Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 377
Offentligt
23. juni 2021
NOTE-ERU-sekr. (Henvendelsen er anonymiseret. Afsender er udvalgssekretariatetbekendt)
>>> Kære politikere,
>>>
>>> jeg henvender mig til jer med en bøn om hjælp.
>>>
>>> Da min bank indførte negativ rente for indeståendet over 100.000 kr. henvendte jeg mig
(30.5.21) fordi jeg ville hæve mine sparepenge for at undgå den negative rente.
>>>
>>> Jeg vil gerne have rede penge i tilfældet af uforudsete hændelser og
>>> derfor ønskede jeg ikke at investere pengene, som banken foreslog. Desuden er tids-
horisonten temmelig kort (Jeg er 76årig pensionist).
>>>
>>> I første omgang var der ikke nogen problemer med udbetalingen, jeg skulle bare vælge
bankfilialen; men d. 2. juni var beskeden pludseligt, at banken ikke længere udbetalte kontanter
efter den 27.5.21. (Dette var ikke særskilt blevet varslet).
>>>
>>> Jeg skal dermed fra den 1.6.21 betale negativ rente for mine
>>> tvangstilbage- holdte penge!
>>>
>>> Hvis man har et betalingskort, kan man hæve op til 15.000 kr. pr. dag i en automat, er
bankens tilbud. Men for hver dag, jeg ikke kan hæve denne sum, skal jeg iflg. bankens besked
betale negativ rente.
>>>
>>> Hvordan man skal betale sine dagligvarer fx - hvis man ikke har betalingskort eller kortet er i
stykker eller bortkommet, og man venter på et nyt -, når man ikke kan hæve kontanter, har jeg ikke
fået svar på.
>>>
>>> Jeg er helt konkret berørt af denne situation, da jeg har måttet genbestille mit betalingskort,
fordi det var beskadiget, og jeg venter på at få det nye tilsendt.
>>>
>>> Kære politikere, det her er sikkert ikke bare et enkelt tilfælde: bankerne har generelt afskaffet
hævninger ved kasserne, fordi "efterspørgslen er faldende". Min bank henviste lakonisk til
pengeautomaten.
>>>
>>> Der er ikke taget hensyn til ældre (og andre), der ikke har betalingskort eller har svært ved alt
det elektroniske og digitale, og som dermed bliver konfronteret med et kæmpe problem, som er
ekstrem belastende, lige præcis fordi de er ældre og ikke har det overskud som unge mennesker.
>>>
>>> Kære politikere,
>>>
>>> jeg beder jer om hjælp og beskyttelse mod bankernes vilkårlige behandling af
(privat)kunderne.
>>> Bankerne er jo en samfundsinstitution, og vi er alle afhængige af dem.
>>> Så please!! indfør en klar og utvetydig beskyttelseslov for bankkunder, som fx sikrer, at det er
muligt for enhver kunde i dagtimerne at hæve kontante penge ved en tilgængelig kasse - hvis ikke i
alle filialer så dog mindst i en central filial.
>>>