ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 362
Offentligt

KONSEKVENSERNE AF

GULVKRAVET I DEN

ENDELIGE BASEL III-

PAKKE

Hvordan skal kravet implementeres, og hvad

indebærer det for dansk økonomi?

FINANS DANMARK

18. JUNI 2021

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

FORFATTERE

Sigurd Næss-Schmidt

Jonas Bjarke Jensen

Hendrik Ehmann

Martina Facino

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

FORORD

Med de sidste elementer af Basel III-standarderne offentliggjort i december 2017 (fremover

”den

endelige Basel III-pakke”) revideres de internationale standarder for bankregulering. Pakken står

nu for at blive implementeret i EU, og Europa-Kommissionen forventes at offentliggøre et forslag til

efteråret.

Forud for implementeringen er der i den seneste tid fremsat forskellige forslag til, hvordan pakken

kan implementeres. I lyset af dette og vores tidligere undersøgelser har Finans Danmark bedt Co-

penhagen Economics analysere konsekvenserne af de forskellige muligheder for den danske bank-

og realkreditsektor og realøkonomi.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

Executive summary

Konsekvenser for bank- og realkreditsektoren,

herunder tab af risikofølsomhed

Det oprindelige Basel III-regelsæt medførte en

markant stigning i kapitalkravene

Den endelige Basel III-pakke sætter nye

standarder for bankregulering

Konsekvenser for bank- og realkreditsektoren

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

Sammenligning med det amerikanske marked 12

Konsekvenser for kunderne og realøkonomien 14

Konsekvenser for kunderne

Eksempler på konsekvenser for kunderne

Realøkonomiske konsekvenser

Alternative tilgange til implementering af

gulvkravet

Alternativ implementering:

parallel stacks-

metoden

Evaluering af fem forskellige tilgange til

implementering af gulvkravet

3.1

3.2

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

3.3

En vej frem

Referencer

Bilag

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

EXECUTIVE SUMMARY

Med den endelige Basel III-pakke indføres et såkaldt gulvkrav (output

floor),

der har betydning for

den mængde kapital, bankerne og realkreditinstitutterne som minimum skal holde for hver aktiv-

type. Gulvkravet er begrundet i ønsket om at hindre, at de modelberegnede kapitalkrav bliver ufor-

holdsmæssigt lave i forhold til en realistisk risikovurdering, samt at øge sammenligneligheden på

tværs af banker og realkreditinstitutter.

Konsekvenserne af den endelige Basel III-pakke og dermed gulvkravet vil i høj grad afhænge af,

hvordan gulvkravet implementeres. I øjeblikket drøftes to primære tilgange til implementering af

gulvkravet:

Single stack-metoden,

hvor gulvkravet anvendes på alle kapitalkrav

–

inklusive de EU-spe-

cifikke krav

–

som foreslået af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

Parallel stacks-metoden,

hvor gulvkravet kun anvendes på de internationalt fastsatte kapi-

talkrav.

Single stack

-metoden vil medføre højere kapitalkrav, end de underlig-

gende risici tilsiger, med negative realøkonomiske konsekvenser

Hvis

single stack-metoden

vedtages, vil gulvkravet de facto indebære en betydelig stigning i kapital-

kravene for aktiver med lav risiko. Kapitalkravene i EU vil stige med 13-19% i gennemsnit. Danmark

vil være et af de hårdest ramte lande med en stigning i kapitalkravene på 29-36%.

Stigningen i kapitalkravene vil være særlig udtalt for lån til større virksomheder uden rating. Kapi-

talkravene vil være de samme for udlån til alle større virksomheder uden rating uanset den under-

liggende risiko. Det betyder bl.a., at kapitalkravene vil være højere for udlån til en stor international

virksomhed uden rating, der har en lang historik uden misligholdelse af lån, end for en nystartet

webshop.

Eftersom en række internationale undersøgelser har vist, at europæiske bankers interne modeller i

gennemsnit afspejler risikoniveauet ret nøje

–

og ikke har en bias mod for lave kapitalkrav sammen-

holdt med de faktiske misligholdelser og tab

–

vurderer vi, at regelsættet vil medføre kapitalkrav,

der ikke er i overensstemmelse med de underliggende risici.

Højere kapitalkrav vil øge omkostningerne for bankernes kunder

Vi forventer, at de øgede kapitalkrav for aktiver med lav risiko med tiden vil føre til højere låneom-

kostninger for slutbrugerne, da egenkapital er en dyrere finansieringskilde end fremmedkapital. Alt

i alt vurderer vi, at de årlige låneomkostninger for danske bank- og realkreditkunder vil stige med

ca. 13 mia. kr. (1,7 mia. euro) i EBA's hovedscenarie for implementering.

Præcis hvordan de forskellige kunders omkostninger påvirkes vil afhænge af de forskellige bankers

og realkreditinstitutters prisstrategi samt den lokale konkurrencesituation.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Ifølge vores prismodelberegninger vil større virksomheder (inkl. udlån mod pant i fast ejendom)

være den kundegruppe, der oplever den største stigning i låneomkostningerne på ca. 0,3-0,4 pro-

centpoint i gennemsnit. Nogle større virksomheder vil sandsynligvis reagere på en sådan stigning

ved at søge finansiering et andet sted, fx på markedet for virksomhedsobligationer. Mindre virk-

somheder vil have færre muligheder for alternativ finansiering og vil være nødt til at acceptere de

højere låneomkostninger.

For realkreditlån til boliger viser vores hovedscenarie en gennemsnitlig stigning i låneomkostnin-

gerne på omkring 0,1 procentpoint. For en typisk ny dansk boligejer vil dette svare til en årlig mer-

omkostning på 1.600-2.200 kr. (215-290 euro) afhængigt af ejendommens belåningsgrad. For real-

kreditinstitutter og banker, der anvender

loan-splitting-metoden,

er der risiko for, at låneomkost-

ningerne kan stige med op til det dobbelte, dvs. op til 3.800 kr. (510 euro) afhængigt af den kon-

krete implementering.

Øgede låneomkostninger vil reducere investeringer og BNP

Som følge af de øgede låneomkostninger for erhvervskunder forventer vi et fald i investeringerne i

Danmark. Dette vil i sidste ende påvirke produktiviteten og BNP. Hvis vi anvender modeller sva-

rende til dem, der er anvendt som analytisk fundament for det oprindelige Basel III-regelsæt, esti-

merer vi, at niveauet for Danmarks BNP permanent vil blive reduceret med 0,6-1%, afhængigt af i

hvilket omfang kapitalbufferne fastholdes. Det svarer til omkring 15-23 mia. kr. (2-3 mia. euro).

Med andre ord vil Danmarks BNP hvert år være 15-23 mia. kr. mindre, end det ellers ville have væ-

ret.

Samtidig mener vi ikke, at de højere kapitalkrav, der følger af EBA's forslag til implementering, vil

gavne dansk økonomi som helhed. Den bankregulering, der blev gennemført efter finanskrisen, har

allerede øget kapitalgrundlaget i den danske bank- og realkreditsektor i en sådan grad, at yderligere

stigninger kun i meget begrænset omfang vil bidrage til at reducere risikoen for en ny finanskrise.

Samlet betyder det, at vi vurderer den samfundsmæssige nettoomkostning ved

single stack-meto-

den til at være ca. 0,6-0,9% af BNP, dvs. forslaget vil medføre en generel reduktion i den danske vel-

færd, da omkostningerne i form af lavere investeringer og produktivitet vil være højere end den

marginale forbedring af den økonomiske stabilitet.

Parallel stacks

-metoden vil bevare kapitalkravenes risikofølsomhed

En anden fortolkning af den endelige Basel III-aftale går ud på, at gulvkravet alene anvendes på ka-

pitalkravene fra det oprindelige Basel III-regelsæt. Denne metode kaldes

parallel stacks-metoden.

Efter vores vurdering er denne metode mere i overensstemmelse med de økonomiske overvejelser

bag og ånden i den endelige Basel III-pakke, da

•

sammenhængen mellem kapitalkravene og de underliggende risici på aktiverne stort set

bevares, således at gulvkravet kun tjener til at hindre uforholdsmæssigt lave modelbereg-

nede risici

•

effekten på kapitalkravene vil være mindre, men dog stadig betydelig (en stigning på ca.

15% i Danmark), hvilket vil reducere effekten på låneomkostningerne

•

effekten i højere grad vil svare til effekten i resten af verden, fx i Amerika, hvor kapitalkra-

vene forventes at stige med omkring 1-2%

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

•

effekten vil være mere i overensstemmelse med det oprindelige G20-mandat, der fore-

skrev, at Basel III-regelsættet skulle færdiggøres således,

at det ikke medførte yderligere

markante stigninger i de samlede kapitalkrav på tværs af banksektoren.

Dette skal ses i

sammenhæng med, at internationale undersøgelser foretaget af bl.a. EBA viser, at de be-

tragtede bankers interne modeller ikke er for optimistiske.

Dette understreger, at hvis banker og realkreditinstitutter med meget forskellige strukturer pålæg-

ges at anvende samme globale internationale standarder, kan det reducere den økonomiske vel-

færd. Både Danmark og EU vil således være bedst tjent med en implementering, der afspejler denne

forskellighed og dermed er i tråd med Basel-forslagenes oprindelige formål.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

KAPITEL 1

KONSEKVENSER FOR BANK- OG

REALKREDITSEKTOREN, HERUNDER TAB AF

RISIKOFØLSOMHED

I december 2017 vedtog Basel-komiteen en ny standard for bankregulering til afhjælpning af påviste

mangler i den oprindelige Basel III-aftale, den

”endelige

Basel III-pakke”. Europa-Kommissionen

har bedt EBA udarbejde en konsekvensanalyse af reglernes implementering i EU.

Hvordan den endelige Basel III-pakke implementeres i EU vil være afgørende for, hvordan den eu-

ropæiske bank- og realkreditsektor og den europæiske økonomi påvirkes.

I dette kapitel gives et overblik over, hvordan den endelige Basel III-pakke vil påvirke den danske

og europæiske bank- og realkreditsektor, hvis man følger

single stack-metoden

som foreslået af

EBA (i kapitel 3 præsenteres

parallel stacks-metoden).

I afsnit 1.1 og 1.2 gives en kort introduktion

til hhv. det oprindelige Basel III-regelsæt, der blev vedtaget i 2010, og den endelige Basel III-pakke,

som blev vedtaget i 2017. I afsnit 1.3 gives et overblik over konsekvenserne af den endelige Basel III-

pakke og en nærmere beskrivelse af et af de centrale elementer i pakken, gulvkravet. I afsnit 1.4 af-

rundes kapitlet med en kortfattet sammenligning af det europæiske og amerikanske bankmarked.

1.1

DET OPRINDELIGE BASEL III-REGELSÆT MEDFØRTE

EN MARKANT STIGNING I KAPITALKRAVENE

Den tredje Basel-aftale, Basel III, kom i kølvandet på finanskrisen i 2008 og havde til formål at gøre

finanssektoren mere robust ved at øge bankernes og realkreditinstitutternes kapitalkrav

(dvs.

mængden af egenkapital, som bankerne skal holde).

Basel III-tiltagene mindskede risikoen betydeligt for en ny finanskrise afledt af et utilstrækkeligt ka-

pitalgrundlag i bank- og realkreditsektoren; den gennemsnitlige kapitalisering i EU steg fra om-

kring 8% i 2007 til knap 15%, se Figur 1. I 2019 lå den gennemsnitlige kapitalisering af danske ban-

ker og realkreditinstitutter på ca. 18%.

Et kapitalkrav er den mængde egenkapital, en bank/et realkreditinstitut er forpligtet til at have, opgjort ud fra risikoen ved

bankens/realkreditinstituttets aktiver. Dette krav skal reducere/eliminere den systemiske risiko i tilfælde af en krise.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Figur 1

Risiko for en krise i EU i forhold til kapitalisering før og efter finanskrisen

Risiko for en krise i et givent år

Anm.:

Kilde:

Figuren viser sammenhængen mellem bankernes og realkreditinstitutternes kapitalisering (vandret akse)

og sandsynligheden for en ny finanskrise i et givent år. Jo mere kapital bankerne og realkreditinstitutterne

holder, desto lavere er sandsynligheden for en ny finanskrise. Kapitaliseringen er udtrykt som egentlig ker-

nekapital (CET1) i procent af risikoeksponeringerne (risk exposure amount

–

REA) uden gulvkrav.

BIS (2010) side 15 og egne beregninger; ECB (2007) og Danmarks Nationalbank (2008) for kapitalprocenter

før krisen.

1.2

DEN ENDELIGE BASEL III-PAKKE SÆTTER NYE

STANDARDER FOR BANKREGULERING

I december 2017 vedtog Basel-komiteen en pakke med ændringer til Basel standarderne, der skal

færdiggøre de reformer, som blev gennemført efter krisen, den

”endelige

Basel III-pakke”.

Regelsættet skal primært sikre bedre overensstemmelse mellem bankernes og realkreditinstitutter-

nes kapitalkrav opgjort efter interne modeller og bankernes og realkreditinstitutternes underlig-

gende risici. De fleste større banker og realkreditinstitutter estimerer en del af kapitalkravet ved

hjælp af interne modeller

, der anvendes til beregning af risikoen på deres forskellige aktiver.

Den største bekymring i den forbindelse har været, at forskellene i risiko beregnet ved hjælp af in-

terne modeller (og dermed forskellene i kapitalkrav) ikke afspejler tilsvarende forskelle i de under-

liggende risici. De er især bekymrede for, om de modelberegnede risici undervurderer de faktiske

risici. Det ville indebære, at bankerne og realkreditinstitutterne kunne undervurdere de potentielle

tab og derfor ikke afsætter tilstrækkelig kapital til at sikre stabiliteten i det finansielle system under

en krise.

Basel-komiteen har derfor blandt andet

foreslået implementering af et såkaldt gulvkrav (output

floor),

der fastsætter et minimumsniveau for den mængde kapital, en bank og et realkreditinstitut

Det gør de fleste banker, der anvender avancerede risikomodeller.

Se boks 1 i Copenhagen Economics (2020)

Impact of The Final Basel III Framework in Sweden, Effects on the banking

market and the real economy,

herefter forkortet

”CE

2020”.

Se CE 2020 og bilag A i slutningen af denne rapport for flere oplysninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

skal holde (baseret på bankens/realkreditinstituttets eksponeringer), og dermed fungerer som en

bagstopper, der skal sikre mod uforholdsmæssigt lave estimerede risici.

Nu ligger pakken hos Europa-Kommissionen, der skal tage stilling til dens implementering. Se Fi-

gur 2 for et overblik over tidslinjen.

Figur 2

Tidslinje for endelig Basel III-pakke: vedtagelse og implementering

Anm.:

Kilde:

Starttidspunktet for implementering afhænger af, hvor lang tid forhandlingerne med Europa-Parlamentet

og Rådet tager.

Illustration udarbejdet af Copenhagen Economics ud fra offentligt tilgængelige oplysninger.

1.3

KONSEKVENSER FOR BANK- OG

REALKREDITSEKTOREN

Som det fremgår af det oprindelige G20-mandat, er formålet med den endelige Basel III-pakke

ikke

at øge den samlede kapitalisering i bank- og realkreditsektoren.

Vi bekræfter vores opbakning til arbejdet udført af Basel-komiteen

for banktilsyn (BCBS) med at færdiggøre Basel III-regelsættet såle-

des, at det ikke medfører yderligere markante stigninger i de sam-

lede kapitalkrav på tværs af banksektoren og samtidig fremmer lige

konkurrencevilkår.

Kilde:

G20-kommunike, 18. marts 2017

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Men hvis implementeringen sker i henhold til

single stack-metoden,

kan strukturen i den europæi-

ske finans- og erhvervssektor betyde, at reglerne medfører en markant stigning i kapitaliseringen på

omkring 13-19%, se Figur 3.

Figur 3

Stigning i kapitalkrav som følge af den endelige Basel III-pakke

I % af oprindelige kapitalkrav

Anm.:

Kilde:

* Effekten i Danmark er på grund af fejl i de indberettede data undervurderet i den seneste EBA-undersø-

gelse. Vi kalibrerer derfor vores model i forhold til Finanstilsynets korrigerede beregning, der estimerer en

stigning i danske bankers risikoeksponering på ca. 36% og 29% i hhv. Basel III-scenariet og det EU-specifikke

scenarie.

EBA (2020) og egne beregninger.

I nogle EU-lande vil effekten være større. I Danmark kan regelsættet medføre en stigning i banker-

nes og realkreditinstitutternes kapitalkrav på ca. 29-35%, hvilket svarer til, at danske banker og re-

alkreditinstitutter skal tilvejebringe ekstra egentlig kernekapital på op til 90 mia. kr. (12 mia. euro).

Det er vores hovedscenarie.

Hvis bankerne og realkreditinstitutterne ikke fastholder deres aktuelle egentlige kernekapitalpro-

cent, vil det give et mindre behov for ekstra kapital. Det kan være tilfældet, hvis bankerne og real-

kreditinstitutterne allerede har forberedt sig på reformen eller myndighedstiltag:

•

Bankerne og realkreditinstitutterne kan allerede være begyndt at opbygge yderligere kapi-

talreserver med henblik på reformen. I så fald kan de stadig opfylde markedets forventnin-

ger ved at fastholde deres aktuelle markedsbuffere (de buffere, bankerne og realkreditin-

stitutterne holder i tillæg til minimumskapitalkravene) i absolutte tal, dvs. at de ikke øger

dem svarende til stigningen i risikoeksponering efter reformen. Det yderligere kapitalbe-

hov vil i så fald være omkring 70 mia. kr. (9,5 mia. euro).

Effekten forventes at være mindre, hvis den endelige Basel III-pakke implementeres på en måde, som i højere grad tager

hensyn til den europæiske bank- og realkreditsektor. Dette benævnes det EU-specifikke scenarie i EBA's konsekvensanalyse

og indebærer en gennemsnitlig stigning i kapitalkravene på omkring 13% i EU. Ved denne implementering bevares støtte-

faktoren for SMV'er, der giver en rabat på risikovægtede aktiver for visse SMV-eksponeringer. Der vil samtidig være mulig-

hed for myndighedsskøn, der kan reducere reglernes indvirkning på den operationelle risiko, og de aktuelle undtagelser for

værdiregulering (CVA) i EU bibeholdes.

Vi antager, at danske banker og realkreditinstitutter fastholder deres nuværende egentlige kernekapitalprocent, og medta-

ger derfor de buffere, som bankerne og realkreditinstitutterne normalt har i tillæg til den lovpligtige kapital. Tallet er såle-

des et estimat af den kapital, bankerne og realkreditinstitutterne rent faktisk vil skulle tilvejebringe efter reformen. Eksklu-

sive disse buffere ville tallet være omkring 30 mia. kr. I EBA's EU-specifikke scenarie, hvor den egentlige kernekapitalpro-

cent fastholdes, estimerer vi, at behovet for ekstra kapital vil være omkring 72 mia. kr.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

•

Hvis myndighederne justerede fx det såkaldte Søjle II-krav for at hindre en stigning i abso-

lutte tal, vil det yderligere kapitalbehov falde til omkring 77 mia. kr. (10,3 mia. euro).

Hvis både markedsbufferen og Søjle II-kravet fastholdes på de nuværende absolutte niveauer, vil

det samlet set medføre en nedgang i det yderligere kapitalbehov til tæt på 58 mia. kr. (7,7 mia.

euro). Dette er vores alternative scenarie og angiver en nedre grænse for vores estimater.

For Europa

–

og ikke mindst Danmark

–

vil

single stack-metoden

således medføre en markant stig-

ning i de samlede kapitalkrav, dvs. der er tale om mere end bare en bagstopper mod uforholdsmæs-

sigt lave modelberegnede risici.

1.3.1 Gulvkravet

Et af de elementer i den endelige Basel III-pakke, der vil have de største konsekvenser for en række

lande (herunder Danmark), er gulvkravet. Med det formål at begrænse variabiliteten i bankernes og

realkreditinstitutternes risikovægtede aktiver sættes der med gulvkravet en nedre grænse for den

kapital, der skal sættes til side for den enkelte aktivtype.

Det krævede kapitalgrundlag for bankerne og realkreditinstitutterne bestemmes ikke alene af den

samlede sum af eksponeringer, men også af den risiko, der er forbundet med disse eksponeringer,

den såkaldte

risikovægtning.

For eksempel er der større risiko ved et usikret erhvervslån på 10.000

euro end ved en statsobligation på 10.000 euro. Den større risiko betyder, at bankerne skal holde

mere kapital som sikkerhed for et sådant udlån.

Risikoen ved den enkelte eksponering angives ved dens risikovægt. Risikovægte estimeres af de fle-

ste store banker og realkreditinstitutter ved hjælp af interne modeller.

Estimeringsprocessen og re-

sultatet deraf skal derefter vurderes og godkendes af den kompetente tilsynsmyndighed. De bereg-

nede risikovægte bruges til at opgøre bankernes og realkreditinstitutternes risikovægtede aktiver,

som er afgørende for den samlede mængde kapital, bankerne og realkreditinstitutterne skal holde.

Gulvkravet i den endelige Basel III-pakke sætter effektivt en nedre grænse for bankernes og realkre-

ditinstitutternes internt beregnede risikovægtede aktiver. I praksis betyder dette, at bankerne og

realkreditinstitutterne skal anvende en minimumsrisikovægt for hver enkelt aktivklasse (fx udlån til

større ratede virksomheder eller SMV'er eller realkreditlån til boliger) i stedet for at risikovægte det

enkelte aktiv ud fra aktivets risiko estimeret ved hjælp af interne modeller, se Figur 4.

Banker og realkreditinstitutter, der ikke anvender interne modeller, skal benytte standardrisikovægte fastsat i den endelige

Basel III-pakke.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Figur 4

Illustration af anvendelse af gulvkrav

Estimeret risiko

Anm.:

Kilde:

Ovenstående figur viser, hvordan gulvkravet vil øge risikovægtningen af visse aktiver. Som et eksempel

viser vi, hvordan risikovægtningen af udlån til større virksomheder med lav og mellemhøj risiko vil stige,

fordi risikoen estimeret ved hjælp af bankernes interne modeller er lavere end ved anvendelse af gulvkra-

vet (som er bindende). Risikovægtningen af udlån til større virksomheder med høj risiko vil rent faktisk være

lavere med et bindende gulvkrav, da de interne modeller beregner en risikovægt, der er højere end gulv-

kravet. Det bemærkes, at gulvkravet opgøres for en banks samlede risikovægtede aktiver. Det påvirker

dog i praksis de forskellige aktivklasser forskelligt som vist i figuren. Bemærk, at der anvendes forskellige

risikovægte for forskellige låntagerkategorier (fx større virksomheder uden rating, større ratede virksomhe-

der, SMV'er osv.), og figuren illustrerer blot effekten af gulvkravet.

Illustration udarbejdet af Copenhagen Economics.

1.3.2 Tab af risikofølsomhed

Ved porteføljer med lav risiko vil anvendelse af gulvkravet medføre en væsentlig reduktion af kapi-

talkravenes risikofølsomhed, idet eksponeringer op til niveauet for gulvkravet vil blive tildelt

samme risikovægt uanset den faktiske risiko.

Det vurderes, at europæiske bankers og realkreditinstitutters interne modeller i gennemsnit afspej-

ler risikoniveauet ret nøjagtigt, og at de generelt ikke har bias mod lavere kapitalkrav. Dette bekræf-

tes af en række undersøgelser foretaget af BIS, EBA og IMF, se bilag C. En EBA-undersøgelse af

porteføljer med høj misligholdelse viser fx, at:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

De estimerede PD- og LGD-værdier er generelt højere

end de observerede misligholdelses- og tabsprocenter,

hvilket tyder på, at bankerne generelt er konservative

Kilde:

EBA (2017):

Results from the 2016 High Default Portfolios (HDP) Exercise

Den endelige Basel III-pakke skaber således en kløft mellem kapitalkravene og de underliggende

risici i de europæiske bankers og realkreditinstitutters porteføljer. Det gør sig i særlig grad gæl-

dende for danske banker og realkreditinstitutter, der har store porteføljer med lav risiko, fx realkre-

ditlån, hvor der ofte er stor forskel mellem de risikovægte, der estimeres ved hjælp af interne mo-

deller, og minimumsrisikovægtene som følge af gulvkravet.

