ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 353
Offentligt

8. juni 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18. juni 2021

1) Forordning for kryptoaktiver og pilotregime for markeder baseret på en distribueret ho-

vedbog

KOM(2020) 593, KOM(2020) 594, KOM(2020) 596

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

KOM (2020) 595

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

KOM(2018) 20

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Momsfritagelser af varer med almen interesse

KOM (2021) 181

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM (2021) 530

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

KOM(2021)500-527, KOM(2021)529

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Aldringsrapporten for 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Forberedelse af G20-finansministermøde, 7.-10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 2 af 45

Dagsordenspunkt 1:

Forordning for kryptoaktiver og pilotregime for

markeder baseret på en distribueret hovedbog

KOM(2020) 593, KOM(2020) 594, KOM(2020) 596

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en pakke på området for digital finansiering,

der bl.a. har til formål at etablere en EU-ramme for handlen med kryptoaktiver.

Et kryptoaktiv er en digital repræsentation af et aktiv (fx en aktie eller valuta) eller en rettighed

(fx en forkøbsret til en vare eller tjeneste). Kryptoaktiver er særligt kendetegnet ved, at de opbevares

og handles digitalt ved brug af en såkaldt distribueret hovedbog

(”Distributed

Ledger Technology”

–

DLT), fx en såkaldt Blockchain. DLT indebærer, at oplysninger om ejerskabet af og trans-

aktioner med kryptoaktiver lagres og dokumenteres på et spredt netværk af databaser, frem for at

være samlet i en enkelt central database, en såkaldt centraliseret hovedbog (fx en centralbank eller

en værdipapircentral).

Kryptoaktiver og anvendelsen af DLT kan antage mange former og formål. Kommissionen vurde-

rer, at kryptoaktiver som valuta og betalingsmiddel potentielt kan bidrage til billige og effektive

digitale betalinger, særligt på tværs af grænser og i lande med begrænset udbredelse af almindelige

digitale betalingsløsninger (fx betalingskort). Derudover kan kryptoaktiver bl.a. benyttes som in-

vesteringsobjekt og til at opbevare værdi som alternativ til fx indskudskonti.

Et element i Kommissionens pakke

er forslaget om en forordning om kryptoaktiver (”Markets in

Crypto Assets” –

MiCA), der har fire overordnede formål: i) at skabe ensartede regler for aktører

på det europæiske marked for kryptoaktiver og relaterede tjenesteydelser, ii) at understøtte innova-

tion og fair konkurrence, iii) at sikre tilstrækkelig forbruger- og investorbeskyttelse samt markeds-

integritet og iv) at sikre den finansielle stabilitet. MiCA-forordningen er den første EU-lovgivning,

der direkte regulerer udstedelsen af kryptoaktiver.

Forslaget indebærer blandt andet, at udstedelser af visse kryptoaktiver i EU kræver en forudgå-

ende tilladelse. Derudover indføres et tilsyn med udstedelser af kryptoaktiver og relaterede tjeneste-

ydelser, herunder et fælles EU-tilsyn med såkaldte signifikante udstedelser. Forordningen regulerer

bl.a. såkaldte E-Penge Tokens, der har til formål at holde en fast kurs over for en officiel national

valuta (fx dollars eller euro). Et eksempel kan være Facebooks planer om at introducere en kryp-

tovaluta.

Et andet element er forslag til en forordning om et pilotregime for DLT ifm. handel med såkaldte

DLT-værdipapirer, dvs. finansielle instrumenter (fx aktier), der handles vha. DLT. Pilotregimet

har til formål at give markedsdeltagere, bl.a. værdipapircentraler, mulighed for at teste brugen af

DLT under regulerede forhold, og på længere sigt høste de potentielle gevinster, som kan være

forbundet med DLT, fx innovation og styrket konkurrence.

DLT-forordningen gør det muligt at blive fritaget fra at overholde en række eksisterende regler i

EU-lovgivningen, der ellers ville forhindre pilotregimet. Fx skal det være muligt at blive fritaget

fra kravet om, at et værdipapir skal bogføres centralt i en værdipapircentral, idet bogføringen af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 3 af 45

værdipapiret i stedet foregår decentralt i en distribueret hovedbog. Pilotregimet skal også give nati-

onale tilsynsmyndigheder erfaring med tilsyn af DLT-aktiviteter.

Formandskabet har på baggrund af forhandlingerne fremlagt kompromisforslag 19. og 26. maj

2021 og sigter på at opnå enighed i Rådet ifm. ECOFIN 18. juni 2021, hvor sagen er på

dagsordenen. Efter enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter etableringen af en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer en ambitiøs tilgang til

regulering og tilsyn med kryptoaktiver i EU. Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og

formålet om, at opnå et sikkert og velreguleret marked for kryptoaktiver, fx ift. betalinger. Rege-

ringen lægger vægt på en høj forbruger- og investorbeskyttelse, finansiel stabilitet og lige konkur-

rencevilkår på området for kryptoaktiver. Regeringen støtter, at tilsynet med signifikante udstedel-

ser af kryptoaktiver udføres af det fælleseuropæiske banktilsyn (EBA) mhp. at sikre et effektivt

tilsyn med store udstedelser af kryptoaktiver, der handles på tværs af grænser.

Regeringen finder, at kompromisforslagene generelt imødekommer danske prioriteter og forventer

at kunne støtte endelige kompromisløsninger på linje hermed.

Der henvises i øvrigt til samlenotat ifm. ECOFIN 6. oktober 2020 og grund- og nærhedsnotat

om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 5. januar 2021.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 24. september 2020 sit forslag til en EU-ramme for

handel med kryptoaktiver

(”Markets in Crypto Assets”

- MiCA).

Et kryptoaktiv er et digitalt aktiv eller en rettighed. Kryptoaktiver kan være digitale

valutaer, fx Facebooks muligt kommende digitale valuta DIEM, men kan også være

værdipapirer såsom aktier og obligationer. Som rettighed kan kryptoaktiver fx være

en forkøbsret til en vare eller en tjenesteydelse. Kryptoaktiver benævnes ofte

tokens

(”tegn”).

Det er allerede i dag almindeligt, at handle og overføre aktiver (fx værdipapirer og

valuta) digitalt gennem bl.a. børser og banker. Denne handel er mulig i kraft af, at

ejerskab og transaktioner verificeres samt dokumenteres i en pålidelig centraliseret

database, en såkaldt centraliseret hovedbog. Eksempler på en centraliseret hoved-

bog kan være en bank, der verificerer deres kunders indskud og indbyrdes overførs-

ler, eller et lands centralbank, der har en tilsvarende rolle for at afvikle og ajourfø-

rebetalinger mellem landets banker.

Til forskel fra almindelige digitale aktiver, handles kryptoaktiver imidlertid uden

brug af et centraliseret system. Det definerende for kryptoaktiver er, at en pålidelig

handel i stedet er mulig, fordi databasen over transaktioner og ejerskab er spredt ud

over et netværk af computere, der alle løbende ajourføres, en såkaldt distribueret

hovedbog (”Distributed Ledger Technology” –

DLT),

jf. figur 1 og bilag 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 4 af 45

Kryptoaktiver og anvendelsen af DLT kan antage mange former og formål. Kryp-

toaktiver kan bl.a. benyttes som betalingsmiddel og valuta, investeringsobjekt eller

til at opbevare værdi som alternativ til bl.a. indskudskonti og ædelmetaller, fx guld.

Kommissionen vurderer, at kryptoaktiver som betalingsmiddel og valuta potentielt

kan bidrage til billige og effektive digitale betalinger i detailhandlen samt på tværs

af grænser, herunder i lande, hvor digitale betalingsløsninger ikke allerede er ud-

bredte. Betalingsmidler i form af kryptoaktiver kan fx potentielt medvirke til lavere

gebyrer på betalinger.

Figur 1

Illustration af handel via en central- og en distribueret hovedbog (DLT)

Kilde: Egen tilvirkning

Kommissionens forslag til en EU-ramme for kryptoaktiver er en del af en større

pakke inden for digitaliseringen af finansielle tjenesteydelser, der bl.a. også indehol-

der en handlingsplan for detailbetalinger i EU samt et forslag til en forordning om

digital modstandsdygtighed i den finansielle sektor, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Forslaget til EU-rammen for kryptoaktiver er fremsat i lyset af, at stadigt flere typer

af aktiver og rettigheder, fx valutaer og finansielle instrumenter, bliver tilgængelige

i form af et kryptoaktiv og dermed uden om det eksisterende finansielle system samt

den eksisterende finansielle lovgivning på EU-niveau og nationalt i flere EU-lande,

herunder Danmark.

Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 5 af 45

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til en EU-ramme for kryptoaktiver har overordnet til for-

mål at sikre, at handlen med kryptoaktiver omfattes af EU-lovgivning, og at mar-

kedsaktører i en seksårig periode vil have mulighed for at etablere reguleret værdi-

papirhandel pba. DLT. Forslaget består af i alt tre elementer:



En forordning om markeder for kryptoaktiver,



En forordning om et pilotregime for DLT-markedsinfrastruktur,



Et ændringsdirektiv, der justerer en række eksisterende EU-regler i lyset af de

foreslåede forordninger.

3.1 MiCA-forordningen:

MiCA-forordningen har til formål at sikre en passende lovramme for kryptoaktiver

i EU. Forordningen skal sikre, at initiativer, såsom en mulig EU-lancering af Face-

books

kommende valuta ”DIEM”,

kan håndteres på en betryggende måde i EU, og

dels sikre at handlen med forskellige typer af kryptoaktiver og den fremtidige ud-

vikling af nye tjenester, baseret på kryptoaktiver, bliver omfattet af en passende re-

gulering.

Forordningen har fire overordnede formål:

i. At skabe ensartede regler for aktører på det europæiske marked for kryptoakti-

ver og relaterede tjenesteydelser,

ii. At understøtte innovation og fair konkurrence,

iii. At sikre tilstrækkelig forbruger- og investorbeskyttelse samt markedsintegritet

(bl.a. modvirke markedsmanipulation og insiderhandel),

iv. At sikre den finansielle stabilitet.

3.1.1 Anvendelsesområde

MiCA-forordningen skal regulere handlen og udstedelsen af en række kryptoakti-

ver, der ikke allerede er berørt af øvrig EU-lovgivning. Således vil fx handlen med

kryptoaktiver, der repræsenterer finansielle instrumenter (såsom værdipapirer), ikke

være reguleret

under MiCA, men i stedet under EU’s direktiv om markeder for

finansielle instrumenter (MiFID II).

Forordningen fastsætter særligt regler for udstedelser af kryptoaktiver, der refererer

til et eller flere andre aktiver. Et kryptoaktiv, der referer til et eller flere andre aktiver,

har til formål at opretholde en stabilstabil værdi over for den eller de pågældende

aktiver, fx et kryptoaktiv med en én-til-én kurs over for fx euro eller dollar, eller et

ædelmetal såsom guld.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 6 af 45

Forordningen inddeler reguleringen af kryptoaktiver i tre forskellige kategorier:



E-penge

tokens (”E-Money Tokens” –

EMT) er kryptoaktiver, der refererer til

kun én officiel national valuta (såkaldte fiat valutaer, fx dollar eller euro).



Aktivbaserede tokens (”Asset-Referenced

Tokens” - ART) er kryptoaktiver, der

har til hensigt at opretholde en stabil værdi over for de aktiver, der refereres til:



to eller flere fiat valutaer,



en eller flere råvarer (fx kobber eller guld),



et eller flere andre kryptoaktiver (fx Bitcoin),



eller en kombination af disse.



Alle andre kryptoaktiver, der ikke falder under definitionen på ART eller EMT

(eller er dækket af øvrig EU-lovgivning, fx MiFID II), herunder såkaldte nytte-

tokens

(”Utility Tokens”), der giver indehaveren en rettighed til en

vare eller en

tjenesteydelse (fx adgang til en delebil, hvor kun holdere af det specifikke token

har adgang).

De tre typer kryptoaktiver er nærmere beskrevet i

bilag 2.

For hver af de tre kategorier fastsætter forordningen krav til bl.a. udstederen af

kryptoaktivet, forbruger- og investorbeskyttelse samt organiseringen af tilsynet med

udstederen.

Kravene skærpes derudover ved såkaldte

signifikante

udstedelser af EMT og ART,

som vurderes at kunne påvirke den finansielle stabilitet og det monetære system.

En EMT eller ART vurderes at være signifikant, såfremt en række betingelser er

opfyldt, ift. bl.a. omfanget af kundebasen, den samlede værdi af de udstedte tokens

og den daglige omsætning,

jf. bilag 3.

Nogle aktører vil helt være undtaget fra bestemmelserne i MiCA-forordningen. Det

gælder bl.a. centralbanker, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), og inter-

nationale offentlige organisationer. Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber er

undtaget fra enkelte krav i forordningen, da disse aktører i forvejen er underlagt

lignende krav andre steder i den finansielle lovgivning.

Bilag 4

illustrerer, hvordan udstedelsen af de forskellige typer af kryptoaktiver regu-

leres under MiCA og øvrig EU-lovgivning.

Kryptoaktiver, der er hjemhørende i tredjelande, vil skulle underlægges reglerne i

MiCA, såfremt de bliver udbudt og markedsført i et EU-land eller købes og sælges

på en handelsplatform i EU. Et eksempel er Facebooks mulige digitale valuta

”DIEM”, der oprindeligt var planlagt til lancering og udstedelse i Schweiz og EU,

men senest er blevet rykket til USA. Udstedelsen af DIEM vil skulle efterleve reg-

lerne i MiCA, såfremt den siden bliver udstedt og markedsført i EU eller handlet

vha. en EU-handelsplatform.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 7 af 45

Udstedelsen af en række typer af kryptoaktiver, såsom Bitcoin, vil ikke være direkte

reguleret under MiCA. Dette skyldes, at fx Bitcoin ikke udstedes af en juridisk per-

son (en virksomhed mv.), men i stedet udstedes pba. en på forhånd fastlagt algo-

ritme, som et led i driften af den underliggende DLT (Blockchain). Kryptoaktiver

som Bitcoin tildeles bl.a. medlemmer af DLT-netværket som belønning for at vali-

dere og ajourføre transaktioner mv (se bilag 1). Under MiCA vil handlen med denne

type kryptoaktiver, såsom Bitcoin, i stedet være reguleret gennem de tjenesteudby-

dere, der tilbyder bl.a. køb, salg og opbevaring af kryptoaktiver, såkaldte udbydere

af kryptoaktivtjenester,

jf. afsnit 3.1.2.

