ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 374
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

9. juni 2021

2021 - 9487

son

Kommissionens forslag til forordning om udenlandske subsidier, der

fordrejer det indre marked (KOM (2021) 223)

Resumé

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) fremsatte den 5. maj 2021

et nyt forslag til en forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det

indre marked (KOM (2021) 223 final). Formålet med forslaget er at skabe

et nyt værktøj, som komplementerer eksisterende regulering og kan hånd-

tere konkurrencefordrejning på det indre marked forårsaget af udenland-

ske subsidier.

Forslaget lægger op til, at der indføres en

generel

mekanisme til at gribe

ind, hvis udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen, og en pligt for virk-

somheder til forudgående anmeldelse af udenlandske subsidier i forbindelse

med fusioner og offentlige udbudsprocedurer over nærmere fastsatte tærskel-

værdier. Kommissionen lægger op til, at den nye regulering skal gælde, hvis

den virksomhed, der modtager udenlandske subsidier, udøver økonomisk ak-

tivitet på det indre marked.

En virksomhed, der erhverver kontrol over eller

fusionerer med en virksomhed, der er etableret i Unionen, eller en virksomhed,

der deltager i en offentlig udbudsprocedure, anses for at udøve en økonomisk

aktivitet i det indre marked.

Reguleringen omfatter udenlandske subsidier i form af finansielle bidrag,

som er direkte eller indirekte tildelt en eller flere virksomheder af en offentlig

myndighed i et tredjeland uden for EU, og som udgør en fordel for en virk-

somhed, der er økonomisk aktiv på det indre marked.

I forslaget lægges der op til, at Kommissionen skal tildeles enekompetence til

at håndhæve de forpligtelser, der følger af forordningen i konsultation med

medlemsstaterne, samt at Kommissionen får beføjelser til blandt andet at på-

lægge afhjælpende foranstaltninger, herunder både adfærdsmæssige og

strukturelle påbud, foreløbige forholdsregler, bøder og tvangsbøder, samt

muligheden for at kræve de udenlandske subsidier tilbagebetalt til det tredje-

land, der har bevilget subsidierne.

Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for eksisterende dansk lovgiv-

ning. En vedtagelse af forslaget kan bidrage til at mindske konkurrencefor-

drejning som følge af statsstøtte fra tredjelande og dermed skabe mere lige

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

2/26

konkurrencevilkår på det indre marked, til gavn for danske europæiske

virksomheder og økonomi. Forslaget kan dog også føre til øgede udgifter

til offentlige indkøb samt tab af udenlandske investeringer. Endvidere kan

det ikke udelukkes, at tredjelande vil reagere over for EU’s regulering af

udenlandske subsidier ved at indføre regulering, som har et protektioni-

stisk sigte.

Regeringen bakker op om, at udenlandske subsidier reguleres, så europæiske

virksomheder ikke udfordres af virksomheder, der får udenlandske subsidier

på andre vilkår end de europæiske virksomheder har adgang til. Et effektivt

indre marked kræver også et fair indre marked, hvor der er lige konkurren-

cevilkår blandt spillerne på markedet. Derfor støtter regeringen generelt, at

EU får nye instrumenter til håndtering af konkurrencefordrejning som

følge af udenlandske subsidier.

Regeringen ser dog i udgangspunktet gerne en højere tærskel end den fo-

reslåede tærskel på 250 mio. EUR for offentlige udbudsprocedurer, for på

den måde at mindske de administrative byrder for ordregiverne og undgå

forlængede udbudsprocedurer til ugunst for de danske borgere og ordre-

givere. Samtidig er regeringen kritisk over for de foreslåede tidsfrister for

undersøgelsesprocessen i udbudsinstrumentet, da disse vurderes at have

negativ betydning for de omfattede udbud i form af forlængelse og øgede

transaktionsomkostninger for både ordregiver og tilbudsgivere.

Derudover er det vigtigt, at konkurrence om de offentlige opgaver sikres,

hvorfor regeringen i udgangspunktet mener, at der kan være behov for at

etablere en mulighed for at undtage udbud fra forordningens regler i til-

fælde, hvor der er én eller ganske få tilbudsgivere.

Endelig støtter regeringen forslaget om, at Kommissionen skal fungere som

håndhævende myndighed for at sikre effektiv og ensartet håndhævelse af

de kommende regler.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 17. juni 2020 hvidbogen om lige kon-

kurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier. Hvidbogen havde

til formål at belyse grundlaget for mulig regulering, der kan være med til at

sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked. Kommissionen vurde-

rede heri, at eksisterende EU-regulering af udenlandske subsidier tildelt

virksomheder, som er aktive på det indre marked, ikke i tilstrækkelig grad

håndterer problemstillingen. Hvidbogen var således en opfølgning på

Kommissionens meddelelse om forbindelserne mellem EU og Kina i et

strategisk perspektiv (JOIN (2019) 5 final), hvoraf det fremgik, at Kom-

missionen inden udgangen af 2019 ville præsentere løsninger på de eksi-

sterende mangler i EU-lovgivningen for at imødegå de handelsforvridende

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

3/26

virkninger af udenlandsk statsligt ejerskab og statslig finansiering på det

indre marked.

Ifølge Kommissionen har udenlandske subsidier haft en konkurrencefor-

drejende virkning på det indre marked i de senere år. Uanset at der fortsat

generelt mangler pålidelig data vedrørende udenlandske subsidier, så er der

et stigende antal tilfælde, hvor udenlandske subsidier tilsyneladende har

muliggjort opkøb af virksomheder i EU, påvirket beslutninger om investe-

ringer samt fordrejet eller på anden måde påvirket adfærden hos modtagere

af udenlandske subsidier på det indre marked, til skade for konkurrencen.

Hvidbogen redegør for tre instrumenter, der skal sikre, at udenlandske virk-

somheder, der er etableret eller aktive på det indre marked, ikke skævvrider

konkurrencen ved at drage fordel af subsidier fra et tredjeland. Der er tale

om følgende tre såkaldte moduler:



Modul 1: Etablering af et generelt instrument, hvor Kommissionen

eller medlemsstaterne på baggrund af en undersøgelse kan gribe ind

over for virksomheder, der modtager udenlandske subsidier, der

fordrejer konkurrencen på det indre marked.

Modul 2: Etablering af et instrument, hvor Kommissionen på bag-

grund af en undersøgelse kan forhindre virksomheder, der har mod-

taget udenlandske subsidier, i at opkøbe europæiske virksomheder.

Modul 3: Etablering af et instrument, hvor Kommissionen på bag-

grund af en undersøgelse kan beslutte, at virksomheder, der modta-

ger eller har modtaget fordrejende udenlandske subsidier, ikke kan

tildeles en offentlig kontrakt.



Kommissionen fremsatte den 5. maj 2021 et samlet forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der konkurren-

cefordrejer det indre marked (KOM (2021) 223). Forslaget blev fremsat

samtidig med EU’s opdaterede industristrategi (KOM (2021) 350), der skal

sikre et fair og konkurrencedygtigt indre marked og derved fastsætte de

rette betingelser for, at europæisk industri kan vokse.

Forslaget er oversendt til Rådet den 25. maj 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion samt

artikel 207 om handelspolitik og skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifi-

ceret flertal.

Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre mar-

ked ved at indføre regulering af udenlandske konkurrencefordrejende sub-

sidier.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

4/26

Kommissionens forslag om regulering af konkurrencefordrejende uden-

landske subsidier skal ses i lyset af de udfordringer, som EU står over for,

særligt i forhold til at fastholde et stærkt, åbent og konkurrencedygtigt indre

marked, som kan gøre det muligt for europæiske virksomheder at konkur-

rere globalt, ikke mindst på et tidspunkt, hvor der globalt konstateres en

stigende tendens til unfair handelspraksis og til at handle i strid med inter-

nationale regler og det internationale regelbaserede samarbejde.

Kapitel 1: Generelle bestemmelser (art. 1-6)

Forordningen vil indføre regler og procedurer for undersøgelse af udenland-

ske subsidier, som fordrejer konkurrencen på det indre marked, og til afhjælp-

ning af sådanne konkurrencefordrejninger. Fordrejninger kan opstå i forhold

til enhver økonomisk aktivitet, navnlig fusioner og virksomhedssammenlæg-

ninger samt offentlige udbudsprocedurer.

Forslaget adresserer udenlandske subsidier, der er ydet til en virksomhed, der

udøver økonomisk aktivitet på det indre marked. En virksomhed, som erhver-

ver kontrol over eller fusionerer med en virksomhed, der er etableret i Unio-

nen, eller en virksomhed, der deltager i en offentligt udbudsprocedure, anses

for at udøve økonomisk aktivitet på det indre marked.

Der vil være tale om

udenlandske subsidier,

når et tredjeland yder et finansielt

bidrag, der medfører en fordel for en virksomhed, som udøver økonomisk

aktivitet på det indre marked, og når dette bidrag retligt eller faktisk er be-

grænset til en enkelt virksomhed eller erhvervsgren eller til flere virksomhe-

der eller erhvervsgrene.

Finansielle bidrag

defineres som:

1. Overførsel af midler eller forpligteler, såsom kapitaltilførsler, tilskud,

lån, lånegarantier, skattemæssige incitamenter, dækning af driftstab,

kompensation for byrder pålagt af offentlige myndigheder, gældsef-

tergivelse, konvertering af gæld til egenkapital eller gældsomlæsning;

2. Afkald på indtægter, som ellers er forfaldne; eller

3. Levering af varer eller tjenesteydelser eller køb af varer eller tjeneste-

ydelser

Aktører i tredjelande, som yder et finansielt bidrag,

omfatter:

1. Centralregeringen eller offentlige myndigheder på alle øvrige planer;

2. Udenlandske offentlige enheder, hvis handlinger kan tilskrives tred-

jelandet, under hensyntagen til faktorer såsom enhedens karakteri-

stika, de gældende retlige og økonomiske forhold i den stat, hvor en-

heden opererer, herunder regeringens rolle i økonomien;

3. Enhver privat enhed, hvis aktiviteter kan tilskrives tredjelandet, under

hensyntagen til alle relevante omstændigheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

5/26

Konkurrencefordrejning

på det indre marked vil foreligge, når det er sand-

synligt, at udenlandske subsidier kan forbedre den berørte virksomheds kon-

kurrencemæssige stilling på det indre marked, og når de dermed faktisk eller

potentielt indvirker negativt på konkurrencen på det indre marked. Hvorvidt

de fordrejer konkurrencen på det indre marked fastslås på grundlag af indika-

torer, som kan omfatte:

1. Subsidiernes størrelse;

2. Subsidiernes natur;

3. Virksomhedens og det relevante markeds situation;

4. Den berørte virksomheds økonomiske aktivitetsniveau på det indre

marked;

5. Formålet og betingelserne for de udenlandske subsidier samt anven-

delsen på det indre marked.

Ifølge Kommissionen vil det være usandsynligt, at udenlandske subsidier vil

fordreje konkurrencen, hvis de samlet set udgør 5 mio. EUR eller derunder i

en sammenhængende periode på tre regnskabsår.

Følgende kategorier af udenlandske subsidier vil ifølge Kommissionen med

størst sandsynlighed fordreje konkurrencen på det indre marked:

1. Udenlandske subsidier til en nødlidende virksomhed, dvs. en virk-

somhed, der uden nogen form for subsidier, sandsynligvis vil lukke

på kort eller mellemlang sigt, medmindre der foreligger en omstruk-

tureringsplan, der kan føre til langsigtet rentabilitet for virksomheden,

og som inkluderer et betydeligt bidrag fra virksomheden selv;

2. Udenlandske subsidier i form af en størrelses- og tidsmæssigt ube-

grænset garanti for virksomhedens gæld eller forpligtelser;

3. udenlandske subsidier som direkte muliggør en fusion;

4. udenlandske subsidier, som gør en virksomhed i stand til at afgive et

uberettiget fordelagtigt tilbud, der vil danne grundlag for tildeling af

den offentlige kontrakt til virksomheden.

Kommissionen vil, hvor det er berettiget, foretage en afvejning af de uden-

landske subsidiers negative virkninger i form af konkurrencefordrejninger i

forhold til deres positive indvirkninger i forhold til udviklingen af den subsi-

dierede økonomiske aktivitet. Kommissionen vil tage denne afvejning i be-

tragtning i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges af-

hjælpende foranstaltninger eller accepteres tilsagn, samt herunder hvilken ka-

rakter og omfang disse afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn skal have.

Kommissionen kan pålægge afhjælpende

foranstaltninger

med henblik på at

afhjælpe den fordrejning af konkurrencen, som de udenlandske subsidier fak-

tisk eller potentielt har forårsaget. Virksomheden kan også tilbyde

tilsagn.

Tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger skal fuldt ud og effektivt afhjælpe

konkurrencefordrejningerne, som følger af de udenlandske subsidier på det

indre marked.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

6/26

Tilsagn og afhjælpende foranstaltninger kan bestå af følgende:

1. åbning af adgang på fair og ikkediskriminerende vilkår til infrastruk-

tur, som er erhvervet eller understøttet af konkurrencefordrejende

udenlandske subsidier, medmindre en sådan fair og ikke-diskrimine-

rende adgang allerede er fastsat i gældende EU-lovgivning;

2. mindskelse af kapacitet eller markedstilstedeværelse;

3. afståelse fra bestemte investeringer;

4. licensgivning på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår til akti-

ver erhvervet eller udviklet ved hjælp af udenlandske subsidier;

5. offentliggørelse af forsknings- og udviklingsresultater;

6. afhændelse af visse aktiver;

7. krav om, at de deltagende virksomheder skal opløse fusionen;

8. tilbagebetaling af de udenlandske subsidier med passende rentetillæg.

Kommissionen kan pålægge afrapporterings- og gennemsigtighedskrav i for-

bindelse med, at der pålægges afhjælpende foranstaltninger eller modtages

tilsagn.

Kommissionen kan acceptere tilsagn og gøre dem bindende for virksomhe-

den, hvis tilsagnene fuldt ud og effektivt afhjælper de konkurrencefordrejnin-

gerne på det indre marked.

Hvis den berørte virksomhed tilbyder at tilbagebetale de udenlandske subsi-

dier inklusiv et passende rentetillæg, accepterer Kommissionen en sådan til-

bagebetaling som et tilsagn, hvis den kan sikre sig, at tilbagebetalingen fore-

tages på gennemsigtig og effektiv vis, samtidig med at der tages højde for

risikoen for omgåelse.

Kapitel 2: Ex-officio undersøgelse af udenlandske subsidier (art. 7-16)

Forordningen indfører regler om, at Kommissionen på eget initiativ kan un-

dersøge oplysninger fra enhver kilde vedrørende påståede konkurrenceforvri-

dende udenlandske subsidier. Kommissionens sagsbehandling opdeles i to fa-

ser, således at der i første fase foretages indledende undersøgelser af, hvorvidt

der er tilstrækkelige indicier for, at en virksomheder har modtaget udenland-

ske subsidier, som fordrejer konkurrencen på det indre marked. Hvis det er

tilfældet, vil Kommissionen foretage en tilbundsgående undersøgelse.

Kommissionen vil indhente alle oplysninger, den finder nødvendige for på et

foreløbigt grundlag at vurdere, om det finansielle bidrag udgør udenlandske

subsidier, og hvorvidt disse fordrejer konkurrencen på det indre marked.

Kommissionen kan i den forbindelse navnlig gøre brug af sine kompetencer

til at anmode om oplysninger og foretage kontrolundersøgelser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

7/26

Hvis Kommissionen på grundlag af den indledende undersøgelse finder til-

strækkelige tegn på, at en virksomhed har modtaget udenlandske subsidier,

som fordrejer konkurrencen på det indre marked:

1. Vedtager Kommissionen en afgørelse om at indlede en tilbundsgå-

ende undersøgelse med en sammenfatning af de relevante faktiske og

retlige forhold, herunder den foreløbige vurdering af, hvorvidt der fo-

religger udenlandske subsider, og af den faktiske eller potentielle for-

drejning af konkurrencen på det indre marked;

2. Underetter Kommissionen den berørte virksomhed, og

3. Offentliggør Kommissionen en notits i Den Europæiske Union Ti-

dende, hvori alle interesserede parter, medlemsstaterne og det berørte

tredjeland opfordres til skriftligt at tilkendegive deres synspunkter in-

den for en fastsat frist.