Dette tab af risikofølsomhed kan forvride de finansielle institutters incitamenter. Banker og realkre-

ditinstitutter, der anvender internt beregnede risikovægte, har et klart incitament til at reducere ri-

sikoen inden for den enkelte aktivklasse; hvis risikoen for et aktiv stiger, stiger kapitalkravet for ak-

tivet også, og banken og realkreditinstituttet skal reservere mere (dyr) kapital. Men ved anvendelse

af gulvkravet medfører øget risikotagning ikke højere kapitalkrav (så længe gulvkravet ikke oversti-

ges). Risikotagning bliver således

”billigere”.

1.4

SAMMENLIGNING MED DET AMERIKANSKE MARKED

Konsekvenserne i andre dele af verden er i meget større overensstemmelse med sigtet med den en-

delige Basel III-pakke, nemlig at undgå en markant stigning i kapitalkravene. I USA forventes kapi-

talkravene fx at stige med ca. 1-2%, hvilket er en tiendedel af effekten i EU.

Den store forskel af-

spejler bank- og erhvervssektorernes forskelligartethed, der gør, at kapitalkravene i USA er mindre

følsomme over for gulvkravet.

Især porteføljen af realkreditlån er langt mere påvirket i Europa:

•

Realkreditlån fjernes i højere grad fra amerikanske bankers balancer:

Hoved-

parten af realkreditlån, der udstedes af bankerne i USA, sælges til statssponsorerede enhe-

der (Government

Sponsored Entitites),

og securitisation er generelt mere udbredt. Om-

vendt forbliver realkreditlån på balancen hos europæiske banker og realkreditinstitutter

indtil udløb. Da realkreditlån generelt er forbundet med meget lav risiko

–

og fordi real-

kreditlån udgør en af de største aktivklasser for banker og realkreditinstitutter i EU

–

er de

gennemsnitlige risikovægte betydeligt lavere for banker i EU, hvilket betyder, at gulvkravet

får en større effekt.

•

”Dual

recourse” er ikke almindeligt i USA:

I Europa hæfter låntager både personligt

og med det pantsatte (”dual recourse”), og dette er et centralt element i realkreditsystemet.

Det indebærer betydeligt lavere tab på realkreditlån i forhold til USA, hvor det er mere al-

mindeligt, at låntager ikke hæfter personligt. Også dette fører til lavere risikovægte og der-

med til, at gulvkravet får en større effekt.

Se BIS (2019)

”Basel

III monitoring report”.

Landegruppen

”Amerika”

(Americas) omfatter også canadiske, brasilianske og

mexicanske banker, men stikprøven er domineret af banker fra USA. Effekten i Amerika svarer således

sandsynligvis til effekten i USA. De heri anførte resultater er for solidt kapitaliserede, internationalt aktive banker (gruppe

1-banker). Stikprøven fra gruppe 2-banker indeholder ingen banker fra USA.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Også kapitalmarkedet spiller en rolle:

I USA rejser virksomhederne i langt højere grad finan-

siering via kapitalmarket. Det er særligt relevant for virksomheder med lav risiko, der kan drage for-

del af gunstige finansieringsvilkår på kapitalmarkedet. Derfor er der også langt flere ratede virk-

somheder i USA. I Europa ydes de fleste erhvervslån derimod af banker. Det indebærer, at den en-

delige Basel III-pakke vil have en langt større effekt på erhvervsporteføljen i EU end i USA.

Endelig er der færre kapitalbuffere

indeholdt i amerikanske bankers kapitalkrav. Det tyder

på, at effekten på kapitalkravene i absolutte tal bliver lavere end i EU, selv med et bindende gulv-

krav.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

KAPITEL 2

KONSEKVENSER FOR KUNDERNE OG

REALØKONOMIEN

I dette kapitel analyseres, hvordan den endelige Basel III-pakke vil påvirke kunderne i de danske

banker og realkreditinstitutter ved anvendelse af

single stack-metoden,

og hvordan dette igen vil

påvirke den danske realøkonomi. I afsnit 2.1 fokuseres på konsekvensen for kunderne, som vil

skulle betale mere for bank- og realkreditydelser. I afsnit 2.2 illustreres konsekvensen for kunderne

i to konkrete sager. Endelig beskrives i afsnit 2.3, hvad regelsættet kommer til at betyde for den

danske realøkonomi.

2.1

KONSEKVENSER FOR KUNDERNE

De højere kapitalkrav ifølge

single stack-metoden

vil medføre højere omkostninger for bankerne og

realkreditinstitutterne, som vi forventer over tid vil blive overvæltet på bank- og realkreditkunderne

i form af højere låneomkostninger, dvs. renter og gebyrer.

Dette er et almindeligt anerkendt fæno-

men i den økonomiske litteratur og er beskrevet af bl.a. Bank of England, IMF og ECB.

Dynamikken kan forklares således: Højere kapitalkrav betyder, at bankerne og realkreditinstitut-

terne skal holde mere egenkapital for hvert lån, de yder. Egenkapital er en betydeligt dyrere finan-

sieringskilde end fremmedkapital: Investorernes afkastkrav er typisk 10-15%, mens finansierings-

omkostningerne ved fremmedkapital normalt ligger på ca. 1-2%.

Hovedårsagen er, at egenkapital

tager tabene før gældsinstrumenter i tilfælde af konkurs, dvs. det er forbundet med højere risiko at

have egenkapital, hvilket medfører højere afkastkrav.

Højere kapitalkrav er derfor ensbetydende

med højere omkostninger for bankerne.

Samlet estimerer vi, at den årlige stigning i låneomkostningerne for danske bank- og realkreditkun-

der vil svare til omkring 13 mia. kr. (1,7 mia. euro) (forudsat at de ikke skifter til at optage lån gen-

nem værdipapirmarkedet som diskuteret nedenfor), se Figur 5. Til sammenligning svarer denne

stigning til omkring 18% af de årlige selskabsskatteindtægter i Danmark (ca. 70 mia. kr.

Disse omkostninger ved at låne penge i banken eller realkreditinstituttet benævnes samlet

”låneomkostninger”

i det føl-

gende.

Se fx BIS (2010), Miles et al. (2011), Sveriges Riksbank (2011), IMF (2016), ECB (2016) og Bank of England (2016). Be-

mærk, at dette er en langsigtet betragtning

–

på den korte til mellemlange bane kan overvæltning være påvirket af den kon-

kurrencemæssige dynamik i bankmarkedet, se diskussionen i Copenhagen Economics (2020)

”Impact

of the Final Basel III

Framework in Sweden”.

I denne rapport antages, at den gennemsnitlige omkostning ved egenkapitalfinansiering er 10% efter skat, svarende til en

omkostning på omkring 13% før skat. Dette tal er baseret på en undersøgelse af de 50 største europæiske banker udført af

ZEB (2018). For fremmedkapitalfinansiering ligger tallet for de danske banker i vores stikprøve på ca. 1% beregnet på bank-

niveau ved hjælp af oplysninger om bankernes renteudgifter og samlede finansielle forpligtelser fra EBA's transparens-

øvelse.

Det trækker dog den anden vej, at en højere andel af egenkapitalfinansiering medfører et lavere afkastkrav for både frem-

med- og egenkapital, da en forøget kapitalisering reducerer bankens risiko. Dette kaldes Modigliani-Miller-effekten og ind-

går i vores resultater. Se Copenhagen Economics (2020)

”Impact

of the Final Basel III Framework in Sweden”

for yderlig-

ere oplysninger.

Baseret på OECD's Global Revenue Statistics Database.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Hvordan de højere kapitalkrav vil slå igennem over for de forskellige kundesegmenter vides ikke.

Dette bestemmes af bankens eller realkreditinstituttets interne kapitalallokeringsmodel, prisstra-

tegi og konkurrenceposition på det lokale marked. I vores beregninger antager vi, at prisstigningen

for de forskellige kundesegmenter er proportional med stigningen i kapitalkrav.

Figur 5

Samlet omkostningsstigning for danske bank- og realkreditkunder

Mia. kr.

Anm.:

Kilde:

Tallene er baseret på EBA's hovedscenarie (Basel III-scenariet) og antagelsen om fuld fastholdelse af de

aktuelle egentlige kernekapitalprocenter (vores hovedscenarie). Estimaterne er beregnet ved hjælp af

vores bankbalancemodel, der omfatter ca. 80% af det danske kreditmarked. Vi antager, at resten af

banksektoren indfører samme prisstigninger som institutterne i vores model. Porteføljerne af udlån til større

virksomheder og SMV'er omfatter udlån mod pant i fast ejendom. Porteføljen af realkreditlån til boliger

omfatter både realkreditlån (op til 80% af ejendommens værdi) og boliglån (lån ud over 80% af ejendom-

mens værdi). Yderligere påvirkning af bankernes og realkreditinstitutternes kapitalomkostninger fra andre

eksponeringer såsom udlån til banker eller stater, aktieeksponeringer samt omkostninger i forbindelse med

de reviderede regler for operationel risiko, markedsrisiko og værdiregulering (CVA), er slået sammen i

gruppen

”Andre

porteføljer og ydelser”.

Copenhagen Economics baseret på data fra EBA's transparensøvelse ultimo 2019.

Ifølge vores beregninger vil bankernes og realkreditinstitutternes erhvervskunder være blandt de

mest berørte. Vi estimerer, at de nye krav i gennemsnit vil øge virksomhedernes låneomkostninger

med ca. 0,38 procentpoint, se Figur 6.

Inden for gruppen af erhvervskunder varierer effekten af de nye krav kraftigt. Nyetablerede SMV'er

med høj gearing (og risiko) vil muligvis ikke opleve en stor effekt af gulvkravet. Omvendt vil store

virksomheder, der ikke er ratet af kreditratingbureauer (typisk fordi de ikke har behov for at rejse

funding på kapitalmarkedet), og som har en lang historik uden misligholdelse, blive kraftigt berørt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Realkreditlån til boliger vil også blive berørt af de nye krav. Ifølge vores beregninger vil kravene øge

omkostningerne ved realkreditlån til boliger med ca. 0,11 procentpoint hos realkreditinstitutter og

banker, der anvender

whole loan-metoden.

For realkreditinstitutter og banker, der anvender

loan-

splitting-metoden

, kan stigningen være næsten dobbelt så stor for den gennemsnitlige belånings-

grad i Danmark, dvs. omkring 0,2 procentpoint. For SMV'er kan låneomkostningerne stige med

omkring 0,27 procentpoint.

Bemærk, at den estimerede stigning i låneomkostninger er permanent og vil være den samme gen-

nem hele konjunkturforløbet. Effekten kan således ikke sammenlignes med almindelige rentestig-

ninger, men skal snarere fortolkes som et permanent omkostningstillæg i kreditformidlingen mel-

lem långiver og låntager.

Figur 6

Stigning i låneomkostninger som følge af den endelige Basel III-pakke

Stigning i låneomkostninger, procentpoint (pp)

Anm.:

Kilde:

Disse beregninger er baseret på følgende antagelser: en omkostning før skat ved egenkapitalfinansiering

på 13% og en gennemsnitlig omkostning ved fremmedkapitalfinansiering på omkring 1% for danske ban-

ker og realkreditinstitutter. Estimaterne omfatter Modigliani-Miller-effekter, se bilag A og B for nærmere op-

lysninger om estimeringen. Beregningerne er baseret på EBA's Basel III-scenarie og antagelsen om fuld

fastholdelse af egentlig kernekapitalprocent (vores hovedscenarie).

Egne beregninger baseret på data fra EBA's transparensøvelse ultimo 2019.

Med tiden forventer vi, at stigningen i virksomhedernes låneomkostninger vil have de i afsnit 0 be-

skrevne konsekvenser for realøkonomien. Endvidere kan

single stack-metoden

forvride virksomhe-

dernes finansieringsincitamenter på to måder:

•

For det første

vil øgede omkostninger ved bank- og realkreditlån give et stærkt incitament

til at gå uden om det traditionelle banksystem og søge finansiering andre steder. Dette vil

især gælde store virksomheder uden rating, der ofte anses for at indebære ret lav risiko, og

som fx har mulighed for at udstede flere virksomhedsobligationer.

Ved

whole loan-metoden

anvendes standardrisikovægte foreskrevet af myndighederne på hele realkreditlånet fastsat ud fra

belåningsgrad. Ved

loan-splitting-metoden

tildeles den del af lånet, der ligger over 55% af ejendommens værdi, en betyde-

ligt højere, flad risikovægt (75% for retail-kunder) i medfør af de reviderede regler.