Tjenesteudbydere, der tilbyder opbevaring af

kryptoaktiver og/eller veksling mellem kryptoaktiver såsom Bitcoin og officielle va-

lutaer, er samtidig underlagt hvidvaskloven, der har til formål at forhindre, at kryp-

tovalutaer bliver brugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Kompromisforslaget fastholder substansen i Kommissionens forslag. Kompromis-

forslaget præciserer , at en ART pr. definition ikke også kan være en EMT, samt at

en ART har til hensigt at opretholde en stabil værdi ved at referere til enhver anden

værdi eller rettighed (fx et ædelmetal eller to eller flere fiat valutaer). Derudover

forhøjer kompromisforslaget også grænseværdierne for de betingelser, som en ud-

stedelse skal overstige for at være

signifikant

(se bilag 3).

3.1.2 Tilladelseskrævende aktiviteter og krav

Kommissionen foreslår, at det under forordningen skal kræve tilladelse at foretage

fire typer af aktiviteter:

Udstedelse af EMT til offentligheden.

Udstedelse af ART til offentligheden.

Udstedelse af andre kryptoaktiver til offentligheden.

Udbud af kryptoaktivtjenester (bl.a. håndtering og opbevaring af kryptoaktiver

for tredjepart, drift af en handelsplatform for kryptoaktiver eller rådgivning fsva.

kryptoaktiver).

Tilladelsen gives af den nationale kompetente myndighed (Finanstilsynet i Dan-

mark), men overdrages til det fælles europæiske banktilsyn, hvis udstedelsen bliver

signifikant eller udstederen frivilligt ønsker at blive klassificeret som signifikant.

Udstedelsen af kryptoaktiver, der er finansielle instrumenter, er ikke en af de akti-

viteter, der reguleres under MiCA, da dette er reguleret under MiFID II (se bilag 4).

For alle udstedelser af kryptoaktiver pålægges et krav om god skik, hvilket indebæ-

rer, at udstederne skal handle ærligt, redeligt og professionelt.

Udstedelser af ART eller EMT for over 5 mio. euro skal derudover leve op til en

række krav til kapital, organisation og en såkaldt reserve af aktiver (fx valuta), som

udstederen skal opretholde for at understøtte værdien af de udstedte kryptoaktiver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 8 af 45

Reserven skal sikre at udstederen kan efterleve et krav fra holderen (dvs. køberen)

af en EMT eller ART om at indløse aktivet.

På nogle områder afhænger kravene generelt af, hvorvidt der udstedes en ART eller

en EMT, hvor kravene til udstedelse af en ART er mere fleksible, fx ift. hvilke ak-

tiver, der kan udgøre udstederens reserve. Hvis udstedelsen af en ART eller en EMT

er signifikant, pålægges udstederen en række supplerende krav. Disse krav er bl.a.

at udstederens aflønningspolitik skal fremme sund risikostyring samt krav til likvi-

diteten af reserven, dvs. at udstederen på kort tid er i stand til at sælge aktiverne i

den bagvedliggende reserve for at kunne imødekomme, at holderen (ejeren) af en

EMT eller ART ønsker at indløse denne.

Udbydere af kryptoaktivtjenester pålægges en lang række krav, bl.a. krav om kapital

og governance (ledelse, organisering, mv.). Kravene er afhængige af, hvilken type

aktivitet kryptoaktivtjenesten udfører.

Kompromisforslaget fastholder de tilladelseskrævende aktiviteter fra Kommissio-

nens forslag og tilføjer aktiviteten udbud af skønsmæssig porteføljepleje, dvs. for-

valtningen af kryptoaktiver ift. en på forhånd aftalt investeringsstrategi. Kompro-

misforslaget undtager dog såkaldte ”non-fungible

tokens”, som er en type krypto-

aktiv, der ikke har et finansielt sigte og typisk benyttes til at dokumentere ægtheden

af og ejerskab over digitale produktioner (fx digitale billeder, videoer, musik og

tekstfiler).

I kompromisforslaget stilles der krav om, at udstederen skal foretage en såkaldt

stresstest af sin reserve. Yderligere skal reserverne til ART og EMT som minimum

svare til værdien af udstedelser og må kun placeres i aktiver med lav risiko og høj

likviditet. Hvis en udsteder har kreditorer, der ikke holder hhv. en ART eller en

EMT, vil disse kreditorer ikke kunne gøre krav mod reserver til kryptoaktivet.

3.1.3 Forbruger- og investorbeskyttelse

MiCA-forordningen indeholder en række krav, der skal sikre en passende forbru-

ger- og investorbeskyttelse ifm. udstedelse af kryptoaktiver.

Alle udstedere af kryptoaktiver skal udarbejde et såkaldt white-paper, der bl.a. skal

indeholde oplysninger om udstederen, selve udstedelsen (fx typen af kryptoaktiv,

årsagen til udstedelsen og omfanget af den) samt hvilken teknologi, der benyttes

ifm. at registrere ejerskab af og transaktioner med kryptoaktiver (fx Blockchain).

Holderen af en ART eller EMT sikres visse rettigheder ift. at kunne indløse kryp-

toaktivet. For udstedere af ART skal det gennem white-paperet oplyses, hvilke ret-

tigheder holderen af kryptoaktivet har ifm. at indløse det. For EMT skal holderen

altid kunne indløse kryptoaktivet til kurs pari, dvs. én-til-én med den fiat valuta,

hvortil EMT’en refererer (fx euro). Dvs. at under EMT (modsat ART), skal en hol-

der ikke kunne opleve et værditab på kryptoaktivet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 9 af 45

For udstedelse af andre kryptoaktiver end ART og EMT, indføres der også en 14-

dages fortrydelsesret, som erhverves direkte hos udstederen, ligesom det er kendt

ifm. onlinehandel (jf. fjernsalgsdirektivet). Fortrydelsesretten gælder dog ikke i de

tilfælde, hvor udstederen udbyder sin ART eller EMT gennem en handelsplads.

For udbydere af tjenesteydelser med kryptoaktiver afspejler kravene for forbruger-

og investorbeskyttelse kravene for lignende tjenesteydelser med finansielle instru-

menter. De specifikke krav afhænger også af, hvilke tjenesteydelser, der udbydes.

I kompromisforslaget er det muligt for EU-landene at hæve minimumsgrænsen for,

hvornår der kræves en tilladelse til udstedelse af andre kryptoaktiver end EMT og

ART fra 1.000.000 euro over 12 mdr., der var grænsen i Kommissionens forslag, til

8.000.000 euro over 12 mdr. (grænsen vedrører den samlede værdi af udstedelsen).

Endvidere opsættes der i kompromisforslaget flere krav til forbrugerbeskyttelse,

bl.a. skal der med hver udstedelse følge et white-paper om udstedelsen samt et re-

sumé af white-paperet på nationalsproget i hjemlandet.

Kompromisforslaget indfører en indløsningsret for holdere af ART, hvor alle hol-

dere til enhver tid kan indløse en ART og dermed få deres indskudte aktiver tilbage.

Indløsningen kan enten være i officielle valutaer, såsom danske kroner eller euro

eller i det oprindeligt indskudte aktiv, fx et andet kryptoaktiv. Udstederen skal som

minimum tilbyde, at indløsningen sker til markedskursen på indløsningstidspunktet,

som kan være højere eller lavere end kursen på købstidspunktet.

3.1.4 Tilsyn

Virksomheder, der foretager signifikante udstedelser af ART eller EMT, vil blive

underlagt et fælles europæisk tilsyn, som gennemføres af EBA i samarbejde med

nationale kompetente tilsynsmyndigheder (Finanstilsynet i Danmark). Disse udste-

delser skal opnå en tilladelse fra den nationale kompetente myndighed. I de til-

fælde hvor udstedelsen bliver signifikant eller hvor udstederen frivilligt ønsker at

blive klassificeret som signifikant, overdrages tilsynet herefter til EBA, som der-

med også vil kunne trække tilladelsen tilbage.

Tilsynet med virksomheder, der udsteder kryptoaktiver eller udbyder kryptoak-

tivtjenester, der ikke anses for signifikante, vil skulle varetages af de nationale kom-

petente myndigheder (Finanstilsynet i Danmark) i det EU-land, hvor virksomheden

er hjemmehørende, på linje med andre finansielle virksomheder,

jf. bilag 1.

Den na-

tionale kompetente myndighed skal ligeledes give tilladelse til de konkrete udstedel-

ser samt udbud af relaterede tjenesteydelser.

Det fælles europæiske tilsyn i regi af EBA indebærer derudover:



Oprettelsen af tilsynskollegier: EBA skal forestå tilsynet bl.a. gennem såkaldte

tilsynskollegier, hvor EBA og de relevante nationale tilsynsmyndigheder for den

givne udsteder deltager mhp. koordination og informationsudveksling som led

i det daglige tilsyn med udstederen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 10 af 45



Delt tilsynskompetence for signifikante EMT og ART: EBA skal føre tilsyn med

overholdelsen af de yderligere krav for signifikante EMT og ART opstillet i

MiCA-forordningen (bl.a. at signifikante udstedere skal holde mere kapital samt

have en intern aflønningspolitik, der understøtter sund risikostyring). De rele-

vante nationale tilsynsmyndigheder indgår i et løbende samarbejde om rappor-

tering og en vurdering af, hvorvidt udstederen er signifikant.



Inspektioner hos udstedere af signifikante EMT og ART: EBA tildeles beføjel-

ser til at inspicere udstedere af signifikante EMT og ART.



Opkrævning af gebyrer: EBA kan opkræve gebyrer direkte hos udstedere af sig-

nifikante ART og EMT til at dække EBA’s omkostninger ved at føre tilsynet.

Kompromisforslaget fastholder med enkelte justeringer generelt Kommissionens

forslag.

Kompromisforslaget udvider EBA’s kompetencer

og giver EBA en vetoret

mod at give tilladelse til potentielt signifikante udstedelser. Kompromisforslaget gi-

ver desuden tilsynskompetencer til centralbanker (Nationalbanken i Danmark). Det

betyder, at centralbanker kan bede den kompetente myndighed om at begrænse en

udstedelse eller trække udstederens tilladelse tilbage, såfremt det vurderes, at en ud-

stedelse truer de pengepolitiske værktøjer, den monetære suverænitet eller udgør en

alvorlig hindring for en gnidningsfri drift af betalingssystemer i pågældende juris-

diktion, f.eks. euroområdet eller Danmark. Ved signifikante udstedelser af ART el-

ler EMT tilfalder denne tilsynskompetence EBA, som samtidigt skal modtage en

udtalelse fra den europæiske centralbank (ECB) og fra centralbanker i ikke-euro-

lande, såfremt udstedelsen er i anden europæisk valuta end euroen.

Tabel 1

MiCA

–

Tilsyn med tilladelseskrævende aktiviteter i Kommissionens forslag

og Formandsskabets kompromisforslag

Fordeling af tilsynskompetencer

Signifikante

EBA har i udgangspunktet tilsynskompetencen.

Hvis EMT’en er udstedt i en anden EU-valuta

end

euro og minimum 80 pct. af holderne og aktiviteter

finder sted i hjemlandet, har den nationale kompe-

tente myndighed tilsynskompetencen.

EMT

For hver udsteder samarbejder EBA med den nati-

onale kompetente myndighed i udstederens hjem-

land gennem et tilsynskollegie.

ECB og den nationale centralbank kan udtale sig

til EBA fsva. påvirkning af monetær suverænitet,

finansiel stabilitet og betalingssystemet.

EBA har tilsynskompetencen.

For hver udsteder samarbejder EBA med den nati-

onale kompetente myndighed i udstederen hjem-

land gennem et tilsynskollegie.

Den nationale kompetente myndighed

(Finanstilsynet i Danmark)

har tilsynskompetencen.

Ikke-signifikante

Den nationale kompetente myndighed

(Finanstilsynet i Danmark)

har tilsynskompetencen.

ART

Den nationale centralbank har visse ind-

ECB og den nationale centralbank har visse ind-

grebsmuligheder fsva. påvirkning af mo-

grebsmuligheder fsva. påvirkning af monetær suve- netær suverænitet, finansiel stabilitet og

rænitet, finansiel stabilitet og

betalingssystemet.

Den nationale kompetente myndighed

(Finanstilsynet i Danmark) har tilsynskompetencen.

Øvrige kryptoaktiver

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 11 af 45

Kryptoaktivtjenester

Den nationale kompetente myndighed

(Finanstilsynet i Danmark) har tilsynskompetencen.

Kilde: Kommissionens forslag og Formandsskabets kompromisforslag

Kompromisforslaget indfører et krav om, at udstederen af ART rapporterer kvar-

talvist herom til den nationale myndighed, som skal dele informationen med cen-

tralbanken i hjemlandet for ART’en.

Information om signifikante EMT skal desu-

den deles med EBA hvert år. Endvidere hæves grænseværdierne for, hvornår en

ART klassificeres som signifikant, og dermed falder under EBA’s tilsyn (se bilag 3).

Signifikante EMT’er,

udstedt i andre europæiske valutaer end euro, og hvor mini-

mum 80 pct. af holderne og aktiviteter finder sted i hjemlandet skal fortsat under

tilsyn af hjemlandsmyndigheden (Finanstilsynet i Danmark).

3.2 DLT-forordningen

DLT-forordningen har til formål at etablere et pilotregime, der gør det muligt at

handle værdipapirer (fx aktier) vha. en markedsinfrastruktur baseret på DLT. Et

pilotregime er en slags træningsbane, der gør det muligt, i et afgrænset omfang, at

teste nye idéer og teknologier, i dette tilfælde DLT.

En såkaldt DLT-markedsinfrastruktur er enten:

Et system, der understøtter afvikling af handler med værdipapirer (DLT-

værdipapirafviklingssystem), eller

En DLT-baseret multilateral handelsfacilitet (DLT-MHF). En multilateral

handelsfacilitet er et system eller en facilitet, hvor det er muligt at handle

finansielle instrumenter (fx aktier).

Værdipapirer, der udelukkende handles vha. en DLT-markedsinfrastruktur, kaldes

DLT-værdipapirer.

