ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Henvendelse af 2/6-21 fra Akademikerne om forslag til tiltag for bedre balance mellem land og by

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 342
Offentligt

Forslag til tiltag for bedre balance mellem by og land

Regeringen foreslår med sit udspil

”Tættere på”, at uddannelser og

studiepladser flyttes ud i landet for

at skabe bedre balance mellem by

og land. Akademikerne anerkend-

er problemstillingen og behovet

for vækst i alle regioner, men vi er

uenige i, at løsningen skal findes

ved at gøre uddannelsespolitik til

regionalpolitik.

En hård udflytning kan få fatale konsekvenser

for kvaliteten af uddannelserne og de bagved-

liggende forskningsmiljøer med risiko for, at

de studerende får en dårligere uddannelse og

svagere arbejdsmarkedsparathed, der vil gøre

det svært for dimittenderne at finde fodfæste på

arbejdsmarkedet. Den geografiske dimensioner-

ing vil samtidig skabe øget præstationspres

blandt de unge, når de skal konkurrere om færre

studieplader i de attraktive uddannelsesbyer.

I stedet foreslår Akademikerne en række

erhvervs- og beskæftigelsespolitiske samt

uddannelsespolitiske tiltag, der kan understøtte

et velfungerende arbejdsmarked med godt

kompetence-flow til hele landet, sikre gode

rammer for den grønne omstilling, fastholde

udviklingen af en digital transformation samt

give et godt grundlag for at starte egen virksom-

hed og dermed skabe nye arbejdspladser i hele

Danmark.

at de rekrutterer fra de uddannelser, de kender i

forvejen – også selv om deres kompetencebehov

kan løftes af andre nærbeslægtede uddannelser.

Udflytningen af NaturErhvervstyrelsen til

Augustenborg på Als var et konkret eksempel

på en virksomhed, der akut stod med mange

ubesatte stillinger, og hvor den smalle rekrutte-

ringstilgang gav et unødvendigt benspænd.

En substitutionstilgang kan hjælpe virksomhed-

erne til dels at afdække, hvad det reelle kom-

petencebehov er og dels vise virksomheden,

hvilke forskellige uddannelser der kan løfte det

konkrete kompetencebehov, herunder om der

er lokale, regionale uddannelser, der kan matche

virksomhedens kompetencebehov.

Forpligtende samarbejder om

studiejobs

Adgangen til relevant studiejob er afgørende for

en hurtig overgang til første job som nyuddan-

net, og mange studiejobs starter for universitets-

studerende med et projektorienteret forløb. En

god universitetsuddannelse afhænger således

også af adgangen til relevante studiejobs og

til virksomheder, der er indstillet på stille sig til

rådighed for studerendes projektorienterede

forløb.

Ved vurdering af hvorvidt der er lokal efterspørg-

sel efter en given uddannelse, bør der samtidig

være krav om, at virksomhederne påtager sig et

ansvar ved at tilbyde studiejobs og være værts-

virksomheder for studerende på projektoriente-

rede forløb. Ved allerede eksisterende regionale

uddannelsesudbud kan der indgås strategisk

partnerskab mellem universitet og det regionale

erhvervsliv om flere relevante studiejobs til

studerende.

Substitution af virksomheders

kompetencebehov

Virksomheders adgang til kompetencer bør ikke

være afhængig af, at der er et lokalt uddannel-

sesudbud, der matcher en-til-en. Erfaringer fra

Akademikerkampagnen

viser, at virksomheder

ofte rekrutterer meget smalt og konservativt, dvs.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Henvendelse af 2/6-21 fra Akademikerne om forslag til tiltag for bedre balance mellem land og by

Ubalance på arbejdsmarkedet skal

løses på arbejdsmarkedet

Attraktiviteten for både arbejdsgiver og arbejds-

tager i at mødes på tværs af geografiske - og

måske også faglige afstande - skal styrkes.

Adgang til den nødvendige viden er forudsæt-

ning for fastholdelse af markedsandele, for

kapacitetsudbygning af grønne og innova-

tive løsninger samt skabelse af en holdbar og

bæredygtig vækst.

I anbefalingerne fra de syv regionale vækstteams

efterlyser flere regioner (Bornholm, Fyn og Nord-

jylland) at styrke indsatsen for, at personer med

en videregående uddannelse ansættes i SMV’er,

der skal sikre virksomhedernes produktivitet,

innovationskapacitet og yde dem bistand til grøn

omstilling, digitalisering og eksport.

Der bør derfor iværksættes flere incitamenter,

individuelle såvel som strukturelle, der kan øge

attraktiviteten ved øget mobilitet. Det kan ske

gennem en ret til omstillingspilot for SMV’er,

skatterabatter fx på forskning og udvikling (F&U)

– også ved ansættelser, attraktive ansættelses-

vilkår i yder- og landområder samt investering i

central velfærd som biblioteker, skoler og kultur.

land, og Nordjylland) anbefaler derfor også bedre

rammevilkår for iværksættere og en målrettet

satsning på at få universitetsuddannede til at

etablere virksomhed, da disse virksomheder har

en positiv indflydelse på den regionale erhvervs-

og beskæftigelsesudvikling.

Det kræver fælles fokus og finansiering, hvilket

i region Nordjylland er sikret i programmet

”Innovativ

vækst”.