Vi ser primært på de langsigtede effekter, da der med den endelige Basel III-pakke indføres permanent regulering, som ef-

ter planen skal være i kraft i mange år. På den korte til mellemlange bane kan den konkurrencemæssige dynamik på bank-

markedet have betydning for, hvordan bankerne tilpasser sig de ændrede omkostninger, og medføre, at omkostningerne i

mindre høj grad sendes videre.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

•

For det andet

er der også risiko for, at kreditformidlingen vil skifte til mindre regulerede

institutter, ofte benævnt skyggebanker, herunder bl.a. hedgefonde og specialiserede finan-

sieringsselskaber.

En sådan omfordeling mellem virksomheders finansieringskanaler, som skubber de store erhvervs-

kunder i retning af obligationsmarkedet og mindre regulerede finansielle udbydere, lader ikke til at

være begrundet i hensynet til økonomisk eller finansiel stabilitet. Og vi finder det ikke sandsynligt,

at en sådan omfordeling vil øge den finansielle stabilitet eller den samfundsøkonomiske effektivi-

tet.

2.1.1 Samspil med kravene til hybrid kernekapital, supplerende kapital

og nedskrivningsegnede passiver

Ovenstående beregninger af stigningen i låneomkostninger viser alene resultatet af en stigning i

egentlig kernekapital (CET1). Den endelige Basel III-pakke vil endvidere øge kravene til omfanget af

hybrid kernekapital og supplerende kapital samt andre tabsabsorberende gældsinstrumenter, der

kan bruges til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver (NEP).

NEP-kravet er et bank-

specifikt krav, der skal sikre en kontrolleret afvikling af banker i tilfælde af, at de bliver nødlidende,

og bankerne kan opfylde kravet med forskellige typer af gæld.

De øgede krav til omfanget af nedskrivningsegnede gældsinstrumenter samt hybrid kernekapital og

supplerende kapital kan bidrage til stigningen i låneomkostninger, da de alle er efterstillet andre

passiver i tilfælde af konkurs og derfor er en dyrere finansieringskilde (afhængigt af Modigliani-Mil-

ler-effekten

–

se CE (2020)

”Impact

of the Final Basel III Framework in Sweden”

for yderligere op-

lysninger).

2.2

EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER FOR KUNDERNE

For at illustrere effekten af

single stack-metoden

vises i dette afsnit to eksempler på, hvordan kun-

dernes låneomkostninger vil stige.

I det første eksempel sammenlignes en stigning i låneomkostningerne for en større virksomhed

uden rating og en SMV for at illustrere, hvordan reglerne vil påvirke forskellige kunder forskelligt

afhængigt af deres risikoprofil, se Boks 1.

Se Plantin (2014):

Shadow Banking and Bank Capital Regulation,

ESRB (2018)

EU Shadow Banking Monitor

og Hansson

et al. (2014)

Shadow Banking from a Swedish Perspective.

Stigningen i risikovægtede aktiver som følge af den endelige Basel III-pakke vil medføre en stigning i NEP-kravet for mange

banker, da NEP-kravet, som er fastsat i forhold til bankernes samlede risikovægtede aktiver, kan forventes at blive bin-

dende. Banken kan anvende en del af det yderligere kapitalbehov som følge af de nye Basel III-regler til samtidig at opfylde

NEP-kravet. Men hvis NEP-kravet stiger med mere end det yderligere kapitalbehov, er banken nødt til at skaffe ekstra kapi-

tal (i modsætning til normal gældsfinansiering) for at opfylde NEP-kravet. De hermed forbundne øgede omkostninger for

banken vil bidrage til stigningen i bankkundernes låneomkostninger og forstærke effekten for bankerne og deres kunder.

Nedskrivningsegnede passiver er kapitalgrundlag (egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital) samt

anden seniorgæld.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Boks 1 Gulvkravets effekt for hhv. større virksomheder uden rating og SMV'er

For at illustrere gulvkravets effekt på låneomkostningerne for forskellige typer erhvervskunder

tager vi udgangspunkt i to virksomheder:

•

En stor veletableret virksomhed uden rating, men med mange års solide økonomiske resulta-

ter og positive forretningsudsigter, og

•

En lille nyetableret SMV med en relativt høj gældsbyrde og usikre forretningsudsigter.

Disse to virksomheder har meget forskellige risikokarakteristika, og det må med rimelighed an-

tages, at den lille nyetablerede virksomhed vil have meget sværere ved at tilbagebetale sine

lån.

Denne forskel i kreditrisiko vil afspejle sig i de risikovægte, der beregnes ved hjælp af bankens

kreditrisikomodeller. Banken vil således holde mere kapital i forbindelse med udlån til den mere

risikobetonede virksomhed. I vores illustration antager vi, at den store veletablerede virksom-

hed får en risikovægt på 30% og den lille nye virksomhed får en risikovægt på 60%.

Gulvkravet (implementeret som foreslået af EBA) vil øge risikovægten for den store virksomhed

til 72,5%, mens risikovægten for den lille virksomhed vil være næsten uændret. Dette vil igen

medføre, at kapitalkravene stiger med en faktor på knap 2,5 for bankens udlån til den store

virksomhed, hvilket potentielt vil øge virksomhedens låneomkostninger med omkring 0,8 pro-

centpoint.

Til gengæld vil gulvkravet hverken berøre kapitalkravene eller låneomkostningerne for den ny-

etablerede SMV nævneværdigt, se Figur 7.

Figur 7

Effekt på bankernes kapitalkrav for hhv. større virksomheder uden rating og

SMV'er

Kilde:

Illustration udarbejdet af Copenhagen Economics baseret på data fra EBA's transparensøvelse

og egne beregninger.

I eksempel nr. 2 fokuseres på en typisk ny boligejer, der har optaget et realkreditlån. Her vil rente-

udgifterne stige med 1.600-2.200 kr. afhængigt af belåningsgrad, se Boks 2.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Boks 2 Effekten for en ny boligejer med en belåningsgrad på 80%

For at illustrere reformens effekt på realkreditmarkedet tager vi udgangspunkt i en familie, der

køber en ny bolig.

Vi antager, at familien køber et hus i Danmark og optager et realkreditlån på 80% af husets

pris. Da den gennemsnitlige salgspris på et hus i Danmark p.t. ligger omkring 2,4 mio. kr.

(320.000 euro), svarer dette til et realkreditlån på omkring 1,9 mio. kr. (260.000 euro).

Risikovægten for lånet vil i medfør af gulvkravet stige til ca. 22% fra en gennemsnitlig risikovægt

på aktuelt ca. 16%. Vi estimerer, at dette kan øge omkostningerne ved et realkreditlån med

omkring 0,11 procentpoint, hvilket indebærer en stigning på 2.150 kr. (290 euro) i årlige omkost-

ninger ved realkreditlånet med en 80% belåningsgrad, se Figur 8.

Dette eksempel er beregnet i henhold til

whole loan-metoden.

For realkreditinstitutter, der be-

nytter

loan-splitting-metoden,

vil effekten på risikovægte og låneomkostninger være større.

Med en belåningsgrad på 80% vil risikovægten i henhold til

loan-splitting-metoden

stige til om-

kring 27%

, hvilket kan medføre en stigning i omkostningerne ved realkreditlånet på ca. 0,2 pro-

centpoint, svarende til ca. 3.800 kr. (510 euro).

Hvis familien afdrager på realkreditlånet, aftager stigningen i låneomkostninger gradvist. Ved

en belåningsgrad på 60% vil låneomkostningerne fx være omkring 1.600 kr. (220 euro) højere

ved anvendelse af

whole loan-metoden.

Ved brug af

loan-splitting-metoden

anvendes en risikovægt på 20% på realkreditlånet op til 55% af

ejendommens værdi. For de resterende 25% anvendes en risikovægt på 75% for retail-kunder. Det giver

en gennemsnitlig risikovægt på omkring 27% for et realkreditinstitut, der skal anvende gulvkravet.

Figur 8

Stigning i årlige låneomkostninger ved en belåningsgrad på 80%

I kr.

Anm.:

Kilde:

Realkreditrenten i Danmark er p.t. omkring 0,7%, se Hypostat (2020).

Illustration udarbejdet af Copenhagen Economics baseret på data fra EBA's transparensøvelse, Hypo-

stat (2020), Danmarks Statistik (ejendomssalgsdata) og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

2.3

REALØKONOMISKE KONSEKVENSER

Vi forventer, at stigningen i kapitalkravene og virksomhedernes låneomkostninger med tiden vil slå

igennem på realøkonomien. De højere kapitalkrav, der overvæltes på kunderne, vil reducere efter-

spørgslen efter kredit. Dette vil lægge en dæmper på investeringsaktiviteten, hvilket vil medføre en

nedgang i den samlede produktivitet og i sidste ende i BNP, se Figur 9.

Figur 9

Højere kapitalkrav medfører fald i BNP, produktivitet og gennemsnitslønninger

Kilde:

Illustration udarbejdet af Copenhagen Economics.

Til at estimere konsekvenserne for dansk økonomi anvender vi en modelramme, der oprindeligt er

udviklet af den canadiske centralbank og minder om den analytiske ramme, som blev anvendt ved

udviklingen af det oprindelige Basel III-regelsæt.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Vi estimerer, at der, hvis gulvkravet i den endelige Basel III-pakke implementeres ved hjælp af

single stack-metoden,

bliver tale om en permanent nedgang i Danmarks BNP på 0,6-1% om året

afhængigt af i hvilket omfang kapitalbufferne fastholdes.

Det svarer til omkring 15-23 mia. kr. (2-3

mia. euro) om året. BNP vil med andre ord være 0,6-1% lavere hvert år, end det ellers ville have væ-

ret.

Nedgangen i BNP skyldes et fald i investeringerne i Danmark i en 10-årig periode.

Vi estimerer, at

investeringerne i denne periode hvert år vil være omkring 13-19 mia. kr. (1,7-2,5 mia. euro) lavere,

svarende til en nedgang på ca. 2,5-3,8% i de samlede årlige investeringer.

Se Copenhagen Economics (2019) og Copenhagen Economics (2020), kapitel 3, samt bilag B i slutningen af denne rapport

for nærmere oplysninger.

I procent af BNP ultimo 2019. I det EU-specifikke scenarie vil BNP-effekten være midt i intervallet, med en nedgang i BNP

på omkring 0,8% om året.

Den nedre grænse for estimatet vedrører vores alternative scenarie, hvor bankerne og realkreditinstitutterne fastholder

både markedsbuffer og Søjle II-krav uændrede i absolutte tal. Dermed falder behovet for ekstra kapital til omkring 58 mia.

kr., se afsnit 1.3.

Se Copenhagen Economics (2020), kapitel 3, samt bilag B i slutningen af denne rapport for nærmere oplysninger om me-

tode.

Indtil der nås en ny, stabil tilstand i økonomien, se bilag B for en beskrivelse af metode.

Tal for samlede årlige investeringer er fra Danmarks Statistik og opgjort som faste investeringer i 2019.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Endvidere bemærkes, at de højere kapitalkrav også kan være en hindring, når danske banker og re-

alkreditinstitutter skal finansiere investeringer i forbindelse med overgangen til et lavemissions-

samfund, se Boks 3.

Boks 3 Ekstra kapital til lån til den grønne omstilling

Omstillingen til et CO2-emissionsneutralt samfund kræver, at danske virksomheder og hushold-

ninger investerer massivt. For at komme i mål med Paris-aftalen har vi i en tidligere rapport esti-

meret, at der frem mod 2030 kan blive behov for, at danske banker og realkreditinstitutter fi-

nansierer investeringer i den grønne omstilling for op mod 300-400 mia. kr. (40-50 mia. euro).

Med den nuværende risikovægtning og kapitalisering betyder det, at danske banker og real-

kreditinstitutter vil skulle rejse yderligere kapital i størrelsesordenen 15-20 mia. kr.

Med indførel-

sen af den endelige Basel III-pakke stiger dette tal med omkring 4-7 mia. kr. i vores hovedsce-

narie, hvor kapitalbufferne fastholdes uændret.

Anm.: 1) Baseret på en gennemsnitlig gearingsgrad (egentlig kernekapital/samlede eksponeringer) på ca.

