Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 335
Offentligt
2402183_0001.png
REDEGØRELSE OM ERHVERVS-
FREMME MV. 2021
1. SAMMENFATNING
Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021 giver et overblik over den danske erhvervsfremme
mv. til virksomhederne. Redegørelsen omfatter finanslovsordninger, skattebegunstigende ord-
ninger (skatteudgifter), EU-støtte og kommunale udgifter, som har form af støtte til erhverv,
hvorigennem der overføres midler til virksomheder og institutioner, så disse virksomheder og
institutioner opnår en økonomisk fordel, som de ellers ikke ville have haft.
I 2021 forventes den statslige erhvervsfremme mv. at udgøre ca. 42,0 mia. kr. Hertil kommer
EU-støtte til erhvervsfremme mv. i Danmark, som udgør ca. 11,2 mia. kr., mens de kommunale
udgifter til erhvervsfremme mv. forventes at udgøre 1,1 mia. kr. i 2021.
Den største post i den statslige erhvervsfremme mv. er ordninger med fokus på grøn omstilling
og vedvarende energi. Godt en tredjedel går hertil, se figur 1. Andre formål er innovation og
iværksætteri mv., almennyttige og kulturelle erhvervsformål samt global markedsføring og inter-
nationale rammevilkår mv. Dertil kommer fremme af bestemte erhverv eller formål, fx lavere be-
skatning af landbrugets produktionsjord og sygeforsikring for selvstændige og mindre private
arbejdsgivere, men også til lavere afgifter/afgiftsfritagelser i forbindelse med transport.
Figur 1. Statslig erhvervsfremme mv. fordelt på områder i 2021
Grøn omstilling
Herunder lavere afgifter i
forbindelse med transport
Innovation og
iværksætteri mv.
Almennyttige og
kulturelle
erhvervsformål
Global markedsføring
og internationale
rammevilkår mv.
Partnerskabsinstrumen
ter i regi af
udviklingsbistand
Øvrige (herunder
lavere afgifter for
transport)
10,2 mia. kr.
24 pct.
0,4 mia. kr.
1 pct.
15,4 mia. kr.
37 pct.
5,0 mia. kr.
12 pct.
3,0 mia. kr.
7 pct.
8,1 mia. kr.
19 pct.
Anm.:
”Partnerskabsinstrumenter
i regi af udviklingsbistand”
dækker
Danida Business Finance og dele af Partnerskaber for markedsdre-
vet vækst (støtten til 3GF og FN's Global Compact fraregnes). De udvalgte instrumenter under udviklingssamarbejdet, Danida,
har som formål at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande, herunder gennem mobilisering af dansk viden,
teknologi og kapital, se strategi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære engagement, Verden 2030. "Øvrige" dækker
over andre erhvervsrettede støtteordninger rettet mod enkelte brancher. Fx lempelig beskatning af landbrugets produktionsjord og
momsfritaget persontransport.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet/Energistyrelsen og egne beregninger.
1
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0002.png
Udgifter til erhvervsfremme mv. via finansloven udgør 16,9 mia. kr., mens erhvervsfremme mv.
via skattesystemet skønnes at udgøre ca. 24,6 mia. kr., se figur 2. Skatteudgifterne udgør såle-
des godt 59 pct. af den samlede statslige erhvervsfremme mv. Hertil kommer støtte til vedva-
rende energi, der finansieres af elforbrugerne via PSO-tilskuddene. Denne udgift forventes at
udgøre 0,5 mia. kr. i 2021. Ordningen er under afvikling og er fuldt udfaset i 2022.
Figur 2. Erhvervsfremme mv.
–
fordelt på stat, EU og kommuner
Mia. kr.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Via skatte-
systemet
Via
finansloven
Mia. kr.
42,0
45
Via PSO-
systemet
40
35
30
25
20
11,2
15
10
1,1
Statslig
(2021)
EU
(2019)
Kommuner
(2021)
5
0
Anm: Statslig og kommunal erhvervsfremme mv. er opgjort for 2021. EU-støttemidler er opgjort for 2019 (løbende priser).
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet/Energistyrelsen samt egne beregninger.
Pga. corona-pandemien har regeringen ekstraordinært, i forhold til traditionel erhvervsfremme,
stillet en række hjælpepakker til rådighed for erhvervslivet for at afbøde de afledte, negative
økonomiske konsekvenser. Hjælpepakkerne består bl.a. af en række forskellige kompensati-
onsordninger til virksomhederne, ligesom der er etableret COVID-19 relateret adgang til likvidi-
tet og garantiordninger.
I årets redegørelse er de ekstraordinære og engangsbetonede erhvervsrettede statslige udgifter
til håndtering af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 håndteret i et særskilt temaafsnit.
Dvs. at COVID-19 relaterede udgifter som følge af bl.a. hjælpepakker, likviditetsordninger og
garanti- og låneordninger ikke indgår i opgørelsen af statslig erhvervsfremme mv. i redegørel-
sen, der kan benyttes til at følge udviklingen over tid, men er opgjort særskilt.
De generelle COVID-19 relaterede kompensationsordninger til virksomhederne løber frem til og
med den 30. juni 2021, hvorefter de skal udfases, i takt med at samfundet genåbnes yderligere.
Der er foreløbigt udbetalt 35,2 mia. kr. fra marts 2020 og frem til den 26. april 2021 i direkte
kompensation til erhvervslivet. Dertil er der iværksat en række erhvervsrettede tiltag på kultur-
området for ca. 1 mia. kr. i kølvandet på COVID-19 krisen. De samlede udbetalinger til kompen-
sationsordningerne vil vokse yderligere, da der stadig er ubehandlede ansøgninger, og da det
stadig er muligt at ansøge om kompensation. Omvendt vil nogle virksomheder betale kompen-
sation tilbage i forbindelse med efterkontrollen af kompensationsordningerne.
Der er alene i 2020 udbetalt ca. 32,4 mia. kr. (i faste 2021-priser) i direkte kompensation til er-
hvervs- og kulturlivet og stillet garanti- og låneordninger til rådighed for 9 mia. kr. (i faste 2021-
priser) under Erhvervsministeriet, fx garantiordningerne i Vækstfonden og EKF, se figur 3. Dertil
er der i 2020 og 2021 stillet likviditetstiltag på skatteområdet til erhvervslivet for et trecifret mia.
beløb.
2
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0003.png
Figur 3. Erhvervsfremme mv. og COVID-19 relaterede hjælpepakker, 2020 og
2021
Mia. kr. (faste 2021-priser)
Mia. kr. (faste 2021-priser)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
41,4
42,0
45
40
32,4
35
30
25
20
15
9,1
3,1
7,0
10
5
0
2020
Statslig erhvervsfremme mv.
Garanti- og låneordninger
2021
COVID-19-kompensation til erhvervslivet
Anm.: Der er i figuren ikke medtaget COVID-19 relaterede likviditetstiltag. I 2020 alene er der stillet likviditetstiltag til rådighed for
erhvervslivet for 310 mia. kr. mens der samlet set i både 2020 og 2021 er stillet ca. 593 mia. kr. til rådighed. Tallene for garanti- og
låneordningerne beskriver det foreløbige træk på ordningerne, hvoraf kun en del af beløbet forventes tabt, og tallene dækker over
de aktive garantier og lån. De angivne 2021-tal for garanti- og låneordningerne vedrører saldo siden 2020, hvor beløbet er lavere
end kun for 2020, da nogle lån er betalt tilbage. Garanti- og låneordningerne vedrører følgende ordnigner: Garantiordning i Vækst-
fonden,
SMV’er, Garantiordning i
Vækstfonden, Store virksomehder, Garantiordning
i EKF, SMV’er,
Garantiordning i EKF, store
virksomheder, COVID-19-matchfinansiering i Vækstfonden til iværksættere i de tidlige faser og COVID-19-matchfinansiering i
Vækstfonden til venturevirksomheder Fsva. COVID-19-kompensation til erhvervslivet er dataudtrækket fra den 26. april 2021. CO-
VID-19-kompensation til erhvervslivet dækker bl.a. over lønkompensation, kompensationsordningen for selvstændige mv. og kom-
pensationsordningen for faste omkostninger. Derudover indeholder udgifterne også bevillinger til COVID-19-kompensation til er-
hvervslivet på kulturområdet.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsministeriet
Der er desuden iværksat en række stimuli-initiativer for samlet 135 mia. kr. frem mod 2022 for at
understøtte efterspørgslen i samfundet, hvoraf hovedparten er målrettet erhvervslivet generelt.
Flere af stimuli-initiativerne har fokus på grøn og digital genstart af samfundet. I det omfang, at
stimuli-initiativerne har medført forhøjelser af konkrete finanslovsbevillinger til erhvervsfremme
mv. af udvalgte områder, medgår det i opgørelsen af den samlede statslige erhvervsfremme
mv. Dette gælder fx for den grønne match-finansieringsordning, der følger af eksportpakken til
genstart af dansk eksport.
2. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV.
Fra 2019 til 2020 er de samlede statslige midler til erhvervsfremme mv. steget med ca. 4,7 mia.
kr. (målt i 2021-priser), se figur 4. Det skyldes især en stigning i udgifterne til grøn omstilling,
bl.a. som følge af en stigning i PSO-tilskud på ca. 1,9 mia. kr., og en stigning i udgifterne til in-
novation og iværksætteri, bl.a. som følge af øget merfradrag for udgifter til forskning og udvik-
ling på ca. 1,8 mia. kr.
Det seneste år er de samlede statslige midler til erhvervsfremme mv. steget med ca. 0,7 mia. kr.
fra 2020 til 2021 (målt i 2021-priser). Det skyldes primært en stigning i udgifterne til grøn omstil-
ling, der er steget med ca. 2,0 mia. kr. fra 2020 til 2021, bl.a. som følge af de klimaaftaler, der er
indgået i løbet af 2020. Dertil er der sket en midlertidig opjustering af nogle finanslovkonti som
følge af stimuli-initiativer i kølvandet på COVID-19, herunder blandt andet til fremme af eksport.
Samtidig med at udgifterne til grøn omstilling og innovation og iværksætteri er steget i 2021, er
der sket et fald i udgifterne til øvrige støtteordninger med ca. 1,8 mia. Det store fald i udgifterne
3
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0004.png
fra 2020 til 2021 skyldes især, at der i 2020 blev udbetalt ca. 1,9 mia. kr. til erstatning ved afliv-
ning af dyr, hvorefter udgifterne nedjusteres i 2021 til 3,6 mio. kr.
Figur 4. Samlet statslig erhvervsfremme mv., 2019-2021
Mia. kr. (faste 2021-priser)
Mia. kr. (faste 2021-priser)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2019
Grøn omstilling
Innovation og iværksætteri mv.
Almennyttige og kulturelle erhvervsformål
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Partnerskabsinstrumenter i regi af udviklingsbistand
Øvrige
2020
2021
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet
Over tid ændrer sammensætningen af den samlede erhvervsfremme mv. sig. Fra 2019 til 2021
er andelen, der går til grøn omstilling, steget fra 31 pct. til knap 37 pct., se tabel 1. Det følger
blandt andet af
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.
Hertil kommer en udgiftsstigning for
PSO-tilskud på ca. 1,3 mia. kr., som hænger sammen med en stor stigning i antallet af ansøg-
ninger på støtteberettiget biogas til elproduktion og dermed en stigning i støtteudgifterne. Med
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016
bliver PSO-udgifterne til vedva-
rende energi gradvist flyttet over på finansloven, således at PSO-systemet er fuldt afviklet den
1. januar 2022.
4
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0005.png
Tabel 1. Samlede statslige udgifter erhvervsfremme mv. fordelt på områder, 2019 og 2021
2019
Pct.
Grøn omstilling
Ordninger rettet mod miljø, klima og natur. Fx ordninger under energiaftalen fra 2018 (herun-
der ny havvindmøllepark og geotermi), økologisk arealtilskud, tilskud til miljøvenlig elproduk-
tion samt afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse.
Innovation og iværksætteri mv.
Ordninger med fokus på at styrke forskning, innovation samt iværksætteri, bl.a. gennem ud-
dannelse, herunder ordninger på forskningsrammen (fx Danmarks Innovationsfond)
Almennyttige og kulturelle formål
Ordninger målrettet almennyttige fonde, fx fradrag for fondes almennyttige bevillinger og hen-
sættelser, samt ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte, fx filmtilskud, tilskud til
udgivelse af dagblade og nulmoms for trykte aviser og blade.
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Ordninger rettet mod eksportfremme, turisme og skatteordninger begrundet i ensartet be-
handling mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i udlandet, fx generel eksport-
fremme, Visit Denmark, proceslempelser og DIS-ordningen.
