ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 385
Offentligt

30. juni 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)321, KOM(2021)322, KOM(2021)326, KOM(2021)328,

KOM(2021)332, KOM(2021)338, KOM(2021)339, KOM(2021)340, KOM(2021)341,

KOM(2021)344, KOM(2021)349, KOM(2021)351

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Pakke vedr. bæredygtig finansiering

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Præsentation af det slovenske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsministe-

riet

5) Rådskonklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på G20-finansministermøderne 9.-10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 2 af 38

Dagsordenspunkt 2:

Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen ventes ultimo juli 2021 at fremsætte forslag om nye EU-tiltag til styrkelse af be-

kæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, herunder forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndig-

hed og mere harmoniserede EU-regler. Sagen vil evt. være på ECOFIN 13. juli 2021. Forslagene

vil efter fremsættelsen skulle behandles i EU’s lovgivningsprocedure.

Forslagene følger op på en handlingsplan fra Kommissionen fra maj 2020 samt ECOFIN -kon-

klusioner fra december 2019 og november 2020.

Regeringen har et meget stort fokus på at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der også over for disse typer af kriminalitet bliver slået hårdt ned. Regeringen

støtter arbejdet med en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler, hvor der

skal sikres merværdi og samspil med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Der tages nærmere

stilling til Kommissionens forslag til nye tiltag, når de fremsættes.

Der udarbejdes i henhold til den sædvanlige EU-procedure grund- og nærhedsnotater om forslagene,

ligesom forslagene forelægges for Folketingets Europaudvalg ifm. forhandlingerne i Rådet.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5.

december 2019 og 4. november 2020 om rådskonklusioner samt samlenotat om Kommissionens

handlingsplan forelagt forud for ECOFIN 19. maj 2020.

2. Baggrund

EU-landene arbejder aktuelt på forberedelsen af nye tiltag til at styrke bekæmpelsen

af hvidvask og finansiering af terrorisme i EU-landene

(”Anti-Money

Laundering

and Countering Financing of Terrorism” – AML/CFT, herefter ’hvidvask’). Tiltag

er bl.a. en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler på

hvidvaskområdet. Det bemærkes, at hvidvasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for

EU-landene.

Kommissionen offentliggjorde primo maj 2020 en handlingsplan for nye EU-tiltag

til hvidvaskbekæmpelse,

jf. bilag 1.

Handlingsplanen indgår i en ny EU-strategi på

På det finansielle område er det iht. hvidvaskdirektivet den nationale kompetente hvidvasktilsynsmyndighed

i et værtsland, dvs. et land hvor en filial eller datterselskab af en udenlandsk finansiel virksomhed er hjemme-

hørende, der er rette kompetente tilsynsmyndighed fsva. overholdelse af hvidvaskdirektivet, uanset at den på-

gældende finansielle virksomhed i øvrigt er underlagt tilsyn fra sit hjemlands prudentielle tilsynsmyndighed.

Hjemlandets hvidvasktilsynsmyndighed, dvs. det land hvor modervirksomheden er hjemmehørende, er der-

imod ansvarlig for tilsynet med de koncernpolitikker mv., som kræves i henhold til hvidvaskreglerne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 3 af 38

hvidvaskområdet, som også indeholder en ny metode til at identificere lande uden

for EU (tredjelande) med høj risiko for hvidvask.

Kommissionens handlingsplan suppleres af konklusioner besluttet på ECOFIN 5.

december 2019 og 4. november 2020 om EU’s strategiske prioriteter for nye tiltag

på hvidvaskområdet,

jf. bilag 2.

EU-landene anmodede i konklusionerne bl.a. Kom-

missionen om at prioritere og fremsætte forslag til at harmonisere EU-reglerne på

hvidvaskområdet (”EU single rule book”), etableringen af en EU-hvidvasktilsyns-

myndighed og at styrke samarbejde og informationsudveksling mellem finansielle

efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” –

FIUs).

Arbejdet med nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask skal ses i lyset af en række

hvidvaskskandaler de senere år involverende kreditinstitutter i EU-landene. Kom-

missionen offentliggjorde i juli 2019 som en del af en større hvidvaskpakke en ana-

lyse (såkaldt ”post-mortem” analyse)

af nogle af de seneste hvidvasksager involve-

rende europæiske kreditinstitutter. Kommissionen konkluderer i rapporten bl.a., at

der i de konkrete sager var lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige svagheder, at en

sammenhængende og effektiv gennemførelse af fælles regler endnu ikke er sikret i

EU og at der ikke er tilstrækkelig klarhed over tilsynsforpligtelser, særligt i grænse-

overskridende situationer.

Ifølge Kommissionen kan de identificerede udfordrin-

ger bl.a. håndteres ved at lave ensartede regler gennem en EU-forordning, samt ved

at etablere et EU-organ med kompetencer på hvidvaskområdet.

Arbejdet bygger på allerede besluttede EU-initiativer de senere år. Det gælder sær-

ligt 4. og 5. hvidvaskdirektiv (”Anti-Money Laundering Directive” –

AMLD),

jf.

bilag 3.

Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det mu-

ligt for EU-landene at have strammere regler nationalt.

Derudover har Rådet og Europa-Parlamentet i 2019 vedtaget en revision af forord-

ningen om de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (”European Supervisory

Authorities” –

ESA). Med revisionen blev den europæiske banktilsynsmyndighed

(”European Banking Authority” –

EBA) givet en række specifikke nye kompetencer

på hvidvaskområdet.

Link til handlingsplan og ny metode vedr. højrisikotredjelande, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publica-

tions/200507-anti-money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

Link til ECOFIN’s konklusioner, hhv. december 2019 og november 2020:

https://www.consilium.eu-

ropa.eu/en/press/press-releases/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-priorities-for-further-

reforms/

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12608-2020-INIT/en/pdf.

I Danmark er FIU’en Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK).

Link til post-mortem analyse:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_assessing_recent_alle-

ged_money-laundering_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.

Bl.a. blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og gjort permanent. Udvalget skal stå for centraliseret indsamling af

data, ligesom det skal overvåge og analysere nationale hvidvaskmyndigheders indsats. EBA er en uafhængig

EU-myndighed, som arbejder på at sikre en effektivt og konsekvent regulering og tilsyn med EU -landenes

kreditinstitutter, og hvor de nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret (fra Danmark Finanstilsynet).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 4 af 38

EU-arbejdet med nye tiltag suppleres af de nationale tiltag på hvidvaskområdet,

som EU-landene måtte have besluttet.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes ultimo juli 2021 at fremsætte en pakke af forslag til nye EU-

tiltag på hvidvaskområdet, herunder vedr. oprettelsen af en EU-hvidvasktilsyns-

myndighed og mere harmoniserede EU-regler på hvidvaskområdet. Kommissionen

ventes sammen med forslagene at fremlægge en konsekvensanalyse.

Sagen vil evt. være på ECOFIN 13. juli 2021 med henblik på præsentation fra Kom-

missionen. Forslagene vil efter fremsættelsen

skulle behandles i EU’s lovgivnings-

procedure.

Pakken af forslag ventes særligt at bestå i:



Forslag til ændring af

EU’s

hvidvaskdirektiv:

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag til nyt hvidvaskdirektiv (”Anti-Money Laundering Direc-

tive” –

AMLD), som skal træde i stedet for det nuværende hvidvaskdirektiv

og opdatere regler og sikre sammenhæng med Kommissionens andre for-

slag til hvidvaskbekæmpelse, herunder en ny hvidvaskmyndighed og hvid-

vaskforordning.

Direktivet (som skal gennemføres af landene i national

lovgivning efter vedtagelse) ventes generelt at indeholde bestemmelser,

hvor det fortsat anses for hensigtsmæssigt, at landene gives fleksibilitet til at

fastlægge den præcise nationale implementering, fremfor mere harmonise-

rede bestemmelser, som er direkte gældende i alle lande (som i forslaget til

ny forordning).

Kommissionens forslag til hvidvaskdirektiv ventes bl.a. at indeholde krav

vedr. løbende risikovurderinger af hvidvask, registre vedr. reelle ejere af sel-

skaber, bankkonti og ejendom, præcisering af opgaver for nationale finan-

sielle efterretningsenheder (FIUs), præcisering af opgaver og kompetencer

til hvidvasktilsynsmyndigheder, administrative tiltag og sanktioner samt

samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder.

Forslag til hvidvaskforordning:

Kommissionen ventes at fremsætte for-

slag, hvor dele af hvidvaskdirektivet overføres til en hvidvaskforordning

(”Anti-Money Laundering Regulation” –

AMLR), som vil være direkte gæl-

dende i landene. Det skal sikre høje og mere harmoniserede standarder for

hvidvaskbekæmpelse på tværs af EU. Hvidvaskdirektivet (AMLD) og hvid-

vaskforordningen (AMLR) skal tilsammen udgøre et fælles regelsæt (”EU

single rule book”).

