ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse fi-

nansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabi-

litet

(Ændringer

som følge af revisioner af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirekti-

vet (BRRD II) mv.)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 6. september 2019, som ændret ved

XXX og senest ved XXX, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1« til: »dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, og dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende

2019, nr. L 150, side 296, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20.

maj 2019, EU-tidende 2019, nr. L 150, side 253-293«.

Loven gennemfører dele Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv

2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, af-

lønning, tilsynsforanstaltninger og beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 253-

293 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU

for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv

98/26/EF (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 160, side 296.

Side 1 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 350, stk. 4,«: »§ 351, stk. 1, 2 og 6-9,«.

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

ændres: »§§ 170-178, § 266, stk. 2, § 274, stk. 3, « til: »§§ 170-178, §§ 182

b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b og 260, § 266, stk. 1, §§ 271 og 274-276«, og »og §§ 310,

312, 313 og 313 b« ændres til: »§§ 310, 312, 313, 313 b og 344 d«.

§ 1, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »§§«: »64 d,«.

§ 1, stk. 2, 4. pkt.,

ophæves, og i

§ 1, stk. 2, 5. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres »§ 264, stk. 3, nr.

11« til: »§ 260, § 264, stk. 5, nr. 13, § 266, stk. 1, §§ 271 og 274-276«.

§ 1, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »finder«: »§ 64, stk. 3,«, og efter »§ 347, stk. 1,« indsættes:

»§ 351, stk. 1, 2 og 6-9,«.

§ 5, stk. 1, nr. 6,

ændres »kreditinstitut eller fondsmæglerselskab I« til: »kreditinstitut, fonds-

mæglerselskab I eller en ren industriel holdingvirksomhed«.

§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapital-

andele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter. Datter-

virksomheder er hovedsagelig finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst én

er en finansiel virksomhed, og mere end 50 pct. af modervirksomhedens konsoliderede aktiver er

tilknyttet dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter.«

§ 5, stk. 1, nr. 36,

ændres »en G-SIFI-buffer, jf. nr. 41, og en systemisk buffer, jf. nr. 43, jf. dog

§ 125 e, stk. 2 og 3« til: »en SIFI-buffer, jf. nr. 41, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 44, og en syste-

misk buffer, jf. nr. 46, jf. dog § 125 e, stk. 2«.

10.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 40 som nye numre:

»41) SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. §

308, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på individuelt, delkonsolideret og konsoli-

deret grundlag.

Side 2 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

42) SIFI-buffersats: Den sats, som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal anvende

til opgørelse af sin SIFI-buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 j.

43) Gearingsgradbuffer: Det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finansielt in-

stitut (G-SIFI) skal opretholde i henhold til artikel 92, stk. 1 a, i Europa-Parlamentets og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af

forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber.«

Nr. 41-71 bliver herefter nr. 44-74.

11.

§ 5, stk. 1, nr. 52,

ændres »125 i« til: »268«.

12.

§ 5, stk. 1, nr. 36,

ændres »nr. 37« til: »nr. 40«, »nr. 38« til: »nr. 41«, »nr. 41« til: »nr. 44«,

»nr. 43« til: »nr. 46«.

13.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 72-75:

»72) Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, og som er om-

fattet af § 267 a, stk. 1, eller § 267 e.

73) Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter: Instrumenter, der opfylder betingelserne i

artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

74) Afviklingsenhed:

a) En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold

til § 259.

b) En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i

henhold til § 260.

75) Afviklingskoncern:

a) En afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en

afviklingskoncern, hvis

i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed,

ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller

iii) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår

i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Side 3 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

b) Kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et

kreditinstitut eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Kreditinstitutternes og det centrale

organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen.«

14.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 76:

»76) Kønsneutral aflønningspolitik:

En aflønningspolitik baseret på lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi,

uanset den ansattes køn.«

15.

§ 5, stk. 6, nr. 10,

ændres »artikel 25« til: »artikel 50«.

16.

§ 14, stk. 1, nr. 7,

indsættes efter »forsvarlige,«: »herunder at kravene i § 71 er opfyldt,«.

17.

§ 43, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »og realkreditinstitutter« til: »realkreditinstitutter, investerings-

forvaltningsselskaber,«.

18.

§ 44

ophæves.

19.

hed«.

§ 64, stk. 3,

indsættes efter »en finansiel holdingvirksomhed«: », en blandet holdingvirksom-

20.

§ 64

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af forpligtelserne i stk.

1.«

21.

§ 64 d

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.«

22.

I § 70, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Bestyrelsens sammensætning skal afspejle en tilstrækkelig bred erfaring.«

23.

§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

affattes således:

Side 4 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

»Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter

har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunktet for beregningen af den

variable løn bestå af en balance af aktier, eller afhængigt af virksomhedens juridiske struktur tilsva-

rende ejerandele, aktiebaserede instrumenter eller tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhe-

dens kreditværdighed.«

24.

§ 77 a, stk. 1, nr. 5,

ændres »mindst 3 år« til: »mindst 4 år«, og »mindst 4 år« ændres til:

»mindst 5 år«.