Partnerskabsinstrumenter under udviklingssamarbejde
Erhvervsrettede ordninger på udlandsrammen. Fx Danida Business Finance
Øvrig erhvervsfremme
Ordninger til at fremme enkelte brancher og aktiviteter. Fx lempelig beskatning af landbrugets
produktionsjord, promilleafgiftsfonde, og lavere afgifter i forbindelse med transport
I alt
28,6 24,3
10,3
1,7
1,0
0,4
17,2 19,2
8,1
Pct.
31,3 36,5
2021
Mia. kr.
15,4
8,4
7,1
3,0
12,8 11,8
5,0
100
100
42,0
Anm: Opgørelsen opfatter udgifter til erhvervsfremme mv. på finansloven, PSO-udgifter og erhvervsfremme mv. gennem skattesystemet (skatte-
udgifter).
3. ERHVERVSFREMME MV. VIA FINANSLOVEN
Ordninger via finansloven dækker bevillinger til erhvervsfremmeordninger, som fremgår direkte
på finansloven.
Erhvervsfremme mv. via finansloven forventes at udgøre 16,9 mia. kr. i 2021. Fordeles udgif-
terne på ministerområder, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der afholder flest ud-
gifter til erhvervsfremme mv. i 2021 svarende til 2/3 af støtten via finansloven eller godt 11,2
mia. kr., se figur 5. Ordningerne er steget kraftigt i de seneste år, bl.a. som følge af en større
andel af PSO-tilskuddene finansieres over finansloven og en generel prioritering af ordninger
vedr. grøn omstilling, fx gennem klimaaftaler og Energiaftalen fra 2018. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet afholder det næsthøjeste niveau af udgifter til erhvervsfremme mv. på 1,2 mia.
kr. i 2021. Det er lavere end niveauet for udgifterne i 2017 og 2019, se figur 5.
5
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0006.png
Figur 5. Erhvervsfremme mv. via finansloven fordelt på ministerier
Mia. kr. (faste 2021-priser)
12
10
8
6
4
2
0
KEFM
UFM
UM
2017
EM
2019
FVM
2021
KUM
SM
Mia. kr. (faste 2021-priser)
12
10
8
6
4
2
0
Anm.: KEFM er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, UFM er Uddannelses- og Forskningsministeriet, UM er Udenrigsministeriet, FVM
er Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, EM er Erhvervsministeriet, KUM er Kulturministeriet, og SM er Social- og Ældremini-
steriet. Figuren medtager ikke ordninger under hhv. Beskæftigelsesministeriet (BM), Indenrigs- og boligministeriet (IM), Sundhedsmi-
nisteriet (SUM) og Transportministeriet (TRM), da disse ministerier ikke har udgifter til erhvervsfremme mv. for over 500 mio. kr. i
2021. PSO-tilskud finansieret af elforbrugere og skatteudgifter indgår ikke i figuren. Nettoudgifter omregnet til faste priser med PL-
reguleringstallet (Finansministeriets generelle pris- og lønindeks).
Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger.
En mere detaljeret fordeling af midlerne til erhvervsfremme mv. via finansloven fremgår af tabel
2.
6
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0007.png
Tabel 2. Statslig erhvervsfremme mv. via finansloven, 2021
Mio. kr.
Partnerskabsinstrumenter i regi af udviklingsbistand
Danida Sustainable Infrastructure Finance
Grøn omstilling
Udgifter til el-PSO
Tilskud til opgradering eller rensning af biogas (gas-PSO i 2013 og 2014)
Energibesparelser i bygninger
Energibesparelser i erhvervene
Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling
Solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg
Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, GUDP
Reserve til tilskud til udfasning af olie- og gasfyr
Biogas (til transport og proces)
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP
Tilskud til udrulning af fjernvarme
Screening og forundersøgelser til udbud for havvind
Innovation og iværksætteri mv.
Strategisk og udfordringsdrevet forskning
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Teknologiudvikling og Innovation
Almennyttige og kulturelle erhvervsformål
Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier (mediestøtte)
Tilskud til udvikling, produktion og formidling af film mv.
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Eksport- og investeringsfremme mv.
VisitDenmark
Øvrige
Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem aktiviteter på social- og
ældreområdet
Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem civilsamfundets indsatser
for udsatte og sårbare borgere
Apotekstilskud
Promilleafgiftsfonden for landbrug (promillemidler)
Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere
I alt via finansloven
Anm.:
Tabellen opgør alene ordninger via finansloven på minimum 100 mio. kr. "I alt" dækker over de
samlede udgifter via finansloven og omfatter ordninger ud over de viste i tabellen. Summen er
ekskl. den del af PSO-tilskuddene, der betales af el-forbrugerne.
Finansministeriet
423
418
11.795
5.447
2.478
642
588
515
280
235
225
196
144
143
136
1.801
666
313
299
133
759
392
216
838
461
120
1.288
250
250
233
233
129
16.904
Kilde:
7
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0008.png
4. ERHVERVSFREMME MV. VIA SKATTESYSTEMET
Erhvervsfremme via skattesystemet (skattebegunstigelser også kaldet skatteudgifter) indebæ-
rer, at nogle virksomheder eller aktiviteter opnår en lempeligere beskatning pga. en begunsti-
gende afvigelse fra de generelle skatte- og afgiftsregler. Det kan fx være i form af særligt lave
skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige aktiviteter, fordelagtige afskriv-
ningsregler o.l.
Skatteministeriet har for 2021 beregnet det umiddelbare mindreprovenu ved skatteudgifterne til
24,6 mia. kr.
Den beregnede skatteudgift for de enkelte ordninger fremstår som hovedregel større end det
provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes. Det skyl-
des, at ændrede skatter og afgifter kan medføre ændret adfærd og indebære afledte effekter på
andre skatter og afgifter (tilbageløb). I boks 1 illustreres dette med forskerskatteordningen som
eksempel.
Boks 1. Beregningseksempel: Skatteudgiften ved forskerskatteordningen
Erhvervsfremme mv. via skattesystemet skønnes i 2021 at indebære et umiddelbart mindre-
provenu på 24,6 mia. kr.
Merprovenuet ved at afskaffe en skattebegunstigelse er typisk mindre, hvis der tages hensyn til
tilbageløb og adfærd, end hvis der udelukkende ses på det umiddelbare provenu ved skatteud-
giften. Det betyder, at det provenu, som staten kan anvende til andre formål, hvis en skatteud-
gift fjernes, som hovedregel er mindre end de beløb, der indgår i redegørelsen.
Den lempelige beskatning af forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) medfø-
rer, at danske virksomheder har lettere ved at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejds-
kraft, idet ordningen gør det muligt at tilbyde en attraktiv indkomstbeskatning sammenlignet
med de almindelige danske skatteregler.