ECOFIN har i sine konklusioner fra november 2020 udtryk ønske til Kom-

missionen om, at forslaget til en hvidvaskforordning skal vedrøre specifikke

områder (se bilag 2). Ifølge Rådet skal en forordning bl.a. fastlægge typer af



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 5 af 38



virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne, krav til kundekendskabsproce-

durer, opbevaring af oplysninger, interne kontroller, krav gældende på kon-

cernniveau, brug og outcourcing til tredjeparter, rapporteringsforpligtigel-

ser, bestemmelser til identifikation af reelle ejere af selskaber, bestemmelser

om samarbejde og udveksling af information, tilsynsmæssige tiltag og sank-

tioner under hensyntagen til nationale systemer, tilsynsmyndigheders an-

svar, generelle opgaver og kompetencer på både EU- og nationalt niveau.

Kommissionens forslag til hvidvaskforordning ventes på den baggrund at

flytte og ændre områder fra hvidvaskdirektivet, herunder at regulere anven-

delsesområdet for hvidvaskreglerne, dvs. fastlægge typer af virksomheder

omfattet af hvidvaskreglerne (forpligtede enheder, ”obliged entities”), krav

til forpligtede enheders interne politikker og procedurer til hvidvaskbekæm-

pelse, krav til kundekendskabsprocedurer, bestemmelser vedr. politisk ek-

sponerede personer (dvs. personer, der bestrider et særligt offentligt tillids-

hverv og som heraf kan være modtagelige for bestikkelse og anden korrup-

tion), brug og outsourcing til tredjeparter, information om reelle ejere af

selskaber mv., rapportering, databeskyttelse og begrænsninger på brug af

kontantbetalinger i erhvervsøjemed.

Forslag til forordning om ny hvidvasktilsynsmyndighed:

Kommissio-

nen ventes at fremsætte forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed for

alle EU-lande, som skal fungere på basis af det fælles og harmoniserede

regelsæt samt i samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Hvidvasktilsynsmyndigheden ventes

–

efter en gradvis overgang

–

at skulle

føre tilsyn med udvalgte forpligtede enheder, hvor risikoen for hvidvask

anses for høj efter fastlagte risikokriterier.

Rådet (ECOFIN) har i sine konklusioner fra november 2020 udtryk ønsker

til Kommissionen om udformningen af en hvidvaskmyndighed (se bilag 2).

Ifølge Rådet skal hvidvasktilsynsmyndigheden føre tilsyn med et antal for-

pligtede enheder med høj risiko for hvidvask og udvalgt efter fastlagte risi-

kokriterier. Hvidvasktilsynsmyndigheden skal ifølge Rådet

–

efter en gradvis

overgang

–

føre tilsyn med finansielle virksomheder, som på sigt evt. kan

udvides til også at omfatte ikke-finansielle virksomheder. Ifølge Rådet skal

hvidvasktilsynsmyndigheden gives specifikke kompetencer, så den kan ud-

føre sit tilsyn, herunder ret til generelle tilsynsinspektioner.

Kommissionen har præsenteret et oplæg om sit forslag til en hvidvasktil-

synsmyndighed,

jf. tabel 1.

Kommissionen ventes på den baggrund i sit for-

slag at lægge op til at etablere en ny hvidvasktilsynsmyndighed, som skal

fungere i tæt samspil med nationale hvidvaskmyndigheder. Hvidvasktilsyns-

myndigheden ventes

–

efter en gradvis overgang

–

at skulle føre direkte

tilsyn (dvs. det daglige tilsyn) med udvalgte finansielle virksomheder, mens

myndigheden vil koordinere og overvåge nationale hvidvasktilsynsmyndig-

heders hvidvasktilsyn med ikke-finansielle virksomheder, som også er un-

derlagt EU’s hvidvasklovgivning. Finansielle virksomheder under direkte

tilsyn skal udpeges ud fra objektive kriterier for risikoen for hvidvask (risici,

størrelse og grænseoverskridende aktiviteter). Der ventes forslag om en me-

kanisme til at koordinere finansielle efterretningsenheders (FIUs) arbejde,

som integreres i hvidvasktilsynsmyndigheden.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 6 af 38



Forslag til ændring af direktiv vedr. politimæssigt samarbejde:

Kom-

missionens ventes at fremsætte forslag til en ændring af det direktiv på det

strafferetlige områder, som forpligter EU-landene til at give andre kompe-

tente myndigheder (politimyndigheder mv.)

end FIU’er adgang til bankkon-

tooplysninger under en såkaldt bankmekanisme. Landene er forpligtet til at

etablere og give FIU’er adgang til disse oplysninger efter hvidvaskdirekti-

vet.

Formålet med forslaget ventes at være en styrkelse af adgangen til in-

formationer om bankkonti på tværs af EU.

Forslag til forordning vedr. pengeoverførsler:

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag, så den information, som skal opgives ifm. pengeoverførs-

ler, udbredes til også at dække kryptoaktiver, som opnår stadig større ud-

bredelse.

Forslaget implementerer en anbefaling fra Financial Action Task

Force (FATF).

Tabel 1

Kommissionens skitse til forslag om en EU-hv idv asktilsynsmyndighed

Område

Anvendelsesom-

råde

Forslag

EU-hv

idv asktilsynsmyndigheden (”my ndigheden”) f ører tilsy n med f inansielle

v irk-

somheder, dv s. kreditinstitutter og andre f inansielle v irksomheder (f x inv esteringsin-

stitutter)

My ndigheden skal f øre direkte tilsy n (dv s. det daglige hv idv asktilsyn) med udv algte

f inansielle v irksomheder og indirekte tilsy n med de resterende f inansielle v irksomhe-

der

My ndigheden har en ov erv ågnings/-koordinerende rolle v edr. tilsy n med den ikke-f i-

nansielle sektor (f x rev isorer, adv okater, spillev irksomheder mv .)

–

som et f ørste

skridt mod et tilsy nsansv ar også f or denne sektor

My ndigheden skal lav e arbejde v edr. hv idv askregulering (arbejde som i dag ligger i

den europæiske banktilsy nsmyndighed (EBA))

Finansielle v irksomheder under direkte tilsy n udpeges ef ter risiko f or hv idv ask og

terrorf inansiering, størrelse og grænseov erskridende aktiv itet

Udpegning af f inansielle v irksomheder under direkte tilsy n sker periodisk, men ikke

årligt af hensy n til at sikre kontinuitet i tilsy nsansvar

I særlige tilf ælde skal my ndigheden kunne ov ertage et direkte tilsy n med f inansielle

v irksomheder f ra nationale my ndigheder, når hv idv askrisici overstiger de nationale

my ndigheders kapacitet. Rammer herf or ev t. på basis af retningslinjer udarbejdet af

my ndigheden

Ny my ndighed med klart def inerede kompetencer og ansv ar. Et decentralt organ

under Kommissionen, i lighed med de europæiske f inansielle tilsy nsmy ndigheder, og

med egen f orordning

My ndighed i centrum (”hub”) af et integreret EU-sy

stem f or hvidvaskbekæmpelse,

hv or nationale

my ndigheder er tæt tilkny ttet (”spoke”)

Organisering: Større besty relse (”General Board”) tager generelle beslutninger, f x

v edr. tekniske standarder. Her er my ndigheder f ra alle EU -lande repræsenteret

Mindre besty relse (”Executiv e Board”) tager specif ikke

beslutninger v edr. f inansielle

v irksomheder. Repræsentanter ansat af my ndigheden

Tilsy nsteams f orankres nationalt f or at v ære tæt på hv idv askrisici og inddrage

nationale my ndigheders v iden og ressourcer

Kompetencer

Udpegning af virk-

somheder under til-

syn

Organisering og be-

slutningsstruktur

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af

finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af

visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA. Danmark er som følge af

retsforbeholdet ikke omfattet af direktivet.

Regler på området for information ifm. pengeoverførsler er i dag fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvid-

vask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU -

lande medlemmer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 7 af 38

Tabel 1

Kommissionens skitse til forslag om en EU-hv idv asktilsynsmyndighed

Finansiering

Finansielle efterret-

ningsenheder (FIU)

Andet

Formentlig en kombination af af gif ter betalt af de f inansielle v irksomheder under tilsyn

og v ia EU-budgettet

Etablering af mekanisme til at koordinere f inansielle ef terretningsenheders arbejde,

herunder teknisk assistance og analy se. Mekanisme integreres f uldt i my ndigheden

Hjemmel: artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

My ndighed baseres på mere ensartede hv idv askregler f astlagt i en

hv idv askforordning og et ændret hv idv askdirektiv

Anm.: Tabellen beskriver Kommissionens skitse for et forslag, som kan adskille sig fra det forslag til

hvidvasktilsynsmyndighed, som Kommissionen fremsætter.

Kilde: Kommmissionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om Kommissionens præsentation af

sine forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse.

Europa-Parlamentet vedtog i september 2019 en beslutning om nye EU-tiltag til

bekæmpelse af hvidvask.

Europa-Parlamentet støtter generelt nye tiltag.

Forslagene fra Kommissionen til nye hvidvasktiltag vil skulle forhandles og vedta-

ges af både Rådet og Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant i forhold til sagen om Kommissionens præsentation af forslagene.