Kommissionen anfører, at en central fordel ved DLT er, at teknologien er baseret

på decentrale databaser, hvilket fjerner risikoen for, at et centralt systemnedbrud (fx

pga. et hackerangreb eller lokalt strømsvigt) medfører at transaktioner ikke kan ud-

føres eller at databaser over ejerskab bliver slettet. DLT kan som teknologi derud-

over potentielt føre til en mere effektiv, sikker og gennemsigtig handel med værdi-

papirer, bl.a. pga. lavere tidsforbrug ved afvikling af transaktioner og potentielt la-

vere driftsomkostninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 12 af 45

Pilotregimet er i Kommissionens forslag målrettet virksomheder, der allerede i dag

udbyder markedsinfrastruktur (værdipapircentraler, fondsmæglervirksomheder el-

ler operatører af regulerede markeder, fx børser), og som ønsker at udbyde afvikling

af DLT-værdipapirer, men i dag ikke benytter DLT-teknologien. Pilotregimet skal

løbe i seks år, hvorefter den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og mar-

keder (ESMA) skal udarbejde en rapport, ud fra hvilken Kommissionen skal tage

stilling til et forslag om en forlængelse af regimet.

Forordningen om pilotregimet har fire generelle formål:

Gøre det muligt for markedsaktører at afprøve handlen pba. DLT-markeds-

infrastruktur i et reguleret miljø, hvilket også kan afdække evt. problemer,

inden der i fremtiden evt. vedtages en permanent EU-lovramme for DLT-

markedsinfrastruktur,

Fjerne hindringer for innovation og brugen af DLT-baserede systemer.

Sikre beskyttelse af forbrugere og investorer samt markedsintegritet,

Understøtte finansiel stabilitet.

3.2.1 Anvendelsesområde og tilladelseskrav

Pilotregimet udgør et adskilt regime, der ikke har direkte forbindelse til det etable-

rede konventionelle finansielle system. Således må en DLT-markedsinfrastruktur

kun tilbyde køb og salg samt handelsafvikling af DLT-værdipapirer. Dermed er det

fx ikke muligt at købe et værdipapir på en konventionel børs og derefter sælge det

via en DLT-markedsinfrastruktur.

Derudover vil en DLT-markedsinfrastruktur under pilotregimet kun kunne benyt-

tes til handel med følgende DLT-værdipapirer:



Aktier, hvor udstederen af aktier har en aktuel eller potentiel markedskapi-

talisering på under 200 mio. euro, eller

Konvertible obligationer, dækkede obligationer, erhvervsobligationer og

andre offentlige og ikke-offentlige gældsinstrumenter, der har en udstedel-

sesstørrelse på mindre end 500 mio. euro.

Den samlede markedsværdi af DLT-værdipapirer, der handles på en given DLT-

markedsinfrastruktur, må ikke overstige 2,5 mia. euro. Under pilotregimet vil det

heller ikke være tilladt at handle statsobligationer vha. en DLT-markedsinfrastruk-

tur. Udstedere, der ønsker at blive handlet på en DLT-markedsinfrastruktur, fx

virksomheder, vil skulle søge om optagelse til handel på det pågældende marked.

For at opnå tilladelse til at udbyde enten en DLT-MHF eller DLT-værdipapircen-

tral, skal den relevante virksomhed ansøge om tilladelse hos den national kompe-

tente myndighed (Finanstilsynet i Danmark). Ansøgende virksomheder skal allerede

være godkendt som hhv. operatør af et reguleret marked (fx en børs) eller en vær-

dipapircentral. En ansøgning skal bl.a. indeholde en forretningsplan, en beskrivelse

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 13 af 45

af hvordan DLT-markedsinfrastrukturen skal fungere, virksomhedens it- og cyber-

miljø, samt en såkaldt transitionsstrategi, der beskriver hvordan virksomheden plan-

lægger at afvikle infrastrukturen ved pilotregimets udløb eller hvis den samlede mar-

kedsværdi overstiger 2,25 mia. euro. Pilotregimet gør det derudover muligt, at den

ansøgende virksomhed kan søge om fritagelse fra nogle af de eksisterende EU-lov-

krav til hhv. multilaterale markeder og værdipapircentraler. Fx skal det være muligt

at blive fritaget fra kravet om, at DLT-værdipapirerne skal bogføres centralt i en

værdipapircentral, såfremt bogføringen i stedet foregår decentralt vha. DLT.

Inden den nationale kompetente myndighed afgør, om en virksomhed kan godken-

des til at udbyde en DLT-markedsinfrastruktur samt evt. fritages fra nogle regler,

skal ESMA orienteres om ansøgningen samt hvilke regler, hvorfra der evt. ansøges

om fritagelse. ESMA skal inden for tre måneder give den nationale myndighed sin

vurdering af ansøgningen og anbefaling ift. fritagelse fra de eksisterende regler.

Virksomheder, der godkendes til at udbyde DLT-markedsinfrastruktur under pilot-

regimet, vil blive underlagt tilsyn af den nationale kompetente myndighed (Finans-

tilsynet i Danmark), der også kan trække tilladelsen tilbage, fx hvis der konstateres

mangler eller risici ved infrastrukturen.

Kompromisforslaget fastholder DLT-pilotregimet med en række ændringer til

Kommissionens forslag. De væsentligste ændringer er at 1) anvendelsesområdet ud-

vides, så også aktører uden forudgående relevante tilladelser kan søge om tilladelse

til at indgå i pilotregimet, 2) grænsen for den tilladte markedsværdi af en DLT-

markedsinfrastruktur hæves fra 2,5 mia. til 10 mia. euro (dog kan der ikke optages

nye DLT-værdipapirer til handel, hvis den samlede værdi af markedsinfrastrukturen

overstiger 5 mia. euro), 3) grænsen for den tilladte markedsværdi hæves fra 200 mio.

til 500 mio. euro for aktier, og hæves fra 500 mio. til 1 mia. euro for konvertible

obligationer, dækkede obligationer, erhvervsobligationer og andre offentlige og

ikke-offentlige gældsinstrumenter, 4) pilotregimet udvides til, udover aktier, at med-

tage handel for op til 1 mia. euro med investeringsbeviser for kollektive investe-

ringsfonde (UCITs) og alternative investeringsfonde (AIF) samt statsobligationer,

5) grænseværdien for, hvornår deltagere skal aktivere deres transitionsstrategi og

udtræde, hæves fra 2,25 mia. til 10 mia. euro, 6) tilladelsesprocessen omstruktureres,

så der laves fælles standarder samt at nationale myndigheder bliver primær tilladel-

sesgiver med mulighed for at få råd fra ESMA. Kompromisforslaget giver EU-lan-

dene mulighed fra sag til sag at fravige regler for grænseværdier og dermed fastsætte

lavere værdier for det maksimale omfang af et DLT-pilotregime, bl.a. ud fra et hen-

syn til størrelse på de finansielle markeder i det pågældende EU-land.

3.3 Ændringsdirektivet

Kommissionen har derudover fremsat et ændringsdirektiv, der har til formål at gøre

eksisterende EU-lovgivning konsistent med forslaget til den nye EU-ramme for

kryptoaktiver. Ændringsdirektivet skal bl.a. ændre definitionen af et finansiel instru-

ment i EU’s direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Defini-

tionen tilpasses således, at det eksplicit anerkendes, at et finansielt instrument kan

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 14 af 45

udstedes vha. en DLT-markedsinfrastruktur, som det bliver muligt under det fore-

slåede pilotregime. Dermed skal det sikres, at kryptoaktiver, der repræsenterer fi-

nansielle instrumenter, reguleres som sådan.

Derudover indebærer ændringsdirektivet en række andre ændringer i den finansielle

lovgivning, der har til formål juridisk at muliggøre oprettelsen af pilotregimet for

DLT-markedsinfrastrukturer.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget, men har endnu ikke fastlagt sin

holdning til forslaget. Europa-Parlamentet har dog tidligere støttet undersøgelser af

en lovgivningsramme for kryptoaktiver i EU, herunder i forbindelse med bekæm-

pelse af hvidvask og skatteunddragelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den lovgivningsmæssige fragmentering i EU på området

for kryptoaktiver, såvel som den grænseoverskridende karakter af samme aktiver,

udgør en trussel mod forbruger- og investorbeskyttelsen og den finansielle stabilitet.

Kommissionen angiver ligeledes, at kun lovgivning på EU-niveau vil kunne sikre

udviklingen af et stort og reguleret grænseoverskridende marked for kryptoaktiver,

som styrker forbruger- og investorbeskyttelsen og den finansielle stabilitet i EU,

samt vil kunne reducere kompleksiteten og de administrative såvel som økonomiske

byrder for alle interessenter.

Fsva. pilotregimet for DLT foreslås der fritagelser fra den finansielle regulering. Det

gælder regulering, der hovedsageligt er fastsat på EU-niveau. Kommissionen anfø-

rer derfor, at fritagelserne kun kan ske gennem ændringer af aktuel EU-regulering.

Regeringens vurdering er, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet henset til målet om at skabe et grænseoverskridende marked for kryptoakti-

ver og sikre forbruger- og investorbeskyttelsen på området, som ikke i tilstrækkelig

grad vil kunne opnås alene gennem nationale tiltag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret

En række tjenesteydelser med kryptoaktiver er i dag underlagt hvidvaskloven. Der-

udover er kryptoaktiver i sig selv ikke direkte reguleret under dansk ret. Det er mu-

ligt, at forslagene vil berøre kryptoaktiver, der udgør et reguleret instrument (fx fi-

nansielle instrumenter, såsom værdipapirer), og dermed allerede er reguleret under

dansk ret,

jf. bilag 5.

Eksempelvis vil udbydelsen af aktier som et kryptoaktiv være

reguleret af lov om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 15 af 45

Lovgivningsmæssige konsekvenser

MiCA-forordningen er som forordning direkte gældende i dansk ret. MiCA-forord-

ningen samt ændringsdirektivet til MiFID II forventes at have begrænsede konse-

kvenser for gældende dansk ret.

Forordningen for DLT-markedsinfrastrukturer forventes ikke at have indvirkning

på gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslagene kan have statsfinansielle konsekvenser. Forslagene medfører en række

nye forpligtelser for de nationale tilsynsmyndigheder, herunder også bidrag til tilsy-

net med signifikante udstedelser af ART og EMT. Desuden kan der opstå yderligere

udgifter, såfremt en virksomhed ønsker at starte et DLT-pilotregime i Danmark.

Umiddelbart vurderes antallet af potentielle pilotregimer i Danmark begrænset. De

øgede tilsynsopgaver i henhold til forslagene kan derfor påvirke ressourcebehovet i

Finanstilsynet. Finanstilsynet finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn.

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser fsva. finansieringen af ESA’erne via

EU’s budget, idet det bemærkes, at Danmark finansieringsandel af EU-budgettet

udgør ca. 2 pct.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslagene overordnet kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, som kan komme til udtryk på flere måder.

Forslagene muliggør og understøtter ifølge Kommissionen potentialet i digital fi-

nansiering med hensyn til innovation og konkurrence, herunder ved at fremme bru-

gen af kryptoaktiver og anvendelsen af DLT til værdipapirhandel, inden for regule-

rede og kontrollerede rammer. Forslagene kan ifølge Kommissionen bidrage til at

undgå, at handlen med kryptoaktiver fører til uro på de finansielle markeder eller

betalingsmarkedet, fx fordi det er muligt at begrænse eller tilbagerulle udstedelsen

af signifikante EMT og ART, der forstyrrer det eksisterende betalingssystem.

Kommissionen vurderer, at kryptoaktiver som valuta og betalingsmiddel potentielt

kan bidrage til sikre, gennemsigtige, billige og effektive digitale betalinger i detail-

handlen samt på tværs af grænser, særligt i lande med begrænset udbredelse af andre

digitale betalingsløsninger (såsom betalingskort). Gennem styrket innovation og

konkurrence kan udbredelsen af kryptoaktiver og DLT potentielt give virksomhe-

der og husholdninger adgang til fx finansiering samt køb og salg af varer og tjene-

steydelser internt i de enkelte EU-lande samt på tværs af grænser i og uden for EU

på bedre betingelser.

Såfremt et eller flere kryptoaktiver opnår stor udbredelse som betalingsmiddel (sær-

ligt EMT eller ART), er det muligt at et sådant kryptoaktiv kan begrænse den kon-

trol som et givent lands centralbanks har over pengemængden i landet, fx hvis for-

brugere vælger at benytte krypto-baserede betalingsløsninger, der referer en anden

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 16 af 45

valuta en hjemlandets. Dermed kan det reducere gennemslagskraften af centralban-

kens pengepolitik. Kompromisforslaget gør det dog muligt for centralbanker, i sær-

lige situationer, at bede den kompetente myndighed (fx Finanstilsynet) at begrænse

en udstedelse eller tilbagetrække en tilladelse.

Ift. DLT-pilotregimet vurderes forslaget tilstrækkeligt at afgrænse handlen med

DLT-værdipapirer fra det eksisterende finansielle system og dermed minimere risi-

koen for, at uro på en DLT-markedsinfrastruktur spreder sig til øvrige markeder og

den samlede økonomi. Idet kompromisforslaget gør det muligt nationalt at fastsætte

et lavere loft på størrelsen af DLT-pilotregimer, vurderes omfanget og størrelsen

på DLT-pilotregimer at være afgrænset tilstrækkeligt. Dog er fastsættelsen af det

egentlige loft en afvejning af plads til innovation og evt. negative påvirkninger fra

DLT-pilotregimer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I det omfang danske virksomheder skal have tilladelse under forordningerne, vil de

skulle betale et årligt gebyr til finansiering af tilsynsaktiviteterne på området. I nogle

tilfælde vil gebyret skulle betales til den nationale tilsynsmyndighed og i andre til-

fælde direkte til EBA.

Det vurderes, at MiCA-forordningen kan medføre administrative byrder for danske

virksomheder, som vil skulle søge om tilladelse til at kunne udstede eller udbyde

tjenesteydelser med kryptoaktiver. Det skyldes dels, at ansøgningsprocessen er om-

fattende og dels at hovedparten af danske virksomheder formodentlig ikke har er-

faring med lignende ansøgningsprocesser. Ligeledes vil samlede erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser også afhænge af hvor mange virksomheder, der vil blive omfattet

af reglerne i sidste ende.

Øvrige konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forordningerne og ændringsforslaget vil have en positiv

effekt på beskyttelsen af forbrugere, både ved at sikre harmoniserede regler på tværs

af EU, samt gennem øget investorinformation og beskyttelsesforanstaltninger for

kryptoaktiver, der i dag ikke er underlagt regulering.

8. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sek-

tor. Der er modtaget høringssvar fra Nationalbanken, Finans Danmark, Forsikring

& Pension, VP Securities og DAFINA. Der henvises til grund- og nærhedsnotat

om forslaget, oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2020, for en

nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene har generelt fået en positiv modtagelse fra EU-landene, særligt i lyset af,

at digitalisering er et væsentligt fokusområde ifm. genrejsningen af europæisk øko-

nomi efter COVID-19-pandemien.