Skatteudgiften ved forskerskatteordningen skønnes i 2021 at udgøre et umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 1.240 mio. kr. Når der tages højde for afledte virkninger på andre skatter eller af-
gifter (tilbageløb) og ændret adfærd (færre udenlandske højtkvalificerede i Danmark), skønnes
mindreprovenuet til ca. 250 mio. kr. i 2021. Den relativt høje selvfinansieringsgrad er udtryk for,
at ordningen tiltrækker højtlønnede personer til Danmark, der ikke ellers var kommet.
Mio. kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Selvfinansieringsgrad, pct.
2021
1.240
1.050
250
76
Anm.:
Da forskerskatteordningen primært omfatter udlændinge, som har et lavere afgiftspligtigt forbrug i Danmark end dan-
skere, er tilbageløbsfaktoren sat lavere end de sædvanlige 23 pct. Der er således beregningsteknisk forudsat en tilbageløbs-
procent på 15 pct. Der er betydelige usikkerheder om de afledte effekter ved ændringer i ordningen. Der anvendes samme
selvfinansieringsgrad (ca. 76 pct.) som ved besvarelse af SAU alm. del. spørgsmål nr. 306 af 19. marts 2021 . Den relativt
høje selvfinansieringsgrad er baseret på en undersøgelse på danske data, der peger på, at skatteændringer har relative store
virkninger på medarbejdermobiliteten blandt højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Kilde: Skatteministeriet.
Knap 13 pct. af erhvervsfremme mv. via skattesystemet er målrettet grøn omstilling og ca. 9 pct.
til almennyttige og kulturelle erhvervsformål. Omtrent 25 pct. rettes mod innovation og iværk-
sætteri, og ca. 17 pct. går til global markedsføring og internationale rammevilkår mv. Endeligt
8
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0009.png
går knap 36 pct. til øvrig erhvervsfremme mv., hvilket bl.a. inkluderer lavere afgifter/afgiftsfrita-
gelser i forbindelse med transport, lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord (bonde-
gårdsreglen) og særligt fradrag for dagplejere (dagplejerfradrag), se figur 6.
Figur 6. Erhvervsfremme mv. via skattesystemet, fordelt på områder,
2021
Grøn omstilling
3,1 mia. kr.
13 pct.
Innovation og iværksætteri mv.
Almennyttige og kulturelle
erhvervsformål
Global markedsføring og
internationale rammevilkår mv.
Partnerskabsinstrumenter under
udviklingssamarbejdet
Øvrige
8,9 mia. kr.
36 pct.
6,3 mia. kr.
25 pct.
4,1 mia. kr.
17 pct.
2,2 mia. kr.
9 pct.
Anm.: På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis.
Kilde: Skatteministeriet samt egne beregninger.
De største ordninger via skattesystemet er målrettet forskning og udvikling, almennyttige og kul-
turelle bevillinger samt afgiftslettelser eller fritagelser på transportområdet og for biomasse. For
en mere detaljeret oversigt over hvilke områder skatteudgifterne til erhvervsfremme mv. dækker
se tabel 3.
9
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0010.png
Tabel 3. Statslig erhvervsfremme mv. via skattesystemet, 2021
Mio. kr.
Grøn omstilling
Afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse
Indfasning af nul- og lavemissionsbiler i registreringsafgiften
Afgiftsfritagelse for brændsler og el til toge
Innovation og iværksætteri mv.
Merfradrag for udgifter til forskning og udvikling
Forlængede momskredittider for små og mellemstore virksomheder
Straksafskrivning af udgifter til computersoftware og driftsmidler til forsk-
ning og forsøg
Udbetaling af skatteværdien af underskud fra forsøgs- og forskningsudgif-
ter (skattekreditter)
Straksafskrivning af udgifter til små aktiver og aktiver med kort levetid
Fradrag for selvstændiges udgifter til syge- og arbejdsskadeforsikringer
Almennyttige og kulturelle erhvervsformål
Fradrag for fondes almennyttige uddelinger og hensættelser
Nulmoms på aviser modregnet lønsumsafgift
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Lempeligere beskatning af udenlandske forskere og nøglemedarbejdere
(forskerskatteordningen)
Skattefritagelse for avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier
Skattefritagelse for løn ved arbejde om bord på skibe registreret i DIS
(DIS-ordning)
Lempeligere beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatten)
Nedslag i udbytteskatten af selskabers unoterede porteføljeaktier
Øvrige
Lavere dieselafgift for lastbiler, busser mv.
Lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord (bondegårdsreglen)
Lempelser og fritagelser for energiafgift for jordbruget mv. og diverse pro-
cesser
Afgiftsfritagelse for brændsler til skibe, færger og fiskere
Midlertidig udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for moms og løn-
sumsafgift i forbindelse med COVID-19
Skattefritagelse af gratis betalingsrettigheder og kvoter
Midlertidig udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for A-skat og AM-
bidrag i forbindelse med COVID-19
Særligt fradrag for dagplejere (dagplejerfradrag)
Skatteudskydelse gennem andelsselskaber
Lempeligere beskatning ved genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom
Afgiftsfritagelse for brændsler til fly
I alt via skattesystemet
Anm.:
Tabellen opgør alene ordninger via skattesystemet på minimum 100 mio. kr. "I alt" dækker over de
samlede udgifter via skattesystemet og omfatter udover de viste ordninger også skatteudgifter på
mindre end 100 mio. kr.
Skatteministeriet
3.095
1.450
950
625
6.272
3.430
825
695
580
485
130
2.225
1.540
425
4.130
1.250
1.005
1.000
630
120
8.945
2.700
1.275
1.200
1.150
615
255
200
190
145
130
100
24.665
Kilde:
10
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0011.png
6. ERHVERVSFREMME MV. VIA EU OG KOMMUNER
Ud over den statslige erhvervsfremme mv., som Folketinget har direkte indflydelse på via fi-
nanslove, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder kommuner og EU også udgif-
ter til erhvervsfremme mv.
De kommunale udgifter, fx til iværksætteri og turisme, forventes at beløbe sig til ca. 1,1 mia. kr. i
2021, se figur 7. Der er sket en betydelig stigning i kommunernes udgifter til erhvervsudvikling
mv. siden 2007.
Figur 7. Kommunale udgifter til erhvervsfremme mv., 2007-2021
Mio. kr. (faste 2021-priser)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Mio. kr. (faste 2021-priser)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Anm.: Opgørelse af de kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som udgør en del af
erhvervsfremme mv. via EU. Tallene er omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet. For 2019 er der korrigeret i data fra
Danmarks Statistik.