Dette program kan med fordel

udbredes til resten af landet.

Investeringer i nye virksomheder

bidrager til grøn omstilling

Det er en stor udfordring at sikre, at alle virksom-

heder bliver en del af den grønne og digitale

omstilling. Særligt for mindre virksomheder som

ikke har den fornødne viden og kapacitet. Som et

led i at skabe grøn omstilling har Akademikerne

tidligere foreslået investeringer i test- og demon-

strationsfaciliteter. Det er nu også med i anbe-

falingerne de regionale vækstteams (testcentre

for grøn energi på Bornholm, droneteknologi på

Fyn, vandteknologi i Midtjylland, fangst af CO2

i Nordjylland og biosoloutions samt velfærdste-

knologi på Sjælland og øerne) som afgørende

for at understøtte danske styrkepositioner og

regional erhvervsudvikling.

Løsningerne kan være en grøn omstillings-

pilot, dvs. løntilskud i en afgrænset periode til

at ansætte en ny medarbejder med grønne

kompetencer (ofte kombineret med andre, især

digitale kompetencer). Dette greb vil kunne

bidrage både til lokal erhvervsudvikling og til

at få sat gang i en bæredygtig produktion og

udvikling.

Nye virksomheder i hele landet

skaber flere lokale jobs

Nye vidensvirksomheder har højere omsætning

og produktivitet, skaber vækst og beskæftigelse,

og udgør derfor et vigtigt bidrag til lokal erh-

vervsudvikling. I Nordjylland er der gode erfa-

ringer med samarbejde mellem universitet og

erhvervshus om at få flere nyuddannede kan-

didater til at bosætte sig og skabe virksomhed i

lokalområdet. Iværksættere er et vigtigt led i den

samlede innovationskraft. De regionale vækst-

teams (region Hovedstaden, Sjælland, Midtjyl-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Henvendelse af 2/6-21 fra Akademikerne om forslag til tiltag for bedre balance mellem land og by

Digitale rammebetingelser skal

understøtte mobiliteten

Potentialet i den fleksibilitet som digitalisering-

en har haft på arbejdslivet det seneste år, har

givet helt nye muligheder for at bo og arbejde

uden for storbyerne. Ifølge tal fra Danmarks

Statistik var der sidste år en større andel af borge-

re, der flyttede ud af København end borgere, der

flyttede ind. Så bevægelsen er i gang.

Øget omfang af hjemmearbejde kan samti-

dig give store velfærdsgevinster, da det øger

fleksibiliteten i valg af bopæl og arbejdssted og

mindsker pendlingsomkostningerne. Derfor bør

der fortsat investeres i vedligehold og udvikling

af en god digital infrastruktur i hele landet, så

det bliver mere attraktivt for flere at bosætte sig

længere væk fra de byer, hvor de arbejder.

Klare og smidige uddannelsesveje

Det skal være muligt at uddanne sig lokalt på et

eksisterende udbuds-sted for professionsbache-

loruddannelser og erhvervsakademiuddannelser

for derefter at bygge ovenpå med en relevant

kandidatuddannelse på et universitet eller re-

gionalt universitært udbudssted.

En klar og tydelig uddannelsesvej vil kunne moti-

vere flere, allerede lokalt bosiddende unge, til at

uddanne sig lokalt, når de ved, at de dermed ikke

har afskåret sig fra at videreuddanne sig på et

senere tidspunkt.

grøn og digital omstilling

Efteruddannelse til alle er vejen til

Digitale uddannelsesudbud skal

målrettes voksne studerende

For at kunne opretholde danske styrkepositioner

inden for grøn energi og digitalisering kræver

det en øget efteruddannelses- og opkvalificer-

ingsindsats. Adgang til kvalificeret arbejdskraft

er afgørende for virksomhedernes og Danmarks

konkurrencekraft.

Allerede i dag oplever virksomheder, at de ikke

kan få den arbejdskraft, de søger. Et konkret

eksempel herpå er mangel på tyske sprogkom-

petencer, som region Sjælland peger på, bliver

et problem både under og efter etableringen af

Femern Bælt-forbindelsen, hvis vi ikke sætter ind

nu med en efteruddannelsesindsats.

De syv regionale vækstteams peger alle på, at det

er afgørende med en øget efteruddannelsesind-

sats, der kan sikre, at virksomheder i hele landet

kan tilgå den, efterspurgte kvalificerede arbejds-

kraft og indfri deres vækstpotentiale.

Erfaringerne fra coronakrisens nedlukning af

campus viser med al tydelighed, at online

undervisning har store negative konsekvenser

for studerendes sociale og faglige trivsel. I det

omfang, der er et specifikt lokalt behov for en

given uddannelse fra et lokalt erhvervsliv, bør

det overvejes, om uddannelsesudbuddet i stedet

for at være rettet mod unge, rettes mod voksne

(minimum 25 år).

Voksne er et andet sted i livet med job og familie,

hvor campus med det sociale og faglige fælles-

skab ikke på samme vis fylder. For den gruppe

kan det give god mening at tage uddannelsen

helt eller delvist online. Dette vil gøre det muligt

at udbyde uddannelse uden at skulle opbygge et

fagligt miljø.