Landene ventes generelt at bakke op om formandskabets kompromisforslag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 17 af 45

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer en ambitiøs tilgang til

regulering og tilsyn med kryptoaktiver i EU. Det vil kunne styrke forbruger- og

investorbeskyttelse, mindske risikoen for finansiel ustabilitet og generelt skabe klar-

hed om brugen af kryptoaktiver. Det er vigtigt for regeringen, at ny lovgivning på

EU-niveau tilfører reel merværdi for særligt forbrugere og investorer. Det er samti-

dig vigtigt, at der er sammenhæng mellem krav til virksomheder, der udsteder kryp-

toaktiver eller udbyder relaterede tjenester, samt risici for forbrugere, investorer og

den finansielle stabilitet.

Regeringen vurderer, at kompromisforslagene i væsentlig grad opfylder dens prio-

riteter, og forventer at kunne støtte endelige kompromisløsninger på linje hermed.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketinget Euro-

paudvalg 18. december 2020 for en nærmere beskrivelse af regeringens prioriteter

på en række mere tekniske problemstillinger.

MiCA-forordningen

Regeringen støtter grundlæggende Kommissionens forslag, der er et vigtigt skridt i

retningen af at regulere og føre tilsyn med en række kryptoaktiver, der i dag falder

uden for EU-lovgivningen. Regeringen lægger vægt på, at reguleringen af kryptoak-

tiver først og fremmest bør sikre en effektiv og høj beskyttelse af forbrugere og

investorer, hvilket i vid udstrækning er sikret med Kommissionens forslag. Rege-

ringen arbejder for yderligere at styrke beskyttelsen, herunder en harmoniseret ind-

løsningsret for hhv. ART og EMT. Regeringen arbejder også for at sikre, at regule-

ringen mindsker muligheden for svindel, sikrer markedernes integritet, samt under-

støtter innovation under hensyn til den finansiel stabilitet. Disse prioriteter er imø-

dekommet i kompromisforslaget.

Regeringen arbejder for en proportional lovgivning, hvor særligt små udbydere af

kryptoaktiver skal kunne underlægges enklere krav for at mindske de administrative

byrder samt udgifter. Mhp. at fremme innovation, arbejdes der derudover for, at

enkeltmandsvirksomheder skal kunne udstede kryptoaktiver, der ikke er EMT eller

ART. Dette er imødekommet i kompromisforslaget

Regeringen kan støtte, at kompromisforslaget hæver grænseværdierne for, hvornår

en udstedelse anses for værende signifikant. Dermed sikres det i højere grad, at

tilsynskompetencen tilfalder EBA, når det drejer sig om udstedelser med et reelt

grænseoverskridende omfang.

Regeringen finder, at kompromisforslaget i væsentlig grad opfylder dens prioriteter,

og forventer at kunne støtte et kompromis på linje hermed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 18 af 45

DLT-forordningen

Regeringen støtter indførelsen af et pilotregime for DLT-markedsinfrastrukturer,

som Kommissionen vurderer kan modne udviklingen og markedet for DLT-værdi-

papirer og den finansielle infrastruktur for handel med og afvikling af disse.

På linje med Kommissionens forslag, støtter regeringen, at pilotregimet alene finder

anvendelse på finansielle virksomheder, der i forvejen har erfaring og en tilladelse

til at udføre enten investeringsservice eller tjenesteydelser forbundet med værdipa-

pirafvikling, da dette sikrer, at markedsdeltagere har den fornødne erfaring. Kom-

promisforslaget lægger dog op til at også nye markedsdeltagere, der lever op til de

relevante regler i MiFID og forordning om værdipapirafvikling (CSDR), kan opnå

tilladelse til at oprette et pilotregime. Regeringen foretrækker på dette punkt Kom-

missionens oprindelige forslag, men kan tilslutte sig kompromiset, der sikrer at alle

markedsdeltagere også skal efterleve de relevante regler i MiFID og CSDR, hvilket

bl.a. understøtter forbruger- og investorbeskyttelse og sikrer markedsintegritet

(modvirker svindel, insiderhandel, mv.).

Regeringen kan generelt støtte kompromisforslaget, der delvist imødekommer dens

prioriteter, og forventer at kunne støtte et kompromis på linje hermed.

Ændringsdirektiv

Regeringen kan støtte Kommissionens ændringsdirektiv, der bringer øvrig EU-lov-

givning på linje med de fremsatte forslag om MiCA og DLT-pilotregimet. Regerin-

gen kan støtte kompromisforslaget eller et kompromis tæt herpå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke om digitalisering finansiering, herunder MiCA og DLT-pi-

lotregimet, har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

ECOFIN den 6. oktober 2020, hvor udvalget modtog et samlenotat herom. Der-

udover henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketinget Eu-

ropaudvalg den 18. december 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 19 af 45

Bilag 1: Distribueret hovedbog (DLT)

DLT er et digitalt værktøj til at registrere ejerskab, fx ejerskab over valuta eller vær-

dipapirer, og fungerer i kraft af at alle transaktioner, som foretages på netværket, fx

overførsler af valuta, dokumenteres og verificeres af hele eller dele af netværket,

som derved skaber konsensus om oplysningerne. Et netværk udgøres og oprethol-

des af private, der, såfremt de lever op til de betingelser, som måtte være fastsat,

stiller digital lagringsplads og computerkraft til rådighed. Et netværk kan fx bestå af

finansielle institutioner, der vælger at udbyde handel med kryptoaktiver, men af-

hængigt af netværket kan også privatpersoner indgå.

For at gøre det muligt at udveksle fortrolige informationer på netværket, benytter

et DLT-netværk typisk kryptering til at garantere, at kun godkendte parter kan af-

kode de relevante oplysninger, fx kun hhv. afsenderen og modtageren af en beta-

lingsoverførsel.

Der findes mange typer af DLT, der bl.a. adskiller sig i kraft af, hvordan informati-

onerne lagres, krypteres og udveksles mellem netværkets medlemmer, samt hvilke

betingelser der kræves for at operere på netværket. Den mest udbredte type af DLT

er Blockchain, der indebærer, at alle transaktionerne løbende dokumenteres i en

kæde af såkaldte blokke med informationer, bl.a. om tidspunktet for og indholdet

af en transaktion. Blockchain benyttes bl.a. ifm. handel med Bitcoin, der således er

et eksempel på et kryptoaktiv.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 20 af 45

Bilag 2: Typer af kryptoaktiver reguleret under Kommissionens forslag

Tabel 2

Typer af kryptoaktiver reguleret under Kommissionens forslag

EMT

(E-penge token)

Beskrivelse

EMT er et kryptoaktiv, der

refererer til kun én fiat

valuta, dvs. et lovligt

betalingsmiddel, fx danske

kroner, euro eller

dollars.En EMT holder

dermed en fast kurs (én-til-

én) overfor den valuta, der

refereres.

ART

(Aktivbaserede token)

ART er et kryptoaktiv der har til

hensigt at opretholde en stabil

værdi ved at referere til:



to eller flere fiat valutaer,



en eller flere råvarer,



en eller flere kryptoaktiver,



en kombination heraf.

Kompromisforslaget

præciserer,

at en ART ikke er en EMT.

Øvrige kryptoaktiver

Kryptoaktiver, der ikke er en

EMT eller en ART, og som

ikke er dækket af øvrig EU-

lovgivning (fx MiFID II).

Et udbredt eksempel er

Nyttetokens (”Utility

tokens”), der kan give

holderen adgang til en

vare eller en

tjenesteydelse (fx en

biografbillet eller

forkøbsret til en vare

eller tjeneste)

Øvrige kryptoaktiver kan

have et vidt spænd af

anvendelses-muligheder og

det bagved-liggende

økonomiske rationale vil

afhænge af den konkrete

anvendelse.

Økonomisk

rationale

Reserver

Da EMT refererer til én fiat

valuta er denne type

kryptoaktiv særligt

velegnet som

betalingsmiddel. EMT kan

dermed gøre det muligt at

betale uden om det

eksisterende bank-

baserede betalingssystem

og kan potentielt bidrage til

sikre, billige og effektive

digitale betalinger i

detailhandlen samt på

tværs af grænser.

Udstederen skal

opretholde en reserve af

den nationale valuta (fx

euro) hvortil den udstedte

EMT referer og dermed

opretholder en fast værdi

(kurs én-til-én).

Udstederen kan investere

en del af reserven i andre

aktiver, der har lav risiko

og er tilstrækkeligt lette at

omsætte til valuta.

ART er et kryptoaktiv, der

hævdeshar til hensigt at

opretholde en stabil værdi ved

typisk at referere til flere aktiver.

Dermed kan ART fx potentielt

benyttes til at opbevare værdier

som alternativ til indskudskonti

eller investeringer i ædelmetaller,

såsom guld.

Udstederen skal holde en reserve,

der svarer udstedelsen af

kryptoaktivet, og kan bestå af:



to eller flere fiat valutaer,



en eller flere råvarer,



en eller flere kryptoaktiver.

Udstederen kan investere en del af

reserven i andre aktiver, der har

lav risiko og er tilstrækkeligt lette at

omsætte til valuta.

En udsteder, der udbyder to eller

flere ART, skal holde en separat

reserve for hver udstedelse.

Reserven skal også være adskildt

udstederen egne midler (kapital,

lån, mv.)

Holderen af en ART kan indløse

kryptoaktivet i henhold til de vilkår,

som udstederen har fastsat i det

tilhørende white paper.

Kompromisforslaget

fastsætter,

at holderen af en ART altid har ret

til at indløse aktivet, og

indløsningen som minimum skal

være til markedskursen på

indløsningstidspunktet (som kan

være højere eller lavere end

kursen på købstidspunktet)

Udstedere af kryptoaktiver,

der ikke er EMT eller ART,

eller er dækket af øvrig EU-

lovgivning skal ikke

opretholde en reserve som

grundlag for udstedelser.

Indløsning

Holderen af en EMT skal

altid kunne indløse

kryptoaktivet til kurs pari

(dvs. én-til-én) ift. den fiat

valuta, hvortil den på-

gældende EMT refererer.

Dermed kan holderen af

en EMT ikke opleve tab

relativt til den fiat valuta,

som kryptoaktivet

refererer.

Udstedere af kryptoaktiver,

der ikke er EMT eller ART

eller er dækket af øvrig EU-

lovgivning, kan fastsætte evt.

muligheder eller rettigheder

ifm. indløsning i det

tilhørende white paper.

Kilde: Kommissionens forslag, formandsskabets kompromisforslag og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 21 af 45

Bilag 3: Minimumsgrænser for signifikante udstedelser af EMT og ART

Tabel 3

Minimumsgrænser for signifikante udstedelser af EMT og ART

Kommissionens forslag

En EMT eller ART skal opfylde mindst tre af seks ne-

denstående kriterier for at være signifikant:

1) Have en kundebase på over 2 millioner holdere,

2) Have en markedskapitalisering eller udstedelses-

værdi på over 1 milliarder euro,

3) Have en daglig transaktionsværdi eller volumen på

over hhv. 500.000 euro eller 100 millioner euro,

Formandsskabets kompromisforslag

En EMT eller ART skal opfylde mindst tre af fem neden-

stående kriterier for at være signifikant:

1) Have en kundebase på over 10 millioner holdere,

2) Have en markedskapitalisering, udstedelsesværdi eller

en reserve på over 5 milliarder euro,

3) Have en daglig transaktionsværdi eller volumen på over

hhv. 2,5 eller 500 millioner euro,

4) Have en reserve på over 1 milliard euro. En reserve

4) Have en vis sammenknytning med det finansielle sy-

består af de midler, som investorer/holdere af et krypto-

stem,

aktiv betaler for aktivet eller en rettighed,

5) ART’en bliver anvendt i ikke mindre end 7 medlems

lande (inklusiv grænseoverskridende aktivititer).

6) Have en vis tilknytning til det finansielle system

5) Den samme udsteder har også udstedt en række andre

EMT, ART og udbyder kryptoaktivtjenester.

Hvis en signifikant

EMT

er udstedt i andre valutaer end

euro, og minimum 80 pct. af holderne og aktiviteter finder

sted i hjemlandet, vil en sådan EMT dog ikke falde under

De endelige minimumsgrænser vil dog skulle fastsættes

tilsyn af EBA, men udelukkende hjemlandets tilsyn.

gennem en delegeret retsakt fra Kommissionen.

Kilde: Kommissionens forslag og formandsskabets kompromisforslag af 19. maj 2021.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Bilag 4: EU-regulering af udstedelser af kryptoaktiver

Figur 2

EU-regulering af udstedelser af kryptoaktiver

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Bilag 5: Konsekvenser for dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret

Hvorvidt MiCA-forslaget vil få konsekvenser for ift. gældende dansk ret, vil i alle

tilfælde bero på en konkret vurdering af det givne kryptoaktiv og de tjenester, der

udbydes til offentligheden hermed. I praksis vil et kryptoaktiv kunne blive omfattet

af:



Lov om finansiel virksomhed

Lov om kapitalmarkeder

Lov om betalinger

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

Prospektforordningen

Ift. anvendelsen af DLT-pilotregimet, er der i dag ikke regler, der specifikt vedrører

anvendelsen af DLT blandt virksomheder, der udbyder finansiel infrastruktur, her-

under drift af en multilateral handelsfacilitet eller et værdipapirafviklingssystem.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringsforslaget sikrer, at kryptoaktiver, der kan karakteriseres som finansielle in-

strumenter, falder under MiFID II, som i dansk ret er implementeret i kapitalmar-

kedsloven

. Reguleringen heraf vil således blive harmoniseret på tværs af EU.

Derudover vil en række nye forretningsmodeller også blive underlagt den nye regu-

lering og tilsyn af Finanstilsynet.

LBK nr. 459 af 24/04/2019

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 24 af 45

Dagsordenspunkt 2:

Forordning

digital

operationel

modstandsdygtighed i den finansielle sektor

KOM (2020) 595

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en pakke på området for digital finansiering. Pak-

ken består bl.a. af et forslag til forordning om digital operationel robusthed

(”Digital Operational

Resilience Act” –

DORA). Baggrunden er et ønske om at imødegå de problemstillinger, som den

stadigt stigende digitalisering af den finansielle sektor i EU indebærer, herunder forøget teknisk af-

hængighed af store it-leverandører (i dag i vid udstrækning placeret uden for EU) samt cyberrisici.

Hensigten med forslaget er overordnet, gennem harmoniserede EU-krav og regler for finansielle virk-

somheder og deres it-leverandører, at bidrage til at skabe en mere sikker og effektiv digital finansiel

sektor. Tiltagene i forordningen falder inden for fire områder: 1) krav til finansielle virksomheders (fx

kreditinstitutter, betalingsinstitutter og investeringsselskaber) ledelse, risikostyring, rapportering og cy-

bersikkerhed; 2) krav til indholdet af kontrakter mellem finansielle virksomheder og deres it-leveran-

dører; 3) rammer for tilsyn på europæisk niveau med kritiske it-leverandører; og 4) rammer for tilsyn,

håndhævelse og samarbejde mellem kompetente myndigheder.

Siden forslagets fremsættelse er der pågået forhandlinger på teknisk niveau. Formandskabet har på

baggrund af forhandlingerne fremlagt et kompromisforslag. Sagen er ikke på dagsordenen for ECO-

FIN 18. juni 2021. Der ventes at kunne opnås enighed i Rådet på teknisk niveau om kompromis-

forslaget ultimo juni 2021, hvorefter forslaget vil skulle forhandles med Europa-Parlamentet. Der

forhandles fortsat om kompromisforslaget.

Regeringen støtter formålet og ser generelt positivt på forslaget. Det er vigtigt at sikre en robust, effektiv

og digitalt fremtidssikret finansiel sektor, som kan fortsætte med at levere de løsninger, som forbrugere

og virksomheder efterspørger.

Regeringen arbejder for, at reglerne for mindre finansielle virksomheder på området bliver mere propor-

tionale ift. deres risici. Regeringen arbejder for, at betalingsinfrastrukturer bliver omfattet af anvendel-

sesområdet, henset til deres væsentlige samfundsmæssige funktion.

Regeringen er overordnet positiv over for formandskabets kompromisforslag, som generelt imødekom-

mer regeringens prioriteter og vil bidrage til en mere effektiv og sikker digital finansiel sektor. Beta-

lingsinfrastruktur er imidlertid ikke omfattet af kompromisforslaget. Forslaget er dog samlet et væ-

sentligt fremskridt ift. at højne finansielle virksomheders it-robusthed sammenlignet med i dag.

Der henvises i øvrigt til samlenotat ifm. ECOFIN 6. oktober 2020 og grund- og nærhedsnotat

om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 5. januar 2021.

Den finansielle sektor undergår i disse år

–

som samfundet som helhed

–

en digital

omstilling, hvor løsninger i stigende grad er digitale. Sigtet er generelt løsninger,

som kan skabe værdi for forbrugere og virksomheder. EU-landene har forskellige

2. Baggrund

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 25 af 45

udgangspunkter og nogle lande, herunder Danmark, er relativt langt fremme med

digitaliseringen af den finansielle sektor.

Den digitale omstilling af den finansielle sektor har imidlertid medført en række

udfordringer, som bl.a. består af ændrede forretningsmodeller, en forøget indbyrdes

og grænseoverskridende afhængighed, koncentration på færre

–

og større

–

it-leve-

randører samt øgede risici ift. databeskyttelse. Dertil kommer generelt stigende cy-

berrisici i den finansielle sektor, herunder i Danmark.

Disse udfordringer falder i

væsentligt omfang uden for den eksisterende finansielle regulering og tilsyn i EU.

En særlig gruppe af leverandører af digitale tjenester (it-leverandører), som den fi-

nansielle sektor gør øget brug af, er leverandører af cloudtjenester (som udbydes

via internettet og som virksomheder fx benytter til at opbevare data og anden digital

infrastruktur), som har vundet væsentlige markedsandele i den finansielle sektor i

EU, på grund af disse tjenesters fleksibilitet, skalérbarhed og kvalitet.

Cloudtjenesternes størrelse, forretningsmodeller og kontrakttyper har medført en

række udfordringer ift. reguleringen og tilsynet med de finansielle virksomheders it-

risikostyring. Fremkomsten af store it-leverandører, herunder cloudtjenester, inde-

bærer, at store dele af it-driften og en væsentlig del af it-udviklingen, i dag bliver

varetaget af selskaber, som de finansielle virksomheder ikke har kontrol med og

indblik i, og som typisk kun giver virksomhederne valget mellem standardproduk-

ter. Det stiller væsentligt højere krav til virksomhedernes styring af kontrakterne

med leverandørerne, og omvendt færre krav til styring af konkret it-drift.

Det forhold, at cloudtjenesterne i vid udstrækning aktuelt er hjemmehørende uden

for EU er ligeledes problematisk i tilsynsøjemed, fordi tilsynet ikke kan håndhæves

direkte over for virksomheder uden for EU. Det stiller yderligere krav til virksom-

hedernes håndhævelse af kontrakterne og de kompetente myndigheders håndhæ-

velse af den finansielle lovgivning (der indeholder krav til finansielle virksomheders

it-sikkerhed). Cloudtjenesternes grænseoverskridende karakter og det forhold, at

reglerne om tilsyn ikke kan håndhæves direkte uden for EU, har skabt et behov for

en fundamental revision af EU-reglerne om it-tilsyn.

En styrkelse af den finansielle sektors digitale sikkerhed indgik i en handlingsplan

fra Kommissionen om ny finansiel teknologi (FinTech) fra marts 2018.

DORA er en del af en større pakke inden for digitaliseringen af finansielle tjeneste-

ydelser fremsat af Kommissionen i september 2020, der bl.a. også indeholder en

Forsvarets efterretningstjeneste, efterretningsmæssig risikovurdering, 2020, vurderer bl.a., at den fortsatte di-

gitalisering til gavn for det danske samfund potentielt giver hackere nye muligheder for at spionere, udøve

kriminalitet og i sidste ende udføre destruktive angreb mod Danmark. Det skyldes bl.a., at alt digitalt udstyr

indeholder sårbarheder.

FE udgiver Efterretningsmæssig Risikovurdering 2020 (fe-ddis.dk).

Cloudtjenester er services, som udbydes via internettet af en leverandør og som regel ikke kræver fx intern

infrastruktur eller hardware hos den købende part. Cloudtjenester er fx it-platforme, databaser, software og

lignende gennem internettet, fx til håndtering af kundedata. Store leverandører af cloudtjenester er i dag bl.a.

Microsoft, Amazon, Google, Apple, IBM og Alibaba.

Link til handlingsplan:

”FinTech

action plan: For a more competitive and innovative European financial sector

| European Commission (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 26 af 45

handlingsplan for detailbetalinger i EU samt et forslag til en EU-ramme for kryp-

toaktiver, jf. særskilt dagsordenspunkt.

DORA består af en forordning og et ændringsdirektiv, som gennemfører ændringer

i allerede eksisterende direktiver på det finansielle område ved at indsætte henvis-

ninger til DORA-forordningen i de relevante EU-retsakter.

Hjemlen til den foreslåede forordning og direktiv er Traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TFEU) artikel 114, og både forordningen og direkti-

vet skal vedtages af både Rådet og Parlamentet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget om digital operationel robusthed (”Digital Operational

Re-

silience Act” –

DORA) er at modernisere og harmonisere EU-regler, der gælder for

finansielle virksomheders digitale operationelle risici, dvs. it-risici som følge af an-

vendelsen og forandringer i digitale løsninger i den finansielle sektor, herunder hen-

set til at it-leverandører i dag i vid udstrækning er hjemmehørende uden for EU.

Forslaget ventes at gøre efterlevelsen af reglerne nemmere i lyset af de forhindringer

og den fragmentering, som i dag eksisterer i EU ift. de finansielle virksomheders

anvendelse af nye digitale muligheder. Lovgivningsmæssigt er området allerede be-

rørt af EU’s net-

og informationsdirektiv (NIS-direktivet), der har til formål at

styrke cybersikkerheden bredt i EU-landene. Til sammenligning er et af formålene

med DORA specifikt at adressere cybersikkerhed i den finansielle sektor.

Et væsentligt princip, som Kommissionen følger i dette arbejde, er princippet om

”samme risici, samme regler, samme regulering”, som grundlæggende handler om

at sikre lige konkurrencevilkår og tilstrækkelig robusthed på tværs af EU.

Forordningen indeholder regler på følgende områder:

1) Finansielle virksomheder omfattet af forslaget (anvendelsesområde)

2) Krav til finansielle virksomheders ledelse, risikostyring, rapportering og cy-

bersikkerhed

3) Krav til udformning af kontrakter mellem finansielle virksomheder og it-

leverandører

4) Rammer for fælles europæisk tilsyn (overvågning) med kritiske tredjeparts

it-leverandører

5) Rammer for tilsyn, håndhævelse og samarbejde mellem kompetente myn-

digheder

Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag på disse områder er

uddybet nedenfor og opsummeret i bilag 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 27 af 45

3.1 Finansielle virksomheder omfattet af forslaget (anvendelsesområde)

Kommissionens forslag omfatter størstedelen af den finansielle sektor. Den brede

dækning har til hensigt at fremme en homogen og sammenhængende anvendelse af

alle komponenter, der indgår i en digital risikostyring.

Forslaget bygger i al væsentlighed på anbefalinger fra de europæiske tilsynsmyndig-

heder (”European

Supervisory Authorities” – ESA’erne).

Anbefalingerne og for-

slaget omfatter stort set hele den finansielle sektor, dvs. kredit- og betalingsområdet,

forsikrings- og pensionsområdet og kapitalmarkedsområdet, og med delegation til

Kommissionen til at gennemføre mere sektorspecifikke delegerede retsakter og

gennemførselsbestemmelser.

Forslaget indebærer enkelte undtagelser, bl.a. betalingsinfrastrukturer. Der er end-

videre mulighed for proportionalitet, og meget små finansielle virksomheder (de

såkaldte mikrovirksomheder) er undtaget fra nogle af kravene.

Med betalingsinfrastrukturer menes i denne sammenhæng operatører af detailbeta-

lingssystemer, dvs. systemer til clearing (sumclearing, intradag clearing og straks-

clearing) af almindelige betalinger mellem forbrugere, virksomheder og offentlige

myndigheder mv. Nets, Mastercard Payment Services Denmark (som driver danske

sum-, intradag- og straksclearinger) og P27 Nordic Payments er eksempler på dan-

ske betalingsinfrastrukturer.

I kompromisforslaget fastholdes Kommissionens forslag i høj grad, dog udvides

undtagelserne til, udover mikrovirksomheder, også at omfatte små finansielle virk-

somheder.

Betalingsinfrastrukturer er, som i Kommissionens forslag, ikke omfattet

af kompromisforslaget.

Anvendelsesdatoen er udskudt fra 12 måneder fra forordningens ikrafttrædelse i

Kommissionens forslag til 24 måneder efter denne dato i kompromisforslaget.

3.2 Krav til finansielle virksomheders ledelse, risikostyring, rapportering og cybersikkerhed

Kommissionens forslag indeholder bl.a. en række krav til de finansielle virksomhe-

ders ledelse og risikostyring. Generelt for kravene er, at de har til formål at sikre en

konsistent og ensartet håndtering af cyberrisici i de finansielle virksomheder, således

at trusler mv. håndteres korrekt både før, under og efter en it-hændelse, fx et cybe-

rangreb. Kravene går bl.a. på retningslinjer for håndteringen af trusler, offentliggø-

relsesplan mv. For risikostyringsdelen vedrører kravene dialog med de kompetente

Forslaget omfatter specifikt følgende virksomhedstyper: kreditinstitutter, betalingsinstitutter, e-pengeinstitut-

ter, investeringsselskaber, kryptoaktivtjenester, udstedere af kryptoaktiver o.l., værdipapircentraler, centrale

modparter, regulerede markeder, transaktionsregistre, forvaltere af alternative investeringsfonde, investerings-

forvaltningsselskaber, udbydere af dataindberetningstjenester, forsikrings- og genforsikringsvirksomheder, for-

sikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, arbejdsmarkedspensions-

selskaber, kreditvurderingsbureauer, godkendte revisorer og revisionsselskaber, administratorer af kritiske

benchmarks, crowdfundingtjenesteudbydere, securitisation repositories, og it-leverandører.

ESA’erne består af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir-

og Mar-

kedsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Pensions- og Forsikringsmyndighed (EIOPA).

Mikrovirksomheder er virksomheder med under 10 ansatte og en årlig omsætning på mindre end 10 mio.

euro. Små finansielle virksomheder har under 50 ansatte og årlig en omsætning på mindre end 10 mio. euro.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 28 af 45

myndigheder om håndteringen af risici, løbende risikovurdering/overvågning, op-

følgning og afrapportering til ledelsen mv.

Der foreslås også krav om rapportering af it-hændelser til kompetente nationale

eller EU-myndigheder, der bl.a. handler om oprettelse af processer for detektering

samt håndtering af og notificering af tilsynsmyndighederne om sådanne hændelser.

De kompetente myndigheder kan pålægge finansielle virksomheder at gennemføre

tests af it-sikkerheden,

såkaldte trusselsbaserede penetrationstests (”Threat Led Pe-

netration Tests” –

TLPT), under hensyntagen til bl.a. virksomhedernes størrelse.

Forslaget om god styring af risici vedr. it-leverandører (tredjepartsrisici) indebærer

bl.a., at de finansielle virksomheder skal træffe passende foranstaltninger baseret på

afhængigheden af tredjeparter, fx it-leverandører.

Herudover er der bl.a. krav om

jævnlig rapportering til de kompetente myndigheder om brugen af tredjeparts it-

leverandører, herunder hvornår kritiske funktioner er involveret. Virksomhederne

skal også udarbejde en strategi for håndtering af risici forbundet med deres brug af

tredjeparts it-leverandører. Der stilles også krav til annullering af kontrakter, så-

fremt disse ikke overholdes af tredjeparterne.

I kompromisforslaget er der fastlagt en mere proportionel tilgang sammenlignet

med Kommissionens forslag, hvor nogle regler vedr. de finansielle virksomheders

ledelse og risikostyring kan håndhæves under hensyntagen til virksomhedernes stør-

relse og risikoprofil. Endvidere er rapporteringskravene i kompromisforslaget ud-

videt til også at gælde væsentlige trusler.

3.3 Krav til udformning af kontrakter mellem finansielle virksomheder og evt. it-leverandører

Kommissionens forslag indeholder bl.a. en række governancekrav og nogle gene-

relle minimumskrav til elementer i kontrakterne mellem finansielle virksomheder

og deres væsentlige tredjeparts it-leverandører, ligesom der kan være specifikke krav

afhængig af den ydelse, kontrakten angår.

