NOTAT
4. maj 2021
2021 - 6172
vibasa
Orienteringsnotat til ERU vedr. konkurrenceevnerådsmøde (KKE)
den 27. maj 2021
Torsdag den 20. maj vil erhvervsministeren orientere Folketingets Europaud-
valg om møde i konkurrenceevnerådet, der finder sted den 27. maj 2021. Ud-
over at orientere om dagsordenen for rådsmødet,
vil erhvervsministeren fo-
relægge forhandlingsoplæg vedr. forslaget til forordning om et indre mar-
ked for digitale tjenester (DSA).
samt
forslaget om åbne og retfærdige mar-
keder i den digitale sektor (DMA). Begge sager er på dagsordenen til frem-
skridtsrapport på rådsmødet. Dagsordenen indeholder derudover 2 ufor-
melle drøftelser om hhv. industripolitik og den digitale økonomi samt 2 sæt
rådskonklusioner om hhv. bedre regulering og turisme.
Forhandlingsoplæg
Forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA)
Kommissionens forslag til forordning om et indre marked for digitale tjene-
ster (DSA) blev offentliggjort den 15. december 2020 har til formål at styrke
det indre marked ved at modernisere og præcisere formidlingstjenesternes
forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og adressere nye problemstillin-
ger, der er fremkommet i medfør af platformsøkonomien.
Med forslaget fastlægger Kommissionen således en række nye forpligtelser
for digitale tjenester. Forpligtelserne er differentieret efter tjenesters type
og størrelse og gælder også for digitale tjenester, der er placeret i tredje-
lande, hvis de retter sig mod europæiske forbrugere og brugere. Digitale
platforme og særligt meget store digitale platforme vil bl.a. blive pålagt en
række krav om mekanismer til anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold,
begrundelser til brugere om årsag til fjernelse, klageadgang, rapporterings-
krav om hvor meget indhold, der er blevet fjernet og redigeret, sikre kend-
skab og identitet af sælgere på handelsplatforme samt samarbejde med
håndhævelsesmyndigheder.