25.

§ 77 a, stk. 6, 1. pkt.

ændres »nr. 45« til: »nr. 48«.

26.

§ 77 d, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral.«

27.

§ 77 g, stk. 1,

affattes således:

»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed

og en blandet holdingvirksomhed skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de speci-

fikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3 og 6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af dattervirk-

somheder inden for koncernen.«

28.

§ 77 g, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte,

hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til Kom-

missionens delegerede forordning nr. ---/---- af --. ----- ----- om kriterier til definition af ledelses-

mæssigt ansvar og kontrolfunktioner, væsentlig forretningsenhed og væsentlig indflydelse på virk-

somhedens risikoprofil, samt andre medarbejderkategorier, hvis aktiviteter har en væsentlig indfly-

delse på virksomhedens datterselskaber inden for samme koncern.«

29.

§ 78, stk. 4,

indsættes efter »for hvilke sådanne personer er direktører«: », har en kvalificeret

andel på 10 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, eller i hvilken disse personer kan

udøve betydelig indflydelse, eller er medlemmer af bestyrelsen«.

Side 5 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

30.

Efter § 124 indsættes:

»§ 124 a.

Finanstilsynet fastsætter årligt et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag for

de individuelle institutter og meddeler denne til institutterne. Det vejledende niveau af yderligere

kapitalgrundlag baseres på en tilsynsmæssig stresstest og opgøres i procent af den samlede risikoek-

sponering.

Stk. 2.

Den del af vejledningen om yderligere kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage højde for

andre risici end risikoen for overdreven gearing, skal opfyldes med egentlig kernekapital ud over

den egentlige kernekapital, som opretholdes for at opfylde:

1) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber,

2) den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle sol-

vensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for

overdreven gearing, og

3) det kombinerede kapitalbufferkrav i medfør af § 125 a.

Stk. 3.

Den del af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage

højde for risikoen for overdreven gearing, skal opfyldes med egentlig kernekapital ud over den

egentlige kernekapital, som opretholdes for at opfylde:

1) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber,

2) den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle sol-

vensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for

overdreven gearing, og

3) gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal ved gentagende eller vedvarende brud på det vejledende niveau af

yderligere kapitalgrundlag vurdere, hvorvidt der bør sættes et højere solvenskrav for instituttet, jf. §

124, stk. 3.«

31.

§ 125 a

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

Side 6 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

»Stk. 5.

SIFI-bufferen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal på individuelt,

delkonsolideret og konsolideret grundlag mindst udgøre det systemisk vigtige finansielle instituts

(SIFI) samlede risikoeksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber multipliceret med SIFI-buffersatsen.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

32.

§ 125 a, stk. 7,

der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til:

a) Egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92,

stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

b) Egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde den del af det individuelle solvenskrav

fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør

af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for over-

dreven gearing.

c) Egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde den del af det vejledende niveau af yderli-

gere kapitalgrundlag, der er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing.

d) Egentlig kernekapital, som opretholdes til at opfylde de risikobaserede elementer af krav om

nedskrivningsegnede passiver som fastsat i § 266.«

33.

§ 125 b

indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet

har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, opfylder ikke

det kombinerede kapitalbufferkrav fastsat i medfør af § 125 a, stk. 1, hvis ikke instituttet eller

selskabet samtidig har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1,

litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-

synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, det individuelle solvenskrav fast-

sat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, og det individuelle solvensbehov fastsat i medfør

af § 124, stk. 2, til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing.

Stk. 2.

Et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er udpeget i henhold til §

310, opfylder ikke gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets

Side 7 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber, hvis det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI)

ikke samtidig har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra

d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring

af forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber samt de dele af det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3, og det indivi-

duelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe risikoen for overdreven gea-

ring.«

Stk. 1-8 bliver herefter stk. 3-10.

34.

§ 125 b, stk. 1,

der bliver

§ 125 b, stk. 3,

indsættes efter »§ 125 a, stk. 1,«: »og gearings-

gradbufferkravet, hvor gearingsgradbufferkravet finder anvendelse,«, efter »det kombinerede kapi-

talbufferkrav« indsættes: »eller gearingsgradbufferkravet«, »stk. 5« ændres til: »stk. 7«, og »stk. 7«

ændres til: »stk. 9«.

35.

§ 125 b, stk. 2,

der bliver § 125 b, stk. 4, indsættes efter »det kombinerede kapitalbuffer-

krav«: »eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der ikke op-

fylder gearingsgradbufferkravet«, og efter »skal opgøre det« indsættes: »relevante«.

36.

§ 125 b, stk. 3,

der bliver § 125 b, stk. 5, indsættes efter »det kombinerede kapitalbuffer-

krav«: »eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der ikke op-

fylder gearingsgradbufferkravet«.

37.

§ 125 b, stk. 3, nr. 1,

der bliver § 125 b, stk. 5, nr. 1, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

38.