5% for danske banker og realkreditinstitutter.

Samfundsøkonomiske gevinster

Generelt viser økonomiske analyser, at højere kapitalkrav er en fordel for samfundet, idet risikoen

for kriser er lavere. Siden finanskrisen i 2008 har den europæiske banksektor, og i særdeleshed den

danske, dog styrket solvensen i en sådan grad, at yderligere generel polstring ikke vil bidrage væ-

sentligt til at reducere risikoen for en krise, se Figur 10.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Figur 10

Risikoen for en krise i EU før og efter den endelige Basel III-pakke

Risiko for en krise i et givent år

Anm.:

Kilde:

Denne figur er den samme som Figur 1, dog viser den nu kapitaliseringen som følge af den endelige Basel

III-pakke (implementeret i henhold til EBA's hovedscenarie) og den tilsvarende sandsynlighed for en finans-

krise. Figuren viser, at gevinsten for Danmark i form af reduceret sandsynlighed for en finanskrise er meget

lille i forhold til stigningen i kapitalisering. Kapitaliseringen er udtrykt som egentlig kernekapital i procent af

risikovægtede aktiver uden gulvkrav.

BIS (2010), side 15, og egne beregninger

Konkret estimerer vi, at gevinsterne ved den endelige Basel III-pakke svarer til en permanent stig-

ning i Danmarks BNP på omkring 0,05%.

Også dette resultat bygger på estimater fra den oprinde-

lige analytiske ramme bag Basel III-regelsættet.

Bemærk, at sådanne beregninger er forbundet med betydelig usikkerhed, og niveauet for den opti-

male kapitalisering er flittigt diskuteret inden for den økonomiske litteratur. Ikke desto mindre vi-

ser en nylig litteraturgennemgang foretaget af Basel-komiteen, at det i hovedparten af litteraturen

vurderes, at den danske banksektors aktuelle polstring ligger over eller inden for det optimale ni-

veau.

Bemærk, at dette ikke udelukker forekomsten af finansielle og økonomiske kriser i Danmark. Kapitalkravene for banker er

ikke den eneste afgørende parameter i forhold til risikoen for en krise. En uhensigtsmæssig finans- eller pengepolitik kan fx

føre til, at der opstår finansielle bobler, som efterfølgende kan briste. Vi påpeger alene, at gevinsterne ved at øge kapitalkra-

vene er brugt op. I det EU-specifikke scenarie og det alternative scenarie, hvor kapitalbufferne er mindre, er gevinsterne en

smule lavere end de 0.05% i vores hovedscenarie.

Hovedparten af det analytiske arbejde bag det oprindelige Basel III-regelsæt (den såkaldte

LEI report):

Basel-komiteen for

banktilsyn (2010): An assessment of the long-term economic impact of stronger capital and liquidity requirements.

Se fx en nylig litteraturgennemgang foretaget af Basel-komiteen for banktilsyn (2019): The costs and benefits of bank capi-

tal

–

a review of the literature: Danske bankers kapitalprocenter ligger p.t. inden for eller over alle de seneste estimater ved-

rørende optimale niveauer, bortset fra et enkelt vedrørende den amerikanske banksektor. En makroøkonomisk konsekvens-

analyse udarbejdet af EBA (2019b) udgør en bemærkelsesværdig undtagelse: Macroeconomic assessment, credit valuation

adjustment and market risk. Vi diskuterer betydningen af rapporten i CE (2020), s. 39.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Ud fra en samlet vurdering af omkostninger og gevinster vurderer vi, at den endelige Basel III-

pakke vil betyde et samfundsøkonomisk nettotab svarende til omkring 0,9% af BNP, se Figur 11. I

det alternative scenarie, hvor bankerne ikke fuldt ud fastholder den egentlige kernekapitalprocent,

kan de økonomiske nettoomkostninger løbe op i omkring 0,6% af BNP. Vi vurderer, at effekten i

EBA's EU-specifikke scenarie vil ligge mellem de to på ca. 0,7% af BNP, se Tabel 1 for et overblik.

Figur 11

Nettoeffekt af den endelige Basel III-pakke på Danmarks BNP

I % af langsigtet BNP

Anm.:

Kilde:

Beregningerne er baseret på EBA's Basel III-scenarie og antagelsen om fuld fastholdelse af egentlig kerne-

kapitalprocent (vores hovedscenarie).

Egne beregninger. Se bilag B i slutningen af denne rapport for nærmere oplysninger om beregningerne.

Tabel 1

Effekt af den endelige Basel III-pakke i forskellige scenarier

SCENARIE

YDERLIGERE KAPITALBEHOV

NETTOEFFEKT PÅ BNP

Basel III-scenarie, fuld fastholdelse

(hovedscenarie)

EU-specifikt scenarie, fuld fasthol-

delse

Basel III-scenarie, ingen stigning i

markedsbuffer og Søjle II-krav (al-

ternativt scenarie)

90 mia. kr.

-0,9%

72 mia. kr.

-0,7%

58 mia. kr.

-0,6%

Kilde:

Copenhagen Economics baseret på data fra EBA's transparensøvelse ultimo 2019.

De få gevinster ved at øge kapitalkravene understøttes af risikoindikatorer, der peger på en særdeles

robust dansk bank- og realkreditsektor. Her følger to eksempler:

For det første

har den danske bank- og realkreditsektor historisk haft lave kredittab, se Figur 12.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Figur 12

Nødlidende lån, brutto, 2014-2019

I % af samlede lån

Anm.:

Kilde:

Nødlidende lån, brutto, er udtrykt som en gennemsnitlig andel af bruttolån i perioden 2014-2019 (dvs. nød-

lidende lån som andel af samlede lån), indenlandske og udenlandske enheder.

Eurostat (2020) Gross non-performing loans, domestic and foreign entities - % of gross loans, 2014-2019

[TIPSBD10]. EBA (2020). Egne beregninger.

For det andet

har danske banker nogle af de laveste credit default swap-spænd (CDS-spænd). Et

CDS-spænd er udtryk for omkostningen ved at forsikre sig mod en specifik banks konkurs. Danske

bankers CDS-spænd er blandt de laveste i EU, hvilket betyder, at markedet betragter risikoen for

misligholdelse som lav, se Figur 13.

Figur 13

Gennemsnitlige CDS-spænd i 2020, udvalgte banker

Basispoint

Anm.:

Kilde:

Det enkelte lands gennemsnitlige CDS-spænd beregnes som et simpelt gennemsnit af CDS-spændene for

udvalgte store banker i det pågældende land.

Eikon Refinitiv database.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

KAPITEL 3

ALTERNATIVE TILGANGE TIL

IMPLEMENTERING AF GULVKRAVET

Den endelige Basel III-pakkes store konsekvenser for Danmark som beskrevet i de to foregående

kapitler skyldes i høj grad, at gulvkravet anvendes i henhold til

single stack-metoden.

Der er dog en anden måde at fortolke implementeringen af gulvkravet på, nemlig

parallel stacks-

metoden. Implementeret på denne måde vil gulvkravet ikke være bindende for de fleste bank- og

realkreditaktiver, og kapitalkravenes risikofølsomhed bevares.

Dermed undgås en stor stigning i

kapitalkravene i visse europæiske lande, og konsekvenserne vil blive meget mere ensartede på tværs

af Europa.

I dette kapitel vurderes forskellige tilgange til implementering af gulvkravet i en europæisk sam-

menhæng. I afsnit 3.1 beskrives forskellene mellem

single stack-

parallel stacks-metoden.

I af-

snit 3.2 analyseres konsekvenserne for Danmark af de forskellige tilgange. Til slut, i afsnit 3.3, præ-

senteres en mulig vej frem for implementeringen af den endelige Basel III-pakke i EU.

3.1

ALTERNATIV IMPLEMENTERING:

PARALLEL STACKS

METODEN

EU-bankerne skal opfylde lokalt fastsatte kapitalkrav (fx O-SII-buffer og Søjle II-tillæg), der skal

beskytte mod forskellige lokale systemiske og institutspecifikke risici. Samspillet mellem disse EU-

specifikke kapitalkrav og gulvkravet er en af grundene til, at effekten er større i EU end globalt, se

Figur 14.

Bemærk, at

parallel stacks-metoden

også beskytter mod uforholdsmæssigt lave risikovægte, men bare på et mindre restrik-

tivt niveau.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Figur 14

Illustration af

single stack

-metoden, hhv. uden og med gulvkrav

Absolut niveau af kapitalkrav angivet som summen af de forskellige buffere

Kilde:

Illustration udarbejdet af Copenhagen Economics.

For at undgå dette samspil er

parallel stacks-metoden

blevet foreslået.

Grundlæggende går meto-

den ud på, at bankerne og realkreditinstitutterne skal foretage to parallelle kapitalkravsberegnin-

ger:

•

En beregning (floored

stack),

hvor gulvkravet kun anvendes på de kapitalkrav, der er ved-

taget på internationalt plan (og ikke de EU-specifikke krav)

•

En beregning (non-floored

stack),

hvor EU-banker og -realkreditinstitutter skal opfylde

alle kapitalkrav

–

inklusive de EU-specfikke

–

uden gulvkrav.

Det bindende kapitalkrav for bankerne og realkreditinstitutterne vil da være det højeste af de to, se

Figur 15.

Se CE 2020 for yderligere tekniske oplysninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Figur 15

Illustration af

parallel stacks

-metoden

Absolut niveau af kapitalkrav angivet som summen af de forskellige buffere

Kilde:

Illustration udarbejdet af Copenhagen Economics.

3.2

EVALUERING AF FEM FORSKELLIGE TILGANGE TIL

IMPLEMENTERING AF GULVKRAVET

Selv inden for

single stack-

parallel stacks-metoden

drøftes der for tiden forskellige måder,

hvorpå gulvkravet kan implementeres. I det følgende analyseres effekten af fem forskellige imple-

menteringstilgange

–

to varianter af

single stack-metoden

og tre varianter af

parallel stacks-meto-

den:

Standard single stack:

Dette er EBA's hovedtilgang som beskrevet i kapitel 1 og 2.

Justeret single stack:

Implementeringen af gulvkravet er den samme som under tilgang

1, men hele det såkaldte

Søjle II-krav

antages ikke at stige mekanisk som følge af stignin-

gen i de risikovægtede aktiver foranlediget af et bindende gulvkrav.

Standard parallel stacks:

Dette er den

parallel stacks-metode,

der er beskrevet kon-

ceptuelt ovenfor. Gulvkravet anvendes kun på internationalt fastsatte kapitalkrav.

Parallel stacks inkl. O-SII-buffer:

Denne tilgang tager afsæt i

standard parallel

stacks

beskrevet under punkt 3 ovenfor, men gulvkravet anvendes også på bufferen for an-

dre systemisk vigtige institutter (O-SII).

Sammenholdt med

standard parallel stacks

kan

effekten således forventes at være større.

Parallel stacks inkl. Søjle II-krav:

Denne tilgang tager afsæt i

parallel stacks inkl. O-

SII-buffer,

men det antages, at gulvkravet anvendes på 50% af Søjle II-kravet. Sammen-

holdt med

parallel stacks inkl. O-SII-buffer

kan effekten forventes at være større, da gulv-

kravet anvendes på flere kapitalkrav. Det betyder, at gulvkravet vil være bindende for flere

banker og realkreditinstitutter.

Inkl. minimumskravet på 4,5%, den kontracykliske kapitalbuffer, kapitalbevaringsbufferen og den såkaldte

buffer for glo-

bale systemisk vigtige institutter (G-SII'er).

O-SII-bufferen er et kapitaltillæg, der fastsættes nationalt for at imødegå den potentielt negative effekt, et institut kan have

på det finansielle system. Med det opdaterede regelsæt i medfør af CRD V vil O-SII-bufferen erstatte den systemiske risiko-

buffer for danske banker (den systemiske risikobuffer ligger aktuelt på ca. 2,5% i gennemsnit for de danske banker og real-

kreditinstitutter i vores stikprøve).