Der tages stilling til nærhedsprincippet, når forslagene fremsættes.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

retsvirkning i forhold til dansk lov.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser

for gældende dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, her-

under også forslagets sammenhæng med det danske retsforbehold.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Link til beslutning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0022_EN.html.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 8 af 38

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle

konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder på

baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøko-

nomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, her-

under på baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen må generelt forventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet

og styrke tilliden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have

erhvervsøkonomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag

fremsættes, herunder på baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring. Forslagene vil blive sendt i høring i Special-

udvalget for den finansielle sektor, når de fremsættes af Kommissionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt arbejdet på nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en

ny EU-tilsynsmyndighed på basis af mere harmoniserede EU-regler.

EU-landene kan i et vist omfang have forskellige ønsker til, hvorledes et styrket

samarbejde på hvidvaskområdet konkret bør indrettes, herunder anvendelsesom-

råde, kompetencer mv. for en EU-tilsynsmyndighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af sine forslag til efterretning. Der

tages nærmere stilling til Kommissionens forslag, når de fremsættes.

Regeringen har meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned også over for disse typer kriminalitet.

En styrket indsats skal både ske på nationalt og EU-niveau i lyset af den ofte græn-

seoverskridende karakter af hvidvask og terrorfinansiering.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 9 af 38

Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer til en mere effektiv bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, herunder et styrket samarbejde mellem relevante

myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlængelse af den seneste række af

danske initiativer til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi, generelt styrker indsatsen på området og indeholder en klar an-

svarsfordeling og rolle til nationale myndigheder.

Regeringen støtter, at nye tiltag omfatter alle EU-lande, idet et tæt EU-samarbejde

og en tæt koordinering på området er nødvendig for at opnå en effektiv forebyg-

gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dette er særdeles vigtigt for

at bekæmpe den underliggende (ofte alvorlige) kriminalitet. Hvidvask og terrorfi-

nansiering udgør desuden en trussel mod tilliden til samt integriteten og stabiliteten

i det finansielle system på tværs af hele EU.

Regeringen er åben for skabe en mere ensartet regulering på området for bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering ved at omdanne relevante dele af hvidvask-

direktivet til en forordning, hvor det kan give merværdi, idet det naturligvis generelt

ikke bør medføre lempeligere danske regler på området.

Regeringen støtter etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af

mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal og

vil kunne skabe merværdi ift. det eksisterende samarbejde og allerede vedtagne og

gennemførte initiativer på området, herunder styrke samarbejde og koordination i

den grænseoverskridende indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Regeringen

støtter, at Kommissionens forslag til en EU-tilsynsmyndighed omfatter alle EU-

lande.

Regeringen støtter derudover, at EU understøtter de finansielle virksomheders og

andre forpligtede enheders mulighed for i høj grad at anvende teknologi og dele

relevant viden med hinanden i efterlevelsen af deres hvidvaskforpligtelser, herunder

gennem fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor, for derved at effektivi-

sere indsatsen på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019 og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund- og nærhedsnotat

om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

EU-liste over tredjelandes rammer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober 2019.

Notat om tredjelandelisten er oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. maj 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 10 af 38

Samlenotat om hvidvaskhandlingsplanen fra 2018 er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 4. december 2018.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 11 af 38

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tabel 2

Kommissionenens hv idvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den v idere v ej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskriv elser til EU-lande v edr.

implementering af hv idv aslovgivning

Analy se af anv endelse af 4. hv idv askdirektiv

1. Sikre effektiv

implementering af

Alle tiltag pågår

eksisterende EU-lovgivning på

Arbejde på f orbundethed af registre f or

reelle ejere af selskaber mv .

hvidvaskområdet

Landespecif kke anbef alinger v edr. hv idv ask

som led i det europæiske semester

Lov giv ningsf orslag der skal:

- Identif icere områder af reglerne der skal

omdannes f ra et direktiv til en f orordning

(og udgøre reglerne sammen med et

rev ideret direktiv )

- Opstille ny e områder der skal reguleres

på EU-niv eau

- Identif icere områder med behov f or

ændring i ly set af anden EU-lov giv ning

Lov giv ningsf orslag

Ov erf ørsel til Kommissionen af teknisk

håndtering af samarbejdsnetv ærket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center

f or kriminalitetsbekæmpelse (”European

Economic and Financial Crimes Centre”

–

EFECC)

Retningslinjer om of f entlige og priv ate

partnerskaber

2. kv artal 2020 (EFECC)

5. Gennemføre EU-lovgivning

om strafferetlige sanktioner og

Ov erv åge EU-landenes transponering af EU-

lov giv ning og implementering af straf feretlige Primo juli 2021 (lov f orslag)

informationsudveksling

sanktioner og samarbejde om

kriminalitetsef terf orskning

Muligheder f or at sty rke hjemlig og

grænseov erskridende

inf ormationsudv eksling mellem kompetente

my ndigheder

Rev ideret metode f ra Kommissionen f or at

identif icere højrisikotredjelande v edr.

hv idv ask

Delegerede retsakter

Timing

2. Etablere harmoniserede EU-

regler (”EU single rule book”)

på hvidvaskområdet

Primo juli 2021

3. Etablere en fælles EU-

tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet

4. Etablere en støtte- og

samarbejdsmekanisme for

finansielle

efterretningsenheder (FIUs)

Primo juli 2021

Primo juli 2021 (lov f orslag)

4. kv artal 2020 (FIU.net)

6. Styrke den internationale

dimension af EU’s rammer for

hvidvaskbekæmpelse

Metode v edr. tredjelande er trådt

i kraf t i maj 2020

Tilhørende delegerede retsakter

er v edtaget

Kilde: Kommissionens handlingsplan af 7. maj 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 12 af 38

Bilag 2: Konklusioner af 4. november 2020 om EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse

Generelt



Gennemførelse og håndhævelse:

Rådet opfordrer alle EU-lande til hur-

tigt at gennemgøre al relevant EU-lovgivning på hvidvaskområdet, herun-

der 5. hvidvaskdirektiv, og at styrke håndhævelsen af reglerne.



Overvågning:

Rådet støtter Kommissionens tilsagn om løbende at over-

våge gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen på hvidvask-

området.



Hvidvaskhandlingsplan:

Rådet støtter allerede gjorte fremskridt med at

gennemføre væsentlige dele af Rådets hvidvaskhandlingsplan fra 2018 og

opfordrer til at færdiggøre udestående dele så hurtigt som muligt.



Nye lovforslag:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at fremsætte lov-

forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet tidligt i 2021 og understreger,

at reformer skal være omfattende og baseres på en grundig konsekvensana-

lyse, der tager højde for alle elementer af de lovgivningsmæssige rammer

samt ikke-lovgivningsmæssige tiltag i hvidvaskhandlingsplanen fra 2018.

Lovforslag skal være konsistente med EU-landenes konstitutionelle og juri-

diske systemer.



Prioriteter:

Rådet opfordrer Kommissionen til at prioritere arbejde på at

harmonisere EU-regler

på hvidvaskområdet (”EU single rule book”), etab-

leringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og en støtte- og

samarbejdsmekanisme for finansielle efterretningsenheder

(”Financial In-

telligence Units” –

FIUs). Der anmodes om, at forslag om harmonisering

af regler og hvidvasktilsynsmyndigheden præsenteres på samme tid, givet

deres gensidige forbundenhed.

Etablere harmoniserede EU-regler (”EU single rule book”) på hvidvaskområdet



Hvidvaskforordning:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at over-

føre dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, som vil være direkte gæl-

dende og sikre ens regler og anvendelse på tværs af EU, hvor end det er

nødvendigt for at reducere nationale afvigelser, som underminerer en effek-

tiv implementering af hvidvaskreglerne. Det skal sikres, at høje standarder

opnået af EU-lande i deres nationale gennemførelse af reglerne overordnet

fastholdes.



Områder for harmonisering:

Rådet opfordrer Kommissionen til at foreslå

en forordning baseret på en vurdering af risici og konsekvenser og mhp.

yderligere harmonisering af lovgivning, særligt inden for følgende områder:

typer af virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne (forpligtede enheder),

krav til kundekendskabsprocedurer, herunder elektronisk identifikation, op-

bevaring af oplysninger, interne kontroller, krav gældende på koncernni-

veau, brug af tredjeparter og outcourcing, rapporteringsforpligtigelser, her-

I Danmark er FIU’en Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International

Kriminalitet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 13 af 38



under om mistænkelige transaktioner, bestemmelser til identifikation af re-

elle ejere af selskaber, bestemmelser om samarbejde og udveksling af infor-

mation, tilsynsmæssige tiltag og sanktioner under hensyntagen til nationale

systemer, tilsynsmyndigheders ansvar, generelle opgaver og kompetencer på

både EU- og nationalt niveau.

Virtuelle aktiver:

Rådet opfordrer Kommissionen til

–

i forlængelse af an-

befaling fra Financial Action Task Force (FATF)

–

at lade udbydere af vir-

tuelle aktiver blive omfattet af de forpligtede enheder. Virtuelle aktiver kan

fx være Facebooks Libra.

Evaluering af forpligtede enheder:

Rådet opfordrer Kommissionen til at

evaluere typer af forpligtede enheder med fokus på hvidvaskrisici med op-

rindelse i virksomheder, som leverer tjenester i lighed med finansielle tjene-

ster.

Substantielle krav i lovgivning:

Rådet opfordrer Kommissionen til at in-

kludere substantielle krav i et lovforslag, så kun tekniske elementer overla-

des til efterfølgende fastlæggelse af Kommissionen i delegerede retsakter.

