Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 339
Offentligt
2406411_0001.png
Notat vedr. erfaringer med indførelse af krav om Coronapas ved
indendørs idræt
–
herunder fitnesscentre
28.05.21
Side 1 af 6
Erfaringer med Coronapas i fitnessbranchen
Notat
Dansk Fitness & Helse
Organisation (DFHO)
Børsen DK-1217 København K
www.dfho.dk
Morten Brustad
Branchedirektør
[email protected]
Tlf: 20 88 32 47
Den 22. marts 2021 indgik Regeringen en bred politisk aftale om en genåbningsplan for
Danmark, hvor en række af de indendørs træningsfaciliteter
–
herunder fitnesscentrene
–
kunne genåbne den 6. maj under specifikke restriktioner og med indførelse af krav om
Coro apas. De 7. aj
lev der ligeledes i dgået ”Aftale o ud ø t i ge af de
yderligere ge å i g pr. . aj
”, hvor der l.a. i dføres e differe tieri g elle
foreningsidræt og idræt dyrket i privat regi, ligesom det aftales, at der skal udarbejdes en
plan for udfasningen af Coronapasset. Det er positivt, at der allerede i juni vil blive fastsat en
plan for udfasningen af de midlertidige restriktioner
–
herunder Coronapasset.
I nærværende notat beskrives problemstillinger forbundet med indførelsen af og kontrollen
med Coronapas for branchen. DFHO har indhentet foreløbige erfaringer fra medlemmerne i
forhold til, hvilken økonomisk, administrativ og sundhedsmæssig betydning indførelsen af
Coronapas har haft. Erfaringerne beskrives i notatet, ligesom der fremsættes konkrete
anbefalinger til løsningsmodeller, som kan indgå i en kommende udfasningsplan.
.
Indhold
1.
Baggrund ......................................................................................................................... 2
2.
Konsekvenser af og erfaringer med indførelsen af Coronapas i fitnesscentrene .......... 2
2.1. De øvrige restriktioner begrænsede smitten effektivt
–
Coronapas er unødvendigt .... 2
2.2. Økonomiske og administrative konsekvenser ved indførelse af Coronapas .................. 3
2.3. Sundhedsmæssige konsekvenser
–
flere risikerer ikke at komme tilbage i de sunde
træningsvaner ............................................................................................................................. 3
3.
Forskelsbehandling af idrætsaktører i ansvar og kontrolkrav med Coronapas .............. 4
4.
Sammenfatning af erfaringer.......................................................................................... 5
5.
DFHOs anbefalinger ........................................................................................................ 5
5.1. I forhold til regelforenkling anbefales: ........................................................................... 6
5.2. I forhold til udfasning anbefales: .................................................................................... 6
5.3. I forhold til ansvaret for kontrol af Coronapas anbefales: ............................................. 6
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Henvendelse af 31/5-21 fra DFHO om erfaringer med indførelse af Coronapas og kontrol heraf i fitnessbranchen
Side 2 af 6
1.
Baggrund
Aftalen om udmøntningen af genåbningen pr. 21. maj (af 17. maj 2021) indebærer bl.a., at
der indføres en differentiering mellem privatidrætten (som bl.a. fitnesscentrene) og
foreningsidrætten i forhold til, hvilke retningslinjer og kontrolkrav, der gøres gældende for
idrætsaktørernes håndtering af Coronapas. Aftalen betyder således, at der stilles krav om fast
bemanding og kontrol af Coronapas i privatdrevne idrætsfaciliteter så som fitnesscentre,
mens foreningsaktører alene forpligtes til at gennemføre én daglig stikprøvekontrol.
Tilsvarende pålægges såvel kontrolansvaret som det strafferetlige ansvar for overholdelse af
kravet om gyldigt Coronapas erhvervsaktørerne og dermed idrætsaktørerne frem for
borgerne/brugerne.
Aftalen indebærer herudover, at der i juni 2021 på baggrund af erfaringer med anvendelse af
Coronapasset, skal udarbejdes en plan for udfasningen af Coronapasset begyndende primo
juni.
Der er således politisk e ighed o , at: ”Der iga gsættes e ge e ga g af de o råder,
hvor der i dag er krav om Coronapas med udgangspunkt i de tre følgende bærende hensyn;
1) hensynet til smitterisici, 2) de givne aktiviteters medvirken til hyppig testning samt 3)
praktiske og logistiske he sy ”.
DFHO har i den forbindelse indsamlet erfaringer fra medlemsfitnesscentrene ud fra de tre af
aftalen nævnte hensyn.
2.