*Tallene for 2020 og 2021 er budgetterede.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale erhvervsliv og udvikling af yder- og
landdistriktsområder. Over en fjerdedel af udgifterne anvendes til at fremme turisme i kommu-
ner, se figur 8.
11
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0012.png
Figur 8. Kommunale udgifter til erhvervsudvikling, 2021*
Yder- og
Øvrige
landdistrikts-
4%
områder
7%
Turisme
30%
Innovation,
iværksætteri m.v.
59%
Anm.: Opgørelse af de kommunale budgetter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som udgør en del af
erhvervsfremme mv. via EU. Der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer udgifterne, da erhvervsfremmeaktivite-
terne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Opgørelsen er derfor behæftet med usikkerhed.
*Tallene fra 2021 er budgetterede.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
EU-midlerne til erhvervsfremme mv. i Danmark udgjorde 11,2 mia. kr. i 2019. Heraf udgjorde er-
hvervsfremme mv. til landbrug, fiskeri og miljø den største del med 7,4 mia. kr., svarende til 66
pct., se figur 9. Landbrugsstøtten udgør hovedparten heraf.
22 pct. af EU-støtten anvendes til
forskningsprogrammer, innovation, iværksætteri mv., og 0,7 mia. kr. går til områder via Social-
og Regionalfonden, svarende til 6 pct. Den øvrige del dækker omkostninger til administration
samt en række mindre initiativer inden for kultur, sundhed og forbrugerrettigheder mv.
Figur 9. Fordeling af EU-støtte til Danmark til erhvervsfremme mv., 2019
Regionaludvikling mv.
6 pct.
Øvrige
6 pct.
Vækst og
beskæftigelse -
herunder
forskningspro-
grammer.
22 pct.
Landbrug, fiskeri
og miljø
66 pct.
Anm.: Regional- og socialfondsmidler indgår i EU-støtten. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis til 100.
Kilde: EU Budget 2019 Financial Report.
12
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0013.png
7. TEMA OM COVID-19 HJÆLPEPAKKER
For at inddæmme smitten med coronavirus lukkede dele af Danmark og dansk erhvervsliv ned i
midten af marts 2020. Nedlukningen blev fulgt op af hjælpepakker til erhvervslivet for at afbøde
de afledte negative økonomiske konsekvenser. Hjælpen til erhvervslivet består af en række di-
rekte kompensationsordninger, fx for virksomheders faste omkostninger og lønomkostninger.
Hertil kommer støtte til virksomhederne i form af likviditetstiltag samt garantiordninger og tiltag
for at stimulere efterspørgslen i dansk økonomi.
Der er foreløbigt udbetalt 35,2 mia. kr. fra marts 2020 og frem til den 26. april 2021 i direkte
kompensation. Dertil er der iværksat en række erhvervsfremmende kompensationsordninger på
kulturområdet for ca. 1 mia. kr. I 2020 alene blev der udbetalt kompensation gennem hjælpe-
pakker til erhvervslivet for 27 mia. kr.
Der desuden stillet en række likviditetstiltag til rådighed for virksomheder på i alt ca. 593 mia. kr.
på skatteområdet, fx gennem udskudte betalingsfrister for moms, A-skat mv. Dertil er der stillet
garantier for ca. 7 mia. kr.
1
Endvidere er der iværksat en række stimuli-initiativer i lyset af CO-
VID-19 og den forventede lavere internationale efterspørgsel, fx i forhold til eksporterhverv og
den hjemlige turisme/oplevelsesøkonomi.
Finansministeriet skønner, at der er etableret COVID-19 relaterede stimuli-initiativer rettet mod
erhvervslivet og understøttelse af efterspørgslen for 135 mia. kr. i perioden 2020-2022.
Økonomiske tiltag i kølvandet på COVID-19 krisen over tid
De første initiativer til at holde hånden under dansk økonomi blev aftalt i første halvdel af marts
2020. Det blev blandt andet besluttet at styrke likviditeten i danske virksomheder ved at ud-
skyde fristen for betaling af A-skat og moms samt at indføre en kompensationsordning til arran-
gører med arrangementer med mindst 1.000 deltagere.
Medio marts 2020 blev der indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsord-
ning for lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Det blev efterfulgt af en støttepakke til
dansk erhvervsliv med blandt andet kompensation for virksomheders faste omkostninger og en
kompensationsordning for selvstændige, freelancere mv. Hjælpepakkerne er både generelle og
meget brede og samtidig baseret på simple kriterier knyttet til fx omsætningsfald og omfang af
hjemsendelse af medarbejdere.
2
I marts 2020 blev der også etableret garantiordninger i regi af EKF og Vækstfonden, der skal
gøre det lettere for virksomheder, der har omsætningstab grundet COVID-19 pandemien, at få
nye lån, kreditter og garantier i deres pengeinstitut.
De første, generelle kompensationsordninger blev udfaset i sommeren/efteråret 2020 og erstat-
tet af målrettede kompensationsordninger for virksomheder mv., der var direkte ramt af restrikti-
For 2020 alene er der stillet garantier for 9 mia. kr. Beløbet for garantiordningerne er lavere i perioden
marts 2020 til april 2021 sammenlignet med beløbet for 2020, da nogle virksomheder har indfriet deres lån.
2
Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker
af den 27. maj 2020.
1
13
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0014.png
oner eller leverandører til virksomheder, der var direkte ramt af restriktioner. Den lokale nedluk-
ning i Nordjylland i starten af november 2020 betød desuden en kortvarig lokal genindførsel af
de tidligere generelle kompensationsordninger.
Som følge af stigende smitte og nye nedlukninger blev de generelle hjælpepakker genindført 9.
december 2020. Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier blev i marts 2021 enige
om en faseopdelt genåbning af samfundet. Med rammeaftalen blev det desuden aftalt, at de ge-
nerelle kompensationsordninger løber frem til og med den 30. juni 2021, hvorefter de skal udfa-
ses, i takt med at samfundet genåbnes yderligere.
Undervejs har økonomiske eksperter rådgivet regeringen om tilrettelæggelse af hjælpepakker til
erhvervslivet, herunder timingen med restriktioner og genåbninger, hvoraf den seneste blev
nedsat i april 2021 for at komme med anbefalinger til, hvordan sammensætningen og udfasnin-
gen af hjælpepakkerne skal designes fra d. 1. juli 2021 og frem. Et særligt fokus er her, hvordan
man kan holde hånden under virksomheder i særligt udsatte brancher med fokus på underleve-
randørerne.