Prioriteter i harmonisering af regler:

Rådet opfordrer Kommissionen til

særligt at prioritere arbejdet med at opnå en ens og høj standard vedr. kun-

dekendskabsprocedurer, særligt vedr. kunders identitet, karakteren og for-

målet med et kundeforhold, selskabskunders reelle ejere og den løbende

overvågning af kundeforhold. Sådanne områder er afgørende for at forhin-

dre kriminelle penge i at opnå adgang til det indre marked.

Anvendelse af data til hvidvaskbekæmpelse:

Rådet anmoder Kommis-

sionen om at udvide mulighederne for anvendelsen af data, inden for ram-

merne af databeskyttelsesregler, herunder gennem bedre brug af digitalise-

ring. Det kan indebære udvidet brug af informationsdeling.

Konsistens med databeskyttelsesregler:

Rådet opfordrer Kommissio-

nen og det europæiske databeskyttelsesråd

(”European Data Protection

Board” –

EDPB) til at klargøre, hvordan hvidvaskregler skal spille sammen

med gældende regler om databeskyttelse, herunder vedr. informationsud-

veksling mellem forpligtede enheder og mellem forpligtede enheder og

hvidvasktilsynsmyndigheder, samt til at sikre et højt niveau af databeskyt-

telse.

Sammenhæng med anden relevant EU-lovgivning:

Rådet opfordrer

Kommissionen til at vurdere behovet for ændring af anden relevant EU-

lovgivning, særligt vedr. den finansielle sektor, mhp. at sikre konsistente

lovgivningsmæssige rammer og fremme samarbejde og informationsud-

veksling mellem myndigheder.

Kommissionen nævner i den forbindelse i sin hvidvaskhandlingsplan fra maj 2020 direktiv om genopretning

og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD), direktivet

om nationale indskydergarantiordninger

(”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD), betalingstjene-

stedirektivet (”Payment Accounts Directive” – PAD) og kapitalkravsdirektivet (”Capital Requirements Regu-

lation” –

CRD).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 14 af 38

Etablere en fælles EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet



Hidtidige hvidvasksager og en EU-hvidvasktilsynsmyndighed:

Rådet

pointerer, at Kommissionens undersøgelse af hidtidige hvidvasksager (post-

morten-analyse) bemærker, at sagerne kan udspringe af fejl i organisering

og beslutningsstrukturer (governance) hos forpligtede enheder samt fra or-

ganisatoriske og tilsynsmæssige mangler hos nationale myndigheder, og an-

erkender derfor merværdien ved en hvidvasktilsynsmyndighed.



Mandat:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at foreslå en EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed med et klart mandat og en klar uddelegering af opga-

ver og ansvar, under hensyn til nærhedsprincippet i EU-lovgivningen. An-

vendelsesområdet for en hvidvasktilsynsmyndighed skal udformes og give

merværdi i relation til nationale hvidvaskmyndigheder, som fortsat har en

stærk rolle i EU's tilsynssystem baseret på tæt samarbejde mellem nationalt

og EU-tilsyn.



Kompetencer og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder:

Rådet anmo-

der Kommissionen om at udstyre en hvidvasktilsynsmyndighed med kom-

petencer baseret på en risikobaseret tilgang. Hvidvasktilsynsmyndigheden

skal føre tilsyn med et antal forpligtede enheder med høj risiko for hvidvask

og udvalgt efter fastlagte risikokriterier. Tilsynsmyndigheden skal kunne

træde ind og overtage et tilsyn fra nationale tilsynsmyndigheder i klart defi-

nerede og exceptionelle situationer baseret på objektive og gennemsigtige

kriterier, når nationale myndigheder ikke er i stand til at sikre håndhævelsen

af reglerne eller ikke kan sikre et passende tilsyn. Nationale hvidvaskmyn-

digheder skal endvidere tilsvarende kunne anmode hvidvasktilsynsmyndig-

heden om støtte eller indgriben for forpligtede enheder under deres tilsyn.



Anvendelsesområde (finansielle sektor):

Rådet opfordrer Kommissio-

nen til, at anvendelsesområdet for en hvidvasktilsynsmyndighed på dette

stadie bl.a. bliver kreditinstitutter, betalingsinstitutter, E-pengeinstitutter

vekselbureauer, og udbydere af virtuelle valutaer på linje med FATF-anbe-

falinger. Det skal ses i lyset af de finansielle virksomheders ensartede karak-

ter (sammenlignet med andre typer af forpligtede enheder) og den høje grad

af harmonisering af lovgivning på det finansielle område sammenlignet med

den ikke-finansielle sektor, idet anvendelsesområdet i fremtiden kan blive

udvidet til andre risikable forpligtede enheder. Kommissionen opfordres til

–

for at styrke effektiviteten af hvidvasktiltag i den ikke-finansielle sektor

–

at overveje, om hvidvasktilsynsmyndigheden skal have en koordinerede og

rådgivende rolle for andre typer af forpligtede enheder for at assistere nati-

onale hvidvasktilsynsmyndigheder og fremme tilsynskonvergens.



Ikke-finansielle sektor:

Rådet opfordrer Kommissionen til at overveje

yderligere styrkelse af hvidvasktilsynet af den ikke-finansielle sektor, og

Et e-pengeinstitut er en virksomhed, der har tilladelse til at udstede e-penge eller udbyde andre betalingstje-

nester, jf. lov om betalinger i Danmark. Lov om betalinger gennemfører e-pengedirektivet (direktiv

2009/110/EF) og betalingstjenestedirektivet (Direktiv (EU) 2015/2366) I Danmark er det bedst kendte ek-

sempel på et e-pengeinstitut MobilePay.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 15 af 38



samtidig være sig bevidst om, at den ikke-finansielle sektor består af et bredt

spektrum af professioner, hvor regler ikke er harmoniserede.

Gradvis tilgang til overtagelse af ansvarsområde:

Rådet opfordrer

Kommissionen til at foreslå en gradvis tilgang til hvidvasktilsynsmyndighe-

dens givne ansvarsområde. Myndigheden skal i første omgang omfatte en

relativt begrænset gruppe af højrisiko forpligtede enheder, som gradvist ud-

vides til andre grupper af forpligtede enheder under dens ansvarsområde ud

fra en risikobaseret tilgang, så hvidvasktilsynsmyndigheden ikke overbebyr-

des.

Specifikke kompetencer:

Rådet opfordrer Kommissionen til at give en

hvidvasktilsynsmyndighed kompetencer, hvormed den vil kunne udføre di-

rekte tilsyn. Kompetencer skal inkludere ret til generelle tilsynsinspektioner,

herunder anmodning om information, undersøgelse af oplysninger, tilsyn

på stedet (on-site) og udenfor (off-site), tilsynstiltag og administrative sank-

tioner, under hensyn til udformningen af nationale systemer, samt beføjelse

til at give direkte instruktioner til forpligtede enheder vedr. styrkede kunde-

kendskabsprocedurer og højrisikotransaktioner. Der skal etableres en pro-

ces for juridisk kontrol med hvidvasktilsynsmyndighedens beslutninger for

at sikre legitimitet. Kommissionen opfordres til at give hvidvasktilsynsmyn-

digheden de rette beføjelser til at identificere sager, hvor indgriben er nød-

vendig.

Risikokriterier:

Rådet anmoder Kommissionen om at overveje risikokrite-

rier i vurderingen af hvidvaskrisici som grundlag for at beslutte, om en risi-

kobaseret tilgang mere effektivt kan udføres på EU-niveau i stedet for nati-

onalt niveau. Kriterierne skal tage højde for, at hvidvaskrisici ikke altid er

proportionale med størrelsen af enheder under tilsyn. Kriterierne er hvid-

vaskrisici fra forpligtede enheders forretningsmodel, særligt deres kunde-

base, produkter, formidlingskanaler og geografiske eksponeringer, hvor

grænseoverskridende aspekter overvejes, samt risici forbundet med nye me-

toder til formidling i den finansielle sektor, særligt udfordringer relateret til

digitalisering. De udvalgte forpligtede enheder under hvidvasktilsynsmyn-

dighedens tilsyn skal evalueres regelmæssigt, eller når der opstår ekstraordi-

nære og alvorlige situationer, også mhp. at kunne vurdere om et tilsynsan-

svar skal overføres fra/til hvidvasktilsynsmyndigheden til/fra nationale

myndigheder i overensstemmelse med udviklingen i risici.

Integration i eksisterende samarbejde:

Rådet opfordrer Kommissionen

til at sikre, at en hvidvasktilsynsmyndighed integreres fuldt i eksisterende

samarbejdsstrukturer mellem alle relevante myndigheder på både EU- og

nationalt niveau. Det omfatter fx nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, fi-

nansielle efterretningsenheder (FIUs), en støtte- og samarbejdsmekanisme

for FIUs, strafferetlige myndigheder samt andre relevante myndigheder,

herunder bankunionens fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism” –

Andre typer af forpligtede enheder end finansielle virksomheder er fx revisorer, advokater og spillevirksom-

heder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 16 af 38

SSM), de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

(ESA’er), den europæ-

iske anklagemyndighed (EPPO) og Europol. Hvidvasktilsynsmyndigheden

bør i tilfælde af konflikter mellem myndigheder i hjemlande og i værtslande

om udveksling af information agere mægler.