Hvis Kommissionen omvendt på baggrund af den foreløbige vurdering kon-

kluderer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en tilbundsgå-

ende undersøgelse, enten fordi der ikke er tale om udenlandske subsidier, eller

fordi der ikke er tegn på hverken en faktisk eller potentielle fordrejning af

konkurrencen på det indre marked, afslutter Kommissionen den indledende

undersøgelse og underretter den berørte virksomhed herom.

I forbindelse med den tilbundsgående undersøgelse, vurderer Kommissionen

yderligere de konkurrencefordrejende udenlandske subsidier, som Kommis-

sionen identificerede i afgørelsen om at indlede den tilbundsgående undersø-

gelse. Kommissionen indhenter i den forbindelse alle oplysninger, som vur-

deres nødvendige.

Hvis Kommissionen finder, at de udenlandske subsidier fordrejer konkurren-

cen på det indre marked, kan den træffe afgørelse om at pålægge afhjælpende

foranstaltninger.

Kommissionen træffer

afgørelse om ikke at gøre indsigelse,

hvis det konsta-

teres, at:

1. den foreløbige vurdering, som blev beskrevet i beslutningen om at

indlede den tilbundsgående undersøgelse, ikke kan bekræftes, eller

2. konkurrencefordrejningen på det indre marked opvejes af positive

virkninger, som defineret i forordningens kapitel 1.

Kommissionen kan træffe

foreløbige forholdsregler,

hvor:

1. der er tegn på, at et finansielt bidrag udgør et udenlandske subsidier

og fordrejer konkurrencen på det indre marked, og

2. der er alvorlig risiko for betydelig og uoprettelig konkurrencemæssig

skade på det indre marked.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

8/26

Kommissionen kan

anmode om alle nødvendige oplysninger

fra både den be-

rørte virksomhed samt alle øvrige virksomheder og sammenslutninger af

virksomheder.

Kommissionen kan ligeledes forpligte medlemsstaterne til at levere

alle op-

lysninger, som er nødvendige

for at Kommissionens undersøgelse, ligesom

den kan anmode tredjelande om at fremlægge alle nødvendige oplysninger.

Kommissionen kan også foretage de nødvendige

kontrolundersøgelser

hos

virksomheder både inden for Unionens og i tredjelande. Forslaget indeholder

i den forbindelse en række nærmere regler om Kommissionens muligheder

for at udøve kontrolundersøgelser.

I tilfælde af manglende samarbejde kan Kommissionen

træffe afgørelse på

baggrund af de foreliggende faktiske oplysninger.

Det kan have processuelle

skadevirkninger for de berørte virksomheder, hvis de ikke samarbejder med

Kommissionen, idet udfaldet af Kommissionens undersøgelser i så fald kan

blive mindre fordelagtigt for de omhandlede virksomheder, end hvis de havde

samarbejdet.

Kommissionen kan pålægge

bøder og tvangsbøder,

bl.a. hvor en virksomhed

eller en sammenslutning af virksomheder forsætligt eller uagtsomt leverer

ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger i forbindelse med en

anmodning om oplysninger, eller ikke leverer oplysningerne inden for den

fastsatte frist, eller hvis virksomheden nægter at underkaste sig en kontrolun-

dersøgelse.

En bøde kan ikke overstige 1 pct. af den berørte virksomheds eller sammen-

slutning af virksomheders samlede omsætning i det foregående regnskabsår.

Størrelsen af en tvangsbøde kan desuden ikke overstige 5 pct. af virksomhe-

dens eller sammenslutningen af virksomheders gennemsnitlige daglige sam-

lede omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen

overskrides, beregnet fra datoen angivet i beslutningen om tvangsbøder, indtil

der forelægger fuldstændige og korrekte oplysninger som anmodet om af

Kommissionen.

Kommissionen kan

tilbagekalde en afgørelse

om enten tilsagn, afhjælpende

foranstaltninger eller ikke at gøre indsigelse eller

træffe en ny afgørelse,

hvor

den omhandlede virksomhed handler i strid med sine tilsagn eller de pålagte

afhjælpende foranstaltninger, eller hvor Kommissionens afgørelse viser sig at

være baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger.

Kapitel 3: Fusioner og virksomhedsovertagelser (art. 17-25)

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

9/26

Forslaget indfører regler om anmeldelsespligt til Kommissionen for store fu-

sioner og virksomhedsovertagelser, der overstiger visse tærskelværdier. An-

meldelsespligtige fusioner og sammenlægninger kan ikke gennemføres, før

Kommissionens godkendelse foreligger.

Kommissionens vurdering af, hvorvidt der foreligger en konkurrencefordrej-

ning på det indre marked, skal begrænse sig til den foreliggende fusion. Der

kan desuden kun tages højde for udenlandske subsidier, som er ydet inden for

de seneste tre kalenderår forud for indgåelsen af aftalen, offentliggørelsen af

et offentligt overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerede inte-

resse.

Der er tale om en fusion, når der sker en varig ændring af kontrolforholdene,

som beror på:

1. at to eller flere hidtil uafhængige virksomheder eller dele af heraf læg-

ges sammen,

2. at en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst en virk-

somhed, eller en eller flere virksomheder ved køb af værdipapirer el-

ler aktiver, gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte el-

ler indirekte kontrol over det hele eller dele af en eller flere andre virk-

somheder.

Oprettelsen af joint venture-selskaber, som på et varigt grundlag varetager en

selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner, vil ligeledes udgøre

en fusion i forordningens forstand.

En virksomhedssammenlægning vil være

anmeldelsespligtig,

hvor:

1. den erhvervede virksomhed eller mindst én af de fusionerende virk-

somheder er etableret i EU og har en samlet omsætning inden for EU

på mindst 500 mio. EUR; og

2. de berørte virksomheder har modtaget en samlet finansielt bidrag fra

et tredjeland på minimum 50 mio. EUR inden for de seneste tre ka-

lenderår forud for anmeldelsen

For de omfattede joint venture-selskaber vil der være anmeldelsespligt, hvor:

1. Joint venture-selskabet selv eller et af dets moderselskaber er etableret

i EU og har en samlet omsætning i EU på mindst 500 mio. EUR; og

2. Joint venture-selskabet selv og dets moderselskaber har modtaget en

samlet finansielt bidrag fra et tredjeland på mere end 50 mio. EUR

inden for de seneste 3 kalenderår forud for anmeldelsen.

Anmeldelsespligtige fusioner skal anmeldes til Kommissionen inden de gen-

nemføres og efter indgåelsen af aftalen, offentliggørelsen af det offentlige

overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel. Forslaget gi-

ver også mulighed for at anmelde en planlagt virksomhedssammenlægning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

10/26

Hvis en anmeldelsespligtig virksomhedssammenlægning ikke anmeldes til

Kommissionen, kan Kommissionen anmode virksomhederne om at anmelde

sammenlægningen. Kommissionen er i sådanne tilfælde ikke bundet af de

tidsfrister i forordningen, som i øvrigt gælder for behandlingen af virksom-

hedslægninger.

Kommissionen kan desuden anmode om forudgående anmeldelse af en ikke-

anmeldelsespligtig fusion, hvis Kommissionen mistænker, at de omhandlede

virksomheder kan have modtaget udenlandske subsidier inden for de seneste

tre år forud for virksomhedssammenlægningen. Fusionen anses i givet fald

for at være en anmeldelsespligtig fusion.

Kontrol over en virksomhed

opnås gennem rettigheder, aftaler eller på andre

måder, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige

forhold, giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens

drift, navnlig ved:

1. Ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele

deraf;

2. Rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sam-

mensætningen af virksomhedens organer, deres rådslagninger og af-

stemninger eller beslutninger.

Der skal være tale om kontrol, som erhverves af en eller flere personer eller

virksomheder, som:

1. er indehaver(e) af sådanne rettigheder eller berettiget ifølge sådanne

aftaler, eller

2. uden at være indehavere af sådanne rettigheder eller berettiget ifølge

sådanne aftaler, dog kan udøve de deraf afledte rettigheder.

Den samlede omsætning omfatter de berørte virksomheders provenu fra salg

af varer og levering af tjenesteydelser i det foregående regnskabsår i forbin-

delse med deres ordinære drift, med fradrag af prisnedslag herpå samt af mer-

værdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salget. Den samlede

omsætning i en af de deltagende virksomheder omfatter ikke salg af varer og

tjenesteydelser mellem nogen af virksomhederne. Omsætningen på det indre

marked omfatter salg af varer og levering af tjenesteydelser til virksomheder

eller forbrugere på det indre marked.

Forordningen indeholder særlige regler for beregning af omsætning for kre-

ditinstitutter, finansielle virksomheder og forsikringsvirksomheder.

Forordningens definition af, hvornår der foreligger en virksomhedssammen-

lægning, hvornår der foreligger kontrol samt af omsætningsbegrebet er i over-

ensstemmelse med definitionerne heraf i forordning 2004/139 om kontrol

med fusioner og virksomhedsovertagelser (fusionsforordningen).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

11/26

De berørte virksomheder pålægges en

stand-still forpligtelse,

således at den

anmeldte fusion ikke må gennemføres i en periode på 25 arbejdsdage fra

Kommissionen modtager en fuldstændig anmeldelse. Hvor Kommissionen

inden for en frist på 25 arbejdsdage beslutter at indlede en tilbundsgående

undersøgelse, må fusionen ikke gennemføres i en periode på 90 arbejdsdage

fra indledningen af den tilbundsgående undersøgelse. Denne periode kan for-

længes med 15 arbejdsdage, hvis de deltagende virksomheder tilbyder tilsagn.

Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at fusionen ikke fordrejer konkur-

rencen på det indre marked, kan fusionen herefter gennemføres.

Hvis Kommissionen ikke træffer en afgørelse om at godkende eller forbyde

virksomhedssammenlægningen inden for fristen på 90 arbejdsdage, vil sam-

menlægningen automatisk være godkendt.

Kommissionen vil kunne påbyde en allerede gennemført fusion opløst, hvor

den finder, at fusionen fordrejer konkurrencen på det indre marked.

Kapitel 3 indeholder ligeledes regler om bøder og tvangsbøder, og der henvi-

ses i den forbindelse til reglerne herom under kapitel 2. Derudover kan Kom-

missionen pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 1 pct. af deres

samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller

uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse eller

som supplement hertil. Endelig kan Kommissionen pålægge de deltagende

virksomheder bøder på op til 10 pct. af deres samlede omsætning i det fore-

gående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt underlader at anmelde

en anmeldelsespligtig fusion, gennemfører en anmeldelsespligtig fusion eller

gennemfører en anmeldt fusion, der ikke er godkendt af Kommissionen, eller

hvor Kommissionen har truffet afgørelse om at forbyde gennemførelsen af en

fusion.

Kapitel 4: Offentlige udbudsprocedurer (art. 26-32)

Forordningen indfører en anmeldelsespligt til Kommissionen for udenland-

ske subsidier modtaget i forbindelse med udbud, der overstiger nærmere fast-

sætte tærskelværdier. Ved udenlandske subsidier, der fordrejer eller risikerer

at fordreje konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud, forstås uden-

landske subsidier, der gør det muligt for en virksomhed at afgive tilbud, som

er uberettiget fordelagtigt i forhold til det bygge- og anlægsarbejde eller de

varer eller tjenesteydelser, som udbydes.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger en konkurrencefordrejning på det in-

dre marked, begrænses i lighed med fusioner til den foreliggende udbudspro-

cedure. Der tages kun højde for udenlandske subsidier, som er ydet inden for

de seneste tre kalenderår forud for anmeldelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

12/26

Offentlige udbudsprocedurer

defineres i overensstemmelse med udbudsdi-

rektiverne (2014/23/EU), (2014/24/EU) samt (2014/25/EU).

Anmeldelsespligten indtræder, hvis der er modtaget et finansielt bidrag i for-

bindelse med en EU-udbudsprocedure med en anslået kontraktværdi på mi-

nimum 250 mio. EUR. Virksomheder, der deltager eller anmoder om delta-

gelse i en offentlig udbudsprocedure med en kontraktværdi over den fastlagte

tærskelværdi, har over for ordregiveren pligt til at anmelde alle modtagne

udenlandske finansielle bidrag, virksomheden har modtaget inden for de tre

forudgående år eller bekræfte, at virksomheden ikke har modtaget nogen fi-

nansielle bidrag inden for denne periode. Virksomheder, der ikke opfylder

anmeldelsespligten, kan ikke tildeles den udbudte kontrakt.

Ordregiveren overgiver anmeldelsen til Kommissionen uden ophold.

Kommissionen kan anmode om en anmeldelse af udenlandske finansielle bi-

drag modtaget af en virksomhed i forbindelse med en offentlig udbudsproce-

dure, uanset at tærskelværdien på 250 mio. EUR ikke er mødt, hvis den mis-

tænker, at en virksomhed kan have modtaget udenlandske subsidier inden for

de seneste tre år forud for deltagelsen i udbuddet. Kommissionen kan kræve

en anmeldelse på ethvert tidspunkt inden tildelingen af kontrakten. Hvis

Kommissionen anmoder om anmeldelse af sådanne finansielle bidrag, anses

det for at være et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i forbin-

delse med en offentlig udbudsprocedure i forordningens forstand.

Proceduren i relation til offentlige udbud vil ligesom undersøgelser efter for-

ordningens kapitel 2 og 3 være opdelt i en indledende og en tilbundsgående

fase, ligesom Kommissionen også vil have mulighed for at indhente oplys-

ninger og foretage kontrolundersøgelser. Endelig gælder reglerne i forordnin-

gens kapitel 2 om tilbagekaldelse af en afgørelse også i forhold til offentlige

udbudsprocedurer.

Den indledende undersøgelse skal være afsluttet inden for en frist på 60 dage

fra Kommissionen modtager anmeldelsen. Kommissionen skal inden for

denne frist beslutte, om den vil indlede en tilbundsgående undersøgelse, samt

informere den berørte virksomhed og ordregiveren herom uden ophold. Hvis

Kommissionen indleder en tilbundsgående undersøgelse, gælder der en frist

på 200 dage fra modtagelsen af anmeldelsen til at træffe en afgørelse. Denne

frist kan under ekstraordinære omstændigheder forlænges efter samråd med

ordregiveren.

Hvis Kommissionen på baggrund af den tilbundsgående undersøgelse finder,

at den berørte virksomhed har modtaget udenlandske subsidier, som fordrejer

konkurrencen på det indre marked, træffer Kommissionen afgørelse om at

gøre tilsagn bindende, såfremt virksomheden tilbyder tilsagn, der fuldt ud og

effektivt fjerner konkurrencefordrejningen på det indre marked. Alternativt

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

13/26

træffer Kommissionen afgørelse om at forbyde, at den udbudte kontrakt til-

bydes den berørte virksomhed, hvis virksomheden ikke tilbyder tilsagn, eller

de tilbudte tilsagn hverken findes at være hensigtsmæssige eller tilstrækkelige

til at fjerne konkurrencefordrejningen fuldt ud og effektivt.

Hvis den tilbundsgående undersøgelse viser, at den berørte virksomhed ikke

modtager konkurrencefordrejende udenlandske subsidier, træffer Kommissi-

onen afgørelse om ikke at gøre indsigelse.

Udbudsprocessen kan fortsætte under både den indledende og den tilbunds-

gående undersøgelse. Kontrakten tildeles tidligst efter udløbet af fristen for

Kommissionens indledende undersøgelse på 60 dage fra anmeldelsestids-

punktet. Hvis Kommissionen indleder en tilbundsgående undersøgelse, kan

udbudskontrakten ikke tildeles den anmeldende virksomhed, før Kommissi-

onen evt. har truffet afgørelse om ikke at gøre indsigelse. Såfremt virksom-

heden sammen med det fremsendte tilbud har medsendt en erklæring om, at

den ikke inden for de seneste tre år har modtaget udenlandske subsidier, kan

kontrakten dog tildeles virksomheden, før Kommissionen træffer afgørelse,

såfremt virksomhedens tilbud er det økonomisk mest fordelagtige.

Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at forbyde, at kontrakten tildeles

virksomheden, som vedrører det økonomisk mest fordelagtige tilbud, kan or-

dregiveren tildele kontrakten til den virksomhed, der har afgivet det næstbed-

ste tilbud.

Hvis Kommissionen træffer afgørelse om tilsagn eller en afgørelse om ikke

at gøre indsigelse, kan kontrakten tildeles enhver virksomhed, der har afgivet

det økonomisk mest fordelagtige tilbud, inkl. den anmeldende virksomhed.

Hvis den berørte virksomhed

–

forsætligt eller uagtsomt - i sin anmeldelse

angiver urigtige eller vildledende oplysninger, kan Kommissionen pålægge

virksomheden en bøde på op til 1 % af virksomhedens samlede omsætning.

Hvis den berørte virksomhed undlader at anmelde subsidier, kan Kommis-

sionen pålægge dem en bøde på op til 10 pct. af virksomhedens samlede

omsætning i det foregående regnskabsår.

Kapitel 5: Fælles procedureregler (art. 33-39)

Forordningen indeholder en række procedureregler, som gælder generelt for

Kommissionens undersøgelser.

Et finansielt bidrag, der anmeldes som led i en fusion eller som led i en of-

fentlig udbudsprocedure, kan vurderes på ny i forbindelse med en anden øko-

nomisk aktivitet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

14/26

Kommissionens beføjelser til at foretage tilbundsgående undersøgelser er be-

grænset til en periode på ti år beregnet fra den dato, hvor der er ydet uden-

landske subsidier til den berørte virksomhed. Hvor Kommissionen træffer be-

slutning om at foretage en indledende undersøgelse, anmode om oplysninger,

eller at gennemføre en kontrolundersøgelse inden for eller uden for EU, af-

brydes forældelsesfristen dog. Forældelsesfristen løber på ny efter hver

afbrydelse.

Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder og tvangsbøder er forældes ef-

ter tre år beregnet fra den dato, hvor den omhandlede overtrædelse fandt sted.

Enhver foranstaltning, som Kommissionen tager i relation til den omhandlede

overtrædelse, afbryder forældelsesfristen pålæg af bøder eller tvangsbøder.

Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse.

Kommissionens beføjelse til at håndhæve afgørelser om pålæg af bøder og

tvangsbøder forældes efter fem år, beregnet fra datoen for afgørelsen om på-

læg af bøder eller tvangsbøder.

Oplysninger, der indhentes i medfør af forordningen, må kun anvendes til det

formål, hvortil de er indhentet.

Kapitel 6: Forbindelse til andre instrumenter (art. 40)

Forordningen indeholder en række bestemmelser om forbindelsen til andre

instrumenter.

Forordningen har ikke betydning for anvendelsen af bl.a. konkurrencereg-

lerne i artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde, rådsforordning 1/2003

, rådsforordning 139/2004

(fusi-

onsforordningen), forordning 2016/1037

samt forordning 2019/452

Kapitel 7: Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser (art. 41-48)

Kommissionen vil blive bistået af et rådgivende udvalg, som nedsættes i hen-

hold til forordning nr. 182/2011

. Udvalget skal høres i forbindelse med, at

Kommissionen træffer afgørelse på baggrund af tilbundsgående undersøgel-

ser.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

Rådets forordning (EF) af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i trakta-

tens artikel 81 og 82.

Rådets forordning nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsover-

tagelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod

subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for

screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gen-

nemførelsesbeføjelser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

15/26

1. Form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår

anmeldelser af fusioner

2. Form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår

anmeldelser af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med

offentlige udbudsprocedure

3. Nærmere oplysninger vedrørende høringen af den berørte virksom-

hed, inden der træffes afgørelse om at foretage en tilbundsgående un-

dersøgelse, pålægge bøder eller tvangsbøder i forbindelse med fusio-

ner eller offentlige udbudsprocedurer, forbyde gennemførelsen af en

fusion eller tildelingen af kontrakten til den berørte virksomhed i for-

bindelse med offentlige udbudsprocedurer

4. Form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår

gennemsigtighedskrav

5. Nærmere regler for beregning af frister

6. Betingelser og frister for afgivelse af tilsagn i forbindelse med

offentlige udbudsprocedurer

7. Nærmere regler for de proceduremæssige trin i forbindelse med

undersøgelser vedrørende offentlige udbudsprocedurer.

Kommissionen kan derudover vedtage delegerede retsakter med henblik på,

at:

1. Ændre anmeldelsestærsklerne i forhold til fusioner og offentlige ud-

budsprocedurer, på baggrund af Kommissionens praksis i løbet af de

første fem år af anvendelsen af forordningen og under hensyn til ef-

fektiviteten af anvendelsen af forordningen;

2. Fritage visse kategorier af berørte virksomheder fra anmeldelsesplig-

ten i forhold til fusioner og offentlige udbudsprocedurer, på baggrund

af Kommissionens praksis i løbet af de første fem år af anvendelsen

af forordningen, hvis denne praksis gør det muligt at identificere øko-

nomiske aktiviteter, hvor det er usandsynligt, at udenlandske subsi-

dier vil fordreje konkurrencen på det indre marked;

3. Ændre fristerne for indledende undersøgelser og tilbundsgående un-

dersøgelser i forbindelse med fusioner og offentlige udbudsprocedu-

rer.

Kommissionen kan udnytte sin kompetence til at udstede delegerede retsakter

i en tidsmæssigt ubegrænset periode fra og med to år fra forordningen ikraft-

trædelsen. Europa-Parlamentet eller Rådet kan til enhver tid tilbagekalde

Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Inden vedtagel-

sen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af

hver enkelt medlemsstat.

Kommissionen vil senest fem år efter forordningens ikrafttræden forelægge

en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen

sammen med eventuelle relevante lovforslag, hvis Kommissionen finder det

hensigtsmæssigt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

16/26

Forordningen finder ikke anvendelse, hvor fusionsaftalen blev indgået, det

offentlige overtagelsestilbud blev offentliggjort eller en kontrol blev erhver-

vet før datoen for forordningens ikrafttrædelse. Ligeledes finder forordningen

ikke anvendelse på offentlige udbudsprocedurer, der er indledt inden datoen

for forordningens anvendelse.

Forordningen skal træde i kraft på den 20. dag efter dens offentliggørelse i

Den Europæiske Unions Tidende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Kommissionen vurderer, at forslagets formål ikke kan opnås alene

af medlemsstaterne, da subsidierede udenlandske virksomheders fusioner el-

ler deltagelse i udbud påvirker hele det indre marked. Kommissionen sam-

menligner forordningen med EU’s statsstøtteregler, hvor statsstøtte givet af

en medlemsstat i sin natur vil påvirke flere medlemsstater.

Regeringen finder, at forslaget stemmer overens med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Konkurrenceregler

EU’s fusions-

og konkurrenceregler tager ikke i tilstrækkelig grad højde

for, hvorvidt virksomheder måtte have modtaget udenlandske subsidier, og

reglerne giver ikke Kommissionen (eller de enkelte medlemsstater) adgang

til at gribe ind og træffe afgørelse helt eller delvist på dette grundlag. Det

samme gælder de danske fusions- og konkurrenceregler.

EU’s statsstøtteregler finder anvendelse, hvor finansiel støtte tildelt af en

medlemsstat til virksomheder fordrejer eller truer med at fordreje konkur-

rencen på det indre marked. EU’s statsstøtteregler finder imidlertid ikke

anvendelse på finansiel støtte tildelt af myndigheder uden for EU til virk-

somheder i EU. Det samme gælder de danske regler om konkurrencefor-

drejende, offentlig støtte.