Konsekvenser af og erfaringer med indførelsen af Coronapas i
fitnesscentrene
Erfaringerne med indførelsen af og kontrollen med et Coronapas for at bruge fitnesscentrene
har vist sig at have såvel omkostningsmæssige som administrative konsekvenser for
branchen. Samtidig peger de nuværende erfaringer på, at en langvarig fortsættelse af kravet
om Coronapas også kan få konsekvenser for danskernes tilbagevenden til motionsvanerne og
dermed for den generelle sundhed og trivsel.
2.1. De øvrige restriktioner begrænsede smitten effektivt
–
Coronapas er
unødvendigt
Den seneste danske undersøgelse af smittespredningen
–
Nordsjællands Hospital blandt
90.000 borgere
–
konkluderer, at smitten primært sker blandt venner, i familien og mellem
kollegaer, og derfor i meget ringe grad i fitnesscentre, på restauranter, under indkøb eller i
offentlig transport. Det bekræftes også af de undersøgelser, der er gennemført i
fitnessbranchen, hvor de tidligere restriktioner viste sig effektive til at forhindre
smitteudbrud i fitnesscentrene. Samtidig svarer brugerne, at de i høj grad oplevede, at de
gældende restriktioner blev overholdt i fitnesscentrene, og ca. 80% svarer, at de følte sig
trygge ved at træne i deres fitnesscenter under de gældende restriktioner i
genåbningsperioden i 2020.
Set i lyset af den lave faktiske smitterisiko og effektiviteten af de allerede gældende
restriktioner og afstandskrav kan et krav om Coronapas derfor virke som et uproportionelt
redskab i en genåbning af fitnesscentrene - især når man ser på de store økonomiske
konsekvenser, som er forbundet hermed, jf. afsnit 2.2.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Henvendelse af 31/5-21 fra DFHO om erfaringer med indførelse af Coronapas og kontrol heraf i fitnessbranchen
Side 3 af 6
Indførelsen af Coronapas indebærer dog også en risiko for, at det vil have en contra produktiv
effekt på smittespredningen. Med kravet om en bemandet og fast kontrol af Coronapas i
fitnesscentrene, har mange fitnesscentre været nødsaget til at reducere åbningstiderne. Det
etyder, at flere vil live ”tvu get” til at træ e på sa
e tidspunkter,
hvorfor Coronapasset
kan få den utilsigtede konsekvens reelt at øge risikoen for smittespredning i stedet for at
begrænse den.
2.2. Økonomiske og administrative konsekvenser ved indførelse af Coronapas
Fitnessbranchen har allerede mistet ca. 20% af sine medlemmer efter nedlukningen, og den
negative spiral risikerer at blive forstærket med et Coronapas. Siden genåbningen den 6. maj
2021 har fitnesscentrene oplevet en yderligere nedgang i antallet af medlemmer på mellem
5-10%, og flere påpeger, at det er blevet vanskeligere at tiltrække nye medlemmer.
Medlemstabet kan formentlig ikke tilskrives indførelsen af et Coronapas alene, men det
fortsatte tab peger dog på, at det er vanskeligt at fastholde og tiltrække medlemmer, hvis det
bliver for besværligt eller omstændigt at komme i træningscenteret. Hvis den negative spiral i
medlemstab fortsætter, vil det derfor utvivlsomt ramme branchen hårdt økonomisk.
Herudover viser de nuværende erfaringer, at der er store økonomiske såvel som
administrative byrder forbundet med indførelsen af Coronapas og i høj grad i forhold til
kontrolkravet af Coronapas. Idrætssektoren kan ikke sammenlignes med øvrige brancher som
restaurationsbranchen, de liberale erhverv mv., eftersom en stor del af branchen ikke har
samme bemanding som øvrige brancher. Der er derfor heller ingen tvivl om, at
fitnessbranchen er en af de brancher, hvor indførelsen af Coronapas vil have de største
økonomiske og administrative byrder.
Kravet om fast bemanding og fast vedvarende kontrol af Coronapas i privatdrevne
idrætsfaciliteter har medført øgede udgifter på knap 5 mio. kr. om ugen for hele
fitnessbranchen, og disse udgifter knytter sig alene til stigningen i personale- og
serviceudgifter. Det svarer til en årlig omkostning på 260 mio. kr. for hele fitnessbranchen.
Herudover kommer de administrative byrder forbundet med håndteringen af Coronapas i
form af bl.a. planlægning, vagtplaner, oplæring mv.
Indførelsen af krav om Coronapas for genåbningen af indendørs træningsfaciliteter er således
forbundet med store økonomiske omkostninger for branchen, som ikke er dækket af de
eksisterende hjælpepakkerne. Disse yderligere omkostninger skal desuden lægges oven i de
ekstraomkostninger, branchen allerede har, i forbindelse med krav om øget rengøring,
sprittilgængelighed, plastmontre, afskærmning mv.