Struktur (governance):

Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre en uaf-

hængig struktur for en hvidvasktilsynsmyndighed, herunder beslutnings-

struktur (governance).



Samle beføjelser i én myndighed:

Rådet opfordrer Kommissionen til at

sikre, at hvis de ovennævnte beføjelser overføres til en ny hvidvasktilsyns-

myndighed, samles alle beføjelser vedrørende hvidvasktilsyn på EU-niveau

i denne myndighed.



Konsekvensanalyse:

Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde en

grundig konsekvensanalyse med særlig fokus på egnethed, effektivitet, nær-

hedsprincippet, proportionalitet og implikationer af at overføre tilsynsop-

gaver til enten en eksisterende myndighed eller en ny myndighed, herunder

budgetmæssige implikationer og implikationer for samarbejde med natio-

nale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Andre aspekter vedr. samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder



Støtte- og samarbejdsmekanisme for finansielle efterretningsenheder

(FIUs).

Rådet anmoder Kommissionen om at foreslå etableringen af en

støtte- og samarbejdsmekanisme for FIUs. Udformningen bør afhænge af

dens funktioner

og bygge på de aktiviteter, som aktuelt udføres af EU’s

FIU-platform (etableret i regi af Europol).



Opgaver for FIU-mekanismen:

Rådet finder, at FIU-mekanismen særligt

skal være en central kapacitet for at styrke fælles analyser mellem FIUs, un-

derstøtte FIUs risikobaserede tilgang, analysere EU-relevante risici samt

fremme samarbejde mellem FIUs og med andre EU-myndigheder. Kom-

missionen opfordres til at sikre, at FIU-mekanismen har en beslutnings-

struktur (governance), som fuldt involverer FIUs og deres rolle, ansvar og

uafhængighed.



Kompetencer:

Rådet opfordrer Kommissionen til at foreslå, at FIU-meka-

nismen tildeles kompetencer til at give anbefalinger og retningslinjer, fast-

lægge procedurer og vedtage bindende standarder, efter behov, i samarbejde

med EU-landenes FIUs.



Databeskyttelse:

Rådet opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed og

sikre et højt niveau af databeskyttelse i udveksling af information mellem

FIUs i EU-landene og med FIUs i tredjelande.



Tredjelande:

Rådet opfordrer Kommissionen til udføre hvidvaskrisikovur-

deringen af tredjelande på en måde, som sikrer høj kvalitet, gennemsigtig-

hed og tillader parterne at blive hørt, og under hensyn til arbejdet i FATF.



Offentlige-private partnerskaber:

Rådet støtter Kommissionens inten-

tion om at komme med retningslinjer vedr. informationsudveksling og de-

ling af data inden for rammerne af offentlige-private partnerskaber med del-

tagelse af forpligtede enheder, nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, straf-

feretlige myndigheder og FIUs.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 17 af 38

Bilag 3: 4. og 5. hvidvaskdirektiv

Med

4. hvidvaskdirektiv

har man:



Gjort tilgangen til bekæmpelsen af hvidvask mere

risikobaseret,

dvs. at

myndigheder og virksomheder prioriteter ressourcer og tilsyn, hvor risikoen

for hvidvask anses for at være størst.



Formaliseret adgangen til, at man på tværs af EU-landene udveksler oplys-

ninger og samarbejder om bekæmpelsen af hvidvask. Det kan fx ske gen-

nem oprettelse af såkaldte

hvidvasktilsynskollegier

for finansielle virk-

somheder. Her kan bl.a. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder for finan-

sielle virksomheder med aktiviteter i tre eller flere lande og EBA udveksle

oplysninger og dele erfaringer om den pågældende virksomhed. Det er som

udgangspunkt frivilligt for hvidvasktilsynsmyndigheden i EU-landet, hvor

virksomheden har hovedsæde, om man vil etablere et hvidvasktilsynskolle-

gium.



Etableret en forpligtelse til at udarbejde en

EU-sortliste

over højrisikotred-

jelande, ligesom der bliver stillet krav om et nationalt register med oplysnin-

ger om reelle ejere af selskaber.

Med

5. hvidvaskdirektiv

styrkes hvidvaskreglerne på følgende områder:



Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte

forudbetalte

(anonyme) betalingskort.



Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af

virtuelle valutaer

(fx Bitcoins) samt kunsthandlere.



Minimumsharmonisering af

skærpede kundekendskabsprocedurer,

som

banker mv. skal udføre over for kunder fra højrisikojurisdiktioner.



Krav om at EU-landene hver især skal have et

og betalingskonti

og krav om at informationen i disse registre udveksles

med andre EU-lande.



Styrkelse af EU-landenes

nationale finansielle efterretningsmyndighe-

der (FIU’er),

herunder give dem mulighed for at hente informationer di-

rekte fra banker mv.



Udveksling af information og offentlighed om reelle ejere

af selskaber,

fonde (trusts) mv.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog 4. hvidvaskdirektiv i 2015, hvor der var frist

for national implementering i midten af 2017. Der blev opnået enighed om 5. hvid-

vaskdirektiv i 2018, som er trådt i kraft 10. januar 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 18 af 38

Dagsordenspunkt 3:

Pakke vedr. bæredygtig finansiering

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen ventes 6. juli 2021 at offentliggøre en pakke af initiativer vedr. bære dygtig finan-

siering, herunder en fornyet strategi for bæredygtig finansiering og forslag til etablering af en EU -

standard for grønne obligationer. Kommissionen ventes at præsentere pakken på ECOFIN 13.

juli 2021. Derefter vil fremsatte lovforslag skulle behandles

i EU’s lovgivningsprocedure.

Der udarbejdes i henhold til den sædvanlige EU-procedure grund- og nærhedsnotat om initiativerne

i pakken.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 6. juli 2021 at offentliggøre en pakke af initiativer vedrørende

bæredygtig finansiering, herunder en fornyet strategi for bæredygtig finansiering og

forslag til etablering af en EU-standard for grønne obligationer.

Bæredygtig finansiering omhandler arbejdet med at sikre, at investeringer via den

finansielle sektor tager højde for miljø, sociale forhold og governance, såkaldte

ESG-faktorer

(”Environment, Social and Governance”).

Den fornyede strategi blev annonceret i meddelelsen fra Kommissionen om den

europæiske grønne pagt i 2019 (KOM (2019) 640) mhp. at sikre kapital til bæredyg-

tige investeringer og undgå, at investeringer må afskrives pga. udvikling i fx tekno-

logi eller lovkrav, bl.a. ifm. miljøet.

Handlingsplan og vedtagne EU-retsakter vedr. bæredygtighed

Den fornyede strategi for bæredygtig finansiering bygger på Kommissionens hand-

lingsplan for finansiering af bæredygtig vækst fra 2018 (KOM (2018) 97). Hand-

lingsplanen fra 2018 omfattede bl.a. tre lovforslag, som alle er blevet vedtaget af

Rådet og Europa-Parlamentet:

1. Etableringen af såkaldte finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning, hvor

de underliggende aktiver i disse benchmarks, fx aktier og obligationer, er knyttet

til virksomheder med lav CO2-udledning. Disse benchmarks gør det dermed

muligt at investere i puljer af aktiver, et såkaldt indeks, (fx aktier i virksomheder)

hvor CO2-udledningen fra virksomhederne i indekset fx reduceres på linje med

målene i Paris-aftalen. Forslaget blev vedtaget 27. november 2019 og har fundet

anvendelse siden 30. april 2020.

2. Vedtagelse af en oplysningspligt om bæredygtighed for finansielle virksomhe-

der. Dermed skal finansielle virksomheder bl.a. redegøre for, hvordan de inte-

grerer hensyn til ESG-faktorer i investerings- og rådgivningsprocesser, ligesom

de skal offentliggøre oplysninger om finansielle produkter, der markedsføres

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 19 af 38

som værende bæredygtige investeringer. Forslaget blev vedtaget 27. november

2019 og har fundet anvendelse siden 10. marts 2021.

3. En såkaldt taksonomi (klassifikationssystem), der etablerer EU-fælles definitio-

ner af, hvilke økonomiske aktiviteter, der er bæredygtige, herunder ift. klima og

miljø (taksonomiforordningen). Taksonomiforordningen indeholder i alt seks

miljømål, herunder de to klimarelaterede mål hhv.

modvirkning af

tilpasning til

klimaændringer. Derudover indgår fire øvrige mål: bæredygtig anvendelse og

beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, fore-

byggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af bio-

diversitet og økosystemer. Kommissionen har med taksonomiforordningen fået

til opgave at vedtage delegerede retsakter med såkaldte tekniske screeningskri-

terier, der skal fastsætte, hvilke økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt

til mindst et af de seks miljømål fastlagt i forordningen uden at gøre væsentlig

skade på de øvrige miljømål. De tekniske screeningskriterier fastlægges med ud-

gangspunkt i retningslinjer fastsat i taksonomiforordningen, herunder at kriteri-

erne er baseret på videnskab og så vidt muligt kvantitative. Taksonomiforord-

ningen blev vedtaget 27. november 2019. Taksonomiforordningen finder an-

vendelse fra 1. januar 2022 for de klimarelaterede miljømål, mens den for de

øvrige fire miljømål finder anvendelse fra 1. januar 2023.