Screening af udenlandske investeringer mv.

Efter Investeringsscreeningsloven (Lov nr. 842 af 1. maj 2021 om screening

af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark) screenes uden-

landske investeringer og særlige økonomiske aftaler med henblik på at for-

hindre, at disse kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller of-

fentlige orden i Danmark.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

17/26

Loven indeholder bestemmelser om tilladelseskrav for investeringer og ind-

gåelse af særlige økonomiske aftaler i sektorer, der vurderes som særligt føl-

somme i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden (forsvar, dual-use,

it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmel-

delsesmulighed inden for andre sektorer end de særligt følsomme.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Loven finder dog ikke anvendelse på

udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der er gen-

nemført eller indgået inden den 1. september 2021.

I forbindelse med vurderingen af om en konkret investering eller særlig øko-

nomisk aftale kan medføre trusler mod national sikkerhed eller offentlige or-

den kan Erhvervsstyrelsen i forhold til den udenlandske investor tage hensyn

til alle relevante omstændigheder, herunder også om investor direkte eller in-

direkte kontrolleres af en udenlandsk regering eller lignende gennem f.eks.

betydelig finansiering.

Den 11. oktober 2020 trådte EU-forordningen om en fælles ramme for na-

tional screening af udenlandske direkte investeringer på baggrund af nati-

onal sikkerhed og offentlig orden i kraft.

Både investeringsscreeningsloven og EU-forordningen har et sikkerheds-

mæssigt sigte, og har således ikke til formål at håndtere markedsforvræng-

ninger på det indre marked forårsaget af udenlandske subsidier.

Offentlige udbud

De lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb i EU, direktiv nr.

2014/23/EU, 2014/23/EU, 2014/25/EU, har til formål at sikre, at EU-trak-

tatens bestemmelser om et velfungerende indre marked også gælder for of-

fentlige indkøb. Det betyder blandt andet, at der skal være en gennemsigtig

udbudsproces, samt at der ikke må ske favorisering af bestemte tilbudsgi-

vere. Udbudsdirektiverne adresserer spørgsmålet om subsidier indirekte

gennem bestemmelser om, at der kan ses bort fra unormalt lave tilbud. De

offentlige ordregivere er dog ikke forpligtede til at tage imod tilbud fra

økonomiske aktører fra tredjelande, som EU ikke har internationale han-

delsforpligtelser overfor. Udbudsdirektivet er implementeret i dansk ret

ved udbudsloven.

Handelspolitik

Da EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, vil

eventuelle handelspolitiske tiltag ikke berøre gældende dansk ret.

EU har mulighed for at sikre lige konkurrencevilkår via WTO (ikke mindst

via ASCM-aftalen

), i kraft af EU's bilaterale handelsaftaler, og gennem

WTOs Agreement on Subsidies and Countervailing Measures.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

18/26

EU's defensive handelsinstrumenter. EU’s defensive handelsinstrumenter

finder anvendelse ved import fra tredjelande, som er subsidieret med stats-

støtte fra hjemlandet. Hvis Kommissionen kan fastslå, at der er tale om

subsidieret import, at der er sket skade på den europæiske industri, som

følge af denne import, og at indførelse af en udligningstold ikke vil være i

modstrid

med EU’s interesser, kan Kommissionen indføre en udlignings-

told på den pågældende subsidierede varer ved import ind i EU. Hvor EU’s

defensive handelsinstrumenter adresserer subsidieret import til det indre

marked, vil det foreslåede instrument fokusere på virksomheder på det in-

dre marked, der drager fordel af udenlandske subsidier.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen finder direkte anvendelse i hver medlemsstat.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan føre til statsfinansielle konsekvenser gennem øgede admini-

strative byrder for offentlige ordregivere og øgede udgifter til offentlig ind-

køb.

Økonomiske konsekvenser

Instrumentet vurderes at kunne få positive samfunds- og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser, hvis unfair konkurrence på det indre marked mindskes

som følge af instrumentet. Dette vil være til gavn for danske og europæiske

virksomheders konkurrenceevne på det indre marked og dermed for dansk

og europæisk økonomi.

En vedtagelse af forslaget kan potentielt føre til højere priser for forbru-

gerne og offentlige indkøbere. Samtidig kan det ikke udelukkes, at en ved-

tagelse af forslaget kan medføre et tab af investeringer, eksempelvis hvis

tredjelandes virksomheder vælger at lede sine investeringer væk fra EU

pga. risikoen for at blive omfattet af instrumentet.

Forslaget kan medføre administrative byrder for aktive virksomheder på

det indre marked, der ønsker at foretage virksomhedsopkøb, og som ønsker

at deltage i offentlige udbud blandt andet gennem øgede transaktionsom-

kostninger. Forslaget vil kunne ramme større danske og europæiske virk-

somheder, hvis de, herunder via deres datterselskaber, modtager statsstøtte

fra tredjelande. Endvidere kan det ikke udelukkes, at tredjelande som følge

af EU’s

regulering af subsidier vil reagere ved at indføre regulering

rettet

mod europæiske virksomheder, der opererer i tredjelandet, og som modta-

ger statsstøtte, selvom dette sker

lovligt efter EU’s støtteregler.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

19/26

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål den 6. - 20. maj 2021. Der er indkommet høringssvar fra

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Maritime, Danske Rederier For-

eningen af Rådgivende Ingeniører samt Landbrug & Fødevarer.

Dansk Erhverv (DE)

støtter introduktionen af en forordning om håndtering

af konkurrenceforvridende subsidier på det indre marked fra andre lande uden

for EU, som sammen med de eksisterende handelsdefensive instrumenter skal

bidrage til at beskytte mod konkurrenceforvridning fra tredjelande. Det er

imidlertid helt afgørende, at de nye regler ikke anvendes til at blokere alle

opkøb i EU eller til generelt at skærme europæiske virksomheder fra sund

global konkurrence og sunde investeringer fra tredjelande.

støtter, at mekanismen introduceres på EU-niveau, så man undgår en for-

skelligartet implementering på tværs af medlemsstater, som man ifølge Dansk

Erhverv p.t. ser det med FDI-screening. Det skal imidlertid sikres, at det er en

effektiv procedure, som ikke resulterer i væsentlige byrder og lange sagsbe-

handlingstider i forbindelse med offentlige udbud eller investeringer i virk-

somheder i EU.

er dog betænkelig ved det overlap, forordningen risikerer at skabe, både

internt mellem forordningens egne regler, men mindst lige så vigtigt i forhold

til bl.a. EU-fusionsforordningen (139/2004) og eksisterende regler om FDI-

screening. Et opkøb risikerer således at skulle notificeres både på baggrund

af reglerne i forordningens kap. 2 og 3, og efter reglerne i EU-fusionsforord-

ningen. Er der tale om et opkøb, der berører den offentlige orden og sikker-

hed, skal opkøbet tillige behandles efter reglerne om screeningsmekanismer

for direkte udenlandske investeringer.

Det skal sikres, at der er mest mulig transparens i Kommissionens afgørelser

og effektive klagemuligheder, da det er en vanskelig øvelse at udrede, om der

er tale om udenlandske subsidier samt at kvantificere dem.

efterspørger

en stillingtagen til, hvordan afgørelser kan påklages, og undrer sig samtidig

over, at forordningen ikke indeholder nogen bestemmelse om prøvelse ved

Domstolen med hensyn til klager over bøder eller tvangsbøder, som det ellers

ses i anden EU-lovgivning.

Det skal ifølge

også tages i betragtning, at statsstøtte kan tage mange for-

mer, og det er ikke altid, at en virksomhed er bevidst om, at en kredit eller

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

20/26

støtteordning må betragtes som ulovlige subsidier. Derfor skal der i ordningen

være mulighed for at finde måder at udbedre situationen i dialog med den

berørte virksomhed.

bemærker desuden, at det er væsentligt, at proceduren ikke forhindrer el-

ler afskrækker SMV’er

fra at deltage i offentlige udbud. Kommissionen bør

ligeledes have et særdeles stort fokus på, at mekanismen ikke medfører en

forværring af relationerne til vigtige samhandelspartnere. Der kan fx overve-

jes en fast-track procedure i forhold til investeringer fra tredjelande, hvor EU

allerede har handelsaftaler, der regulerer parternes statsstøtte..