En økonomisk ekspertgruppe anbefalede i en rapport af 3. maj 2021, at hjælpepakkerne bør op-
høre i deres nuværende form fra d. 1. juli 2021, dvs. at de eksisterende kompensationsordnin-
ger ophører, og at de brede likviditetsordninger på skatteområdet ikke forlænges, men ophører,
når betalingerne forfalder. Omvendt anbefalede ekspertgruppen også, at der i en periode efter
d. 1. juli 2021 etableres nye tilpassede ordninger, der tager hånd om særligt udsatte virksomhe-
der, mens de eksisterende ordninger for tvangslukkede virksomheder fortsætter.
Kompensationsordninger til erhvervslivet via hjælpepakker
Hjælpepakkerne til erhvervslivet kan opdeles i midlertidige kompensationsordninger på er-
hvervsområdet og likviditetsordninger (herunder garantier).
De foreløbige udbetalinger til erhvervslivet fra kompensationsordningerne fremgår af tabel 4.
Beløbet forventes at vokse yderligere, eftersom der stadig er ubehandlede ansøgninger, og det
stadig er muligt at ansøge om kompensation. Omvendt vil nogle virksomheder betale kompen-
sation tilbage i forbindelse med efterkontrollen af kompensationsordningerne.
Tabel 4. Kompensationsordningerne pr. 26. april 2021
Udbetalt beløb
(mia. kr.)
Midlertidige kompensationsordninger
Lønkompensationsordningen
Kompensationsordning for faste omkostninger
Kompensationsordning for selvstændige mv.*
Arrangementsordningen
I alt
Anm.: Data er opgjort per 26/04-2021. *Kompensationsordning for selvstændige mv. omfatter kompensati-
onsordning for selvstændige, freelancere med B-indkomst, freelancere med blandet indkomst
(kombinatører).
Kilde: Erhvervsstyrelsen
16,3
10,1
8,5
0,3
35,2
Midlertidige kompensationsordninger på erhvervsområdet
Midlertidige kompensationsordninger indeholder kompensation for faste omkostninger for virk-
somhederne, kompensation for tab af omsætning for selvstændige og lønkompensation for
hjemsendte lønmodtagere samt en lang række tiltag for specifikke områder.
14
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
Den økonomiske ekspertgruppe vurderede i deres rapport vedrørende udfasning af hjælpepak-
ker af den 27. maj 2020, at
”hjælpepakkerne
var en investering i, at danske job og virksomheder
ikke skulle gå tabt på grund af en kortvarig, men massiv krise. Der var bred tilslutning til indsat-
sen. Alle Folketingets partier indgik i hovedaftalen, og på arbejdsmarkedsområdet er der ind-
gået en trepartsaftale om lønkompensation”.
Lønkompensationsordningen
I den generelle lønkompensationsordning kan virksomheder hjemsende medarbejdere med løn-
kompensation, hvis de står overfor at afskedige minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller
mere end 50 ansatte. Der kan søges kompensation for hele virksomheden (CVR-nummer) eller
for selvstændige enheder. Der kan i ordningen opnås lønkompensation for 75 pct. af lønnen for
funktionærer og 90 pct. af lønnen for ikke-funktionærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.
Tvangslukkede virksomheder kan søge den generelle lønkompensationsordning eller - hvis de
har nul-omsætning - ordningen for tvangslukkede virksomheder. Kompensationen i de to ord-
ninger er den samme. I ordningen for tvangslukkede virksomheder kan der således også søges
om lønkompensation for 75 pct. af lønnen for funktionærer og 90 pct. af lønnen for ikke-funktio-
nærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.
Kompensationsordningen for faste omkostninger og faste omkostninger light
Alle virksomheder har adgang til den generelle kompensationsordning for faste omkostninger,
hvis de har en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. i perioden i forhold til en referenceperi-
ode, der i udgangspunktet udgør den tilsvarende periode i 2019. Virksomheder, der er tvangs-
lukket og ingen omsætning har i restriktionsperioden, kan få dækket 100 pct. af deres faste om-
kostninger.
Ordningen kompenserer dele af virksomhedens omkostninger, der er uafhængige af virksomhe-
dens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke
har omsætning i en periode.
Søger virksomheden om kompensation for faste omkostninger light, dækkes virksomhedens
stedbundne faste omkostninger op til 150.000 kr. pr. måned pr. enhed. På light-ordningen gæl-
der samme adgangs-
og dokumentationskrav som på den ’almindelige’ ordning for faste om-
kostninger, men virksomhederne er ikke pålagt revisorbistand ifm. ansøgningen grundet det la-
vere kompensationsloft.
Såfremt en virksomhed har en række p-enheder, kan de modtage 50 pct. kompensation for
stedbundne faste omkostninger, såfremt virksomheden oplever en omsætningsnedgang på min.
30 pct. Tvangslukkede p-enheder, der har nulomsætning i lukkeperioden, kompenseres for 100
pct. af de stedbundne faste omkostninger, dog maks. 150.000 kr. pr. måned pr. enhed.
Stedbundne faste omkostninger betegnes som faste omkostninger relateret til virksomhedens
fysiske CVR-registrerede adresse (hjemstedsadresse), herunder husleje, renter og bidrag på
lån i ejendommen, forbrugsudgifter til el, vand og varme samt ejendomsforsikring og -skatter.
Under kompensationsordningen for faste omkostninger kompenseres virksomheder ift. deres
omsætningsnedgang, dvs. at virksomheder med større omsætningsnedgang vil få dækket en
større andel af deres faste omkostninger end virksomheder med mindre omsætningsnedgang.
Konkret beregnes virksomhedernes kompensationssats efter en kompensationstrappe, hvor
virksomheder kan modtage op til 90 pct. kompensation. Særligt for tvangslukkede virksomheder
gælder det, at de kan modtage 100 pct. kompensation i den periode, de er underlagt forbud
mod at holde åbent, såfremt de i perioden har nulomsætning
Kompensationsordning for selvstændige
15
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
Der kan opnås kompensation via selvstændigordningen, hvis man har et forventet omsætning-
stab på minimum 30 pct. Der kan kompenseres 90 pct. af omsætningstabet op til et kompensa-
tionsloft. Tvangslukkede selvstændige med nul-omsætning kan få 100 pct. i kompensation op til
et kompensationsloft. Fra ordningens opstart og frem til 9. december 2020 er kompensationslof-
tet 23.000 kr. pr. måned. Fra og med den 9. december 2020 kan selvstændige med ansatte få
op til 33.000 kr. pr. måned i kompensation, mens selvstændige uden ansatte kan få op til
30.000 kr. pr. måned i kompensation. For at modtage mere end 23.000 kr. i kompensation pr.
måned er det et krav, at den selvstændige ikke trækker mere end 23.000 kr. pr. måned ud af
virksomheden. Dette krav gælder fra og med den 1. februar 2021. Kompensationsordningen for
selvstændige er målrettet selvstændige med maksimalt 25 ansatte. Den selvstændige skal
være væsentligt beskæftiget i virksomheden i hele kompensationsperioden og må maksimalt
have en årlig personlig indkomst på 800.000 kr.