Parallel stacks-metoden

vil være bindende, hvis kapitalkravet beregnet ved hjælp af risikovægte, der er fastsat ud fra gulv-

kravet, er højere end kapitalkravet beregnet uden gulvkrav.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Når vi betragter stigningerne i kapitalkravene, vil de to varianter under

single stack-metoden

give

anledning til de største stigninger, se Figur 16. I forhold til

parallel stacks inkl. Søjle II-krav

vil

gulvkravet også have en betydelig effekt, da gulvkravet vil være bindende for alle danske banker og

realkreditinstitutter i vores stikprøve. Derimod vurderer vi, at de to andre varianter af

parallel

stacks-metoden

ikke vil indebære en betydelig stigning i kapitalkravene.

Det er ikke alene effekten på kapitalkravene, der er afgørende for den økonomiske effekt. Det er lige

så vigtigt, om kapitalkravenes risikofølsomhed bevares. Hvad angår

standard parallel stacks,

vil

gulvkravet ikke være bindende for nogen af de danske banker og realkreditinstitutter, dvs. risikoføl-

somheden bevares intakt. Risikofølsomheden vil dog være væsentligt reduceret, hvis man anvender

parallel stacks inkl. O-SII-buffer,

da gulvkravet i så fald vil være bindende for en betydelig andel af

de danske bank- og realkreditaktiver. Anvender man

parallel stacks

inkl. Søjle II-krav, vil gulvkra-

vet være bindende for alle danske banker og realkreditinstitutter i vores stikprøve, og risikofølsom-

heden vil være reduceret i endnu højere grad.

Figur 16

Stigning i kapitalkrav som følge af de forskellige implementeringstilgange

Stigning i kapitalkrav, gennemsnit for danske banker og realkreditinstitutter

Anm.:

Kilde:

Den reducerede risikofølsomhed betyder, at den pågældende implementeringstilgang vil være bin-

dende for mindst én dansk bank/ét dansk realkreditinstitut. Ved beregningerne tages der højde for, at O-

SII-bufferen skal erstatte den systemiske risikobuffer for danske banker og realkreditinstitutter som følge af

CRD V (se beskrivelsen af de forskellige tilgange ovenfor).

Egne beregninger baseret på data fra EBA's transparensøvelse.

Som beskrevet i kapitel 2 medfører reduceret risikofølsomhed kombineret med højere kapitalkrav

for banker og realkreditinstitutter højere låneomkostninger. Effekten på låneomkostningerne kan

forventes at være særlig stor ved anvendelse af

single stack-metoden

samt ved anvendelse af

paral-

lel stacks inkl. Søjle II-krav,

hvor gulvkravet anvendes på flere kapitalkrav end ved de to andre

pa-

rallel stacks-varianter.

Den mindre stigning i kapitalkravene sammenlignet med

standard single stack

skyldes, at gulvkravet ved den sidste variant

kun omfatter halvdelen af Søjle II-kravet, hvilket er mindre end ved

standard single stack.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

De forskellige varianters nettoeffekt på BNP afspejler nøje effekten på kapitalkravene. Her reduce-

rer især

standard parallel stacks

parallel stacks inkl. O-SII-buffer

den negative indvirkning på

den danske økonomi af den endelige Basel III-pakke, se Figur 17.

Figur 17

De forskellige implementeringstilganges nettoeffekt på Danmarks BNP

I % af langsigtet BNP

Anm.:

Kilde:

Beregningerne er baseret på EBA's Basel III-scenarie og antagelsen om fuld fastholdelse af egentlig kerne-

kapitalprocent (vores hovedscenarie).

Egne beregninger. Se bilag B i slutningen af denne rapport for nærmere oplysninger om beregningerne.

3.3

EN VEJ FREM

I denne rapport har vi sat fokus på de forskellige former, som implementeringen af den endelige Ba-

sel III-pakke kan tage. Både ud fra et økonomisk synspunkt og af hensyn til den finansielle stabilitet

vurderer vi, at

standard parallel stacks

er den tilgang, der passer bedst til dansk økonomi af to år-

sager:

•

Påvirkningen af kapitalkravene og dermed låneomkostningerne vil være meget mindre,

hvilket også vil betyde lavere realøkonomiske omkostninger

•

Sammenhængen mellem kapitalkravene og de underliggende risici på aktiverne vil stort

set blive bevaret, således at gulvkravet kun tjener til at hindre uforholdsmæssigt lave mo-

delberegnede risici.

Samtidig vil anvendelsen af

parallel stacks-metoden

i Danmark bringe konsekvenserne for den

danske bank- og realkreditsektor mere i overensstemmelse med konsekvenserne i resten af verden

og dermed mere i tråd med ånden i den endelige Basel III-pakke, der gik ud på ikke at øge kapital-

kravene markant.

Vi foreslår endvidere, at standardmetoden for risikovægtning finjusteres med henblik på at mod-

virke reduktionen i kapitalkravenes risikofølsomhed i situationer, hvor gulvkravet er bindende. Det

vil generelt sætte en grænse for, hvor meget for højt kapitalkravene kommer til at ligge i forhold til

de underliggende risici. Her ser vi to muligheder:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

•

Virksomhedsporteføljen:

Mulighed for at tillade

investment grade-virksomheder

alle jurisdiktioner i EU. Dermed kan risikovægtene reduceres til 65% for større virksomhe-

der uden rating, men med en sund økonomi. Investment grade-klassificeringen er p.t. ge-

nerelt ikke tilladt i Danmark og EU, mens den er mere udbredt i USA.

Udlån mod pant i fast ejendom:

Mulighed for en mere risikofølsom og granuleret

standardrisikovægtning af realkreditlån. En sådan finjustering kunne overvejes for både

whole loan-

loan-splitting-metoden.

For især

loan-splitting-metoden

foreslår vi, at

der overvejes en mere granuleret risikovægt for den del af lånet, der ligger over 55% af

ejendommens værdi, der med den nuværende regulering er underlagt en flad risikovægt

baseret på modpartens risiko, fx 75% for husholdninger.

Endelig foreslår vi, at det igangværende arbejde med at øge transparensen, sammenligneligheden

og nøjagtigheden af de finansielle institutters interne modeller fortsættes. Det omfatter fx ECB's

målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM), de nationale konkurrencemyndigheders lø-

bende overvågning og Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds arbejde inden for sit mandat til at

udarbejde retningslinjer for og vurderinger af interne modeller. I sidste ende bør finansielle insti-

tutter, der 1) har pålidelige, verificerbare modeller til at identificere deres risici, og 2) kan dokumen-

tere modellernes pålidelighed selv under meget svære økonomiske forhold ved hjælp af stresstest,

kunne anvende disse modeller til at opgøre deres solvens.

En investment grade-virksomhed er en enhed, der har tilstrækkelig kapital til at opfylde sine finansielle forpligtelser retti-

digt og vurderes at kunne opfylde sine finansielle forpligtelser selv i tilfælde af en negativ konjunkturudvikling eller ugun-

stige markedsforhold (EBA (2019a), s. 74).

Ved

whole loan-metoden

anvendes standardrisikovægte foreskrevet af myndighederne på hele realkreditlånet fastsat ud fra

belåningsgrad. Ved

loan-splitting-metoden

anvendes der efter det reviderede regelsæt en væsentligt højere flad risikovægt

på 75% på den del af lånet, der ligger ud over 55% af ejendommens værdi. I Danmark kan effekten af den endelige Basel III-

pakke derfor forventes at være større ved anvendelse af

loan-splitting-metoden.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

REFERENCER

Bank of England (2016)

Pass-through of bank funding

costs to lending and deposit rates

Basel Committee on Banking Supervision (BCBS)

(2010)

An assessment of the long-term economic

impact of stronger capital and liquidity require-

ments

BCBS (2013)

Analysis of risk-weighted assets for credit

risk in the banking book

BCBS (2016)

Analysis of risk-weighted assets for credit

risk in the banking book

BIS (2010)

An assessment of the long-term economic

impact of the new regulatory framework

BIS (2019a)

Basel III Monitoring Report

BIS (2019b)

The costs and benefits of bank capital - a

review of the literature

Cannata, F., Casellina, S. & Chionsini, G. (2020)

Time

to Go Beyond RWA Variability for IRB Banks: An

Empirical Analysis

Copenhagen Economics (2016)

Cumulative impact

of financial regulation in Sweden

Copenhagen Economics (2019)

EU Implementation of

the Final Basel III Framework, Impact on the bank-

ing market and the real economy

Copenhagen Economics (2020)

Impact of The Final

Basel III Framework in Sweden, Effects on the

banking market and the real economy

Danmarks Nationalbank (2008)

Financial stability 2008

EBA (2017)

Results from the 2016 High Default Portfo-

lios (HDP) Exercise

Eikon Refinitiv database

European Banking Authority (EBA) (2019a)

Basel III Re-

forms: Impact Study and Key Recommendations

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

European Banking Authority (EBA) (2019b)

Basel III re-

forms: Impact study and key recommendations

–

Macroeconomic assessment, credit valuation ad-

justment and market risk

European Banking Authority (EBA) (2020)

Basel III Re-

forms: Updated Impact Study

European Central Bank (ECB) (2007)

EU Banking Sec-

tor Stability

European Central Bank (ECB) (2016)

The impact of

bank capital on economic activity

European Investment Bank (EIB) (2019)

EIB Investment

Survey Denmark

European Systemic Risk Board (ESRB) (2018a)

Shadow Banking Monitor

ESRB (2018b)

Adverse macro-financial scenario for

the 2018 EU-wide banking sector stress test

Eurostat (tilgået i 2020), udvalgt statistik

G20-kommunike, 18. marts 2017, findes på

http://www.g20.utoronto.ca/2017/170318-fi-

nance-en.html

Hansson, Oscarius & Söderberg (2014)

Shadow bank-

ing from a Swedish perspective

IMF (2016)

Benefits and Costs of Bank Capital

IMF (2017)

Heterogeneity of Bank Risk Weights in the

Miles, Yang & Marcheggiano (2011)

Optimal bank

capital

Plantin (2014)

Shadow Banking and Bank Capital

Regulation

ZEB (2018)

European Banking Study

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

BILAG A

BANKBALANCEMODELLEN

I bilagene beskrives den balancemodel, vi har anvendt til estimering af den endelige Basel III-pak-

kes indvirkning på forskellige kundetyper, samt reglernes effekt på efterspørgsel, investeringer og

BNP estimeret ved hjælp af vores makroøkonomiske model (se Figur 1 for et overblik).

I bilag A redegøres for, hvordan vi har brugt balancemodellen til vores beregninger. Beregningen af

makroøkonomiske effekter er beskrevet i bilag B.

Figur.1

Overblik over modeller

DATA OG STIKPRØVE

Vi har brugt tre primære datakilder i vores beregninger:

•

Resultaterne af EBA's transparensøvelse:

EBA's transparensøvelse indeholder de-

taljerede data om regulatorisk kapital for 111 banker i 24 europæiske lande. Dataene giver

information om oprindelige eksponeringer, eksponeringsværdier (exposure

at default

BIS-terminologi) og risikoeksponeringer (REA) for kreditrisiko på tværs af forskellige ak-

tivklasser. Den indeholder endvidere data om kapitalgrundlag, samlede aktiver og passiver

samt tal fra bankernes resultatopgørelse. Disse data udgør grundlaget for beregningerne i

balancemodellen. Dataene er fra ultimo december 2019.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

•

EBA's konsekvensanalyser:

EBA's konsekvensanalyser giver et detaljeret billede af de

forventede konsekvenser af den endelige Basel III-pakke. Vi har lagt os tæt op ad EBA's

konsekvensanalyser, idet vi har kalibreret vores modelberegnede gennemsnitlige effekt i

Danmark efter EBA's estimater for alle lande undtagen Danmark.

Vi har primært anvendt

data fra EBA's opdaterede konsekvensanalyse

offentliggjort i 2020, som også omfatter

data fra december 2019. Når vi har haft brug for data, som kun findes i første opdatering af

konsekvensanalysen

eller i den oprindelige konsekvensanalyse fra 2019

, har vi anvendt

data fra den relevante konsekvensanalyse.

Årsrapporter:

For at kunne beregne andelen af erhvervseksponering med sikkerhed i

fast ejendom har vi suppleret dataene fra EBA's transparensøvelse med data fra årsrappor-

ter for de danske banker i vores stikprøve og tilknyttede realkreditinstitutter.

Endvidere har vi anvendt data fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici for at få oplysninger

om gældende niveauer for de supplerende europæiske kapitalbuffere (fx den kontracykliske kapital-

buffer eller den systemiske risikobuffer).

