Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 38
Offentligt
2265217_0001.png
Folketingets erhvervsudvalg
21. oktober 2020
Under folketingsbehandlingen af lov om maritim fysisk planlægning i
2016 blev det tilkendegivet, at relevante folketingsudvalg kan blive orien-
teret i forbindelse med de afsluttende offentlige høringsrunder af havpla-
nen eller ændringer heraf, såfremt det ønskes.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at den 6 måneders offentlige høring af
forslag til Danmarks første havplan forventes igangsat omkring årsskiftet
2020/2021. Havplanen vil således ikke være endelig udstedt ved imple-
menteringsfristen den 31. marts 2021. Dette skyldes, at havplanen koordi-
neres med miljøministerens igangværende arbejde med at udarbejde for-
slag til nye beskyttede områder under havstrategidirektivet, som har vist
sig mere tidskrævende end først forudsat.
Udskydelsen af høringen betyder, at det ikke er muligt at overholde fristen
i havplanlovens § 10, stk. 2, om udstedelse af havplanen senest den 31.
marts 2021. Jeg vil derfor af ordensmæssige hensyn tage initiativ til at æn-
dre havplanlovens bestemmelse om, at den første havplan skal være ud-
stedt senest den 31. marts 2021, således at fristen udgår.
Når forslag til havplanen offentliggøres, foreligger der en plan for de dan-
ske havområder, der får foreløbig retsvirkning for offentlige myndigheder,
og der må herefter ikke meddeles tilladelser eller planlægges i strid med
forslaget til havplan. Forslag til havplan forventes offentliggjort således, at
de foreløbige retsvirkninger af forslaget kan indtræde inden direktivets frist
den 31. marts 2021.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup