Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 309
Offentligt
2391972_0001.png
Europaudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
11. maj 2021
Besvarelse af spørgsmål 3 EUU stillet af udvalget den 12. april 2021
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren ser mulighederne for
at hindre ulovlig udlejning gennem Airbnb, såfremt Kommissionens for-
slag om digitale tjenester (Digital Services Act) vedtages med det nuvæ-
rende indhold?
Svar:
Digital Services Act (herefter DSA) lægger op til en række forpligtelser
jf. besvarelsen af EUU spørgsmål 1 og 2
der skal bidrage til at styrke
det indre marked ved at modernisere og præcisere digitale platformes
forpligtelser i forhold til ulovligt indhold. Forventningen er, at også store
udlejningstjenester vil omfattes, hvilket ikke fremgår specifikt. Under
forhandlingerne i EU har flere lande bemærket udfordringen netop med
korttidsudlejning af boliger
og om en virksomhed, der formidlede disse
lejemål er forpligtet til at følge den nationale lovgivning og lokale regler
på området. Europa-Kommissionen har uformelt vurderet, at Airbnb vil
omfattes af forordningen, og dermed kan forpligtes til at nedtage ulovligt
indhold.
Regeringen er derfor positiv over for en række af de forpligtelser, som
Kommissionen har foreslået, herunder krav om procedurer for anmeldelse
og fjernelse af ulovligt indhold, transparensrapportering og kontrol af
sælgere på platformene, og regeringen mener derfor også, at store udlej-
ningstjenester bør omfattes. Regeringen mener dog, at der i forordningen
også bør stilles klare tidsfrister for nedtagning af ulovligt indhold, at der
bliver stillet krav om, at særligt de største platforme skal sikre, at nedtaget
indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget, og at de største
platforme mere proaktivt skal bidrage til at fjerne ulovligt indhold, dog
uden at der stilles krav om en generel overvågningsforpligtelse for plat-
formene.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup