden for de udvalgte indsatsområder i

strategien.

Som et nyt element i forhold til gældende ret får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstillingsret over

regionalfondsprogrammets indsatser om bæredygtig byudvikling. Midler til denne indsats adskiller sig ikke

væsentligt fra de øvrige midler i regionalfondsprogrammet, men efter gældende ret har et særligt

indstillingsudvalg indstillet om anvendelsen af midlerne blandt landets kommuner. Denne retsstilling gøres

der op med ved indsættelse af denne bestemmelse. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmønter alene

midler dedikeret (8 pct.) til bæredygtig byudvikling i perioden 2021-2027, dvs. under de nye programmer. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.1.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan med henblik på at kunne tage hensyn til de behov, der kan være

for at tilpasse bestyrelsens arbejde efter skiftende prioriteringer, vælge at nedsætte et eller flere bevillings-,

indstillings- eller ekspertudvalg til at behandle ansøgninger i medfør af lov om erhvervsfremme. Dette kan

blive aktuelt, f.eks. hvis et stort antal ansøgninger modtages, eller hvis der modtages ansøgninger, inden for

områder, der kræver særlig viden, herunder f.eks. social inklusion, byudvikling, digitalisering og turisme.

Det forventes, at f.eks. de tværkommunale erhvervshuse, klynger, videninstitutioner m.v. sammen eller

enkeltvis kan være ansøger på operatørrollen i de udbudte projekter. Ligeledes kan juridiske personer være

operatører eller tilsagnsmodtagere. Operatøren i et projekt varetager bl.a. administrationen af projektet, og

regnskabsaflæggelsen heraf over for den bevilgende myndighed.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får mulighed for at iværksætte lokale og landsdækkende

strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og reducere de administrative

omkostninger. Dermed går en større del af strukturfondsmidlerne til virksomhedsrettede indsatser, og det

bliver mere attraktivt for private virksomheder at byde ind på et projekt.

Såfremt bestyrelsen udbyder projekter, informeres der om ansøgningsrundens indhold og omfang.

Udvælgelsen af projekter til tilsagn skal ske efter en åben og gennemsigtig procedure og på ikke-

diskriminerende vilkår efter gældende EU-regler. Ansøgninger om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond

og Den Europæiske Socialfond indstilles til erhvervsministeren, der i medfør af lov om erhvervsfremme kan

uddelegere forvaltningen af Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond til underliggende

myndighed. I praksis er beføjelserne henlagt til Erhvervsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for de to

danske strukturfondsprogrammer. Forvaltningsmyndigheden legalitetskontrollerer bl.a. ansøgninger, der

indstilles til tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ved legalitetskontrollen påses det bl.a., at

ansøgningerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forordninger, love,

bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale støtteberettigelsesregler. De nærmere krav

til administration samt støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol er fastlagt i bekendtgørelser. Der er i

medfør af den gældende lov udstedt bekendtgørelser med hjemmel i lovens § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2, og 4, §

9. juli 2021

UDKAST

6 b, stk. 1 og 2, § 6 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 4, samt § 16, stk.

6 og 7.

Det foreslås således med bestemmelsen i

§ 9 b, stk. 2,

at erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter

stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning, operationelle programmer og andre forskrifter.

Det medfører, at erhvervsministeren med bestemmelsen skal legalitetskontrollere ansøgninger, der

indstilles til tilskud eller afslag fra de Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. I legalitetskontrollen påses det

blandt andet, at ansøgningerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forordninger,

love, bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale støtteberettigelsesregler. De nærmere

krav til administration samt støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol fastlægges i administrative

forskrifter. Der er i medfør af den gældende lov udstedt bekendtgørelser med hjemmel i lovens § 6, stk. 1, § 6

a, stk. 1, 2 og 4, § 6 b, stk. 1 og 2, § 6 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 15,

stk. 4, og § 16, stk. 6 og 7. Der påtænkes udstedt lignende administrative forskrifter med dette lovforslag.

I praksis er beføjelserne henlagt til forvaltningsmyndigheden for de to danske strukturfondsprogrammer,

der i indeværende periode 2014-2020 er placeret i Erhvervsstyrelsen.

Forvaltningsmyndigheden legalitetskontrollerer ansøgninger, der indstilles til tilskud fra Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse. Ved modtagelse af en ansøgning forventes det, at der i hovedtræk vil gælde de

samme krav til forvaltningsmyndighedens indledende og administrative kontrol, der omfatter følgende ikke-

udtømmende kontrol: Efter midlerne har været annonceret og indstillet til erhvervsministerens

legalitetskontrol, påser forvaltningsmyndigheden, om ansøgningen er i overensstemmelse med den

pågældende temabeskrivelse, som det indstillingsberettigede organ har fastsat, herunder valg af prioritet i

programmerne, og hvordan ansøgningen kan bidrage til opfyldelse af politiske og specifikke mål. Der vil

formentlig gælde forskellige krav afhængig af prioritet og fond. Eksempelvis kan der være krav om etablering

af strategier m.v. under én prioritet, mens der vil være krav om, at ansøger er organiseret på en bestemt måde

under en anden.

Almindelige administrative aspekter ved ansøgningen påses også i overensstemmelse med gældende

forordninger, herunder om der er tale om interesseforbundne parter, om projektperioden er realistisk, om der

er tale om indkøb og etablering af infrastruktur, om ansøger har den nødvendige administrative og økonomiske

kapacitet til at drive et projekt m.v.

Derudover påses den af ansøger opstillede interventionslogik med aktiviteter, output og resultater, om

påtænkte indkøb håndteres efter gældende udbudsregler eller EU-retlige krav om sund finansforvaltning og

sparsommelighed, om ansøger kan redegøre for håndtering af den potentielle støtte i forhold til EU’s

statsstøtteregler, ligestilling, inklusion, ikkeforskelsbehandling m.v.

Endelig påses indstillingens indhold, herunder om der ved et afslag blandt andet er givet tilstrækkelig

begrundelse. Hvis alle krav til ansøgningen er overholdt, herunder særligt forholdet til EU-forordninger, det

relevante program samt gældende dansk ret, følges indstillingen. Da erhvervsministeren

(forvaltningsmyndigheden) på baggrund af indstillingen udsteder tilsagn eller giver afslag, er der tale om en

afgørelse i forvaltningslovens forstand. Derfor skal forvaltningslovens regler og forvaltningsrettens

almindelige principper, herunder regler om afgørelsesvirksomhed, habilitet, vejledning, aktindsigt,

partshøring, begrundelsespligt, klagevejledning, tavshedspligt, identifikationskrav m.v. iagttages. Hvis der er

konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

9. juli 2021

UDKAST

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 b, stk. 3,

at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne

af de gældende forordninger og de operationelle programmer kan fastsætte temaer for anvendelsen af midler

fra Regionalfonden og Socialfonden Plus.

Det medfører, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan pege på områder inden for programmerne, hvor

midlerne kan anvendes, ligesom temaer for anvendelse af midlerne skal ligge inden for bestyrelsens strategi,

jf. § 9, stk. 1, nr. 1 i lov om erhvervsfremme. Hvis der fastsættes yderligere udvælgelseskriterier, skal dette ske

efter godkendelse i overvågningsudvalget for det pågældende program. Fastsættelsen af temaer kan eventuelt

ske efter behandling i et indstillings- eller ekspertudvalg, der nedsættes under Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse i medfør lov om erhvervsfremme, hvis særlige forhold tilsiger det, bl.a. de udbudte

temaers kompleksitet, herunder inden for social inklusion, byudvikling eller turisme.

§9c

Efter gældende ret har

regionsrådene ingen indstillingsret om anvendelse af EU’s strukturfondsmidler.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 c, stk. 1,

at regionsrådene efter høring af de Regionale

Arbejdsmarkedsråd afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden

Plus til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet.

Det indebærer, at indstillingsretten til en del af midlerne fra Socialfonden Plus overgår til regionsrådene.

Regionsrådene kan alene indstille om anvendelse af midler inden for de opgaver, som de har hjemmel til i

sektorlovgivningen på uddannelsesområdet. Dette omfatter aktuelt opgaver, som regionsrådene har i medfør

af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1294 af

2. september 2020, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,

som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020, og lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse, som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019. Såfremt

lovgivningen om regionernes opgaver på uddannelsesområdet ændrer sig, vil det ændrede lovgrundlag

afgrænse anvendelsesområdet for de socialfondsmidler, regionsrådene har indstillingsret over. I det danske

socialfondsprogram fastsættes de nærmere aktiviteter og den præcise tildelte ramme, ligesom den nærmere

fordeling af midler mellem de enkelte regionsgeografiske områder fastsættes efter nærmere aftale mellem

Danske Regioner og regionsrådene.

Det skal sikres, at der ikke igangsættes overlappende indsatser mellem projekter indstillet af

regionsrådene og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Overvågningsudvalget spiller en væsentlig rolle i at

sikre koordinationen mellem indsatser via godkendelse af udvælgelseskriterier, og der forventes at være god

sammenhæng i praksis. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og regionsrådene kan have dialog om

koordinering af indsatser.

Det forventes, at der indgås en aftale mellem hvert enkelt regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og den

pågældende region. I de regioner, der dækker to RAR, er der dog mulighed for, hvis regionen og de pågældende

RAR er enige herom, at der indgås en fælles skriftlig aftale mellem regionen og de to RAR inden for regionens

geografi.

De respektive regionsråd og RAR skal aftale, hvilken form for politisk og/eller strategisk og administrativ

koordination og samarbejde der er brug for. Det kan eksempelvis omfatte skriftlige høringer i forbindelse med

udformningen af regionsrådets regionale udviklingsstrategi og handleplaner på uddannelsesområdet. Der kan

også aftales regelmæssige koordinationsmøder på henholdsvis politisk og administrativt niveau. Der skal

aftales en skriftlig proces for, hvordan RAR høres om den konkrete regionale udmøntning af

socialfondsmidlerne. Det kan eksempelvis ske gennem inddragelse af RAR i forberedelsen af de

ansøgningsrunder, som regionen typisk vil anvende ved udmøntningen af socialfondsmidler eller på anden vis,

således at den nødvendige koordinering kan ske på et hensigtsmæssigt grundlag.

9. juli 2021

UDKAST

Henlæggelsen af indstillingsretten til regionsrådene vil som udgangspunkt ske efter forordningen om fælles

regler for strukturfondene om bemyndigede organer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1060 (CPR), artikel 2, nr. 8.

Ved et bemyndiget organ forstås en juridisk enhed, som udpeges af forvaltningsmyndigheden under dennes

ansvar. For regionernes vedkommende betyder det, at de som bemyndigede organer blandt andet skal udvælge

projekter i overensstemmelse med EU-retlige regler om udvælgelse af projekter. Der henvises i øvrigt til

lovforslagets almindelige bemærkninger om bemyndigede organer i afsnit 2.2.2.

Det er forventeligt erhvervsskoler eller andre ungdomsuddannelsesinstitutioner, som vil være ansøgere til

regionernes udmøntning. Ligeledes kan andre juridiske personer være operatører eller tilsagnsmodtagere. De

ansøgningsberettigede aktører fastlægges i ansøgningsmaterialet, idet overvågningsudvalget for

strukturfondsprogrammerne skal godkende udvælgelseskriterierne.

Tilsagnsmodtager eller operatøren i et projekt varetager blandt andet administrationen af projektet, og

regnskabsaflæggelsen heraf over for den bevilgende myndighed.

Når regionsrådene udbyder projekter, informeres der om ansøgningsrundens indhold og omfang, herunder

på statens-tilskudspuljer.dk og i øvrigt efter forvaltningsmyndighedens anvisning. Udvælgelsen af projekter til

tilsagn skal ske efter en åben og gennemsigtig procedure og på ikke-diskriminerende vilkår efter gældende

EU-regler.

Det følger af § 8, stk. 2, i den gældende lov, at erhvervsministeren kan bestemme, at

administrationsmyndighedsopgaver skal henlægges til andre offentlige eller private juridiske enheder, f.eks.

til en operatør, der skal forestå administration af en indsats og yde tilsagn til enkeltvirksomheders indsatser. I

praksis er denne kompetence henlagt til Erhvervsstyrelsen. Administrationsopgaver kan blandt andet være

udvælgelse af projekter til afslag eller tilsagn, men kan også have mere sagsforberedende karakter, herunder

blandt andet opsøgende arbejde med henblik på rekruttering af deltagere til et projekt. Hvis det findes relevant

og hensigtsmæssigt, kan regionsrådet indstille til Erhvervsstyrelsen som forvaltningsmyndighed om, at

tilsagnsmodtager får mulighed for at træffe afgørelse om tilsagn og afslag om ansøgning på en konkret pulje.

Dette kan eksempelvis blive relevant, hvis en pulje målrettes uddannelsesinstitutioner eller NGO’er, som

derefter træffer afgørelser i forvaltningslovens forstand om blandt andet udbetaling af et tilskud fra

socialfondsprogrammet eller optagelse i et forløb, hvortil der skal ansøges. Ved henlæggelse af

afgørelseskompetence forstås, at en anden myndighed eller en privat juridisk enhed overtager retten til at træffe

afgørelse efter forvaltningslovens og offentlighedslovens regler og dermed forpligter sig til at overholde disse,

herunder eksempelvis at give skriftligt afslag, anvise klagevejledning m.v.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 c, stk. 2,

at regionsrådene inden for rammerne af de gældende

forordninger, det operationelle program og regionsrådendes opgaver efter anden lovgivning kan fastsætte

temaer for anvendelsen af midlerne i stk. 1.

Det indebærer, at regionsrådene med bestemmelsen kan pege på områder inden for den prioritet i

socialfondsprogrammet, som forventeligt øremærkes til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet,

hvor midlerne kan anvendes. Hvis der fastsættes yderligere udvælgelseskriterier end fastsat i programmerne,

følger det af den generelle forordning, at dette skal ske efter godkendelse i overvågningsudvalget for det

pågældende program. Det er erhvervsministeren, der forelægger overvågningsudvalget udvælgelseskriterierne.

Bestemmelsen medfører, at anvendelse af midlerne skal ligge inden for regionsrådenes lovhjemlede

opgaver i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet. Her skal regionsrådene varetage visse koordinerende

9. juli 2021

UDKAST

opgaver vedrørende indsatsen, kapaciteten og den geografiske placering af ungdomsuddannelser og de almene

voksenuddannelser. Derudover varetager regionsrådene en række opgaver på specialundervisningsområdet.

Regionernes nærmere ansvarsområder på uddannelsesområdet følger af regionslovens § 5, stk. 1. nr. 2, litra c,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 om regioner og om nedlæggelse amtskommunerne, Hovedstadens

Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) med senere ændringer samt i

sektorlovgivningen. Dette omfatter aktuelt opgaver, som regionsrådene har i medfør af lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som aktuelt bekendtgjort i

lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020, og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som

aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019. Såfremt lovgivningen om regionernes

opgaver på uddannelsesområdet ændrer sig, vil det ændrede lovgrundlag afgrænse anvendelsesområdet for de

socialfondsmidler, regionerne har indstillingsret til. Inden for disse områder kan regionsrådene fastsætte

temaer for anvendelse af midlerne, hvorved det operationelle program (socialfondsprogrammet) dog kan stille

krav om yderligere fokusering af midlerne.

Med bestemmelsen etableres altså ikke materiel hjemmel for regionsrådene til at varetage andre opgaver

end de i § 5 i regionsloven med tilhørende sektorlovgivning nævnte.

Det forslås med bestemmelsen i

§ 9 c, stk. 3,

at erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er i

overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det indebærer, at erhvervsministeren i medfør af bestemmelsen legalitetskontrollerer ansøgninger, der

indstilles til tilskud eller afslag fra regionsrådene. I praksis er det Erhvervsstyrelsen, der er

forvaltningsmyndighed for det danske socialfondsprogram, og som forestår legalitetskontrollen. Ved

legalitetskontrollen påses det blandt andet, at ansøgningerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning,

herunder EU-forordninger, love, bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale

støtteberettigelsesregler, samt om der er foretaget behørig koordination med RAR, herunder om de indkomne

høringssvar er taget til følge af regionsrådet. De nærmere krav til administration samt støtteberettigelse,

regnskab, revision og kontrol er fastlagt i administrative forskrifter. Der er i medfør af den gældende lov

udstedt bekendtgørelser med hjemmel i administrationslovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019,

§ 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2 og 4, § 6 b, stk. 1 og 2, § 6 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14,

stk. 2, § 15, stk. 4, og § 16, stk. 6 og 7.

Almindelige administrative aspekter ved vurdering af ansøgningen påses af Erhvervsstyrelsen i

overensstemmelse med gældende forordninger, herunder om der er tale om interesseforbundne parter, om

projektperioden er realistisk, om der er tale om indkøb og etablering af infrastruktur, om ansøger har den

nødvendige administrative og økonomiske kapacitet til at drive et projekt m.v.

Derudover påser Erhvervsstyrelsen den af ansøger opstillede interventionslogik med aktiviteter, output og

resultater, om påtænkte indkøb håndteres efter gældende udbudsregler eller EU-retlige krav om sund

finansforvaltning og sparsommelighed, om ansøger kan redegøre for håndtering af den potentielle støtte i

forhold til

EU’s statsstøtteregler m.v.

Endelig påses indstillingens indhold, herunder om der ved et afslag blandt andet er givet tilstrækkelig

begrundelse. Hvis alle krav til ansøgningen er overholdt, herunder særligt forholdet til EU-forordninger, det

relevante program samt gældende dansk ret, følges indstillingen. Det betyder, at hvis ansøgningen og

indstillingen således overholder de formelle krav, udstedes tilsagn til ansøger. Erhvervsstyrelsen tager ikke

stilling til det faglige indhold i projektet. Da Erhvervsstyrelsen på baggrund af indstillingen udsteder tilsagn

eller giver afslag, er der tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Derfor skal forvaltningslovens

regler og forvaltningsrettens almindelige principper, herunder regler om afgørelsesvirksomhed, habilitet,

vejledning, aktindsigt, partshøring, begrundelsespligt, klagevejledning, tavshedspligt, identifikationskrav m.v.

iagttages. Hvis der er konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse,

9. juli 2021

UDKAST

der kan medføre straf, har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af

12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

(retssikkerhedsloven).

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 c, stk. 4, 1. pkt.,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

for regionsrådenes indstillingsret og virke efter stk. 1.

Det indebærer, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes ansvar og opgaver i

forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende anvendelse af midler efter stk. 1. Reglerne kan blandt

andet omfatte de nærmere rammer for regionsrådenes udvælgelse og indstilling af projekter, herunder at de

skal være i overensstemmelse med de regionale udviklingsstrategier, såfremt en sådan foreligger i den

pågældende region, forordninger, Europa Kommissionens bestemmelser og beslutninger,

fællesskabspolitikker om blandt andet konkurrenceregler, offentlige udbud, beskyttelse og forbedring af

miljøet, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, Det Europæiske Unions Charter for Grundlæggende

Rettigheder, statslige regler og vejledninger, herunder de nationale støtteberettigelsesregler og programmer,

interventioner omfattende partnerskabsaftalen mellem Danmark og Europa-Kommissionen samt det enkelte

programs mål, generelle kriterier og prioriteter, finansielle rammer for det enkelte program, herunder

finansieringskilder, og vilkår og udvælgelseskriterier for modtagelse af tilskud fra Den Europæiske

Regionalfond eller Den Europæiske Socialfond Plus, som er godkendt af overvågningsudvalget for det

pågældende program.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 c, stk. 4, 2. pkt.,

at erhvervsministeren kan give Bornholms

Regionskommune samme indstillingsret som et regionsråd efter stk. 1.

Det indebærer, at Bornholms Regionskommune ved erhvervsministerens beslutning kan sidestilles efter

bestemmelsen med øvrige regionsråd med hensyn til indstillingsretten om anvendelse af dele af

socialfondsprogrammet. Det medfører, at regionskommunen alene kan indstille om anvendelsen af midler

inden for de opgaver, som regionsrådene i øvrigt har hjemmel til i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet,

jf. 1. pkt.

Såfremt Bornholms Regionskommune får mulighed for at benytte indstillingsretten efter bestemmelsen, er

det det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Bornholm, der skal høres forud for indstillingen til

erhvervsministeren. Såfremt regionsrådet i Hovedstaden afgiver indstilling til erhvervsministeren om

anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus til at styrke uddannelsesområdet i Bornholms

Regionskommune, skal det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Bornholm høres forud for indstillingen til

erhvervsministeren. Dette kunne eksempelvis blive relevant, såfremt Danske Regioner og Bornholms

Regionskommune besluttes, at Bornholms Regionskommune ikke selvstændigt indstiller midler men derimod

via Region Hovedstaden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3. i de almindelige bemærkninger.

§9d

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3 og 4, at loven finder bortset fra kapitel 3 og 4

anvendelse på fonde, hvis midler er overført fra rammerne til finansiering af Regionalfonden eller

Socialfonden, og hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt

forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 4,

at erhvervsministeren har samme beføjelser vedrørende de i stk. 3 nævnte fonde, som i henhold til loven er

tillagt ministeren vedrørende Regionalfonden og Socialfonden.

9. juli 2021

UDKAST

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1 og 2, at efter aftale med vedkommende minister kan

erhvervsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete regionalfonds- og

socialfondsaktiviteter under den pågældende minister. Erhvervsministeren kan efter stk. 2 bemyndige

offentlige eller private juridiske enheder til at varetage administrationsmyndighedsopgaver.

Bestemmelserne har været anvendt til at placere udmøntningsansvaret af programmet under Den

Europæiske Fond for Bistand til de socialt dårligst stillede (FEAD) hos Socialministeriet. Midlerne til bistand

til de socialt dårligt stillede blev taget fra de midler, som de enkelte lande fik fra Den Europæiske Socialfond

for budgetperioden 2014-2020 med henblik på at understøtte beskæftigelse, social inklusion og

kompetenceopbygning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.4.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 d, stk. 1,

at social- og ældreministeren afgiver indstilling til

erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus til fremme af social integration af

de socialt dårligst stillede.

Den nye Socialfond Plus integrerer den tidligere Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

(FEAD) som en del af fondens politiske målsætning om at fremme et socialt Europa i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 5.

Socialfonden Plus’ specifikke

målsætninger l og m skal blandt andet fremme social integration af mennesker, der oplever eller er i risiko for

at ende i fattigdom og/eller social eksklusion, herunder de mest udsatte og børn. Ligeledes skal materielle

afsavn adresseres ved at hjælpe med mad og/eller helt basis materiel assistance til de mest berørte, herunder

børn, samt at yde ledsagelsesforanstaltninger til støtte for deres sociale inklusion.

Det medfører, at social- og ældreministeren får indstillingsretten af en del af midlerne fra Socialfonden

Plus. I det danske socialfondsprogram fastsættes den præcise tildelte ramme, ligesom den nærmere fordeling

af midler mellem indsatsområder fastlægges i én eller flere prioriteter til social- og ældreministerens

udmøntning.

Med udgangspunkt i de specifikke målsætninger om at fremme social integration af mennesker, der oplever

eller er i risiko for at ende i fattigdom og/eller social eksklusion, herunder de mest udsatte og børn, kan social-

og ældreministeren med den foreslåede bestemmelse udbyde socialfondsprojekter og indkalde ansøgninger i

åbne ansøgningsrunder inden for de udvalgte indsatsområder. Udvælgelsen af projekter til tilsagn skal som ske

efter en åben og gennemsigtig procedure og på ikke-diskriminerende vilkår efter gældende EU-regler.

Henlæggelsen af indstillingsretten til social- og ældreministeren vil som udgangspunkt ske efter den

generelle forordnings regler om bemyndigede organer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger om bemyndigede organer i afsnit 2.2.2.

Der afsættes 3 pct. af den samlede tildeling under Socialfonden Plus til konkrete målsætninger om social

integration af de socialt dårligst stillede. Forvaltning af et særligt program for

Socialfonden Plus’ specifikke

målsætninger x og xi kan således med bestemmelsen henlægges til Socialstyrelsen eller til en anden

myndighed, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 d, stk. 2,

at erhvervsministeren efter aftale med social- og

ældreministeren kan fastsætte nærmere regler for indstillinger og tilskud efter stk. 1.

Det medfører, at erhvervsministeren efter aftale med social- og ældreministerens kan fastsætte regler til

brug for indstillingsretten. Der påtænkes eksempelvis at fastsætte regler om den nærmere proces for indstilling

til Erhvervsstyrelsens afgørelse.

9. juli 2021

UDKAST

Der ventes at blive fastsat regler om tilskud, støtteberettigelse, revision m.v. på linje med

støtteberettigelsesreglerne for EU’s strukturfonde

med de særlige forhold, som området og målgruppen tilsiger.

§9e

Efter gældende ret har erhvervsministeren ingen beføjelser i forhold til Fonden for Retfærdig Omstilling.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 e, stk. 1,

at erhvervsministeren kan nedsætte et eller flere

indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om tilskud vedrørende midler fra Fonden for Retfærdig

Omstilling.

Danmark får til et program eller en prioritet under Fonden for Retfærdig Omstilling ca. 94 mio. kr. årligt.

Puljen udmøntes ved at etablere et indstillingsudvalg. Med de informationer, der er kendt på nuværende

tidspunkt, foreslås puljen udmøntet via indstillingsudvalget, der forventes sammensat med deltagelse af

repræsentanter fra relevante myndigheder og med klimafaglige eller forretningsmæssige kompetencer.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 e, stk. 2,

at indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og

afslag til erhvervsministeren.

Indstillingsudvalget forventes sekretariatsbetjent af [Erhvervsstyrelsen].

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 e, stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for

indstillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden. Indstillingsudvalget

opgaver vil bl.a. være at fastlægge kriterier for midlernes anvendelse, og indkalde ansøgninger i hele

programperioden.

§9f

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, at erhvervsministeren påser, at indstillingerne fra

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-

forordninger, love, bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale

støtteberettigelsesregler.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 f,

at erhvervsministeren kan undlade at følge indstillinger fra de i §§

9 b-9 e nævnte myndigheder eller indstillingsudvalg, hvis de ikke er i overensstemmelse med gældende

lovgivning, operationelle programmer eller andre forskrifter.

Indholdsmæssigt er bestemmelsen i § 9 f en videreførelse af gældende ret, men med bestemmelsen udvides

erhvervsministerens ansvar for at påse, om indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning,

til at omfatte indstillinger fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, regionsrådene, social- og ældreministeren

samt indstillinger om anvendelse af midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling.

Efter midlerne har været annonceret i overensstemmelse med lovforslagets §§ 9 b-9 e og indstillet til

erhvervsministerens legalitetskontrol påses, om ansøgningen ved modtagelse og efter tilstrækkelig oplysning

af sagen er i overensstemmelse med det relevante operationelle program, jf. også § 9 b, stk. 2. Såfremt det

konstateres, at ansøgningen eller indholdet i ansøgningen ikke lever op til gældende lovgivning eller det

relevante program, dvs. regionalfondsprogrammet, socialfondsprogrammet samt eventuelt programmet og

planerne for Fonden for Retfærdig Omstilling, giver erhvervsministeren afslag på ansøgningen. Tilsvarende

giver erhvervsministeren afslag på ansøgninger, som ikke lever op til andre forskrifter.

9. juli 2021

UDKAST

Med gældende lovgivning menes den skrevne og uskrevne lovgivning, som principielt omfatter al gældende

ret, herunder internationale forpligtelser, EU-forordninger, national lovgivning m.v. Idet ressourcemæssige

hensyn taler afgørende imod at skulle undersøge en ansøgers opfyldelse af enhver tænkelig lovgivningsmæssig

forpligtelse, påser erhvervsministeren derfor ansøgningens og indstillingens overensstemmelse med relevante

EU-retsakter, herunder navnlig de fælles bestemmelser for strukturfondene, jf. Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2021/1060, regionalfondsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1058, socialfondsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057,

EU’s

statsstøtteregler, jf. artikel 107, stk. 1 TEUF, samt relevant dansk lovgivning, herunder navnlig lov om

erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018 med senere ændringer, udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af

15. december 2015 med senere ændringer, samt nærværende lovforslag. Hvis erhvervsministeren bliver

bekendt med forhold, der giver anledning til at rejse alvorlig tvivl om lovligheden af en given disposition,

undersøges det nærmere, for eksempel gennem en udtalelse fra det relevante ressortministerium, om ansøgeren

lovligt kan gennemføre det ansøgte projekt som forudsat i indstillingen. Det kan eksempelvis være en

kommunes disposition i relation til kommunalfuldmagtsreglerne, hvor erhvervsministeren i forbindelse med

ansøgningsprocessen bliver bekendt med et retsstridigt forhold. Det kan også eksempelvis være en privat

virksomhed, som på grund af EU’s statsstøtteregler ikke kan varetage opgaven

i projekter, idet dennes støtteloft

i henhold til de minimis-forordningen er nået, og dermed ikke kan modtage yderligere støtte, jf.

Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013.

Som led i legalitetskontrollen af programmerne påses blandt andet ansøgningens beskrivelse af

overensstemmelse med den pågældende prioritet i programmet. Eksempelvis forventes ansøger at redegøre

for, hvordan de ansøgte aktiviteter lever op til de aktiviteter, som efter programmerne er støtteberettigede.

Udover aktiviteter kan det også være relevant at påse, om partnerkredsen er i overensstemmelse med kravene

i programmerne, for eksempel hvor det kun er kommuner, der kan søge under en prioritet. Det vil fremgå

nærmere af programmerne, hvilke krav der skal overholdes, hvor også henvisning til øvrige EU-regler,

herunder horisontale principper om lighed mellem kvinder og mænd, ikke-diskrimination,

FN’s

bæredygtighedsmål, miljøbeskyttelse samt respekt for EU’s Charter om Fundamentale Rettigheder, vil fremgå.

Da de nævnte horisontale principper gælder ved gennemførelsen af fondene og EU-forordninger gælder

umiddelbart i medlemsstaterne, er det ikke nødvendig at fastsætte øvrige regler.

Med andre forskrifter menes blandt andet administrative forskrifter, som er udstedt i medfør af gældende

lovs § 16, stk. 7, hvor erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol, tilsyn, regnskaber, revision,

effektmåling og evaluering samt om budgetter og projektrapporter.

Da erhvervsministeren (forvaltningsmyndigheden) på baggrund af indstillingen giver afslag, er der tale om

en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Derfor skal forvaltningslovens regler og forvaltningsrettens

almindelige principper, herunder regler om afgørelsesvirksomhed, habilitet, vejledning, aktindsigt,

partshøring, begrundelsespligt, klagevejledning, tavshedspligt, identifikationskrav m.v. iagttages. Hvis der er

konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

§9g

Efter gældende ret er der ikke fastsat nærmere regler for udmøntning af midlerne fra fonde, hvor det er

forudsat at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaten.

Det foreslås, at der efter den nye § 9 f indsættes et nyt

kapitel 3 b,

med overskriften »Andre

fonde, der

gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne«.

9. juli 2021

UDKAST

Det medfører, at de nærmere regler om udmøntning af fonde, hvor det er forudsat at administrationen af

fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaten

opstilles i et selvstændigt kapitel.

Erhvervsministeren har efter gældende ret ingen beføjelser til at anvende midler fra fonde, hvor det er

forudsat at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaten, når midlerne ikke tildeles under målet om investeringer i beskæftigelse og

vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 9 g,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for udmøntning

af midlerne fra de i § 1, stk. 3 omhandlede fonde.

Det medfører, at erhvervsministeren får hjemmel til at anvende midler fra fonde, der skal gennemføres efter

reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaten, selvom disse midler ikke

tildeles under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæiskterritorialt samarbejde.

Erhvervsministeren kan derved fastsætte nærmere regler omkring bl.a. tildeling af midler og den administrative

tilrettelæggelse af fondenes virksomhed i Danmark i bekendtgørelsesform under hensyntagen til de på EU-

niveau fastlagte regler og krav for de givne fonde.

Det medfører, at erhvervsministeren med bestemmelsen får adgang til at fastsætte regler med henblik på at

sikre en forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med den

konkrete udmøntning af aktiviteter under den givne fond.

Der gives ikke med bestemmelsen adgang for ministeren til at uddelegere afgørelseskompetence ud over,

hvad der er fastsat i §§ 7 og 8 efter gældende ret.

Det er hensigten med bestemmelsen, at erhvervsministeren ligesom for de i §1, stk. 1, nævnte fonde, blandt

andet kan fastsætte regler om indstilling, ansøgning, tildeling og udbetaling af midler, støtteberettigede

udgifter, vilkår for tilsagn og revision m.v. Den konkrete administration vil blive tilrettelagt med sigte på at

sikre en effektiv og gennemsigtig udnyttelse af midlerne og indenfor rammerne af forordningsgrundlaget for

den givne fond.

Udover overholdelse af de krav, som den pågældende forordning stiller, fastlægges reglerne om administration,

tilsyn og regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med forvaltningslovens rammer og forvaltningsrettens

almindelige principper, herunder regler om afgørelsesvirksomhed, habilitet, vejledning, aktindsigt,

partshøring, begrundelsespligt, klagevejledning, tavshedspligt, identifikationskrav m.v.

Til nr. 22

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1-3, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der

nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren

om anvendelse af midler fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Med undtagelse af midler til bæredygtig grøn byudvikling indstilles og udmøntes strukturfondsmidlerne i

perioden 2014-2020 af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af en samlet strategi for den

decentrale erhvervsfremmeindsats.

Det forslås, at

§ 10

ophæves, da bestemmelsens indhold flyttes til § 9 b. Se bemærkninger til lovforslagets

§ 1, nr. 21.

9. juli 2021

UDKAST

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, at erhvervsministeren kan nedsætte et indstillingsudvalg

til behandling af ansøgninger om tilskud vedrørende byudvikling. Den følger også af bestemmelsen, at

indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse. Endelig kan

erhvervsministeren fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets virke,

sammensætning og forretningsorden.

Det forslås at

§ 12 a

ophæves. Dette vil medføre at retten til at indstille om anvendelse af midler til

bæredygtig byudvikling efter bestemmelsen i § 12 a overgår til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i

programperioden 2021-2027. Se bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 21.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, at erhvervsministeren efter fastsættelse af nærmere

regler herom kan henlægge sin kompetence til at træffe afgørelser om tilsagn om tilskud fra Regionalfonden

under målet om europæisk territorialt samarbejde til de i stk. 1 nævnte udvalg.

Det forslås med ændringen i

§ 14, stk. 2,

at bestemmelsen ophæves, da erhvervsministeren reelt set ikke

har denne bemyndigelse, og derfor har bestemmelsen ingen retsvirkning. Dette skyldes, at overvågningsudvalg

i gældende lovs § 14, stk. 1, har kompetence til at udvælge projekter, hvilket fremgår direkte af artikel 22, stk.

1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059. Der henvises i øvrigt til lovforslagets

almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.5 og 2.3.2.5.

Alle nuværende Interreg V A-programmer med dansk deltagelse administreres i overensstemmelse med

bestemmelsen i § 13, stk. 1 i den gældende lov. For at sikre, at kompetence og ansvar ikke adskilles, har de

involverede danske regioner og Bornholms Regionskommune stillet garanti over for den danske stat for

tilbagebetaling af uberettigede udbetalte tilskudsmidler i Danmark. En tilsvarende model forventes også

anvendt i programperioden 2021-2027. Det nuværende Interreg V B-program for Østersøen administreres i

overensstemmelse med § 13, stk. 2, i den gældende lov om administration af tilskud fra Den Europæiske

Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019. Programmet

gennemføres med Investitionsbank Schleswig-Holstein i Kiel som forvaltningsmyndighed, og en tilsvarende

model forventes også anvendt i programperioden 2021-2027.

Det nuværende Interreg V B-program for Nordsøen er organiseret med Erhvervsstyrelsen som

forvaltningsmyndighed og Region Midtjylland som attesteringsmyndighed og ansættelsesmyndighed for

programmets fællessekretariat, der er lokaliseret i Viborg. En tilsvarende model forventes også anvendt i

programperioden 2021-2027.

For de to nuværende interregionale programmer Urbact og ESPON er ansvaret for den nationale

forvaltning, jf. gældende lovs § 8, henlagt til Bolig- og Planstyrelsen, hvilket ventes fortsat for

programperioden 2021-2027. Danmark deltager i den nuværende programperiode 2014-2020, i lighed med de

øvrige medlemsstater, i det interregionale program Interact. Herudover er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for et

konkret projekt. Dette har betydet, at styrelsen har indgået en kontrakt med Interact-programmets

forvaltningsmyndighed om etablering og administration af et såkaldt Interact kontaktpunkt, der blandt andet

har til opgave at formidle god praksis vedrørende administration af Interreg-programmer. Der forventes en

videreførelse af et tilsvarende projekt i programperioden 2021-2027.

Til nr. 23

§ 16, stk. 1

§ 17, stk. 1

ændres »Regionalfonden eller Socialfonden« til: »Regionalfonden,

Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling«.

9. juli 2021

UDKAST

Ændringen er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor formålet er at fastlægge

administrationen af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Regionalfonden), Den

Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med

de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gældende

forordninger og vejledninger samt beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.

Til nr. 24

Det følger af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 2, at erhvervsministeren har adgang til at gøre sig

bekendt med de enkelte projekters regnskaber, beholdninger m.m.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 16, stk. 2, 2. pkt.,

at regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle

koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale,

herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger

m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Det medfører, at det præciseres, hvilke oplysninger der kan være nødvendige for at gennemføre kontrollen

og tilsynet på forsvarlig vis. Disse oplysninger er således eksempelvis årsregnskaber med eventuelle

koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale,

herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger

m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn. Med

periode- og delregnskaber tænkes her særligt på projektrelevant regnskabsmateriale som lønsedler,

ansættelsesaftaler eller tillæg hertil, timeregistreringer, afstemninger, fakturaer, dokumentation for

overholdelse af udbudsretlige regler, betalingsdokumentation for afholdte udgifter, kreditnotaer,

effektskemaer, indsendelser fra projektpartnere m.v. Hertil kan kræves yderligere materiale og oplysninger,

der skønnes nødvendige. Oplistningen af oplysninger er derfor ikke udtømmende.

I udførelsen af kontrollen og tilsynet kan der opstå behov for at behandle personoplysninger, herunder

blandt andet navne, kontaktoplysninger, ansættelsesaftaler, lønsedler, timeregistreringer, samt andre

personhenførbare oplysninger. Erhvervsministeren, eller den myndighed, som erhvervsministeren bemyndiger

til gennemførelsen af tilsynet, behandler disse oplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 1, litra e, hvorefter en myndighed kan foretage behandlingen, hvis den er nødvendig af hensyn til

udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt. Hertil sker behandlingen i overensstemmelse med principperne for

behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder skal den tilsynsførende

myndighed ved behandlingen særligt sikre, at personoplysningerne er tilstrækkeligt relevante og begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de behandles, jf. princippet om dataminimering i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. Personoplysningerne forventes at have karakter af

almindelige personoplysninger, ligesom der kan indgå behandling af CPR-numre, lønoplysninger og

ansættelsesaftaler.

Det bemærkes, at hvis der er konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en

lovovertrædelse, der kan medføre straf, har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lov nr. 442

af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

(retssikkerhedsloven).

Til nr. 25

Det foreslås, at i

§ 16, stk. 8,

§ 17, stk. 5,

ændres »Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter« til:

»aktiviteter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

9. juli 2021

UDKAST

Ændringen er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor formålet er at fastlægge

administrationen af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Regionalfonden), Den

Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med

de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gældende

forordninger og vejledninger samt beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.

Til nr. 26

Det følger af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, at er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning

om tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med

tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som

er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud, eller er der i øvrigt uberettiget modtaget tilskud fra

Regionalfonden eller Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg af renter.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 17, stk. 6

at bestemmelsen i stk. 1 omfatter både direkte støttemodtagere

og andre fysiske eller juridiske personer, som direkte eller indirekte modtager tilskud fra Regionalfonden,

Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret, men dog præciseret, så det tydeligt

fremgår, at både direkte støttemodtagere og andre fysiske eller juridiske personer, som direkte eller indirekte

modtager tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling, er omfattet af

stk. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 9, stk. 4, i lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 om erhvervsfremme, som

ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020 og § 2 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, at til at fremme lovens formål kan

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og

medfinansiere strukturfondsprojekter.

Det foreslås med ændringen af bestemmelsen i

§ 9, stk. 4,

at til at fremme lovens formål kan Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter samt

medfinansiere projekter og projekter under Den Europæiske Regionalfond, herunder projekter om bæredygtig

byudvikling, og Den Europæiske Socialfond Plus.

Bestemmelsen medfører, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indenfor anvendelsesområdet af

strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats (Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023), jf. lov om

erhvervsfremme § 9, stk. 1, nr. 1, også får adgang til at medfinansiere indsatser under bæredygtig byudvikling.

Et af formålene med reformen af erhvervsfremmesystemet fra 2018 var at samle administrationen af

strukturfondsmidlerne, så potentielle ansøgere kun skal henvende sig ét sted. Grundlaget herfor blev skabt ved

at tillægge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kompetencen til at indstille til erhvervsministeren om

anvendelse af

EU’s strukturfondsmidler inden for de rammer, som blandt andet strukturfondsreglerne

fastlægger. Idet bæredygtig byudvikling er en del af Regionalfonden og følger samme administrationsgrundlag

EU-retligt som nationalt, får bestyrelsen nu adgang til at medfinansiere projekter også inden for bæredygtig

byudvikling. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.1.

9. juli 2021

UDKAST

Ansøgninger indstilles til forvaltningsmyndigheden for Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske

Socialfond Plus, der varetager administrationen af fondene. Forvaltningsmyndigheden vil som bevilgende

myndighed følge indstillingerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på baggrund af en legalitetskontrol.

Såfremt de nationale midler efter bestemmelsen anvendes til at medfinansiere strukturfondsprojekter, finder

reglerne for strukturfondene ligeledes anvendelse for de nationale midler, som tildeles af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indkalder løbende projekter og programmer finansieret af nationale

midler i åben konkurrence eller ved tildeling uden ansøgning. Der gælder dog særlig regler i den generelle

forordnings artikel 73, stk. 4 om direkte tildelinger til projekter,

der har modtaget et såkaldt ’Seal of

Excellence’.

Den praktiske anvendelse heraf ventes dog begrænset. I praksis varetager tilsagnsmodtager

administrationen og regnskabsaflæggelsen til bestyrelsens sekretariat, som er erhvervsministerens

underliggende myndighed. Tilsagnsmodtager vil i nogle tilfælde selv deltage i og drage nytte af

projektaktiviteterne, mens der i andre tilfælde er tale om et rammetilsagn- og projekt. Her er tilsagnsmodtager

operatør på projektet, hvor det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen til en

operatør, som tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af

aktiviteten.

Som udgangspunkt er der tænkt på sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som for

eksempel tilskudsudbetaling til den endelige støttemodtager, men efter omstændighederne vil det også kunne

omfatte delegation af egentlig afgørelsesvirksomhed i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 2, hvis

operatøren påtager sig at bevilge og udbetale støtte til personer eller virksomheder, der ønsker at deltage.

Tilsagnsmodtager forpligter sig i disse tilfælde til blandt andet at modtage og behandle ansøgninger fra

ansøgere, udarbejde skriftlig bevilling eller afslag til ansøger m.v. Er operatøren en privat virksomhed eller

institution forpligtes denne til ved afgørelsesvirksomhed at overholde reglerne i forvaltningsloven og lov om

offentlighed i forvaltningen, herunder særligt reglerne om begrundelsespligt. I de tilfælde, hvor

administrationen henlægges fra den underliggende myndighed til en anden myndighed eller fysisk eller

juridisk person, der træffer afgørelse, har den underliggende myndighed en tilsynspligt med den myndighed

eller private, som tillægges beføjelsen. Dette medfører, at klageadgangen ikke afskæres. Klageren kan dermed

rette henvendelse til den underliggende myndighed og i sidste ende til ministeren, ligesom der i afgørelsen vil

blive anvist konkret klageadgang.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 15, stk. 6, i lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 om erhvervsfremme, som

ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020 og § 2 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, at regionerne kan ansøge og deltage

i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse. Med etablering af den nye Socialfond Plus, som i høj grad bygger videre på den

eksisterende Socialfond, er det nødvendigt at tilpasse bestemmelsen til også at omfatte den nye fond. Der er

ikke tale om en ændring af det materielle indhold i bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 15, stk. 6,

at betegnelsen af fonden ændres fra

»Den Europæiske Socialfond«

til

»Den Europæiske Socialfond Plus«.