Det er for

afgørende, at Kommissionen med de nye regler, ikke går læn-

gere end nødvendigt for at adressere problemet med økonomisk støtte fra

lande uden for EU. Det er ligeledes en prioritet, at de nye regler ikke bliver

disproportionalt byrdefulde for virksomheder og/eller i nogle tilfælde tilbuds-

og udbudsgiverne.

gør generelt opmærksom på, at der i lyset af Covid-19 pandemien er ud-

møntet statsstøtte til virksomheder i hele verden, og at det må tages i betragt-

ning i forbindelse med implementeringen, så sagsbehandlingen ikke drukner

i behandling af covid-19 relateret statsstøtte.

Generelt ligger det også

på sinde, at der findes løsninger på unfair kon-

kurrence i kraft af den internationale postaftale, der betyder, at der kan sendes

varer ind i EU med meget store rabatter fra bl.a. Kina.

forbeholder sig, med henvisning til den korte høringsfrist, ret til at vende

tilbage med opfølgende bemærkninger.

Dansk Industri (DI)

hilser forslaget velkommen, og noterer med glæde, at

Kommissionen har lyttet til en række kritikpunkter.

fremhæver, at det

er positivt, at Kommissionen har øget tærskelværdierne, så det fortrinsvis

er de mest konkurrenceforvridende tilfælde, der undersøges, og at Kom-

missionen gøres til eneansvarlig håndhævende myndighed for at sikre en

ensartet implementering af reglerne på tværs af medlemslandene.

Derudover noterer

DI,

at administrative byrder umiddelbart begrænses til

virksomheder, der opererer over tærskelværdierne.

Det er således

DI’s

vurdering, at man bør støtte op om forslaget, men at

enkelte opmærksomhedspunkter bør fremlægges. Herunder nævnes først

risikoen for, at der kan opstå komplikationer, hvis undersøgelsesprocedurer

i offentlige indkøb overskrider den almene vedståelsesfrist. Dernæst frem-

hæves behovet for at indføre krav om en retskendelse forud for inspekti-

onsbesøg.

fremhæver også vigtigheden af, at forordningens catch-all-

mekanismer ikke finder uretmæssig bred anvendelse, samt vigtigheden af,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

21/26

at Kommissionen etablerer klare retningslinjer for hvornår en skade vurde-

res at være godtgjort, når en impliceret part på eget initiativ tilbyder at for-

pligte sig hertil.

Danske Maritime

hilser forslaget til forordning om udenlandske subsidier

velkommen og fremhæver, at forslaget indeholder flere elementer, der imø-

dekommer den danske og den øvrige europæiske maritime industris ønsker

om et EU-instrument, der kan sikre industrien et level playing field.

Danske Maritme

bemærker dog, at forslaget på flere områder er uklart

formuleret, hvilket giver anledning til bekymring om, hvor effektivt instru-

mentet reelt vil være til at dæmme op for forvridende subsidier tildelt skibs-

bygningsindustrier i tredjelande.

Danske Maritme

fremhæver på den positive side, at Kommissionen tilsy-

neladende har valgt en model, hvor virksomheder fra tredjelande, der mod-

tager subsidier, kan blive genstand for undersøgelser, uanset om disse virk-

somheder er fysisk til stede på det indre marked eller ej (ex officio reviews).

Afgørende er, hvorvidt virksomhederne udøver økonomisk aktivitet på det

indre marked fx bygger skibe, der importeres til EU. Derudover fremhæver

Danske Maritime,

at Kommissionen vil få tildelt eksklusiv kompetence til

at iværksætte undersøgelserne, hvilket er en fordel i den forstand, at tred-

jelandes subsidier inden for skibsbygning typisk har skadelig virkning på

de maritime industrier i flere medlemsstater.

Forslaget har samtidig forrang for forordning 2016/1035 om skadelig pris-

sætning af skibe

–

en forordning, der først vil have virkning efter indgåelse

af en OEDC-aftale om skibsbygning (hvilket ifølge

Danske Maritime

for-

mentlig aldrig sker).

Listen over de typer af subsidier og afhjælpningsforanstaltninger (bøder),

som indgår i forordningsforslaget, synes ifølge Danske Maritime at være

ikke-udtømmende, og samtidig kan undersøgelser af eventuelle skadevirk-

ninger fra subsidier tildelt virksomheder i tredjelande iværksættes, før ska-

den får reel virkning. Det har betydning inden for den maritime industri, da

støtteprogrammer til skibsværfter og maritime udstyrsproducenter oftest

introduceres flere år før, kontrakterne om bygning af de enkelte skibe og

leveringen af udstyret indgås.

Danske Maritime

finder det positivt, at Kommissionen kan foretage for-

undersøgelser baseret på mistanke om forvridende subsidier og anvende

denne information i de efterfølgende ex officio undersøgelser af potentielle

skadevirkninger på konkurrencen for fx den europæiske skibsbygningsin-

dustri.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

22/26

Forslaget til forordning indeholder ifølge Danske Martime imidlertid en

række uklarheder, hvoraf et enkelt udestående er helt afgørende for, om

forslaget kan anvendes som instrument til håndtering af skadelige subsidier

tildelt skibsværfter og udstyrsproducenter i tredjelande.

Det er uklart, hvilken relation forordningsforslaget har i forhold til WTO-

aftalen om subsidier og kompensationsforanstaltninger (ASCM)

–

en mul-

tilateral aftale, der regulerer subsidier inden for varehandel.

Danske Ma-

ritime

finder, at forordningsforslaget dermed ikke imødekommer den dan-

ske og øvrige europæiske maritime industris ønske om et EU-instrument,

der effektivt kan bruges i bestræbelserne på at imødegå forvridende ”mari-

tim” statsstøtte fra tredjelande

og dermed sikre den europæiske industri et

level-playing field.

Flere bestemmelser i forordningsforslaget kræver ifølge

Danske Maritime

nærmere præcisering bl.a. i forhold til industriens rolle i iværksættelse af

en konkret undersøgelse og muligheder for at klage over Kommissionens

afgørelser i konkrete sager. Hertil lægger forslaget stor vægt på krav om

tilbagebetaling af subsidier, der yder skade på det indre marked frem for

typer af sanktioner, der mere realistisk vil kunne håndhæves over for myn-

digheder og virksomheder i lande uden for EU, herunder fx sanktioner med

fokus på begrænsninger i markedsadgang.

Danske Maritime

håber, at der

under den fælles EU-lovbehandlingsprocedure kan skabes de fornødne

præciseringer af de relevante bestemmelser i forslaget, herunder ikke

mindst i forhold til WTO’s ASCM.

Danske Rederier

er positive over for Kommissionens initiativ omkring

håndtering af konkurrenceforvridende subsidier fra tredjelande. Det er vig-

tigt, at EU's handelspartnere i større udstrækning respekterer fælles spille-

regler og ønsket om et level playing field.

Danske Rederier

bemærker, at

man inden for den maritime transport ønsker, at der i højere grad fokuseres

på potentialet for, at man kan gribe ind over for rederier og skibe, der mod-

tager konkurrenceforvridende statsstøtte og dumper priserne i EU. Den glo-

bale konkurrence inden for skibsfarten er hård

–

og marginalerne er små.

Ifølge Danske Rederier, har mange tredjelande i dag indført strategier, som

skal fremavle en mere konkurrencedygtig shippingindustri. Metoden bag

hviler dog på statslig intervention og subsidiestrukturer. Det ønsker Danske

Rederier, at et evt. nyt europæisk forslag bør kunne håndtere.