§ 125 b, stk. 4,

der bliver § 125 b, stk. 6, indsættes efter »som nævnt i stk. 1«: »og et globalt

systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2«, »stk. 3« ændres til: »stk. 5«, og

»stk. 7« ændres til: »stk. 9«.

39.

§ 125 b, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver § 125 b, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »som nævnt i stk.

1«: »og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2«.

Side 8 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

40.

§ 125 b, stk. 8,

der bliver § 125 b, stk. 10, ændres »det« til: »de«.

41.

§ 125 c, stk. 1,

indsættes efter »der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. §

125 a, stk. 1,«: »eller gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

og investeringsselskaber,«.

42.

§ 125 e, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

I koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §

310, og et systemisk vigtigt finansielt (SIFI), jf. § 308, og hvor der på konsolideret grundlag gælder

både en G-SIFI-buffer og en SIFI-buffer, finder den højeste henholdsvis G-SIFI-bufferen og SIFI-

bufferen anvendelse.«

43.

§ 125 e, stk. 3,

ophæves.

44.

§ 125 h, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »ikkecykliske«.

45.

§ 125 h, stk. 1,

indsættes efter første pkt. som nyt punktum:

»En systemisk buffersats må ikke anvendes til at afhjælpe risici omfattet af den kontracykliske buf-

fersats, jf. § 125 f, SIFI-buffersatsen, jf. § 125 j, eller G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g.«

46.

§ 125 h, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Vurderer erhvervsministeren, at en systemisk buffersats, der er anerkendt af erhvervsmini-

steren i medfør af stk. 2, forebygger og begrænser en risiko, der kan sidestilles med en risiko, som

er omfattet af en systemisk buffersats fastsat i medfør af stk. 1, finder den højeste buffersats af disse

anvendelse for virksomhederne i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land til brug for

opgørelsen af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 7. Såfremt de pågældende buffersatser vurde-

res at adressere forskellige risici, kan erhvervsministeren træffe beslutning om, hvorvidt buffersat-

serne er kumulative ved opgørelsen af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 7.«

Side 9 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

47.

§ 125 h

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke undergrupper af eksponeringer

den systematiske buffer kan finde anvendelse på, og opgørelsen af den systemiske buffer.«

48.

§ 125 i

ophæves.

49.

Efter § 125 i indsættes:

»§ 125 j.

SIFI-buffersatsen afhænger af, hvilken kategori det systemisk vigtige finansielle institut

(SIFI) placeres i, jf. § 308, stk. 7.

Stk. 2

Erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buffersats for de enkelte kategorier af systemiskhed, jf.

§ 308, stk. 7, for et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).«

50.

§ 152, stk. 1, § 153

§ 156

udgår »og for systemiske likviditetsrisici«.

51.

Efter § 175 e indsættes før overskriften før § 176:

»Særlige regler for koncerner med moderselskab i et land uden for Den Europæiske Union

§ 175 f.

Et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I skal udpege et fælles mellem-

liggende moderselskab inden for Den Europæiske Union, hvis

1) virksomheden er en del af en koncern, hvis moderselskab er beliggende uden for Den Euro-

pæiske Union eller uden for et land, Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-

råde,

2) koncernen har to eller flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller investeringsselskaber

beliggende inden for Den Europæiske Union eller i et land, Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og

3) koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40 mia. euro eller mere i den Europæiske Union

eller i et land, Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden udpeger to mellemliggende moder-

selskaber inden for Den Europæiske Union, hvis

1) moderselskabet for koncernen omtalt i stk. 1, nr. 1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i det

tredjeland, hvor selskabet er beliggende, eller

Side 10 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2) hvis den kompetente afviklingsmyndighed for det mellemliggende moderselskab har vurde-

ret, at afviklingen vil være mere effektiv med to mellemliggende moderselskaber i Den Eu-

ropæiske Union.

Stk. 3.

Et mellemliggende moderselskab skal have tilladelse som pengeinstitut eller realkreditin-

stitut eller være et godkendt finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab. Dette

gælder dog ikke for investeringsselskaber, der kan udpeges som mellemliggende moderselskab,

hvis

1) ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut,

eller

2) det mellemliggende moderselskab er udpeget efter stk. 2, nr. 1.

§ 175 g.

En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er den

øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet og den konsoli-

derende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsy-

net, jf. stk. 8, jf. dog stk. 4. En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i

koncernen er den øverste modervirksomhed beliggende i Unionen, skal godkendes af Finanstilsynet

som konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed i den medlemsstat, holding-

virksomheden er beliggende, jf. stk. 8. Andre finansielle holdingvirksomheder skal godkendes, når

de er omfattet af denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af

26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber på delkonsolide-

ret niveau.

Stk. 2.

Godkendelse tildeles en finansiel holdingvirksomhed, hvis følgende betingelser er op-

fyldt:

1) De interne ordninger og fordelingen af opgaver inden for koncernen er passende med

henblik på at opfylde kravene i denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

og på konsolideret eller delkonsolideret niveau, og de navnlig er tilstrækkelige til, at

a) koordinere den finansielle holdingvirksomheds dattervirksomheder, herunder om nød-

vendigt gennem en passende fordeling af opgaver blandt institutter, der er dattervirksomheder,

b) forhindre eller håndtere konflikter internt i koncernen og

c) håndhæve koncernens politikker, der er fastsat af den finansielle holdingvirksomhed, i

hele koncernen.