Det bemærkes, at betegnelsen

»Den

Europæiske Socialfond«

fremgår flere andre steder i loven, men da denne bestemmelses nr. 1 og nr. 2 allerede

gennemfører de nødvendige tilpasninger, vurderes det ikke nødvendigt at foretage yderligere ændringer.

Til § 3

9. juli 2021

UDKAST

Med lovforslagets

§ 3, stk. 1,

foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022. Loven har virkning for

projekter, for hvilke der indgives ansøgninger om støtte fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden

for Retfærdig Omstilling vedrørende strukturfondsperioden 2014-2020.

Hovedloven, som foreslås ændret, hverken gælder eller kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne,

hvorfor ændringsloven heller ikke kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

Med lovforslagets

§ 3, stk. 2,

foreslås, at ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2022, og dertil

knyttede projekter behandles efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelsen betyder, at dels nye ansøgninger, der er modtaget frem til den 31. december 2021, og dels

projekter, der inden den 31. december 2021 har fået tilskud fra fondene, behandles efter de hidtidige regler.

Med lovforslagets

§ 3, stk. 3,

foreslås, at ansøgninger, der er modtaget efter den 1. januar 2022, og dertil

knyttede projekter vedrørende anvendelse af uforbrugte regionalfonds- og socialfondsmidler fra

programperioden 2014-2020 behandles efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelsen medfører, at ansøgninger om uforbrugte midler fra programperiode 2014-2020 skal

administreres efter hidtil gældende forordninger og national lovgivning. Ved opgørelsen af uforbrugte midler

påser Erhvervsstyrelsen, at allerede givne tilsagn om tilskud, kan honoreres. Det følger ligeledes af

erhvervsministerens overordnede ansvar for administration af strukturfondsmidler, at midler kan reserveres

til imødegåelse af reduktioner i finansieringsplanerne som følge af beslutninger truffet af Europa-

Kommissionen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt.

9. juli 2021

UDKAST

Bilag I

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om administration af tilskud fra Den

Europæiske Regionalfond og Den Europæiske

Socialfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7.

februar 2019, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

Lov om administration af tilskud fra Den

Europæiske Regionalfond og Den Europæiske

Socialfond

»Lov om administration af tilskud fra Den

Europæiske Regionalfond, Den Europæiske

Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig

Omstilling

(Strukturfondsloven)«

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) I loven er der medtaget visse bestemmelser

fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser

for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,

Den

Europæiske

Socialfond

Plus,

Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig

Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskeri- og

Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte

fonde

for

Asyl-,

Migrations-

Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og

instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning

og visumpolitik, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side

159, Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling og

Samhørighedsfonden, EU-Tidende 2021, nr. L 231,

side 60, Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af

Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013, EU-

Tidende 2021, nr. L 231, side 21, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059

af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet

om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der

støttes

Den

Europæiske

Fond

for

Regionaludvikling

eksterne

finansieringsinstrumenter, EU-Tidende 2021, nr. L

231, side 94, samt Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om

I loven er der medtaget visse bestemmelser fra

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013,

nr. L 347, side 320, om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og

Den Europæiske Hav- og Fiskerfond og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1301/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013,

nr. L 347, side 289, om Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling og om særlige bestemmelser

vedrørende målet om investeringer i vækst og

beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF)

nr. 1080/2006, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december

2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 470, om Den

Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1081/2006 samt Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1299/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013,

nr. L 347, side 259, om særlige bestemmelser for

støtte

fra

Den

Europæiske

Fond

for

Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt

9. juli 2021

UDKAST

samarbejde. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten

gælder en forordning umiddelbart i hver

medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i

loven er således udelukkende begrundet i praktiske

hensyn og berører ikke de nævnte forordningers

umiddelbare gyldighed i Danmark.

oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling, EU-

Tidende 2021, nr. L 231, side 1. Ifølge artikel 288 i

EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i

hver

medlemsstat.

Gengivelsen

disse

bestemmelser i loven er således udelukkende

begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de

nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i

Danmark.«

Overalt i loven ændres »Regionalfonden og

Socialfonden« til: »Regionalfonden, Socialfonden

Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«

Overalt i loven ændres »Kommissionen« til:

»Europa-Kommissionen«

§ 1, stk. 1 og 2,

affattes således:

»Loven har til formål at fastlægge

administrationen af tilskud til Danmark fra Den

Europæiske Regionalfond (Regionalfonden), Den

Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og

Fonden

for

Retfærdig

Omstilling

overensstemmelse med de regler og retningslinjer,

der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde,

gældende

forordninger

vejledninger og beslutninger truffet af Europa-

Kommissionen.

Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at fastlægge

administrationen af Erhvervsministeriets midler til

medfinansiering af de i stk. 1 nævnte fonde.«

§ 1, stk. 3

affattes således:

Loven finder bortset fra kapitel 3, 3 a og 4

anvendelse på fonde, hvor det er forudsat, at

administrationen af fondene skal gennemføres efter

reglerne om delt forvaltning mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaterne.«.

§ 1.

Loven har til formål at fastlægge

administrationen af tilskud til Danmark fra Den

Europæiske Regionalfond (Regionalfonden) og Den

Europæiske

Socialfond

(Socialfonden)

overensstemmelse med de regler og retningslinjer,

der følger af Traktaten om Den Europæiske Union,

gældende rådsforordninger og beslutninger truffet af

Kommissionen.

Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at

fastlægge administrationen af Erhvervsministeriets

midler til medfinansiering af Regionalfondens og

Socialfondens aktiviteter.

Stk. 3.

Loven finder bortset fra kapitel 3 og 4

anvendelse på fonde, hvis midler er overført fra

rammerne til finansiering af Regionalfonden eller

Socialfonden, og hvor det er forudsat, at

administrationen af fondene skal gennemføres efter

reglerne om delt forvaltning mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaterne.

Stk. 4. ---

§ 2, 1. pkt., § 3, stk. 1, 2. pkt.

§ 9, stk. 1, 1.

pkt.,

ændres »vækst og beskæftigelse« til:

»beskæftigelse og vækst«.

§ 3.

Erhvervsministeren er den øverste ansvarlige

myndighed for administrationen af Regionalfonden

og Socialfonden i Danmark og for koordineringen

heraf. Erhvervsministeren fordeler under iagttagelse

af fællesskabsretlige regler og retningslinjer de

regionalfonds- og socialfondsmidler, der tildeles

under målet om investeringer i vækst og

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Erhvervsministeren fordeler under iagttagelse af

fællesskabsretlige regler og retningslinjer de midler

fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden

for Retfærdig Omstilling, der tildeles under målet

om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet

om europæisk territorialt samarbejde, herunder

9. juli 2021

UDKAST

beskæftigelse og målet om europæisk territorialt midler til administration, samt Erhvervsministeriets

samarbejde, samt Erhvervsministeriets midler til midler til medfinansiering af fondene.«

medfinansiering af fondene.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som et nyt stykke:

»Stk.

Erhvervsministeren fordeler under

iagttagelse af fællesskabsretlige regler og

retningslinjer midler fra fondene i § 1, stk. 3.

Stk. 3.

Erhvervsministeren udpeger relevante

myndigheder til administration af fondene.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 4 og 5.

10.

§ 3, stk. 2,

der bliver stk. 4, indsættes som 2.

punktum:

»Erhvervsministeren

kan

foretage

tilbagebetalinger til Europa-Kommissionen af

tilskud fra fondene i tilfælde af konstaterede fejl eller

uregelmæssigheder.«

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan forelægge

betalingsanmodninger for Kommissionen, modtage

betalinger fra Kommissionen og træffe afgørelse om

tilsagn om og udbetaling af tilskud, herunder

forskudsvis udbetaling, fra Regionalfonden og

Socialfonden samt Erhvervsministeriets midler til

medfinansiering af fondene.

Stk. 3. ---

§ 5.

---

Stk. 2.

Regioner kan inden for projekter om

kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske

Socialfond medfinansiere projekter. Regioner kan

med hjemmel i anden lovgivning medfinansiere

regionalfondsprojekter og socialfondsprojekter.

11.

§ 5, stk. 2,

affattes således:

»Regioner kan inden for projekter om kvalificeret

arbejdskraft under Socialfonden Plus medfinansiere

projekter. Regioner kan med hjemmel i anden

lovgivning

medfinansiere

projekter

under

Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for

Retfærdig Omstilling.«

§ 6.

---

Stk. 2.

Tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og

et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt

helt eller delvis, eventuelt med tillæg af renter, hvis

det konstateres, at

1) projektet

ikke

gennemføres

overensstemmelse med de forud godkendte

planer og betingelser, herunder at projektet

ikke når de forudsatte resultater,

2-3) ---

12.

§ 6, stk. 2,

udgår »eventuelt med tillæg af

renter«.

13.

§ 6, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »forudsatte«:

»output, effekter eller«.

14.

§ 6

indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4:

»Stk.

Tilbagebetalingskrav kan tillægges renter

efter rentelovens regler.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder tillige for tilskud med

offentlige midler til medfinansiering af aktiviteter

under Regionalfonden, Socialfonden Plus eller

Fonden for Retfærdig Omstilling.«

§ 7.

---

15.

§ 7, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

9. juli 2021

UDKAST

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler

»Erhvervsministeren kan begrænse prøvelsen til

om klageadgang, herunder at afgørelser efter denne kun at omfatte retlige forhold.«

lov eller efter forskrifter udstedt i medfør af denne

lov ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

16.

§ 8, stk. 1,

ændres »regionalfonds- og

§ 8.

Efter aftale med vedkommende minister kan socialfondsaktiviteter« til: »aktiviteter under

erhvervsministeren henlægge ansvaret for den Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for

nationale forvaltning af konkrete regionalfonds- og Retfærdig Omstilling«.

socialfondsaktiviteter under den pågældende

minister.

Stk. 2. ---

17.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

Kapitel 3

Overvågningsudvalg og Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse

§ 9.

Erhvervsministeren nedsætter et eller flere

overvågningsudvalg for programmer under målet

om investeringer i vækst og beskæftigelse.

Udvalgene nedsættes senest 3 måneder efter

Kommissionens godkendelse af programmet

Stk.

Overvågningsudvalgene

varetager

opgaver, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17.

december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side

320, om fælles bestemmelser for Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om

generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,

Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1083/2006.

Stk. 3. ---

»Kapitel 3

Overvågningsudvalg«

18.

§ 9, stk. 1,

ændres »Kommissionens« til:

»Europa-Kommissionens«.

19.

§ 9, stk. 2,

ændres »nr. 1303/2013 af 17.

december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side

320, om fælles bestemmelser for Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om

generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,

Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1083/2006.« til: »2021/1060 af 24. juni

2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for

Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-,

Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler

for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og

Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og

instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning

og visumpolitik, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side

159.«.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere

20.

§ 9, stk. 4,

indsættes efter »sammensætning«: »i

regler om overvågningsudvalgenes sammensætning. overensstemmelse med artikel 8 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1060.«.

9. juli 2021

UDKAST

§ 9.

---

Stk. 2-

21.

Efter § 9 indsættes:

»Kapitel 3 a

Indstilling af midler under målet om

beskæftigelse og vækst«.

»§

9 a.

Erhvervsministeren fastlægger den

nærmere fordeling af midler under målet om

investeringer i beskæftigelse og vækst fra de i § 1,

stk.

og 3,

nævnte

fonde

mellem

indstillingsberettigede organer samt midler til

teknisk assistance. Erhvervsministeren kan beslutte,

at erhvervsministeren selv udmønter dele af

midlerne inden for gældende forordninger, hvis

særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om udmøntning af de i stk. 1, 2. pkt.

omhandlede midler.

§ 9 b.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der

nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om

erhvervsfremme,

afgiver

indstilling

til

erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler

fra Regionalfonden og Socialfonden Plus.

Stk.

Erhvervsministeren

påser,

indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse

med

gældende

lovgivning,

operationelle

programmer og andre forskrifter.

Stk. 3.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan

inden for rammerne af de gældende forordninger og

de operationelle programmer fastsætte temaer for

anvendelsen af midler fra Regionalfonden og

Socialfonden Plus.

§ 9 c.

Regionsrådene afgiver efter høring af de

Regionale Arbejdsmarkedsråd indstilling til

erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler

fra Socialfonden Plus til at styrke regionernes

arbejde på uddannelsesområdet.

Stk. 2.

Regionsrådene kan inden for rammerne af

de gældende forordninger, det operationelle program

og regionsrådenes opgaver efter anden lov fastsætte

temaer for anvendelsen af midlerne i stk. 1.

Stk.

Erhvervsministeren

påser,

indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse

med gældende lovgivning.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler for regionsrådenes indstillingsret og virke

efter stk. 1. Erhvervsministeren kan give Bornholms

9. juli 2021

UDKAST

Regionskommune samme indstillingsret som et

regionsråd efter stk. 1.

§ 9 d.

Social- og ældreministeren afgiver indstilling

til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte

midler fra Socialfonden Plus til fremme af social

integration af de socialt dårligst stillede.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter aftale med

social- og ældreministeren fastsætte nærmere regler

for indstillinger efter stk. 1.

§ 9 e.

Erhvervsministeren kan nedsætte et eller flere

indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om

tilskud vedrørende midler fra Fonden for Retfærdig

Omstilling.

Stk. 2.

Indstillingsudvalget kan indstille projekter

til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler for indstillingsudvalget, herunder om

udvalgets virke og forretningsorden.

Stk. 4.

Erhvervsministeren stiller sekretariat til

rådighed for indstillingsudvalget.

§ 9 f.

Erhvervsministeren kan undlade at følge

indstillinger fra de i §§ 9a-9e nævnte myndigheder

eller indstillingsudvalg, hvis de ikke er i

overensstemmelse

med gældende

lovgivning,

operationelle programmer eller andre forskrifter.

Kapitel 3 b

Andre fonde, der gennemføres efter reglerne om

delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og

medlemsstaterne

§ 9 g.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om udmøntning af midlerne fra de i § 1, stk. 3

omhandlede fonde.«

22.

§§ 10 og 12 a og 14, stk. 2,

ophæves.

§ 10.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der

nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om

erhvervsfremme,

afgiver

indstilling

til

erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den

Europæiske Regionalfond og Den Europæiske

Socialfond.

Stk.

Erhvervsministeren

påser,

indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse

med gældende lovgivning.

Stk. 3.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan

inden for rammerne af de gældende forordninger og

de operationelle programmer fastsætte temaer for

9. juli 2021

UDKAST

anvendelsen af midler fra Den Europæiske

Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

§ 12 a.

Erhvervsministeren kan nedsætte et

indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om

tilskud vedrørende byudvikling.

Stk. 2.

Indstillingsudvalget kan indstille projekter

til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte

nærmere regler

for indstillingsudvalget, herunder

om udvalgets virke,

forretningsorden.

§ 14.

---

sammensætning

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter fastsættelse

af nærmere regler herom henlægge sin kompetence

til at træffe afgørelser om tilsagn om tilskud fra

Regionalfonden under målet om europæisk

territorialt samarbejde til disse udvalg.

23.

§ 16, stk. 1

§ 17, stk. 1

ændres

»Regionalfonden eller Socialfonden « til: »

Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for

Retfærdig Omstilling«.

§ 16.

---

24.

§ 16, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

Stk. 2.

Erhvervsministeren har adgang til at gøre sig

»Regnskaber omfatter årsregnskaber med

bekendt med de enkelte projekters regnskaber,

eventuelle

koncernregnskaber

beholdninger m.m.

ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber samt

relevant

regnskabsmateriale,

herunder

Stk. 3-7. ---

bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og

lignende materiale, revisors protokoller og

beretninger m.v. samt andet materiale og

oplysninger, som skønnes af betydning for

udførelsen af kontrol og tilsyn.«

Stk. 8.

Stk. 1-7 gælder tillige for projekter, der

gennemføres med tilskud fra Erhvervsministeriets

midler til medfinansiering af Regionalfondens og

Socialfondens aktiviteter.

§ 17.

---

Stk. 2.

-5---

25.

§ 16, stk. 8

§ 17, stk. 5,

ændres

»Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter« til:

»aktiviteter under Regionalfonden, Socialfonden

Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

26.

§ 17

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter både

direkte støttemodtagere og andre fysiske eller

juridiske personer, som direkte eller indirekte

modtager tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden

Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling.«

§2

9. juli 2021

UDKAST

I lov nr. 1518 af 18. december 2018 om

erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 796 af 9.

juni 2020 og lov nr. 782 af 4. maj 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 9.

---

Stk. 2-3. ---

§ 9, stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

Til at fremme lovens formål kan

Stk. 4.

Til at fremme lovens formål kan Danmarks Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller

Erhvervsfremmebestyrelse helt eller

delvis delvist

finansiere

decentrale

finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og erhvervsfremmeprojekter

samt

medfinansiere

medfinansiere strukturfondsprojekter.

projekter og projekter under Den Europæiske

Regionalfond, herunder projekter om bæredygtig

byudvikling, og Den Europæiske Socialfond Plus.«

Stk. 5-6. ---

§ 15, stk. 6,

ændres »Den Europæiske

Socialfond« til: »Den Europæiske Socialfond Plus«.

§ 15.

---

Stk. 6.

Regionerne kan ansøge og deltage i projekter

om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske

Socialfond

igangsat

Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse.

9. juli 2021

UDKAST

Bilag II

Den generelle forordning (CPR) - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021

om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus,

Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskeri- og

Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden,

Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, EU-

Tidende 2021, nr. L 231, side 159, optrykkes som bilag, og er gengivet på de følgende sider.

Henset til omfanget af bilagene til forordningen er de imidlertid ikke medtaget her.

Forordningen i sin fulde længe inkl. bilag kan findes på EUR-LEX eller ved at følge dette link: Publications

Office (europa.eu)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1060

af 24. juni 2021

om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og

Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte

fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og

instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177, artikel 322,

stk. 1, litra a), og artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

(

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten

(

efter den almindelige lovgivningsprocedure

(

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ifølge artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen for at

styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed stræbe efter at formindske forskellene

mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede

områder eller øer, og særlig vægt skal lægges på landdistrikter, områder i en industriel

overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af

permanent art. Disse områder drager navnlig fordel af samhørighedspolitikken. Ifølge artikel 175 i

TEUF skal Unionen støtte virkeliggørelsen af disse mål med den virksomhed, som den udøver gennem

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske

Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Investeringsbank og andre

instrumenter. Artikel 322 i TEUF udgør retsgrundlaget for vedtagelse af de finansielle regler for

fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for

regnskabsaflæggelsen og revisionen samt for kontrollen med de finansielle aktørers ansvar.

(2)Med henblik på at videreudvikle en samordnet og harmoniseret gennemførelse af de EU-fonde, der

gennemføres ved delt forvaltning, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den

Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO),

og foranstaltninger, der finansieres ved delt forvaltning i Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og

Akvakulturfond (EHFAF), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern

Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV), bør

der fastsættes finansielle regler baseret på artikel 322 i TEUF for alle disse fonde (samlet benævnt

»fondene«) med en klar angivelse af anvendelsesområdet for de relevante bestemmelser. Derudover

bør der fastsættes fælles bestemmelser baseret på artikel 177 i TEUF med henblik på at omfatte

politikspecifikke regler for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF.

(3)På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for de enkelte fonde, bør de specifikke regler for

de enkelte fonde og for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) under EFRU fastsættes

i særskilte forordninger (»fondsspecifikke forordninger«) som supplement til denne forordning.

(4)Regionerne i den yderste periferi bør nyde godt af særlige foranstaltninger og af yderligere finansiering

som kompensation for deres strukturelle sociale og økonomiske situation og de ulemper, som følger

af de faktorer, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF.

(5)De nordlige tyndt befolkede områder bør nyde godt af særlige foranstaltninger og yderligere

finansiering som kompensation for de alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper, der er

omhandlet i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.

(6)Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i

artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør

respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne bør også opfylde forpligtelserne

fastsat i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og i De Forende Nationers

konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med

dens artikel 9 og i overensstemmelse med EU-retten, der harmoniserer tilgængelighedskrav til

produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse bør fondene gennemføres på en måde, der fremmer

overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet. Medlemsstaterne og

Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og

integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som

bidrager til nogen form for segregering eller udstødelse, og bør, når de finansierer infrastruktur, sikre

tilgængelighed for personer med handicap. Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne

af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af

miljøkvaliteten, jf. artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF, under hensyntagen til princippet om, at

forureneren betaler, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen, der er vedtaget inden

for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

(

)

(»Parisaftalen«).

For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde

Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF. Fattigdom er en særlig vigtig

udfordring i Unionen. Fondenes målsætninger bør derfor forfølges med henblik på at bidrage til

udryddelse af fattigdom. Fondenes målsætninger bør forfølges med henblik på at yde passende støtte,

navnlig til lokale og regionale myndigheder i kyst- og byområder, for at håndtere de socioøkonomiske

udfordringer, der er forbundet med integration af tredjelandsstatsborgere, og med henblik på at yde

passende støtte til ugunstigt stillede områder og befolkningsgrupper i byområder.

(7)Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af

artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046

(

)

(»finansforordningen«) og

fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af EU-budgettet ved hjælp af tilskud,

udbud, priser, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og

godtgørelse af eksterne eksperter og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er

vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til

beskyttelse af EU-budgettet.

(8)Hvis der er fastsat en frist for, at Kommissionen træffer foranstaltninger over for medlemsstaterne, bør

Kommissionen tage hensyn til alle nødvendige oplysninger og dokumenter på en rettidig og effektiv

måde. Hvis indgivelser fra medlemsstaterne i enhver form i henhold til denne forordning er

ufuldstændige eller ikke opfylder kravene i denne forordning og i fondsspecifikke forordninger, og

således ikke muliggør en fuldt informeret handling fra Kommissionens side, bør fristen suspenderes,

indtil medlemsstaterne opfylder de forskriftsmæssige krav. Da Kommissionen desuden er afskåret fra

at foretage betalinger for udgifter afholdt af støttemodtagere og betalt i forbindelse med

gennemførelsen af operationer, der er knyttet til specifikke målsætninger, for hvilke

grundforudsætningerne ikke er opfyldt, og som er medtaget i betalingsanmodninger, bør fristen for,

hvornår Kommissionen skal foretage betalinger, ikke udløses for så vidt angår sådanne udgifter.

(9)Med henblik på at bidrage til Unionens prioriteter bør fondene koncentrere deres støtte om et begrænset

antal politiske målsætninger i overensstemmelse med de fondsspecifikke missioner i henhold til deres

traktatfæstede målsætninger. De politiske målsætninger for AMIF, FIS og IGFV bør fastsættes i de

respektive fondsspecifikke forordninger. FRO og eventuelle midler fra EFRU og ESF+, der på frivillig

basis overføres som supplerende støtte til FRO, bør bidrage til en enkelt specifik målsætning.

(10)For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens

forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig

udvikling bør fondene bidrage til at integrere klimaforanstaltninger og til at nå et overordnet mål om,

at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamålsætninger. I denne forbindelse bør fondene

støtte aktiviteter, der vil overholde Unionens klima- og miljøstandarder og -prioriteter, og som ikke

vil øve væsentlig skade på miljømålsætninger, jf. artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2020/852

(

Passende mekanismer til at sørge for klimasikring af støttede

investeringer i infrastruktur bør være en integreret del af programmeringen og gennemførelsen af

fondene.

(11)For at afspejle betydningen af at håndtere tabet af biodiversitet bør fondene bidrage til at integrere

biodiversitetsindsatsen i Unionens politikker og til at opfylde den overordnede ambition om at afsætte

7,5 % af de årlige udgifter inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) til

biodiversitetsmålsætninger i 2024 og 10 % af de årlige udgifter inden for FFR til

biodiversitetsmålsætninger i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende

overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmål.

(12)En del af det EU-budget, der tildeles fondene, bør gennemføres af Kommissionen ved delt forvaltning

med medlemsstaterne, jf. finansforordningen. Ved gennemførelsen af fondene ved delt forvaltning

bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i finansforordningen såsom

forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling.

(13)Medlemsstaterne bør på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med deres institutionelle,

retlige og finansielle rammer og de organer, som de har udpeget med henblik herpå, være ansvarlige

for udarbejdelse og gennemførelse af programmer. Unionen og medlemsstaterne bør afholde sig fra

at indføre unødvendige regler, der fører til en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for

støttemodtagerne.

(14)Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af fondene, der bygger på en tilgang med

flerniveaustyring og inddragelse af regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre

offentlige myndigheder, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske

interesseorganisationer samt, hvor det er relevant, forskningsorganisationer og universiteter. For at

sørge for kontinuitet i tilrettelæggelsen af partnerskabet bør den europæiske adfærdskodeks for

partnerskab i forbindelse med partnerskabsaftaler og programmer, der modtager støtte fra de

europæiske struktur- og investeringsfonde, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning

(EU) nr. 240/2014

(

)

(»den europæiske adfærdskodeks for partnerskab«), fortsat finde anvendelse

på fondene.

(15)På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, herunder

principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, til at udpege nationale reformprioriteter

og følge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige

investeringsstrategier til støtte for disse reformer. Disse strategier bør fremlægges sammen med de

årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter,

som vil blive støttet af national eller EU-finansiering eller begge dele. De bør også sikre, at EU-

finansiering anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den

finansielle støtte, der ydes af navnlig fondene, genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241

(

)

og InvestEU-programmet oprettet ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523

(

)

(»InvestEU-forordningen«).

(16)Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenter tage hensyn til relevante

landespecifikke henstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, og

relevante rådshenstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF, samt

supplerende henstillinger fra Kommissionen, der er fremsat i overensstemmelse med artikel 34 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999

(

og for så vidt angår AMIF, FIS og

IGFV andre relevante EU-henstillinger, der er rettet til medlemsstater. I løbet af

programmeringsperioden 2021-2027 (»programmeringsperioden«) bør medlemsstaterne

regelmæssigt over for overvågningsudvalget og Kommissionen gøre rede for fremskridt i

gennemførelsen af programmerne til understøttelse af de landespecifikke henstillinger. I forbindelse

med en midtvejsgennemgang bør medlemsstaterne blandt andet overveje, om der er behov for

programændringer for at tage hensyn til nye udfordringer, som er identificeret i relevante

landespecifikke henstillinger, der er blevet vedtaget eller ændret siden begyndelsen af

programmeringsperioden.

(17)Medlemsstaterne bør tage hensyn til indholdet af deres integrerede nationale energi- og klimaplan,

som skal udarbejdes i henhold til forordning (EU) 2018/1999, og resultatet af den proces, der

resulterer i EU-henstillinger vedrørende disse planer, med henblik på deres programmer, herunder

under midtvejsgennemgangen, samt de finansielle behov for lavemissionsinvesteringer.

(18)Partnerskabsaftalen, der udarbejdes af hver enkelt medlemsstat, bør være et kortfattet og strategisk

dokument, der fungerer som rettesnor for forhandlingerne mellem Kommissionen og den pågældende

medlemsstat om udformningen af programmer under EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og

EHFAF. For at strømline godkendelsesprocessen bør Kommissionen overholde

proportionalitetsprincippet i sin vurdering, navnlig vedrørende varigheden af partnerskabsaftalen og

anmodninger om yderligere oplysninger. For at mindske den administrative byrde bør det ikke være

nødvendigt at ændre partnerskabsaftaler i løbet af programmeringsperioden. Hvis en medlemsstat

ønsker det, bør den dog kunne forelægge Kommissionen én ændring af sin partnerskabsaftale for at

tage hensyn til resultatet af midtvejsgennemgangen. Med henblik på at lette planlægningen og undgå

overlappende indhold i programmeringsdokumenterne kan en partnerskabsaftale indgå som en del af

et program.

(19)For at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af deres

tildelinger under delt forvaltning bør det være muligt at overføre visse finansieringsniveauer mellem

fondene og mellem delt forvaltning og direkte og indirekte forvaltede instrumenter. Hvis de

specifikke økonomiske og sociale forhold i en medlemsstat berettiger det, bør dette overførselsniveau

være højere.

(20)Hver medlemsstat bør have fleksibilitet til at bidrage til InvestEU-programmet med henblik på

tilvejebringelse af EU-garantien og InvestEU-rådgivningsplatformen for investeringer i den

pågældende medlemsstat på visse betingelser, som er fastsat i denne forordning.

(21)For at sikre de nødvendige forudsætninger for en virkningsfuld og effektiv udnyttelse af EU-støtten

fra fondene bør der fastsættes en begrænset liste af grundforudsætninger samt en kortfattet og

udtømmende række objektive kriterier for vurdering af grundforudsætningerne. Hver

grundforudsætning bør være knyttet til en specifik målsætning og bør anvendes automatisk, hvis den

specifikke målsætning udvælges til at modtage støtte. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, bør

udgifter vedrørende operationer under de relevante specifikke målsætninger ikke refunderes af

Kommissionen, jf. dog reglerne om frigørelse. For at opretholde en gunstig investeringsramme bør

det regelmæssigt overvåges, om grundforudsætningerne fortsat er opfyldt. På anmodning af en

medlemsstat bør EIB kunne bidrage til vurderingen af, om grundforudsætningerne er opfyldt. Det er

ligeledes vigtigt at sikre, at operationer, der er udvalgt til at modtage støtte, gennemføres i

overensstemmelse med de fastlagte strategier og planlægningsdokumenter, der ligger til grund for

opfyldelsen af grundforudsætningerne, således at det sikres, at alle medfinansierede operationer er i

overensstemmelse med Unionens politikramme.

(22)Samtidig med at målsætningerne om økonomisk, social og territorial samhørighed forfølges, bør

støtte til netkonnektivitet fra EFRU og Samhørighedsfonden have til formål at udfylde manglende

forbindelser i det transeuropæiske transportnet.

(23)Medlemsstaterne bør for hvert program etablere en resultatramme, der omfatter alle indikatorer,

delmål og mål, for at overvåge, rapportere om og evaluere programmets præstation. Dette bør gøre

det muligt at overvåge, rapportere om og evaluere præstationen under gennemførelsen og bidrage til

at måle fondenes samlede præstation.

(24)Medlemsstaten bør foretage en midtvejsgennemgang af hvert program, der støttes af EFRU, ESF+,

Samhørighedsfonden og FRO. Denne gennemgang bør føre til en komplet tilpasning af programmer

baseret på programmernes præstation, samtidig med at den giver mulighed for at tage højde for nye

udfordringer og relevante landespecifikke henstillinger fremsat i 2024, samt fremskridt med

gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og principperne i den europæiske

søjle for sociale rettigheder. I forbindelse med midtvejsgennemgangen bør der også tages hensyn til

den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region, herunder enhver

væsentlig negativ finansiel, økonomisk eller social udvikling eller demografiske udfordringer og

fremskridtene hen imod opfyldelsen af klimabidragsmålene på nationalt plan. Kommissionen bør

udarbejde en rapport om resultatet af midtvejsgennemgangen, herunder dens vurdering af

anvendelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer i forbindelse med finansielle instrumenter, som

forvaltes af organer, der er udvalgt via direkte tildeling.

(25)Der bør ske en yderligere optimering af mekanismerne til sikring af sammenhængen mellem EU-

finansieringspolitikker og Unionens økonomiske styring, der giver Kommissionen mulighed for at

fremsætte forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne for

et eller flere af programmerne i en medlemsstat, hvis den pågældende medlemsstat forsømmer at

træffe effektive foranstaltninger som led i den økonomiske styringsproces. Kommissionens

forpligtelse til at foreslå en suspension bør suspenderes, når og så længe den såkaldte generelle

undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten er aktiveret. For at sikre en ensartet gennemførelse

og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der træffes, bør

Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser og handle efter forslag fremsat af Kommissionen. For at

lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at sikre effektive foranstaltninger som led i den

økonomiske styringsproces, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertal. I betragtning af den

type operationer, der støttes af ESF+ og Interregprogrammer, bør ESF+ og disse programmer

udelukkes fra disse mekanismers anvendelsesområde.

(26)For at muliggøre en hurtig reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder som

omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der måtte opstå i løbet af programmeringsperioden, bør

Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage midlertidige foranstaltninger for at

lette anvendelsen af fondene som reaktion på sådanne omstændigheder. Kommissionen bør vedtage

de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i lyset af de exceptionelle eller usædvanlige

omstændigheder, som en medlemsstat står over for, samtidig med at fondenes målsætninger

fastholdes. Kommissionen bør også overvåge gennemførelsen af foranstaltningerne og vurdere deres

hensigtsmæssighed.

(27)Det er nødvendigt at fastsætte fælles krav med hensyn til programmernes indhold, under hensyntagen

til de enkelte fondes særlige karakter. Disse fælles krav kan suppleres med fondsspecifikke regler.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060

(

)

(»Interreg-forordningen«) bør

der fastsættes særlige bestemmelser om indholdet af Interregprogrammer.

(28)For at give mulighed for fleksibilitet i gennemførelsen af programmerne og mindske de

administrative byrder bør det være tilladt at foretage begrænsede finansielle overførsler mellem

prioriteter under det samme program, uden at det forudsætter en afgørelse fra Kommissionen om

ændring af programmet. De reviderede finansielle tabeller bør indgives til Kommissionen for at sikre

ajourførte oplysninger om finansielle tildelinger til hver prioritet.

(29)For at øge FRO's effektivitet bør det være muligt, at supplerende midler fra EFRU og ESF+ på

frivillig basis stilles til rådighed for FRO. Disse supplerende midler bør tilvejebringes gennem en

specifik overførsel på frivillig basis fra disse fonde til FRO under hensyntagen til de

omstillingsudfordringer, der er beskrevet i de territoriale planer for retfærdig omstilling, og som der

skal gøres noget ved. De beløb, der skal overføres, bør tilvejebringes fra midler i de regionskategorier,

hvor de territorier, der er udpeget i de territoriale planer for retfærdig omstilling, er beliggende. I

betragtning af disse særlige ordninger for brugen af FRO-midler bør udelukkende den specifikke

overførselsmekanisme finde anvendelse på sammensætningen af FRO-midler. Det bør endvidere

præciseres, at kun nærværende forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1060

(

)

(»FRO-forordningen«) bør finde anvendelse på FRO og på de midler fra EFRU og

ESF+, der overføres til FRO, og som også bliver til FRO-støtte. Hverken Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2021/1060

(

)

(»EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen«) eller

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060

(

)

(»ESF+-forordningen«) bør finde

anvendelse på den supplerende støtte. Derfor bør de EFRU-midler, der overføres som supplerende

støtte til FRO, udelukkes fra grundlaget for beregningen af kravene om tematisk koncentration, jf.

EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen, og fra grundlaget for beregningen af

minimumstildelinger til bæredygtig byudvikling, jf. EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen. Det

samme gælder for de midler fra ESF+, der overføres som supplerende støtte til FRO, med hensyn til

krav om tematisk koncentration, jf. ESF+-forordningen.

(30)For at styrke den integrerede tilgang til territorial udvikling bør investeringer i form af territoriale

redskaber, såsom integrerede territoriale investeringer, lokaludvikling styret af lokalsamfundet

benævnt »Leader« inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) eller ethvert andet territorialt redskab, der støtter initiativer, som

medlemsstaterne har udformet, være baseret på territoriale og lokale udviklingsstrategier. Det samme

bør gælde for relaterede initiativer såsom intelligente landsbyer. I forbindelse med integrerede

territoriale investeringer og territoriale redskaber, der er udformet af medlemsstaterne, bør der

fastsættes minimumskrav til indholdet af territoriale strategier. Disse territoriale strategier bør

udvikles og godkendes under de relevante myndigheders eller organers ansvar. For at sikre

inddragelse af relevante myndigheder eller organer i gennemførelsen af territoriale strategier bør de

pågældende myndigheder eller organer være ansvarlige for udvælgelsen af de operationer, der skal

støttes, eller inddrages i udvælgelsen. Territoriale strategier bør, når de fremmer bæredygtige

turismeinitiativer, sikre en passende balance mellem både fastboendes og turisters behov såsom

sammenkobling af cykel- og jernbanenet.

(31)For effektivt at håndtere udviklingsudfordringerne i landdistrikter bør koordineret støtte fra fondene

og ELFUL lettes. Medlemsstater og regioner bør sikre, at de interventioner, der støttes via fondene

og ELFUL, supplerer hinanden og gennemføres på en koordineret måde for at skabe synergier og

med henblik på at mindske de administrative omkostninger og byrder for forvaltningsorganer og

støttemodtagere.

(32)For bedre at mobilisere potentiale på lokalt plan er det nødvendigt at styrke og fremme lokaludvikling

styret af lokalsamfundet. Der bør i den forbindelse tages hensyn til lokale behov og lokalt potentiale

samt relevante sociokulturelle karakteristika, og der bør indføres strukturelle ændringer og opbygges

kapacitet i lokalsamfundet, og innovation bør stimuleres. Det tætte samarbejde og den integrerede

brug af fondene og ELFUL med henblik på at gennemføre lokale udviklingsstrategier bør styrkes.

Det er væsentligt, at lokale aktionsgrupper, der repræsenterer lokalsamfundets interesser, har ansvaret

for at udforme og gennemføre strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet. For at lette en

koordineret støtte fra forskellige fonde og ELFUL til lokaludvikling styret af lokalsamfundet og at

lette gennemførelsen heraf bør tilgangen med anvendelse af en »ledende fond« fremmes. Når ELFUL

udvælges som en ledende fond, bør den følge de regler, der er fastsat for tilgangen med en »ledende

fond«.

(33)For at mindske den administrative byrde bør det være muligt på medlemsstatens initiativ at

gennemføre teknisk bistand, der er knyttet til gennemførelsen af programmet, ved anvendelse af en

fast takst baseret på fremskridtene i programgennemførelsen, som også kan dække horisontale

opgaver. For at forenkle gennemførelsen for så vidt angår AMIF, FIS og IGFV samt

Interregprogrammerne bør der dog kun følges en tilgang baseret på en fast takst. For at lette den

økonomiske forvaltning bør medlemsstaterne have mulighed for at angive et eller flere organer,

hvortil alle tilhørende refusioner bør foretages. Eftersom disse refusioner er baseret på anvendelse af

en fast takst, bør verificeringer og revisioner begrænses til at verificere, at de betingelser, der udløser

refusion af EU-bidraget, er opfyldt, men underliggende udgifter bør ikke være genstand for

verificering eller revision. Hvis det foretrækkes at skabe kontinuitet med perioden 2014-2020, bør

medlemsstaten imidlertid også have mulighed for fortsat at modtage refusion af de støtteberettigede

omkostninger, som faktisk er afholdt af støttemodtageren, og som er betalt i forbindelse med

gennemførelsen af operationer vedrørende teknisk bistand, der gennemføres via et eller flere særskilte

programmer eller en eller flere prioriteter inden for programmer. Medlemsstaten bør i sin

partnerskabsaftale angive sit valg i form af et EU-bidrag til teknisk bistand for hele

programmeringsperioden. Uanset den valgte mulighed bør teknisk bistand kunne suppleres med

målrettede foranstaltninger til opbygning af administrativ kapacitet ved brug af refusionsmetoder,

som ikke er knyttet til omkostninger. Aktioner og resultater samt tilsvarende EU-betalinger bør også

kunne aftales i en køreplan og føre til betalinger for konkrete resultater.

(34)Når en medlemsstat foreslår Kommissionen, at en prioritet i et program eller en del heraf støttes

gennem en finansieringsordning, der ikke er knyttet til omkostninger, bør de aftalte aktioner,

resultater og betingelser være knyttet til faktiske investeringer, der gennemføres under programmer

med delt forvaltning, i den pågældende medlemsstat eller region. I den forbindelse bør det sikres, at

princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning respekteres. Navnlig for så vidt angår størrelsen af

beløb knyttet til opfyldelsen af de respektive betingelser eller opnåelsen af resultater bør

Kommissionen og medlemsstaten sikre, at de anvendte ressourcer er tilstrækkelige i forhold til de

investeringer, der er foretaget. Hvis en finansieringsordning, der ikke er knyttet til omkostningerne,

anvendes i et program, bør de underliggende omkostninger, der knytter sig til gennemførelsen af

ordningen, ikke være underlagt nogen verificering eller revision, fordi Kommissionen giver en

forudgående godkendelse af de beløb, der er knyttet til opfyldelsen af betingelserne eller opnåelsen

af resultater, i programmet eller i en delegeret retsakt. Verificering og revision bør i stedet begrænses

til en kontrol af, at de betingelser eller resultater, der udløser refusion af EU-bidraget, er opfyldt.

(35)For at undersøge programmers præstation bør medlemsstaterne nedsætte overvågningsudvalg, som

bl.a. bør sammensættes af repræsentanter for relevante partnere. Hvad angår EFRU, ESF+,

Samhørighedsfonden og EHFAF, bør de årlige gennemførelsesrapporter erstattes af en årlig

struktureret politikdialog baseret på de seneste oplysninger og data om programgennemførelsen, som

stilles til rådighed af medlemsstaten. Der bør også afholdes et gennemgangsmøde for programmer,

der dækker FRO.

(36)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre

lovgivning

(

)

bør fondene evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med

specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne,

og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som

grundlag for evaluering af fondenes virkninger i praksis. Disse krav bør også gøre det muligt at

overvåge støtten til ligestilling mellem kønnene.

(37)For at sikre tilgængeligheden af omfattende ajourførte oplysninger om gennemførelsen af

programmet bør der kræves effektiv og rettidig elektronisk rapportering af kvantitative data.

(38)Med henblik på at støtte forberedelsen af relaterede programmer og aktiviteter for den efterfølgende

programmeringsperiode bør Kommissionen foretage en midtvejsevaluering af fondene. I slutningen

af programmeringsperioden bør Kommissionen foretage retrospektive evalueringer af fondene, hvor

der bør fokuseres på virkningen af fondene. Resultaterne af disse evalueringer bør offentliggøres.

(39)Programmyndigheder, støttemodtagere og interessenter i medlemsstaterne bør øge bevidstheden om

resultaterne af EU-finansiering og oplyse offentligheden herom. Gennemsigtigheds-,

kommunikations- og synlighedsaktiviteter er af afgørende betydning for at synliggøre Unionens

konkrete indsats, og de bør baseres på retvisende, nøjagtige og ajourførte oplysninger. For at disse

krav skal kunne håndhæves, bør programmyndighederne og, i tilfælde af manglende overholdelse,

Kommissionen være i stand til at anvende afhjælpende foranstaltninger.

(40)Forvaltningsmyndighederne bør offentliggøre strukturerede oplysninger om udvalgte operationer og

støttemodtagere på webstedet for det program, der understøtter operationen, under hensyntagen til

kravene til databeskyttelse af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679

(

(41)Med henblik på at forenkle anvendelsen af fondene og mindske risikoen for fejl bør såvel de

forskellige former for EU-bidrag til medlemsstaterne som de forskellige former for støtte, der ydes

af medlemsstaterne til støttemodtagerne, fastlægges. Det bør også være muligt for

forvaltningsmyndigheder at yde tilskud i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger,

når disse tilskud er omfattet af refusion af EU-bidrag af samme form, med henblik på at øge

erfaringen med en sådan forenklingsmulighed.

(42)For så vidt angår tilskud, der ydes til støttemodtagerne, bør medlemsstaterne i stigende grad benytte

muligheden for forenklede omkostningsmodeller. Tærskelværdien for obligatorisk anvendelse af

forenklede omkostningsmodeller bør være knyttet til de samlede omkostninger til operationen for at

sikre samme behandling af alle operationer under tærsklen, uanset om støtten er offentlig eller privat.

Hvis en forvaltningsmyndighed har til hensigt at foreslå anvendelse af en forenklet

omkostningsmodel i en indkaldelse af forslag, bør det være muligt at høre overvågningsudvalget. Det

er nødvendigt, at beløb og takster, der fastsættes af medlemsstaterne, er en pålidelig indikator for

faktiske omkostninger. Periodiske tilpasninger er god praksis i forbindelse med gennemførelsen af

flerårige programmer for at tage hensyn til faktorer, der påvirker takster og beløb. For at lette

anvendelsen af forenklede omkostningsmodeller bør denne forordning også fastsætte metoder og

takster, som kan anvendes, uden at det kræves af medlemsstaterne, at de foretager en beregning eller

definerer en metode.

(43)For at muliggøre en øjeblikkelig anvendelse af faste takster bør alle faste takster, der fastlægges i

medlemsstaterne i perioden 2014-2020 baseret på en rimelig, retfærdig og verificerbar

beregningsmetode, fortsat anvendes for lignende operationer, der støttes i henhold til denne

forordning, uden at der kræves en ny beregningsmetode.

(44)Med henblik på at optimere anvendelsen af medfinansierede miljøinvesteringer bør der sikres

synergier med LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen, oprettet ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2021/783

(

navnlig gennem LIFE's strategiske integrerede projekter og

strategiske naturprojekter, samt med projekter, som finansieres under Horisont Europa oprettet ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695

(

)

(»Horisont Europa-forordningen«) og

andre EU-programmer.

(45)For at skabe juridisk klarhed bør det fastsættes, hvilken støtteberettigelsesperiode der gælder for

udgifter eller omkostninger i forbindelse med operationer, der støttes af fondene i henhold til denne

forordning, og at støtten kun ydes til fuldførte operationer. Den dato, fra hvilken udgifterne er

berettigede til støtte fra fondene i tilfælde af vedtagelse af nye programmer eller ændringer i

programmerne, bør ligeledes præciseres, herunder den exceptionelle mulighed for at udvide

støtteberettigelsesperioden til også at omfatte en naturkatastrofes begyndelse, hvis der er et

presserende behov for at mobilisere ressourcer til at reagere på en sådan katastrofe. Samtidig bør

programgennemførelse give fleksibilitet med hensyn til støtteberettigelse for udgifter til operationer,

der bidrager til programmets målsætninger, uanset om de gennemføres uden for en medlemsstat eller

Unionen eller i samme regionskategori inden for en medlemsstat.

(46)Med henblik på at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med gennemførelse af offentlig-

private partnerskaber (OPP'er) bør OPP-aftalen præcisere, hvornår udgifter anses for

støtteberettigede, navnlig under hvilke betingelser de er afholdt af støttemodtageren eller den private

partner i et OPP, uanset hvem der foretager betalingerne i forbindelse med gennemførelsen af OPP-

operationen.

(47)For at sikre en effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af fondene bør der fastsættes bestemmelser,

som sikrer, at investeringer i infrastrukturer eller produktive investeringer er langsigtede, og som

forhindrer, at fondene udnyttes til at skabe en uretmæssig fordel. Forvaltningsmyndighederne bør

lægge særlig vægt på ikke at støtte flytning, når de udvælger operationer, og på at uretmæssigt

udbetalte beløb til operationer, der ikke opfylder kravet om holdbarhed, behandles som

uregelmæssigheder.

(48)Med henblik på at forbedre komplementariteten og forenkle gennemførelsen bør det være muligt at

kombinere støtte fra EFRU, Samhørighedsfonden og FRO med støtte fra ESF+ i fælles programmer

under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst.

(49)For at optimere merværdien af investeringer, der helt eller delvist finansieres via EU-budgettet, bør

der tilstræbes synergier, navnlig mellem fondene og andre relevante instrumenter, herunder

genopretnings- og resiliensfaciliteten og brexittilpasningsreserven. Sådanne synergier bør opnås via

brugervenlige nøglemekanismer, nemlig anerkendelsen af faste takster for støtteberettigede

omkostninger fra Horisont Europa til en tilsvarende operation og muligheden for at kombinere

finansiering fra forskellige EU-instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering

undgås. Ved denne forordning bør der derfor fastsættes regler for supplerende finansiering fra

fondene.

(50)Der bør ikke anvendes finansielle instrumenter til at støtte refinansieringsaktiviteter, som f.eks.

erstatning af eksisterende låneaftaler eller andre former for finansiering af investeringer, der allerede

er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført på datoen for investeringsbeslutningen, men derimod til

at støtte enhver type af nye investeringer i tråd med de underliggende politiske målsætninger.

(51)Forvaltningsmyndighedernes beslutning om at finansiere støtteforanstaltninger gennem finansielle

instrumenter bør træffes på grundlag af en forhåndsvurdering. Ved denne forordning bør der

fastsættes de obligatoriske elementer i forhåndsvurderingerne, for hvilke der bør stilles vejledende

oplysninger til rådighed på tidspunktet for deres færdiggørelse, og det bør tillades medlemsstaterne

at gøre brug af de forhåndsvurderinger, der blev foretaget for perioden 2014-2020, og om nødvendigt

at ajourføre dem, med henblik på at undgå administrative byrder og forsinkelser ved oprettelsen af

finansielle instrumenter.

(52)For at lette gennemførelsen af visse typer af finansielle instrumenter, hvor det planlægges at yde

programstøtte i form af tilskud, herunder i form af kapitalrabatter, er det muligt at anvende reglerne

om finansielle instrumenter på en sådan kombination i en enkelt operation med et finansielt

instrument. Der bør dog fastsættes betingelser for en sådan programstøtte og specifikke betingelser,

der hindrer dobbeltfinansiering.

(53)Under fuld overholdelse af de gældende regler om statsstøtte og offentlige udbud, som blev

præciseret i programmeringsperioden 2014-2020, bør forvaltningsmyndighederne have mulighed for

at træffe afgørelse om, hvilke gennemførelsesmodeller der er mest hensigtsmæssige for finansielle

instrumenter med henblik på at tilgodese målregionernes særlige behov. For at sikre kontinuitet med

programmeringsperioden 2014-2020 bør forvaltningsmyndighederne desuden have mulighed for at

gennemføre finansielle instrumenter via direkte tildeling af en kontrakt til EIB og til internationale

finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær. Forvaltningsmyndighederne bør også have

mulighed for at tildele kontrakter direkte til offentligt ejede banker eller institutioner, der opfylder de

samme strenge betingelser som fastsat i finansforordningen for programmeringsperioden 2014-2020.

Nærværende forordning bør fastsætte klare betingelser for at sikre, at muligheden for direkte tildeling

fortsat er i overensstemmelse med det indre markeds principper. Inden for disse rammer bør

Kommissionen yde støtte til revisorer, forvaltningsmyndigheder og støttemodtagere med henblik på

at sikre overholdelse af statsstøttereglerne.

(54)I betragtning af den langvarige situation med lave renter og for ikke uretmæssigt at straffe organer,

der gennemfører finansielle instrumenter, er det nødvendigt under iagttagelse af disse organers aktive

likviditetsstyring at gøre det muligt at finansiere negative renter, der opstår som følge af investeringer

af fondene med midler, der tilbagebetales til det finansielle instrument. Gennem aktiv

likviditetsstyring bør de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, søge at optimere afkast

og minimere gebyrer inden for et acceptabelt risikoniveau.

(55)I overensstemmelse med principperne og reglerne om delt forvaltning bør medlemsstaterne og

Kommissionen have ansvaret for forvaltning og kontrol af programmerne og give sikkerhed for, at

anvendelsen af fondene er lovlig og formelt rigtig. Da medlemsstaterne bør have det primære ansvar

for en sådan forvaltning og kontrol og sikre, at operationer, der støttes af fondene, er i

overensstemmelse med gældende ret, bør deres forpligtelser i denne henseende præciseres.

Kommissionens beføjelser og ansvar i denne forbindelse bør ligeledes fastsættes.

(56)For at fremskynde begyndelsen af programgennemførelsen bør videreførelse af

gennemførelsesordninger fra den foregående programmeringsperiode lettes. Anvendelsen af det IT-

system, der allerede er etableret for den foregående programmeringsperiode, bør videreføres med den

fornødne tilpasning, medmindre det er nødvendigt med ny teknologi.

(57)For at understøtte en effektiv anvendelse af fondene bør EIB-støtte være til rådighed for alle

medlemsstaterne på deres anmodning. En sådan støtte kan omfatte kapacitetsopbygning, støtte til

projektidentifikation, -forberedelse og -gennemførelse samt rådgivning om finansielle instrumenter

og investeringsplatforme.

(58)En medlemsstat bør have mulighed for på eget initiativ at udpege et koordinerende organ, der har til

opgave at have kontakt med og give oplysninger til Kommissionen og koordinere aktiviteter for

programmyndighederne i den pågældende medlemsstat.

(59)For at strømline programforvaltningens funktioner bør integrationen af regnskabsfunktioner med

forvaltningsmyndighedens regnskabsfunktioner opretholdes for de programmer, der støttes af AMIF,

FIS og IGFV, og det bør også være en mulighed for andre fonde.

(60)Eftersom forvaltningsmyndigheden har hovedansvaret for en virkningsfuld og effektiv

gennemførelse af fondene og derfor varetager en bred vifte af funktioner, bør dens funktioner

vedrørende udvælgelse af operationer, programforvaltning og støtte til overvågningsudvalget

præciseres. Procedurerne for udvælgelse af operationer kan være konkurrencebaserede eller

ikkekonkurrencebaserede, forudsat at de anvendte kriterier og fulgte procedurer er

ikkediskriminerende, inklusive og gennemsigtige, og at de udvalgte operationer maksimerer bidraget

fra EU-finansieringen og er i overensstemmelse med de horisontale principper, der er fastlagt i denne

forordning. Med henblik på at forfølge målsætningen om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050

bør medlemsstaterne sørge for klimasikring af investeringer i infrastruktur og bør prioritere

operationer, som overholder princippet om »energieffektivitet først«, når de udvælger sådanne

investeringer.

(61)Synergierne mellem fondene og de direkte forvaltede instrumenter bør optimeres. Ydelse af støtte til

operationer, der allerede har modtaget et »Seal of Excellence«, eller som er medfinansieret af

Horisont Europa med et bidrag fra fondene, bør lettes. Betingelser, der allerede er vurderet på EU-

plan forud for tildeling af »Seal of Excellence« eller medfinansiering af Horisont Europa, bør ikke

vurderes igen, så længe operationerne opfylder et begrænset antal krav, der er fastsat i denne

forordning. Dette bør også gøre det lettere at følge de relevante regler, der er fastsat i Kommissionens

forordning (EU) nr. 651/2014

(

(62)For at skabe en god balance mellem en virkningsfuld og effektiv gennemførelse af fondene og de

dermed forbundne administrative omkostninger og byrder bør forvaltningsverificeringernes

hyppighed, omfang og dækning være baseret på en risikovurdering, der tager hensyn til faktorer

såsom antallet, typen, størrelsen og indholdet af gennemførte operationer, støttemodtagerne samt det

risikoniveau, der er konstateret ved tidligere forvaltningsverificeringer og revisioner.

Forvaltningsverificeringer bør stå i et rimeligt forhold til de risici, der hidrører fra denne

risikovurdering, og revisioner bør stå i et rimeligt forhold til risikoniveauet for EU-budgettet.

(63)Revisionsmyndigheden bør foretage revisioner og sikre, at den revisionserklæring, der fremsendes til

Kommissionen, er pålidelig. Revisionserklæringen bør give Kommissionen sikkerhed på tre områder,

nemlig de anmeldte udgifters lovlighed og formelle rigtighed, forvaltnings- og kontrolsystemernes

effektive funktionsmåde og regnskabets fuldstændighed, nøjagtighed og rigtighed. Er en revision, der

bygger på internationalt anerkendte revisionsstandarder, der giver rimelig sikkerhed, foretaget af en

uafhængig revisor på grundlag af regnskaber og beretninger, som beskriver anvendelsen af et EU-

bidrag, bør denne revision danne grundlag for den generelle sikkerhed, som revisionsmyndigheden

giver Kommissionen, for så vidt som revisors uafhængighed og kompetence dokumenteres i

tilstrækkelig grad i overensstemmelse med artikel 127 i finansforordningen.

(64)Det bør være muligt at lempe verificerings- og revisionskravene, hvis der er sikkerhed for, at

programmet har fungeret effektivt i de seneste to år i træk, da dette viser, at fondene er blevet

gennemført virkningsfuldt og effektivt over en længere periode.

(65)For at mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og de administrative omkostninger og

for at undgå overlapning af revisioner og forvaltningsverificeringer af de samme udgifter anmeldt til

Kommissionen bør den konkrete anvendelse af princippet om én enkelt revision fastsættes for

fondene.

(66)Med henblik på at styrke den forebyggende rolle, som revision spiller, sikre juridisk gennemsigtighed

og udveksle god praksis bør Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaterne kunne udveksle

revisionsberetninger med de reviderede medlemsstaters samtykke.

(67)For at forbedre den finansielle forvaltning bør der indføres en forenklet forfinansieringsordning.

Forfinansieringsordningen bør sikre, at en medlemsstat har midlerne til at yde støtte til

støttemodtagerne fra begyndelsen af programmets gennemførelse.

(68)For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne og for Kommissionen bør der opstilles

en tidsplan for betalingsanmodninger. Kommissionens betalinger bør være omfattet af en

tilbageholdelse på 5 % indtil betalingen af den årlige saldo, når Kommissionen er i stand til at

konkludere, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende.

(69)For at mindske den administrative byrde bør proceduren for den årlige godkendelse af regnskabet

forenkles ved at fastsætte enklere ordninger for betalinger og inddrivelser, hvis der ikke er uenighed

mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat.

(70)For at beskytte Unionens finansielle interesser og EU-budgettet bør der træffes forholdsmæssige

foranstaltninger, som gennemføres af medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen bør have

mulighed for at afbryde betalingsfrister, suspendere mellemliggende betalinger og anvende

finansielle korrektioner, hvis de relevante betingelser er opfyldt. Kommissionen bør overholde

proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til arten, grovheden og hyppigheden af

uregelmæssighederne og deres finansielle virkninger for EU-budgettet. Hvis Kommissionen ikke

præcist kan fastslå størrelsen af de uregelmæssige udgifter med henblik på at anvende finansielle

korrektioner i forbindelse med individuelle sager, bør den anvende en fast takst eller en statistisk

ekstrapoleret finansiel korrektion. Suspension af mellemliggende betalinger på grundlag af en

begrundet udtalelse afgivet af Kommissionen i henhold til artikel 258 i TEUF bør være mulig,

forudsat at der er en tilstrækkelig direkte forbindelse mellem den sag, der er omhandlet i den

begrundede udtalelse, og de pågældende udgifter, som rejser tvivl om deres lovlighed og formelle

rigtighed.

(71)Medlemsstaterne bør forebygge, opdage og effektivt behandle enhver uregelmæssighed, herunder

svig begået af økonomiske aktører. Desuden har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013

(

)

forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95

(

)

og (Euratom, EF) nr. 2185/96

(

beføjelse til at foretage

administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der

foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle

interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. Rådets forordning (EU)

2017/1939

(

efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens

finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371

(

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver person eller enhed,

som modtager EU-midler, samarbejder fuldt ud om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser,

giver Kommissionen, OLAF, Den Europæiske Revisionsret og, for så vidt angår de medlemsstater,

der deltager i det forstærkede samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO, og sikrer,

at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

Medlemsstaterne bør hurtigt til Kommissionen indberette opdagede uregelmæssigheder, herunder

svig, og deres opfølgning samt opfølgningen af OLAF-undersøgelser.

(72)For at øge beskyttelsen af EU-budgettet bør Kommissionen stille et integreret og interoperabelt

informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og

risikovurderingsværktøj til at tilgå og analysere relevante data, og Kommissionen bør tilskynde til

anvendelse heraf, så medlemsstaterne generelt anvender det.

(73)For at øge beskyttelsen af EU-budgettet og Next Generation EU mod uregelmæssigheder, herunder

svig, i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen af 16. december 2020 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om

forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod

indførelse af nye egne indtægter

(

bør der indføres standardiserede foranstaltninger for at

indsamle, sammenligne og aggregere oplysninger og tal om modtagere af EU-finansiering med

henblik på kontrol og revision. Indsamling af data om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte

nyder godt af EU-finansiering ved delt forvaltning, herunder data om de reelle ejere af modtagerne

af EU-finansiering, er nødvendig for at sikre effektiv kontrol og revision.

(74)For at øge beskyttelsen af EU-budgettet mod uregelmæssigheder, herunder svig, er det nødvendigt at

behandle personligoplysninger for reelle ejere, som er fysiske personer. Det er navnlig nødvendigt

for effektivt at opdage, efterforske og retsforfølge sådan svig eller rette op på uregelmæssigheder at

kunne identificere reelle ejere, som er fysiske personer, der i sidste ende opnår fortjenester på

uregelmæssigheder, herunder svig. Med dette for øje og af hensyn til forenkling og for at mindske

den administrative byrde bør medlemsstaterne have mulighed for at opfylde deres forpligtelse til at

indsamle oplysninger om de reelle ejere ved at anvende data fra det register, der allerede anvendes

med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849

(

I denne henseende er

formålene med behandling af personoplysninger om de reelle ejere i henhold til denne forordning,

nemlig at forebygge, opdage, korrigere og indberette uregelmæssigheder, herunder svig, forenelige

med formålene med behandling af personoplysninger i henhold til direktiv (EU) 2015/849.

(75)For at tilskynde til finansiel disciplin bør der fastsættes ordninger for frigørelse af budgetmæssige

forpligtelser på programniveau.

(76)For at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at anmelde udgifter til Kommissionen op til det

disponible ressourceniveau i tilfælde af vedtagelse af de nye regler eller programmer under delt

forvaltning efter den 1. januar 2021 bør de beløb, der svarer til de tildelinger, som ikke er anvendt

i 2021, overføres i lige store trancher til årene 2022-2025 som fastsat i artikel 7 i Rådets forordning

(EU, Euratom) 2020/2093

(

(77)For at fremme TEUF's målsætninger vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed bør

målet om investeringer i beskæftigelse og vækst støtte alle regioner. For at give en afbalanceret og

gradueret støtte og afspejle det økonomiske og sociale udviklingsniveau bør midler under dette mål

tildeles fra EFRU og ESF+ på basis af en tildelingsnøgle, der primært bygger på

bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. Medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr.

indbygger er mindre end 90 % af EU-gennemsnittet, bør støttes via målet om investeringer i

beskæftigelse og vækst fra Samhørighedsfonden.

(78)Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) bør tildeles medlemsstaterne på

grundlag af en tildelingsmetode, der især tager hensyn til befolkningstætheden i grænseområder. For

at sikre kontinuitet i eksisterende programmer bør der i den relevante fondsspecifikke forordning

derudover fastsættes specifikke bestemmelser om fastlæggelse af programområder og regioners

støtteberettigelse inden for de forskellige Interregområder.

(79)Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af regioner og områder, der er berettigede til støtte

fra fondene. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af regionerne og områderne på EU-plan baseres på

det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1059/2003

(

)

som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/2066

(

(80)For at udstikke passende finansielle rammer for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO bør

Kommissionen fastsætte den årlige fordeling af de disponible tildelinger pr. medlemsstat under målet

om investeringer i beskæftigelse og vækst sammen med listen over støtteberettigede regioner samt

tildelingerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).

(81)De transeuropæiske transportnetprojekter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU)

nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (»CEF-forordningen«) skal fortsat finansieres via

Samhørighedsfonden både ved delt forvaltning og direkte forvaltning under Connecting Europe-

faciliteten (CEF). Med udgangspunkt i den vellykkede tilgang for programmeringsperioden 2014-

2020 bør der overføres 10 000 000 000 EUR fra Samhørighedsfonden til CEF til dette formål.

(82)Et vist beløb af midlerne fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør tildeles det europæiske

initiativ for byområder, der bør gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning fra

Kommissionens side.

(83)Med henblik på at sikre en passende tildeling til de forskellige regionskategorier og af principielle

årsager bør de samlede tildelinger til medlemsstaterne for så vidt angår mindre udviklede regioner,

overgangsregioner og mere udviklede regioner ikke overføres mellem kategorierne. For at

imødekomme medlemsstaternes behov for at tackle specifikke udfordringer bør medlemsstaterne

imidlertid kunne anmode om, at deres tildelinger overføres fra mere udviklede regioner eller

overgangsregioner til mindre udviklede regioner og fra mere udviklede regioner til

overgangsregioner, og de bør i sådanne tilfælde begrunde dette valg. For at sikre tilstrækkelige

finansielle midler til mindre udviklede regioner bør der fastlægges et loft for overførsler til mere

udviklede regioner eller overgangsregioner. Det bør ikke være muligt at overføre midler mellem mål,

undtagen i tilfælde, der er nøje fastsat i denne forordning.

(84)Hvis en region var kategoriseret som en mere udviklet region i perioden 2014-2020, men

kategoriseres som en overgangsregion i perioden 2021-2027 og derfor ville modtage mindre støtte i

perioden 2021-2027 på grundlag af tildelingsmetoden, opfordres den berørte medlemsstat til at tage

hensyn til denne faktor, når den træffer afgørelse om sin interne fordeling af finansiering.

(85)Inden for rammerne af de unikke og særlige omstændigheder på øen Irland og med henblik på at

støtte nord-syd-samarbejdet i henhold til Langfredagsaftalen skal der gennemføres et

grænseoverskridende »Peace Plus«-program, som bygger videre på arbejdet i de tidligere

programmer, Peace og Interreg, mellem grænseområderne i Irland og Nordirland. Under hensyntagen

til dette programs praktiske betydning bør det støttes med en specifik tildeling, så det fortsat kan

støtte fred- og forsoningsaktioner, og en passende andel af den irske tildeling under Interreg bør også

tildeles dette program.

(86)Det er nødvendigt at fastsætte lofter for medfinansieringssatserne inden for samhørighedspolitikken

pr. regionskategori, hvor det er relevant, for at sikre, at princippet om medfinansiering overholdes

ved hjælp af et passende niveau for den offentlige eller private nationale støtte. Disse satser bør

afspejle den økonomiske udvikling i regionerne målt i BNP pr. indbygger i forhold til gennemsnittet

i EU-27, samtidig med at regionerne sikres behandling, som ikke er mindre gunstig, fordi deres

kategorisering er blevet ændret.

(87)Inden for rammerne af de relevante regler i henhold til stabilitets- og vækstpagten som præciseret i

den europæiske adfærdskodeks for partnerskab kan medlemsstaterne fremsætte en behørigt

begrundet anmodning om yderligere fleksibilitet i de offentlige udgifter eller tilsvarende strukturelle

udgifter støttet af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer.

(88)For at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til

at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så

vidt angår ændring af de elementer, der er indeholdt i visse af bilagene til denne forordning, dvs.

vedrørende dimensioner og koder for interventionstyperne, modellerne for partnerskabsaftaler og

programmer, modellerne for datafremsendelse, modellen for skøn over betalingsanmodninger til

Kommissionen, anvendelsen af Unionens logo, elementerne i finansieringsaftaler og

strategidokumenter, systemet for elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne og

Kommissionen, modellerne for beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemet, for

forvaltningserklæringen, for den årlige revisionserklæring, for den årlige kontrolrapport, for den

årlige revisionsrapport om finansielle instrumenter, der gennemføres af EIB eller andre internationale

finansielle institutioner, for revisionsstrategien, for betalingsanmodninger, for regnskaberne, for

detaljerede regler og modellen for rapportering af uregelmæssigheder og for fastlæggelsen af

omfanget af finansielle korrektioner.

(89)Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til

Kommissionen for så vidt angår ændringen af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab med

henblik på at tilpasse nævnte adfærdskodeks til denne forordning, definitionen på EU-plan af

enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger,

der gælder for alle medlemsstater, samt etableringen af standardiserede stikprøvemetoder.

(90)Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante gennemsigtige høringer af alle

interesserede parter under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer

gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016

om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager

Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes

eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der

beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(91)For at sikre ensartede betingelser for vedtagelse af partnerskabsaftaler, vedtagelse eller ændring af

programmer samt anvendelse af finansielle korrektioner bør Kommissionen tillægges

gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne vedrørende fastlæggelse af fordelingen af de

finansielle tildelinger til EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør vedtages uden udvalgsprocedurer,

da de blot afspejler anvendelsen af en på forhånd fastlagt beregningsmetode. Ligeledes bør

gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger for anvendelsen af

fondene som reaktion på exceptionelle omstændigheder vedtages uden udvalgsprocedurer, idet

anvendelsesområdet er bestemt af stabilitets- og vækstpagten og begrænset til de foranstaltninger,

der er fastsat i denne forordning.

(92)Gennemførelsesbeføjelserne vedrørende modellen for den endelige præstationsrapport bør udøves i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011

(

Selv om

gennemførelsesretsakten har en generel karakter, bør rådgivningsproceduren anvendes til dens

vedtagelse, eftersom den kun fastsætter tekniske aspekter, formularer og modeller.

(93)Eftersom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013

(

)

eller enhver anden

retsakt vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 fortsat bør finde anvendelse på programmer

og operationer, der støttes af fondene under programmeringsperioden 2014-2020, og eftersom

gennemførelsesperioden for nævnte forordning forventes at strække sig over den

programmeringsperiode, der er omfattet af nærværende forordning, og for at sikre kontinuitet i

gennemførelsen af visse operationer, der blev godkendt ved nævnte forordning, bør der fastsættes

bestemmelser om faser. Den enkelte individuelle fase i en faseopdelt operation, der tjener samme

overordnede målsætning, bør gennemføres i overensstemmelse med reglerne for den

programmeringsperiode, i henhold til hvilken fasen modtager finansiering, mens

forvaltningsmyndigheden kan gå videre med udvælgelsen af anden fase på grundlag af

udvælgelsesproceduren foretaget i programmeringsperioden 2014-2020 for den relevante operation,

forudsat at den sikrer sig, at betingelserne i nærværende forordning for en faseopdelt gennemførelse

er opfyldt.

(94)Målene for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed

og at fastsætte fælles finansielle regler for den del af EU-budgettet, der gennemføres ved delt

forvaltning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af omfanget af

forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og de specifikke udfordringer, som de

mindst begunstigede regioner står over for, medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle

midler og på grund af behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelsen, der dækker flere

EU-fonde under delt forvaltning, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage

foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er

nødvendigt for at nå disse mål.

(95)I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig

anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(96)I betragtning af at denne forordning vedtages efter programmeringsperiodens begyndelse, og under

hensyntagen til behovet for at gennemføre de EU-fonde, der er omfattet af denne forordning, på en

samordnet og harmoniseret måde, og for at denne forordning kan gennemføres hurtigt, bør den træde

i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

—

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

Kapitel I

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Kapitel II

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

MÅLSÆTNINGER OG GENERELLE STØTTEREGLER

Genstand, definitioner og generelle regler

Genstand og anvendelsesområde

Definitioner

Beregning af frister for Kommissionens aktioner

Behandling og beskyttelse af personoplysninger

Politiske målsætninger og principper for støtte fra fondene

Politiske målsætninger

Klimamål og klimatilpasningsmekanisme

Delt forvaltning

Artikel 8

Artikel 9

AFSNIT II

Kapitel I

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Kapitel II

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

Kapitel III

Artikel 19

Artikel 20

AFSNIT III

Kapitel I

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 27

Kapitel II

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 31

Partnerskab og flerniveaustyring

Horisontale principper

STRATEGISK TILGANG

Partnerskabsaftale

Udarbejdelse og indgivelse af partnerskabsaftalen

Partnerskabsaftalens indhold

Godkendelse af partnerskabsaftalen

Ændring af partnerskabsaftalen

Anvendelse af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF via InvestEU-programmet

Grundforudsætninger og resultatramme

Grundforudsætninger

Resultatramme

Metode til etablering af resultatrammen

Midtvejsgennemgang og fleksibilitetsbeløb

Foranstaltninger i forbindelse med forsvarlig økonomisk styring og exceptionelle eller

usædvanlige omstændigheder

Foranstaltninger, der knytter fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk

styring

Midlertidige foranstaltninger til anvendelse af fondene som reaktion på exceptionelle

eller usædvanlige omstændigheder

PROGRAMMERING

Generelle bestemmelser om fondene

Udarbejdelse og indgivelse af programmer

Programmernes indhold

Godkendelse af programmer

Ændring af programmer

Fælles støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO

Overførsel af midler

Overførsel af midler fra EFRU og ESF+ til FRO

Territorial udvikling

Integreret territorial udvikling

Territoriale strategier

Integreret territorial investering

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

Artikel 32

Artikel 33

Artikel 34

Kapitel III

Artikel 35

Artikel 36

Artikel 37

AFSNIT IV

Kapitel I

Artikel 38

Artikel 39

Artikel 40

Artikel 41

Artikel 42

Artikel 43

Kapitel II

Artikel 44

Artikel 45

Kapitel III

Afdeling I

Artikel 46

Artikel 47

Artikel 48

Afdeling II

Artikel 49

Artikel 50

AFSNIT V

Kapitel I

Artikel 51

Kapitel II

Artikel 52

Afdeling I

Artikel 53

Lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet

Lokale aktionsgrupper

Støtte fra fondene til lokaludvikling styret af lokalsamfundet

Teknisk bistand

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Teknisk bistand i medlemsstaterne

Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger ved teknisk bistand i medlemsstaterne

OVERVÅGNING, EVALUERING, KOMMUNIKATION OG SYNLIGHED

Overvågning

Overvågningsudvalg

Overvågningsudvalgets sammensætning

Overvågningsudvalgets funktioner

Årlig præstationsgennemgang

Fremsendelse af data

Endelig præstationsrapport

Evaluering

Evalueringer foretaget af medlemsstaten

Evalueringer foretaget af Kommissionen

Synlighed, gennemsigtighed og kommunikation

Synlighed af støtte fra fondene

Synlighed

Unionens logo

Kommunikationsmedarbejdere og netværk

Gennemsigtighed ved gennemførelse af fondene og kommunikation om programmerne

Forvaltningsmyndighedens ansvar

Støttemodtagernes ansvar

FINANSIEL STØTTE FRA FONDENE

Former for EU-bidrag

Former for EU-bidrag til programmer

Former for støtte fra medlemsstaterne

Støtteformer

Tilskudsformer

Artikel 54

Artikel 55

Artikel 56

Artikel 57

Afdeling II

Artikel 58

Artikel 59

Artikel 60

Artikel 61

Artikel 62

Kapitel III

Artikel 63

Artikel 64

Artikel 65

Artikel 66

Artikel 67

Artikel 68

AFSNIT VI

Kapitel I

Artikel 69

Artikel 70

Artikel 71

Kapitel II

Artikel 72

Artikel 73

Artikel 74

Artikel 75

Artikel 76

Artikel 77

Artikel 78

Artikel 79

Artikel 80

Finansiering efter fast takst for indirekte omkostninger i forbindelse med tilskud

Direkte personaleomkostninger i forbindelse med tilskud

Finansiering efter fast takst for andre støtteberettigede omkostninger end direkte

personaleomkostninger i forbindelse med tilskud

Betingede tilskud

Finansielle instrumenter

Gennemførelse af finansielle instrumenter

Renter og anden indtjening, der genereres af støtte fra fondene til finansielle instrumenter

Differentieret behandling af investorer

Genanvendelse af midler, der kan henføres til støtte fra fondene

Regler for støtteberettigelse

Støtteberettigelse

Ikkestøtteberettigede omkostninger

Operationernes varighed

Flytning

Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med tilskud

Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med finansielle instrumenter

FORVALTNING OG KONTROL

Generelle regler for forvaltning og kontrol

Medlemsstaternes ansvarsområder

Kommissionens beføjelser og ansvarsområder

Programmyndigheder

Standardsystemer til forvaltning og kontrol

Forvaltningsmyndighedens funktioner

Forvaltningsmyndighedens udvælgelse af operationer

Forvaltningsmyndighedens programforvaltning

Støtte fra forvaltningsmyndigheden til overvågningsudvalgets arbejde

Regnskabsfunktionen

Revisionsmyndighedens funktioner

Revisionsstrategi

Revision af operationer

Ordninger med én enkelt revision

Artikel 81

Artikel 82

Kapitel III

Artikel 83

Artikel 84

Artikel 85

AFSNIT

VII

Kapitel I

Afdeling I

Artikel 86

Artikel 87

Artikel 88

Afdeling II

Artikel 89

Artikel 90

Artikel 91

Artikel 92

Artikel 93

Artikel 94

Artikel 95

Afdeling III

Artikel 96

Artikel 97

Kapitel II

Artikel 98

Artikel 99

Artikel 100

Artikel 101

Artikel 102

Kapitel III

Artikel 103

Artikel 104

Forvaltningsverificeringer og revisioner af finansielle instrumenter

Adgang til dokumenter

Tillid til nationale forvaltningssystemer

Udvidede proportionale ordninger

Betingelser for anvendelse af udvidede proportionale ordninger

Tilpasning i programmeringsperioden

FINANSIEL FORVALTNING, INDGIVELSE OG GENNEMGANG AF

REGNSKABER OG FINANSIELLE KORREKTIONER

Finansiel forvaltning

Generelle regnskabsbestemmelser

Budgetforpligtelser

Anvendelse af euroen

Tilbagebetaling

Bestemmelser om betalinger til medlemsstater

Betalingstyper

Forfinansiering

Betalingsanmodninger

Særlige elementer gældende for finansielle instrumenter i betalingsanmodninger

Fælles regler for betalinger

EU-bidrag baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster

EU-bidrag baseret på finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger

Afbrydelser og suspensioner

Afbrydelse af betalingsfristen

Suspension af betalinger

Indgivelse og gennemgang af regnskaber

Regnskabers indhold og indgivelse

Regnskabsgennemgang

Beregning af saldoen

Procedure for regnskabsgennemgang

Kontradiktorisk procedure i forbindelse med regnskabsgennemgang

Finansielle korrektioner

Medlemsstaternes finansielle korrektioner

Kommissionens finansielle korrektioner

Kapitel IV

Artikel 105

Artikel 106

Artikel 107

AFSNIT

VIII

Artikel 108

Artikel 109

Artikel 110

Artikel 111

Artikel 112

AFSNIT IX

Kapitel I

Artikel 113

Artikel 114

Artikel 115

Kapitel II

Artikel 116

Artikel 117

Artikel 118

Artikel 119

BILAG I

BILAG II

BILAG III

BILAG IV

BILAG V

Frigørelse

Principper og regler for frigørelse

Undtagelser fra frigørelsesreglerne

Procedure for frigørelse

FINANSIELLE RAMMER

Den geografiske dækning af støtten til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst

Midler til økonomisk, social og territorial samhørighed

Midler til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og til målet om europæisk

territorialt samarbejde (Interreg)

Overførbare midler

Fastlæggelse af medfinansieringssatser

DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER,

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Delegation af beføjelser for så vidt angår visse bilag

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Udvalgsprocedure

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Revision

Overgangsbestemmelser

Betingelser for operationer, som er genstand for en faseopdelt gennemførelse

Ikrafttræden

DIMENSIONER OG KODER FOR INTERVENTIONSTYPER UNDER EFRU, ESF+,

SAMHØRIGHEDSFONDEN OG FRO

—

ARTIKEL 22, STK. 5

MODEL FOR PARTNERSKABSAFTALE

—

ARTIKEL 10, STK. 6

HORISONTALE GRUNDFORUDSÆTNINGER

—

ARTIKEL 15, STK. 1

TEMATISKE GRUNDFORUDSÆTNINGER, DER GÆLDER FOR EFRU, ESF+ OG

SAMHØRIGHEDSFONDEN

—

ARTIKEL 15, STK. 1

MODEL FOR PROGRAMMER, DER MODTAGER STØTTE FRA EFRU (MÅLET

OM INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSE OG VÆKST), ESF+, FRO,

SAMHØRIGHEDSFONDEN OG EHFAF

—

ARTIKEL 21, STK. 3

MODEL FOR PROGRAMMER, DER STØTTES AF AMIF, FIS OG IGFV

—

ARTIKEL 21, STK. 3

MODEL FOR FREMSENDELSE AF DATA

—

ARTIKEL 42

BILAG VI

BILAG VII

BILAG

VIII

BILAG IX

BILAG X

BILAG XI

BILAG XII

BILAG

XIII

BILAG

XIV

BILAG XV

BILAG

XVI

BILAG

XVII

BILAG

XVIII

BILAG

XIX

BILAG XX

BILAG

XXI

BILAG

XXII

BILAG

XXIII

BILAG

XXIV

BILAG

XXV

BILAG

XXVI

AFSNIT I

SKØN OVER DET BELØB, SOM MEDLEMSSTATEN FORVENTER AT INDGIVE

BETALINGSANMODNINGER FOR I DET AKTUELLE OG DET

EFTERFØLGENDE KALENDERÅR (ARTIKEL 69, STK. 10)

KOMMUNIKATION OG SYNLIGHED

—

ARTIKEL 47, 49 OG 50

ELEMENTER I FINANSIERINGSAFTALER OG STRATEGIDOKUMENTER

—

ARTIKEL 59, STK. 1 OG 5

CENTRALE KRAV TIL FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMER OG

KLASSIFICERINGEN HERAF

—

ARTIKEL 69, STK. 1

DELTALJEREDE REGLER OG EN MODEL FOR INDBERETNING AF

UREGELMÆSSIGHEDER

—

ARTIKEL 69, STK. 2

ELEMENTER I REVISIONSSPORET

—

ARTIKEL 69, STK. 6

SYSTEMER TIL ELEKTRONISK DATAUDVEKSLING MELLEM

PROGRAMMYNDIGHEDER OG STØTTEMODTAGERE

—

ARTIKEL 69, STK. 8

SFC2021: SYSTEM TIL ELEKTRONISK DATAUDVEKSLING MELLEM

MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN

—

ARTIKEL 69, STK. 9

MODEL FOR BESKRIVELSE AF FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMET

—

ARTIKEL 69, STK. 11

DATA, DER SKAL REGISTRERES OG LAGRES ELEKTRONISK OM HVER

ENKELT OPERATION

—

ARTIKEL 72, STK. 1, LITRA E)

MODEL FOR FORVALTNINGSERKLÆRINGEN

—

ARTIKEL 74, STK. 1, LITRA

MODEL FOR DEN ÅRLIGE REVISIONSERKLÆRING

—

ARTIKEL 77, STK. 3,

LITRA A)

MODEL FOR DEN ÅRLIGE KONTROLRAPPORT

—

ARTIKEL 77, STK. 3, LITRA

MODEL FOR DEN ÅRLIGE REVISIONSRAPPORT

—

ARTIKEL 81, STK. 5

MODEL FOR REVISIONSSTRATEGIEN

—

ARTIKEL 78

MODEL FOR BETALINGSANMODNINGER

—

ARTIKEL 91, STK. 3

MODEL FOR REGNSKABET

—

ARTIKEL 98, STK. 1, LITRA A)

FASTSÆTTELSE AF OMFANGET AF FINANSIELLE KORREKTIONER:

FINANSIELLE KORREKTIONER TIL FAST TAKST ELLER EKSTRAPOLEREDE

FINANSIELLE KORREKTIONER

—

ARTIKEL 104, STK. 1

METODE TIL TILDELING AF SAMLEDE MIDLER PR. MEDLEMSSTAT

—

ARTIKEL 109, STK. 2

MÅLSÆTNINGER OG GENERELLE STØTTEREGLER

KAPITEL I

Genstand, definitioner og generelle regler

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes der:

a)finansielle regler for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond

Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Hav-,

Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), Asyl-, Migration- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for

Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV)

(samlet benævnt »fondene«)

b) fælles bestemmelser for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på området vedrørende beskæftigelse og social innovation

under ESF+ eller på komponenterne med direkte eller indirekte forvaltning under EHFAF, AMIF, FIS og

IGFV, undtagen med hensyn til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

3. Artikel 5, 14, 19, 28-34 og 108-112 finder ikke anvendelse på AMIF, FIS eller IGFV.

4. Artikel 108-112 finder ikke anvendelse på EHFAF.

5. Artikel 14, 15, 18, 19, 21-27 og 37-42, artikel 43, stk. 1-4, artikel 44 og 50, artikel 55, stk. 1, og

artikel 73, 77, 80 og 83-85 finder ikke anvendelse på Interregprogrammer.

6. Ved nedenfor anførte fondsspecifikke forordninger kan der fastsættes supplerende regler til

nærværende forordning, der ikke må være i modstrid med nærværende forordning:

a)Europa-Parlamentets

Rådets

Samhørighedsfondsforordningen«)

forordning

(EU)

2021/1060

(

)

(»EFRU-

b) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060

(

)

(»ESF+-forordningen«)

c) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060

(

)

(»Interregforordningen«)

d) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060

(

)

(»FRO-forordningen«)

e)Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og

Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (»EHFAF-forordningen«)

f)Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Asyl-, Migrations og Integrationsfonden (»AMIF-

forordningen«)

g)Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed (»FIS-

forordningen«)

h)Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (»IGFV-

forordningen«).