Delegeret forordning om tekniske screeningskriterier vedr. taksonomien

Kommissionen vedtog 4. juni 2021 en delegeret forordning under taksonomifor-

ordningen, som fastlægger de tekniske screeningskriterier for de to miljømål, der

handler om hhv.

modvirkning af

tilpasning til

klimaændringer.

Dermed er der nu

fastlagt rammer for at afgøre, om en økonomisk aktivitet, fx energiproduktion eller

byggeri, bidrager til disse to mål.

Den delegerede forordning omfatter økonomiske aktiviteter i sektorer med stort

potentiale til at reducere udledning, herunder bl.a. skovbrug, energi, fremstillings-

industri, transport og bygge- og anlægsvirksomhed.

Den delegerede forordning finder anvendelse fra 1. januar 2022, medmindre Rådet

og Europa-Parlamentet gør indsigelse inden 8. oktober 2021 (med mulighed for 2

måneders forlængelse).

Kommissionen har annonceret, at den efter sommeren 2021 vil vedtage en supple-

rende delegeret forordning med tekniske screeningskriterier specifikt for landbrug.

Disse screeningskriterier blev udskudt for at sikre større sammenhæng med

EU’s

fælles landbrugspolitik, som er under revision, samt enkelte økonomiske aktiviteter

inden for fremstillingsindustrien.

Screeningskriterierne afspejler blandt andet anbefalinger fra en ekspertgruppe. Ekspertgruppens rapport er

tilgængelig via https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/business_economy_

euro/banking_and_finance/documents/200309-sustainable-finance-teg-final-report-

taxonomy_en.pdf.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 20 af 38

Kommissionen er aktuelt ved at vurdere, hvorvidt der kan etableres tekniske scree-

ningskriterier for atomkraft og naturgas. Afhængigt af vurderingens udfald, kan

disse ligeledes blive medtaget i en supplerende delegeret forordning. Kommissionen

vil derudover gennemgå kriterierne for skovbrug og bioenergi på baggrund af kom-

mende EU-tiltag med relevans for disse aktiviteter, herunder revisionen af direktiv

om vedvarende energi.

Endelig skal Kommissionen ifølge taksonomiforordningen fastsætte tekniske scree-

ningskriterier for de øvrige miljømål (dvs. for de resterende fire af de i alt seks mil-

jømål) , som vil finde anvendelse fra 1. januar 2023.

3. Formål og indhold

Kommissionen skal på ECOFIN 13. juli 2021 præsentere pakken vedrørende bæ-

redygtig finansiering, som ventes offentliggjort den 6. juli. Lovgivningsmæssige for-

slag vil efter fremsættelsen skulle behandles

i EU’s

almindelige lovgivningsproce-

dure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet sammen træffer beslutning.

Pakken ventes at bestå af to hovedelementer:



Fornyet strategi for bæredygtig finansiering.

Strategien ventes at gøre status

for Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering fra 2018 og fast-

sætte de fremadrettede prioriteter i arbejdet. Kommissionen ventes i strategien

at fremhæve behov for yderligere tiltag på visse områder, herunder for bedre at

anerkende skridt mod bæredygtighed, understøtte inklusion af detailinvestorer,

forbrugere og mindre virksomheder i arbejdet med bæredygtig finansiering samt

styrke den finansielle sektors modstandsdygtighed mod risici fra klimaforan-

dringer. Herudover ventes strategien at have fokus på internationalt samarbejde

vedrørende bæredygtig finansiering.



Forslag til etablering af en EU-standard for grønne obligationer.

Kom-

missionen ventes at fremsætte et forslag til en forordning, der skal etablere en

EU-standard for grønne obligationer. EU-standarden ventes at fastsætte ram-

merne for at udstede obligationer, der skal sikre finansiering til bæredygtige ak-

tiviteter, fx investeringer i bæredygtige teknologier, såsom vindmøller. Det ven-

tes at blive frivilligt for udstedere af grønne obligationer (fx stater, fina nsielle

aktører eller virksomheder), om de vil følge EU-standarden. Det ventes, at de

underliggende aktiviteter, som en grøn obligation finansierer, vil skulle opfylde

kravene i taksonomiforordningen for at kunne efterleve EU-standarden, fx væ-

sentligt modvirke klimaændringer og samtidigt ikke gøre væsentlig skade ift. et

af de øvrige mål. Derudover ventes forslaget at stille en række krav til, hvordan

udstedelserne af grønne obligationer struktureres, samt rapportering og verifi-

cering af, at midlerne til finansiering af bæredygtige aktiviteter anvendes i over-

ensstemmelse med EU-standarden. Sådanne krav skal sikre tillid til og gennem-

sigtighed for grønne obligationer og dermed modgå såkaldt ”green-washing”

Greenwashing betyder, at en aktivitet eller vare gives ud for at mere miljømæssigt bæredygtig end det faktisk

er. Tilfælde med greenwashing kan underminere tilliden til et marked, et mærke eller en standard og have nega-

tive effekter på den grønne omstilling.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 21 af 38

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om præsentationen på ECOFIN af pakken

vedrørende bæredygtig finansiering.

Europa-Parlamentet ventes at skulle være medlovgiver sammen med Rådet om lov-

givningsmæssige forslag i form af en EU-standard for grønne obligationer.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant ifm. præsentationen på ECOFIN af pakken vedrørende bæredygtig

finansiering.

Der tages stilling til nærhedsprincippet i grund- og nærhedsnotat om pakken for

bæredygtig finansiering og tilhørende forslag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens præsentation på ECOFIN af pakken vedrørende bæredygtig finan-

siering har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser af pakken for bæredygtig finansiering og tilhø-

rende forslag vurderes i grund- og nærhedsnotater.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation vedrørende bæredygtig finansiering har ikke i sig selv

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser af lovgivningsmæssige forslag vurderes i grund- og nær-

hedsnotater om pakken for bæredygtig finansiering og tilhørende forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage præsentationen af pakken vedrørende bæredygtig finan-

siering til efterretning og generelt støtte et videre arbejde med tiltagene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser fremme af bæredygtig finansiering som centralt for at sikre flere

private investeringer i den bæredygtige omstilling og dermed opfylde internationale

og europæiske mål for bæredygtighed, herunder Parisaftalen og FN's verdensmål.

Regeringen støtter derfor stærkt dagsordenen vedrørende bæredygtig finansiering

og ser det som et væsentligt indsatsområde i EU i de kommende år.

Regeringen ser positivt på arbejdet med en EU-standard for grønne obligationer,

der er et vigtigt enkeltstående tiltag i arbejdet med bæredygtig finansiering. Standar-

den skal understøtte flere investeringer i bæredygtige og grønne aktiviteter samt give

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 22 af 38

investorer mere sikkerhed og gennemsigtighed fsva. deres grønne investeringer. Re-

geringen støtter en standard, der lægger sig op af den allerede vedtagne EU-takso-

nomi for bæredygtige investeringer. Standarden bør endvidere have en balanceret

tilgang til rapportering, således at både tilsynsmyndigheder og investorer modtager

den nødvendige information, uden at det pålægger udstedere unødvendige byrder,

der kan medføre en mindre udbredt brug af standarden.

Der tages nærmere stilling til Kommissionens strategi og forslag, når de fremsættes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en ny strategi for bæredygtig finansiering og tilhørende forslag er ikke

tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Arbejdet med bæredygtig

finansiering i EU er dog løbende blevet forelagt Udvalget.

Regeringen har forelagt den delegerede forordning vedr. tekniske screeningskrite-

rier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer for Folketingets Europaud-

valg i kraft af et notat oversendt 28. juni 2021.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 23 af 38

Dagsordenspunkt 4:

Præsentation af det slovenske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Slovenien varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2021. Det slovenske formandskab ventes

på ECOFIN 13. juli 2021 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at

kunne tilslutte sig en generel støtte til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske hold-

ning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Slovenien har EU-formandskabet i 2. halvår af 2021. Det slovenske formandskab

ventes på ECOFIN 13. juli 2021 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Slovenien ventes i forlængelse af de foregående formandskaber

at prioritere genopretningen af de europæiske økonomier samt en række igangvæ-

rende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes det slovenske formandskab at prioritere

genopretningen af de europæiske økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Der skal arbejdes videre med at operationalisere genopretningsinstrumentet (Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Facility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen og

styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene

optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde

finansiel assistance for 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet skal

blandt andet finansiere genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assistance

på 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

ECOFIN ventes løbende at skulle tage stilling til Kommissionens forslag til råds-

implementerende beslutninger vedr. de respektive landes genopretningsplaner.