Side 11 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2) Organisationsstrukturen i den koncern, hvori den finansielle holdingvirksomhed indgår,

hindrer ikke et effektivt tilsyn med institutter, der er dattervirksomheder, eller moderinstitutter

for så vidt angår de individuelle, konsoliderede og eventuelt delkonsoliderede forpligtelser, de er

underlagt. I denne vurdering tages der navnlig hensyn til

a) positionen af den finansielle holdingvirksomhed i en koncern med flere niveauer,

b) ejerstrukturen og

c) den rolle, den finansielle holdingvirksomhed har i koncernen.

3) Kriterierne i § 14, stk. 2, og §§ 61 a og 64 er opfyldt.

Stk. 3.

Er betingelserne i stk. 2 ikke opfyldt, underlægges den finansielle holdingvirksomhed pas-

sende tilsynsforanstaltninger, som kan omfatte:

1) Suspension af udøvelsen af de stemmerettigheder, der er knyttet til den finansielle holding-

virksomheds aktier i institutter, der er dattervirksomheder.

2) Påbud eller sanktioner mod den finansielle holdingvirksomhed eller medlemmerne af ledel-

sesorganet og ledelsesmedlemmerne.

3) Afgivelse af instrukser eller udstedelse af retningslinjer rettet mod den finansielle holding-

virksomhed om at overføre kapitalinteresserne i institutter, der er dattervirksomheder, til sine ak-

tionærer.

4) Udpegning på foreløbigt grundlag af en anden finansiel holdingvirksomhed eller andet in-

stitut inden for samme koncern som ansvarlig for at sikre overholdelse af kravene i denne lov og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-

sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber på konsolideret niveau.

5) Begrænsning af eller forbud mod udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer.

6) Krav om, at finansielle holdingvirksomheder afhænder eller begrænser kapitalandele i in-

stitutter eller andre enheder i den finansielle sektor.

7) Krav om, at finansielle holdingvirksomheder forelægger en plan for straks at overholde be-

tingelserne i stk. 2 på ny.

Stk. 4.

Godkendelse af den finansielle holdingvirksomhed efter stk. 1 er ikke påkrævet, hvis føl-

gende betingelser er opfyldt:

1) Den finansielle holdingvirksomheds hovedaktivitet består i at erhverve kapitalandele i dat-

tervirksomheder.

Side 12 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2) Den finansielle holdingvirksomhed er ikke udpeget som afviklingsenhed i overensstem-

melse med afviklingsstrategien fastsat af den relevante afviklingsmyndighed i henhold til lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

3) Et kreditinstitut, der er dattervirksomhed, er udpeget som ansvarlig for at sikre koncernens

overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle de fornødne midler og den retlige

beføjelse til at indfri disse forpligtelser på en effektiv måde.

4) Den finansielle holdingvirksomhed tager ikke del i ledelsesmæssige, operationelle eller fi-

nansielle beslutninger, der påvirker koncernen eller dens dattervirksomheder, der er institutter

eller finansieringsinstitutter.

5) Der er ikke nogen hindringer for et effektivt tilsyn med koncernen på konsolideret niveau.

Stk. 5.

Er betingelserne i stk. 4 ikke længere opfyldt, skal den finansielle holdingvirksomhed

søge om godkendelse.

Stk. 6.

Som led i ansøgning om godkendelse efter stk. 1 skal finansielle holdingvirksomheder op-

lyse Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis den ikke er den samme myndig-

hed, om følgende:

1) Organisationsstrukturen for den koncern, hvori den finansielle holdingvirksomhed indgår,

med klar angivelse af dens dattervirksomheder og eventuelle modervirksomheder samt placerin-

gen og den type aktivitet, de enkelte enheder udøver i koncernen.

2) Oplysninger om nomineringen af mindst to personer, der varetager den faktiske ledelse af

den finansielle holdingvirksomhed, og overholdelse af kravene i § 64 til kvalifikationer for et

medlem af bestyrelsen eller direktionen.

3) Oplysninger om overholdelse af kriterierne i § 14, stk. 2, og § 61 a vedrørende aktionærer

og selskabsdeltagere, hvis den finansielle holdingvirksomhed har et realkreditinstitut eller penge-

institut som dattervirksomhed.

4) Den interne organisation og fordelingen af opgaver inden for koncernen.

5) Alle andre oplysninger, som Finanstilsynet eller den konsoliderende tilsynsmyndighed fin-

der nødvendige for at udføre vurderinger i overensstemmelse med stk. 2 og stk. 4.

Stk. 7.

Finanstilsynet overvåger løbende som den konsoliderende tilsynsmyndighed overholdel-

sen af betingelserne omhandlet i stk. 2 eller 4. Finanstilsynet deler relevante oplysninger forbundet

hermed, med den kompetente myndighed i den medlemsstat den finansielle holdingvirksomhed er

beliggende i.