Omkostninger i et sådant omfang til håndteringen af Coronapasset rammer private
idrætsaktører yderligere hårdt, da disse ikke modtager offentlig driftsstøtte som de
foreningsdrevne idrætsfaciliteter, og derfor alene kan opnå dækning af merudgifterne
gennem en eventuel kontingentforøgelse.
2.3. Sundhedsmæssige konsekvenser
–
flere risikerer ikke at komme tilbage i de
sunde træningsvaner
En række nye analyser, som er gennemført på baggrund af den første nedlukning af
træningsfaciliteter i Danmark, viser, at nedlukningen har resulteret i øget inaktivitet og
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Henvendelse af 31/5-21 fra DFHO om erfaringer med indførelse af Coronapas og kontrol heraf i fitnessbranchen
2406411_0004.png
Side 4 af 6
mistrivsel blandt danskerne. Det har altså stor betydning for den generelle sundhed og
trivsel, når motionsvaner brydes eller begrænses. Den lange nedlukning af de indendørs
træningsfaciliteter
–
herunder fitnesscentrene
–
har resulteret i, at hele 38% af den voksne
befolkning helt er stoppet med at dyrke motion efter den første nedlukning.
Erfaringerne efter åbningen af de indendørs træningsfaciliteter
–
herunder fitnesscentrene
–
den 6. maj, hvor der blev indført krav om Coronapas, viser, at en relativ stor del af brugerne
har valg at sætte deres medlemskab i bero. På tværs af fitnesscentrene opleves således et
fald i besøgsaktiviteten siden genåbningen i forhold til en tilsvarende periode sidste år på
mellem 10-30%.
Det kan endnu ikke fastslås, at faldet i aktivitet alene kan forklares med indførelsen af et
Coronapas, men DFHOs brugerundersøgelse fra marts 2021 indikerer, at Coronapasset kan
være en af forklaringerne på, hvorfor brugerne ikke vender tilbage til fitnesscentrene og
dermed genoptager motionsvanerne. Brugerundersøgelsen viste nemlig, at mange ville
fravælge at komme tilbage i fitnesscentrene med et krav om Coronapas. Hele 37% svarer, at
de kun i nogen grad eller slet ikke vil komme tilbage i fitnesscentrene, hvis det kræver et
Coronapas. Ca. 62% svarer også, at de i høj eller i meget høj grad vil begynde at træne igen.
Dog svarer en række af disse uddybende, at selvom de ville gøre brug af et Coronapas for at
træne, vil det føre til, at de vil træne mindre, fordi det bliver for besværligt.
Sandsynlighed for at træne igen ved indførsel af Corona-pas
Fitnesscentrene og øvrige indendørs træningsfaciliteter udgør for en stor del af den voksne
befolkning den primære kilde til motion. Det gælder for hele 86% af fitnessbrugerne. Af
hensyn til befolkningens generelle sundhed og trivsel er det derfor også vigtigt, at der ikke
indføres for mange benspænd, som kan forhindre danskerne i at genoptage deres
motionsvaner.
3.
Forskelsbehandling af idrætsaktører i ansvar og kontrolkrav med
Coronapas
I aftalen fastsættes der forskellige krav til kontrollen af Coronapas alene ud fra om idræt
dyrkes i foreningsregi eller privat regi. Foreningsaktører er således alene forpligtet til at
gennemføre stikprøvekontroller én gang dagligt, mens private idrætsaktører som
fitnesscentrene er forpligtet til at gennemføre en fast og bemandet kontrol af Coronapas.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Henvendelse af 31/5-21 fra DFHO om erfaringer med indførelse af Coronapas og kontrol heraf i fitnessbranchen
Side 5 af 6
Dette er en uhensigtsmæssig skelnen mellem idrætsaktører, der ikke tidligere har gjort sig
gældende ved fastsættelsen af restriktioner og retningslinjer for idrætslivet, og som hverken
kan begrundes med smitterisikohensyn el.lign.
Mange danskere gør i dagligdagen brug af idrætstilbud i foreningsregi såvel som i privat regi,
og det er derfor uhensigtsmæssigt og ulogisk at indføre en unaturlig skelnen mellem, hvilke
krav der skal gælde for Coronapas afhængig af, om man dyrker yoga eller anden træning i
fitnesscenteret eller i foreningen. Det er derfor vigtigt, at der sker en ensretning af de regler,
der gælder
–
herunder for kontrol af Coronapas
–
uagtet, om man træner i en forening eller
et privatdrevet fit ess e ter. Af aftale fre går, at der skal ”ske
en ensretning og forsimpling
af videreførte retningslinjer og restriktioner på tværs af områderne”.
Det ka derfor u dre, at
man i den forbindelse så indfører et yderligere ulogisk lag af kompleksitet i reglerne for
idrætsaktørerne i kontrolkravene af Coronapas.