Kompensationsordning for freelancere med B-indkomst
Der kan opnås kompensation via ordningen for freelancere med B-indkomst, hvis man har et
forventet B-indkomsttab på minimum 30 pct. Der kan kompenseres 90 pct. af B-indkomsttabet,
dog maks. 23.000 kr. pr. måned.
Kompensationsordning for freelancere med blandet indkomst (kombinatører)
Der kan opnås kompensation via ordningen for freelancere med blandet indkomst, hvis man har
et forventet indkomsttab på minimum 30 pct. Frem til den 9. december 2020 var det muligt at få
kompensation for tabt A- og B-indkomst. Fra og med den 9. december 2020 er det også muligt
at få kompensation for tabt overskud i selvstændig erhvervsvirksomhed samt tabt A- og B-ind-
komst. Der kan kompenseres 90 pct. af det samlede indkomsttab, dog maks. 20.000 kr. pr. må-
ned.
Arrangørordningen
Arrangørordningen muliggør kompensation til arrangører af arrangementer med offentlig ad-
gang og mindst 350 forventede deltagere, som er aflyst, udskudt eller væsentligt ændret som
følge af COVID-19-restriktioner.
Ordningen kompenserer arrangører for underskuddet i arrangementet, som restriktionerne har
medført. Der kompenseres både for arrangørers variable omkostninger, herunder fx kontrakter
med leverandører, materialer, COVID-19-test osv., og for arrangementets andel af arrangørers
faste omkostninger og faste lønninger mv.
Arrangørordningen er med den politiske aftale af 15. marts 2021 blevet videreført frem til 30.
september 2021, såfremt restriktionerne forlænges. Der indføres endvidere en kompensations-
trappe fra den 1. maj 2021 for arrangementer, der er planlagt afholdt efter denne dato. Konkret
indføres der procentvise lofter for den maksimale kompensation alt efter størrelsen af den på-
gældende kontraktsum mellem en arrangør og leverandør. Desto større beløb, desto større krav
om tabsbegrænsning. Med trappen er der således søgt balance, hvor arrangører får større klar-
hed om kompensation, samtidig med at incitamentet til at tabsbegrænse bevares.
Hjælpepakker på kulturområdet
Corona-krisen medførte også et behov for ekstraordinære løsninger for at understøtte kulturli-
vet. Kulturaktører uden offentlige driftstilskud eller med et offentligt driftstilskud på op til 50 pct.
har kunnet benytte sig af hjælpepakkerne under Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet
mv. Der opstod imidlertid et behov for en lang række tiltag for specifikke områder af kulturlivet,
både for de institutioner, organisationer og aktører, der modtager mere end 50 pct. i offentligt
driftstilskud, og for de private og kommercielle aktører. Der blev iværksat en række erhvervs-
fremmende tiltag, se tabel 5. Der er desuden etableret en lang række øvrige ordninger til kultur-
livet, som ikke indgår i tabellen, fordi de ikke vurderes at udgøre erhvervsfremme.
16
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0017.png
Tabel 5. COVID-19 relaterede og erhvervsrettede hjælpepakker på kulturområdet pr. 21.
marts 2021
Bevilling (mio. kr.)
Biografpulje
Kompensation for medievirksomheders tabte annonceindtægter i forbindelse
med COVID-19
Kompensation til sæsonbetonet scenekunst (nødpulje 2)*
Pulje til film- og tv-produktioner
Pulje til refusionsordning på billetter til kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter
(Sommerpakken)*
Støtte til forlystelsesparker og deres erhvervskøretøjer til tilsyn i 2020
Aktivitetspulje til kulturaktiviteter*
Pulje til kompensation for produktionsomkostninger for sæsonafhængige
kunstnere mv.
I alt
15
158
43
25
179
2
594
2
1.016
Anm. 1) Bevilingerne er opgjort som de faktiske bevillinger.Ved nedskrevne bevillinger ved årsskiftet 2020/2021
fremgår den nedskrevne bevilling og ikke den oprindeligt afsatte bevilling. Der er ikke medtaget budgettal for
2021 mht. efterregulering, hvor der ikke er afsat en egentlig bevilling til det. 2) Hjælpepakker, der både kan
søges af private og kommercielle aktører og af institutioner mv., der modtager mere end 50 pct. i offentligt
driftstilskud, er angivet med *. 3) Bevillingstallene er opgjort pr. 21. marts 2021 og indeholder de bevillinger,
der er tiltrådt af Folketingets Finansudvalg pr. denne dato. På grund af afrunding summer tallene ikke
nødvendigvis.
Likviditetstiltag på skatteområdet
For at styrke virksomhedernes likviditet har man ad flere omgange udskudt angivelses- og beta-
lingsfristerne for bl.a. virksomhedernes A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og moms samt
lønsumsafgift for visse virksomheder. Derudover er der indført låneordninger, så virksomhe-
derne har fået mulighed for at få rentefrie lån i indbetalt moms og lønsumsafgift samt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, se tabel 6.
Tabel 6. Likviditetstiltag som følge af COVID-19 på skatteområdet
Likviditetsinitiativer
Likviditet stillet til rå-
Udnyttelse af ordnin-
dighed (mia. kr.)
gen (mia. kr.)