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2022

på baggrund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport (som

identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til

rådsanbefalinger til euroområdet som helhed, som ventes offentliggjort i slutningen

af 2021. Det er muligt, at arbejdet med semesteret for 2022 også i et vist omfang vil

blive midlertidigt tilpasset ifm. arbejdet med genopretningsfaciliteten.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten

og dens im-

plementering, herunder ifm. Kommissionens vurderinger af EU-landenes offent-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 24 af 38

lige finanser på baggrund af dens økonomiske prognose i efteråret 2021. Kommis-

sionen har meddelt, at betingelserne

vurderes opfyldt for, at den såkaldte ”generelle

undtagelsesklausul” er aktiv i 2022 (ligesom i 2020 og 2021) i lyset af COVID-19-

krisen. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibili-

tet i EU’s fælles finanspolitiske

regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet

indebærer, at der kan tages højde for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller

euroområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik. Det er op til Kommis-

sionen at implementere reglerne og deres fleksibilitet i praksis. Kommissionen har

i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den økonomiske udvik-

ling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne i form af tildeling

af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af BNP eller om efter-

levelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle budgetforbedringer.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en hovedprioritet at være det videre arbejde med

styrkelse af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles ind-

skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder EU-tiltag til at reducere

risici for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Det gælder fx drøf-

telser om EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-

blemer og bliver nødlidende, hvor Kommissionen ventes at fremsætte forslag til

revision af den eksisterende ramme i 2. halvår 2021. EDIS vil alene omfatte bank-

unionens deltagerlande. Risikoreduktionstiltag omfatter generelt alle EU-lande uan-

set deltagelse i bankunionen.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet. Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til nye tiltag på hvidvask-

området, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed og en forordning med styrkede og

ensartede EU-regler, i opfølgning på Kommissionens handlingsplan fra maj 2020

og rådskonklusioner fra november 2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet.

Formandskabet ventes også at prioritere forslag, hvor forhandlinger allerede pågår.

Det gælder vedtagelse af forslag om digital operationel robusthed ifm. finansielle

tjenester (DORA) og en EU-ramme for kryptoaktiver (MICA). Det gælder derud-

over forslag om etablering af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed for lån.

Der ventes derudover fokus på den eksisterende handlingsplan for digital finans,

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen samt nedbringelse af misligholdte lån

(NPL). Kommissionen ventes primo juli 2021 at fremsætte en ny strategi for bære-

dygtig finansiering, som er en del af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal), med tilhørende forslag om en EU-standard for grønne obligationer

(Green Bond Standard).

Kommissionen ventes tidligst i 2. halvår 2021 at fremsætte forslag til EU-imple-

mentering af anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter,

som har stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitut-

ter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 25 af 38

Endelig ventes Kommissionen i 2. halvår 2021 at fremsætte forslag til revision af

rammen for regulering af forsikrings- og pensionsselskaber (Solvens II).

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes fokus på arbejdet i OECD med at sikre tidssva-

rende

beskatning af den digitale økonomi

herunder evt. implementeringen af en mulig

OECD-løsning i 2021. Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslag om

digital afgift

(digital levy), som ventes fremsat i juli 2021 som en ny indtægtskilde

til EU’s budget, jf. aftalen om EU’s flerårige

finansielle ramme (MFF) for 2021-

2027.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af spørgsmålet om en

finansiel transakti-

onsskat,

afhængig af udviklingen i det forstærkede samarbejde.

I forhold til bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN desuden

muligvis drøfte et forslag til

revision af det administrative skattesamarbejde

(DAC8), som

ventes fremsat i 2. halvår 2021, og som skal sikre, at oplysninger om kryptoaktiver

og elektronisk valuta udveksles automatisk mellem EU-landene.

Der vil desuden muligvis være drøftelser af et forslag om fælles EU-regler til

bekæm-

pelse af skatteundgåelse ved brug postkasseselskaber,

som ventes fremsat i slutningen af

2021.

Under det slovenske formandskab ventes desuden

arbejde med EU’s

sortliste over

skattely uden for EU,

der opdateres halvårligt og næste gang ifm. ECOFIN i oktober.

Man ventes at fortsætte arbejdet med

mandatet for Adfærdskodeksgruppen for Erhvervs-

beskatning

(Code of Conduct on Business Taxation), herunder mhp. en mulig udvi-

delse af mandatet. Dette kan indebære, at Adfærdskodeksgruppen fremadrettet

–

ud over de diskriminerende skatteordninger, som undersøges i dag

–

skal undersøge

alle potentielt skadelige skatteordninger, potentielt også fx nul- og lavskatteordnin-

ger.

På momsområdet ventes formandskabet at prioritere forslaget om

enslydende regler for

anvendelse af reducerede momssatser

samt det såkaldte

endelige momssystem.

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal)

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal) ventes at være en central prioritet for

det slovenske formandskab, og ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de

relevante dele af den grønne pagt, herunder strategien for bæredygtig finansiering,

energibeskatning og forslag til en ny CO

-grænsetilpasningsmekanisme.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes

bl.a. drøftelser om EU’s 2022-budget

samt en præsenta-

tion af Revisionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2020.

Derudover vil Kommissionen fremlægge forslag til tre nye indtægtskilder til EU-

budgettet i juli 2021.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 26 af 38

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger vedr. IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s

årsmøde

14.-16. oktober 2021.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 2. halvår 2021 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det slovenske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2021.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det slovenske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 27 af 38

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

ventes også at kunne vedrøre bl.a. styrkelse af euroens

internationale rolle.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidrag

til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen,

der herefter skal vurdere planen efter forordningen. Rå-

det skal herefter tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive

landes genopretningsplaner. Udbetaling af den finansielle

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 28 af 38

assistance sker i takt med, at landet opnår målsætninger

og milepæle i overensstemmelse med planen.

Evaluering af Stabilitets- Kommissionen offentliggjorde 5. februar 2020 en evalu-

og Vækstpagten

ering af de styrkede finanspolitiske regler i EU. Evalue-

ringen omhandlede overordnet erfaringerne med at sikre

holdbare offentlige finanser, sikre økonomisk stabilise-

ring, fremme en passende sammensætning mellem for-

brug og investeringer, sikre ejerskab og fremme sunde

nationale finanspolitiske rammer.

Kommissionen har ikke fremsat forslag til ændring af de

finanspolitiske regler, men vil bruge evalueringen som et

afsæt for debat mhp. eventuelle efterfølgende forslag om

ændring af praksis for implementering af reglerne eller

ændring af selve reglerne. Eventuelle ændringer af reg-

lerne vil skulle udmøntes i konkrete lovgivningsforslag og

behandles i ECOFIN. Processen har været sat i bero pga.

COVID-19. Kommissionen har oplyst, at evalueringen

genoptages, når genopretningen i EU er godt på sporet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL)

forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Der blev opnået politisk enighed med Europa-Parlamen-

tet i juni 2021 om forslaget til udvikling af sekundære

markeder for misligholdte lån. Det slovenske formand-

skab ventes at forsøge at nå enighed med Europa-Parla-

mentet om forslaget om realisering af sikkerhed for lån.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 29 af 38

Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny

handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i

lyset af COVID-19-krisen.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som sås under finans-

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Der arbejdes som led i en styrkelse af bankunionen på

fremskridt med EDIS i sammenhæng med fremskridt

med andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risikoen

for nye kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstil-

tag). Drøftelserne vil fortsætte i 2. halvår 2021.

Færdiggørelse af Basel Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 anbe-

III

falinger for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af

Basel III).

Basel-komitéens anbefalinger indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra den

danske ekspertgruppe samt fra den europæiske banktil-

synsmyndighed (EBA) viser, at de nye anbefalinger fra

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 30 af 38

Basel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske in-

stitutter i niveauet ca. en tredjedel i forhold til de gæl-

dende kapitalkrav.

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår an-

befalingerne skal foreslås gennemført i EU-lovgivningen.

Et forslag vil omfatte alle EU-lande og vil skulle vedtages

af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgiv-

ningsprocedure. Det ventes, at Kommissionen vil frem-

sætte et forslag tidligst i 2. halvår 2021.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens ventes primo juli 2021 at fremsætte for-

kæmpelse

slag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder for-

slag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed samt styr-

kede og mere ensartede regler. Forslagene bygger bl.a. på

rådskonklusionerne fra november 2020 og en handlings-

plan fra Kommissionen fra maj 2020.

Forslagene vil skulle behandles af Rådet og Europa-Par-

lamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i juni 2021 opnået politisk enighed med Europa-

Parlamentet om forslaget.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen ventes primo juli 2021 at fremlægge en

tig finansiering

ny strategi for bæredygtig finansiering, herunder forslag

til en EU-ramme for grønne obligationer. Strategien er en

del af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green

Deal).

Strategien bygger videre på Kommissionens hand-

lingsplan for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Det slovenske formandskab ventes at igangsætte for-

handlinger om lovforslag i Rådet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 31 af 38

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed) (DORA)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Det slovenske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet, når der opnås enighed i Rå-

det om forslaget.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver (MICA)

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande

uden yderligere tilladelse (”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Det slovenske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet, når der opnås enighed i Rå-

det om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

økonomi

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi. De mulige drøftelser i ECOFIN ventes at af-

hænge af udviklingen i OECD, hvor der arbejdes på at

opnå enighed om en global løsning inden udgangen af

2021 pba. et amerikansk udspil og en opfølgende udta-

lelse fra G7, som lægger op til dels en global effektiv mi-

nimumsbeskatning og dels omfordeling af beskatnings-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 32 af 38

retten til en del af det overskud, som genereres i de stør-

ste og mest profitable multinationale selskaber. ECOFIN

vil i tilfælde af en OECD-aftale muligvis skulle drøfte im-

plementering af aftalen i EU.