Ud over den unaturlige skelnen mellem idrætsaktører i henhold til kontrolkravet, er det
yderligere problematisk, at man pålægger idrætsaktørerne og øvrige erhvervsaktører
strafansvaret frem for den enkelte borgere, såfremt kravet om Coronapas ikke overholdes. At
det strafferetlige ansvar pålægges erhvervsaktørerne i forhold til Coronapas adskiller sig fra
en række andre af de indførte Corona-restriktioner, så som påkrav om at bære mundbind mv.
Her påhviler ansvaret den enkelte borger, hvilket også bør gøre sig gældende i forhold til
Coronapasset, så den enkelte oppebærer bøden, såfremt reglerne ikke overholdes. Ikke
mindst fordi man som borger kan fravælge at gøre brug af de tilbud som restaurantbesøg,
træning, frisør mv., hvor der kræves fremvisning af Coronapas.
4.
Sammenfatning af erfaringer
I lyset af den meget begrænsede smittespredning, som allerede forekom med de hidtidige
restriktioner og afstandskrav, samt den manglende dokumentation af Coronapassets effekt
på smitterisikoen, så forekommer indførelsen af og ikke mindst det faste kontrolkrav af
Coronapasset i fitnessbranchen som absolut uproportionelt og unødigt. Ikke mindst når de
nuværende erfaringer viser, at det både er forbundet med store økonomiske og
administrative byrder for idrætsaktørerne og indebærer en risiko for at få sundhedsmæssige
konsekvenser for danskerne, hvis de af den grund ikke kommer tilbage i motionsvanerne.
5.
DFHOs anbefalinger
Fitnesscentrenes brancheorganisation, Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), glæder
sig over, at fitnessbranchen sammen med øvrige indendørs træningsfaciliteter kunne
genåbne den 6. maj 2021. Tilsvarende bakker DFHO op om, at der på baggrund af
erfaringerne med Coronapasset udarbejdes en plan for udfasning af restriktionerne, så vi i
takt med den reducerede smitterisiko og vaccineplanen kan bevæge os i retning af en
samfundsmæssig normalisering.
Men på baggrund af den lave smitterisiko forbundet med træningsaktiviteter, de omfattende
konsekvenser af indførelse af et krav om Coronapas samt i lyset af den uhensigtsmæssige og
ulogiske differentiering mellem idrætsaktører, der er indført i forhold til kontrolkravene, har
DFHO følgende anbefalinger til det videre arbejde:
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Henvendelse af 31/5-21 fra DFHO om erfaringer med indførelse af Coronapas og kontrol heraf i fitnessbranchen
Side 6 af 6
5.1. I forhold til regelforenkling anbefales:
At der
–
som der er enighed om i aftalen
–
sker
en ensretning og forenkling af krav
og
retningslinjer
–
herunder for kontrol af Coronapas mellem idrætsaktører i privat regi og
foreningsregi, således at der alene gælder krav om stikprøvekontroller af Coronapas for den
samlede idrætssektor. Både i forenings- og i privat regi.
5.2. I forhold til udfasning anbefales:
•
At krav om Coronapas
udfases hurtigst muligt
–
og som det første for
idrætssektoren
–
herunder fitnesscentrene
–
da de økonomiske, administrative og
ikke mindst sundhedsmæssige konsekvenser og byrder heraf er væsentlig større end
for øvrige brancher. Udfasningen af krav om Coronapas bør påbegyndes primo juni.
At de øvrige
restriktioner og afstandskrav løbende lempes
i takt med en reduceret
smitterisiko og fremdriften i vaccineprogrammet.
•
5.3. I forhold til ansvaret for kontrol af Coronapas anbefales:
•
At
ansvaret for kontrol af Coronapas
ikke som nu pålægges idrætsaktørerne
–
herunder fitnesscentrene, men at det derimod påhviler den enkelte idrætsudøver på
samme vis som overholdelsen af øvrige restriktioner såsom mundbind, afstand mv.
også påhviler den enkelte på arbejdspladsen eller i familien. Det anbefales således, at
idrætsaktørerne ikke ansvarliggøres og dermed heller ikke bærer straffeansvaret,
såfremt kravet om Coronapas ikke overholdes.
At
myndighedskontrollen af borgerne
og overholdelsen af kravet om brug af
Coronapas sker ved stikprøver foretaget af politiet samtidig med den
stikprøvekontrol, der allerede i dag foretages af politiet af, om idrætsaktørerne
overholder alle øvrige restriktioner.
Hvis ansvaret for kontrol af Coronapas fastholdes som værende idrætsaktørernes,
anbefales, at virksomhederne
kompenseres økonomisk
gennem en udvidelse af de
midlertidige hjælpepakker for omkostninger, der er forbundet med at efterleve et
nyt krav om et Coronapas.
•
•