I tilfælde af tvivl om anvendelsen af nærværende forordning i forhold til fondsspecifikke forordninger

har nærværende forordning forrang.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)»relevante landespecifikke henstillinger«: henstillinger fra Rådet vedtaget i henhold til artikel 121,

stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF vedrørende strukturelle udfordringer samt supplerende

henstillinger fra Kommissionen fremsat i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999, som det

er hensigtsmæssigt at imødegå med flerårige investeringer, der henhører under fondenes

anvendelsesområde som fastsat i de fondsspecifikke forordninger

2)»grundforudsætning«: en forudsætning for en virkningsfuld og effektiv gennemførelse af de specifikke

målsætninger

3) »gældende ret«: EU-ret og national ret, der vedrører anvendelsen heraf

4)»operation«:

a)et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter, som er udvalgt under de pågældende

programmer

b)i forbindelse med finansielle instrumenter, et programbidrag til et finansielt instrument og den

efterfølgende finansielle støtte, som det finansielle instrument yder til slutmodtagere

5)»operation af strategisk betydning«: en operation, der yder et betydeligt bidrag til opfyldelsen af et

programs

målsætninger,

som

genstand

for

særlige

overvågnings-

kommunikationsforanstaltninger

6) »prioritet« i forbindelse med AMIF, FIS og IGFV: en specifik målsætning

7)»prioritet« i forbindelse med EHFAF og udelukkende med henblik på afsnit VII: en specifik målsætning

8)»bemyndiget organ«: et offentligt eller privat organ, der handler under en forvaltningsmyndigheds

ansvar eller varetager funktioner eller opgaver på vegne af en sådan myndighed

9)»støttemodtager«:

a)et offentligt eller privat organ, en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk

person, der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer

b)i forbindelse med offentlig-private partnerskaber (»OPP'er«), det offentlige organ, der iværksætter

OPP-operationen eller den private partner, som er udvalgt til gennemførelse heraf

c) i forbindelse med statsstøtteordninger, den virksomhed, der modtager støtten

d)i forbindelse med de minimis-støtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EU)

nr. 1407/2013

(

)

eller (EU) nr. 717/2014

(

Medlemsstaten kan beslutte, at modtageren i henhold

til nærværende forordning er det organ, der yder støtte, hvis det har ansvaret for at iværksætte eller

både iværksætte og gennemføre operationen

e)i forbindelse med finansielle instrumenter, det organ, der gennemfører holdingfonden eller, hvis der

ikke findes nogen holdingfondsstruktur, det organ, der gennemfører den særlige fond eller, hvis

forvaltningsmyndigheden forvalter det finansielle instrument, forvaltningsmyndigheden

10)»fond for mindre projekter«: en operation i et Interregprogram, der har til formål at udvælge og

gennemføre projekter, herunder mellemfolkelige aktioner, af begrænset finansielt omfang

11)»mål«: en på forhånd aftalt værdi, der skal opnås i slutningen af støtteberettigelsesperioden i forhold

til en indikator, der indgår i en specifik målsætning

12)»delmål«: en mellemliggende værdi, der skal opnås på et givet tidspunkt i støtteberettigelsesperioden

i forhold til en outputindikator, der indgår i en specifik målsætning

13) »outputindikator«: en indikator til at måle interventionens specifikke resultater

14)»resultatindikator«: en indikator til at måle virkningerne af de støttede interventioner, med særligt

henblik på de direkte adressater, målgruppen eller brugerne af infrastrukturen

15)»OPP-operation«: en operation, som gennemføres i et partnerskab mellem offentlige organer og den

private sektor i overensstemmelse med en OPP-aftale, og som har til formål at levere offentlige

tjenester gennem risikodeling ved samling af enten ekspertise fra den private sektor eller supplerende

kapitalkilder eller begge dele

16)»finansielt instrument«: en form for støtte leveret via en struktur, hvorigennem der leveres finansielle

produkter til slutmodtagere

17)»finansielt produkt«: egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån og garantier som defineret

i artikel 2 i finansforordningen

18)»slutmodtager«: en juridisk eller fysisk person, der modtager støtte fra fondene via en støttemodtager,

der modtager støtte fra en fond for mindre projekter eller fra et finansielt instrument

19)»programbidrag«: støtte fra fondene og eventuel national offentlig og privat medfinansiering til et

finansielt instrument

20)»holdingfond«: en fond, der er oprettet under en forvaltningsmyndigheds ansvar under et eller flere

programmer med henblik på at gennemføre en eller flere særlige fonde

21)»særlig fond«: en fond, hvorigennem en forvaltningsmyndighed eller en holdingfond stiller finansielle

produkter til rådighed for slutmodtagere

22)»organ, der gennemfører et finansielt instrument«: et offentligretligt eller privatretligt organ, der

udfører en holdingfonds eller en særlig fonds opgaver

23)»løftestangseffekt«: det tilbagebetalingspligtige finansieringsbeløb, der betales til slutmodtagere,

divideret med det beløb, som fondenes bidrag udgør

24)»multiplikatorforhold«: i forbindelse med garantiinstrumenter, et forhold fastsat på grundlag af en

forsigtig forudgående risikovurdering for så vidt angår hvert garantiprodukt, der skal tilbydes, mellem

værdien af de underliggende udbetalte nye lån, egenkapitalinvesteringer eller

kvasiegenkapitalinvesteringer og det programbidragsbeløb, der er afsat i henhold til garantikontrakter

til dækning af forventede og uventede tab ved sådanne nye lån, egenkapitalinvesteringer eller

kvasiegenkapitalinvesteringer

25)»forvaltningsomkostninger«: direkte eller indirekte omkostninger, der refunderes mod dokumentation

for udgifter, der er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af finansielle instrumenter

26)»forvaltningsgebyrer«: en pris for leverede tjenesteydelser som fastsat i finansieringsaftalen mellem

forvaltningsmyndigheden og det organ, der gennemfører en holdingfond eller en særlig fond, og i

påkommende tilfælde mellem det organ, der gennemfører en holdingfond, og det organ, som

gennemfører en særlig fond

27)»flytning«: overførsel af den samme eller lignende aktivitet eller en del heraf som defineret i artikel 2,

nr. 61a), i forordning (EU) nr. 651/2014

28)»offentligt bidrag«: ethvert bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra nationale, regionale

eller lokale offentlige myndigheders budget, eller fra en europæisk gruppe for territorialt samarbejde

(EGTS), der er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1082/2006

(

EU-budgettet til rådighed for fondene, offentligretlige organers budget eller

sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget; dette kan, med

henblik på at fastsætte medfinansieringssatsen for ESF+-programmer eller -prioriteter, omfatte

finansieringsmidler, som arbejdsgivere og arbejdstagere har fremskaffet i fællesskab

29)»regnskabsår«: perioden fra den 1. juli til den 30. juni i det følgende år, undtagen for

programmeringsperiodens første regnskabsår, hvor perioden regnes fra begyndelsesdatoen for

udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2022; for det sidste regnskabsår er perioden den 1. juli

2029 til den 30. juni 2030

30)»økonomisk aktør«: en fysisk eller juridisk person eller anden enhed, der deltager i gennemførelsen

af fondene, med undtagelse af en medlemsstat, som udøver sine beføjelser som offentlig myndighed

31)»uregelmæssighed«: enhver overtrædelse af gældende ret, som kan tilskrives en økonomisk aktørs

handling eller undladelse, der skader eller vil kunne skade EU-budgettet ved afholdelse af en

uretmæssig udgift over EU-budgettet

32)»alvorlig mangel«: en mangel, der er til hinder for, at et programs forvaltnings- og kontrolsystem

fungerer effektivt, og som kræver væsentlige forbedringer i forvaltnings- og kontrolsystemerne, og

såfremt et eller flere af de centrale krav 2, 4, 5, 9, 12, 13 og 15 som omhandlet i bilag X eller to eller

flere af de andre centrale krav vurderes som tilhørende kategori 3 og 4 i nævnte bilag

33)»systembetinget uregelmæssighed«: enhver uregelmæssighed, der kan være af tilbagevendende art,

og som med stor sandsynlighed forekommer i tilsvarende operationer som følge af en alvorlig mangel,

herunder manglende fastlæggelse af relevante procedurer i overensstemmelse med denne forordning

og de fondsspecifikke regler

34)»samlede fejl«: summen af de kalkulerede tilfældige fejl og, hvis det er relevant, afgrænsede

systembetingede fejl og ukorrigerede atypiske fejl

35) »samlet fejlprocent«: de samlede fejl divideret med revisionspopulationen

36)»restfejlprocent«: de samlede fejl fratrukket de finansielle korrektioner, som medlemsstaten har

anvendt med henblik på at reducere de risici, der er identificeret af revisionsmyndigheden, divideret

med de udgifter, der skal angives i regnskaberne

37)»fuldført operation«: en operation, der er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, og for hvilken alle

betalinger er blevet foretaget af støttemodtagerne, og det modsvarende offentlige bidrag er blevet

betalt til støttemodtagerne

38)»stikprøveenhed«: en af de enheder (som kan være en operation, et projekt under en operation eller et

betalingskrav fra en støttemodtager), som en revisionspopulation opdeles i med henblik på udtagning

af stikprøver

39)»spærret konto«: i forbindelse med en OPP-operation, en bankkonto, som er omfattet af en skriftlig

aftale mellem et offentligt organ, der er støttemodtager, og den private partner, der er godkendt af

forvaltningsmyndigheden eller et bemyndiget organ, og som anvendes til betalinger under eller efter

støtteberettigelsesperioden

40)»deltager«: en fysisk person, der drager direkte fordel af en operation, men som ikke har ansvaret for

at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationen, og som i forbindelse med EHFAF

ikke modtager finansiel støtte

41)»energieffektivitet først«: inden for energiplanlægning og i forbindelse med politik- og

investeringsbeslutninger at tage størst muligt hensyn til alternative omkostningseffektive

energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektiv,

navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende

efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig

med at målene for disse beslutninger stadig nås

42)»klimasikring«: en proces, der skal forhindre, at infrastruktur bliver sårbar over for potentielle

langsigtede klimapåvirkninger, samtidig med at det sikres, at princippet om »energieffektivitet først«

overholdes, og at niveauet for drivhusgasemissioner fra et projekt er foreneligt med målet om

klimaneutralitet i 2050

43)»betingede tilskud«: en tilskudskategori, der er omfattet af betingelser, der er knyttet til tilbagebetaling

af støtte

44)»EIB«: Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond eller datterselskaber

etableret af Den Europæiske Investeringsbank

45)»Seal of Excellence«: kvalitetsmærke tildelt af Kommissionen for så vidt angår et forslag, som viser,

at forslaget, der er blevet vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag i henhold til et EU-

instrument, anses for at opfylde minimumskvalitetskravene i dette EU-instrument, men ikke kunne

finansieres på grund af manglende budgetmidler for den pågældende indkaldelse af forslag, og

eventuelt kan modtage støtte fra andre EU-finansieringskilder eller nationale finansieringskilder.

Artikel 3

Beregning af frister for Kommissionens aktioner

Hvis der er fastsat en frist for en aktion, der skal iværksættes af Kommissionen, begynder fristen, når alle

oplysninger, der er i overensstemmelse med kravene i denne forordning eller i fondsspecifikke

forordninger, er blevet forelagt af medlemsstaten.

Denne frist suspenderes dagen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en

anmodning om ændrede dokumenter til medlemsstaten, indtil medlemsstaten svarer Kommissionen.

Artikel 4

Behandling og beskyttelse af personoplysninger

Medlemsstaterne og Kommissionen må kun behandle personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at

opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig med henblik på

overvågning, rapportering, kommunikation, offentliggørelse, evaluering, finansiel forvaltning,

verificeringer og revisioner og, hvor det er relevant, for at fastslå, om deltagere er støtteberettigede.

Personoplysninger behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 eller Europa-

Parlamentets og Rådets (EU) 2018/1725

(

alt efter hvilken der finder anvendelse.

KAPITEL II

Politiske målsætninger og principper for støtte fra fondene

Artikel 5

Politiske målsætninger

1. EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF støtter følgende politiske målsætninger:

a)et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk

omstilling og regional IKT-konnektivitet

b)et grønnere og robust Europa med en kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi ved at

fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære

økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt

bæredygtig mobilitet i byer

c)et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet

d) et mere socialt og inklusivt Europa ved at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder

e)et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af alle typer

territorier og lokale initiativer.

FRO støtter den specifikke målsætning om at give regioner og mennesker mulighed for at håndtere de

sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til Unionens

2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 på grundlag af

Parisaftalen.

Denne artikels stk. 1, første afsnit, finder ikke anvendelse på de midler fra EFRU og ESF+, der overføres

til FRO i overensstemmelse med artikel 27.

2. EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO bidrager til Unionens indsats for at styrke sin

økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF ved at

forfølge følgende mål:

a)målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i medlemsstaterne og regionerne, der skal støttes af

EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO, og

b) målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der skal støttes af EFRU.

3. Medlemsstaterne og Kommissionen fremmer koordinering, komplementaritet og sammenhæng

mellem fondene og andre EU-instrumenter og -fonde. De optimerer mekanismerne for koordinering

mellem de ansvarlige med henblik på at undgå dobbeltarbejde under planlægningen og gennemførelsen.

Medlemsstaterne og Kommissionen tager ligeledes de relevante landespecifikke henstillinger i

betragtning i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen af fondene.

Artikel 6

Klimamål og klimatilpasningsmekanisme

1. Medlemsstaterne fremlægger oplysninger om støtte til miljø- og klimamålsætningerne ved

anvendelse af en metode, der bygger på interventionstyper for hver af fondene. Denne metode består i at

tildele en specifik vægtning til støtten på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et

bidrag til miljømålsætningerne og til klimamålsætningerne. For så vidt angår EFRU, ESF+ og

Samhørighedsfonden forbindes vægtninger med dimensioner og koder for de interventionstyper, der er

fastsat i bilag I. EFRU og Samhørighedsfonden bidrager med henholdsvis 30 % og 37 % af EU-bidraget

til udgifter, som støttes med henblik på at nå de klimamålsætninger, der er fastsat for EU-budgettet.

2. Klimabidragsmålet for hver medlemsstat fastsættes som en procentdel af dens samlede tildeling fra

EFRU og Samhørighedsfonden og medtages i programmer som følge af interventionstyperne og den

vejledende finansielle fordeling i medfør af artikel 22, stk. 3, litra d), nr. viii). Det foreløbige

klimabidragsmål fastsættes i partnerskabsaftalen, jf. artikel 11, stk. 1.

3. Medlemsstaten og Kommissionen overvåger regelmæssigt opfyldelsen af klimabidragsmålene på

grundlag af de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt til

forvaltningsmyndigheden, opdelt efter interventionstype i overensstemmelse med artikel 42 og på

grundlag af data indgivet af medlemsstaten. Hvis overvågningen viser, at der ikke er gjort tilstrækkelige

fremskridt med hensyn til at nå klimabidragsmålet, skal medlemsstaten og Kommissionen nå til enighed

om afhjælpende foranstaltninger på det årlige gennemgangsmøde.

4. Hvis der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå klimabidragsmålet på nationalt

plan senest den 31. december 2024, tager medlemsstaten hensyn hertil i sin midtvejsgennemgang i

overensstemmelse med artikel 18, stk. 1.

Artikel 7

Delt forvaltning

1. Medlemsstaterne og Kommissionen gennemfører det EU-budget, der tildeles fondene, ved delt

forvaltning i overensstemmelse med artikel 63 i finansforordningen. Medlemsstaterne udarbejder og

gennemfører programmer på rette territoriale niveau i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige

og finansielle rammer.

2. Kommissionen gennemfører den støtte fra Samhørighedsfonden, der overføres til Connecting Europe-

faciliteten (CEF), det europæiske initiativ for byområder og interregionale innovative investeringer, den

støtte, der overføres fra ESF+ til tværnationalt samarbejde, de beløb, der er bidrag til InvestEU-

programmet, og teknisk bistand på Kommissionens initiativ ved direkte eller indirekte forvaltning i

overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a) og c).

3. Kommissionen kan med den berørte medlemsstats og de berørte regioners samtykke gennemføre

samarbejdet med regioner i den yderste periferi under målet om europæisk territorialt samarbejde

(Interreg) ved indirekte forvaltning.

Artikel 8

Partnerskab og flerniveaustyring

1. For så vidt angår partnerskabsaftalen og hvert program tilrettelægger og gennemfører hver

medlemsstat et omfattende partnerskab i overensstemmelse med sine institutionelle og retlige rammer og

under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for fondene. Dette partnerskab skal mindst

omfatte følgende partnere:

a) regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder

b)arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer

c)relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer

og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder

for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling

d)forskningsorganisationer og universiteter, hvis det er relevant.

2. Det partnerskab, der oprettes i henhold til denne artikels stk. 1, skal fungere i overensstemmelse med

princippet om flerniveaustyring og en bottom-up-tilgang. Medlemsstaten inddrager partnere omhandlet i

stk. 1 i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og under hele forberedelsen, gennemførelsen og

evalueringen af programmer, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalg i overensstemmelse med

artikel 39.

I denne forbindelse tildeler medlemsstaterne, hvis det er relevant, en passende procentdel af de midler,

der kommer fra fondene, til administrativ kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og

civilsamfundsorganisationer.

3. For så vidt angår Interregprogrammer skal partnerskabet omfatte partnere fra alle deltagende

medlemsstater.

4. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af partnerskabet foretages i overensstemmelse med den

europæiske adfærdskodeks for partnerskab, der er fastsat ved delegeret forordning (EU) nr. 240/2014.

5. Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnere på EU-

plan, om gennemførelsen af programmerne og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet.

Artikel 9

Horisontale principper

1. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer respekt for de grundlæggende rettigheder og overholdelse

af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af

fondene.

2. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af

ligestillingsaspektet og integration af kønsperspektivet tages i betragtning og fremmes under hele

forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer og rapporteringen herom.

3. Medlemsstaterne og Kommissionen tager passende skridt for at undgå enhver forskelsbehandling på

grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under

forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer og rapporteringen herom.

Under hele forberedelsen og gennemførelsen af programmer skal der navnlig tages hensyn til adgang for

personer med handicap.

4. Fondenes målsætninger forfølges i overensstemmelse med målsætningen om at fremme en

bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 11 i TEUF under hensyntagen til FN's verdensmål for

bæredygtig udvikling, Parisaftalen og princippet om ikke at gøre væsentlig skade.

Fondenes målsætninger forfølges under fuld overholdelse af gældende EU-miljøret.

AFSNIT II

STRATEGISK TILGANG

KAPITEL I

Partnerskabsaftale

Artikel 10

Udarbejdelse og indgivelse af partnerskabsaftalen

1. Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale, der fastlægger de strategiske retningslinjer for

programmeringen og ordningerne for anvendelse af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF

på en virkningsfuld og effektiv måde for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

2. Partnerskabsaftalen udarbejdes i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for

partnerskab. Hvis en medlemsstat allerede fastlægger et omfattende partnerskab under udarbejdelsen af

sine programmer, anses dette krav for at være opfyldt.

3. Medlemsstaten indgiver partnerskabsaftalen til Kommissionen inden eller samtidig med indgivelsen

af det første program.

4. Partnerskabsaftalen kan indgives sammen med det relevante årlige nationale reformprogram og den

integrerede nationale energi- og klimaplan.

5. Partnerskabsaftalen skal være et strategisk og kortfattet dokument. Det må ikke være længere end 35

sider, medmindre medlemsstaten på eget initiativ beslutter at forlænge dokumentets længde.

6. Medlemsstaten udarbejder partnerskabsaftalen i overensstemmelse med modellen i bilag II.

Medlemsstaten kan lade partnerskabsaftalen indgå i et af sine programmer.

7. Interregprogrammer kan indgives til Kommissionen inden indgivelsen af partnerskabsaftalen.

8. EIB kan efter anmodning fra den pågældende medlemsstat deltage i udarbejdelsen af

partnerskabsaftalen og i aktiviteter med tilknytning til udarbejdelsen af operationer, finansielle

instrumenter og OPP'er.

Artikel 11

Partnerskabsaftalens indhold

1. Partnerskabsaftalen skal indeholde følgende elementer:

a)de udvalgte politiske målsætninger og FRO's specifikke målsætning med angivelse af, hvilke af de

fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen, og hvilke programmer der skal anvendes til at forfølge

disse målsætninger, med en begrundelse herfor, idet der tages hensyn til relevante landespecifikke

henstillinger, den integrerede nationale energi- og klimaplan, principperne i den europæiske søjle for

sociale rettigheder og, hvor det er relevant, regionale udfordringer

b)for hver af de udvalgte politiske målsætninger og FRO's specifikke målsætning:

i) et sammendrag af politikvalg og de vigtigste forventede resultater for hver af de fonde, der er

omfattet af partnerskabsaftalen

ii)koordinering, afgrænsning og komplementaritet mellem fondene og, hvor det er relevant,

koordinering mellem nationale og regionale programmer

iii)komplementaritet og synergier mellem de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen, AMIF, FIS,

IGFV og andre EU-instrumenter, herunder strategiske integrerede projekter og strategiske

naturprojekter inden for rammerne af LIFE, og, hvor det er relevant, projekter, der finansieres under

Horisont Europa

c)den foreløbige finansielle tildeling fra hver af de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen, pr.

politisk målsætning på nationalt plan og, hvor det er relevant, på regionalt plan, under overholdelse af

de fondsspecifikke regler om tematisk koncentration og den foreløbige finansielle tildeling til FRO's

specifikke målsætning, herunder eventuelle EFRU- og ESF+-midler, der i henhold til artikel 27 skal

overføres til FRO

d)det foreløbige klimabidragsmål, jf. artikel 6, stk. 2,

e)hvis det er relevant, opdelingen af de finansielle midler pr. regionskategori, jf. artikel 108, stk. 2, og de

tildelinger, der foreslås overført, jf. artikel 26 og 111, herunder en begrundelse for sådanne overførsler

f)for så vidt angår teknisk bistand medlemsstatens valg af form for EU-bidrag i medfør af artikel 36,

stk. 3, og hvis det er relevant, den foreløbige finansielle tildeling fra hver af de fonde, der er omfattet af

partnerskabsaftalen, på nationalt plan og opdelingen af de finansielle midler pr. program og pr.

regionskategori

g)de beløb, der skal bidrage til InvestEU-programmet pr. fond og pr. regionskategori, hvis det er relevant

h)en fortegnelse over planlagte programmer under de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen, med

de respektive foreløbige finansielle tildelinger pr. fond og de tilsvarende nationale bidrag pr.

regionskategori, hvis det er relevant

i)et sammendrag af de aktioner, som den pågældende medlemsstat påtænker at iværksætte med henblik

på at styrke sin administrative kapacitet til gennemførelse af de fonde, der er omfattet af

partnerskabsaftalen

j)hvis det er relevant, en integreret tilgang til håndtering af de demografiske udfordringer eller specifikke

behov i regioner og områder.

For så vidt angår målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) skal partnerskabsaftalen kun

indeholde en fortegnelse over de planlagte programmer.

2. Partnerskabsaftalen kan også indeholde et sammendrag af vurderingen af, om de relevante

grundforudsætninger er opfyldt, jf. artikel 15 og bilag III og IV.

Artikel 12

Godkendelse af partnerskabsaftalen

100

1. Kommissionen vurderer partnerskabsaftalen og dens overensstemmelse med denne forordning og de

fondsspecifikke regler under overholdelse af proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til

dokumentets strategiske karakter, antallet af omfattede programmer og den samlede størrelse af midler,

der er tildelt den pågældende medlemsstat. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til,

hvordan medlemsstaten agter at forholde sig til de relevante landespecifikke henstillinger, sin integrerede

nationale energi- og klimaplan samt den europæiske søjle for sociale rettigheder.

2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens indgivelse af

partnerskabsaftalen.

3. Medlemsstaten gennemgår partnerskabsaftalen under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.

4. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af

partnerskabsaftalen senest fire måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats første indgivelse

af partnerskabsaftalen.

5. Når partnerskabsaftalen indgår i et program i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, vedtager

Kommissionen en enkelt afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af både

partnerskabsaftalen og programmet senest seks måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats

første indgivelse af programmet.

Artikel 13

Ændring af partnerskabsaftalen

1. En medlemsstat kan senest den 31. marts 2025 indgive en ændret partnerskabsaftale til Kommissionen

under hensyntagen til resultatet af midtvejsgennemgangen.

2. Kommissionen vurderer ændringen og kan fremsætte bemærkninger inden for tre måneder fra

indgivelsen af den ændrede partnerskabsaftale.

3. Medlemsstaten gennemgår den ændrede partnerskabsaftale under hensyntagen til Kommissionens

bemærkninger.

4. Kommissionen godkender ændringen af en partnerskabsaftale senest seks måneder efter, at den første

gang blev indgivet af medlemsstaten.

Artikel 14

Anvendelse af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF via InvestEU-programmet

1. Medlemsstaterne kan i partnerskabsaftalen tildele et beløb på op til 2 % af den oprindelige nationale

tildeling til henholdsvis EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF, der skal være bidrag til

InvestEU-programmet og gennemføres via EU-garantien og InvestEU-rådgivningsplatformen i

overensstemmelse med artikel 10 i InvestEU-forordningen. Medlemsstaterne kan efter aftale med den

pågældende forvaltningsmyndighed derudover efter den 1. januar 2023 tildele et beløb på op til 3 % af

hver af disse fondes oprindelige nationale tildeling gennem en eller flere anmodninger om en

programændring.

Sådanne beløb skal bidrage til opnåelsen af de politiske målsætninger, der er udvalgt i partnerskabsaftalen

eller programmet, og skal støtte investeringer, hovedsagelig i kategorien bidragende regioner.

Sådanne bidrag gennemføres i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i InvestEU-forordningen,

og udgør ikke overførsler af midler i henhold til artikel 26.

2. Medlemsstaterne fastsætter det samlede bidragsbeløb for hvert år pr. fond og pr. regionskategori, hvis

det er relevant. For så vidt angår partnerskabsaftalen kan der tildeles midler fra det aktuelle eller fra

101

fremtidige kalenderår. Anmoder en medlemsstat om ændring af et program, kan der kun tildeles midler

fra fremtidige kalenderår.

3. De beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvendes til hensættelse af den del af EU-garantien,

der hører under medlemsstatens segment, og til InvestEU-rådgivningsplatformen efter indgåelse af

bidragsaftalen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i InvestEU-forordningen. Unionens

budgetforpligtelser i forbindelse med hver bidragsaftale kan indgås af Kommissionen i årlige rater i

perioden mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027.

4. Hvis der ikke senest fire måneder efter datoen for Kommissionens afgørelse om vedtagelse af

partnerskabsaftalen er indgået en bidragsaftale, jf. artikel 10, stk. 2, i InvestEU-forordningen, vedrørende

et beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og tildelt i partnerskabsaftalen, tildeles det

tilsvarende beløb uanset finansforordningens artikel 12 til et eller flere programmer inden for den

bidragende fond og regionskategori, hvis det er relevant efter anmodning fra medlemsstaten.

Bidragsaftalen vedrørende de beløb, der er omhandlet i stk. 1 og tildelt i anmodningen om ændring af et

program, skal indgås samtidig med vedtagelsen af afgørelsen om ændring af programmet.

5. Er der ikke senest ni måneder efter indgåelsen af bidragsaftalen indgået en garantiaftale, opsiges eller

forlænges bidragsaftalen efter gensidig aftale, jf. artikel 10, stk. 4, andet afsnit, i InvestEU-forordningen.

Hvis en medlemsstats deltagelse i InvestEU-fonden afbrydes, inddrives de pågældende beløb, der er

indbetalt til den fælles hensættelsesfond som en hensættelse, som interne formålsbestemte indtægter, jf.

finansforordningens artikel 21, stk. 5. Den pågældende medlemsstat indgiver en anmodning om en eller

flere programændringer med henblik på anvendelse af de inddrevne beløb og de beløb, der er tildelt

fremtidige kalenderår i henhold til nærværende artikels stk. 2. Opsigelse eller ændring af bidragsaftalen

fastlægges samtidig med vedtagelsen af afgørelserne om ændring af det eller de berørte programmer.

6. Er en garantiaftale ikke behørigt gennemført inden for fire år fra indgåelsen af garantiaftalen, ændres

bidragsaftalen, jf. artikel 10, stk. 4, tredje afsnit, i InvestEU-forordningen. Medlemsstaten kan anmode

om, at beløb, der er ydet som bidrag til EU-garantien i henhold til nærværende artikels stk. 1, og som der

er indgået forpligtelser for i garantiaftalen, men som ikke dækker underliggende lån,

egenkapitalinvesteringer eller andre risikobærende instrumenter, behandles i overensstemmelse med

nærværende artikels stk. 5.

7. Midler, der er genereret af eller kan henføres til de beløb, der var bidrag til EU-garantien, skal stilles

til rådighed for medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, litra a), i InvestEU-forordningen

og anvendes til støtte under samme målsætning eller målsætninger i form af finansielle instrumenter eller

budgetgarantier.

8. For beløb, som skal genanvendes i et program i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, 5 og 6,

begynder frigørelsesfristen, jf. artikel 105, stk. 1, i det år, hvor de tilsvarende budgetforpligtelser indgås.

KAPITEL II

Grundforudsætninger og resultatramme

Artikel 15

Grundforudsætninger

1. For de specifikke målsætninger fastsættes der i denne forordning grundforudsætninger.

Bilag III indeholder horisontale grundforudsætninger, der gælder for alle specifikke målsætninger, og de

kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.

Bilag IV indeholder tematiske grundforudsætninger for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden og de

kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.

102

Grundforudsætningen vedrørende redskaber og kapacitet til effektiv anvendelse af statsstøttereglerne

finder ikke anvendelse på programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV.

2. Ved udarbejdelsen af et program eller indførelse af en ny specifik målsætning som led i en

programændring skal medlemsstaten vurdere, om de grundforudsætninger, der er knyttet til den udvalgte

specifikke målsætning, er opfyldt. En grundforudsætning er opfyldt, hvis alle de relaterede kriterier er

opfyldt. Medlemsstaten angiver i hvert enkelt program eller i programændringen, hvilke

grundforudsætninger der er opfyldt og ikke er opfyldt, og anfører en begrundelse, hvis den mener, at en

grundforudsætning er opfyldt.

3. Hvis en grundforudsætning ikke er opfyldt på tidspunktet for godkendelsen af programmet eller

programændringen, skal medlemsstaten underrette Kommissionen, så snart den vurderer, at

grundforudsætningen er opfyldt, med en begrundelse for opfyldelsen.

4. Så hurtigt som muligt og senest tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i

stk. 3, skal Kommissionen foretage en vurdering og underrette medlemsstaten, om den er enig med

medlemsstaten i, at grundforudsætningen er opfyldt.

Hvis Kommissionen er uenig med medlemsstaten i, at grundforudsætningen er opfyldt, underretter den

medlemsstaten og anfører sin vurdering.

Hvis medlemsstaten er uenig i Kommissionens vurdering, fremsætter den sine bemærkninger inden for

en måned, og Kommissionen følger proceduren i første afsnit.

Hvis en medlemsstat tilslutter sig Kommissionens vurdering, følger den proceduren i stk. 3.

5. Med forbehold af artikel 105 kan udgifter til operationer i tilknytning til den specifikke målsætning

medtages i betalingsanmodninger, men refunderes ikke af Kommissionen, før den har underrettet

medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt, jf. nærværende artikels stk. 4, første afsnit.

Første afsnit finder ikke anvendelse på operationer, der bidrager til opfyldelse af den tilsvarende

grundforudsætning.

6. Medlemsstaten sikrer, at grundforudsætningerne fortsat er opfyldt og respekteres i hele

programmeringsperioden. Den underretter Kommissionen om eventuelle ændringer, der påvirker

opfyldelsen af grundforudsætningerne.

Hvis Kommissionen finder, at en grundforudsætning ikke længere er opfyldt, underretter den

medlemsstaten og giver sin vurdering heraf. Derefter følges proceduren i stk. 4, andet og tredje afsnit.

Hvis Kommissionen konkluderer, at den manglende opfyldelse af grundforudsætningen stadig er til stede,

kan udgifter i tilknytning til den pågældende specifikke målsætning på grundlag af medlemsstatens

bemærkninger medtages i betalingsanmodninger, jf. dog artikel 105, men refunderes ikke af

Kommissionen, før Kommissionen har underrettet medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt,

jf. nærværende artikels stk. 4, første afsnit.

7. Bilag IV finder ikke anvendelse på de prioriteter, der støttes af FRO, eller på eventuelle midler fra

EFRU og ESF+, der overføres til FRO i overensstemmelse med artikel 27.

Artikel 16

Resultatramme

1. Hver medlemsstat etablerer en resultatramme, der gør det muligt at overvåge, rapportere om og

evaluere programmets præstation under programmets gennemførelse, samt at bidrage til at måle fondenes

samlede præstation.

Resultatrammen består af:

103

a) de output- og resultatindikatorer, som er knyttet til specifikke målsætninger fastsat i de

fondsspecifikke forordninger, der er udvalgt til programmet

b) de delmål, der skal nås inden udgangen af 2024 for outputindikatorer, og

c) de mål, der skal nås inden udgangen af 2029 for output- og resultatindikatorer.

2. Der skal fastsættes delmål og mål i tilknytning til hver specifik målsætning inden for et program, med

undtagelse af teknisk bistand og den specifikke målsætning vedrørende bekæmpelse af materielle afsavn,

jf. artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen.

3. Delmål og mål skal gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaten at måle fremskridt hen imod

opfyldelsen af de specifikke målsætninger. De skal opfylde de krav, der er fastsat i finansforordningens

artikel 33, stk. 3.

Artikel 17

Metode til etablering af resultatrammen

1. Metoden til at etablere resultatrammen omfatter:

a) de kriterier, som medlemsstaten anvender til at udvælge indikatorer

b) data eller dokumentation, der er anvendt, kvalitetssikring af dataene og beregningsmetoden

c) faktorer, der kan have indflydelse på opnåelsen af delmål og mål, og hvordan disse er blevet taget i

betragtning.

2. Medlemsstaten skal stille metoden til at etablere resultatrammen til rådighed for Kommissionen efter

anmodning.

Artikel 18

Midtvejsgennemgang og fleksibilitetsbeløb

1. For programmer, der støttes af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO, skal medlemsstaten

gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til følgende elementer:

a)de nye udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024

b)fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan, hvis det

er relevant

c)fremskridt med hensyn til gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder

d)den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region med særlig vægt på

territoriale behov under hensyntagen til enhver væsentlig negativ finansiel, økonomisk eller social

udvikling

e) de vigtigste resultater af relevante evalueringer

f)fremskridt med hensyn til at nå delmålene under hensyntagen til væsentlige vanskeligheder opstået i

forbindelse med gennemførelsen af programmet

104

g)for programmer, der støttes af FRO, den vurdering, som Kommissionen har foretaget i henhold til

artikel 29, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1999.

2. Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2025 Kommissionen en vurdering for hvert program

af resultatet af midtvejsgennemgangen, herunder et forslag til den endelige tildeling af det

fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, andet afsnit.

3. Hvis det anses for nødvendigt efter midtvejsgennemgangen af programmet, eller i tilfælde af at der

identificeres nye udfordringer i henhold til stk. 1, litra a), forelægger medlemsstaten Kommissionen den

vurdering, der er omhandlet i stk. 2, sammen med det ændrede program.

Ændringerne skal omfatte:

a) tildelingerne af finansielle midler pr. prioritet

b) ændrede eller nye mål

c) de beløb, der skal bidrage til InvestEU-programmet pr. fond og pr. regionskategori, hvis det er

relevant.

Kommissionen godkender det ændrede program i overensstemmelse med artikel 24, herunder en endelig

tildeling af fleksibilitetsbeløbet.

4. Hvis medlemsstaten som et resultat af midtvejsgennemgangen mener, at programmet ikke behøver at

blive ændret, skal Kommissionen enten:

a)vedtage en afgørelse inden for tre måneder efter forelæggelsen af vurderingen, jf. stk. 2, der bekræfter

den endelige tildeling af fleksibilitetsbeløbet, eller

b)inden for to måneder efter forelæggelsen af vurderingen, jf. denne artikels stk. 2, anmode

medlemsstaten om at forelægge et ændret program i overensstemmelse med artikel 24.

5. Indtil vedtagelsen af Kommissionens afgørelse, der bekræfter den endelige tildeling af

fleksibilitetsbeløbet, er dette beløb ikke tilgængeligt for udvælgelse af operationer.

6. Kommissionen udarbejder en rapport om resultatet af midtvejsgennemgangen og forelægger den for

Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2026.

KAPITEL III

Foranstaltninger i forbindelse med forsvarlig økonomisk styring og exceptionelle eller usædvanlige

omstændigheder

Artikel 19

Foranstaltninger, der knytter fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk styring

1. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage en gennemgang og foreslå ændringer af

relevante programmer, hvis dette er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante

rådshenstillinger.

En sådan anmodning kan foretages med følgende formål:

105

a)for at understøtte gennemførelsen af en relevant landespecifik henstilling vedtaget i henhold til

artikel 121, stk. 2, i TEUF og en relevant rådshenstilling vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i

TEUF, der er rettet til den pågældende medlemsstat

b)for at understøtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, der er rettet til den pågældende

medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 8, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011

(

forudsat at ændringerne anses for

at være nødvendige for at korrigere de makroøkonomiske ubalancer.

2. En anmodning fra Kommissionen til en medlemsstat, jf. stk. 1, skal begrundes med henvisning til

behovet for at støtte gennemførelsen af de relevante henstillinger og skal angive de programmer eller

prioriterer, som Kommissionen mener er berørt, og karakteren af de forventede ændringer. En sådan

anmodning må ikke foretages før 2023 eller efter 2026 eller i forbindelse med de samme programmer i

to på hinanden følgende år.

3. Medlemsstaten forelægger sit svar på anmodningen omhandlet i stk. 1 senest to måneder efter

modtagelsen af denne, angiver, hvilke ændringer den anser for nødvendige i de relevante programmer,

og årsagerne til sådanne ændringer, angiver, hvilke programmer det drejer sig om, og skitserer karakteren

af de foreslåede ændringer og deres forventede indvirkninger på gennemførelsen af henstillingerne og på

gennemførelsen af fondene. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen bemærkninger senest en måned

efter modtagelsen af dette svar.

4. Medlemsstaten fremsender et forslag om ændring af de relevante programmer senest to måneder efter

datoen for forelæggelsen af svaret omhandlet i stk. 3.

5. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger, eller hvis den finder det godtgjort, at eventuelle

fremsatte bemærkninger er blevet behørigt taget i betragtning, vedtager den en afgørelse om godkendelse

af ændringerne af de relevante programmer senest fire måneder efter, at forslaget om programændring

blev fremsendt af medlemsstaten.

6. Træffer medlemsstaten ikke effektive foranstaltninger som reaktion på en anmodning i medfør af

stk. 1 inden for de i stk. 3 og 4 fastsatte tidsfrister, kan Kommissionen senest tre måneder efter

fremsættelsen af sine bemærkninger, jf. stk. 3, eller efter medlemsstatens fremsendelse af sit forslag, jf.

stk. 4, forelægge Rådet et forslag om at suspendere en del af eller alle betalingerne til de pågældende

programmer eller prioriteter. I sit forslag anfører Kommissionen årsagerne til, at den har konkluderet, at

medlemsstaten har forsømt at træffe effektive foranstaltninger. Ved udarbejdelsen af forslaget tager

Kommissionen hensyn til alle relevante oplysninger og tager behørigt hensyn til eventuelle elementer,

der opstår på baggrund af eller holdninger, der udtrykkes gennem den strukturerede dialog i henhold til

stk. 14.

Rådet træffer afgørelse om forslaget ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt finder

kun anvendelse på betalingsanmodninger forelagt efter datoen for vedtagelse af gennemførelsesretsakten.

7. Kommissionen fremsætter et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne

eller betalingerne til et eller flere af en medlemsstats programmer, hvis Rådet i henhold til artikel 126,

stk. 8 eller 11, i TEUF beslutter, at en medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger for at

korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud, medmindre det har fastslået, at der foreligger et alvorligt

økonomisk tilbageslag i euroområdet eller i Unionen som helhed, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2,

i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97

(

8. Kommissionen kan fremsætte et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne

eller betalingerne til et eller flere af en medlemsstats programmer, hvis:

a)Rådet vedtager to på hinanden følgende henstillinger inden for samme procedure i forbindelse med

uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og

106

Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 med den begrundelse, at en medlemsstat har forelagt en

utilfredsstillende korrigerende handlingsplan

b)Rådet vedtager to på hinanden følgende afgørelser inden for samme procedure i forbindelse med

uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU)

nr. 1176/2011 om en medlemsstats manglende overholdelse af bestemmelserne med den begrundelse,

at den ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger

c)Kommissionen konkluderer, at en medlemsstat ikke har truffet foranstaltninger som omhandlet i Rådets

forordning (EF) nr. 332/2002

(

og som konsekvens heraf beslutter ikke at tillade udbetaling af den

finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat

d)Rådet beslutter, at en medlemsstat ikke overholder det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der er

omhandlet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013

(

eller de

foranstaltninger, som Rådet har krævet ved en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 136,

stk. 1, i TEUF.

9. Der foretages fortrinsvis suspension af forpligtelser. Betalinger suspenderes kun, når der kræves

øjeblikkelig handling og i tilfælde af væsentlig manglende overholdelse. En suspension af betalinger

finder anvendelse på betalingsanmodninger indgivet for de berørte programmer efter datoen for

afgørelsen om suspension.

10. Et forslag fra Kommissionen til en afgørelse om suspension af forpligtelser anses for at være

vedtaget af Rådet, medmindre Rådet ved en gennemførelsesretsakt med kvalificeret flertal vedtager at

forkaste Kommissionens forslag senest en måned efter dets forelæggelse.

Suspensionen af forpligtelser finder anvendelse på forpligtelser fra fondene for den berørte medlemsstat

fra og med den 1. januar i det år, der følger efter vedtagelsen af afgørelsen om suspension.

Rådet vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om et forslag fra Kommissionen, jf. stk. 7

og 8, vedrørende suspension af betalinger.

11. Omfanget og niveauet af suspensionen af forpligtelser eller betalinger skal være forholdsmæssigt,

overholde princippet om ligebehandling af medlemsstaterne og tage hensyn til den pågældende

medlemsstats økonomiske og sociale forhold, herunder navnlig niveauet for ledighed, fattigdom eller

social udstødelse i den pågældende medlemsstat sammenlignet med EU-gennemsnittet og suspensionens

indvirkning på den pågældende medlemsstats økonomi. Der skal specifikt tages hensyn til suspensioners

indvirkning på programmer, som er af afgørende betydning for håndteringen af ugunstige økonomiske

eller sociale forhold.

12. Suspensionen af forpligtelser må højst omfatte 25 % af de forpligtelser, der vedrører det

efterfølgende kalenderår for fondene, eller højst 0,25 % af det nominelle BNP, alt efter hvad der er lavest,

i et eller flere af følgende tilfælde:

a)ved første tilfælde af manglende overholdelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store

underskud, jf. stk. 7

b)ved første tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med en korrigerende handlingsplan under

en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. stk. 8, litra a)

c)i tilfælde af manglende overholdelse af de anbefalede korrigerende foranstaltninger under en procedure

i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. stk. 8, litra b)

d) ved første tilfælde af manglende overholdelse, jf. stk. 8, litra c) og d).

107

I tilfælde af vedvarende manglende overholdelse kan suspensionen af forpligtelser overstige de

maksimale procentsatser, der er fastsat i første afsnit.

13. Rådet ophæver suspensionen af forpligtelser på forslag fra Kommissionen, hvis:

a)proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er suspenderet, jf. artikel 9 i forordning

(EF) nr. 1467/97, eller Rådet i henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF har truffet afgørelse om at ophæve

afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud

b)Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1176/2011 har godkendt den

korrigerende handlingsplan, som den pågældende medlemsstat har forelagt, eller proceduren i

forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er suspenderet, jf. artikel 10, stk. 5, i nævnte

forordning, eller Rådet har afsluttet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, jf.

artikel 11 i nævnte forordning

c)Kommissionen har konkluderet, at den pågældende medlemsstat har truffet passende foranstaltninger

som omhandlet i forordning (EF) nr. 332/2002

d)Kommissionen har konkluderet, at den pågældende medlemsstat har truffet passende foranstaltninger

til at gennemføre det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i forordning

(EU) nr. 472/2013, eller de foranstaltninger, som Rådet har krævet ved en afgørelse vedtaget i

overensstemmelse med artikel 136, stk. 1, i TEUF.

Når Rådet har ophævet suspensionen af forpligtelser, genopfører Kommissionen de suspenderede

forpligtelser på budgettet, jf. artikel 6 i forordning (EU, Euratom) 2020/2093.

Suspenderede forpligtelser må ikke genopføres på budgettet efter år 2027.

Fristen for frigørelse af det beløb, der genopføres på budgettet, jf. artikel 105, begynder fra det år, hvor

den suspenderede forpligtelse er blevet genopført på budgettet.

En afgørelse om ophævelse af suspensionen af betalinger træffes af Rådet efter forslag fra Kommissionen,

når de relevante betingelser i første afsnit er opfyldt. Et forslag fra Kommissionen til en afgørelse om

ophævelse af suspensionen af forpligtelser anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre Rådet ved en

gennemførelsesretsakt med kvalificeret flertal vedtager at forkaste Kommissionens forslag senest en

måned efter dets forelæggelse.

14. Kommissionen holder Europa-Parlamentet informeret om gennemførelsen af denne artikel.

Kommissionen skal navnlig, når en af betingelserne i stk. 6, 7 eller 8 er opfyldt for en medlemsstats

vedkommende, straks informere Europa-Parlamentet og fremlægge oplysninger om de fonde og

programmer, som kunne blive omfattet af en suspension.

Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at indgå i en struktureret dialog om anvendelsen af

denne artikel, under hensyntagen fremsendelsen af den information, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen fremsender forslaget om suspension eller forslaget om ophævelse af en sådan suspension

til Europa-Parlamentet og Rådet straks efter dets vedtagelse. Europa-Parlamentet kan opfordre

Kommissionen til at redegøre for årsagerne til forslaget.

15. Senest den 31. december 2025 foretager Kommissionen en gennemgang af denne artikels

anvendelse. Den udarbejder til dette formål en rapport, som den fremsender til Europa-Parlamentet og

Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

16. Såfremt der sker store ændringer i den sociale og økonomiske situation i Unionen, kan

Kommissionen fremlægge et forslag om at revidere anvendelsen af denne artikel, eller Europa-

108

Parlamentet eller Rådet kan i overensstemmelse med henholdsvis artikel 225 eller 241 i TEUF anmode

Kommissionen om at fremlægge et sådant forslag.

17. Denne artikel finder ikke anvendelse på ESF+, AMIF, FIS, IGFV eller på Interregprogrammer.

Artikel 20

Midlertidige foranstaltninger til anvendelse af fondene som reaktion på exceptionelle eller

usædvanlige omstændigheder

1. Hvis Rådet efter den 1. juli 2021 konstaterer, at der er indtruffet en usædvanlig begivenhed, som

ligger uden for en eller flere medlemsstaters kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede

offentlige finanser, eller et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed,

jf. artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 9, stk. 1, tiende afsnit, og artikel 10, stk. 3, fjerde

afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97

(

eller konstaterer, at der er indtruffet uventede negative

økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser, jf. artikel 3, stk. 5, og

artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97, kan Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse og for

en periode på højst 18 måneder vedtage en eller flere af følgende foranstaltninger, forudsat at disse er

strengt nødvendige for at reagere på sådanne exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder:

a)på anmodning af en eller flere berørte medlemsstater forhøje de mellemliggende betalinger med 10

procentpoint over den gældende medfinansieringssats, dog højst 100 %, uanset denne forordnings

artikel 112, stk. 3 og 4, og uanset artikel 40 i EHFAF-forordningen, artikel 15 i AMIF-forordningen,

artikel 12 i FIS-forordningen og artikel 12 i IGFV-forordningen

b)tillade, at en medlemsstats myndigheder udvælger støtteoperationer, som er afsluttet fysisk eller fuldt

ud gennemført, før ansøgningen om finansiering under programmet er behørigt indgivet til

forvaltningsmyndigheden, uanset artikel 63, stk. 6, forudsat at sådanne operationer udføres som

reaktion på de exceptionelle omstændigheder

c)give mulighed for, at udgifter til operationer som reaktion på sådanne omstændigheder kan være

støtteberettigede fra den dato, hvor Rådet godkendte, at disse omstændigheder er indtruffet, uanset

artikel 63, stk. 7

d)forlænge fristerne for indsendelse af dokumenter og data til Kommissionen med op til tre måneder

uanset artikel 41, stk. 6, artikel 42, stk. 1, artikel 44, stk. 2, og artikel 49, stk. 3, første afsnit.

2. Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet informeret om gennemførelsen af denne artikel.

Når en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, informerer Kommissionen straks Europa-Parlamentet og Rådet

om sin vurdering af situationen og den påtænkte opfølgning heraf.

3. Europa-Parlamentet eller Rådet kan opfordre Kommissionen til en struktureret dialog om anvendelsen

af denne artikel. Når Kommissionen vurderer situationen og påtænker opfølgning heraf, tager den

behørigt hensyn til de holdninger, der er fremsat, og de synspunkter, som udtrykkes gennem den

strukturerede dialog.

4. Hvis de særlige omstændigheder, der har ført til vedtagelsen af disse midlertidige foranstaltninger,

fortsætter efter perioden på højst 18 måneder, jf. stk. 1, revurderer Kommissionen situationen og

fremsætter, alt efter hvad der er relevant, et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning, der giver

den nødvendige fleksibilitet til at håndtere disse omstændigheder.

5. Kommissionen underretter straks og senest to arbejdsdage efter vedtagelsen Europa-Parlamentet og

Rådet om den gennemførelsesafgørelse, der er vedtaget i henhold til stk. 1.

AFSNIT III

109

PROGRAMMERING

KAPITEL I

Generelle bestemmelser om fondene

Artikel 21

Udarbejdelse og indgivelse af programmer

1. Medlemsstaterne udarbejder i samarbejde med de partnere, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1,

programmer til gennemførelse af fondene for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

2. Medlemsstaterne indgiver programmer til Kommissionen senest tre måneder efter indgivelsen af

partnerskabsaftalen. For AMIF, FIS og IGFV skal medlemsstaterne forelægge programmer for

Kommissionen senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden eller den relevante

fondsspecifikke forordnings ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3. Medlemsstaterne udarbejder programmer i overensstemmelse med programmodellen i bilag V.

For så vidt angår AMIF, FIS og IGFV udarbejder medlemsstaterne programmer i overensstemmelse med

programmodellen i bilag VI.

4. Når en miljørapport udarbejdes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/42/EF

(

skal den offentliggøres på programmets websted, jf. artikel 49, stk. 1, i denne forordning.

Artikel 22

Programmernes indhold

1. Hvert program skal indeholde en strategi for programmets bidrag til de politiske målsætninger eller

FRO's specifikke målsætning og formidlingen af dets resultater.

2. Et program omfatter en eller flere prioriteter. Hver prioritet skal svare til en enkelt politisk

målsætning, FRO's specifikke målsætning eller til teknisk bistand gennemført i henhold til artikel 36,

stk. 4, eller artikel 37. En prioritet kan bruge støtte fra en eller flere fonde, medmindre den modtager

støtte fra FRO eller vedrører teknisk bistand gennemført i henhold til artikel 36, stk. 4, eller artikel 37.

En prioritet, der svarer til en politisk målsætning, skal bestå af en eller flere specifikke målsætninger.

Mere end én prioritet kan svare til samme politiske målsætning eller til FRO's specifikke målsætning.

For programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, skal et program bruge støtte fra én fond og bestå af

specifikke målsætninger og specifikke målsætninger for teknisk bistand.

3. Hvert program skal indeholde:

a)et sammendrag af de vigtigste udfordringer under hensyntagen til:

økonomiske, sociale og territoriale forskelle samt uligheder, undtagen når det drejer sig om

programmer, der støttes af EHFAF

ii) markedssvigt

iii) investeringsbehov og komplementaritet og synergier med andre former for støtte

iv) udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke henstillinger, relevante nationale eller

regionale strategier i den pågældende medlemsstat, herunder dens integrerede nationale energi- og

110

klimaplan, vedrørende principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og for så vidt

angår AMIF, FIS og IGFV, andre relevante EU-henstillinger rettet til medlemsstaten

udfordringer med hensyn til administrativ kapacitet og styring samt forenklingsforanstaltninger

vi) en integreret tilgang til håndtering af demografiske udfordringer, hvis det er relevant

vii) indhøstede erfaringer

viii)makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis medlemsstater og regioner deltager i

sådanne strategier

ix) for så vidt angår programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, fremskridt med hensyn til

gennemførelsen af relevant gældende EU-ret og relevante handlingsplaner og en begrundelse for

valget af specifikke målsætninger

x) for så vidt angår programmer, der støttes af FRO, omstillingsudfordringer, der er identificeret i de

territoriale planer for retfærdig omstilling

Nr. i), ii) og viii) finder ikke anvendelse på programmer, der støttes af AMIF, FIS eller IGFV.

b)en begrundelse for de udvalgte politiske målsætninger, tilsvarende prioriteter, specifikke målsætninger

og former for støtte

c)for hver prioritet, undtagen teknisk bistand, specifikke målsætninger

d)for hver specifik målsætning:

de relaterede aktionstyper og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger,

makroregionale strategier, havområdestrategier og territoriale planer for retfærdig omstilling støttet

af FRO, hvis det er relevant

ii) outputindikatorer og resultatindikatorer med de tilsvarende delmål og mål

iii) de vigtigste målgrupper

iv) tiltag til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

v) angivelse af specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af integreret territorial

investering, lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller andre territoriale redskaber

vi) de interregionale, grænseoverskridende og tværnationale aktioner med støttemodtagere beliggende

i mindst én anden medlemsstat eller uden for Unionen, hvis det er relevant

vii) den påtænkte anvendelse af finansielle instrumenter

viii)interventionstyper og en vejledende opdeling af de programmerede midler pr. interventionstype

ix) for så vidt angår FRO's specifikke målsætning begrundelsen for eventuelle beløb, der er overført

fra EFRU- og ESF+-midlerne i overensstemmelse med artikel 27, samt deres fordeling pr.

regionskategori, som afspejler de planlagte interventionstyper i henhold til de territoriale planer for

retfærdig omstilling

111

e)for hver prioritet vedrørende teknisk bistand gennemført i henhold til artikel 36, stk. 4:

de relaterede aktionstyper

ii) outputindikatorer med de tilsvarende delmål og mål

iii) de vigtigste målgrupper

iv) interventionstyper og en vejledende opdeling af de programmerede midler pr. interventionstype

f)den påtænkte anvendelse af teknisk bistand, jf. artikel 37, hvis det er relevant, og relevante

interventionstyper

g)en finansieringsplan, der indeholder:

en tabel med angivelse af de samlede finansielle tildelinger for hver fond og, hvis det er relevant,

for hver regionskategori for hele programmeringsperioden og pr. år, herunder eventuelle beløb, der

er overført i henhold til artikel 26 eller 27

ii) for så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO,

en tabel med angivelse af de samlede finansielle tildelinger for hver prioritet pr. fond og pr.

regionskategori, hvis det er relevant, og det nationale bidrag, og hvorvidt det består af offentlige

eller private bidrag, eller begge dele

iii) for så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EHFAF, en tabel med angivelse for hver

specifik målsætning af de samlede finansielle tildelinger af støtten fra fonden og det nationale

bidrag

iv) for så vidt angår programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, en tabel med angivelse

af de samlede finansielle bevillinger pr. specifik målsætning og pr. aktionstype, det nationale

bidrag, og hvorvidt det består af offentlige eller private bidrag, eller begge dele

h)den indsats, der gøres for at inddrage de i artikel 8, stk. 1, omhandlede relevante partnere i

udarbejdelsen af programmet og disse partneres rolle i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen

af programmet

i)for hver grundforudsætning i tilknytning til den valgte specifikke målsætning, der er fastlagt i

overensstemmelse med artikel 15 og bilag III og IV, en vurdering af, om grundforudsætningen er

opfyldt på datoen for indgivelse af programmet

j)den påtænkte tilgang til kommunikation og synlighed for programmet gennem definition af dets

målsætninger, målgrupper, kommunikationskanaler, herunder udbredelse gennem sociale medier, hvis

det er relevant, det planlagte budget og relevante indikatorer for overvågning og evaluering

k)programmyndighederne og organet eller i tilfælde af teknisk bistand i henhold til artikel 36, stk. 5, hvis

det er relevant, organer, der modtager betaling fra Kommissionen.

Nærværende stykkes litra a), nr. i), ii) og viii), finder ikke anvendelse på programmer, der er begrænset

til at støtte den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen.

Nærværende stykkes litra d) finder ikke anvendelse på den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 4,

stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen.

112

For så vidt angår EFRU, Samhørighedsfonden, ESF+, FRO og EHFAF skal programmet ledsages af en

liste til information om planlagte operationer af strategisk betydning med en tidsplan.

Hvis der i overensstemmelse med litra k) identificeres mere end et organ, som skal modtage betalinger

fra Kommissionen, skal medlemsstaten fastsætte andelen af de refunderede beløb mellem disse organer.

4. Uanset stk. 3, litra b)-e), skal der for hver specifik målsætning i programmer, der støttes af AMIF,

FIS og IGFV, fremlægges følgende:

a) en beskrivelse af udgangssituationen, udfordringer og tiltag, som støttes af fonden

b) angivelse af gennemførelsesforanstaltningerne

c) en vejledende liste over aktioner og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger

d) hvis det er relevant, en begrundelse for den operationelle støtte, specifikke aktioner, krisebistand og

aktioner som omhandlet i artikel 19 og 20 i AMIF-forordningen

e) outputindikatorer og resultatindikatorer med de tilsvarende delmål og mål

f) en vejledende opdeling af de programmerede midler pr. interventionstype.

5. Interventionstyperne skal være baseret på en nomenklatur, der er fastsat i bilag I. For så vidt angår

programmer, der modtager støtte fra EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, skal interventionstyperne være

baseret på en nomenklatur, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger.

6. For så vidt angår programmer i forbindelse med EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO, skal

den tabel, der er omhandlet i stk. 3, litra g), nr. ii), omfatte beløbene for årene 2021-2027, herunder

fleksibilitetsbeløbet.

7. Medlemsstaten underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er

omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra k), uden at kræve en programændring.

8. For så vidt angår programmer, der støttes af FRO, forelægger medlemsstaterne Kommissionen de

territoriale planer for retfærdig omstilling som en del af programmet eller programmerne eller af en

anmodning om ændring.

Artikel 23

Godkendelse af programmer

1. Kommissionen vurderer programmet og dets overensstemmelse med denne forordning og de

fondsspecifikke forordninger samt, for så vidt angår EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og

EHFAF, dets sammenhæng med den relevante partnerskabsaftale. Kommissionen tager ved vurderingen

navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, relevante udfordringer, der er identificeret i

den integrerede nationale energi- og klimaplan, og principperne i den europæiske søjle for sociale

rettigheder samt den måde, hvorpå de er behandlet.

113

2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens indgivelse af

programmet.

3. Medlemsstaten gennemgår programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.

4. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af

programmet senest fem måneder efter datoen for medlemsstatens første indgivelse af programmet.

Artikel 24

Ændring af programmer

1. Medlemsstaten kan indgive en begrundet anmodning om en ændring af et program sammen med det

ændrede program med en beskrivelse af ændringens forventede indvirkning på opfyldelsen af

målsætningerne.

2. Kommissionen vurderer ændringen og dens overensstemmelse med denne forordning og med de

fondsspecifikke forordninger, herunder krav på nationalt plan, og kan fremsætte bemærkninger senest to

måneder efter indgivelsen af det ændrede program.

3. Medlemsstaten gennemgår det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens

bemærkninger.

4. Kommissionen vedtager en afgørelse om godkendelse af ændringen af et program senest fire måneder

efter, at programændringsanmodningen blev indgivet af medlemsstaten.

5. For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO,

kan medlemsstaten i programmeringsperioden overføre op til 8 % af den oprindelige tildeling for en

prioritet og ikke mere end 4 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme program under den

samme fond. For så vidt angår de programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+ og FRO, må

overførslen kun vedrøre tildelinger til den samme regionskategori.

For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EHFAF, kan medlemsstaten i

programmeringsperioden overføre op til 8 % af den oprindelige tildeling for en specifik målsætning til

en anden specifik målsætning, herunder teknisk bistand gennemført i henhold til artikel 36, stk. 4.

For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, kan medlemsstaten i

programmeringsperioden overføre tildelinger mellem aktionstyper inden for samme prioritet og

derudover et beløb på op til 15 % af den oprindelige tildeling for en prioritet til en anden prioritet under

samme fond.

Sådanne overførsler må ikke påvirke foregående år. Overførslerne og relaterede ændringer betragtes ikke

som væsentlige, og de forudsætter ikke en afgørelse fra Kommissionen om godkendelse af ændringen af

programmet. De skal dog opfylde alle forskriftsmæssige krav og på forhånd godkendes af

overvågningsudvalget i medfør af artikel 40, stk. 2, litra d). Medlemsstaten indgiver en ændret tabel til

Kommissionen, jf. artikel 22, stk. 3, litra g), nr. ii), iii) eller iv), alt efter hvad der er relevant, sammen

med eventuelle relaterede ændringer af programmet.

6. For rettelser af rent administrativ eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af

programmet, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Medlemsstaterne underretter

Kommissionen om sådanne rettelser.

7. For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EHFAF, forudsætter ændringer af programmer

vedrørende indførelsen af indikatorer ikke godkendelse fra Kommissionen.

Artikel 25

Fælles støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO

114

1. EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO kan i fællesskab yde støtte til programmer under målet

om investeringer i beskæftigelse og vækst.

2. EFRU og ESF+ kan som supplement og inden for en grænse på 15 % af støtten fra disse fonde til hver

prioritet i et program finansiere hele eller en del af en operation, hvortil omkostningerne er berettigede til

støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at

sådanne omkostninger er nødvendige for gennemførelsen. Denne mulighed finder ikke anvendelse på de

midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO i overensstemmelse med artikel 27.

Artikel 26

Overførsel af midler

1. Medlemsstaterne kan i partnerskabsaftalen eller i en anmodning om ændring af et program, såfremt

dette er godkendt af overvågningsudvalget for programmet i henhold til artikel 40, stk. 2, litra d), anmode

om, at op til 5 % af hver fonds oprindelige nationale tildeling overføres til et eller flere instrumenter under

direkte eller indirekte forvaltning, hvis en sådan mulighed er fastsat i basisretsakten for det pågældende

instrument.

Summen af de overførsler, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, og bidragene i henhold til

artikel 14, stk. 1, første afsnit, må ikke overstige 5 % af hver fonds oprindelige nationale tildeling.

Medlemsstaterne kan også i partnerskabsaftalen eller i anmodningen om ændring af et program anmode

om overførsel af op til 5 % af hver fonds oprindelige nationale tildeling til en eller flere andre fonde,

bortset fra de overførsler, der er omhandlet i fjerde afsnit.

Medlemsstaterne kan også i partnerskabsaftalen eller i anmodningen om ændring af et program anmode

om en yderligere overførsel på op til 20 % af den oprindelige nationale tildeling pr. fond mellem EFRU,

ESF+ eller Samhørighedsfonden inden for medlemsstatens samlede midler under målet om investeringer

i beskæftigelse og vækst. De medlemsstater, hvis samlede gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for

perioden 2017-2019 er under 3 %, kan anmode om en sådan yderligere overførsel på op til 25 % af den

oprindelige nationale tildeling.

2. Overførte midler anvendes i overensstemmelse med reglerne for den fond eller det instrument, som

midlerne overføres til, og, i tilfælde af overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning,

til fordel for den pågældende medlemsstat.

3. Anmodninger om ændring af et program skal indeholde det samlede beløb, der overføres for hvert år

pr. fond og pr. regionskategori, hvis det er relevant, de skal være behørigt begrundet med hensyn til den

komplementaritet og virkning, der skal opnås, og de skal ledsages af det eller de ændrede programmer i

overensstemmelse med artikel 24.

4. Efter høring af den pågældende medlemsstat skal Kommissionen gøre indsigelse mod en anmodning

om overførsel i den relaterede programændring, hvis en sådan overførsel ville være til skade for

opfyldelsen af målsætningerne for det program, hvorfra midlerne skal overføres.

Kommissionen gør også indsigelse mod anmodningen, hvis den finder, at medlemsstaten ikke har givet

en fyldestgørende begrundelse for overførslen med hensyn til de resultater, der skal opnås, eller det

bidrag, der skal ydes til målsætningerne for den modtagende fond eller det modtagende instrument under

direkte eller indirekte forvaltning.

5. Hvis anmodningen om overførsel vedrører ændring af et program, kan der kun overføres midler

vedrørende fremtidige kalenderår.

6. FRO-midler, herunder eventuelle midler overført fra EFRU og ESF+ i overensstemmelse med

artikel 27, må ikke overføres til andre fonde eller instrumenter i henhold til nærværende artikels stk. 1-5.

FRO må ikke modtage overførsler i henhold til stk. 1-5.

115

7. Hvis Kommissionen ikke har indgået en retlig forpligtelse inden for rammerne af den direkte eller

indirekte forvaltning af de midler, der er overført i henhold til stk. 1, kan de tilsvarende midler, der ikke

er indgået forpligtelser for, tilbageføres til den fond, hvorfra de oprindelig blev overført, og tildeles et

eller flere programmer.

Med henblik herpå indgiver medlemsstaten en anmodning om en programændring i overensstemmelse

med artikel 24, stk. 1, senest fire måneder inden den frist for forpligtelser, der er fastsat i artikel 114,

stk. 2, første afsnit, i finansforordningen.

8. Midler, der tilbageføres til den fond, hvorfra de oprindelig blev overført, og som tildeles et eller flere

programmer, anvendes i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke

forordninger fra datoen for indgivelse af anmodningen om programændring.

9. For midler, der tilbageføres til den fond, hvorfra de oprindelig blev overført, og som tildeles et

program i henhold til denne artikels stk. 7, begynder frigørelsesfristen, jf. artikel 105, stk. 1, i det år, hvor

de tilsvarende budgetforpligtelser indgås.

Artikel 27

Overførsel af midler fra EFRU og ESF+ til FRO

1. Medlemsstaterne kan på frivillig basis anmode om, at de midler, der er til rådighed for FRO under

målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i henhold til artikel 3 i FRO-forordningen, suppleres med

midler fra EFRU, ESF+ eller en kombination heraf fra den regionskategori, hvor det berørte område er

beliggende. De samlede midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO, må ikke overstige tre gange

størrelsen af den FRO-tildeling, der er omhandlet i artikel 110, stk. 1, litra g). De midler, der overføres

fra enten EFRU eller ESF+, må ikke overstige 15 % af den respektive EFRU- og ESF+-tildeling til den

berørte medlemsstat. Medlemsstaterne skal i disse anmodninger angive det samlede beløb, der er overført

for hvert år pr. regionskategori.

2. De respektive overførsler af EFRU- og ESF+-midler til den eller de prioriteter, der støttes af FRO,

skal afspejle interventionstyperne i overensstemmelse med de oplysninger, der er indeholdt i programmet

i henhold til artikel 22, stk. 3, litra d), nr. ix). Sådanne overførsler betragtes som endelige.

3. FRO-midlerne, herunder de midler, der overføres fra EFRU og ESF+, anvendes i overensstemmelse

med de regler, der er fastsat i denne forordning og i FRO-forordningen. Reglerne i EFRU- og

Samhørighedsfondsforordningen og ESF+-forordningen finder ikke anvendelse på de EFRU- og ESF+-

midler, der overføres i henhold til stk. 1.

KAPITEL II

Territorial udvikling

Artikel 28

Integreret territorial udvikling

Hvis en medlemsstat støtter integreret territorial udvikling, skal den gøre det via territoriale eller lokale

udviklingsstrategier i en eller flere af følgende former:

integrerede territoriale investeringer

lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller

et andet territorialt redskab til støtte for initiativer, som medlemsstaterne har udformet.

116

Hvor territoriale eller lokale udviklingsstrategier gennemføres under mere end én fond, sørger

medlemsstaten for sammenhæng og koordinering mellem de pågældende fonde.

Artikel 29

Territoriale strategier

1. Territoriale strategier, der gennemføres i henhold til artikel 28, litra a) eller c), skal indeholde følgende

elementer:

a)det geografiske område, som er omfattet af strategien

b)en analyse af udviklingsbehovene og potentialet i området, herunder økonomiske, sociale og

miljømæssige forbindelser

c)en beskrivelse af en integreret tilgang til håndtering af de identificerede udviklingsbehov og potentialet

i området

d)en beskrivelse af inddragelsen af partnerne, jf. artikel 8, i udarbejdelsen og gennemførelsen af

strategien.

De kan også indeholde en liste over operationer, der skal støttes.

2. Territoriale strategier henhører under de relevante territoriale myndigheders eller organers ansvar.

Eksisterende strategiske dokumenter vedrørende de omfattede områder kan anvendes til territoriale

strategier.

3. Hvis listen over operationer, der skal støttes, ikke er blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de

relevante territoriale myndigheder eller organer udvælge eller inddrages i udvælgelsen af operationer.

4. Når de myndigheder eller organer, der er omhandlet i stk. 2, udarbejder territoriale strategier,

samarbejder de med de relevante forvaltningsmyndigheder med henblik på at fastlægge omfanget af

operationer, der skal støttes i det relevante program.

De udvalgte operationer skal være i overensstemmelse med den territoriale strategi.

5. Hvis en territorial myndighed eller et territorialt organ udfører opgaver, der henhører under

forvaltningsmyndighedens ansvar, bortset fra udvælgelsen af operationer, skal forvaltningsmyndigheden

udpege den pågældende myndighed som et bemyndiget organ.

6. Der kan ydes støtte til udarbejdelsen og udformningen af territoriale strategier.

Artikel 30

Integreret territorial investering

Hvis en territorial strategi, jf. artikel 29, omfatter investeringer, der modtager støtte fra en eller flere

fonde, fra mere end ét program eller fra mere end én prioritet i det samme program, kan aktioner

gennemføres som en integreret territorial investering.

Artikel 31

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1. Hvis en medlemsstat i medfør af artikel 28 finder det hensigtsmæssigt, støtter EFRU, ESF+, FRO og

EHFAF lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

2. Medlemsstaten sikrer, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet:

117

a)fokuserer på subregionale områder

b)styres af lokale aktionsgrupper, der består af repræsentanter for offentlige og private lokale

socioøkonomiske interesser, hvor ingen enkelt interessegruppe alene udøver kontrol over

beslutningstagningen

c)gennemføres via strategier i overensstemmelse med artikel 32

d)støtter netværkssamarbejde, tilgængelighed, nyskabende elementer i den lokale sammenhæng og, hvis

det er relevant, samarbejde med andre territoriale aktører.

3. Hvis der er støtte til strategier, der er omhandlet i stk. 2, litra c), til rådighed fra mere end én fond,

iværksætter de relevante forvaltningsmyndigheder en fælles indkaldelse af interessetilkendegivelser med

henblik på udvælgelse af disse strategier og nedsætter et fælles udvalg for alle de berørte fonde til at

overvåge gennemførelsen af disse strategier. De relevante forvaltningsmyndigheder kan vælge én af de

pågældende fonde til at støtte alle forberedelses-, forvaltnings- og aktivitetsomkostninger, der er

omhandlet i artikel 34, stk. 1, litra a) og c), vedrørende disse strategier.

4. Hvis gennemførelsen af en sådan strategi involverer støtte fra mere end én fond, kan de relevante

forvaltningsmyndigheder vælge én af de pågældende fonde som den ledende fond.

5. Under respekt for anvendelsesområdet og reglerne for støtteberettigelse for hver fond, der deltager i

at støtte strategien, finder den ledende fonds regler anvendelse på denne strategi. Myndighederne for de

øvrige fonde skal forlade sig på beslutninger og forvaltningsverificeringer, der foretages af den

kompetente myndighed for den ledende fond.

6. Myndigheden for den ledende fond giver myndighederne for andre fonde de oplysninger, der er

nødvendige for at overvåge og foretage betalinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i de

fondsspecifikke forordninger.

Artikel 32

Lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet

1. De relevante forvaltningsmyndigheder sikrer, at hver enkelt strategi, der er omhandlet i artikel 31,

stk. 2, litra c), indeholder følgende elementer:

a) det geografiske område og den befolkning, strategien omfatter

b) processen med at involvere lokalsamfundet i udviklingen af strategien

c) en analyse af udviklingsbehovene og potentialet i området

d) målsætningerne for strategien, herunder målbare mål for resultater, og tilknyttede planlagte aktioner

e) forvaltnings-, overvågnings- og evalueringsordninger, der dokumenterer den lokale aktionsgruppes

kapacitet til at gennemføre strategien

f) en finansieringsplan, herunder den planlagte tildeling fra hver enkelt fond, og endvidere, hvis det er

relevant, den planlagte tildeling fra ELFUL og hvert enkelt berørt program.

Den kan også indeholde de type foranstaltninger og operationer, der skal finansieres af hver berørt fond.

118

2. De relevante forvaltningsmyndigheder fastlægger kriterier for udvælgelse af disse strategier,

nedsætter et udvalg til at foretage denne udvælgelse og godkender de strategier, der udvælges af det

pågældende udvalg.

3. De relevante forvaltningsmyndigheder færdiggør den første runde af udvælgelsen af strategier og

sikrer, at de udvalgte lokale aktionsgrupper kan varetage de opgaver, der er fastsat i artikel 33, stk. 3,

senest 12 måneder efter datoen for afgørelsen om godkendelse af programmet eller, i tilfælde af strategier,

der støttes af mere end én fond, senest 12 måneder efter datoen for afgørelsen om godkendelse af det

sidste berørte program.

4. I afgørelsen om godkendelse af en strategi fastlægges tildelingen for hver enkelt berørte fond og hvert

enkelt berørte program og fastlægges ansvaret for forvaltnings- og kontrolopgaverne under programmet

eller programmerne.

Artikel 33

Lokale aktionsgrupper

1. Lokale aktionsgrupper skal udforme og gennemføre de strategier, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2,

litra c).

2. Forvaltningsmyndighederne sikrer, at de lokale aktionsgrupper er inkluderende, og at de enten

udvælger én partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle spørgsmål eller

slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur.

3. Følgende opgaver varetages udelukkende af de lokale aktionsgrupper:

a) opbygning af lokale aktørers kapacitet til at udvikle og gennemføre operationer

b)udarbejdelse af en ikkediskriminerende og gennemsigtig udvælgelsesprocedure og -kriterier, så

interessekonflikter undgås og det sikres, at ingen interessegruppe alene kan udøve kontrol med

udvælgelsesafgørelser

c)udarbejdelse og offentliggørelse af indkaldelser af forslag

d)udvælgelse af operationer og fastsættelse af støttebeløb samt forelæggelse af forslagene for det organ,

der er ansvarligt for endelig verificering af støtteberettigelse forud for godkendelse

e)overvågning af fremskridtene hen imod opfyldelsen af strategiens målsætninger

f)evaluering af gennemførelsen af strategien.

4. Hvis lokale aktionsgrupper udfører opgaver, som ikke er omfattet af stk. 3, og som

forvaltningsmyndigheden, eller den udbetalende myndighed hvis ELFUL udvælges som en ledende fond,

har ansvaret for, skal forvaltningsmyndigheden udpege disse lokale aktionsgrupper som bemyndigede

organer i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

5. Den lokale aktionsgruppe kan være en støttemodtager og kan gennemføre operationer i

overensstemmelse med strategien forudsat, at den lokale aktionsgruppe sikrer, at princippet om

adskillelse af funktioner overholdes.

Artikel 34

Støtte fra fondene til lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1. Medlemsstaten sikrer, at støtte fra fondene til lokaludvikling styret af lokalsamfundet omfatter:

119

a)kapacitetsopbygning og forberedende aktioner, der støtter udarbejdelsen og den fremtidige

gennemførelse af strategien

b)gennemførelsen af operationer, herunder samarbejdsaktiviteter og forberedelse heraf, der er udvalgt

under strategien

c)forvaltning, overvågning og evaluering af strategien og dens aktiviteter, herunder facilitering af

udvekslinger mellem interessenter.

2. Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er støtteberettiget, uanset om strategien efterfølgende

udvælges til finansiering eller ej.

Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra c), må ikke overstige 25 % af det samlede offentlige bidrag til

strategien.

KAPITEL III

Teknisk bistand

Artikel 35

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

1. På Kommissionens initiativ kan fondene yde støtte til forberedende arbejde, overvågning, kontrol,

revision, evaluering, kommunikation, herunder institutionel formidling om Unionens politiske prioriteter,

synlighed og alle de administrative og tekniske bistandsaktioner, der er nødvendige for gennemførelsen

af denne forordning, og, hvis det er relevant, med tredjelande.

2. De aktioner, der er omhandlet i stk. 1, kan navnlig omfatte:

a) bistand til projektforberedelse og -vurdering

støtte til øget institutionel kapacitet og opbygning af administrativ kapacitet med henblik på en

effektiv forvaltning af fondene

undersøgelser i tilknytning

samhørighedsrapporten

til

Kommissionens

rapportering

fondene

til

foranstaltninger vedrørende analyse, forvaltning, overvågning, informationsudveksling og

gennemførelse af fondene samt foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af kontrolsystemer og

teknisk og administrativ bistand

evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker og undersøgelser, også af almen karakter,

vedrørende fondenes nuværende og fremtidige drift

aktioner med henblik på at udbrede oplysninger, støtte netværksarbejde, hvis det er relevant, udføre

kommunikationsaktiviteter med særlig vægt på resultaterne og merværdien af støtte fra fondene og

på at øge bevidstheden samt fremme samarbejde og udveksling af erfaringer, herunder med

tredjelande

installation, drift og sammenkobling af IT-systemer til forvaltning, overvågning, revision, kontrol

og evaluering

120

aktioner til at forbedre evalueringsmetoder og udveksling af oplysninger om evalueringspraksis

aktioner vedrørende revision

styrkelse af den nationale og regionale kapacitet vedrørende investeringsplanlægning,

finansieringsbehov, udarbejdelse, udformning og gennemførelse af finansielle instrumenter, fælles

handlingsplaner og store projekter

formidling af god praksis for at bistå medlemsstaterne med at styrke kapaciteten hos de relevante

partnere, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og deres paraplyorganisationer.

3. Kommissionen afsætter mindst 15 % af midlerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ for

at tilvejebringe større effektivitet i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem de

kommunikationsaktiviteter, der udføres på Kommissionens initiativ, ved at udvide videnbasen om

resultater, navnlig gennem mere effektiv dataindsamling og -formidling, evalueringer og rapportering, og

især ved at fremhæve fondenes bidrag til at forbedre borgernes liv, og ved at gøre støtten fra fondene

mere synlig samt ved at øge bevidstheden om resultaterne og merværdien af denne støtte. Informations-,

kommunikations- og synlighedsforanstaltninger om resultaterne og merværdien af støtte fra fondene med

særligt fokus på operationer skal videreføres efter programmernes afslutning, hvor det er relevant.

Sådanne foranstaltninger skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske

prioriteter, for så vidt de vedrører denne forordnings generelle målsætninger.

4. Aktionerne omhandlet i stk. 1 kan omfatte foregående og efterfølgende programmeringsperioder.

5. Kommissionen fastlægger sine planer, når et bidrag fra fondene påtænkes, i overensstemmelse med

finansforordningens artikel 110.

6. De i denne artikel omhandlede aktioner kan alt efter deres formål finansieres som enten drifts- eller

administrationsudgifter.

7. I overensstemmelse med artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), i finansforordningen kan tekniske

bistandsaktioner på Kommissionens initiativ, der støttes i henhold til denne forordning under direkte

forvaltning, og de underliggende omkostninger i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i

finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021,

selv om disse aktioner blev gennemført, og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev

indgivet.

Artikel 36

Teknisk bistand i medlemsstaterne

1. På en medlemsstats initiativ kan fondene yde støtte til aktioner, der kan vedrøre foregående og

efterfølgende programmeringsperioder, og som er nødvendige for en effektiv forvaltning og anvendelse

af de pågældende fonde, herunder til kapacitetsopbygning hos de partnere, der er omhandlet i artikel 8,

stk. 1, samt for at yde finansiering til varetagelse af blandt andet funktioner som for eksempel

forberedelse, uddannelse, forvaltning, overvågning, evaluering, synlighed og kommunikation.

Midlerne til teknisk bistand i henhold til denne artikel og artikel 37 skal ikke tages i betragtning med

henblik på tematisk koncentration i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

2. Hver fond kan støtte tekniske bistandsaktioner, der er støtteberettigede under en eller flere af de øvrige

fonde.

3. EU-bidrag til teknisk bistand i en medlemsstat ydes i henhold til enten artikel 51, litra b) eller e).

121

Medlemsstaten skal angive sit valg af form for EU-bidrag til teknisk bistand i partnerskabsaftalen i

overensstemmelse med bilag II. Dette valg skal gælde for alle programmer i den pågældende medlemsstat

i hele programmeringsperioden og kan ikke ændres efterfølgende.

For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, og for Interregprogrammer

ydes EU-bidrag til teknisk bistand kun i henhold til artikel 51, litra e).

4. Når EU-bidrag til teknisk bistand i en medlemsstat refunderes i henhold til artikel 51, litra b), gælder

følgende elementer:

a)teknisk bistand tager form af en prioritet, der vedrører en enkelt fond i et eller flere programmer, eller

af et særprogram eller en kombination heraf

b)det beløb fra fondene, der tildeles teknisk bistand, er begrænset til følgende:

i) for støtte fra EFRU under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst: 3,5 %

ii) for støtte fra Samhørighedsfonden: 2,5 %

iii)for støtte fra ESF+: 4 % og for programmer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-

forordningen: 5 %

iv)for støtte fra FRO: 4 %

v) for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, når det samlede beløb tildelt en medlemsstat under målet

om investeringer i beskæftigelse og vækst ikke overstiger 1 mia. EUR: 6 %

vi)for støtte fra EHFAF: 6 %

vii)for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som kun vedrører

regionerne i den yderste periferi, forhøjes procentsatsen med 1 procentpoint.

5. Når EU-bidrag til teknisk bistand refunderes i henhold til artikel 51, litra e), gælder følgende

elementer:

a)Det beløb fra fondene, der tildeles teknisk bistand, identificeres som en del af de finansielle tildelinger

til hver prioritet i programmet i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, litra g), nr. ii), og for EHFAF,

hver specifik målsætning i overensstemmelse med nævnte stykkes litra g), nr. iii); det tager ikke form

af en særskilt prioritet eller et særprogram, bortset fra programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS

eller IGFV, hvor det tager form af en specifik målsætning.

b)Refusion foretages ved at anvende de procentsatser, der er fastlagt i nr. i)-vii), på de støtteberettigede

udgifter, som indgår i hver betalingsanmodning i henhold til artikel 91, stk. 3, litra a) eller c), alt efter

hvad der er relevant, og fra samme fond, som de støtteberettigede udgifter refunderes til, til et eller flere

organer, der modtager betalinger fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, litra k)

for støtte fra EFRU under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst: 3,5 %

ii) for støtte fra Samhørighedsfonden: 2,5 %

iii) for støtte fra ESF+: 4 % og for programmer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-

forordningen: 5 %

122

iv) for støtte fra FRO: 4 %

v) for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, når det samlede beløb tildelt en medlemsstat under

målet om investeringer i beskæftigelse og vækst ikke overstiger 1 mia. EUR, den procentsats, der

refunderes for teknisk bistand: 6 %

vi) for støtte fra EHFAF, AMIF, FIS og IGFV: 6 %

vii) for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som kun vedrører

regionerne i den yderste periferi, forhøjes procentsatsen med 1 procentpoint

c)De beløb, der tildeles teknisk bistand som identificeret i programmet, svarer til procentsatserne i litra

b), nr. i)-vi), for hver prioritet og fond.

6. Særlige regler for teknisk bistand for Interregprogrammer fastsættes i Interregforordningen.

Artikel 37

Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger ved teknisk bistand i medlemsstaterne

Som supplement til artikel 36 kan en medlemsstat foreslå at iværksætte yderligere aktioner vedrørende

teknisk bistand for at styrke den kapacitet og effektivitet hos offentlige myndigheder og organer,

støttemodtagere og relevante partnere, som er nødvendig med henblik på en effektiv forvaltning og

anvendelse af fondene.

Støtte til sådanne aktioner gennemføres ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf.

artikel 95. Sådan støtte kan også tage form af et særprogram.

AFSNIT IV

OVERVÅGNING, EVALUERING, KOMMUNIKATION OG SYNLIGHED

KAPITEL I

Overvågning

Artikel 38

Overvågningsudvalg

1. Hver medlemsstat nedsætter efter høring af forvaltningsmyndigheden et udvalg til at overvåge

gennemførelsen af programmet (»overvågningsudvalget«), senest tre måneder efter at den pågældende

medlemsstat har fået meddelt afgørelsen om godkendelse af programmet.

Medlemsstaten kan nedsætte et enkelt overvågningsudvalg til at dække mere end ét program.

2. Hvert overvågningsudvalg vedtager selv sin forretningsorden, herunder bestemmelser vedrørende

forebyggelse af enhver interessekonflikt og anvendelse af princippet om gennemsigtighed.

3. Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og behandler alle spørgsmål, der påvirker

programmets fremskridt med hensyn til at opfylde dets målsætninger.

4. Overvågningsudvalgets forretningsorden og data og oplysninger, der deles med

overvågningsudvalget, offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, med forbehold

af artikel 69, stk. 5.

123

5. Denne artikels stk. 1-4 finder ikke anvendelse på programmer, der er begrænset til den specifikke

målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen, og dertil knyttet teknisk

bistand.

Artikel 39

Overvågningsudvalgets sammensætning

1. Hver medlemsstat fastlægger sammensætningen af overvågningsudvalget og sikrer en afbalanceret

repræsentation af de relevante myndigheder i medlemsstaten og bemyndigede organer samt af

repræsentanter for de i artikel 8, stk. 1, omhandlede partnere via en gennemsigtig proces.

Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Forretningsordenen fastlægger udøvelsen af

stemmeretten og de nærmere procedureregler i overvågningsudvalget i overensstemmelse med den

pågældende medlemsstats institutionelle, retlige og finansielle rammer.

Forretningsordenen kan tillade ikkemedlemmer, herunder EIB, at deltage i overvågningsudvalgets

arbejde.

Formandskabet for overvågningsudvalget varetages af en repræsentant for medlemsstaten eller for

forvaltningsmyndigheden.

Listen over overvågningsudvalgets medlemmer offentliggøres på det websted, der er omhandlet i

artikel 49, stk. 1.

2. Repræsentanter for Kommissionen deltager

overvågningsfunktion og rådgivende funktion.

overvågningsudvalgets

arbejde

med

3. For så vidt angår AMIF, FIS og IGFV kan relevante decentraliserede agenturer deltage i

overvågningsudvalgets arbejde.

Artikel 40

Overvågningsudvalgets funktioner

1. Overvågningsudvalget undersøger:

a) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af programmet og opnåelse af delmål og mål

b)eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets præstation, og de foranstaltninger, der er truffet for

at håndtere disse spørgsmål

c)programmets bidrag til at håndtere de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke

henstillinger, som er knyttet til gennemførelsen af programmet

d)de elementer i forhåndsvurderingen, der er anført i artikel 58, stk. 3, og det strategidokument, der er

omhandlet i artikel 59, stk. 1

e)fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og enhver

opfølgning på konstaterede forhold

f)gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

g)fremskridt med hensyn til gennemførelsen af operationer af strategisk betydning, hvis det er relevant

h)opfyldelse af grundforudsætninger og deres anvendelse i hele programmeringsperioden

124

i)fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner, partnere

og støttemodtagere, hvis det er relevant

j)oplysninger vedrørende gennemførelsen af programmets bidrag til InvestEU-programmet i

overensstemmelse med artikel 14 eller af de midler, der overføres i overensstemmelse med artikel 26,

hvis det er relevant.

For så vidt angår de programmer, der modtager støtte fra EHFAF, høres overvågningsudvalget og afgiver,

såfremt det anser det for hensigtsmæssigt, en udtalelse om enhver ændring af det program, som foreslås

af forvaltningsmyndigheden.

2. Overvågningsudvalget godkender:

a)den metode og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle

ændringer heraf, jf. dog artikel 33, stk. 3, litra b), c) og d); efter anmodning fra Kommissionen

forelægges den metode og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder

eventuelle ændringer heraf, for Kommissionen mindst 15 arbejdsdage forud for forelæggelsen for

overvågningsudvalget

b)de årlige præstationsrapporter for programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, og den

endelige præstationsrapport for programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+,

Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF

c)evalueringsplanen og enhver ændring heraf

d)ethvert forslag fra forvaltningsmyndigheden om ændring af et program, herunder overførsler i

overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, og artikel 26, bortset fra de programmer, der modtager støtte

fra EHFAF.

3. Overvågningsudvalget kan fremsætte henstillinger til forvaltningsmyndigheden, herunder om

foranstaltninger til at mindske den administrative byrde for støttemodtagere.

Artikel 41

Årlig præstationsgennemgang

1. Der afholdes et årligt gennemgangsmøde mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at

gennemgå de enkelte programmers præstation. De relevante forvaltningsmyndigheder deltager i

gennemgangsmøderne.

Gennemgangsmødet kan omfatte mere end ét program.

Gennemgangsmødet ledes af Kommissionen eller af medlemsstaten og Kommissionen i fællesskab, hvis

medlemsstaten anmoder herom.

2. Uanset stk. 1, første afsnit, afholdes gennemgangsmødet for så vidt angår programmer, der modtager

støtte fra AMIF, FIS og IGFV, mindst to gange i løbet af programmeringsperioden.

3. For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og

EHFAF, skal medlemsstaten senest en måned før gennemgangsmødet forelægge Kommissionen

kortfattede oplysninger om de elementer, der er anført i artikel 40, stk. 1. Disse oplysninger skal være

baseret på de seneste data, der er tilgængelige for medlemsstaten.

125

For så vidt angår programmer, der er begrænset til den specifikke målsætning fastsat i artikel 4, stk. 1,

litra m), i ESF+-forordningen, begrænses de oplysninger, der skal forelægges på grundlag af de senest

tilgængelige data, til nærværende forordning artikel 40, stk. 1, litra a), b), e), f) og h).

4. Medlemsstaten og Kommissionen kan aftale ikke at afholde et gennemgangsmøde. I dette tilfælde

kan gennemgangen foretages skriftligt.

5. Resultatet af gennemgangsmødet nedfældes i et vedtaget referat.

6. Medlemsstaten skal følge op på spørgsmål rejst under gennemgangsmødet, som påvirker

programmets gennemførelse, og inden for tre måneder underrette Kommissionen om, hvilke

foranstaltninger der er truffet.

7. For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, sender medlemsstaten

Kommissionen en årlig præstationsrapport i overensstemmelse med de fondsspecifikke forordninger.

Artikel 42

Fremsendelse af data

1. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden fremsender elektronisk de kumulative data for hvert

enkelt program senest den 31. januar, den 30. april, den 31. juli, den 30. september og den 30. november

hvert år til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag VII med undtagelse af de data, der

kræves i stk. 2, litra b), og stk. 3, og som fremsendes elektronisk senest den 31. januar og den 31. juli

hvert år.

Den første fremsendelse skal ske senest den 31. januar 2022 og den sidste senest den 31. januar 2030.

For så vidt angår prioriteter, der støtter den specifikke målsætning fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), i

ESF+-forordningen skal data fremsendes årligt senest den 31. januar.

ESF+-forordningen kan fastsætte specifikke regler for hyppigheden af indsamling og fremsendelse af

mere langsigtede resultatindikatorer.

2. Dataene opdeles for hver prioritet pr. specifik målsætning og, hvis det er relevant, pr. regionskategori,

og skal vedrøre:

a)antallet af udvalgte operationer, deres samlede støtteberettigede omkostninger, fondenes bidrag og de

samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden, alt

opdelt pr. interventionstype

b)værdierne af output- og resultatindikatorer for udvalgte operationer og de opnåede værdier pr.

operation.

3. For finansielle instrumenter skal der desuden fremsendes data om følgende:

a)støtteberettigede udgifter pr. type finansielt produkt

b)størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er indberettet som støtteberettigede udgifter

c)beløbet, pr. type finansielt produkt, for private og offentlige midler, der er mobiliseret som supplement

til fondene

d)renter og anden indtjening, der skabes af støtte fra fondene til finansielle instrumenter omhandlet i

artikel 60, og tilbagebetalte midler, der kan henføres til støtte fra fondene som omhandlet i artikel 62

126

e)samlet værdi af lån, egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer i slutmodtagere, som blev

garanteret med programressourcer, og som faktisk blev udbetalt til slutmodtagerne.