Vi har antaget, at O-SII-bufferen i medfør af det opdate-

rede CRD V-regelsæt vil erstatte den systemiske risikobuffer for danske banker (der p.t. ligger på ca.

2,5% i gennemsnit for de danske banker i vores stikprøve).

I vores stikprøve er: Danske Bank A/S, Jyske Bank A/S, Nykredit A/S og Sydbank A/S. De tegner

sig for omkring 80% af det danske bank- og realkreditmarked. Vi har indhentet yderligere oplysnin-

ger fra to i vores stikprøve og har finjusteret vores modelresultater for disse i henhold til de mod-

tagne oplysninger.

ESTIMERING AF EFFEKTEN AF FÆRDIGGØRELSEN AF BA-

SEL III PÅ KAPITALKRAVENE

Færdiggørelsen af Basel III kan påvirke bankernes kapitalkrav på forskellige måder, fx gennem den

reviderede standardmetode for opgørelse af kreditrisiko (CR-SA) og den reviderede interne rating-

baserede metode (IRB-metoden), gennem justeringer i beregningen af kapitalkravene for CVA,

markedsrisiko og operationel risiko samt gennem gulvkravet.

Vores beregninger er udført i fem trin:

•

Trin 1: Opgørelse af oprindelige eksponeringsværdier og risikoeksponeringer

•

Trin 2: Implementering af den endelige Basel III-pakke med undtagelse af gulvkravet

•

Trin 3: Implementering af gulvkravet

•

Trin 4: Kalibrering efter EBA's landespecifikke effekter på minimumskapitalkrav (MRC)

•

Trin 5: Simulering af renteeffekt.

Effekten i Danmark er undervurderet i den seneste EBA-undersøgelse på grund af fejl i de rapporterede data. Vi har derfor

kalibreret vores model efter Finanstilsynets korrigerede beregninger, der estimerer en stigning i danske bankers risikoek-

sponering på omkring 36% i Basel III-scenariet.

EBA (2020)

–

Basel III- Reforms: Updated Impact Study (Results based on data as of 31 December 2019)

EBA (2019b)

–

Basel III Reforms: Impact Study and Key Recommendations (macroeconomic assessment, credit valuation

adjustment and market risk)

EBA (2019a)

–

Basel III Reforms: Impact Study and Key Recommendations

I vores beregninger har vi anvendt en kontracyklisk kapitalbuffer på 2%, som er den buffer, der var gældende for bankerne

ultimo 2019. Bufferen er efterfølgende blevet sat ned til 0% for at reducere effekten af covid-19-pandemien. Vi forventer

dog, at dette er midlertidigt, og at den kontracykliske kapitalbuffer igen vil blive hævet til 2%, når pandemien er slået ned.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Trin 1: Oprindelige porteføljer

Først opgør vi eksponeringsværdier, risikoeksponeringer (REA) og gennemsnitlige risikovægte for

vores porteføljer (både for eksponeringskategorier, der opgøres efter standardmetoden for kreditri-

siko, og dem, som opgøres efter IRB-metoden):

•

SMV:

omfatter SMV-retaileksponeringer, SMV-realkrediteksponeringer og SMV-er-

hvervseksponeringer.

•

Realkredit:

omfatter udelukkende realkreditudlån til husholdninger.

•

Større virksomheder:

omfatter eksponeringer mod erhvervsvirksomheder bortset fra

SMV-erhverv.

•

Offentlig sektor:

omfatter eksponeringer mod centralbanker, stater og andre offentlige

enheder.

•

Bank:

omfatter eksponeringer mod finansielle institutter.

De øvrige kreditporteføljer (ejerandele, securitiseringspositioner og aktiver, der ikke er gældsfor-

pligtelser) er uændrede og svarer til eksponeringskategorierne i EBA's transparensøvelse.

Foruden kreditrisikoporteføljerne medtager vi også REA for markedsrisiko, operationel risiko og

CVA samt for øvrige porteføljer uden kreditrisiko.

Trin 2: Effekten af den endelige Basel III-pakke med undtagelse af

gulvkravet

I denne del af beregningen estimerer vi, hvordan de enkelte bankers REA påvirkes af den reviderede

standardmetode og IRB-metode og af justeringerne i beregning af kapitalkravene for CVA, mar-

kedsrisiko og operationel risiko.

Først estimerer vi de reviderede standardrisikovægte som følge af færdiggørelsen af Basel III. For

hver bank beregnes de aktuelle risikovægte under standardmetoden som forholdet mellem REA for

porteføljen og porteføljens samlede eksponering (hvilket giver den aktuelle porteføljerisikovægt), og

disse tilpasses efterfølgende i henhold til stigningen i REA beregnet ved standardmetoden for ek-

sponeringskategorien som estimeret i EBA's konsekvensundersøgelse.

Effekten af revideringen af IRB-metoden er baseret på den estimerede porteføljeeffekt i EBA's kon-

sekvensundersøgelse og kalibreret, så den passer med den samlede ændring i REA som følge af revi-

deringen på EU-plan af IRB-metoden. Vi udfører disse beregninger for hver af de forskellige porte-

føljer i vores model.

Stigningen i REA for CVA, markedsrisiko og operationel risiko approksimeres ved hjælp af den EU-

gennemsnitlige effekt som estimeret af EBA. Det indebærer, at REA for CVA stiger med 572% for

hver bank ved implementering af regelsættet som anbefalet i EBA's konsekvensundersøgelse. Mar-

kedsrisiko og operationel risiko antages at stige med henholdsvis 200% og 139%. Vi justerer effek-

ten i Danmark i forhold til de landespecifikke resultater, der er estimeret i EBA's konsekvensana-

lyse, hvor disse foreligger, se bilag 2 i EBA (2019b).

Vi kalibrerer den samlede landeeffekt af alle de nye Basel III-krav med undtagelse af gulvkravet i

forhold til resultaterne i EBA's opdaterede konsekvensanalyse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Trin 3: Implementering af gulvkravet

Gulvkravet implementeres som det sidste krav og medfører en nedre grænse for risikovægte, når

der anvendes interne modeller til opgørelse af bankernes REA, idet kravet indebærer, at REA skal

udgøre mindst 72,5% af REA beregnet efter standardmetoderne. Gulvkravet anvendes på aggregeret

niveau.

For antagelser vedrørende risikovægte i forbindelse med gulvkravet, se bilaget i CE (2020): “EU

im-

plementation of the Final Basel III Framework”.

Disse antagelser tilpasses efter den danske bank-

sektor på grundlag af input fra sektoren.

For at bestemme effekten af gulvkravet beregner vi et

”hypotetisk”

REA, idet vi anvender oven-

nævnte risikovægte på bankernes IRB-eksponeringer og derefter multiplicerer det samlede REA

med 72,5% (gulvkravet). Det bindende krav bliver da det højeste af de to beregninger, enten REA

med gulvkrav eller REA uden gulvkrav fra trin 2 ovenfor.

Trin 4: Kalibrering efter EBA's landespecifikke effekt på

minimumskapitalkrav

I fjerde trin kalibrerer vi det nye REA beregnet ved hjælp af vores model i forhold til de landespeci-

fikke gennemsnitsresultater i EBA-rapporten, der er baseret på data fra december 2020. Specifikt

kalibrerer vi stigningen i REA i forhold til stigningen i minimumskapitalkravet i det pågældende

land (bortset fra Danmark, hvor vi kalibrerer i forhold til Finanstilsynets korrigerede effekt).

Trin 5: Renteeffekten af en ændring i kapitalkravene

Låneomkostningerne i forbindelse med en portefølje påvirkes, fordi bankernes fundingstruktur æn-

dres efter implementering af den endelige Basel III-pakke. Som følge af det øgede kapitalbehov ef-

ter Basel III vil bankerne være nødt til at finansiere en større del af deres kreditportefølje med egen-

kapital, som er en dyrere finansieringskilde end fremmedkapital. Vi antager, at bankerne fastholder

samme egentlige kernekapitalprocent som inden implementering af den endelige Basel III-pakke.

Det betyder, at bankerne ikke vil kunne anvende eventuelle buffere, de har i tillæg til kapitalkra-

vene, til at opfylde de øgede kapitalkrav som følge af Basel III-ændringerne.

Generelt beregnes effekten på fundingomkostningerne for en portefølje som følger:

Stigning i risikovægt • kapitalprocent • (egenkapitalomkostning –

gældsomkostning)

Vi antager forenklet, at stigningen i fundingomkostninger i procentpoint vil medføre en tilsvarende

stigning i låneomkostningerne i procentpoint, dvs. bankerne sender hele omkostningsstigningen

videre til deres kunder. I beregningerne er det forudsat, at egenkapitalafkastkravet er 13% (10% ef-

ter skat), hvilket er i overensstemmelse med et estimat i en nylig EBF-undersøgelse af de 50 største

banker i Europa.

Til sammenligning forudsættes en højere egenkapitalomkostning i BIS (2010),

nemlig 14,8%.

Omkostningerne ved fremmedkapitalfinansiering estimeres for den enkelte bank ved hjælp af data

om bankernes renteudgifter og finansielle forpligtelser fra EBA's transparensøvelse.

Se ZEB (2018).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

I vores beregninger tager vi også højde for såkaldte Modigliani-Miller-effekter (MM-effekter). Vi

antager, at når kapitalprocenten stiger med 1 procentpoint, falder omkostningerne ved egenkapital-

finansiering med omkring 0,15 procentpoint. MM-effekterne vil således reducere effekten af en ka-

pitalforøgelse på låneomkostningerne. Se bilag B og Copenhagen Economics (2016a) for en diskus-

sion af MM-effekter:

”Cumulative

impact on financial regulation in Sweden”.

Endelig fordeler vi effekten på REA for operationel risiko på kreditporteføljerne i henhold til forhol-

det mellem REA for den respektive kreditportefølje og bankens samlede REA for kreditrisiko.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

BILAG B

ESTIMERING AF DEN ENDELIGE BASEL III-

PAKKES SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEK-

TER

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER

Til at bestemme de samfundsøkonomiske omkostninger, dvs. effekten på BNP og investeringer, an-

vender vi en model udviklet af Meh og Moran (2010). Det er en såkaldt dynamisk stokastisk generel

ligevægtsmodel (DSGE-model), som er en makroøkonomisk strukturmodel. Modellen har en velde-

fineret finanssektor, og det gør det muligt at analysere effekten af højere omkostninger for ban-

kerne.

Vi foretrækker modellen udviklet af Meh og Moran (2010) af flere årsager:

1. Mikrofundamentet giver mulighed for at modellere bankernes reaktioner på ændringer i

den finansielle regulering, herunder justeringer på både aktiv- og passivsiden samt effek-

ten på udlånsrenten.

2. Modellens generelle ligevægtseffekter illustrerer vekselvirkningen mellem realøkonomien

og den finansielle sektor. Når der indføres højere kapitalkrav, stiger omkostningerne ved

udlån, hvilket medfører et fald i investeringerne og dermed i BNP. Som følge heraf falder

aktivværdierne, hvorved udlån bliver endnu dyrere, hvilket medfører endnu et fald i inve-

steringerne og dermed i BNP. Denne cyklus fortsætter, indtil økonomien har nået en ny

ligevægt. Denne mekanisme kaldes den finansielle accelerator.

3. Endelig nyder Meh og Morans rapport (2010) stor respekt inden for den akademiske litte-

ratur og citeres ofte. Rammen udgør det teoretiske fundament for de modeller, der anven-

des i mange økonomiske institutioner. Sveriges Riksbank har fx anvendt den til at estimere

effekterne af Basel III i en rapport fra 2011. Det er således en dokumenteret metode til at

analysere forholdet mellem realøkonomien og ændringer i bankernes kapitalisering.

Modellen kan kalibreres, så den passer til de nationale økonomier som beskrevet i bilaget i Copen-

hagen Economics (2016a) -

Cumulative impact of financial regulation in Sweden.

Sådan virker vores makroøkonomiske model

I modellen er der en

moral hazard-problematik

i forhold til husholdninger, der har indlån i ban-

kerne, og bankernes ejere. Husholdningerne kan ikke kontrollere, om banken overvåger sine udlån.

Hvis banken ikke overvåger sine udlån, er der risiko for, at låntagerne vælger et dårligt investerings-

projekt med stor konkursrisiko. Overvågning koster penge for bankerne. Husholdningerne kræver

derfor, at bankerne har egenkapital, så bankernes ejere har et økonomisk incitament til at overvåge

udlånene (skin

in the game).