Det samme gør sig ifølge

Danske Rederier

gældende inden for terminal-

ejerskab i EU. Her er der ligeledes aktører i tredjelande, som beviseligt er

statsstøttede

–

og som søger at konkurrere inden for EU. Her er der eksem-

pler på tredjelandeaktører, som ifm. EU-udbud afvikler bud, som ikke er

kommercielt bæredygtige og udelukkende kan fremsættes, da man har de

respektive stater i ryggen. Det er ikke en bæredygtig situation, og noget

som et evt. værktøj bør kunne håndtere.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

23/26

Danske Rederier

bemærker endelig, at når man taler om støtte til tredje-

lande og maritim søtransport, snakker man ikke om niveauet af tonnagebe-

skatning eller nettolønsordninger, som i dag er en internationalt introduce-

ret erhvervspolitisk ramme. Fokus er i stedet på direkte kapitalindsprøjt-

ninger, bløde lån eller diskriminatorisk lovgivning.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

har ikke bemærkninger til forsla-

get.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

bemærker, at forslaget ikke har umiddelbare

konsekvenser for den danske landbrugs- og fødevareklynge.

L&F

har derfor

heller ikke specifikke bemærkninger til forslaget.

L&F

kan generelt støtte

forslaget og støtter den bredere baggrund for forslaget. Det er vigtigt, at der

kontinuerligt arbejdes for at sikre en sammenhæng på tværs af politikområ-

derne af relevans for den fælles handelspolitik og et velfungerende indre mar-

ked. Heri indgår et behov for et øget fokus på en objektiv og regelbundet re-

ciprocitet i EU’s tilgang til konkurrenter fra tredjelande herunder de generelle

udfordringer med efterlevelse af eksisterende internationale regler om notifi-

kation af statsstøtte, som også gør sig gældende særskilt på landbrugsområ-

det.

L&F

forventer, at forslaget vil bidrage positivt til disse prioriteter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene efterspørgsel efter instrumenter, der kan

håndtere udfordringerne med udenlandske subsidier. En lang række lande

forventes at bakke op om et nyt instrument. Dog forventes enkelte lande at

være bekymret for, at instrumentet vil kunne anvendes til protektionistiske

formål eller til at fremme nationale interesser.

Det forventes, at flere medlemsstater vil have bekymringer over for regu-

lering af udenlandske subsidier i offentlige udbud. Det gælder først og

fremmest i forhold til de administrative byrder for ordregivere og tilbuds-

givende virksomheder, men også i forhold til, om instrumentet vil lede til

en uforholdsmæssig stor forsinkelse af udbudsprocessen.

Endelig forventes det, at en række medlemslande vil støtte, at Kommissio-

nen skal håndhæve de kommende regler, mens enkelte lande ønsker, at der

skal være delt kompetence mellem nationale håndhævende myndigheder

og Kommissionen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anser et effektivt indre marked som et centralt redskab til at

sikre stærk konkurrenceevne, vækst og gode danske jobs. Et effektivt indre

marked indebærer, at der er lige konkurrencevilkår blandt spillerne på mar-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

24/26

kedet, og at der er fair vilkår over for lønmodtagerne. Regeringen anerken-

der, at europæiske virksomheder nogle gange udfordres af unfair konkur-

rence fra udenlandsk subsidierede konkurrenter, som ikke mødes af samme

rammer for statsstøtte og subsidier, og af manglende respekt for de globale

spilleregler.

Derfor er regeringen generelt positiv over for Kommissionens forslag til ny

regulering af udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen på det in-

dre marked.

Forslaget ses som et nødvendigt skridt for at imødegå unfair konkurrence

på det indre marked og som

et vigtigt supplement til EU’s eksisterende

lovgivning. Det er samtidig vigtigt for regeringen, at de foreslåede instru-

menter ikke misbruges til protektionistiske formål. Da mange virksomhe-

der med base i EU og Danmark har aktiviteter i lande uden for EU, kan

disse blive påvirket af de nye regler. Nogle af disse virksomheder har

blandt andet fordele af de forskellige subsidier mv., som er tilladt inden for

rammerne af EU's statsstøtteregler. Det kan for eksempel være tilfældet på

fødevareområdet. Hvis myndigheder i tredjelande reagerer i form af regu-

lering rettet mod europæiske virksomheder, der opererer i tredjelandet, og

som modtager statsstøtte efter EU’s støtteregler,

kan det ikke udelukkes, at

det vil få betydning for disse virksomheders muligheder for at vinde opga-

ver og sælge varer og tjenester i de pågældende tredjelande.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at ny regulering ikke kan anvendes

til for eksempel generelt at blokere fusioner eller udenlandske investeringer

i EU, men alene benyttes i konkrete og beviselige tilfælde, hvor konkurren-

cen forvrides i betydeligt omfang.

Regeringen finder det derfor positivt, at der foreslås relativt høje tærskel-

værdier i forhold til anmeldelsespligten i forbindelse med virksomheds-

sammenlægninger således, at det alene er virksomhedssammenlægninger

med meget store virksomheder, der omfattes. Regeringen vil i den forbin-

delse nærmere undersøge konsekvenserne af forslaget ved, at fusioner un-

der tærsklerne kan kræves anmeldt, hvis der formodes at være udenlandske

subsidier involveret.

Regeringen ser i udgangspunktet gerne en højere tærskel end den foreslå-

ede tærskel på 250 mio. EUR for offentlige udbud, for på den måde at

mindske de administrative byrder for ordregiverne og undgå forlængede

udbudsprocedurer til ugunst for de danske borgere og ordregivere.

Regeringen er i udgangspunktet kritisk over for den foreslåede undersøgel-

sesproces, der giver Kommissionen 200 dage til at undersøge, om en virk-

somhed, der deltager i et offentlig udbud, modtager udenlandske subsidier.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

25/26

De lange tidsfrister vil have stor negativ betydning for de omfattede udbud,

idet en forlængelse vil fordyre processen og skabe usikkerhed om tidspunk-

tet for, hvornår kontrakten kan påbegyndes.

Regeringen finder desuden, at der er behov for at se nærmere på proporti-

onaliteten i den foreslåede bøde på op til 10 pct. af virksomhedens samlede

omsætning i det foregående regnskabsår.

Det er vigtigt for regeringen at sikre, at forordningen går hånd i hånd med

principperne om fri konkurrence, og at forslaget ikke indebærer, at det in-

dre marked bliver skærmet helt eller delvist fra konkurrence fra fx virk-

somheder fra tredjelande, der ellers ville agere på det indre marked på lige

vilkår med europæiske virksomheder. Det er herunder centralt for regerin-

gen, at konkurrence om de offentlige opgaver sikres. Derfor mener rege-

ringen i udgangspunktet, at der kan være behov for at etablere en mulighed

for at undtage udbud fra forordningens regler i tilfælde, hvor der er én eller

ganske få tilbudsgivere.

For at sikre effektiv og ensartet håndhævelse af de kommende regler, støt-

ter regeringen forslaget om, at Kommissionen fungerer som håndhævende

myndighed. Regeringen er i denne forbindelse umiddelbart positiv over for

de foreslåede håndhævelsesbeføjelser, men finder det nødvendigt at se nær-

mere på proportionaliteten i forhold til virksomhedernes retssikkerhed og

eventuelle behov for koordination med nationale ordninger, der behandler

samme sag.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk over for Kommissionens forslag

om særligt delegerede retsakter i forbindelse med fastsættelse af tærskel-

værdier, tidsfrister mv.

Regeringen finder det vigtigt at sikre, at der ikke er uhensigtsmæssige over-

lap med anden lovgivning, såsom fusionsforordningen og investeringsscree-

ning, herunder også i forbindelse med konkrete sager, hvor der kan træffes

gensidigt modstridende afgørelser efter de forskellige regelsæt.

Endeligt finder regeringen, at der i praksis kan være proceduremæssige ud-

fordringer for Kommissionen i forbindelse med håndhævelsen af det fore-

slåede instrument til ex-officio undersøgelse af udenlandske subsidier (kap.

2), herunder særligt at opnå adgang til den relevante information, der er

nødvendig for at vurdere eksistensen af konkurrenceforvridende udenland-

ske subsidier.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 374: Grund- og nærhedsnotat vedr. udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, KOM (2021) 0223, fra erhvervsministeren

26/26

Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om udenlandske sub-

sidiers konkurrencefordrejning er oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 3. juli 2020.