4. De data, der indgives i overensstemmelse med denne artikel, skal være pålidelige og afspejle de data,

der er lagret elektronisk som omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra e), pr. udgangen af den måned, der går

forud for måneden for indgivelsen.

5. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden offentliggør eller angiver et link til alle de data, der

fremsendes til Kommissionen, på den webportal, der er omhandlet i artikel 46, litra b), eller på det

websted, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1.

Artikel 43

Endelig præstationsrapport

1. For programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF, sender

hver forvaltningsmyndighed Kommissionen en endelig præstationsrapport om programmet senest den

15. februar 2031.

2. I den endelige præstationsrapport vurderes opfyldelsen af programmets målsætninger på grundlag af

de elementer, der er anført i artikel 40, stk. 1, med undtagelse af de oplysninger, der er givet i henhold til

nævnte stykkes litra d).

3. Kommissionen behandler den endelige præstationsrapport og underretter forvaltningsmyndigheden

om eventuelle bemærkninger senest fem måneder efter modtagelsen af den endelige præstationsrapport.

Hvis der fremsættes sådanne bemærkninger, tilvejebringer forvaltningsmyndigheden alle nødvendige

oplysninger med hensyn til disse bemærkninger og underretter, hvis det er relevant, Kommissionen inden

for tre måneder om, hvilke foranstaltninger der er truffet. Kommissionen underretter

forvaltningsmyndigheden om, at rapporten er godtaget senest to måneder efter modtagelse af alle

nødvendige oplysninger. Hvis Kommissionen ikke giver meddelelse til forvaltningsmyndigheden inden

for disse frister, anses rapporten for godtaget.

4. Forvaltningsmyndigheden offentliggør endelige præstationsrapporter på det websted, der er

omhandlet i artikel 49, stk. 1.

5. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en

gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den endelige præstationsrapport. Denne

gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 115, stk. 2.

KAPITEL II

Evaluering

Artikel 44

Evalueringer foretaget af medlemsstaten

1. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af programmerne vedrørende et

eller flere af følgende kriterier: effektivitet, produktivitet, relevans, sammenhæng og merværdi på EU-

plan med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmerne.

Evalueringerne kan også omfatte andre relevante kriterier, såsom inklusion, ikkeforskelsbehandling og

synlighed, og kan omfatte mere end ét program.

2. Desuden foretages en evaluering for hvert enkelt program for at vurdere dets virkning senest den

30. juni 2029.

3. Evalueringerne skal udarbejdes af interne eller eksterne eksperter, der er funktionelt uafhængige.

127

4. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden sikrer, at de fornødne procedurer er indført med

henblik på at frembringe og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne.

5. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan, der kan omfatte mere

end ét program. For AMIF, FIS og IGFV skal denne plan omfatte en midtvejsevaluering, som skal være

gennemført senest den 31. marts 2024.

6. Medlemsstaten

eller

forvaltningsmyndigheden

forelægger

evalueringsplanen

overvågningsudvalget senest ét år efter afgørelsen om godkendelse af programmet.

7. Alle evalueringer offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1.

Artikel 45

Evalueringer foretaget af Kommissionen

1. Kommissionen foretager en midtvejsevaluering for at undersøge de enkelte fondes effektivitet,

produktivitet, relevans, sammenhæng og merværdi på EU-plan inden udgangen af 2024. Kommissionen

kan gøre brug af alle relevante allerede foreliggende oplysninger i overensstemmelse med

finansforordningens artikel 128.

2. Kommissionen foretager senest den 31. december 2031 en retrospektiv evaluering for at undersøge

de enkelte fondes effektivitet, produktivitet, relevans, sammenhæng og merværdi på EU-plan. For så vidt

angår EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF skal denne evaluering navnlig fokusere på disse

fondes sociale, økonomiske og territoriale virkninger i forbindelse med de politiske målsætninger, der er

fastsat i artikel 5, stk. 1.

3. Kommissionen offentliggør resultaterne af den retrospektive evaluering på sit websted og meddeler

disse resultater til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget.

KAPITEL III

Synlighed, gennemsigtighed og kommunikation

Afdeling I

Synlighed af støtte fra fondene

Artikel 46

Synlighed

Hver medlemsstat skal sikre:

a)synligheden af støtten i alle aktiviteter vedrørende operationer, der støttes af fondene, med særlig vægt

på operationer af strategisk betydning

b)kommunikation til EU-borgerne om fondenes rolle og resultater gennem en enkelt webportal, som giver

adgang til alle programmer, der involverer den pågældende medlemsstat.

for

Artikel 47

Unionens logo

128

Medlemsstaterne, forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne anvender Unionens logo i

overensstemmelse med bilag IX, når de udfører synligheds-, gennemsigtigheds- og

kommunikationsaktiviteter.

Artikel 48

Kommunikationsmedarbejdere og -netværk

1. Hver medlemsstat udpeger en kommunikationskoordinator for synligheds-, gennemsigtigheds- og

kommunikationsaktiviteter i forbindelse med støtte fra fondene, herunder programmer under målet om

europæisk territorialt samarbejde (Interreg), hvis den pågældende medlemsstat er værtsland for

forvaltningsmyndigheden. Kommunikationskoordinatoren kan udnævnes på niveau af det organ, der er

defineret i artikel 71, stk. 6, og skal koordinere kommunikations- og synlighedsforanstaltninger på tværs

af programmerne.

Kommunikationskoordinatoren skal inddrage følgende organer i synligheds-, gennemsigtigheds- og

kommunikationsaktiviteterne:

a)Europa-Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer i

medlemsstaterne, Europe Direct-informationscentrene samt andre relevante netværk og uddannelses-

og forskningsorganisationer

b)andre relevante partnere omhandlet i artikel 8, stk. 1.

2. Hver enkelt forvaltningsmyndighed udpeger for hvert program en kommunikationsmedarbejder. En

kommunikationsmedarbejder kan være ansvarlig for mere end ét program.

3. Kommissionen opretholder et netværk, der omfatter kommunikationskoordinatorer,

kommunikationsmedarbejdere og Kommissionens repræsentanter, med henblik på at udveksle

oplysninger om synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter.

Afdeling II

Gennemsigtighed ved gennemførelse af fondene og kommunikation om programmerne

Artikel 49

Forvaltningsmyndighedens ansvar

1. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der senest seks måneder efter afgørelsen om godkendelse af

programmet findes et særskilt websted, der indeholder oplysninger om programmer under dens

ansvarsområde, og som omfatter programmets målsætninger, aktiviteter, tilgængelige

finansieringsmuligheder og resultater.

2. Forvaltningsmyndigheden skal sikre offentliggørelse på det websted, der er omhandlet i stk. 1, eller

på den enkelte webportal, der er omhandlet i artikel 46, litra b), af en tidsplan for de planlagte indkaldelser

af forslag, der ajourføres mindst tre gange årligt, med følgende vejledende data:

a) det geografiske område, der er omfattet af indkaldelsen af forslag

b) den pågældende politiske målsætning eller specifikke målsætning

c) type af støtteberettigede ansøgere

d) det samlede støttebeløb, som indkaldelsen vedrører

129

e) begyndelses- og slutdato for indkaldelsen.

3. Forvaltningsmyndigheden offentliggør listen over operationer, der er udvalgt til at modtage støtte fra

fondene, på webstedet på mindst et af EU-institutionernes officielle sprog og ajourfører listen mindst hver

fjerde måned. Hver operation skal have en unik kode. Listen skal indeholde følgende data:

a) hvis der er tale om juridiske enheder, støttemodtagerens og ved offentlige udbud kontrahentens navn

b) hvis støttemodtageren er en fysisk person, vedkommendes for- og efternavn

c) for EHFAF-operationer vedrørende et fiskerfartøj, EU-flåderegisternummeret som omhandlet i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218

(

)

d) operationens navn

e) formålet med operationen og de forventede eller faktiske resultater heraf

f) operationens begyndelsesdato

g) operationens forventede eller faktiske fuldførelsesdato

h) operationens samlede omkostninger

i) den pågældende fond

j) den pågældende specifikke målsætning

k) Unionens medfinansieringssats

l) lokationsmarkør eller geolokalisering for operationen samt det pågældende land

m)for mobile operationer eller operationer, der dækker flere steder, angivelse af støttemodtagerens

hjemsted, hvis støttemodtageren er en juridisk enhed, eller regionen på NUTS 2-niveau, hvis

støttemodtageren er en fysisk person

n) operationens interventionstype i overensstemmelse med artikel 73, stk. 2, litra g).

For data, der er omhandlet i første afsnit, litra b) og c), skal dataene slettes to år fra datoen for deres første

offentliggørelse på webstedet.

4. De data, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 3, offentliggøres på webstedet omhandlet i stk. 1,

eller på den enkelte webportal omhandlet i denne forordnings artikel 46, litra b), i åbne og maskinlæsbare

formater, jf. artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024

(

som gør det

muligt at sortere data, søge i dem og udtrække, sammenligne og genanvende data.

5. Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om, at dataene offentliggøres, inden

offentliggørelsen finder sted i overensstemmelse med denne artikel.

6. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at kommunikations- og synlighedsmateriale, herunder på

støttemodtagerniveau, efter anmodning stilles til rådighed for Unionens institutioner, organer, kontorer

eller agenturer, og at Unionen uden krav om betaling af licensafgifter får en ikkeeksklusiv og

uigenkaldelig licens til at anvende sådant materiale og alle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet

130

dertil, jf. bilag IX. Dette må ikke kræve betydelige yderligere omkostninger eller en betydelig

administrativ byrde for støttemodtagerne eller forvaltningsmyndigheden.

Artikel 50

Støttemodtagernes ansvar

1. Støttemodtagere og organer, der gennemfører finansielle instrumenter, anerkender støtte fra fondene,

herunder midler, der genanvendes i overensstemmelse med artikel 62, til operationen således:

a)ved at lægge en kort beskrivelse af operationen, der står i et rimeligt forhold til støttens størrelse,

herunder mål og resultater, ud på støttemodtagerens officielle websted, hvis et sådant websted findes,

og sociale medier og fremhæve den finansielle støtte fra Unionen

b)ved på en synlig måde at redegøre for støtten fra Unionen i dokumenter og kommunikationsmateriale,

der vedrører gennemførelsen af operationen, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne

c)ved at opsætte varige plader eller skilte, der er tydeligt synlige for offentligheden, og som viser

Unionens logo i overensstemmelse med de tekniske karakteristika fastlagt i bilag IX, så snart den

fysiske gennemførelse af operationer, der indebærer fysiske investeringer, begynder, eller erhvervet

udstyr installeres, for så vidt angår følgende:

i)operationer, der støttes af EFRU og Samhørighedsfonden, hvis de samlede udgifter overstiger 500 000

EUR

ii)operationer, der støttes af ESF+, FRO, EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, hvis de samlede udgifter

overstiger 100 000 EUR

d)for operationer, der ikke falder ind under litra c), ved på et tydeligt synligt offentligt sted at opsætte

mindst én plakat med en minimumsstørrelse på A3 eller tilsvarende elektronisk visning med

information om operationen, hvor støtten fra fondene fremhæves; hvis støttemodtageren er en fysisk

person, sikrer denne så vidt muligt, at der er passende information tilgængelig, som fremhæver støtten

fra fondene, på et sted, der er synligt for offentligheden, eller gennem elektronisk visning

e)for operationer af strategisk betydning og operationer, hvis samlede omkostninger overstiger

10 000 000 EUR, at tilrettelægge et kommunikationsarrangement eller en kommunikationsaktivitet, alt

efter hvad der er relevant, og inddrage Kommissionen og den ansvarlige forvaltningsmyndighed

rettidigt.

Hvis en ESF+-støttemodtager er en fysisk person eller for så vidt angår operationer, der støttes under den

specifikke målsætning, der er fastsat i ESF+-forordningens artikel 4, stk. 1, litra m), finder kravet i første

afsnit, litra d), ikke anvendelse.

Uanset første afsnit, litra c) og d), kan der for operationer, som modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV,

i det dokument, der fastlægger støttebetingelserne, fastsættes særlige krav til offentlig visning af

oplysninger om støtte fra fondene, hvis dette er begrundet i hensynet til sikkerheden og den offentlige

orden i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5.

2. For fonde for mindre projekter skal støttemodtageren opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 36,

stk. 5, i Interregforordningen.

For finansielle instrumenter skal støttemodtageren ved hjælp af kontraktbetingelserne sikre, at

slutmodtagerne opfylder kravene i stk. 1, litra c).

131

3. Hvis støttemodtageren ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 47 eller nærværende

artikels stk. 1 og 2, og hvis der ikke er truffet afhjælpende foranstaltninger, skal forvaltningsmyndigheden

træffe foranstaltninger, idet der tages højde for proportionalitetsprincippet, ved at annullere op til 3 % af

støtten fra fondene til den pågældende operation.

AFSNIT V

FINANSIEL STØTTE FRA FONDENE

KAPITEL I

Former for EU-bidrag

Artikel 51

Former for EU-bidrag til programmer

EU-bidragene kan tage form af følgende:

a)finansiering, der ikke er knyttet til de relevante operationers omkostninger, jf. artikel 95, og som baseres

på en af følgende:

ii)

opfyldelse af betingelser

opnåelse af resultater

b) refusion af støtte til støttemodtagere i overensstemmelse med kapitel II og III i dette afsnit

c)enhedsomkostninger, jf. artikel 94, som dækker alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettigede

omkostninger, der er klart identificeret på forhånd med henvisning til et beløb pr. enhed

d)faste beløb, jf. artikel 94, som dækker generelt alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettigede

omkostninger, der er klart identificeret på forhånd

e)finansiering efter fast takst, jf. artikel 94 eller artikel 36, stk. 5, som dækker specifikke kategorier af

støtteberettigede omkostninger, der er klart identificeret på forhånd, ved anvendelse af en procentsats

f)en kombination af de i litra a)-e) omhandlede former.

KAPITEL II

Former for støtte fra medlemsstaterne

Artikel 52

Støtteformer

Medlemsstaterne anvender bidraget fra fondene til at yde støtte til støttemodtagere i form af tilskud,

finansielle instrumenter eller priser eller en kombination heraf.

Afdeling I

Tilskudsformer

132

Artikel 53

Tilskudsformer

1. Tilskud fra medlemsstaterne til støttemodtagere kan tage form af følgende:

refusion af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager eller den

private partner i OPP-operationer og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer, bidrag

i form af naturalydelser og afskrivning

enhedsomkostninger

faste beløb

finansiering efter fast takst

en kombination af de former, der er omhandlet i litra a)-d), forudsat at de enkelte former hver især

dækker forskellige omkostningskategorier, eller hvis de anvendes til forskellige projekter, der udgør

en del af en operation, eller til flere på hinanden følgende faser af en operation

finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, forudsat at sådanne tilskud er omfattet af en

refusion af EU-bidraget i henhold til artikel 95.

2. Hvis de samlede omkostninger til en operation ikke overstiger 200 000 EUR, skal bidrag til

støttemodtageren fra EFRU, ESF+, AMIF, FIS og IGFV være i form af enhedsomkostninger, faste beløb

eller faste takster, undtagen til operationer, hvortil støtten udgør statsstøtte. Hvis der anvendes

finansiering efter fast takst, kan kun de omkostningskategorier, som den faste takst gælder for, refunderes

i overensstemmelse med stk. 1, litra a).

Uanset dette stykkes første afsnit kan forvaltningsmyndigheden aftale at fritage visse operationer inden

for forskning og innovation fra forpligtelsen fastsat i nævnte afsnit, forudsat at overvågningsudvalget på

forhånd har godkendt en sådan fritagelse. Desuden kan ydelser og lønninger, der er udbetalt til deltagere,

refunderes i overensstemmelse med stk. 1, litra a).

3. Beløbene for de tilskudsformer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på en af

følgende måder:

a) en rimelig, retfærdig og verificerbar beregningsmetode baseret på:

i) statistiske data, andre objektive oplysninger eller en sagkyndig vurdering

ii) verificerede historiske data for individuelle støttemodtagere

iii) anvendelse af individuelle støtteberettigedes sædvanlige bogføringspraksis

b)et budgetforslag, som er opstillet i hvert konkret tilfælde og forinden er godkendt af det organ, der

udvælger operationen, hvis de samlede omkostninger til operationen ikke overstiger 200 000 EUR

c)i overensstemmelse med de regler for anvendelse af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og

faste takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation

d)i overensstemmelse med de regler for anvendelse af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og

faste takster, der anvendes i ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en

lignende type operation

133

e)faste takster og særlige metoder, der er fastsat ved eller på grundlag af denne forordning eller de

fondsspecifikke forordninger.

Artikel 54

Finansiering efter fast takst for indirekte omkostninger i forbindelse med tilskud

Hvis der anvendes en fast takst til dækning af indirekte omkostninger til en operation, kan den baseres på

en af følgende:

a)op til 7 % af de støtteberettigede direkte omkostninger; i så fald kræves det ikke, at medlemsstaten

foretager en beregning for at fastsætte den gældende takst

b)op til 15 % af de støtteberettigede direkte personaleomkostninger; i så fald kræves det ikke, at

medlemsstaten foretager en beregning for at fastsætte den gældende takst

c)op til 25 % af de støtteberettigede direkte omkostninger, forudsat at taksten beregnes i

overensstemmelse med artikel 53, stk. 3, litra a).

Hvis en medlemsstat har beregnet en fast takst i overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, litra a), i

forordning (EU) nr. 1303/2013, kan den faste takst desuden anvendes til en tilsvarende operation med

henblik på nærværende artikels litra c).

Artikel 55

Direkte personaleomkostninger i forbindelse med tilskud

1. De direkte personaleomkostninger ved en operation kan beregnes som en fast takst på op til 20 % af

de direkte omkostninger, der ikke er direkte personaleomkostninger, uden krav om, at medlemsstaten skal

fastsætte den gældende takst på grundlag af en beregning, forudsat at de direkte omkostninger ved

operationen ikke omfatter offentlige bygge- og anlægskontrakter eller vareindkøbs- eller

tjenesteydelseskontrakter, som i værdi overstiger de tærskler, der er fastsat i artikel 4 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU

(

)

eller i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/25/EU

(

Hvis der i overensstemmelse med første afsnit anvendes en fast takst for AMIF, FIS og IGFV, anvendes

denne faste takst kun på de direkte omkostninger ved operationen, der ikke er omfattet af offentlige

udbud.

2. Ved bestemmelsen af direkte personaleomkostninger kan en timesats beregnes på en af følgende

måder:

a)ved at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttoarbejdskraftomkostninger med 1 720 timer for

fuldtidsmedarbejderes vedkommende eller med den dertil svarende procentdel af 1 720 timer for

deltidsmedarbejderes vedkommende

b)ved at dividere de seneste dokumenterede månedlige bruttoarbejdskraftomkostninger med den

pågældende persons gennemsnitlige månedlige arbejdstid i overensstemmelse med gældende nationale

regler, jf. ansættelses- eller arbejdskontrakten eller en beslutning om udnævnelse (begge benævnt

ansættelsesdokumentet).

3. Ved anvendelsen af timesatsen beregnet i overensstemmelse med stk. 2 må det samlede timeantal, der

angives pr. person for et givent år eller en given måned, ikke overstige det timeantal, hvorpå beregningen

af den pågældende timesats var baseret.

134

4. I mangel af data om de årlige bruttoarbejdskraftomkostninger kan de udledes af de disponible data

om dokumenterede bruttoarbejdskraftomkostninger eller af ansættelsesdokumentet efter justering for 12

måneder.

5. Personaleomkostninger til medarbejdere, der arbejder med operationen på deltidsbasis, kan beregnes

som en fast procentdel af bruttoarbejdskraftomkostningerne svarende til en fast procentdel af arbejdstiden

på operationen pr. måned, uden at det er nødvendigt at indføre et særskilt arbejdstidsregistreringssystem.

Arbejdsgiveren skal for medarbejderne udfærdige et dokument, der angiver denne faste procentdel.

Artikel 56

Finansiering efter fast takst for andre støtteberettigede omkostninger end direkte

personaleomkostninger i forbindelse med tilskud

1. For de resterende støtteberettigede omkostninger til en operation kan der anvendes en fast takst på op

til 40 % af de støtteberettigede direkte personaleomkostninger. Det kræves ikke, at medlemsstaten

foretager en beregning for at fastsætte den gældende takst.

2. For så vidt angår operationer, der støttes af EFRU, ESF+, FRO, AMIF, FIS og IGFV, betragtes

lønninger og ydelser udbetalt til deltagere som yderligere støtteberettigede omkostninger, der ikke indgår

i den faste takst.

3. Den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede faste takst finder ikke anvendelse på

personaleomkostninger, der er beregnet på basis af en fast takst som omhandlet i artikel 55, stk. 1.

Artikel 57

Betingede tilskud

1. Medlemsstater kan yde betingede tilskud til støttemodtagere, der er fuldt eller delvist

tilbagebetalingspligtige, som præciseret i dokumentet, hvori støttevilkårene er fastsat.

2. Støttemodtagerens tilbagebetalinger skal foretages på de betingelser, der er aftalt af

forvaltningsmyndigheden og støttemodtageren.

3. Medlemsstaterne skal genanvende midler, der er tilbagebetalt af støttemodtageren, til samme formål

eller i overensstemmelse med målsætningerne for det pågældende program senest den 31. december

2030, i form af betingede tilskud eller af et finansielt instrument eller i en anden form for støtte. De

tilbagebetalte beløb og oplysninger om deres genanvendelse skal inkluderes i den endelige

præstationsrapport.

4. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at midlerne opføres på

særskilte konti eller med passende regnskabskoder.

5. EU-midler, der betales tilbage af støttemodtagere til enhver tid, men som ikke genanvendes senest

den 31. december 2030, skal tilbagebetales til EU-budgettet i overensstemmelse med artikel 88.

Afdeling II

Finansielle instrumenter

Artikel 58

Finansielle instrumenter

1. Forvaltningsmyndighederne kan yde et programbidrag fra et eller flere programmer til eksisterende

eller nyoprettede finansielle instrumenter, der er oprettet på nationalt, regionalt eller tværnationalt plan

135

eller på tværs af grænserne og gennemført direkte af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar,

og som bidrager til at opfylde specifikke målsætninger.

2. Støtte til slutmodtagere ydes af finansielle instrumenter kun til investeringer i både materielle og

immaterielle aktiver samt arbejdskapital, som forventes at være finansielt levedygtige, og som ikke kan

finde tilstrækkelig finansiering fra markedskilder. En sådan støtte skal være i overensstemmelse med

Unionens gældende statsstøtteregler.

Sådan støtte ydes kun til de elementer i investeringerne, der ikke er fysisk afsluttet eller fuldt gennemført

på datoen for investeringsbeslutningen.

3. Passende støtte fra fondene via finansielle instrumenter skal være baseret på en forhåndsvurdering,

der udarbejdes under forvaltningsmyndighedens ansvar. Forhåndsvurderingen skal være afsluttet, før

forvaltningsmyndigheden yder programbidrag til finansielle instrumenter.

Forhåndsvurderingen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

det foreslåede beløb for programbidrag til et finansielt instrument og den anslåede løftestangseffekt

ledsaget af en kort begrundelse

de foreslåede finansielle produkter, der skal tilbydes, herunder det mulige behov for en differentieret

behandling af investorer

den foreslåede slutmodtagermålgruppe

det finansielle instruments forventede bidrag til opfyldelsen af specifikke målsætninger.

Forhåndsvurderingen kan tages op til revision eller ajourføres, kan omfatte en del af eller hele

medlemsstatens område og kan være baseret på eksisterende eller ajourførte forhåndsvurderinger.

4. Støtte til slutmodtagere kan kombineres med støtte fra enhver fond eller andet EU-instrument og kan

dække samme udgiftspost. I så fald anmeldes fondens støtte i henhold til finansielle instrumenter, som er

en del af en operation med et finansielt instrument, ikke til Kommissionen vedrørende støtte under en

anden form, en anden fond eller et andet EU-instrument.

5. Finansielle instrumenter kan kombineres med programstøtte i form af tilskud i en samlet operation

med et finansielt instrument inden for en enkelt finansieringsaftale, såfremt begge de to forskellige former

for støtte skal leveres af det organ, der gennemfører det finansielle instrument. I så fald finder reglerne

for finansielle instrumenter anvendelse på den pågældende samlede operation med et finansielt

instrument. Programstøtten i form af tilskud skal være direkte tilknyttet og nødvendig for det finansielle

instrument og må ikke overstige værdien af de investeringer, som støttes af det finansielle produkt.

6. I tilfælde af en kombination af støtte i henhold til stk. 4 og 5 skal der føres særskilte fortegnelser for

hver støttekilde.

7. Summen af alle former for kombineret støtte må ikke overstige det samlede beløb for den pågældende

udgiftspost. Tilskud må ikke bruges til at tilbagebetale støtte, der er modtaget fra finansielle instrumenter.

Finansielle instrumenter må ikke bruges til at forfinansiere tilskud.

Artikel 59

Gennemførelse af finansielle instrumenter

1. Finansielle instrumenter, som gennemføres direkte af forvaltningsmyndigheden, kan kun yde lån eller

garantier. Forvaltningsmyndigheden fastsætter vilkår og betingelser for programbidraget til de finansielle

instrumenter i et strategidokument, der omfatter elementerne fastsat i bilag X.

136

2. Finansielle instrumenter, som gennemføres under forvaltningsmyndighedens ansvar, kan være en af

følgende:

a) en investering af programmidler i en juridisk enheds kapital

b) separate finansieringsblokke eller forvaltningskonti.

Forvaltningsmyndigheden udvælger det organ, der gennemfører et finansielt instrument.

3. Forvaltningsmyndigheden kan direkte tildele en kontrakt til gennemførelse af et finansielt instrument

til:

a) EIB

b) internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær

c) en offentligt ejet bank eller institution oprettet som en juridisk enhed, som udøver finansielle

aktiviteter på et erhvervsmæssigt grundlag og opfylder alle følgende betingelser:

i) Der er ingen direkte private kapitalandele, med undtagelse af ikkekontrollerende eller

ikkeblokerende former for private kapitalandele, som foreskrives af nationale lovbestemmelser i

overensstemmelser med traktaterne, og som ikke udøver nogen bestemmende indflydelse på den

relevante bank eller institution, og med undtagelse af former for private kapitalandele, der ikke

udøver nogen indflydelse på beslutninger vedrørende den daglige forvaltning af det finansielle

instrument, der støttes af fondene.

ii) Bankens eller institutionens aktiviteter udøves inden for rammerne af en almen opgave, som den

har fået tillagt af en medlemsstats relevante nationale eller regionale myndighed, hvilket som hele

dens aktivitet eller som en del af dens aktiviteter omfatter udøvelse af økonomiske

udviklingsaktiviteter, der bidrager til fondenes målsætninger.

iii)Banken eller institutionen udøver som hele sin aktivitet eller som en del af sine aktiviteter

økonomiske udviklingsaktiviteter, der bidrager til fondenes målsætninger i regioner, på

politikområder eller i sektorer, hvor der generelt ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang er adgang

til markedsfinansiering.

iv) Formålet med bankens eller institutionens aktiviteter er ikke primært at fokusere på at skabe størst

mulig profit, men at sikre langsigtet finansiel bæredygtighed for dens aktiviteter.

v) Banken eller institutionen sikrer, at den direkte tildeling af en kontrakt omhandlet i litra b) ikke

medfører nogen direkte eller indirekte fordel for kommercielle aktiviteter gennem passende

foranstaltninger i overensstemmelse med gældende ret.

vi) Banken eller institutionen er underlagt en uafhængig myndigheds tilsyn efter gældende ret.

d) andre organer, der også er omfattet af artikel 12 i direktiv 2014/24/EU.

4. Hvis det organ, der er udvalgt af forvaltningsmyndigheden, gennemfører en holdingfond, kan dette

organ endvidere udvælge andre organer til at gennemføre særlige fonde.

5. Vilkår og betingelser for programbidrag til finansielle instrumenter, der gennemføres i

overensstemmelse med stk. 2, fastsættes i finansieringsaftaler mellem:

137

a)de behørigt bemyndigede repræsentanter for forvaltningsmyndigheden og det organ, der gennemfører

en holdingfond, hvis det er relevant

b)mellem de behørigt bemyndigede repræsentanter for forvaltningsmyndigheden eller, hvis det er

relevant, det organ, der gennemfører holdingfonden, og det organ, der gennemfører en særlig fond.

Disse finansieringsaftaler skal omfatte alle de elementer, der er anført i bilag X.

6. Forvaltningsmyndighedens finansielle ansvar må ikke overstige det beløb, forvaltningsmyndigheden

har indgået forpligtelser for til det finansielle instrument i henhold til de relevante finansieringsaftaler.

7. De organer, der gennemfører de pågældende finansielle instrumenter, eller i forbindelse med

garantier, det organ, der yder det underliggende lån, støtter slutmodtagerne, idet der tages behørigt hensyn

til programmets målsætninger og potentialet for investeringens finansielle levedygtighed som begrundet

i forretningsplanen eller et tilsvarende dokument. Udvælgelsen af slutmodtagere skal være gennemsigtig

og må ikke give anledning til interessekonflikter.

8. Der kan ydes national medfinansiering af et program enten af forvaltningsmyndigheden eller på

niveauet for holdingfonde eller niveauet for særlige fonde eller på niveauet for investeringer i

slutmodtagere i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Hvis den nationale medfinansiering

ydes på niveauet for investeringer i slutmodtagere, skal de organer, som gennemfører finansielle

instrumenter, opbevare dokumentation for, at de underliggende udgifter er støtteberettigede.

9. I forbindelse med den direkte gennemførelse af det finansielle instrument i henhold til denne artikels

stk. 1 skal forvaltningsmyndigheden eller det organ, der gennemfører det finansielle instrument i henhold

til denne artikels stk. 2, føre særskilte regnskaber eller opretholde en regnskabskode for hver prioritet

eller, for så vidt angår EHFAF, for hver specifik målsætning og, hvis det er relevant, for hver

regionskategori for hvert programbidrag og særskilt for de midler, der er omhandlet i henholdsvis

artikel 60 og 62.

Artikel 60

Renter og anden indtjening, der genereres af støtte fra fondene til finansielle instrumenter

1. Støtte fra fondene, der er betalt til finansielle instrumenter, skal placeres på konti i finansielle

institutioner, der er hjemmehørende i medlemsstaterne, og skal forvaltes i overensstemmelse med aktiv

likviditetsstyring og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2. Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra fondene betalt til finansielle instrumenter,

skal anvendes ifølge samme målsætning(er) som den oprindelige støtte fra fondene, herunder til betaling

af forvaltningsgebyrer og refusion af forvaltningsomkostninger afholdt af de organer, der gennemfører

det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, litra d), enten inden for samme

finansielle instrument eller, efter afviklingen af det finansielle instrument, i andre finansielle instrumenter

eller andre former for støtte til yderligere investering i slutmodtagere, indtil udløbet af perioden for

støtteberettigelse.

3. Renter og anden indtjening, der er omhandlet i stk. 2, og som ikke anvendes i overensstemmelse med

nævnte stykke, skal fratrækkes regnskabet for det sidste regnskabsår.

Artikel 61

Differentieret behandling af investorer

1. Støtte fra fondene til finansielle instrumenter, der er investeret i slutmodtagere, og enhver form for

indtægter, der genereres af disse investeringer, herunder tilbagebetalte midler, som kan henføres til støtten

fra fondene, kan anvendes til differentieret behandling af investorer, som opererer i henhold til det

138

markedsøkonomiske princip gennem en hensigtsmæssig deling af risiko og fortjeneste, under

hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2. Omfanget af en sådan differentieret behandling må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at skabe

incitamenter til at tiltrække private midler, som fastslået enten ved en konkurrencepræget procedure eller

en uafhængig vurdering.

Artikel 62

Genanvendelse af midler, der kan henføres til støtte fra fondene

1. Midler, der inden slutningen af støtteberettigelsesperioden tilbagebetales til finansielle instrumenter

fra investeringer i slutmodtagere eller fra frigørelsen af midler afsat til garantikontrakter, herunder

tilbagebetaling af kapital og enhver form for genererede indtægter, der kan henføres til støtten fra fondene,

skal genanvendes i samme eller andre finansielle instrumenter til yderligere investeringer i slutmodtagere,

til dækning af tab i det nominelle beløb af fondenes bidrag til det finansielle instrument som følge af en

negativ rente, hvis sådanne tab opstår trods aktiv likviditetsstyring, eller til eventuelle

forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er knyttet til sådanne yderligere investeringer, under

hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de midler, der er omhandlet i

stk. 1, og som tilbagebetales til finansielle instrumenter inden for en periode på mindst otte år efter

støtteberettigelsesperiodens ophør, genanvendes i overensstemmelse med de politiske målsætninger for

det eller de programmer, under hvilke de blev etableret, enten inden for samme finansielle instrument

eller, når disse midler ikke længere findes i det finansielle instrument, inden for andre finansielle

instrumenter eller andre former for støtte.

KAPITEL III

Regler for støtteberettigelse

Artikel 63

Støtteberettigelse

1. Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat

specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning eller de fondsspecifikke forordninger.

2. Udgifter er berettigede til støtte fra fondene, hvis de er afholdt af en støttemodtager eller den private

partner i en OPP-operation og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer mellem datoen for

programmets indgivelse til Kommissionen, dog senest den 1. januar 2021, og den 31. december 2029.

For omkostninger, som refunderes i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b) c) og f), skal de aktioner, som

udgør grundlaget for refusionen, gennemføres mellem datoen for programmets indgivelse til

Kommissionen, dog senest den 1. januar 2021, og den 31. december 2029.

3. For EFRU skal udgifter i tilknytning til operationer, der omfatter mere end én regionskategori, jf.

artikel 108, stk. 2, i en og samme medlemsstat, tildeles de pågældende regionskategorier på et pro rata-

grundlag baseret på objektive kriterier.

For ESF+ kan udgifter til operationer tildeles enhver af programmets regionskategorier på betingelse af,

at operationen bidrager til opfyldelsen af programmets specifikke målsætninger.

For FRO skal udgifter til operationer bidrage til gennemførelsen af den relevante territoriale plan for

retfærdig omstilling.

4. En operation kan helt eller delvis gennemføres uden for en medlemsstat, herunder uden for Unionen,

forudsat at operationen bidrager til opfyldelsen af programmets målsætninger.

139

5. For tilskud i de former, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra b), c) og d), skal de udgifter, som er

berettigede til et bidrag fra fondene, være lig med de beløb, der er beregnet i overensstemmelse med

artikel 53, stk. 3.

6. Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra fondene, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud

gennemført, før ansøgningen om finansiering under programmet er indgivet, uanset om alle tilhørende

betalinger er blevet foretaget. Dette stykke finder ikke anvendelse på kompensation fra EHFAF for

ekstraomkostninger i regionerne i den yderste periferi i henhold til artikel 24 i EHFAF-forordningen og

på støtte fra den supplerende finansiering til regionerne i den yderste periferi i henhold til nærværende

forordnings artikel 110, stk. 1, litra e).

7. Udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af en programændring, er støtteberettigede fra datoen

for indgivelse af den tilsvarende anmodning til Kommissionen.

For EFRU, Samhørighedsfonden og FRO bliver udgifter støtteberettigede som følge af en

programændring, når der indsættes en ny interventionstype, der er omhandlet i tabel 1 i bilag I, eller, for

EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, i de fondsspecifikke forordninger, i programmet.

Hvis et program ændres, for at der kan reageres på naturkatastrofer, kan det fastsættes i programmet, at

støtteberettigelsen af udgifter vedrørende et sådan ændring begynder den dato, hvor naturkatastrofen

fandt sted.

8. Hvis der godkendes et nyt program, er udgifterne støtteberettigede fra datoen for indgivelse af den

tilsvarende anmodning til Kommissionen.

9. En operation kan modtage støtte fra en eller flere fonde eller fra et eller flere programmer og fra andre

EU-instrumenter. I sådanne tilfælde må udgifter, der er angivet i en betalingsanmodning vedrørende en

af fondene, ikke angives for begge eller en af følgende:

a) støtte fra en anden fond eller et andet EU-instrument

b) støtte fra samme fond under et andet program.

Det udgiftsbeløb, der angives i en betalingsanmodning til en fond, kan beregnes pro rata for hver fond og

for det eller de berørte programmer i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er

fastsat.

Artikel 64

Ikkestøtteberettigede omkostninger

1. Følgende omkostninger er ikke berettigede til bidrag fra fondene:

a)renter af gæld undtagen i forbindelse med tilskud, der gives i form af rentegodtgørelse eller tilskud til

garantigebyrer

b)køb af jord for et beløb, der udgør mere end 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den

pågældende operation; for forladte grunde og tidligere industrigrunde med bygninger hæves denne

grænse til 15 %; for finansielle instrumenter gælder disse procentdele for det programbidrag, der er

betalt til slutmodtageren eller, for garantiers vedkommende, til det underliggende lån

c)moms, undtagen

i) for operationer, hvis samlede omkostninger er under 5 000 000 EUR (inkl. moms)

140

ii) for operationer, hvis samlede omkostninger er mindst 5 000 000 EUR (inkl. moms), og hvor den

ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning

iii)investeringer foretaget af slutmodtagere i forbindelse med finansielle instrumenter; hvis disse

investeringer støttes af finansielle instrumenter kombineret med programstøtte i form af et tilskud

som omhandlet i artikel 58, stk. 5, er momsen ikke støtteberettiget for så vidt angår den del af

investeringsomkostningerne, der svarer til programstøtten i form af et tilskud, medmindre momsen

på investeringsomkostningerne ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning,

eller hvis den del af investeringsomkostningerne, der svarer til programstøtten i form af tilskud, er

under 5 000 000 EUR (inkl. moms)

iv)for fonde for mindre projekter og investeringer foretaget af slutmodtagere i forbindelse med fonde

for mindre projekter under Interreg.

Første afsnit, litra b), gælder ikke for operationer, der vedrører miljøbevaring.

2. I de fondsspecifikke forordninger kan der fastsættes supplerende omkostninger, der ikke er

berettigede til bidrag fra den enkelte fond.

Artikel 65

Operationernes varighed

1. Medlemsstaten tilbagebetaler bidraget fra fondene til en operation, som omfatter investeringer i

infrastruktur eller produktionsinvesteringer, hvis operationen i de første fem år efter den endelige betaling

til støttemodtageren eller inden for den frist, der er fastsat i statsstøttereglerne, hvis det er relevant,

udsættes for et af følgende forhold:

a)ophør eller flytning af en produktionsaktivitet uden for den NUTS 2-region, hvor den modtog støtte

b)en ændring i ejendomsretten til et stykke infrastruktur, som giver en virksomhed eller et offentligt organ

en uretmæssig fordel

c)en væsentlig ændring, der berører operationens art, målsætninger eller gennemførelsesvilkår, som ville

føre til underminering af dens oprindelige målsætninger.

Medlemsstaten kan reducere den frist, der er fastsat i første afsnit, til tre år i tilfælde, der vedrører

opretholdelse af investeringer foretaget eller jobs skabt af SMV'er.

Medlemsstatens tilbagebetaling på grund af manglende overholdelse af denne artikel foretages i forhold

til perioden med manglende overholdelse.

2. Operationer, der støttes af ESF+ eller af FRO i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra k), l) og

m), i FRO-forordningen, skal tilbagebetale støtten, hvis de er underlagt en forpligtelse til opretholdelse

af investeringer i henhold til statsstøttereglerne.

3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på programbidrag til eller fra finansielle instrumenter eller til

operationer, der udsættes for et ophør af produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med

hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.

Artikel 66

Flytning

1. Udgifter til flytning er ikke berettigede til et bidrag fra fondene.

141

2. Hvis et bidrag fra fondene udgør statsstøtte, skal forvaltningsmyndigheden sikre sig, at bidraget ikke

støtter flytning i overensstemmelse med artikel 14, stk. 16, i forordning (EU) nr. 651/2014.

Artikel 67

Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med tilskud

1. Bidrag i form af naturalydelser, der består i levering af bygge- og anlægsarbejder, varer eller

tjenesteydelser eller tilvejebringelse af jord og fast ejendom, for hvilke der ikke er foretaget

kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller dokumenter med en tilsvarende bevisværdi, kan være

støtteberettigede, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)Den offentlige støtte, der er betalt til en operation, som omfatter bidrag i form af naturalydelser, må

ikke overstige de samlede støtteberettigede udgifter, eksklusive bidrag i form af naturalydelser, ved

afslutningen af operationen.

b)Værdien af bidrag i form af naturalydelser må ikke overstige de omkostninger, der normalt accepteres

på det pågældende marked.

c)Værdien og leveringen af naturalydelserne skal kunne vurderes og verificeres af en uafhængig instans.

d)Drejer det sig om tilvejebringelse af jord eller fast ejendom, kan der med henblik på en lejekontrakt

foretages en betaling af et nominelt beløb pr. år, som ikke må overstige en enkelt enhed af

medlemsstatens valuta.

e)Drejer det sig om bidrag i form af naturalydelser, der består af ulønnet arbejde, skal værdien af det

pågældende arbejde fastlægges under hensyntagen til det verificerede tidsforbrug og vederlagssatsen

for tilsvarende lønnet arbejde.

Værdien af jorden eller den faste ejendom omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra d), skal attesteres

af en uafhængig, kvalificeret ekspert eller et behørigt bemyndiget offentligt organ, og den må ikke

overstige den grænse, der er fastsat i artikel 64, stk. 1, litra b).

2. Afskrivningsomkostninger, for hvilke der ikke er foretaget betalinger godtgjort ved fakturaer, kan

betragtes som støtteberettigede, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Programmets regler om støtteberettigelse giver mulighed for det.

b)Udgifternes størrelse er behørigt dokumenteret ved hjælp af bilag med en bevisværdi svarende til

fakturaer for støtteberettigede omkostninger, hvis de pågældende omkostninger blev refunderet i den

form, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra a).

c) Omkostningerne vedrører udelukkende operationens støtteperiode.

d) Offentlige tilskud har ikke bidraget til erhvervelsen af de afskrevne aktiver.

Artikel 68

Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med finansielle instrumenter

1. Ved støtteberettigede udgifter til et finansielt instrument forstås programbidragets samlede beløb, der

er betalt til eller, for garantiers vedkommende, afsat til garantikontrakter, af det finansielle instrument

inden for den støtteberettigede periode, hvis dette beløb svarer til:

142

a)betalinger til slutmodtagere i tilfælde af lån, egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer

b)midler afsat til garantikontrakter, hvad enten de er udestående eller allerede er udløbet, som har til

formål at opfylde eventuelle garantiindkaldelser i forbindelse med tab, som er beregnet på grundlag af

multiplikatorforholdet, der er fastsat for de respektive underliggende udbetalte nye lån,

egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer i slutmodtagere

c)betalinger til eller til fordel for slutmodtagere, hvis finansielle instrumenter kombineres med andre EU-

bidrag i en samlet operation med et finansielt instrument, jf. artikel 58, stk. 5

d)betaling af forvaltningsgebyrer og refusion af forvaltningsomkostninger afholdt af de organer, der

gennemfører det finansielle instrument.

2. Hvis et finansielt instrument gennemføres hen over fortløbende programmeringsperioder, kan støtte

ydes til eller til fordel for slutmodtagere, herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer, på grundlag af

aftaler, der er indgået under den forudgående programmeringsperiode, forudsat at en sådan støtte opfylder

reglerne om støtteberettigelse for den efterfølgende programmeringsperiode. I sådanne tilfælde skal

støtteberettigelse for udgifter, der er indgivet i betalingsanmodninger, bestemmes i overensstemmelse

med reglerne for den respektive programmeringsperiode.

3. For så vidt angår stk. 1, litra b), skal de støtteberettigede udgifter nedsættes forholdsmæssigt, hvis

enheden, der drager fordel af garantierne, ikke har udbetalt de planlagte nye lån, egenkapitalinvesteringer

eller kvasiegenkapitalinvesteringer til slutmodtagere i overensstemmelse med multiplikatorforholdet.

Multiplikatorforholdet kan ændres, hvis det er begrundet i efterfølgende forandringer i markedsvilkårene.

En sådan ændring har ikke tilbagevirkende kraft.