Det kan og vil ofte være en fordel for finansielle virksomheder, at der er minimums-

krav til indholdet i kontrakter, da store it-leverandører på grund af det asymmetriske

styrkeforhold ellers kan gennemtvinge kontrakter med mere ubalancerede krav, li-

gesom at kontrakterne giver de finansielle virksomheder sikkerhed for, hvilken ser-

vices det er, at it-leverandørerne skal levere og hvordan. Kravene skal således styrke

de finansielle virksomheders muligheder for at styre de risici, der for dem er for-

bundet med afhængigheder af it-leverandører.

Kravene omfatter bl.a.:

Oplysning om alle funktioner og services som tredjeparts it-leverandøren

skal levere, herunder om outsourcing af disse

Oplysning om hvor databehandling finder sted

En kunde i en finansiel virksomhed, som i kraft af sit kundeforhold leverer data, betragtes som førsteparten,

den finansielle virksomhed, fx en bank, som er kunde hos en it-leverandør og efterspørger en it-service, fx

cloudtjenester, betragtes som andenparten, og it-leverandøren betragtes som tredjeparten.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 29 af 45

Oplysning om substantielle ændringer hos leverandøren, som kan have kon-

sekvenser for tilkøbte services

Krav om specifikke sikkerhedsforanstaltninger hos leverandøren

Krav om beredskabsplaner hos leverandøren

Krav om forpligtelse af leverandøren til at samarbejde med de kompetente

myndigheder

Krav om den finansielle virksomheds ret til at overvåge leverandørens op-

gaveløsning

Krav til leverandørens samarbejde om kundens eventuelle ophør af leve-

randørforholdet

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

3.4 Fælles europæisk tilsyn (overvågning) med kritiske tredjeparts it-leverandører

Kommissionens forslag indebærer etablering af et fælles europæisk tilsyn med

(overvågning af) tredjeparts it-leverandører, som anses for kritisk vigtige på euro-

pæisk niveau,

jf. bilag 2.

Forslaget indebærer et system for vurdering og udpegning

af sådanne kritiske tredjeparts it-leverandører på baggrund af en række kriterier.

Det fælles europæiske tilsyn etableres i regi af ESA’erne (ESMA, EBA og EIOPA)

og indebærer, at ESA’erne i regi af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyn-

digheder (”Joint

Committee of European Supervisory Authorities”,

som allerede er

nedsat med etableringen af ESA’erne i 2010) nedsætter et nyt

tilsynsforum, et så-

kaldt overvågningsforum (”Oversight Forum”). Forummet vil være et underudvalg

til det fælles udvalg og bestå af ESA’ernes formænd og repræsentanter fra alle EU-

landes nationale kompetente myndigheder (fra Danmark Finanstilsynet).

Forummet skal, med udgangspunkt i forordningens rammer, udpege dels kritiske

it-leverandører og dels for hver kritisk leverandør en hovedansvarlig tilsynsmyndig-

hed (”Lead Overseer”), som skal være

en af de tre ESA’er (EBA, ESMA eller EI-

OPA), afhængigt af specifikke forhold hos leverandøren.

Forummets udpegning af kritiske tredjeparts it-leverandører er i Kommissionens

forslag dels baseret på en række kriterier, herunder den systemiske konsekvens af et

større nedbrud hos leverandøren, omfanget og afhængigheden af finansielle virk-

somheder, som benytter sig af leverandøren, graden af alternative leverandører på

markedet af en given service, samt antallet af EU-lande i hvilke it-leverandørens

services bruges, dels på skønsbeføjelser til det nedsatte overvågningsforum. Der

skal årligt publiceres en liste over kritiske it-leverandører.

Med forslaget lægges der op til et såkaldt lokaliseringskrav, dvs. at en kritisk tredje-

parts it-leverandør skal være etableret inden for EU for at udbyde sine services i

EU. Brugen af kritiske it-leverandører, som ikke er etableret i EU, forbydes.

Det er ikke oplyst, hvilke it-leverandører der vil blive klassificerede som kritiske, men forventningen fra Kom-

mission er, at ca. 10-15 virksomheder vil være omfattede. Mulige kandidater er bl.a. Bloomberg, Amazon Web

Services, Refinitiv, Google, Microsoft, Alibaba, Huawei, Apple og Cisco.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 30 af 45

Det fælles europæiske tilsyn (den hovedansvarlige tilsynsmyndighed i samarbejde

med de øvrige ESA’er og nationale tilsynsmyndigheder) vil skulle føre tilsyn med

kritiske tredjeparts it-leverandører, som er etableret i EU.

Det fælles tilsyn indebærer overvågning af de kritiske it-leverandører, herunder vur-

dering af leverandørens ledelse, risikostyring og fysiske sikkerhedsforanstaltninger

(fx sikring mod uberettiget adgang til datacentrer). Det fælles tilsyn vil bl.a. have ret

til alle relevante data, udførelse af inspektioner, herunder på stedet (on-site), og ud-

stedelse af bødeforelæg, såfremt leverandørerne ikke samarbejder om tilsyn og do-

kumentation. Det fælles tilsyn kan ikke udstede påbud eller forbud mod bestemte

aktiviteter hos leverandørerne.

Det fælles tilsyn kan rette anbefalinger til de kritiske leverandører. Såfremt leveran-

dørerne ikke efterkommer anbefalinger fra det fælles tilsyn, kan de nationale kom-

petente tilsynsmyndigheder fx give påbud til de finansielle virksomheder om at af-

bryde samarbejdet med leverandøren.

Opfølgningen på inspektionsrapporterne fra det fælles tilsyn sker mellem de natio-

nale tilsynsmyndigheder og de finansielle virksomheder, der anvender de pågæl-

dende leverandører.

Der vil blive oprettet tilsynskollegier til at koordinere og dele information som led

i tilsynet med leverandørerne, som den hovedansvarlige tilsynsmyndighed sammen-

sætter med repræsentanter fra de ift. leverandøren relevante EU-lande.

Kompromisforslaget fastholder etableringen af et fælles tilsyn med visse ændringer

ift. Kommissionens forslag. Den hovedansvarlige tilsynsmyndighed er i kompro-

misforslaget fastlagt til at være EBA for alle kritiske it-leverandører, og der skal

derfor ikke som i Kommissionens forslag udpeges en af de tre ESA’er. Endvidere

er EBA’s kompetencer tilrettet, så EBA også skal have oplysninger

om kritiske tred-

jeparters underleverandører. Fsva. lokaliseringskrav præciserer kompromisforsla-

get, at leverandøren som minimum skal være etableret i EU i form et datterselskab

eller en filial i EU for at kunne udbyde services.

3.5 Rammer for tilsyn, håndhævelse og samarbejde mellem kompetente myndigheder

Kommissionens foreslår at oprette en fælles rapporteringsfunktion, hvortil rappor-

tering af større it-hændelser kan ske for dermed bl.a. at sikre et tæt samarbejde med

det fælles tilsyn og give nationale kompetente myndigheder mulighed for at ud-

veksle viden, erfaringer mv. på området med hinanden. Samarbejdet skal bl.a. bi-

drage til udviklingen af en koordineret tilgang og respons ved større it-nedbrud.

Det fælles tilsyn har lighed med den nuværende ordning i EU for tilsyn med kreditvurderingsbureauer, hvor

ESMA fører tilsyn med kreditvurderingsbureauer etableret i EU, dvs. ESMA

–

og ikke nationale tilsynsmyn-

digheder

–

er den kompetente tilsynsmyndighed for kreditvurderingsbureauer.

Tilsynskollegier er generelt et forum for koordination og informationsudveksling mellem relevante nationale

og EU-myndigheder vedr. tilsynet med en finansiel virksomhed, som har grænseoverskridende aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 31 af 45

I kompromisforslaget er der ift. Kommissionens forslag indsat yderligere forplig-

telser til rettidigt samarbejde og videndeling mellem myndigheder.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget. Europa-Par-

lamentet er sammen med Rådet medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

tidligere opfordret Kommissionen til at fremsætte lovforslag på området for cyber-

modstandsdygtighed, herunder fsva. tilsyn med kritiske tredjepartsleverandører

samt modernisering og harmonisering af de nuværende regler på området

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den grænseoverskridende karakter og udbredte brug af

tredjepartsleverandørers digitale tjenester i den finansielle sektor koblet med mang-

len på harmoniseret regulering kun kan håndteres effektivt på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at regulering og tiltag i de enkelte

EU-lande ikke er tilstrækkeligt til at adressere de grænseoverskridende udfordringer

vedr. brugen af digitale tjenester i den finansielle sektor, og det er på den baggrund

regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Regelsættet i Danmark for forpligtelser til it-risikostyring og betryggende kontrol-

og sikringsforanstaltninger på it-området er meget forskellig i både indhold og de-

taljeringsgrad på de forskellige områder inden for den finansielle sektor.

Reglerne er bl.a. implementeret i:

Lov om finansiel virksomhed

Betalingsloven

Kapitalmarkedsloven

På flere områder har Kommissionen udstedt delegerede retsakter, som gælder di-

rekte, eller henstillinger og vejledninger, hvoraf flere er implementeret ved bekendt-

gørelser eller som udgør fortolkningsgrundlag ift. mere generelle danske regler.

Visse bekendtgørelser gælder for flere områder, herunder outsourcingbekendtgø-

relser og bilag 5 i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter.

Reglerne om outsourcing for kreditinstitutter mv. indebærer bl.a. at for hver enkelt

outsourcing skal outsourcingvirksomheden tage hensyn til 1) kompleksiteten af den

outsourcede proces, tjenesteydelse eller aktivitet, 2) risici forbundet med den pågæl-

dende outsourcing, 3) hvor kritisk eller vigtig den outsourcede proces, tjeneste-

ydelse eller aktivitet er, og 4) den potentielle indvirkning, som den pågældende out-

sourcing kan have på virksomhedens drift.

www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0265_DA.html

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 32 af 45

Den nationale lovgivning skal i relevant omfang ændres eller ophæves, da forord-

ningen og delegerede retsakter vil træde i stedet for.

Det bemærkes, at betalingsinfrastrukturer, uagtet at disse ikke er omfattet af anven-

delsesområdet i kompromisforslaget, fortsat vil være omfattet af visse EU-regler og

de nationale regler, som landene, herunder Danmark, hver især måtte have besluttet.

Ifølge EU-reglerne er alle EU-lande forpligtet til at have national regulering af be-

talingsinfrastruktur, i vid udstrækning ikke er fastlagt i EU-reglerne.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Med forordningen indføres nye krav til tilsyn, som også vil omfatte virksomhedsty-

per, som ikke i dag er under tilsyn. På samme vis vil deltagelsen i et fælles europæisk

tilsyn under ESA’erne også være forbundet med en række administrative omkost-

ninger og øget ressourceforbrug. Disse skal som udgangspunkt afholdes inden for

ESA’ernes nuværende ramme. ESA’erne er finansieret delvist nationalt af EU-lan-

dene og delvist via EU-budgettet. De kritiske it-leverandører vil blive pålagt gebyrer

mhp. at dække omkostninger ved driften af tilsynet.

Et øget it-tilsyn i henhold til forordningen kan påvirke ressourcebehovet i Finans-

tilsynet. Finanstilsynet finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn via

gebyropkrævninger.

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser fsva. finansieringen af ESA’erne via

EU’s budget,

idet det bemærkes, at Danmark finansieringsandel af EU-budgettet

udgør ca. 2 pct.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, dels ved

at styrke cyberrobustheden i den finansielle sektor, dels ved at sikre større klarhed

og harmonisering i regelsættet på området på tværs af EU-landene.

Harmoniseringen af reglerne sikrer herudover mod, at virksomheder og aktiviteter

tilskyndes til at flytte til EU-lande, der i dag måtte have lempeligere regler på områ-

det end fx Danmark (såkaldt regulatorisk arbitrage).

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

For visse af de berørte virksomhedstyper i Danmark afspejler reglerne i Kommis-

sionens forslag i vidt omfang de krav, virksomhederne allerede er underlagt i dag.

Det er hovedsageligt finansielle virksomheder andre end kreditinstitutter, betalings-

institutter, finansielle infrastrukturer og datacentraler, som med forslaget vil skulle

leve op til nye eller skærpede krav.

De nye regler kan få betydning for måden, hvorpå de finansielle virksomheder or-

ganiserer deres it-styring, foretager risikostyring, indgår outsourcingkontrakter, rap-

porterer hændelser og tester systemer. Størstedelen af de indholdsmæssige krav til

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 33 af 45

dette stilles imidlertid allerede i dag i Danmark til nogle af de berørte virksomheder,

men får med forordningen et mere tydeligt og ensartet ophæng.

Tilsyn med tredjepartsleverandører, som er kritiske på europæisk niveau, vil poten-

tielt kunne lette både de finansielle virksomheder og deres fælles datacentraler for

en del af byrden ved at skulle redegøre for disse leverandørers risikostyring mv. Det

vil kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det bemærkes, at Danmark i mange år har haft en national ordning for tilsyn med

kritiske it-leverandører i den finansielle sektor, som i en national kontekst er sam-

menlignelig med den foreslåede tilgang under DORA. Den nationale ordning inde-

bærer en væsentlig administrativ lettelse både for små og mellemstore danske finan-

sielle virksomheder og for Finanstilsynet, idet ordningen sparer begge parter for et

betydeligt ressourceforbrug, der ellers er forbundet med et detaljeret tilsyn med de

mindre finansielle virksomheders styring af deres større leverandører.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med

svarfrist den 8. oktober 2020. Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark

(FIDA) og Forsikring & Pension (F&P). Der henvises i den forbindelse til grund-

og nærhedsnotat om forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte kompromisforslaget eller en løsning tæt

på dette forslag. Der er fortsat drøftelser på teknisk niveau. Landene støtter generelt

et fælles europæisk tilsyn med kritiske it-leverandører, idet der fortsat er drøftelser

om de præcise beføjelserne, struktur og kriterier m.v.