Digital afgift (digital levy) Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte et forslag

til en digital afgift som en ny indtægtskilde til EU’s bud-

get,

jf.

aftalen om EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027.

Indholdet af forslaget er fortsat uvist, men den konkrete

udformning vil formentlig tage højde for forhandlingerne

om en global aftale i OECD. Kommissionens forslag

ventes drøftet i ECOFIN.

Forstærket samarbejde

om afgift på finansielle

transaktioner (Financial

Transaction Tax

–

FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i drøftelserne om et

forstærket samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-

tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og

Slovakiet).

Den foreslåede model er en snævert afgrænset skat på

visse aktiehandler (generelt ikke obligationer eller andre

værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag forven-

tes undtaget, hvorfor modellen ikke skønnes at påvirke

omfanget af meget kortsigtet spekulativ handel med vær-

dipapirer.

Det er muligt, at ECOFIN under slovensk formandskab

vil gøre status for drøftelserne om det forstærkede sam-

arbejde.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret selskabsskat-

tebase (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

Forslaget ventes ikke drøftet under slovensk formand-

skab, da Kommissionen med sin meddelelse af 18. maj

2021 om selskabsbeskatning i det 21. århundrede har be-

budet at fremsætte et nyt forslag i 2023, som skal afløse

forslaget om en CC(C)TB.

Det administrative skat- Kommissionen ventes under det slovenske formandskab

tesamarbejde (Directive at fremsætte forslag til endnu en revision af det admini-

strative skattesamarbejde (DAC8).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 33 af 38

of Administrative Corpo- Forslaget ventes at vedrøre automatisk udveksling af op-

ration - DAC)

lysninger ifm. anvendelsen af alternative betalings- og in-

vesteringsmidler som kryptoaktiver og anden elektronisk

valuta.

ECOFIN vil muligvis under slovensk formandskab

drøfte forslaget.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber

Kommissionen har 18. maj 2021 offentliggjort en med-

delelse om selskabsbeskatning i det 21. århundrede. Af

denne fremgår, at Kommissionen under slovensk for-

mandskab ventes at fremsætte forslag, der skal bekæmpe

skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber.

Forslagets nærmere indhold er endnu uvist.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

skattely

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering 22. februar 2021 er 12 lande på

sortlisten, mens 9 lande er på observationslisten.

Under det slovenske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret ifm. oktober-ECOFIN.

Derudover ventes det slovenske formandskab at arbejde

videre med opdatering af Adfærdskodeksgruppens man-

dat og mulige styrkelser af listen, herunder øget koordi-

nering af de defensive foranstaltninger mod lande på li-

sten, udvikling af et nyt kriterium 1.4. om informations-

udveksling om reelle ejere af selskaber mv. samt muligvis

en udvidelse af sortlistens geografiske anvendelsesom-

råde.

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 27. november 2020 rådskonklusioner

om international beskatning, herunder god skatteforvalt-

ning i og uden for EU.

Rådskonklusionerne fremhæver drøftelserne af en revi-

sion af Adfærdskodeksgruppens mandat, herunder mhp.

at afsøge, om Adfærdskodeksgruppen fremadrettet skal

undersøge alle potentielt skadelige skatteordninger, og

ikke alene diskriminerende skatteordninger. Det skal give

mulighed for, at EU-landenes generelle skatteordninger

også skal undersøges og vil potentielt også omfatte fx

nul- og lavskatteordninger.

Arbejdet med en revision af mandatet ventes videreført

under det slovenske formandskab.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 34 af 38

Enslydende regler for an- Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

vendelsen af reducerede dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

momssatser i EU

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en så-

kaldt positiv liste over varer og ydelser, hvor det er tilladt

at anvende reducerede satser. Reglerne ændres således, at

EU-landene får mulighed for at anvende reducerede

momssatser på samtlige varer og ydelser bortset fra de,

som fremgår af en såkaldt negativ liste over varer og ydel-

ser, hvor det ikke er tilladt at anvende reducerede satser,

og hvor landets normalsats således skal anvendes.

Det portugisiske formandskab har senest 12. maj 2021

fremsat et kompromis om enslydende regler for anven-

delsen af reducerede momssatser i EU. Kompromisfor-

slaget fastholder det i dag gældende princip om en positiv

liste over varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende

reducerede satser. Forslaget forventes viderebehandlet

under slovensk formandskab.

Det endelige momssy- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

stem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig, og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer.

Forslaget og særligt mulige tekniske løsninger, som kan

understøtte EU-landendes momskontrol og -opkrævning

i forbindelse med forslaget, forventes viderebehandlet

under slovensk formandskab.

Komitologi i Momsko- Kommissionen fremsatte 18. december 2020 forslag om

mitéen

indførelse af komitologi i Momskomitéen, der i dag alene

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 35 af 38

er et rådgivende udvalg. Således er Komitéens retnings-

linjer om fortolkninger af momsdirektivet i dag ikke bin-

dende for EU-landene.

Alle bindende regler om fortolkning af momsdirektivet

vedtages i dag af Rådet med enstemmighed.

Hvis Momskomitéen overgår til at være et komitologiud-

valg vil der kunne udstedes bindende bestemmelser om

fortolkning af momsdirektivet med støtte fra et kvalifice-

ret flertal i Momskomitéen.

Det er uvist, om forslaget om indførelse af komitologi i

Momskomitéen vil blive viderebehandlet under slovensk

formandskab.

Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes under slovensk formandskab at

fremsætte forslag til revision af tobaksbeskatningsdirek-

tivet

tivet.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Revision af reglerne for Kommissionen ventes under slovensk formandskab at

privatpersoners grænse- fremsætte forslag til revision af reglerne for privatperso-

handel

ners grænsehandel.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Energibeskatning

Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til

en revision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte

EU’s 2030-klimamål.

Revision ventes at følge op på en evaluering af energibe-

skatningsdirektivet fra september 2019. Evalueringen

konkluderer, at direktivets minimumssatser er blevet ud-

hulet over tid, at direktivet er forældet og ikke tager højde

for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen med

anden regulering på området, og at direktivets afgiftsfri-

tagelser er i strid med bl.a. EU´s klimamål. Revisionen

ventes således at indebære bl.a. en forhøjelse af direkti-

vets minimumssatser, en kobling til EU’s kvotehandels-

system samt en ændring af energibeskatningsstrukturen,

som sikrer, at beskatningen afhænger af energiprodukter-

nes klimaaftryk.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 36 af 38

Forslag til CO

-grænsetil-

pasningsmekanismen

(CBAM), herunder som

ny egenindtægt for EU

Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Ad-

justment Mechanism

–

CBAM) samt et forslag om, at pro-

venu fra denne skal udgøre en ny indtægtskilde til EU’s

budget, jf.

aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-

pakken med forslag, der skal udmønte EU’s 2030-kli-

mamål.

Formålet med forslaget er, at udenlandske producenter af

udvalgte varer, der er særligt CO

-intensive og importeres

til EU, skal betale for deres udledning af drivhusgasser på

linje med virksomheder i EU.

Mekanismen ventes rettet mod udvalgte energiintensive

og lækageudsatte sektorer og skal sikre, at prisen på im-

porterede varer reflekterer de heraf forårsagede CO

-ud-

ledninger, samt forebygge, at produktion flyttes ud af EU

som følge af klimarettede initiativer inden for EU.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2022

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetforsla-

get på ECOFIN-Budget i juli 2021 under slovensk for-

mandsskab

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret sin årsrapport om

gettet 2020

implementeringen af EU-budgettet i 2020. Rapporten

danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kom-

missionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2020-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2022 under fransk

formandskab.

Ændringsforslag til

EU’s

-kvotehandelssystem

(ETS), herunder som ny

egenindtægt for EU

Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge forslag

til revision af EU’s

-kvotehandelsdirektiv (Emissions

Trading System,

ETS), samt forslag til ETS som en ny ind-

tægt for EU. Forslaget ventes at være en del af Kommis-

sion ventede grønne lovpakke "Fit

for 55”

med forslag til

revision af EU’s energi-

og klimalovgivning, der skal ud-

mønte EU’s øgede 2030-klimamål.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 37 af 38

En potentiel revision af ETS ventes at inkludere nye sek-

torer i kvotehandelssystemet, herunder luft- og skibsfart.

Forslaget vil være forankret i miljørådsformationen,

mens forslaget til ETS som egenindtægt ventes forankret

under ECOFIN.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen ventes i juli 2021 at fremlægge en større

udmøntning af EU’s

pakke med forslag til revision af EU's klima- og energi-

øgede 2030-klimamål

regulering. Dette gælder bl.a. forslag om energibeskat-

ningsdirektivet, kvotehandelsdirektivet, fordeling af ind-

sats i de ikke-kvotebelagte sektorer, CO

-krav til biler,

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme og direktiverne for

vedvarende energi og energieffektivitet mm.

Under det slovenske formandskab vil ECOFIN udveksle

synspunkter om forslag i pakken. Enkelte forslag ventes

forankret i ECOFIN (jf.

ovenfor).

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 14.-16.

oktober 2021.

Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en ny HR-

strategi i løbet af efteråret 2021.

HR Strategi

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. juli 2021, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 38 af 38