4. Med henblik på stk. 1, litra d), skal forvaltningsgebyrer være resultatbaserede.

Hvis organer, der gennemfører en holdingfond, udvælges ved en direkte tildeling af kontrakter i henhold

til artikel 59, stk. 3, er de forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er betalt til disse organer, og som

kan indberettes som støtteberettigede udgifter, underlagt en tærskel på op til 5 % af det samlede beløb for

programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån eller hensat til garantikontrakter, og op til

7 % af det samlede beløb for programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i egenkapitalinvesteringer

og kvasiegenkapitalinvesteringer.

Hvis organer, der gennemfører en særlig fond, udvælges ved en direkte tildeling af kontrakter i henhold

til artikel 59, stk. 3, er de forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er betalt til disse organer, og som

kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, underlagt en tærskel på op til 7 % af det samlede beløb for

programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån eller hensat til garantikontrakter, og op til

15 % af det samlede beløb for programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i egenkapitalinvesteringer

eller kvasiegenkapitalinvesteringer.

Størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer skal fastlægges i finansieringsaftalen og afspejle

resultatet af det konkurrencebaserede udbud, hvis organer, der gennemfører en holdingfond eller særlige

fonde, eller begge dele, udvælges via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende

ret.

5. Hvis stiftelsesomkostningerne eller en del heraf opkræves hos slutmodtagere, må de ikke angives som

støtteberettigede udgifter.

6. De støtteberettigede udgifter, der anmeldes i henhold til stk. 1, må ikke overstige summen af den

samlede støtte fra fondene, der er betalt i henhold til samme stykke, og den modsvarende nationale

medfinansiering.

AFSNIT VI

143

FORVALTNING OG KONTROL

KAPITEL I

Generelle regler for forvaltning og kontrol

Artikel 69

Medlemsstaternes ansvarsområder

1. Medlemsstaterne skal råde over forvaltnings- og kontrolsystemer for deres programmer i

overensstemmelse med dette afsnit og sikre, at de fungerer i overensstemmelse med princippet om

forsvarlig økonomisk forvaltning og de centrale krav, der er anført i bilag XI.

2. Medlemsstaterne sikrer lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der indgår i de

regnskaber, der indsendes til Kommissionen, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge,

opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, og rapportere herom. Disse foranstaltninger

omfatter indsamling af oplysninger om de reelle ejere af modtagerne af EU-finansiering i

overensstemmelse med bilag XVII. Reglerne for indsamling og behandling af sådanne data skal

overholde de gældende databeskyttelsesregler. Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse

af Svig og Revisionsretten skal have den nødvendige adgang til disse oplysninger.

For så vidt angår programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, finder forpligtelserne vedrørende

indsamling af oplysninger om de reelle ejere af modtagerne af EU-finansiering i overensstemmelse med

bilag XVII, jf. første afsnit, anvendelse fra den 1. januar 2023.

3. Medlemsstaterne træffer efter anmodning fra Kommissionen de fornødne foranstaltninger for at sikre,

at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, samt lovligheden og den formelle rigtighed

af udgifter, som indsendes til Kommissionen. Hvis denne foranstaltning er en revision, kan

Kommissionens embedsmænd eller deres bemyndigede repræsentanter deltage.

4. Medlemsstaterne sikrer kvaliteten, nøjagtigheden og pålideligheden af overvågningssystemet og af

data om indikatorer.

5. Medlemsstaterne sikrer offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med kravene i denne

forordning og i de fondsspecifikke forordninger, medmindre EU-retten eller national ret udelukker en

sådan offentliggørelse af hensyn til sikkerheden, den offentlige orden, strafferetlig efterforskning eller

beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

6. Medlemsstaterne skal råde over systemer og procedurer, der sikrer, at alle dokumenter, som er

nødvendige for revisionssporet, jf. bilag XIII, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 82.

7. Medlemsstaterne skal etablere ordninger, der sikrer effektiv behandling af klager vedrørende fondene.

Anvendelsesområdet, reglerne og procedurerne vedrørende disse ordninger er medlemsstaternes ansvar i

overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer. Dette berører ikke borgeres og

interessenters generelle mulighed for at indgive klager til Kommissionen. Medlemsstaterne skal efter

anmodning fra Kommissionen undersøge klager indgivet til Kommissionen, som hører under

anvendelsesområdet for deres programmer, og skal informere Kommissionen om resultaterne af disse

undersøgelser.

Med henblik på denne artikel omfatter klager enhver tvist mellem potentielle og udvalgte støttemodtagere

om en foreslået eller udvalgt operation og enhver tvist med tredjeparter om gennemførelsen af

programmet eller operationer i programmet, uanset hvilken form for adgang til retlig prøvelse der findes

i henhold til national ret.

144

8. Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og

programmyndighederne foretages ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer i overensstemmelse

med bilag XIV.

Medlemsstaterne fremmer fordelene ved elektronisk dataudveksling og yder al nødvendig støtte til

støttemodtagere i denne forbindelse.

Uanset første afsnit kan forvaltningsmyndigheden efter udtrykkelig anmodning fra en støttemodtager

undtagelsesvis acceptere udveksling af oplysninger i papirform, uden at dette berører dens forpligtelse til

at registrere og lagre data i henhold til artikel 72, stk. 1, litra e).

For så vidt angår programmer, der støttes af EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, finder første afsnit anvendelse

fra den 1. januar 2023.

Første afsnit finder ikke anvendelse på programmer eller prioriteter i henhold til ESF+-forordningens

artikel 4, stk. 1, litra m).

9. Medlemsstaterne sikrer, at alle officielle udvekslinger af oplysninger med Kommissionen foretages

ved hjælp af et elektronisk dataudvekslingssystem i overensstemmelse med bilag XV.

10. Medlemsstaterne skal fremlægge eller sikre, at forvaltningsmyndighederne fremlægger skøn over

de forventede beløb for betalingsanmodninger, der indgives for det aktuelle og de efterfølgende

kalenderår, senest den 31. januar og den 31. juli, jf. bilag VIII.

11. Hver medlemsstat skal senest på tidspunktet for indgivelse af den endelige betalingsanmodning for

det første regnskabsår, dog senest den 30. juni 2023, have indført en beskrivelse af forvaltnings- og

kontrolsystemet i overensstemmelse med modellen i bilag XVI. Den skal holde denne beskrivelse

opdateret for at tage højde for eventuelle senere ændringer.

12. Medlemsstaterne indberetter uregelmæssigheder i overensstemmelse med kriterierne for

fastlæggelse af hvilke sager om uregelmæssighed der skal indberettes, hvilke data der skal oplyses, og

indberetningsformatet, jf. bilag XII.

Artikel 70

Kommissionens beføjelser og ansvarsområder

1. Kommissionen forvisser sig om, at medlemsstaterne har forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i

overensstemmelse med denne forordning, og at disse systemer fungerer virkningsfuldt og effektivt under

gennemførelsen af programmerne. Kommissionen udarbejder med henblik på sit eget revisionsarbejde en

revisionsstrategi og en revisionsplan, som skal baseres på en risikovurdering.

Kommissionen og revisionsmyndighederne samordner deres revisionsplaner.

2. Kommissionen foretager revisioner op til tre kalenderår efter godkendelsen af de regnskaber, som

indeholder de pågældende udgifter. Denne frist finder ikke anvendelse på operationer, hvor der er

mistanke om svig.

3. Med henblik på deres revisioner skal Kommissionens embedsmænd eller deres bemyndigede

repræsentanter have adgang til alle nødvendige fortegnelser, dokumenter og metadata, uanset hvilket

medium de er lagret på, vedrørende operationer, der støttes af fondene, eller vedrørende forvaltnings- og

kontrolsystemerne, og de skal modtage kopier i det særlige format, der anmodes om.

4. For revisioner på stedet gælder desuden følgende:

a)Kommissionen giver mindst 15 arbejdsdages varsel om revisionen til den kompetente

programmyndighed, undtagen i hastende tilfælde; medlemsstatens embedsmænd eller bemyndigede

repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner

145

b)hvis visse handlinger i henhold til nationale bestemmelser er forbeholdt myndighedspersoner, der er

specifikt udpeget ved national lovgivning, skal Kommissionens embedsmænd og bemyndigede

repræsentanter have adgang til de oplysninger, der tilvejebringes således, uden at dette berører nationale

domstoles kompetencer og under fuld overholdelse af de berørte retssubjekters grundlæggende

rettigheder

c)Kommissionen fremsender de foreløbige revisionsresultater til den kompetente myndighed i

medlemsstaten senest 3 måneder efter den sidste revisionsdag

d)Kommissionen fremsender revisionsrapporten senest 3 måneder efter at have modtaget et komplet svar

fra den kompetente myndighed i medlemsstaten om de foreløbige revisionsresultater; medlemsstatens

svar betragtes som komplet, hvis Kommissionen ikke anmoder om at give yderligere oplysninger eller

et ændret dokument inden for to måneder fra datoen for modtagelse af medlemsstatens svar.

Med henblik på overholdelse af tidsfristerne i dette stykkes første afsnit, litra c) og d), skal Kommissionen

stille de foreløbige revisionsresultater og revisionsrapporten til rådighed på mindst ét af EU-

institutionernes officielle sprog.

Tidsfristerne omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra c) og d), kan forlænges, hvor det anses for

nødvendigt og er aftalt mellem Kommissionen og den kompetente myndighed i medlemsstaten.

Hvis der er sat en tidsfrist for en medlemsstats svar om de foreløbige revisionsresultater eller

revisionsrapporten omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra c) og d), begynder fristen, når den

kompetente myndighed i medlemsstaten har modtaget dem på mindst ét af de officielle sprog i den berørte

medlemsstat.

Artikel 71

Programmyndigheder

1. Med henblik på anvendelsen af finansforordningens artikel 63, stk. 3, udpeger medlemsstaten for

hvert program en forvaltningsmyndighed og en revisionsmyndighed. Såfremt en medlemsstat overdrager

regnskabsfunktionen til et andet organ end forvaltningsmyndigheden i overensstemmelse med

nærværende forordnings artikel 72, stk. 2, udpeges det pågældende organ også som en

programmyndighed. Disse myndigheder kan have ansvar for flere programmer.

2. Revisionsmyndigheden skal være en offentlig myndighed. Revisionsarbejde kan udføres af et andet

offentligt eller privat organ end revisionsmyndigheden under dens ansvar. Revisionsmyndigheden og

ethvert sådant organ, der udfører revisionsarbejde under revisionsmyndighedens ansvar, skal fungere

uafhængigt af de reviderede enheder.

3. Forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre bestemte

opgaver under sit ansvar. Ordninger mellem forvaltningsmyndigheden og de bemyndigede organer

registreres skriftligt.

4. Medlemsstaterne sikrer, at princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for

programmyndighederne overholdes.

5. Hvis et program i overensstemmelse med sine målsætninger yder støtte fra EFRU eller ESF+ til et

program, som medfinansieres af Horisont Europa som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), i Horisont

Europa-forordningen, skal det organ, der gennemfører det program, som medfinansieres af Horisont

Europa, udpeges til et bemyndiget organ af det pågældende programs forvaltningsmyndighed i

overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.

146

6. Medlemsstaten kan på eget initiativ oprette et koordinerende organ, der har til opgave at have kontakt

med og give oplysninger til Kommissionen og koordinere aktiviteter for programmyndighederne i den

pågældende medlemsstat.

KAPITEL II

Standardsystemer til forvaltning og kontrol

Artikel 72

Forvaltningsmyndighedens funktioner

1. Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning af programmet med henblik på at opfylde

programmets målsætninger. Den har navnlig følgende funktioner:

udvælge operationer, jf. artikel 73, med undtagelse af operationer omhandlet i artikel 33, stk. 3, litra

varetage programforvaltningsopgaver, jf. artikel 74

støtte overvågningsudvalgets arbejde, jf. artikel 75

føre tilsyn med bemyndigede organer

elektronisk registrere og lagre de data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på

overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer og revisioner, jf. bilag XVII, samt sikre

dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugere.

2. Medlemsstaten kan lade forvaltningsmyndigheden eller et andet organ varetage regnskabsfunktionen

som omhandlet i artikel 76.

3. For programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, varetages regnskabsfunktionen af

forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar.

Artikel 73

Forvaltningsmyndighedens udvælgelse af operationer

1. Med henblik på udvælgelsen af operationer skal forvaltningsmyndigheden opstille og anvende

kriterier og procedurer, der er ikkediskriminerende, gennemsigtige, sikrer adgang for personer med

handicap, sikrer ligestilling mellem kønnene og tager hensyn til Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, princippet om bæredygtig udvikling og til Unionens politik på miljøområdet

i overensstemmelse med artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF.

Kriterierne og procedurerne skal sikre, at de operationer, der skal udvælges, prioriteres med henblik på

at maksimere bidraget fra EU-finansieringen til opfyldelsen af programmets målsætninger.

2. Ved udvælgelsen af operationer skal forvaltningsmyndigheden:

a)sikre, at de udvalgte operationer er i overensstemmelse med programmet, herunder deres

overensstemmelse med de relevante strategier, der ligger til grund for programmet, samt yder et

effektivt bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger for programmet

147

b)sikre, at de udvalgte operationer, der er omfattet af en grundforudsætning, er i tråd med de hertil

svarende fastlagte strategier og planlægningsdokumenter for opfyldelse af den pågældende

grundforudsætning

c)sikre, at de udvalgte operationer udgør det bedste forhold mellem støttens størrelse, de udførte

aktiviteter og opfyldelsen af målsætninger

d)kontrollere, at støttemodtageren har de nødvendige finansielle midler og mekanismer til at dække

omkostningerne ved drift og vedligeholdelse for operationer, der omfatter investeringer i infrastruktur

eller produktionsinvesteringer, for at sikre deres finansielle bæredygtighed

e)sikre, at de udvalgte operationer, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU

(

underkastes en miljøkonsekvensvurdering eller en

screeningprocedure, og at der er taget behørigt hensyn til vurderingen af alternative løsninger på

grundlag af kravene i nævnte direktiv

f)verificere, hvis operationerne er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en ansøgning

om finansiering, at gældende ret er overholdt

g)sikre, at de udvalgte operationer falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende fond og

henregnes til en interventionstype

h)sikre, at operationer ikke omfatter aktiviteter, der indgik i en operation, som var genstand for flytning i

overensstemmelse med artikel 66, eller som ville udgøre en overførsel af en produktionsaktivitet i

overensstemmelse med artikel 65, stk. 1, litra a)

i)sikre, at de udvalgte operationer ikke påvirkes direkte af en begrundet udtalelse fra Kommissionen

vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF, der rejser tvivl om lovligheden og den

formelle rigtighed af udgifter eller operationernes præstation

j) sikre klimasikring af investeringer i infrastruktur, der har en forventet levetid på mindst fem år.

For så vidt angår dette stykkes litra b) og politisk målsætning 1, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i EFRU- og

Samhørighedsfondsforordningen, skal kun operationer, der svarer til de specifikke målsætninger

omhandlet i nr. i) og iv), i nævnte litra, være i overensstemmelse med de tilsvarende strategier for

intelligent specialisering.

3. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at støttemodtageren får et dokument, der fastlægger alle

støttebetingelserne for hver enkelt operation, herunder de specifikke krav vedrørende de produkter eller

tjenesteydelser, der skal leveres, finansieringsplanen, fristen for udførelsen og, hvis det er relevant, den

metode, der skal anvendes til at bestemme operationens omkostninger, og betingelserne for betaling af

støtten.

4. For så vidt angår operationer, der har fået tildelt et »Seal of Excellence«, eller operationer, som er

udvalgt i henhold til et program, der medfinansieres af Horisont Europa, kan forvaltningsmyndigheden

beslutte at yde støtte direkte fra EFRU eller ESF+, forudsat at sådanne operationer opfylder kravene i

stk. 2, litra a), b) og g).

Desuden kan forvaltningsmyndighederne for de operationer, der er omhandlet i første afsnit, anvende de

kategorier, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger, som er fastsat i

henhold til det relevante EU-instrument. Disse elementer fastsættes i det dokument, der er omhandlet i

stk. 3.

148

5. Når forvaltningsmyndigheden udvælger en operation af strategisk betydning, underretter den inden

for en måned Kommissionen og fremlægger alle relevante oplysninger til Kommissionen om denne

operation.

Artikel 74

Forvaltningsmyndighedens programforvaltning

1. Forvaltningsmyndigheden skal:

a) foretage forvaltningsverificeringer for at verificere, at medfinansierede produkter og tjenesteydelser

er blevet leveret, at operationen er i overensstemmelse med gældende ret, programmet og

betingelserne for støtte til operationen, og

i) hvis omkostningerne skal refunderes i henhold til artikel 53, stk. 1, litra a), at det udgiftsbeløb, som

støttemodtagerne har anmeldt i forbindelse med disse omkostninger, er betalt, og at

støttemodtagerne fører særskilte regnskaber eller anvender passende regnskabskoder for alle

transaktioner i forbindelse med operationen

ii)hvis omkostningerne skal refunderes i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b), c) og d), at betingelserne

for udgiftsrefusion til støttemodtagerne er opfyldt

b) forudsat at der er finansiering til rådighed, sikre, at en støttemodtager modtager det skyldige beløb

fuldt ud, og senest 80 dage efter at støttemodtageren har indgivet betalingskravet; fristen kan afbrydes,

hvis oplysninger fra støttemodtageren ikke gør det muligt for forvaltningsmyndigheden at fastslå, om

beløbet er forfaldent

c) have indført effektive og proportionale foranstaltninger og procedurer til bekæmpelse af svig under

hensyntagen til de identificerede risici

d) forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder

e) bekræfte, at de udgifter, der er opført i regnskaberne, er lovlige og formelt rigtige

f) udarbejde forvaltningserklæringen i overensstemmelse med modellen i bilag XVIII.

For så vidt angår første afsnit, litra b), foretages der ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og

der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der ville nedsætte

beløbene til støttemodtagerne.

For OPP-operationers vedkommende foretager forvaltningsmyndigheden betalinger til en spærret konto,

der er oprettet til dette formål i støttemodtagerens navn til brug i overensstemmelse med OPP-aftalen.

2. Forvaltningsverificeringer, jf. stk. 1, første afsnit, litra a), skal være risikobaserede og stå i et rimeligt

forhold til de risici, som er identificeret på forhånd og skriftligt.

Forvaltningsverificeringer omfatter bl.a. administrativ verificeringer af støttemodtageres betalingskrav

og verificeringer på stedet af operationer. Disse verificeringer skal gennemføres inden indgivelsen af

regnskaberne, jf. artikel 98.

3. Hvis forvaltningsmyndigheden også er støttemodtager under programmet, skal ordninger for

forvaltningsverificeringer sikre adskillelse af funktioner.

Med forbehold af stk. 2 kan der i Interregforordningen fastsættes særlige regler om

forvaltningsverificeringer vedrørende Interregprogrammer. Forordningerne om AMIF, FIS og IGFV kan

149

fastsætte særlige regler om forvaltningsverificeringer, der finder anvendelse, når støttemodtager er en

international organisation.

Artikel 75

Støtte fra forvaltningsmyndigheden til overvågningsudvalgets arbejde

Forvaltningsmyndigheden skal:

a)i god tid give overvågningsudvalget alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan varetage sine

opgaver

b) sikre opfølgning af overvågningsudvalgets beslutninger og henstillinger.

Artikel 76

Regnskabsfunktionen

1. Regnskabsfunktionen omfatter følgende opgaver:

a) udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen, jf. artikel 91 og 92

b)udarbejdelse og indgivelse af regnskaber, bekræftelse af regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og

rigtighed, jf. artikel 98, og opbevaring af elektroniske fortegnelser over alle regnskabselementer,

herunder betalingsanmodninger

c)omregning af de udgiftsbeløb, der er afholdt i en anden valuta, til euro ved hjælp af Kommissionens

månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i regnskabssystemerne af

det organ, der har ansvaret for at udføre de opgaver, der er fastsat i denne artikel.

2. Regnskabsfunktionen omfatter ikke verificeringer på støttemodtagerniveau.

3. Uanset stk. 1, litra c), kan der i Interregforordningen fastsættes en anden metode til at omregne de

udgiftsbeløb, der er afholdt i en anden valuta, til euro.

Artikel 77

Revisionsmyndighedens funktioner

1. Revisionsmyndigheden er ansvarlig for at udføre systemrevisioner, revisioner af operationer og

revisioner af regnskaber med henblik på uafhængigt at give Kommissionen sikkerhed for, at forvaltnings-

og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og at udgifterne i de regnskaber, der indgives til Kommissionen,

er lovlige og formelt rigtige.

2. Revisionsarbejdet

revisionsstandarder.

skal

udføres

overensstemmelse

med

internationalt

accepterede

3. Revisionsmyndigheden udarbejder og forelægger følgende for Kommissionen:

a)en årlig revisionserklæring, jf. finansforordningens artikel 63, stk. 7, ved anvendelse af modellen i

nærværende forordnings bilag XIX og baseret på alt udført revisionsarbejde, idet følgende særskilte

komponenter skal være omfattet:

i) regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og rigtighed

150

ii)lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i de regnskaber, der indgives til Kommissionen

iii) forvaltnings- og kontrolsystemets effektive funktion

b)en årlig kontrolrapport, der opfylder kravene i finansforordningens artikel 63, stk. 5, litra b), i

overensstemmelse med modellen i nærværende forordnings bilag XX, der understøtter den årlige

revisionserklæring omhandlet i nærværende stykkes litra a) og indeholder et sammendrag af de

konstaterede forhold, herunder en analyse af arten og omfanget af fejl og mangler i systemerne samt de

foreslåede og gennemførte korrigerende foranstaltninger, den deraf følgende samlede fejlprocent og

restfejlprocenten for de udgifter, der er opført i de regnskaber, der er indgivet til Kommissionen.

4. For programmer, der er samlet med henblik på revisioner af operationer, jf. artikel 79, stk. 2, andet

afsnit, kan de oplysninger, der kræves i henhold til nærværende artikels stk. 3, litra b), samles i én enkelt

rapport.

5. Revisionsmyndigheden tilsender Kommissionen systemrevisionsrapporter,

kontradiktoriske procedure med de relevante reviderede enheder er afsluttet.

så

snart

den

6. Kommissionen og revisionsmyndighederne mødes regelmæssigt, mindst én gang om året, medmindre

andet er aftalt, for at gennemgå revisionsstrategien, den årlige kontrolrapport og revisionserklæringen,

for at koordinere deres revisionsplaner og -metoder og for at udveksle synspunkter om spørgsmål

vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.

Artikel 78

Revisionsstrategi

1. Revisionsmyndigheden udarbejder efter at have hørt forvaltningsmyndigheden en revisionsstrategi

baseret på en risikovurdering, idet der tages hensyn til den beskrivelse af forvaltnings- og

kontrolsystemerne, der er omhandlet i artikel 69, stk. 11, som omfatter systemrevisioner og revisioner af

operationer.

Revisionsstrategien

skal

omfatte

systemrevisioner

nyligt

udpegede

forvaltningsmyndigheder og myndigheder, der er ansvarlige for regnskabsfunktionen. Sådanne revisioner

skal udføres senest 21 måneder efter afgørelsen om at godkende programmet eller ændringen af

programmet, som udpeger en sådan myndighed. Revisionsstrategien skal udarbejdes i overensstemmelse

med modellen i bilag XXII og ajourføres hvert år efter den første årlige kontrolrapport og

revisionserklæring, der er fremsendt til Kommissionen. Den kan omfatte et eller flere programmer.

2. Revisionsstrategien forelægges for Kommissionen efter anmodning.

Artikel 79

Revision af operationer

1. Revisionen af operationer skal omfatte udgifter anmeldt til Kommissionen i regnskabsåret på

grundlag af en stikprøve. Stikprøven skal være repræsentativ og baseret på statistiske metoder til

udvælgelse af stikprøver.

2. Hvis populationen består af mindre end 300 stikprøveenheder, kan der anvendes en ikkestatistisk

metode til udvælgelse af stikprøver efter revisionsmyndighedens professionelle skøn. I sådanne tilfælde

skal stikprøvens størrelse være tilstrækkelig til at give revisionsmyndigheden mulighed for at udarbejde

en gyldig revisionserklæring. Den ikkestatistiske metode til udvælgelse af stikprøver skal omfatte mindst

10 % af stikprøveenhederne i populationen i regnskabsåret, og stikprøverne skal være udvalgt tilfældigt.

Den statistiske stikprøve kan omfatte et eller flere programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+,

Samhørighedsfonden og FRO og, ved anvendelse af stratificering, hvis det er relevant, en eller flere

programmeringsperioder efter revisionsmyndighedens professionelle skøn.

151

Stikprøven af operationer, som støttes af EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, skal omfatte operationer, der

modtager støtte fra hver fond særskilt.

3. Revisioner af operationer omfatter kun verificering på stedet af den fysiske gennemførelse af

operationen, hvis den pågældende operationstype kræver det.

Der kan i ESF+-forordningen fastsættes særlige bestemmelser om programmer eller prioriteter i henhold

til nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, litra m). Forordningerne om AMIF, FIS og IGFV kan fastsætte

særlige bestemmelser om revision af operationer, hvis støttemodtager er en international organisation.

Interregforordningen kan fastsætte særlige bestemmelser om revision af operationer, der finder

anvendelse på Interregprogrammer.

Revisioner gennemføres på grundlag af de regler, der var gældende på det tidspunkt, da aktiviteterne

inden for operationen blev udført.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til i overensstemmelse med artikel 114 at vedtage en delegeret

retsakt for at supplere denne artikel ved at fastsætte standardiserede stikprøvemetoder og -vilkår med

henblik på at dække en eller flere programmeringsperioder.

Artikel 80

Ordninger med én enkelt revision

1. Når Kommissionen og revisionsmyndighederne foretager revisioner, skal de tage hensyn til princippet

om én enkelt revision og proportionalitetsprincippet i forhold til risikoniveauet for EU-budgettet. Dette

gøres navnlig for at undgå overlapning af revisioner og forvaltningsverificeringer af de samme udgifter

anmeldt til Kommissionen med det formål at minimere omkostningerne til forvaltningsverificeringer og

revisioner og den administrative byrde for støttemodtagerne.

Kommissionen og revisionsmyndighederne skal i første omgang anvende alle de oplysninger og registre,

der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra e), herunder resultaterne af forvaltningsverificeringer, og kun

anmode om og indhente yderligere dokumenter og revisionsbevis fra de berørte støttemodtagere, hvis

dette, baseret på deres professionelle skøn, er påkrævet for at støtte robuste revisionskonklusioner.

2. For programmer, for hvilke Kommissionen konkluderer, at revisionsmyndighedens erklæring er

pålidelig, og den pågældende medlemsstat deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den

Europæiske Anklagemyndighed, begrænses Kommissionens egne revisioner til revision af

revisionsmyndighedens arbejde.

3. Forud for indgivelsen af regnskaberne for det regnskabsår, hvor operationen er fuldført, må

Kommissionen eller revisionsmyndigheden ikke foretage mere end én revision af operationer, for hvilke

de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 400 000 EUR for EFRU's eller

Samhørighedsfondens vedkommende, 350 000 EUR for FRO's vedkommende, 300 000 EUR for ESF+»s

vedkommende eller 200 000 EUR for EHFAF's, AMIF's, FIS' eller IGFV's vedkommende.

Andre operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af revisionsmyndigheden

og Kommissionen forud for indgivelsen af regnskaberne for det regnskabsår, hvor operationen er fuldført.

Operationer må ikke underkastes en revision af Kommissionen eller revisionsmyndigheden i et givent år,

hvis Revisionsretten allerede har foretaget en revision i det pågældende år, forudsat at resultaterne af

Revisionsrettens revision for sådanne operationer kan anvendes af revisionsmyndigheden eller

Kommissionen til at varetage deres respektive opgaver.

4. Uanset stk. 3 kan enhver operation underkastes mere end én revision, hvis revisionsmyndigheden ud

fra sit professionelle skøn konkluderer, at det ikke er muligt at udarbejde en gyldig revisionserklæring.

5. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis:

152

a) der er en specifik risiko for uregelmæssigheder eller en mistanke om svig

b) der er behov for at genudføre revisionsmyndighedens arbejde for at opnå sikkerhed for, at det fungerer

effektivt

c) der er dokumentation for en alvorlig mangel i revisionsmyndighedens arbejde.

Artikel 81

Forvaltningsverificeringer og revisioner af finansielle instrumenter

1. Forvaltningsmyndigheden foretager kun forvaltningsverificeringer på stedet, jf. artikel 74, stk. 1,

vedrørende de organer, der gennemfører det finansielle instrument, og, i forbindelse med garantifonde,

vedrørende de organer, der leverer de underliggende nye lån. Forvaltningsmyndigheden kan forlade sig

på verificeringer, der er foretaget af eksterne organer, og undlade at foretage forvaltningsverificeringer

på stedet, forudsat at den har tilstrækkeligt bevis for disse eksterne organers kompetence.

2. Forvaltningsmyndigheden må ikke foretage verificeringer på stedet vedrørende EIB eller andre

internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær.

EIB eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, skal imidlertid

fremlægge kontrolrapporter for forvaltningsmyndigheden til støtte for betalingsanmodningerne.

3. Revisionsmyndigheden foretager systemrevisioner og revisioner af operationer, jf. artikel 77, 79 eller

83, alt efter hvad der er relevant, vedrørende de organer, der gennemfører det finansielle instrument, og,

i forbindelse med garantifonde, vedrørende de organer, der leverer de underliggende nye lån.

Revisionsresultaterne fra eksterne revisorer for organer, der gennemfører det finansielle instrument, kan

af revisionsmyndigheden tages i betragtning med henblik på den generelle sikkerhed, og

revisionsmyndigheden kan på dette grundlag beslutte at begrænse sit eget revisionsarbejde.

4. I forbindelse med garantifonde må de organer, der er ansvarlige for revision af programmer, kun

foretage revisioner af de organer, der yder nye underliggende lån, når en eller flere af følgende situationer

opstår:

a)Bilag, der dokumenterer støtten fra det finansielle instrument til de endelige modtagere, findes ikke hos

forvaltningsmyndigheden eller de organer, der gennemfører det finansielle instrument.

b)Der er tegn på, at de dokumenter, der findes hos forvaltningsmyndigheden eller de organer, der

gennemfører det finansielle instrument, ikke giver et retvisende og nøjagtigt billede af den ydede støtte.

5. Revisionsmyndigheden må ikke foretage revisioner vedrørende EIB eller andre internationale

finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, angående finansielle instrumenter, der

gennemføres af dem.

EIB eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, skal imidlertid

for Kommissionen og revisionsmyndigheden fremlægge en årlig revisionsrapport, der er udarbejdet af

deres eksterne revisorer, ved udgangen af hvert kalenderår. Rapporten skal omfatte de elementer, der er

angivet i bilag XXI, og udgøre grundlaget for revisionsmyndighedens arbejde.

6. EIB eller andre internationale finansielle institutioner skal give programmyndighederne alle de

dokumenter, der er nødvendige for at de kan opfylde deres forpligtelser.

Artikel 82

Adgang til dokumenter

153

1. Uden at det berører statsstøttereglerne, sikrer forvaltningsmyndigheden, at alle bilag i tilknytning til

en operation, der støttes af fondene, opbevares på et passende niveau i fem år regnet fra den 31. december

i det år, hvor den sidste betaling fra forvaltningsmyndigheden til støttemodtageren er foretaget.

2. Den i stk. 1 omhandlede periode afbrydes, hvis der indledes søgsmål, eller hvis Kommissionen

fremsætter anmodning herom.

KAPITEL III

Tillid til nationale forvaltningssystemer

Artikel 83

Udvidede proportionale ordninger

Medlemsstaten kan anvende følgende udvidede proportionale ordninger for et programs forvaltnings- og

kontrolsystem, forudsat at betingelserne i artikel 84 er opfyldt:

a)Uanset artikel 74, stk. 1, litra a), og artikel 74, stk. 2, kan forvaltningsmyndigheden nøjes med at

anvende nationale procedurer til at foretage forvaltningsverificeringer.

b)Uanset artikel 77, stk. 1, om systemrevisioner og artikel 79, stk. 1 og 3, om revision af operationer kan

revisionsmyndigheden begrænse sin revisionsaktivitet til revision af operationer, som omfatter en

stikprøve, baseret på en statistisk udvælgelse af 30 stikprøveenheder for det pågældende program eller

den pågældende gruppe af programmer.

Med henblik på forvaltningsverificeringer som omhandlet i første afsnit, litra a), kan

forvaltningsmyndigheden forlade sig på verificeringer, der er foretaget af eksterne organer, forudsat at

den har tilstrækkeligt bevis for disse organers kompetence.

Hvad angår første afsnit, litra b), kan revisionsmyndigheden, hvis populationen består af færre end 300

stikprøveenheder, anvende en ikkestatistisk metode til udvælgelse af stikprøver, jf. artikel 79, stk. 2.

Kommissionen skal begrænse sine egne revisioner til en revision af revisionsmyndighedens arbejde

gennem en genudførelse kun på dens niveau, medmindre de tilgængelige oplysninger peger på en alvorlig

mangel i revisionsmyndighedens arbejde.

Artikel 84

Betingelser for anvendelse af udvidede proportionale ordninger

1. Medlemsstaten kan anvende de udvidede proportionale ordninger, jf. artikel 83, på et hvilket som

helst tidspunkt i løbet af programmeringsperioden, hvis Kommissionen i sine offentliggjorte årlige

aktivitetsrapporter for de sidste to år forud for en sådan beslutning fra en medlemsstat har bekræftet, at

programmets forvaltnings- og kontrolsystem fungerer effektivt, og at den samlede fejlprocent for hvert

år er 2 % eller derunder. Ved vurderingen af, om programmets forvaltnings- og kontrolsystem fungerer

effektivt, skal Kommissionen tage hensyn til den pågældende medlemsstats deltagelse i det forstærkede

samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed.

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende de udvidede proportionale ordninger, der er omhandlet i

artikel 83, underretter den Kommissionen om anvendelsen af sådanne ordninger. I sådanne tilfælde finder

ordningerne anvendelse fra begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår.

2. Ved begyndelsen af programmeringsperioden kan medlemsstaten anvende de udvidede proportionale

ordninger, der er omhandlet i artikel 83, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er opfyldt

for så vidt angår et lignende program gennemført i 2014-2020, og at de forvaltnings- og kontrolordninger,

154

der er etableret for programmet for 2021-2027, i vid udstrækning bygger på ordningerne for det

foregående program. I et sådant tilfælde finder ordningerne anvendelse fra programmets begyndelse.

3. Medlemsstaten opretter eller ajourfører i overensstemmelse hermed beskrivelsen af forvaltnings- og

kontrolsystemet og revisionsstrategien, der er fastsat i artikel 69, stk. 11, og artikel 78.

Artikel 85

Tilpasning i programmeringsperioden

1. Hvis Kommissionen eller revisionsmyndigheden på grundlag af de udførte revisioner og den årlige

kontrolrapport konkluderer, at betingelserne i artikel 84 ikke længere er opfyldt, skal Kommissionen

anmode revisionsmyndigheden om at udføre yderligere revisionsarbejde i overensstemmelse med

artikel 69, stk. 3, og sikre sig, at der træffes afhjælpende foranstaltninger.

2. Hvis den efterfølgende årlige kontrolrapport bekræfter, at betingelserne fortsat ikke er opfyldt, hvilket

dermed begrænser den sikkerhed, der ydes til Kommissionen om, at forvaltnings- og kontrolsystemerne

fungerer effektivt, og om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne, skal Kommissionen

anmode revisionsmyndigheden om at foretage systemrevisioner.

3. Kommissionen kan, efter at have givet medlemsstaten lejlighed til at fremsætte bemærkninger,

underrette medlemsstaten om, at de udvidede proportionale ordninger, jf. artikel 83, ikke længere finder

anvendelse fra begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår.

AFSNIT VII

FINANSIEL FORVALTNING, INDGIVELSE OG GENNEMGANG AF REGNSKABER OG

FINANSIELLE KORREKTIONER

KAPITEL I

Finansiel forvaltning

Afdeling I

Generelle regnskabsbestemmelser

Artikel 86

Budgetforpligtelser

1. Afgørelsen om godkendelse af programmet, jf. artikel 23, udgør en finansieringsafgørelse som

omhandlet i finansforordningens artikel 110, stk. 1, og meddelelsen heraf til den pågældende medlemsstat

udgør en retlig forpligtelse.

I afgørelsen fastsættes det samlede EU-bidrag pr. fond og pr. år. For programmer under målet om

investeringer i beskæftigelse og vækst skal et beløb svarende til 50 % af bidraget for årene 2026 og 2027

(»fleksibilitetsbeløb«) pr. program i hver enkelt medlemsstat imidlertid holdes tilbage og skal kun tildeles

endeligt til programmet efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse efter midtvejsgennemgangen i

overensstemmelse med artikel 18.

2. Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås af Kommissionen i

årlige rater for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027.

3. Uanset finansforordningens artikel 111, stk. 2, skal budgetforpligtelserne vedrørende første rate følge

efter Kommissionens vedtagelse af programmet.

155

Artikel 87

Anvendelse af euroen

Alle beløb, der er fastlagt i programmerne, og som indberettes eller anmeldes til Kommissionen af

medlemsstaterne, udtrykkes i euro.

Artikel 88

Tilbagebetaling

1. Enhver skyldig tilbagebetaling til EU-budgettet foretages før den forfaldsdato, der er anført i

indtægtsordren, som er udstedt i henhold til finansforordningens artikel 98. Forfaldsdatoen er den sidste

dag i den anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.

2. Enhver forsinkelse i tilbagebetalingen giver anledning til morarenter fra forfaldsdatoen indtil datoen

for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender i sine

vigtigste refinansieringstransaktioner den første arbejdsdag i den måned, hvor beløbet forfalder til

betaling, forhøjet med 1�½ procentpoint.

Afdeling II

Bestemmelser om betalinger til medlemsstater

Artikel 89

Betalingstyper

Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af saldoen for

regnskabsåret.

Artikel 90

Forfinansiering

1. Kommissionen betaler forfinansiering på grundlag af den samlede støtte fra fondene fastsat i

afgørelsen om godkendelse af programmet.

2. Forfinansieringen for hver fond udbetales i årlige rater inden den 1. juli hvert år, afhængigt af om der

er midler til rådighed, som følger:

2021: 0,5 %

2022: 0,5 %

2023: 0,5 %

2024: 0,5 %

2025: 0,5 %

156

2026: 0,5 %.

Hvis et program vedtages efter den 1. juli 2021, betales de tidligere rater i året for vedtagelsen.

3. Uanset stk. 2 fastsættes der i Interregforordningen særlige regler om forfinansiering for

Interregprogrammer.

4. Uanset stk. 2 fastsættes der i de fondsspecifikke forordninger særlige regler om forfinansiering for

programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV.

5. Det beløb, der er betalt som forfinansiering for årene 2021 og 2022, skal være udlignet i

Kommissionens regnskab hvert år og for årene 2023-2026 senest i det sidste regnskabsår i

overensstemmelse med artikel 100.

For programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, skal det beløb, der er betalt som forfinansiering,

være udlignet i Kommissionens regnskab senest i det sidste regnskabsår.

6. Eventuelle renter, som genereres af forfinansieringen, anvendes til det pågældende program på samme

måde som fondene og medtages i regnskabet for det sidste regnskabsår.

Artikel 91

Betalingsanmodninger

1. Medlemsstaten må højst indgive seks betalingsanmodninger pr. program pr. fond og pr. regnskabsår.

Der kan hvert år indgives én betalingsanmodning til enhver tid i hver periode mellem følgende datoer:

den 28. februar, den 31. maj, den 31. juli, den 31. oktober, den 30. november og den 31. december.

Den sidste betalingsanmodning, der er indgivet senest den 31. juli, anses for at være den endelige

betalingsanmodning for det regnskabsår, der afsluttedes den 30. juni.

Første afsnit finder ikke anvendelse på Interregprogrammer.

2. Betalingsanmodninger antages kun til behandling, hvis den senest forventede sikkerhedspakke, jf.

artikel 98, er indgivet.

3. Betalingsanmodninger indgives til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag XXIII

og omfatter pr. prioritet og, hvis det er relevant, pr. regionskategori:

a)de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har afholdt og betalt i forbindelse med

gennemførelsen af operationer, der er knyttet til specifikke målsætninger, for hvilke

grundforudsætningerne er opfyldt, og operationer, der er knyttet til specifikke målsætninger, for hvilke

grundforudsætningerne ikke er opfyldt, men som bidrager til opfyldelsen af grundforudsætningerne,

som indlæst i systemet hos det organ, der varetager regnskabsfunktionen

b)beløbet for teknisk bistand, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 36, stk. 5, litra b), hvis det

er relevant

c)de samlede offentlige bidrag, der er ydet eller skal ydes, og som er knyttet til specifikke målsætninger,

for hvilke grundforudsætningerne er opfyldt, og operationer, der er knyttet til specifikke målsætninger,

for hvilke grundforudsætningerne ikke er opfyldt, men som bidrager til opfyldelsen af

grundforudsætningerne, som indlæst i systemet hos det organ, der varetager regnskabsfunktionen

157

d)de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har afholdt og betalt i forbindelse med

gennemførelsen af operationer, der er knyttet til specifikke målsætninger, for hvilke

grundforudsætningerne ikke er opfyldt, med undtagelse af operationer, der bidrager til opfyldelsen af

grundforudsætningerne, som indlæst i systemet hos det organ, der varetager regnskabsfunktionen.

4. Uanset stk. 3, litra a), gælder følgende:

a)Hvis EU-bidraget ydes i medfør af artikel 51, litra a), er de beløb, der medtages i en

betalingsanmodning, de beløb, der begrundes med henvisning til fremskridtet med hensyn til

opfyldelsen af betingelser eller opnåelse af resultater i overensstemmelse med den afgørelse, der er

omhandlet i artikel 95, stk. 2, eller den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 95, stk. 4.

b)Hvis EU-bidraget ydes i medfør af artikel 51, litra c), d) og e), er de beløb, der medtages i en

betalingsanmodning, de beløb, der bestemmes i overensstemmelse med den afgørelse, der er omhandlet

i artikel 94, stk. 3, eller den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 94, stk. 4.

c)For de tilskudsformer, der er anført i artikel 53, stk. 1, første afsnit, litra b), c) og d), er de beløb, der

medtages i en betalingsanmodning, de omkostninger, der er beregnet på det relevante grundlag.

5. Uanset stk. 3 kan betalingsanmodningen, hvis der er tale om statsstøtte, omfatte forskud, som det

støtteydende organ har udbetalt til støttemodtageren på følgende kumulative betingelser:

a)Forskuddene er omfattet af en garanti ydet af en bank eller en anden finansiel institution, som er

etableret i medlemsstaten, eller omfattet af en ordning, hvorved en offentlig enhed eller medlemsstaten

stiller en garanti.

b)Forskuddene overstiger ikke 40 % af den samlede støtte, der ydes til en støttemodtager med henblik på

en bestemt operation.

c)Forskuddene modsvares af udgifter afholdt af støttemodtagerne i forbindelse med operationens

gennemførelse, og understøttes af kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med tilsvarende bevisværdi

senest tre år efter det år, hvor forskuddet er udbetalt, eller den 31. december 2029, alt efter hvilken dato

der kommer først; i modsat fald korrigeres den efterfølgende betalingsanmodning i overensstemmelse

hermed.

Hver betalingsanmodning, der omfatter forskud af denne type, skal særskilt oplyse det samlede beløb,

der er udbetalt fra programmet som forskud, det beløb, der modsvares af udgifter afholdt af

støttemodtagerne inden for tre år efter udbetalingen af forskuddet i overensstemmelse med litra c), og det

beløb, der ikke modsvares af udgifter afholdt af støttemodtagerne og for hvilket treårsperioden endnu

ikke er udløbet.

6. Uanset denne artikels stk. 3, litra c), skal det offentlige bidrag svarende til udgifterne i en

betalingsanmodning, for så vidt angår støtteordninger i henhold til artikel 107 i TEUF, være betalt til

støttemodtagerne af det støtteydende organ.

Artikel 92

Særlige elementer gældende for finansielle instrumenter i betalingsanmodninger

1. Hvis der gennemføres finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, skal de

betalingsanmodninger, der indgives i overensstemmelse med bilag XXIII, omfatte de samlede beløb, der

er udbetalt, eller, i tilfælde af garantier, de beløb, der er afsat i henhold til garantikontrakter, af

forvaltningsmyndigheden til slutmodtagere, jf. artikel 68, stk. 1, litra a), b) og c).

158

2. Hvis der gennemføres finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 59, stk. 2, skal

betalingsanmodninger, der omfatter udgifter vedrørende finansielle instrumenter, indgives i

overensstemmelse med følgende betingelser:

a)Det beløb, som er medtaget i den første betalingsanmodning, er blevet betalt til finansielle instrumenter

og kan udgøre op til 30 % af de samlede programbidrag, der er indgået forpligtelser for til de finansielle

instrumenter under den relevante finansieringsaftale, i overensstemmelse med den relevante prioritet

og regionskategori, hvis det er relevant.

b)Det beløb, som er medtaget i de efterfølgende betalingsanmodninger indgivet i

støtteberettigelsesperioden, omfatter de støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 68, stk. 1.

3. Det beløb, som er medtaget i den første betalingsanmodning, jf. stk. 2, litra a), skal være udlignet i

Kommissionens regnskab senest i det sidste regnskabsår.

Der oplyses særskilt herom i betalingsanmodninger.

Artikel 93

Fælles regler for betalinger

1. Med forbehold af artikel 15, stk. 5 og 6, og forudsat at der er finansiering til rådighed, foretager

Kommissionen mellemliggende betalinger senest 60 dage efter, at den har modtaget en

betalingsanmodning.

2. Hver betaling henføres til den tidligst indgåede budgetforpligtelse for den pågældende fond og

regionskategori. Kommissionen refunderer som mellemliggende betalinger 95 % af de beløb, der er

medtaget i betalingsanmodningen, og som fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen for hver

prioritet på de samlede støtteberettigede udgifter eller på det offentlige bidrag, alt efter hvad der er

relevant. Kommissionen fastsætter de resterende beløb, der skal refunderes eller inddrives, når den

beregner saldoen i overensstemmelse med artikel 100.

3. Støtte fra fondene til en prioritet i form af mellemliggende betalinger må ikke overstige støtten fra

fondene til prioriteten som fastsat i afgørelsen om godkendelse af programmet.

4. Hvor EU-bidraget tager en af de former, der er anført i artikel 51, må Kommissionen ikke betale mere

end det beløb, som medlemsstaten har anmodet om.

5. Støtten fra fondene til en prioritet ved betaling af saldoen for det sidste regnskabsår må ikke overstige

nogen af følgende beløb:

a) det offentlige bidrag, der angives i betalingsanmodninger

b) støtte fra fondene, som er betalt eller skal betales til støttemodtagere

c) det beløb, som medlemsstaten har anmodet om.

Beløb, som refunderes i medfør af artikel 36, stk. 5, tages ikke i betragtning med henblik på beregning af

det loft, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, litra b).

6. Efter anmodning fra en medlemsstat kan mellemliggende betalinger forhøjes med 10 % over den

medfinansieringssats, der gælder for hver prioritet for fondene, hvis en medlemsstat opfylder en af

følgende betingelser efter den 1. juli 2021:

a)Medlemsstaten modtager et lån fra Unionen i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010

(

159

b)Medlemsstaten modtager mellemfristet finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme

som oprettet ved traktaten af 2. februar 2012 om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme

eller som omhandlet i forordning (EF) nr. 332/2002, betinget af gennemførelse af et makroøkonomisk

tilpasningsprogram.

c)Medlemsstaten får stillet finansiel bistand til rådighed, betinget af gennemførelse af et makroøkonomisk

tilpasningsprogram som præciseret i forordning (EU) nr. 472/2013.

Den forhøjede sats, som højst kan udgøre 100 %, finder anvendelse på betalingsanmodninger indtil

udgangen af det kalenderår, hvor den dertil knyttede finansielle bistand ophører.

7. Stk. 6 finder ikke anvendelse på Interregprogrammer.

Artikel 94

EU-bidrag baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster

1. Kommissionen kan refundere EU-bidraget til et program på grundlag af enhedsomkostninger, faste

beløb og faste takster i overensstemmelse med artikel 51, enten baseret på de beløb og takster, der er

godkendt ved en afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, eller fastsat i den

delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4.

2. For at gøre brug af et EU-bidrag til programmet på grundlag af enhedsomkostninger, faste beløb og

faste takster, skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen et forslag i overensstemmelse med

modellerne i bilag V og VI som en del af indgivelsen af programmet eller en anmodning om ændring

heraf.

De beløb og takster, som foreslås af medlemsstaten, fastlægges på grundlag af følgende og vurderes af

revisionsmyndigheden:

a) en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på et eller flere af følgende:

i) statistiske data, andre objektive oplysninger eller en sagkyndig vurdering

ii) verificerede historiske data

iii) anvendelse af sædvanlig bogføringspraksis

b)budgetforslag

c)de regler om tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der gælder i EU-politikker

for en lignende type operation

d)de regler for tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes under ordninger

for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation.

3. Ved afgørelsen om godkendelse af programmet eller ændring heraf fastsættes de typer af operationer,

der er omfattet af refusion på grundlag af enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, definitionen

160

og de beløb, der er dækket af disse enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, og metoder til

tilpasning af beløbene.

Medlemsstaterne refunderer støttemodtagerne med henblik på denne artikel. Denne refusion kan udgøres

af en hvilken som helst form for støtte.

Kommissionens og medlemsstaternes revisioner og forvaltningsverificeringer foretaget af

medlemsstaterne skal udelukkende have til formål at verificere, at betingelserne for Kommissionens

refusion er opfyldt.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til i overensstemmelse med artikel 114 at vedtage en delegeret

retsakt for at supplere denne artikel ved på EU-plan at definere enhedsomkostninger, faste beløb og faste

takster og fastsætte beløb og justeringsmetoder efter de fremgangsmåder, der er omhandlet i nærværende

artikels stk. 2, andet afsnit, litra a)-d).

5. Denne artikel finder ikke anvendelse på EU-bidrag til teknisk bistand, som refunderes i henhold til

artikel 51, litra e).

Artikel 95

EU-bidrag baseret på finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger

1. Kommissionen kan refundere EU-bidraget til hele eller en del af en prioritet i programmer baseret på

finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, i overensstemmelse med artikel 51, enten baseret på de

beløb, der er godkendt ved en afgørelse omhandlet i nærværende artikels stk. 2, eller fastsat i den

delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4. For at gøre brug af et EU-bidrag til

programmet baseret på finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, skal medlemsstaterne forelægge

Kommissionen et forslag i overensstemmelse med modellerne i bilag V og VI som en del af programmet

eller en anmodning om ændring heraf. Forslaget skal indeholde følgende oplysninger:

a) identificering af den pågældende prioritet og det samlede beløb, der er omfattet af finansiering, der

ikke er knyttet til omkostninger

b) en beskrivelse af den del af programmet og den type af operation, der er omfattet af finansiering, der

ikke er knyttet til omkostninger

c) en beskrivelse af de betingelser, der skal opfyldes, eller de resultater, der skal nås, samt en tidsplan

d) mellemliggende resultater, der udløser refusion fra Kommissionen

e) måleenheder

f) tidsplanen for refusion fra Kommissionen og relaterede beløb knyttet til fremskridt i opfyldelsen af

betingelser eller opnåelsen af resultater

g) de nærmere bestemmelser for verificering af de mellemliggende resultater og af opfyldelsen af

betingelser eller opnåelse af resultater

h) metoder til justering af beløbene, hvis det er relevant

i) de ordninger, der skal sikre revisionsspor i overensstemmelse med bilag XIII, og som dokumenterer

opfyldelsen af betingelser eller opnåelsen af resultater

161

j) den påtænkte type refusionsmetode, som anvendes til at refundere støttemodtageren eller -modtagerne

inden for den prioritet eller dele af en prioritet i programmer, som denne artikel vedrører.

2. Afgørelsen om godkendelse af programmet eller anmodningen om ændring heraf skal indeholde alle

de elementer, der er anført i stk. 1.

3. Medlemsstaterne refunderer støttemodtagerne med henblik på denne artikel. Denne refusion kan

udgøres af en hvilken som helst form for støtte.

Kommissionens og medlemsstaternes revisioner og forvaltningsverificeringer foretaget af

medlemsstaterne skal udelukkende have til formål at verificere, at betingelserne for Kommissionens

refusion er opfyldt, eller at resultaterne er opnået.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til i overensstemmelse med artikel 114 at vedtage en delegeret

retsakt for at supplere denne artikel ved at fastsætte beløb til finansiering på EU-plan, der ikke er knyttet

til omkostninger, pr. type operation, metoder til justering af beløbene og de betingelser, der skal opfyldes,

eller de resultater, der skal opnås.

Afdeling III

Afbrydelser og suspensioner

Artikel 96

Afbrydelse af betalingsfristen

1. Kommissionen kan afbryde betalingsfristen, undtagen for forfinansiering, i højst seks måneder, hvis

begge eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a)Der er begrundet mistanke om en alvorlig mangel, som der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger

for.

b)Det er nødvendigt, at Kommissionen foretager supplerende verificeringer efter at have modtaget

oplysninger om, at udgifterne i en betalingsanmodning muligvis knytter sig til en uregelmæssighed.

2. Medlemsstaten kan acceptere en forlængelse af afbrydelsesperioden på tre måneder.

3. Kommissionen begrænser afbrydelsen til den del af udgifterne, der er berørt af de elementer, der er

omhandlet i stk. 1, medmindre det er umuligt at identificere den berørte del af udgifterne. Kommissionen

underretter medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden skriftligt om årsagen til afbrydelsen og anmoder

dem om at rette op på situationen. Kommissionen bringer afbrydelsen til ophør, så snart der er truffet

foranstaltninger til at rette op på de elementer, der er omhandlet i stk. 1.

4. De fondsspecifikke regler for EHFAF kan fastsætte specifikke grundlag for afbrydelse af betalinger i

forbindelse med manglende overholdelse af de gældende regler i den fælles fiskeripolitik.

Artikel 97

Suspension af betalinger

1. Kommissionen kan suspendere alle eller en del af betalingerne, undtagen for forfinansiering, efter at

have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger, hvis en eller flere af følgende

betingelser er opfyldt:

162

a)Medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der

gav anledning til en afbrydelse i henhold til artikel 96.

b)Der foreligger en alvorlig mangel.

c)Udgifterne i betalingsanmodninger knytter sig til en uregelmæssighed, der ikke er blevet korrigeret.

d)Der foreligger en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en traktatbrudsprocedure i henhold

til artikel 258 i TEUF om et forhold, som rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af

udgifter.

2. Kommissionen bringer suspensionen af alle eller en del af betalingerne til ophør, når medlemsstaten

har truffet foranstaltninger til at rette op på de elementer, der er omhandlet i stk. 1.

3. De fondsspecifikke regler for EHFAF kan fastsætte specifikke grundlag for suspension af betalinger

i forbindelse med manglende overholdelse af de gældende regler i den fælles fiskeripolitik.

KAPITEL II

Indgivelse og gennemgang af regnskaber

Artikel 98

Regnskabers indhold og indgivelse

1. For hvert regnskabsår, for hvilket der er indgivet betalingsanmodninger, tilsender medlemsstaten

senest den 15. februar Kommissionen følgende dokumenter (»sikkerhedspakken«), som skal dække det

foregående regnskabsår:

a)regnskabet i overensstemmelse med modellen i bilag XXIV

b)den forvaltningserklæring, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1, litra f), i overensstemmelse med

modellen i bilag XVIII

c)den årlige revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 77, stk. 3, litra a), i overensstemmelse med

modellen i bilag XIX

d)den årlige kontrolrapport, der er omhandlet i artikel 77, stk. 3, litra b), i overensstemmelse med

modellen i bilag XX.

2. Den frist, der er omhandlet i stk. 1, kan undtagelsesvis forlænges af Kommissionen til den 1. marts

efter meddelelse fra den berørte medlemsstat.

3. Regnskabet skal for hver prioritet og, hvis det er relevant, for hver fond og regionskategori omfatte

følgende:

a) de samlede støtteberettigede udgifter, der er angivet i regnskabssystemer hos det organ, der varetager

regnskabsfunktionen, og som er medtaget i den endelige betalingsanmodning for regnskabsåret, og de

samlede tilsvarende offentlige bidrag, der er ydet eller skal ydes, og som er knyttet til specifikke

målsætninger, for hvilke grundforudsætningerne er opfyldt, og operationer, der er knyttet til specifikke

målsætninger, for hvilke grundforudsætningerne ikke er opfyldt, men som bidrager til opfyldelsen af

grundforudsætningerne

163

b) de beløb, der er trukket tilbage i løbet af regnskabsåret

c) de offentlige bidrag, der er betalt til finansielle instrumenter

d) for hver prioritet en forklaring på eventuelle differencer mellem de beløb, der er angivet i henhold til

litra a), og de beløb, der er angivet i betalingsanmodningerne for det samme regnskabsår.

4. Sikkerhedspakken må ikke vedrøre de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagere har

afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer, eller det tilsvarende offentlige bidrag,

der er ydet eller skal ydes, og som er knyttet til specifikke målsætninger, for hvilke

grundforudsætningerne ikke er opfyldt, med undtagelse af operationer, der bidrager til opfyldelsen af

grundforudsætningerne.

5. Regnskabet antages ikke til behandling, hvis medlemsstaterne ikke har foretaget de nødvendige

korrektioner med henblik på at reducere restfejlprocenten med hensyn til lovligheden og den formelle

rigtighed af de udgifter, der indgår i regnskabet, til 2 % eller derunder.

6. Medlemsstaterne skal navnlig fraregne følgende i regnskabet:

a)uregelmæssigheder på udgiftssiden, der har været genstand for finansielle korrektioner i

overensstemmelse med artikel 103

b) udgifter, der er genstand for en igangværende vurdering af deres lovlighed og formelle rigtighed

c)andre beløb, som er nødvendige for at reducere restfejlprocenten for de udgifter, der er angivet i

regnskaberne, til 2 % eller derunder.

Medlemsstaten kan medtage udgifter, der er omfattet af første afsnit, litra b), i en betalingsanmodning i

efterfølgende regnskabsår, når deres lovlighed og formelle rigtighed er bekræftet.

7. Medlemsstaten kan korrigere uregelmæssige beløb, som den har konstateret efter indgivelsen af det

regnskab, hvori beløbene er medtaget, ved at foretage de tilsvarende tilpasninger for det regnskabsår, i

hvilket uregelmæssigheden blev konstateret, jf. dog artikel 104.

8. Som en del af sikkerhedspakken indgiver medlemsstaten for det sidste regnskabsår den endelige

præstationsrapport, jf. artikel 43, eller den sidste årlige præstationsrapport for AMIF, FIS eller IGFV.

Artikel 99

Regnskabsgennemgang

Kommissionen forvisser sig om, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende, senest den 31.

maj i året efter regnskabsårets afslutning, medmindre artikel 102 finder anvendelse.

Artikel 100

Beregning af saldoen

1. Når Kommissionen fastsætter beløb med udgiftsvirkning for fondene for regnskabsåret og de deraf

følgende tilpasninger i forhold til betalinger til medlemsstaten tager den hensyn til:

a)de beløb i regnskabet, der er omhandlet i artikel 98, stk. 3, litra a), og for hvilke medfinansieringssatsen

for hver prioritet skal anvendes

164

b)de samlede mellemliggende betalinger foretaget af Kommissionen i løbet af det pågældende

regnskabsår

c)forfinansieringsbeløbet for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF for årene 2021

og 2022.

2. Hvis der skal inddrives et beløb fra medlemsstaten, gøres det til genstand for en indtægtsordre fra

Kommissionen, som, når det er muligt, skal udføres ved modregning af beløb, der skal betales til

medlemsstaten ved senere betalinger til samme program. En sådan inddrivelse udgør ikke en finansiel

korrektion og reducerer ikke støtten fra fondene til programmet. Det inddrevne beløb udgør

formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 3.

Artikel 101

Procedure for regnskabsgennemgang

1. Proceduren i artikel 102 finder anvendelse i begge eller et af følgende tilfælde:

a)Revisionsmyndigheden har afgivet en erklæring med forbehold eller en negativ revisionserklæring af

årsager, der vedrører fuldstændigheden, nøjagtigheden og rigtigheden af regnskabet.

b)Kommissionen er i besiddelse af dokumentation, der rejser tvivl om pålideligheden af en

revisionserklæring uden forbehold.

2. I alle andre tilfælde beregner Kommissionen beløbet med udgiftsvirkning for fondene i

overensstemmelse med artikel 100 og foretager de pågældende betalinger eller inddrivelser før den 1.

juli. En sådan betaling eller inddrivelse udgør godkendelsen af regnskaberne.

Artikel 102

Kontradiktorisk procedure i forbindelse med regnskabsgennemgang

1. Hvis revisionsmyndigheden afgiver en revisionserklæring med forbehold eller en negativ

revisionserklæring af årsager, der vedrører fuldstændigheden, nøjagtigheden og rigtigheden af

regnskabet, anmoder Kommissionen medlemsstaten om at revidere regnskabet og på ny indgive de

dokumenter, der er omhandlet i artikel 98, stk. 1, inden for en måned.

Hvis følgende gør sig gældende ved udløbet af den frist, der er fastsat i første afsnit:

a)revisionserklæringen er uden forbehold, finder artikel 100 anvendelse, og Kommissionen betaler

eventuelle yderligere forfaldne beløb eller foretager inddrivelse inden for to måneder

b)revisionserklæringen fortsat er med forbehold eller dokumenter ikke på ny er indgivet af

medlemsstaten, finder stk. 2, 3 og 4 anvendelse.

2. Hvis revisionserklæringen er med forbehold af årsager, der vedrører regnskabets fuldstændighed,

nøjagtighed og rigtighed, eller hvis revisionserklæringen fortsat er upålidelig, underretter Kommissionen

medlemsstaten om det beløb, der har udgiftsvirkning for fondene for regnskabsåret.

3. Hvis medlemsstaten erklærer sig enig i beløbet omhandlet i denne artikels stk. 2 inden for en måned,

betaler Kommissionen inden for to måneder eventuelle yderligere forfaldne beløb eller foretager

inddrivelse i overensstemmelse med artikel 100.

4. Hvis medlemsstaten ikke er enig i det beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, skal

Kommissionen fastlægge det beløb, der har udgiftsvirkning for fondene for regnskabsåret. En sådan

165

handling udgør ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke støtten fra fondene til programmet.

Kommissionen betaler inden for to måneder eventuelle yderligere forfaldne beløb eller foretager

inddrivelse i overensstemmelse med artikel 100.

5. Med hensyn til det sidste regnskabsår skal Kommissionen betale eller inddrive den årlige

regnskabssaldo for programmer, der støttes af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF,

senest to måneder efter datoen for godkendelse af den endelige præstationsrapport, der er omhandlet i

artikel 43.

KAPITEL III

Finansielle korrektioner

Artikel 103

Medlemsstaternes finansielle korrektioner

1. Medlemsstaterne skal beskytte EU-budgettet og anvende finansielle korrektioner ved at annullere hele

eller en del af støtten fra fondene til en operation eller et program, hvis det konstateres, at udgifter anmeldt

til Kommissionen er behæftet med uregelmæssigheder.

2. De finansielle korrektioner registreres i regnskabet for det regnskabsår, i hvilket annulleringen

besluttes.

3. Annulleret støtte fra fondene kan genanvendes inden for det pågældende program, undtagen til en

operation, som var genstand for den pågældende korrektion, eller, hvis der foretages en finansiel

korrektion i forbindelse med en systembetinget uregelmæssighed, til en af de operationer, der er berørt af

den systembetingede uregelmæssighed.

4. De fondsspecifikke regler for EHFAF kan fastsætte specifikke grundlag for medlemsstaternes

finansielle korrektioner i forbindelse med manglende overholdelse af de gældende regler i den fælles

fiskeripolitik.

5. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan et bidrag, som er annulleret i henhold til denne artikel som følge af en

enkeltstående uregelmæssighed, i forbindelse med operationer, der omfatter finansielle instrumenter,

genanvendes til den samme operation på følgende betingelser:

a)hvis den uregelmæssighed, der førte til bidragets annullation, opdages hos slutmodtageren: kun til andre

slutmodtagere inden for samme finansielle instrument

b)hvis den uregelmæssighed, der førte til bidragets annullation, opdages hos det organ, der gennemfører

den særlige fond, når et finansielt instrument gennemføres gennem en struktur med en holdingfond:

kun til andre organer, der gennemfører særlige fonde.

Hvis den uregelmæssighed, der førte til bidragets annullation, opdages hos det organ, der gennemfører

holdingfonden, eller hos det organ, der gennemfører den særlige fond, når et finansielt instrument

gennemføres gennem en struktur uden en holdingfond, må det annullerede bidrag ikke genanvendes til

den samme operation.

Hvis der foretages en finansiel korrektion på grund af en systembetinget uregelmæssighed, må det

annullerede bidrag ikke genanvendes til nogen operation berørt af den systembetingede uregelmæssighed.

6. De organer, der gennemfører finansielle instrumenter, betaler de programbidrag, der er berørt af

uregelmæssigheder, tilbage til medlemsstaterne sammen med renter og enhver anden indtjening, der

genereres af de pågældende bidrag.

166

De organer, der gennemfører finansielle instrumenter, skal ikke betale de beløb, der er omhandlet i første

afsnit, tilbage til medlemsstaterne, forudsat at de pågældende organer for en given uregelmæssighed kan

bevise, at følgende betingelser alle er opfyldt:

a)Uregelmæssigheden optrådte hos slutmodtagere eller, hvis der er tale om en holdingfond, hos de

organer, der gennemfører særlige fonde, eller hos slutmodtagere.

b)De organer, der gennemfører finansielle instrumenter, opfyldte deres forpligtelser i forbindelse med de

programbidrag, der er berørt af uregelmæssigheden, i overensstemmelse med gældende ret og handlede

med den professionelle omhu, gennemsigtighed og grundighed, der forventes af et professionelt organ

med erfaring i at gennemføre finansielle instrumenter.

c)De beløb, der er berørt af uregelmæssigheden, kunne ikke inddrives, på trods af at de organer, der

gennemfører finansielle instrumenter, forfulgte alle relevante kontraktmæssige og juridiske muligheder

med den fornødne omhu.

Artikel 104

Kommissionens finansielle korrektioner

1. Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved at reducere støtten fra fondene til et program,

hvis den konkluderer, at:

a)der foreligger en alvorlig mangel, der truer den støtte fra fondene, der allerede er betalt til programmet

b)udgifter i godkendte regnskaber er behæftet med uregelmæssigheder og ikke blev opdaget og

indberettet af medlemsstaten

c)medlemsstaten ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 97 før Kommissionens indledning

af proceduren for finansielle korrektioner.

Hvis Kommissionen anvender faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner, skal dette ske i

overensstemmelse med bilag XXV.

2. Før Kommissionen træffer afgørelse om en finansiel korrektion, skal den underrette medlemsstaten

om sine konklusioner og give medlemsstaten mulighed for inden for to måneder at fremsætte sine

bemærkninger og påvise, at uregelmæssighedens faktiske omfang er mindre end det, der fremgår af

Kommissionens vurdering. Fristen kan forlænges efter gensidig aftale.

3. Hvis medlemsstaten ikke godtager Kommissionens konklusioner, indbyder Kommissionen

medlemsstaten til en høring for at sikre, at alle relevante oplysninger og bemærkninger foreligger, så de

kan danne grundlag for Kommissionens konklusioner om anvendelsen af den finansielle korrektion.

4. Kommissionen træffer afgørelse om en finansiel korrektion, idet den tager hensyn til

uregelmæssighedernes eller de alvorlige manglers omfang, hyppighed og finansielle virkninger, ved

hjælp af en gennemførelsesretsakt senest ti måneder efter datoen for høringen eller for indgivelse af

yderligere oplysninger som krævet af Kommissionen.

Når Kommissionen træffer afgørelse om en finansiel korrektion, skal den tage hensyn til alle indgivne

oplysninger og bemærkninger.

Hvis en medlemsstat accepterer den finansielle korrektion i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, første

afsnit, litra a) og c), før vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit,

kan medlemsstaten genanvende de pågældende beløb. Denne mulighed gælder ikke i tilfælde af en

finansiel korrektion i henhold til stk. 1, første afsnit, litra b).

167

5. De fondsspecifikke regler for EHFAF kan fastsætte specifikke grundlag for Kommissionens

finansielle korrektioner i forbindelse med manglende overholdelse af de gældende regler i den fælles

fiskeripolitik.

6. De fondsspecifikke regler for FRO kan fastsætte specifikke grundlag for Kommissionens finansielle

korrektioner i forbindelse med manglende opfyldelse af de mål, der er fastsat for FRO.

KAPITEL IV

Frigørelse

Artikel 105

Principper og regler for frigørelse

1. Kommissionen frigør ethvert beløb i et program, som ikke er blevet brugt til forfinansiering i

overensstemmelse med artikel 90, eller for hvilket der ikke er indgivet en betalingsanmodning i

overensstemmelse med artikel 91 og 92, senest den 31. december i det tredje kalenderår efter året for

indgåelsen af budgetforpligtelserne for årene 2021-2026.

2. Den del af forpligtelserne, som stadig er åben pr. 31. december 2029, frigøres, hvis sikkerhedspakken

og den endelige præstationsrapport for programmer, der støttes af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden,

FRO og EHFAF, ikke er blevet indgivet til Kommissionen inden for fristen fastsat i artikel 43, stk. 1.

Artikel 106

Undtagelser fra frigørelsesreglerne

1. Det beløb, frigørelsen berører, nedsættes med beløb svarende til den del af budgetforpligtelsen, for

hvilken:

a)operationerne er suspenderet ved en retslig procedure eller ved en rekurs med opsættende virkning, eller

b)det ikke har været muligt at forelægge en betalingsanmodning som følge af force majeure, der i

væsentlig grad berører gennemførelsen af hele eller en del af programmet.

De nationale myndigheder, som påberåber sig force majeure, skal påvise dens direkte konsekvenser for

gennemførelsen af hele eller en del af programmet.

2. Senest den 31. januar sender medlemsstaten Kommissionen oplysninger om de undtagelser, der er

omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), for det beløb, der skal anmeldes senest den 31. december i

det forudgående år.

Artikel 107

Procedure for frigørelse

1. På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har modtaget pr. 31. januar, underretter den

medlemsstaten om frigørelsesbeløbet på grundlag af disse oplysninger.

2. Medlemsstaten har to måneder til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte bemærkninger.

3. Senest den 30. juni forelægger medlemsstaten Kommissionen en ændret finansieringsplan, der for det

pågældende kalenderår afspejler det nedsatte støttebeløb for en eller flere prioriteter under programmet.

For programmer, der modtager støtte fra mere end én fond, nedsættes støtten for hver fond

forholdsmæssigt i forhold til de beløb, der berøres af frigørelsen, og som ikke havde været anvendt i det

pågældende kalenderår.

168

Hvis en sådan forelæggelse ikke finder sted, ændrer Kommissionen finansieringsplanen ved at reducere

bidraget fra fondene for det pågældende kalenderår. Denne reduktion tildeles forholdsmæssigt hver

prioritet forholdsmæssigt i forhold til de beløb, der berøres af frigørelsen, og som ikke havde været

anvendt i det pågældende kalenderår.

4. Kommissionen ændrer afgørelsen om godkendelse af programmet senest den 31. oktober.

AFSNIT VIII

FINANSIELLE RAMMER

Artikel 108

Den geografiske dækning af støtten til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst

1. EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden støtter målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i alle

regioner på niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder (»NUTS 2-regioner«),

jf. forordning (EF) nr. 1059/2003 som ændret ved forordning (EU) 2016/2066.

2. Midlerne fra EFRU og ESF+ til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst fordeles blandt

følgende tre kategorier af NUTS 2-regioner:

a)mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er under 75 % af det gennemsnitlige BNP pr.

indbygger i EU-27 (»mindre udviklede regioner«)

b)overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP pr.

indbygger i EU-27 (»overgangsregioner«)

c)mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 100 % af det gennemsnitlige BNP pr.

indbygger i EU-27 (»mere udviklede regioner«).

Klassificeringen af regioner i en af de tre regionskategorier fastslås på grundlag af, hvordan den enkelte

regions BNP pr. indbygger, målt i købekraftstandarder (PPS) og beregnet på grundlag af EU-tal for

perioden 2015-2017, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 i samme

referenceperiode.

3. Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger, målt

i PPS og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017, er mindre end 90 % af den

gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.

4. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt med en liste over de

regioner, der opfylder kriterierne for en af de tre regionskategorier, og de medlemsstater, der opfylder

kriterierne i stk. 3. Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

Artikel 109

Midler til økonomisk, social og territorial samhørighed

1. De midler til økonomisk, social og territorial samhørighed, der er til rådighed til budgetmæssige

forpligtelser i perioden 2021-2027 inden for FFR, udgør 330 234 776 621 EUR i 2018-priser for EFRU,

ESF+ og Samhørighedsfonden og 7 500 000 000 EUR i 2018-priser for FRO.

De midler, der er omhandlet i første afsnit, suppleres med et beløb på 10 000 000 000 EUR i 2018-priser

til foranstaltninger omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2020/2094

(

)

med henblik på

FRO-forordningen. Dette beløb udgør en ekstern formålsbestemt indtægt med henblik på

finansforordningens artikel 21, stk. 5.

169

Med henblik på programmering og efterfølgende optagelse i EU-budgettet indekseres de beløb, der er

nævnt i første og andet afsnit, med 2 % om året.

2. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der fastsætter den årlige

fordeling af de samlede midler for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden pr. medlemsstat under målet

om investeringer i beskæftigelse og vækst og, hvis det er relevant, pr. regionskategori i overensstemmelse

med de metoder, der er fastsat i bilag XXVI.

Ved den pågældende afgørelse fastsættes ligeledes den årlige fordeling af de samlede midler pr.

medlemsstat under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).

3. 0,35 % af de midler, der er omhandlet i stk. 1, første og andet afsnit, efter fradrag af støtten til CEF,

jf. artikel 110, stk. 3, tildeles teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

Artikel 110

Midler til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og til målet om europæisk territorialt

samarbejde (Interreg)

1. Midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst inden for FFR udgør 97,6 % af de

samlede midler (dvs. i alt 329 684 776 621 EUR) og fordeles således:

a) 61,3 % (dvs. i alt 202 226 984 629 EUR) til mindre udviklede regioner

b) 14,5 % (dvs. i alt 47 771 802 082 EUR) til overgangsregioner

c) 8,3 % (dvs. i alt 27 202 682 372 EUR) til mere udviklede regioner

d)12,9 % (dvs. i alt 42 555 570 217 EUR) til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden

e)0,6 % (dvs. i alt 1 927 737 321 EUR) som supplerende finansiering til regioner i den yderste periferi,

der er fastlagt i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol

nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994

f) 0,2 % (dvs. i alt 500 000 000 EUR) til interregionale innovationsinvesteringer

g) 2,3 % (dvs. i alt 7 500 000 000 EUR) til Fonden for Retfærdig Omstilling.

2. De midler, der er til rådighed for ESF+ under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, udgør

87 319 331 844 EUR.

Den supplerende finansiering til regionerne omhandlet i stk. 1, litra e), der tildeles ESF+, udgør

472 980 447 EUR.

3. Den støtte fra Samhørighedsfonden, der skal overføres til CEF, udgør 10 000 000 000 EUR. Den skal

bruges til transportinfrastrukturprojekter under hensyntagen til medlemsstaternes og regionernes behov

for investeringer i infrastruktur ved at iværksætte specifikke indkaldelser i overensstemmelse med CEF-

forordningen udelukkende i de medlemsstater, der er berettigede til finansiering fra Samhørighedsfonden.

Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de beløb, der skal overføres fra hver

medlemsstats samhørighedsfondstildeling til CEF, og som fastlægges på et pro rata-grundlag for hele

perioden.

Hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling nedsættes i overensstemmelse hermed.

De årlige bevillinger svarende til støtten fra Samhørighedsfonden, der er omhandlet i første afsnit, opføres

på de relevante budgetposter for CEF fra budgetproceduren 2021.

170

30 % af de midler, der overføres til CEF, skal være til rådighed umiddelbart efter overførslen for alle

medlemsstater, som er berettigede til finansiering fra Samhørighedsfonden, med henblik på finansiering

af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med CEF-forordningen.

Regler gældende for transportsektoren i henhold til CEF-forordningen finder anvendelse på de specifikke

indkaldelser, der er omhandlet i første afsnit. Indtil den 31. december 2023 skal udvælgelsen af

støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden med hensyn til

70 % af de midler, der overføres til CEF.

Fra og med den 1. januar 2024 skal midler, der overføres til CEF, og som ikke er afsat til et

transportinfrastrukturprojekt, stilles til rådighed for alle medlemsstater, der er berettigede til finansiering

fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med CEF-

forordningen.

For at støtte medlemsstater, som er berettigede til finansiering fra Samhørighedsfonden og vil kunne have

vanskeligheder med at udforme projekter, der har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad eller kvalitet, eller

begge dele, og som har en tilstrækkelig merværdi på EU-plan, gives der særlig opmærksomhed til teknisk

bistand, der har til formål at styrke den institutionelle kapacitet og effektiviteten i offentlige forvaltninger

og offentlige tjenester i forbindelse med udvikling og gennemførelse af projekter anført i CEF-

forordningen.

Kommissionen gør sit yderste for at sætte de medlemsstater, der er berettigede til finansiering fra

Samhørighedsfonden, i stand til inden udgangen af perioden 2021-2027 at opnå den størst mulige

udnyttelse af det beløb, som overføres til CEF, herunder gennem iværksættelse af supplerende

indkaldelser.

Særlig opmærksomhed og støtte i henhold til ottende og niende afsnit gives de medlemsstater, hvis BNI

pr. indbygger målt i PPS for perioden 2015-2017 er mindre end 60 % af den gennemsnitlige BNI pr.

indbygger i EU-27.

For så vidt angår medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger målt i PPS for perioden 2015-2017 er mindre

end 60 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27, garanteres indtil den 31. december 2024

70 % af 70 % af det beløb, som disse medlemsstater har overført til CEF.

4. 400 000 000 EUR af midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles det

europæiske initiativ for byområder under direkte eller indirekte forvaltning af Kommissionen.

5. 175 000 000 EUR af ESF+-midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles

tværnationalt samarbejde, der støtter innovative løsninger under direkte eller indirekte forvaltning.

6. Det beløb, der er nævnt i stk. 1, litra f), tildeles fra EFRU-midlerne under målet om investeringer i

beskæftigelse og vækst til interregionale innovative investeringer under direkte eller indirekte forvaltning.

7. Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udgør 2,4 % af de samlede midler,

der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2021-2027 (dvs. i alt

8 050 000 000 EUR).

8. Det beløb, der er nævnt i artikel 109, stk. 1, andet afsnit, er en del af midlerne til målet om

investeringer i beskæftigelse og vækst.

Artikel 111

Overførbare midler

1. Kommissionen kan acceptere et forslag fra en medlemsstat, i dens indgivelse af partnerskabsaftalen

eller i forbindelse med midtvejsgennemgangen, om overførsel:

171

a)af sammenlagt højst 5 % af de oprindelige tildelinger for mindre udviklede regioner til

overgangsregioner eller mere udviklede regioner og fra overgangsregioner til mere udviklede regioner

b)fra de mere udviklede regioners eller overgangsregionernes tildelinger til mindre udviklede regioner og

fra mere udviklede regioner til overgangsregioner.

Uanset første afsnit, litra a), kan Kommissionen acceptere en yderligere overførsel på op til 10 % af de

samlede tildelinger for mindre udviklede regioner til overgangsregioner eller mere udviklede regioner i

de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger målt i PPS for perioden 2015-2017 er mindre end 90 % af den

gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27. Midler fra eventuelle yderligere overførsler anvendes til at

bidrage til de politiske målsætninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a) og b).

2. De samlede tildelinger til de enkelte medlemsstater, for så vidt angår målet om investeringer i

beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), må ikke overføres

mellem disse mål.

3. Med henblik på at opretholde, at fondene yder et effektivt bidrag til de aktioner, der er omhandlet i

artikel 5, stk. 2, og uanset nærværende artikels stk. 2, kan Kommissionen under behørigt begrundede

omstændigheder og på den betingelse, der er fastsat i nærværende artikels stk. 4, ved hjælp af en

gennemførelsesretsakt acceptere et forslag fra en medlemsstat i forbindelse med dennes første indgivelse

af partnerskabsaftalen om at overføre en del af dens bevillinger for målet om europæisk territorialt

samarbejde til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst.

4. Andelen af målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) i den medlemsstat, der fremsætter

et forslag som omhandlet i stk. 3, må ikke være mindre end 35 % af den samlede tildeling til denne

medlemsstat vedrørende målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk

territorialt samarbejde (Interreg) og må efter overførsel ikke være mindre end 25 % af dette samlede

beløb.

Artikel 112

Fastlæggelse af medfinansieringssatser

1. Ved afgørelsen om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale

støtte fra fondene for hver prioritet.

2. For hver prioritet fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for prioriteten

finder anvendelse på begge eller en af følgende:

a) det samlede bidrag, herunder offentlige og private bidrag

b) det offentlige bidrag.

3. Medfinansieringssatsen for målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for hver prioritet må højst

udgøre:

a) 85 % for mindre udviklede regioner

b) 70 % for overgangsregioner, som i perioden 2014-2020 var klassificeret som mindre udviklede

regioner

c) 60 % for overgangsregioner

172

d) 50 % for mere udviklede regioner, som i perioden 2014-2020 var klassificeret som overgangsregioner

eller havde et BNP pr. indbygger på under 100 %

40 % for mere udviklede regioner.

De medfinansieringssatser, der er fastsat i første afsnit, litra a), finder også anvendelse på regionerne i

den yderste periferi, herunder den yderligere tildeling til regionerne i den yderste periferi.

Medfinansieringssatsen for Samhørighedsfonden for hver prioritet må højst udgøre 85 %.

Der kan i ESF+-forordningen fastsættes højere medfinansieringssatser i overensstemmelse med artikel 10

og 14 i nævnte forordning.

Medfinansieringssatsen, gældende for den region, hvor det eller de territorier, der er udpeget i de

territoriale planer for retfærdig omstilling, er beliggende, for den prioritet, der støttes af FRO, må højst

udgøre:

85 % for mindre udviklede regioner

70 % for overgangsregioner

50 % for mere udviklede regioner.

4. Medfinansieringssatsen for Interregprogrammerne må højst udgøre 80 %, undtagen i tilfælde hvor

Interregforordningen fastsætter højere medfinansieringssatser for Interregområde D og for eksterne

grænseoverskridende samarbejdsprogrammer.

5. De maksimale medfinansieringssatser, der er anført i stk. 3 og 4, forhøjes med ti procentpoint for

prioriteter, der udelukkende gennemføres via lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

6. Tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen,

kan finansieres med en sats på 100 %.

AFSNIT IX

DELEGEREDE

BEFØJELSER,

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER,

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 113

Delegation af beføjelser for så vidt angår visse bilag

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 114

for at ændre bilagene til denne forordning, undtagen bilag III, IV, XI, XIII, XIV, XXVII og XXVI, med

henblik på at tilpasse dem til ændringer, der indtræffer i løbet af programmeringsperioden.

Artikel 114

173

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte

betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 79, stk. 4, artikel 94, stk. 4, artikel 95, stk. 4,

og artikel 113, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. juli 2021.

3. Den i artikel 79, stk. 4, artikel 94, stk. 4, artikel 95, stk. 4, artikel 113 og artikel 117, stk. 2,

omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende

afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende

eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede

retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver

enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016

om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og

Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 79, stk. 4, artikel 94, stk. 4, artikel 95, stk. 4,

artikel 113 og artikel 117, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort

indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-

Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har

underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på

Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 115

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)

nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL II

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 116

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 2027 denne forordning op til revision i

overensstemmelse med artikel 177 i TEUF.

Artikel 117

Overgangsbestemmelser

1. Forordning (EU) nr. 1303/2013 eller enhver anden retsakt, som gælder for programmeringsperioden

2014-2020, finder fortsat kun anvendelse på operationelle programmer og operationer støttet af EFRU,

Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i nævnte

periode.

174

2. Den beføjelse, som Kommissionen tillægges i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013 til at

vedtage en delegeret retsakt om en europæisk adfærdskodeks for partnerskab, forbliver i kraft i

programmeringsperioden 2021-2027. Delegationen af beføjelser udøves i overensstemmelse med

nærværende forordnings artikel 114.

Artikel 118

Betingelser for operationer, som er genstand for en faseopdelt gennemførelse

1. Forvaltningsmyndigheden kan gå videre med udvælgelse af en operation, der består af anden fase af

en operation, som er udvalgt til støtte og påbegyndt i henhold til forordning (EU) nr. 1303/2013, forudsat

at følgende betingelser alle er opfyldt:

a)Den operation, som er udvalgt til støtte i henhold til forordning (EU) nr. 1303/2013, har to faser set ud

fra et finansielt synspunkt med særskilte revisionsspor.

b) De samlede omkostninger for operationen omhandlet i litra a) overstiger 5 000 000 EUR.

c)Udgifter medtaget i en betalingsanmodning i forbindelse med den første fase er ikke medtaget i nogen

betalingsanmodninger i forbindelse med den anden fase.

d)Den anden fase af operationen overholder gældende ret og er berettiget til støtte fra EFRU, ESF+,

Samhørighedsfonden eller EHFAF i henhold til bestemmelser i denne forordning eller i de

fondsspecifikke forordninger.

e)Medlemsstaten forpligter sig i den endelige gennemførelsesrapport eller, inden for rammerne af Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond, i den sidste årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i

overensstemmelse med artikel 141 i forordning (EU) nr. 1303/2013, til i programmeringsperioden at

fuldføre den anden og afsluttende fase og gøre den operationel.

2. Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på operationens anden fase.

Artikel 119

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i

overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2021

På Europa-Parlamentets vegne

D.M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand

(

) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 83.

(

) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 41.

(

) EUT C 17 af 14.1.2019, s. 1.

175

(

)

Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019 (EUT

C 108 af 26.3.2021, s. 638)

og Rådets førstebehandlingsholdning af

27.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 24. juni 2021 (endnu ikke offentliggjort i

EUT).

(

) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler

vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU)

nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og

afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT

L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme

af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT

L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(

)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for

partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT

L 74 af 14.3.2014, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og

resiliensfaciliteten (EUT

L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet

og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT

L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen

og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU

og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT

L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om

europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond og de eksterne

finansieringsinstrumenter (se side 159 i denne EUT).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig

Omstilling (se side 159 i denne EUT).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (se side 159 i denne EUT).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske

Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (se side 159 i denne EUT).

(

) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT

L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/783 af 29. april 2021 om oprettelse af et program for miljø- og

klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (EUT

L 172 af 17.5.2021, s. 53).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa

—

rammeprogrammet for forskning og innovation

—

og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT

L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(

)

Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det

indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT

L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der

foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT

L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(

)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers

finansielle interesser (EFT

L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(

)

Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på

stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre

uregelmæssigheder (EFT

L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(

)

Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse

af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT

L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet

mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT

L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(

) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

176

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT

L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(

)

Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme

for årene 2021-2027 (EUT

L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur

for regionale enheder (NUTS) (EUT

L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(

)

Kommissionens forordning (EU) 2016/2066 af 21. november 2016 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT

322 af 29.11.2016, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper

for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT

L 55 af

28.2.2011, s. 13).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser

for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT

L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (EUT

L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (EUT

L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (EUT

L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU) 2021/1060 (EUT

L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(

)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT

L 352 af 24.12.2013, s. 1).

(

)

Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (EUT

L 190 af 28.6.2014,

s. 45).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe

for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT

L 210 af 31.7.2006, s. 19).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT

L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion

af makroøkonomiske ubalancer (EUT

L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(

)

Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i

forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT

L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(

)

Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet

betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT

L 53 af 23.2.2002, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og

budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn

til deres finansielle stabilitet (EUT

L 140 af 27.5.2013, s. 1).

(

)

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning

og samordning af økonomiske politikker (EFT

L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og

programmers indvirkning på miljøet (EFT

L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(

)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 af 6. februar 2017 om EU-fiskerflåderegistret (EUT

L 34

af 9.2.2017, s. 9).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den

offentlige sektors informationer (EUT

L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF (EUT

L 94 af 28.3.2014, s. 65).

177

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af

kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT

L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet (EUT

L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(

)

Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme

(EUT

L 118 af 12.5.2010, s. 1).

(

)

Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte

for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT

L 433I af 22.12.2020, s. 23).

178