Flere lande har ytret ønske om inklusion af betalingsinfrastrukturer i forslagets an-

vendelsesområde, herunder på baggrund af forslag fra Danmark, hvilket dog ikke

er imødekommet i kompromisforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

It-risici får en stadigt større betydning for driften i finansielle virksomheder, og re-

geringen finder det derfor væsentligt, at lovgivningen følger med udviklingen i it-

anvendelsen i sektoren, og at overlap i gældende regler på tværs af den finansielle

sektor minimeres. Et andet vigtigt element er at sikre ensartede regler og samarbejde

på tværs af alle EU-landene, da it-risici er grænseoverskridende, herunder vedrø-

rende tredjelande. Regeringen støtter overordnet forslagets formål om at sikre en

mere effektiv og sikker digital finansiel sektor via en række harmoniserede krav og

regler. Samlet set vurderes forslaget at styrke cyberrobustheden i Danmark.

Regeringen kan generelt støtte kompromisforslaget eller en løsning tæt på dette for-

slag, da det vil bidrage til at sikre en mere effektiv og sikker finansiel sektor.

Regeringen støtter, at der kommer mere ensartede og tydeligere regler om ledelse

og risikostyring på it-området. Det anses for imødekommet i kompromisforslaget.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 34 af 45

Regeringen lægger vægt på og har arbejdet for, at betalingsinfrastrukturer omfattes

af forordningens anvendelsesområde. Clearing og afvikling af betalinger er blevet

en væsentlig samfundsmæssig funktion i takt med, at næsten alle almindelige danske

betalinger sker digitalt. Et cyberangreb mod betalingsinfrastrukturen kan dermed

have væsentlige systemiske konsekvenser, hvorfor regeringen finder, at der er be-

hov for også at underlægge disse infrastrukturer krav ift. operationelle risici. Beta-

lingsinfrastrukturer er imidlertid ikke omfattet af kompromisforslaget.

Regeringen arbejder for, at forslaget indeholder klare og fremtidssikrede regler om

styring af tredjepartsrisici i sammenligning med nuværende danske regler om out-

sourcing. Det anses for imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen støtter et fælles europæisk tilsyn med (overvågning af) kritiske it-leve-

randører, og lægger vægt på, at de nationale tilsynsmyndigheders erfaringer og viden

om nationale forhold og markeder inddrages. Det er vigtigt med et stærkt og om-

kostningseffektivt tilsyn med infrastruktur, der drives af disse leverandører. Et fæl-

leseuropæisk tilsyn ventes bedre at kunne modvirke, at leverandørerne kan omgå

tilsyn ved at placere sig i EU-lande med mindre restriktive tilgange. Der skal etab-

leres et stærkt og effektivt tilsyn, hvor der er et klart rationale herfor, og alene tilde-

les direkte tilsynskompetencer på de områder, hvor der er tale om væsentlig græn-

seoverskridende aktiviteter, og hvor området ikke vurderes at kunne håndteres lige

så godt eller bedre på nationalt plan. Et fælles europæisk tilsyn må ikke rykke ved

ansvarsfordelingen. Det skal fortsat være de finansielle virksomheder, der er for-

pligtet til at styre risiciene ved outsourcing til tredjepartsudbydere. Disse prioriteter

anses for imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen er åben for et krav om, at kritiske it-leverandører skal etablere sig inden

for EU (lokaliseringskrav). Dette tilgodeses i kompromisforslaget, som indebærer

et krav om etablering af i form af et datterselskab eller filial i EU.

Regeringen finder, at der bør tages hensyn til proportionalitet i forslaget. Regerin-

gen støtter, at ikke kun mikrovirksomheder skal kunne opnå undtagelser fra visse

krav til risikostyring, ledelse mv., men at der bør kigges bredere, således at andre

mindre virksomheder også kan undtages fra visse krav med en begrænset merværdi.

Det anses for imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen arbejder endvidere for, at centrale emner håndteres af lovgiverne i for-

ordningen og ikke uddelegeres til Kommissionen i delegerede retsakter, samt at

eventuelle bemyndigelser til delegerede retsakter er tilstrækkeligt afgrænsede og ind-

rammede. Det er i tilstrækkelig grad imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen arbejder endelig for, at sektoren har tilstrækkelig tid til omstilling til det

nye regelsæt. Det er i tilstrækkelig grad imødekommet i forslaget. Anvendelsesda-

toen for DORA er udskudt fra 12 måneder fra forordningens ikrafttrædelsesdato i

Kommissionens forslag til 24 måneder efter denne dato i kompromisforslaget.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 35 af 45

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke om digitalisering finansiering, herunder DORA, har tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 6. okto-

ber 2020, hvor udvalget modtog et samlenotat herom. Der henvises desuden til

grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt 5. januar 2021.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 36 af 45

Bilag 1: DORA

–

oversigt over Kommissionens forslag og kompromisforslaget

Tabel 1

DORA

–

oversigt over Kommissionens forslag og kompromisforslaget

Element

1) Finansielle

virksomheder

omfattet

(anvendelses-

område)

Kommissionens forslag

Hele den finansielle sektor, med enkelte undtagelser.

Betalingsinfrastrukturer er ikke omfattet

Små finansielle virksomheder (mikrovirksomheder) er

undtaget fra nogle krav vedr. ledelse, risikostyring mv.

Ikrafttrædelse: 12 måneder fra forordningens ikrafttræ-

delsesdato

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag fastholdes i

høj grad, herunder at

betalingsinfrastrukturer ikke er

omfattet

Små og mindre finansielle

virksomheder er undtaget fra nogle

krav vedr. ledelse, risikostyring mv.

Ikrafttrædelse: 24 måneder fra forord-

ningens ikrafttrædelsesdato

Kommissionens forslag fastholdes i

høj grad, dog en mere proportional

tilgang, hvor krav vedr. ledelse,

risikostyring mv. kan tage hensyn til

virksomhedernes størrelse og

risikoprofil. Rapporteringskrav udvides

til også at gælde væsentlige trusler

2) Krav til

finansielle

virksomheders

ledelse,

risikostyring,

rapportering og

cybersikkerhed

Krav indebærer bl.a. retningslinjer for håndtering og

offentliggørelse af trusler, dialog med og rapportering

til tilsynsmyndigheder vedr. risikostyring, herunder om

brug af tredjeparts it-leverandører, og løbende

risikovurdering

3) Krav til

kontrakter

mellem

finansielle

virksomheder

og it-

leverandører

4) Fælles tilsyn

(overvågning)

med kritiske

tredjeparts it-

leverandører

Kompetente myndigheder kan pålægge finansielle

virksomheder at gennemføre tests af it-sikkerheden

(”Threat Led Penetration Tests” –

TLPT)

Governancekrav, generelle minimumskrav til elementer Generel fastholdelse af

i kontrakter med væsentlige it-leverandører, specifikke Kommissionens forslag, dog kon-

krav afhængig af den ydelse, kontrakten angår

sekvensrettet således, at kontrakter

med tredjeparter også understøtter

Kravene omfatter bl.a.:

andre krav

Oplysning om alle funktioner og services,

som tredjeparts it-leverandør skal levere,

herunder om outsourcing

Oplysning om hvor databehandling finder

sted

Oplysning om substantielle ændringer hos

leverandøren, som kan have konsekvenser

for de tilkøbte services

Krav om sikkerhedsforanstaltninger hos

leverandøren

Krav om beredskabsplaner hos

leverandøren

Krav om at leverandøren samarbejder med

de kompetente myndigheder

Krav om den finansielle virksomheds ret til

at overvåge leverandørens opgaveløsning

Krav til leverandørens samarbejde om

kundens evt. ophør af leverandørforholdet

Etablering af et fælles europæisk tilsyn med

Etablering af et fælles europæisk tilsyn

(overvågning af) tredjeparts it-leverandører

fastholdes, men med visse ændringer

ift. Kommissionens forslag

Tilsyn etableres i regi af de europæiske

tilsynsmyndigheder (ESA’erne

–

ESMA, EBA og

Den hovedansvarlige

EIOPA)

og indebærer, at ESA’erne nedsætter et

tilsynsmyndighed vil være EBA for alle

tilsynsforum / overvågningsforum, som et underudvalg kritiske leverandører (og dermed ikke

bestående af ESA’ernes formænd og nationale

også ESMA og EIOPA)

kompetente myndigheder

EBA kan også bede kritiske

Dette forum skal, med udgangspunkt i forordningens

leverandører om oplysninger om deres

rammer (systemisk betydning, afhængighed,

underleverandører

alternativer, tilstedeværelse i EU-landene mv.), udpege

kritiske it-leverandører og for hver leverandør en

Fsva. lokaliseringskrav kan et forbud

hovedansvarlig tilsynsmyndighed, som skal være

mod services i EU fraviges, hvis

enten EBA, ESMA eller EIOPA, afhængigt af specifikke leverandøren har etableret et

forhold hos leverandøren

datterselskab eller en filial i EU.

Der oprettes tilsynskollegier til at koordinere det

daglige tilsyn, som den hovedansvarlige

tilsynsmyndighed sammensætter med nationale

tilsynsmyndigheder fra relevante EU-lande

Lokaliseringskrav, dvs. at en kritisk tredjeparts it-

leverandør skal være etableret inden for EU for at

udbyde sine services i EU

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 37 af 45

Tabel 1

DORA

–

oversigt over Kommissionens forslag og kompromisforslaget

Det fælleseuropæiske tilsyn skal i sit tilsyn med kritiske

tredjeparts it-leverandører bl.a.:

Føre tilsyn med leverandørens risikostyring,

ledelse, sikkerhedsforanstaltninger

Vil have ret til alle relevante data, udføre

inspektioner, herunder også på stedet (on-

site), udstedelse af bødeforlæg mv. (kan

ikke give påbud eller forbud)

Kunne give anbefalinger til kritiske

leverandører. Såfremt leverandørerne ikke

efterkommer anbefalinger fra det fælles

tilsyn, kan de nationale kompetente

tilsynsmyndigheder fx give påbud til de

finansielle virksomheder om at afbryde

samarbejdet med leverandøren.

5) Rammer for

Der etableres en fælles rapporteringsfunktion, hvortil

tilsyn,

større it-hændelser kan rapporteres for dermed bl.a. at

håndhævelse

sikre et tæt samarbejde mellem det fælles tilsyn og

og samarbejde

nationale tilsynsmyndigheder

Generel fastholdelse af

Kommissionens forslag, dog

præcisering af krav om rettidigt

samarbejde og videndeling mellem

myndigheder

Kilde: Kommissionens forslag, formandskabets komprosmisforslag og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 38 af 45

Bilag 2: Det fælles europæiske tilsyn med kritiske tredjeparts it-leverandører

Tabel 2

Det fælles europæiske tilsyn med kritiske tredjeparts it-leverandører

Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder

(”Joint Committee of European Supervisory

Authorities”)

bestående af ESA’erne

(EBA, ESMA og EIOPA)

Underudvalg: Tilsynsforum / overvågningsforum

(”Oversight Forum”): ESA’ernes formænd

(EBA, ESMA og

EIOPA) og nationale kompetente myndigheder fra alle EU-lande

Hovedansvarlig tilsynsmyndighed

(”Lead Overseer”):

EBA

Udpeger og fører tilsyn med kritiske tredjeparts it-leverandører til finansielle virksomheder

Kritisk it- leverandør 1

Kritisk it- leverandør 2

Kritisk it- leverandør 3

Kritisk it- leverandør 4

Daglige tilsyn:

Det fælles

tilsyn og nationale

tilsynsmyndigheder

gennemfører tilsyn med

deres respektive

kompetencer

Tilsynskollegie 1:

ESA’er

og relevante nationale

tilsynsmyndigheder

Koordinerer og deler

information vedr. det

daglige tilsyn

Daglige tilsyn:

Det fælles

tilsyn og nationale

tilsynsmyndigheder

gennemfører tilsyn med

deres respektive

kompetencer

Tilsynskollegie 2:

ESA’er

og relevante nationale

tilsynsmyndigheder

Koordinerer og deler

information vedr. det

daglige tilsyn

Daglige tilsyn:

Det fælles

tilsyn og nationale

tilsynsmyndigheder

gennemfører tilsyn med

deres respektive

kompetencer

Tilsynskollegie 3:

ESA’er

og relevante nationale

tilsynsmyndigheder

Koordinerer og deler

information vedr. det

daglige tilsyn

Daglige tilsyn:

Det fælles

tilsyn og nationale

tilsynsmyndigheder

gennemfører tilsyn med

deres respektive

kompetencer

Tilsynskollegie 4:

ESA’er

og relevante nationale

tilsynsmyndigheder

Koordinerer og deler

information vedr. det

daglige tilsyn

Anm.: Der nedsættes tilsynskollegier svarende til antallet af udpegede kritiske it-leverandører.

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 39 af 45

Dagsordenspunkt 5:

Fremskridtsrapport om styrkelse af

bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 18. juni 2021 ventes forelagt en halvårlig fremskridtsrapport fra formandskabet om

styrkelse af bankunionen (det styrkede banksamarbejde). Fremskridtsrapporten til ECOFIN

redegør for status for arbejdet med at styrke bankunionen. Fra dansk side forventer man at kunne

tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Aktuelt pågår et arbejde blandt EU-landene med at styrke bankunionen, dels på teknisk niveau

og dels i den udvidede eurogruppe (uformelle møder for finansministrene fra alle EU-lande). EU-

landene drøfter bl.a. mulighederne for etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikrings-

ordning (EDIS) for landene i bankunionen, styrkelse af EU-rammerne for håndtering af nødli-

dende kreditinstitutter samt tiltag til at styrke kreditinstitutters robusthed og mindske risikoen for

finansielle kriser i EU-landene.

En højniveauarbejdsgruppe ventes at rapportere om drøftelserne i 1. halvår 2021 til udvidet euro-

gruppe forud for ECOFIN 18. juni 2021. Udvidet eurogruppe ventes at drøfte en arbejdsplan,

som fastlægger områder og overordnet retning for det videre arbejde med styrkelse af bankunionen,

men som ikke indebærer beslutninger om konkrete tiltag. Drøftelserne om styrkelse af bankunio-

nen ventes at fortsætte i 2. halvår 2021.

Evt. konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen i opfølgning på drøftelserne vil skulle fremsættes

og drøftes i de sædvanlige EU-lovgivningsprocesser, og vil i den forbindelse skulle behandles i

ECOFIN på et senere tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til tidligere samlenotater om styrkelse af bankunionen oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 1. december 2020.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism”

–

SSM) i

regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed

(”Single Resolution Mechanism/Board”

–

SRM/SRB), herunder en sektorfinansie-

ret afviklingsfond (”Single Resolution Fund”

–

SRF). Bankunionen (ECB/SSM og

SRM/SRB) er i funktion. Eurolandene deltager automatisk i bankunionen og ikke-

eurolande kan vælge at deltage. Siden juli 2020 har ikke-eurolandene Bulgarien og

Kroatien deltaget i bankunionen.