Hvis overvågningsomkostningerne stiger, øger det bankejernes incitament til ikke at overvåge udlå-

nene (da det er dyrt)

–

derfor stiger kapitalkravene fra husholdningernes side for at sikre, at bank-

ejernes økonomiske interesse i banken er stor nok til, at de ønsker at overvåge udlånet. Kapitalkra-

vene i modellen kan således øges via en stigning i overvågningsomkostningerne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Kapitalkrav og kapitalomkostninger

En bank har grundlæggende to finansieringskilder, nemlig egenkapital og fremmedkapital. Afkast-

kravet er størst for egenkapital. Hvis kapitalkravene stiger, er bankerne tvunget til at holde mere af

den dyre egenkapital, og dermed stiger deres finansieringsomkostninger. Isoleret set modvirkes

stigningen i finansieringsomkostninger af et fald i afkastkravet for både egenkapital og fremmedka-

pital, da mere egenkapital reducerer risikoen for bankens konkurs.

Ud fra et meget forenklet syn på finansiering

–

uden hensyn til skatter, asymmetrisk information og

regulering

–

kan man sige, at hvis kapitalkravene stiger, falder afkastkravet for fremmedkapital og

egenkapital nøjagtig så meget, at bankens samlede finansieringsomkostninger forbliver uændrede.

Dette kaldes Modigliani-Millers irrelevansteorem. Denne forenklede opfattelse holder dog ikke, når

den afprøves empirisk, se boks B.1 nedenfor.

Boks B.1 Derfor holder Modigliani-Miller-teoremet ikke

Skatteskjold

I modsætning til egenkapital er betalinger på gæld skattefri, og omlægning til mere egen-

kapital vil således øge finansieringsomkostningerne. Kort fortalt skal en bank generere et

større investeringsafkast alene for at betale den ekstra selskabsskat.

Udtrykkelige garantier

Risikoen for private indskydere er afdækket ved indskydergarantien, dvs. afkastkravet på

denne del af gælden vil ikke være påvirket af fundingstrukturen.

Implicitte garantier

Når en bank er for stor til at gå konkurs, påtager staten sig implicit en del af konkursrisikoen,

især i forhold til ejerne af usikret gæld og aktier. Vi vurderer dog, at dette aktuelt spiller en

mindre rolle, da bankerne er ret velkapitaliserede.

Kreditorerne er meget glade for gæld udstedt af banker

Likviditetsskabelse er et vigtigt element i bankernes forretningsmodeller. Kreditorerne er glade

for gæld udstedt af banker, fordi den er meget likvid, hvilket betyder, at fremmedkapital er

en relativt billig finansieringskilde for bankerne. Dette undergraves, når bankerne tvinges til at

udskifte fremmedkapital med egenkapital.

Når kapitalkravene stiger, kan det således medføre et fald i afkastkravet for fremmedkapital og

egenkapital, men de samlede finansieringsomkostninger vil stige. Størrelsen af stigningen afhænger

af forhold såsom bankens oprindelige kapitalisering og den økonomiske aktivitet:

•

Hvis bankens egenkapital var lav,

vil en stigning i egenkapitalen medføre en betydelig re-

duktion i risikoen for, at banken går konkurs. Det vil indebære en betydelig reduktion i af-

kastkravet for egenkapital og fremmedkapital, hvilket vil begrænse stigningen i de samlede

finansieringsomkostninger.

•

Hvis bankens egenkapital var høj,

er risikoen for, at banken går konkurs, allerede meget

lav, og afkastkravet vil ikke falde særlig meget. Egenkapitalfinansiering vil dog stadig være

dyrere end gældsfinansiering af ovennævnte årsager, og de samlede finansieringsomkost-

ninger vil stige.

Afkastkravet afhænger også af aktivitetsniveauet i samfundet:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

•

I normale tider

påvirkes afkastkravet næsten ikke af en stærkere kapitalisering, da inve-

storernes følsomhed over for konkursrisiko er lav. Det er dyrere at skaffe ny egenkapital

eller omlægge porteføljen end at optage gæld, hvorved de samlede finansieringsomkost-

ninger stiger.

I krisetider

kan en reduktion i konkursrisikoen have stor indvirkning på finansieringsom-

kostningerne. Investorerne vil i højere grad disciplinere bankerne, da de er mindre risiko-

villige. Højere kapitalkrav vil dermed til en vis grad blive opvejet af en nedgang i samlede

finansieringsomkostninger.

Generelt er resultaterne i litteraturen meget fragmenterede og afhænger af de anvendte data. En

undersøgelse af banker i en

”normal

situation” giver andre resultater end en undersøgelse af svagt

kapitaliserede banker under finanskrisen. Når sidstnævnte medtages, kan de stressede banker have

stor indvirkning på de samlede resultater.

En hovedkonklusion i litteraturen er, at en stærkere kapitalisering har en markant, ikke-lineær ef-

fekt på de samlede finansieringsomkostninger; over et vist niveau vil investorerne ikke anse en bank

for mindre risikobetonet, hvis den øger egenkapitalen, og de samlede finansieringsomkostninger vil

derfor stige.

Justering af makromodellens effekt

I vores model er BNP-effekten af højere kapitalkrav muligvis i den høje ende. For det første indehol-

der den ingen Modigliani-Miller-effekter, og for det andet, og måske vigtigere, er der ingen alterna-

tive finansieringskilder, som virksomhederne kan ty til, når bankfinansiering bliver dyrere. Som

diskuteret ovenfor er dette særlig vigtigt for større virksomheder, der lettere kan skifte til obligati-

onsfinansiering.

For at tage højde for dette har vi nedjusteret vores modelestimat på 20%, hvilket har medført et

estimeret fald på 0,15% i BNP ved en stigning på 1 procentpoint i kravet til egentlig kernekapital.

Se bilaget i Copenhagen Economics (2016): Cumulative impact of financial regulation in Sweden for en nærmere diskussion

af emnet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Figur B.1

Vores estimat sammenholdt med andre institutioners

Fald i langsigtet BNP ved en stigning på 1 procentpoint i kravet til egentlig kernekapital

Kilde:

Copenhagen Economics.

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER

De samfundsøkonomiske gevinster skyldes, at risikoen for en krise forårsaget af for lave kapitalpro-

center falder.

Til at vurdere gevinsterne skal vi bruge et estimat af 1) indvirkningen af højere kapitalkrav på risi-

koen for en krise og 2) de samfundsøkonomiske omkostninger ved en eventuel krise. De samfunds-

økonomiske gevinster kan således estimeres som følger:

BNP-gevinst

= 'reduktion i kriserisiko' • 'BNP-omkostning

ved en krise'

1) Omkostninger ved en krise

De estimerede gevinster ved at reducere risikoen for en krise afhænger naturligvis af antagelserne

om de sociale og økonomiske omkostninger ved en finansiel krise. Selvom det er klart, at omkost-

ningerne er enorme, er de svære at estimere og afhænger af en række antagelser.

De estimerede gevinster ved at reducere risikoen for en finansiel krise afhænger overvejende af an-

tagelserne om de langsigtede produktivitetseffekter. Ifølge almindelig makroøkonomisk teori vil

stød til økonomien kun have en midlertidig effekt, og økonomien vil efterhånden rette sig og vende

tilbage til det langsigtede strukturelle niveau (dvs. at der er en stabil udvikling, der ikke påvirkes af

finansielle kriser).

I Basel (2020) opsummeres resultaterne fra en række rapporter. De viser, at gevinsten ved at redu-

cere risikoen for en krise med 1 procentpoint svarer til en permanent stigning i BNP på omkring

0,19-1,58% afhængigt af antagelserne, se Figur B.2 nedenfor.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

Figur B.2

Gevinst ved at reducere risikoen for en finansiel krise med 1 procentpoint

I % af BNP

Kilde:

Basel (2010).

I vores beregninger dokumenteret i kapitel 3 antog vi, at finansielle kriser har en moderat vedvarende

effekt på produktionen (estimeret til 0,6%). Dette indebærer, at BNP efter en krise på et tidspunkt

vender tilbage til samme vækstrate som før krisen,

men fra et lavere niveau.

Det permanente pro-

duktionstab skyldes bl.a., at forretningsinnovationen falder under krisen som følge af flere konkurser

og en svagere kreditformidling, der hæmmer investeringsinfrastrukturen.

2) Risiko for en krise

Vores resultater beskrevet i afsnit 3.2. er baseret på en vurdering foretaget af BIS (2010). BIS esti-

merer forholdet mellem sandsynligheden for en bankkrise og den gennemsnitlige kapitalprocent for

banksektoren og finder et klart, ikke-lineært forhold, hvor gevinsterne konvergerer mod nul. Med

den nuværende kapitalisering af banksektoren i EU vurderer BIS, at en stigning på 1 procentpoint i

kapitalprocenten medfører et fald i risikoen for en krise på 0,08 procentpoint.

Beregningerne er baseret på seks forskellige statistiske modeller, der tilsammen reducerer risikoen

for outlier-resultater. Det skal dog bemærkes, at alle seks modeller i hvert fald i nogen grad er base-

ret på historiske korrelationer under Basel I og Basel II. Dette øger usikkerheden, når de estimerede

forhold anvendes til vurdering af solvensen i henhold til Basel III-kravene (som er højere og dermed

out of sample).

Se OECD (2012): Innovation in the crisis and beyond.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Henvendelse af 18/6-21 fra Finans Danmark om Baselkomiteens anbefalinger til nye kapitalkrav og analyse

BILAG C

EMPIRISKE UNDERSØGELSER AF VARIABILI-

TETEN I INTERNE MODELLER

Generelt viser empiriske undersøgelser af interne modeller foretaget af BIS, EBA og IMF en vis vari-

abilitet i de interne modellers forudsigelser

–

dog ikke med en bias mod lavere kapitalkrav.

En BIS-rapport fra 2013

finder fx, at:

•

For storkundeeksponeringer kan omkring 15-20% af variationerne i kapitalprocenter for-

klares med uberettiget variation. Det betyder, at de resterende 80-85% skyldes fundamen-

tale forhold.

•

Variationen som følge af modellens variabilitet går i begge retninger, dvs. der er ingen bias

mod lavere kapitalkrav.

En nyere EBA-undersøgelse

, der analyserer realkredit-, SMV- og erhvervsporteføljer

–

dvs. porte-

føljer med høj misligholdelse

–

bekræfter i store træk, at:

•

82% af variabiliteten kan forklares ved observerbare forhold, fx misligholdelsesstatus,

modpartens land, porteføljesammensætning osv. De sidste 18% skyldes enten variabilitet i

kreditrisiko inden for den enkelte portefølje eller variabilitet i de interne modeller.

•

Modellens variabilitet har ingen bias mod lavere kapitalkrav. Faktisk er

de estimerede PD-

og LGD-værdier [...] generelt højere end de observerede misligholdelses- og tabsprocen-

ter, hvilket tyder på, at bankerne generelt er konservative.

•

Det ville kun have en mindre effekt, hvis kapitalprocenterne var baseret på observerede

misligholdelsesrater (frem for PD-estimater), dvs. de interne modelberegnede solvenspro-

center synes at være i overensstemmelse med de observerede misligholdelsesrater.

En BIS-rapport

fra 2016 finder også, at modelvariationen ikke medfører en bias i kapitalprocen-

terne:

•

PD-estimaterne for retail- og SMV-eksponeringer svarer ret nøje til de faktiske resultater

og er højere end de faktiske langsigtede misligholdelsesrater for omkring to tredjedele af

bankerne i vores stikprøve.

•

De gennemsnitlige LGD- og EAD-estimater er generelt højere end de gennemsnitlige fakti-

ske tab og misligholdte eksponeringer.

Endelig konstateres det i en IMF-rapport fra 2017

, at

det er muligt at harmonisere risikovægte

uden nævneværdig effekt på bankernes kapital,

dette er også i overensstemmelse med ECB's

seneste TRIM-program.

BCBS (2013):

Analysis of risk-weighted assets for credit risk in the banking book

EBA (2017):

Results from the 2016 High Default Portfolios (HDP) Exercise

BCBS (2016): Analysis of risk-weighted assets for credit risk in the banking book

IMF (2017):

Heterogeneity of Bank Risk Weights in the EU