333
1
38
2
25
2
13
2
371
12
Udskydelse af betalingsfrister for indkomstskatter, moms-
og lønsumsafgift og andre afgifter
Rentefri låneordninger for moms og lønsumsafgift samt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
- Heraf låneordninger for moms og lønsumsafgift
- Heraf låneordninger for A-skat og AM-bidrag
I alt
333
260
117
143
593
17
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0018.png
Anm.: 1) Træk på udskydelse af de generelle betalingsfrister kan ikke umiddelbart opgøres, da alle virksomheder får
udskudt betalingsfristerne. Opkrævning af virksomheders skatter og afgifter foregår ved, at virksomheden ind-
betaler til den såkaldte skattekonto. Virksomheder, der ikke ønsker at gøre brug af de udskudte betalingsfrister,
kan indbetale et tilsvarende beløb på skattekontoen, da loftet over indestående på skattekontoen midlertidigt er
de facto afskaffet frem til 1. maj 2023. Der er i opgørelsen ikke taget højde for evt. frivillige indbetalinger til
skattekontoen. 2) Udnyttelsen af låneordningerne baseres på udnyttelsen af de låneordninger, hvor ansøgnings-
perioden er afsluttet pr. 28 april 2021. For uafsluttede låneordninger, er der forudsat en anvendelsesgrad på 10
pct. for A-skattelåneordninger og 20 pct. for momslåneordninger på baggrund af erfaringer fra anvendelse af
afsluttede låneordninger.
Kilde: Skatteministeriet
Garanti- og låneordninger
For at styrke COVID-19-ramte virksomhedernes adgang til likviditet er der etableret en række
garanti- og låneordninger i regi af Vækstfonden og EKF. Derudover er der etableret en statslig
garantiordning i Rejsegarantifonden, der er målrettet danske pakkerejseselskaber.
Garantiordninger i Vækstfonden og EKF til SMV’er
Der er etableret statslige garantiordninger i Vækstfonden og EKF med en samlet kapacitet på
17,85 mia.
kr. målrettet SMV’er. Ordningerne giver virksomheder, der er økonomisk ramt af CO-
VID-19, nemmere adgang til ny likviditet. SMV-ordningerne giver virksomheder mulighed for at
søge om lån eller kredit i banken med 90 pct. statsgaranti.
COVID-19-matchfinansieringsordninger i Vækstfonden
Der er etableret særlige COVID-19-matchfinansieringsordninger i Vækstfonden målrettet hhv.
iværksættere i de tidlige faser og venturevirksomheder. Ordningerne har en samlet kapacitet på
4,5 mia. kr., heraf 1,8 mia. kr. i tabsrammer. Matchfinansieringsordningerne styrker iværksæt-
tere og vækstvirksomheders adgang til risikovillig kapital via attraktiv lånefinansiering i Vækst-
fonden. Vækstfonden vil som udgangspunkt tilbyde 1:3-matching med private investeringer og
for nogle virksomhedstyper kunne tilbyde fuld statslig finansiering.
Rejsegarantifonden
Der er etableret en statslig garantiordning i Rejsegarantifonden med en samlet kapacitet på
2,25 mia. kr. målrettet danske pakkerejseselskaber, der er medlem af Rejsegarantifonden. Ord-
ningen giver rejseselskaberne mulighed for at få dækket de faktiske omkostninger ved aflyste
og afbrudte rejser som følge af COVID-19. Derudover er der ydet tilskud på samlet 725 mio. kr.
samt etableret en tabsramme på 300 mio. kr. til dækning af konkursramte selskabers træk på
garantiordningen.
Statslig garantidækning i EKF
–
Danmarks Eksportkredit
Der er desuden etableret en statslig garantidækning i EKF på 30 mia. kroner, heraf 5 mia. kr. i
tabsrammer, der sikrer, at de danske kreditforsikringsselskaber kan opretholde forsikringskapa-
citeten. Ordningen gælder for forretninger med korte kredittider på op til 180 dage. Med ordnin-
gen påtager staten sig en del af de private kreditforsikringsselskabers risiko for tab på virksom-
hedernes samhandel. Til gengæld opretholder de private kreditforsikringsselskaber forsikrings-
kapaciteten i det danske marked under coronakrisen.
Øvrige stimuli-initiativer til genopretning af dansk økonomi
18
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 335: Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021, fra erhvervsministeren
2402183_0019.png
Danmark har siden coronapandemiens begyndelse i marts 2020 gennemført en markant finans-
politisk indsats. Samlet set skønnes den økonomiske politik inkl. lønkompensationsordningen at
holde hånden under ca. 85.000 jobs i 2021 og 40.000 jobs i 2022.
3
Der blev i 2020 gennemført en række stimuli- og eksportinitiativer til at understøtte den økono-
miske aktivitet, se boks 2. For perioden 2020-2022 ventes der i alt gennemført stimuli-initiativer
for 135 mia. kr. - hvoraf hoveddelen er målrettet erhvervslivet. Stimuli-initiativerne har til formål
at øge aktiviteten i samfundet og samtidig sikre en grøn genstart. Danmark ventes endvidere
gennem EU’s genopretningsfacilitet at modtage omkring
10 mia. kr., som bl.a. skal understøtte
en grøn og digital omstilling.
Boks 2. Initiativer til genopretning af dansk økonomi
Der er indført en række finanspolitiske tiltag for at genoprette dansk økonomi og eksport og sætte
rammerne for at virksomhederne og arbejdsmarkedet står klar til fornyet økonomisk fremgang og
dermed en hurtig genstart af aktiviteten i dansk økonomi. De mange aftaler og tiltag omfatter
blandt andet:
Suspendering af kommuner og regioners anlægslofter for 2020 (marts 2020)
Grøn boligaftale 2020 (maj 2020)
Sommerpakke (juni 2020)
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler (december 2020)
Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)
Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Der er endvidere indgået flere aftaler til genstart af de danske eksporterhverv i lyset af COVID-19
og den forventede lavere internationale efterspørgsel på baggrund af anbefalinger fra erhvervsli-
vet gennem genstartsteams. Konkret er der bl.a. udmøntet en eksportpakke på 485 mio. kr. i
2020, hvor der var fokus på dels at håndtere specifikke og meget aktuelle eksportudfordringer,
særligt for SMV’erne, og dels at prioritere midlerne med fokus på at understøtte en grøn og digital
genstart af eksporterhvervene. I december 2020 blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for
2021 indgået aftale om at afsætte yderligere 575 mio. kr. årligt i 2021-2023 til en nye eksport-
pakke. Heraf er størstedelen udmøntet til bl.a. eksportfremme, styrket myndighedssamarbejde og
styrkede finansieringsmuligheder og risikodækning for eksportører hos EKF. Eksportpakken fi-
nansierer også strategien for en af dansk eksports styrkepositioner i form af life-science. Den re-
sterende del af eksportrammen er afsat til yderligere eksportinitiativer i 2021-2023.
Kilde: Erhvervsministeriet og Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2021
3
Danmarks Konvergensprogram 2021, april 2021.
19