Kommissionen foreslog i 2015 en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsord-

ning (”European Deposit Insurance Scheme” –

EDIS) i bankunionen. ECOFIN

vedtog i juni 2016, at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er sket

tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion i kreditinstitutterne, dvs. tiltag til at

forbedre institutternes robusthed og reducere risikoen for kriser (risikoreduktions-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 40 af 45

tiltag). EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktions-

tiltag o.l. er finansiel regulering, der vedrører det indre marked og som udgangs-

punkt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for lande i bankunionen.

På det udvidede eurotopmøde i december 2018 besluttede EU-landene at nedsætte

en højniveauarbejdsgruppe

(”High Level Working Group” –

HLWG), som skal

skabe fremskridt mod etableringen af EDIS sammen med andre tiltag til styrkelse

af bankunionen, herunder risikoreduktionstiltag. HLWG rapporterer løbende til

EU-landenes finansministre i udvidet eurogruppe.

Drøftelserne blandt EU-landene om at styrke bankunionen finder også sted i en

arbejdsgruppe i Rådet (”Ad

Hoc Working Party on the Strengthening of the Ban-

king Union”

– AHWP) samt i en arbejdsgruppe i Kommissionen (”Expert

Group

on Banking, Payments and Insurance”

–

EGBPI).

Rådets formandskab ventes i forbindelse med ECOFIN 18. juni 2021 at fremlægge

en fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

3. Formål og indhold

EU-landenes drøftelser som led i styrkelsen af bankunionen handler bl.a. om krise-

håndtering af nødlidende kreditinstitutter i EU-landene, fælles indskyderforsik-

ringsordning (EDIS) for landene i bankunionen, tiltag til at styrke bankers grænse-

overskridende aktiviteter (”Cross Border Integration”) og EU-regulering

af institut-

ters beholdninger af statsobligationer (”Regulatory

Treatment of Sovereign Expo-

sures” –

RTSE).

Udvidet eurogruppe ifm. ECOFIN 18. juni 2021 ventes at drøfte en arbejdsplan,

som fastlægger områder og overordnet retning for det videre arbejde med styrkelse

af bankunionen. Drøftelserne om bankunionen ventes at fortsætte i 2. halvår 2021.

Krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter

EU-landene drøfter, hvordan de fælles europæiske rammer for at håndtere nødli-

dende kreditinstitutter kan styrkes.

Disse rammer består i EU’s krisehåndteringsdi-

rektiv (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) for alle EU-lande og

forordningen om afviklingsmekanismen for bankunionens deltagerlande (SRM-for-

ordningen, ”Regulation on Single Resolution Mechanism”). Rammerne for krise-

håndtering og eventuelle ændringer heri omfatter i udgangspunktet alle EU-lande.

Drøftelserne omfatter en række sammenhængende emner, herunder:



Styrkelse af de fælles EU-rammer for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD/SRM-forordningen):

Det afgørende kriterie for,

om krisehåndtering af nødlidende institutter sker inden for rammerne af de

Det nuværende arbejde med bankunionen foregår på basis af en køreplan besluttet i ECOFIN i juni 2016:

Council Conclusions on a roadmap to complete the Banking Union - Consilium (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 41 af 45



fælles europæiske regler i BRRD/SRM-forordningen er, om afviklingsmyn-

digheden (SRB i bankunionen og nationale myndigheder i lande uden for

bankunionen) vurderer, at det er i

offentlighedens interesse

at afvikle et institut

(”Public Interest Assessment” –

PIA).

BRRD/SRM-forordningen indebærer bl.a., at aktionærer og kreditorer i nød-

lidende institutter bærer tab (bail-in). En sektorfinansieret afviklingsfond kan

anvendes til at dække tab og rekapitalisere instituttet, når der er gennemført

bail-in svarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver. Alternativt, såfremt

instituttet ikke håndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen,

håndteres instituttet iht. nationale regler og procedurer for insolvens o.l. i det

land, hvor instituttet er hjemmehørende.

Drøftelserne handler om, hvorvidt (fortolkningen af) kriteriet (offentlighe-

dens interesse) for at krisehåndtere nødlidende institutter inden for rammerne

af BRRD/SRM-forordningen skal ændres og evt. udvides, så flere nødlidende

institutter kan forventes håndteret inden for disse fælleseuropæiske rammer,

frem for nationale (insolvens)rammer.

Krisehåndtering af mindre og mellemstore kreditinstitutter,

som ikke

håndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen:

Drøftelserne handler om, hvorvidt der skal indføres et nyt fælleseuropæisk

regime for krisehåndtering af mindre og mellemstore kreditinstitutter, som

ikke krisehåndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen, og

hvordan regimet i givet fald skal udformes, herunder ift. regler for at aktio-

nærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab (bail-in). Overordnet

skal det nye regime sikre, at nødlidende institutter likvideres og ophører (exit)

på ordentlig vis.

De videre drøftelser vil kunne omfatte en mulig yderligere harmonisering af

EU-landenes nationale regler for insolvensbehandling af nødlidende institut-

ter, herunder vedr. kreditorhierarki, dvs. rækkefølgen i hvilken kreditorer i

nødlidende institutter bærer tab.

Drøftelserne vedrører også rammerne for brug af indskydergarantifonde

(”Deposit Guarantee Schemes” –

DGS) til krisehåndtering, dvs. i hvilke situ-

ationer, der nærmere kan gøres brug af indskydergarantifonde til at under-

støtte krisehåndtering af et institut i problemer. Indskydergarantifonde kan

bruges til at udbetale penge til indskydere som led i indskydergarantien (ud-

betalingssituationer), men kan

–

på visse betingelser

–

også bruges til at for-

hindre, at der opstår behov herfor (forebyggende/alternative tiltag), hvis den

forebyggende/alternative anvendelse er billigere for indskydergarantifonden.

Rammerne for brug af offentlige midler til krisehåndtering.

EU’s stats-

støtteregler indeholder krav om byrdefordeling, dvs. at aktionærer og kredi-



Krisehåndtering iht. BRRD/SRM-forordningen er i offentlighedens interesse, hvis det er nødvendigt for at

opnå afviklingsmålene fastlagt i BRRD/SRM-forordningen, som er at

sikre videreførelsen af kritiske funk-

tioner,

undgå betydelige negative virkninger for finansiel stabilitet,

beskytte offentlige midler ved at mini-

mere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige,

beskytte indskydere omfattet af ind-

skydergaranti,

beskytte kundernes midler og aktiver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 42 af 45



torer bærer tab, før der kan gives statsstøtte ifm. krisehåndtering af kreditin-

stitutter, men indeholder ikke som BRRD/SRM-forordningen et konkret

krav om bail-in på mindst 8 pct. af et nødlidende instituts passiver, førend

afviklingsfonden kan anvendes til at dække tab eller rekapitalisere instituttet.

Det drøftes bl.a., om Kommissionens meddelelse fra 2013 om EU-rammerne

for statsstøtte til

kreditinstitutter (”Banking

Communication”) skal ændres og

i højere grad svare til reglerne i BRRD/SRM-forordningen, så reglerne for at

aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab, skal være mere

ensartede, uanset om institutterne krisehåndteres inden for BRRD/SRM-for-

ordningen eller inden for nationale insolvensrammer og statsstøttereglerne.

Kommissionen ventes ultimo 2021 at fremlægge forslag til revision af rammerne

for krisehåndtering (revision af BRRD/SRM-forordningen og direktiv om natio-

nale indskydergarantier (DGSD)). I sammenhæng med dette arbejde ventes Kom-

missionen at gennemføre en revision af rammerne for statsstøtte til kreditinstitutter

(revision af bankmeddelelsen).

Fælles indskyderforsikring, EDIS

EU-landene drøfter, om der skal være en fælles indskyderforsikringsordning i bank-

unionen, og om der fortsat skal være nationale indskydergarantiordninger, samt

hvordan sammenhængene mellem disse ordninger i givet fald skal være.

Man drøfter bl.a., hvordan indledende faser af EDIS kan se ud, og hvordan en

endelig løsning for EDIS kan udformes og indfases, samt hvordan EDIS kan etab-

leres i sammenhæng med risikoreduktionstiltag. Derudover drøftes, hvilke finan-

sielle institutter EDIS nærmere skal omfatte, i hvilke situationer EDIS vil kunne

anvendes samt sammenhæng mellem EDIS og de øvrige krisehåndteringsrammer.

Fælles for alle de drøftede modeller for en indledende fase af EDIS er, at der alene

ydes likviditetsstøtte og ikke tabsdeling, dvs. at et deltagende lands nationale ind-

skydergarantifond kan opnå lån fra de øvrige landes fonde, hvor lånene skal tilba-

gebetales. Et spørgsmål er, om man efter en mulig første fase med likviditetsdæk-

ning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltagerlandenes institutter, hvor der

etableres en egentlig fælles indskyderforsikring, som både kan dække likviditet og

tab. Både likviditets- og tabsdækning er en del af Kommissionens 2015-forslag.

Tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktiviteter

EU-landene drøfter tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktivi-

teter på tværs af det indre marked.

Drøftelserne handler bl.a. om, hvorvidt balancen mellem kompetencer til tilsyns-

og afviklingsmyndigheder i EU-landene skal ændres i retning af flere kompetencer

til hjemlande (”home”

–

det land hvor et institut er hjemmehørende) og færre kom-

petencer til værtslande (”host”

–

det land hvor et institut har et datterselskab). Det

kaldes home-host-balancen. Det kan fx vedrøre kompetencer vedr. tilsyn og regu-

lering af kreditinstitutters kapital og likviditet samt afvikling, herunder krav til ned-

skrivningsegnede passiver i kreditinstitutter (NEP).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 43 af 45

Det drøftes, om værtslandene så til gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer

(”safeguards”), som kan værne dem mod utilsigtede konsekvenser af en ændret

home-host-balance og sikre finansiel stabilitet i værtslandene.

Regulering af statseksponeringer (RTSE) og

etablering af et sikkert aktiv (”safe asset”)

Kreditinstitutters statseksponeringer (beholdninger af statsobligationer) opnår i dag

en særbehandling i reguleringen

(i EU’s kapitalkravsforordning),

hvor der som ho-

vedregel ikke er krav til institutterne om kapital til at modstå tab på statsekspone-

ringerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være.

EU-landene drøfter, om den nuværende regulering af institutternes statsekspone-

ringer skal ændres, fx i retning af kapitalkrav afhængig af statseksponeringernes

størrelse (’koncentrationsrisiko’) og evt. ift. risikoen ved enkelte

statseksponeringer

(’kreditrisiko’).

En reform af reguleringen af statseksponeringer (RTSE-reform) vil

i udgangspunktet gælde for alle EU-lande.

I sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv (”safe

asset”), dvs. et finansielt

aktiv med lav risiko, som institutterne kan investere i som

et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. Drøftelserne er endnu på

et tidligt stadie.

Reform af eurolandenes lånefacilitet og fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden

Der arbejdes derudover på nationalt at ratificere en aftalt reform af eurolandenes

lånefacilitet,

ESM (”European Stability Mechanism”), og en aftalt tidlig indførelse

af en fælles offentlig bagstopper (fra 1. januar 2022 i stedet for 1. januar 2024), der

i sidste ende kan yde lån til bankunionens sektorfinansierede afviklingsfond, SRF,

efter at et nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer har båret tab (bail-in)

og midlerne i SRF er opbrugt. Lån skal altid tilbagebetales, således at bagstopperen

er finanspolitisk neutral på mellemlang sigt.

Reformen af ESM og en tidlig indførelse af bagstopperen for SRF blev besluttet i

udvidet eurogruppe ifm. ECOFIN 1. december 2020. Den tidlige indførelse af bag-

stopperen blev muliggjort af, at der vurderedes at være sket tilstrækkeligt fremskridt

med at styrke EU-landenes institutters robusthed (risikoreduktion).

Ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, vil kunne deltage i bagstop-

peren på ligeværdige vilkår med eurolande via bilaterale kreditlinjer, som også er

lån, der altid skal tilbagebetales af afviklingsfonden (SRF).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

Kun eurolande er omfattet af og ratificerer ændringen af ESM-traktaten. Den tidligere indførelse af bagstop-

peren sker med en ændring af en mellemstatslig aftale om SRF (”Intergovernmental Agreement on SRF), som

alle EU-lande (undtagen Sverige) har underskrevet. Danmark ratificerer først ændringen af IGA, hvis Danmark

måtte vælge at deltage i bankunionen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 44 af 45

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv

konsekvenser for

gældende dansk ret. Tiltag vedr. finansiel regulering for alle EU-lande, som drøftes

i sammenhæng med styrkelsen af bankunionen, kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Det vil afhænge af udformningen af de enkelte tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv samfunds-

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have så-

danne konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning og støtte et videre

arbejde med muligheder for at styrke bankunionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen.

Der arbejdes overordnet for at styrke bankunionen, det indre marked og EU-lan-

denes kreditinstitutters robusthed gennem passende og målrettede tiltag i den fi-

nansielle regulering omfattende alle EU-lande.

Det skal sikres, at ikke-eurolande kan vælge at deltage i bankunionen på ligeværdige

vilkår med eurolande, hvilket foreløbig generelt vurderes at været sikret.

De gældende rammer for krisehåndtering og indskudsgarantiordninger fungerer ge-

nerelt godt i Danmark. Regeringen er åben overfor målrettede justeringer af EU-

reglerne for at sikre øget ensartethed og effektivitet. Der skal dog fortsat sikres en

passende fleksibilitet, så det er muligt at bevare den danske tilgang til krisehåndte-

ring, hvor nødlidende institutter som udgangspunkt afvikles kontrolleret, og bank-

kunder dermed vil have uhindret adgang til deres konti og bankforretninger, samti-

dig med, at der undgås brug af skatteydernes penge ifm. bankkriser.

Det støttes, at statsstøttereglerne for finansielle institutter bringes i overensstem-

melse med BRRD, herunder i relation til tabsabsorbering, så det i endnu højere grad

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 353: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 45 af 45

end i dag sikres, at det er institutternes aktionærer og kreditorer, som betaler reg-

ningen for bankkriser

–

ikke skatteyderne.

En reform af reguleringen af statsobligationer mv. (RTSE-reform) støttes, således

at kapitalkrav afspejler risikoen for tab på disse obligationer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tidligere fremskridtrapporter om styrkelse af bankunionen har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg, senest ifm. ECOFIN 1. december 2020.