Side 13 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 8.

Er Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed forskellig fra den kompetente

myndighed i den medlemsstat den finansielle holdingvirksomhed er beliggende i, tages en fælles

beslutning om godkendelse eller fritagelse for godkendelse, jf. stk. 2 og 4, samt tilsynsforanstaltnin-

gerne i stk. 3 og 5. Til brug herfor udarbejder Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyn-

dighed en vurdering af relevante forhold omhandlet i stk. 2, 3, 4, og 7, og sender denne vurdering til

den kompetente myndighed.

Stk. 9.

Finanstilsynet og andre tilsynsmyndigheder skal inden for to måneder efter Finanstilsynet

har foretaget og sendt sin vurdering nævnt i stk. 8 nå frem til en fælles beslutning, jf. dog stk. 13.

Opnås en fælles beslutning meddeler Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed be-

slutningen til ansøgeren.

Stk. 10.

Foreligger der ikke inden for to måneder en fælles beslutning, henvises sagen til Den Eu-

ropæiske Banktilsynsmyndighed, som træffer beslutning inden for en måned efter modtagelse af

henvisningen. Finanstilsynet, meddeler som den konsoliderede tilsynsmyndighed denne beslutning

til ansøgeren.

Stk. 11.

Efter udløbet af perioden på to måneder i stk. 9, eller efter, at der er truffet en fælles be-

slutning, kan sagen ikke længere henvises til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Stk. 12.

Kan en finansiel holdingvirksomhed ikke godkendes, underretter Finanstilsynet som den

konsoliderende tilsynsmyndighed ansøgeren om begrundelsen herfor. Begrundelsen skal meddeles

til ansøgeren senest fire måneder efter tilsynsmyndighedens modtagelse af alle de oplysninger, der

er nødvendige for at tage stilling til ansøgningen om godkendelse.

Stk. 13.

Der skal dog i alle tilfælde træffes beslutning om at meddele eller afvise godkendelse in-

den for en frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse.«

52.

§ 259

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en forenklet afviklingsplan. Den

forenklede afviklingsplan vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 3, mindst en gang om året.

Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet

kan beslutte at fravige kravet om vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst en gang om året.

Stk. 5.

Finanstilsynet skal uanset stk. 4 vedligeholde afviklingsplanen, når der er sket ændringer i

den pågældende virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens retlige eller organisatoriske

Side 14 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold, som nødvendiggør en ændring af virksom-

hedens afviklingsplan. Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel

Stabilitet.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan, jf. §

260, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvist er undtaget fra

de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 7-10.

53.

§ 259, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 7«.

54.

Efter § 259 indsættes:

»§ 259 a.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, for hvem der er ud-

arbejdet en afviklingsplan i henhold til § 259, stk. 1, skal straks oplyse Finanstilsynet om væsentlige

ændringer i den pågældende virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens retlige eller organi-

satoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold.«

55.

§ 260, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

56.

§ 260, stk. 3,

der bliver stk. 2, indsættes som

3. pkt.:

»Koncernafviklingsplanen skal angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i den på-

gældende koncern. En mellemliggende finansiel holdingvirksomhed, der direkte eller indirekte ejer

dattervirksomheder af en blandet holdingvirksomhed, er en afviklingsenhed.«

57.

§ 260

indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3.

Koncernafviklingsplanen skal udarbejdes på en måde, så den ikke medfører en negativ

og uforholdsmæssig stor indvirkning på et land inden for Den Europæiske Union eller på et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved dens gennemførelse.«

Side 15 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

58.

§ 260, stk. 5, nr. 6,

indsættes efter »Den Europæiske Union«: »eller i lande, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »finansiel holdingvirksomhed« indsæt-

tes: »eller en blandet holdingvirksomhed«.

59.

§ 260, stk. 6,

ændres »de i stk. 5 nævnte myndigheder« til: »dattervirksomhedernes afvik-

lingsmyndigheder«, og »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 2-4«.

60.

§ 260, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen senest 4 måneder efter, at

Finanstilsynet har fremsendt oplysninger efter stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes

afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter mo-

dervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om beslutningen. Har en datter-

virksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder indbragt sagen for Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i

overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæi-

ske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned efter, at sagen blev indbragt, træf-

fer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen.«

61.

Efter § 260 indsættes:

»§ 260 a.

Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligeholder en afviklingsplan, jf. § 259, stk.

1, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er uenig i forslaget til koncernafviklingsplan fra kon-

cernafviklingsmyndigheden, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes af-

viklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen senest 4 må-

neder efter, at koncernafviklingsmyndigheden har fremsendt oplysninger modtaget til brug for udar-

bejdelsen af koncernafviklingsplanen. 1. pkt. finder anvendelse, når Finanstilsynet og Finansiel Sta-

bilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i en koncern, hvor den øverste modervirk-

somhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Finanstilsynet underretter de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet om, at Finanstilsy-

net har udarbejdet og vedtaget en afviklingsplan i henhold til stk. 1.

Side 16 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Har en afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder indbragt sagen for

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning efter stk. 1, indtil

afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe

beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned efter, at sagen blev

indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om afviklingsplanen.«

62.

Efter § 261 indsættes før overskriften før § 262:

»§ 261 a.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut

og et fondsmæglerselskab I skal udarbejde et register over finansielle kontrakter, som virksomheden

har indgået.«

63.

ves.

§ 264, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1,«: »jf. dog stk. 3,«, og

§ 264, stk. 2, 2. pkt.,

ophæ-

64.

§ 264

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Virksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for

gennemførelsen af disse tiltag senest 2 uger efter, at virksomheden har modtaget en underretning i

henhold til stk. 1 med henblik på at fjerne den væsentlige afviklingshindring i de tilfælde, hvor af-

viklingshindringen skyldes, at

1) virksomheden befinder sig i en situation, der er omfattet af § 269 a, stk. 1,

2) virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, eller

3) virksomheden, hvis den er et G-SIFI eller en del af et G-SIFI, ikke opfylder kravet om ned-

skrivningsegnede passiver, jf. artikel 92 a, jf. artikel 494 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber.

Stk. 4.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om virksomhedens forslag til mulige tiltag

i henhold til stk. 2 og 3 effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

65.

§ 264, stk. 3,

der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »eller 3«.

Side 17 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

66.

§ 264, stk. 3,

der bliver stk. 5, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) påbyde virksomheden at forelægge en plan for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede

passiver og det kombinerede kapitalbufferkrav,«.

Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.

67.

§ 264, stk. 3, nr. 9 og 10,

der bliver stk. 5, nr. 10 og 11, ændres »et pengeinstitut eller et

fondsmæglerselskab I« til: »virksomheden«.

68.

§ 264, stk. 3,

der bliver stk. 5, indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 11, som nyt nummer:

»12) påbyde virksomheden at ændre løbetidsprofilen for

a) kapitalgrundlagsinstrumenter og

b) nedskrivningsegnede forpligtelser,«.

Nr. 11 bliver herefter nr. 13.

69.

§ 264, stk. 4,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

70.

5«.

§ 264, stk. 5,

der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk.

71.

§ 264, stk. 6,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

72.

Efter § 264 indsættes:

»§ 264 a.

Konstaterer Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer for

afvikling af en virksomhed som følge af, at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fonds-

mæglerselskaber I besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden, skal Finanstilsynet

påbyde pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I at begrænse sine maksi-

male enkeltvise og samlede eksponeringer i virksomheden.

Stk. 2.

Stk. 1. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller

fondsmæglerselskabet I er en del af samme afviklingskoncern som virksomheden.«

73.

§ 265, stk. 3, nr. 1,

indsættes efter »koncernen«: »og for dennes afviklingskoncerner«.

Side 18 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

74.

§ 265, stk. 5 og 6,

affattes således:

»Stk. 5.

Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens be-

mærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes afviklingsmyn-

digheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud efter § 264, stk. 5. Den fælles be-

slutning skal foreligge senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget bemærkninger fra mo-

dervirksomheden. Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal

den fælles beslutning foreligge senest 1 måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.

Stk. 6.

Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og datter-

virksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristerne ef-

ter stk. 5. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyn-

digheder om denne beslutning. Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af fri-

sterne indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin

beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet

skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned ef-

ter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde anven-

delse.«

75.

§ 265, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8.

76.

§ 265, stk. 9,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

77.

Efter § 265 indsættes før overskriften før § 266:

»§ 265 a.

Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at der foreligger en væsentlig afvik-

lingshindring for en koncern, jf. § 265, som følge af at en koncernenhed befinder sig i en af situatio-

nerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3, underretter Finanstilsynet modervirksomheden om sin vur-

dering efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og dattervirksomhedernes afvik-

lingsmyndigheder.

Stk. 2.

Modervirksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan

for gennemførelsen af disse tiltag senest 2 uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til

Side 19 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

stk. 1 med henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kravet om nedskrivningsegnede passi-

ver og efter omstændighederne det kombinerede kapitalbufferkrav. Finanstilsynet meddeleler mo-

dervirksomhedens forslag til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de myndigheder, der er

nævnt i § 265, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om modervirksomhedens forslag efter stk.

2 effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende afviklingshindring.

Stk. 4.

Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens forslag i

henhold til stk. 2 med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning

om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5. Dette skal ske senest 2 uger efter, at Finanstilsynet har

modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan.

Stk. 5.

Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5, hvis Finanstil-

synet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden

for fristen, jf. stk. 4. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed og dattervirksomhe-

dernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en af dattervirksomhedernes afviklings-

myndigheder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden udløbet af fristen i

stk. 4, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed foreligger, og herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Eu-

ropæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse

senest 1 måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der

skal finde anvendelse.

§ 265 b.

Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 264, stk. 5, når

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en afviklingsenhed i en koncern,

hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyn-

digheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning in-

den for fristen nævnt i § 265, stk. 5, eller fristen nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis hindringen for afviklin-

gen skyldes en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3. Finanstilsynet underretter afvik-

lingsenheden og koncernafviklingsmyndigheden om beslutningen.

Stk. 2.

Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse

Side 20 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet be-

slutning om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.

§ 265 c.

Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 264, stk. 5, når

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der ikke er

en afviklingsenhed, i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-

råde, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke

har truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 265, stk. 5, eller fristen nævnt i § 265 a,

stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3.

Finanstilsynet underretter dattervirksomheden, afviklingsenheden, afviklingsmyndigheden for den

pågældende afviklingsenhed og koncernafviklingsmyndigheden.

Stk. 2.

Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse

med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet be-

slutning om, hvilke tiltag der skal påbydes.«

78.

Overskriften

før § 266 og

§§ 266-270

ophæves, og i stedet indsættes:

»Krav om nedskrivningsegnede passiver

§ 266.

Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal til enhver tid opfylde et minimumskrav til

nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet. Fi-

nansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde et minimumskrav til

nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har fastsat et

minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder. Det samme gælder for fi-

nansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et

fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, og fi-

nansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.

Side 21 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et krav om ned-

skrivningsegnede passiver for en virksomhed, som ikke er en afviklingsenhed, i følgende tilfælde:

1) I en afviklingskoncern, hvor både afviklingsenheden og dattervirksomheden er etableret i

Danmark, og følgende betingelser er opfyldt:

a) Afviklingsenheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret

niveau på afviklingskoncernniveau.

b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hin-

dringer for afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebeta-

ling af forpligtelser til dattervirksomheden, når der for dattervirksomheden er blevet

truffet en beslutning om udøvelse af nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 og

273 i lov om finansiel virksomhed eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

c) Afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes

på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at afviklingsenheden med tilladelse fra Fi-

nanstilsynet har stillet garanti for de forpligtelser, der er indgået af dattervirksomhe-

den, eller at risiciene i dattervirksomheden er uden betydning.

d) Afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dat-

tervirksomheden.

e) Afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til

kapitalandelene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal

af medlemmerne af datterselskabets ledelse.

2) I en afviklingskoncern, hvor både modervirksomheden og dattervirksomheden er etableret i

Danmark, og følgende betingelser er opfyldt:

a) Modervirksomheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolide-

ret grundlag i Danmark,

b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hin-

dringer for modervirksomhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebe-

taling af forpligtelser til dattervirksomheden, når der for dattervirksomheden er blevet

truffet en beslutning om udøvelse af nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller

273 i lov om finansiel virksomhed eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

Side 22 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

c) Modervirksomheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes

på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at modervirksomheden med tilladelse fra

Finanstilsynet har stillet garanti for de forpligtelser, der er indgået af dattervirksom-

heden, eller at risiciene i dattervirksomheden er uden betydning.

d) Modervirksomhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter

dattervirksomheden.

e) Modervirksomheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til

kapitalandelene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal

af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et minimums-

krav til nedskrivningsegnede passiver for et broinstitut og for en virksomhed under afvikling.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1

og 2, angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 267, eller på individuelt ni-

veau, jf. § 267 d.

Stk. 5.

Finanstilsynet skal fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1,

som en procentdel af

1) den samlede risikoeksponering for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel

92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæs-

sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og

2) det samlede eksponeringsmål for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel

429 og 429 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

§ 266 a.

Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på bag-

grund af følgende forhold:

1) Afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på afvik-

lingsenheden på en måde, som opfylder afviklingsmålene.

2) Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal have til-

strækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes, og kapital-

procenten og gearingsgraden i de relevante virksomheder kan genoprettes til et niveau, hvor

afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, fortsat kan

Side 23 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og

hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares.

3) Afviklingsenheden skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere

tab og genoprette afviklingsenhedens kapitalprocent og gearingsgrad til et niveau, hvor af-

viklingsenheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der

er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares, når afviklingsplanen

forudser muligheden for, at visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra

bail-in eller overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis overførsel.

4) Virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.

5) I hvilket omfang det forhold, at virksomheden bliver nødlidende, vil få en negativ indvirk-

ning på den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre virksomheder.

§ 266 b.

Krav om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskriv-

ningsegnede forpligtelser, jf. §§ 267 a-267 c og § 267 e.

Krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder

§ 267.

En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på

konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Konsolideringen omfatter alene virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivning-

segnede passiver. Nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde et fastsat krav om ned-

skrivningsegnede passiver, som skal opfyldes på konsolideret niveau, må ikke samtidig anvendes til

at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af kravene i § 268, stk. 1-4, eller de

krav, der følger af § 268 e.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om

nedskrivningsegnede passiver på ny for afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning

eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-

nansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværk-

tøjer overfor. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhe-

dens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode frem mod

den fastsatte frist, jf. 1. pkt.

Side 24 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 267 a.

En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapital-

grundlag, følgende forpligtelser i nr. 1-5, eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b

og 267 c:

1) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber.

2) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og

e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

3) Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som op-

fylder følgende betingelser:

a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra

a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-

ber.

b) Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på udstedelsestidspunktet, er fast eller sti-

gende og påvirkes ikke af en indbygget derivategenskab, og de samlede forpligtelser,

der hidrører fra gældsinstrumentet, kan værdiansættes dagligt med udgangspunkt i et

aktivt og likvidt marked for køb og salg for et ækvivalent instrument uden kreditri-

siko i overensstemmelse med artikel 104 og 105 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber.

c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale og værdiansættelsen af gælds-

instrumentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

4) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som opfylder følgende

betingelser:

a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra

a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-

ber.

Side 25 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

b) Gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestemmelse, der fastsætter, at værdien af

fordringen er fast eller stigende i tilfælde af udstederens afvikling eller konkurs, og

at værdien ikke overstiger det oprindeligt indbetalte passivbeløb.

c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af

gældsinstrumentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder.

5) Forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som indgår i samme

afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afvik-

lingskoncern, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, stk. 1, nr. 4.

b) Afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden vil ikke blive påvirket af Fi-

nanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen, jf. §§ 272 eller

273, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel-

serne, jf. § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

c) Forpligtelserne overstiger ikke beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 1.

Stk. 2.

En afviklingsenhed, der er G-SIFI, og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksom-

hed af en G-SIFI i et tredjeland, skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver med kapital-

grundlag, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er omfattet af

stk. 1, nr. 2-4, og som opfylder kravene i artikel 92 a eller 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Krav om subordination for afviklingsenheder

§ 267 b.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet beslutte, at afviklingsenheder skal

opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1, svarende til maksi-

malt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet bereg-

net ud fra formlen i bilag 9, nr. 3 med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumen-

ter eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt, jf.

dog § 267 c:

Side 26 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

1) De ikke-efterstillede forpligtelser omhandlet i § 267 a, stk. 1, nr. 2-4, er i konkursordenen

sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukture-

ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabili-

tet kan beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukture-

ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.

2) Der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet til disse forpligtelser lider større tab

som følge af en bail-in på ikke-efterstillede forpligtelser planlagt i afviklingsplanen, end de

ville ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.

3) Størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede forpligtelser overstiger ikke det be-

løb, der er nødvendigt for at sikre, at kreditorer omhandlet i nr. 2 ikke lider tab, der er større

end det tab, de ville have lidt ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet i

stk. 1 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering ef-

ter §§ 272 eller 273 eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer overfor. Finans-

tilsynet meddeler delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet for hver 12-månedersperiode

frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.

§ 267 c.

Finanstilsynet skal fastsætte, at en afviklingsenhed skal opfylde en andel af kravet om

nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede in-

strumenter eller forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5. Andelen skal svare til 8 pct. af de

samlede forpligtelser og kapitalgrundlag for følgende afviklingsenheder, jf. dog stk. 2-4:

1) Afviklingsenheder, der er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFIer).

2) Afviklingsenheder, der ikke er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFIer),

men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR.

3) Afviklingsenheder, der ikke er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFIer), og

som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, men

som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis

de bliver nødlidende.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte andelen nævnt i stk. 1 til et

beløb, der er lavere end 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, men højere end belø-

bet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 2.

Side 27 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

For afviklingsenheder omfattet af stk. 1, nr. 2, kan andelen nævnt i stk. 1 maksimalt svare

til 27 pct. af afviklingsenhedens samlede risikoeksponering i tilfælde, hvor Finanstilsynet efter hø-

ring af Finansiel Stabilitet har vurderet, at

1) afviklingsplanen for den pågældende afviklingsenhed ikke indebærer anvendelse af Afvik-

lingsformuen, jf. kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder, som en mulighed i forbindelse med afvikling af den pågældende afviklingsenhed,

eller

2) kravet om nedskrivningsegnede passiver giver mulighed for at opfylde § 26, stk. 2, i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte, at andelen nævnt i stk. 1

skal udgøre et beløb, der på grund af afviklingsenhedens forpligtelse til at opfylde det kombinerede

kapitalbufferkrav og krav om nedskrivningsegnede passiver, svarer til maksimalt det højeste af en-

ten 8 pct. af afviklingskoncernens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller beløbet beregnet ud

fra formlen i bilag 9, nr. 3, når en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har konstateret, at der er væsentlige hindringer for af-

vikling, jf. §§ 262 og 263, og

a) der er ikke truffet afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med påbud med-

delt af Finanstilsynet efter § 264, stk. 5, inden for fristen herfor, eller

b) de konstaterede væsentlige hindringer ikke kan afhjælpes ved anvendelse af påbud

nævnt i § 264, stk. 5, og fastsættelse af andelen nævnt i stk. 1 efter nærværende be-

stemmelse opvejer den væsentlige hindrings negative indvirkning på afviklingsmu-

lighederne.

2) Finanstilsynet vurderer, at den foretrukne afviklingsstrategi for afviklingsenheden i begræn-

set omfang er gennemførlig og troværdig, under hensyntagen til afviklingsenhedens stør-

relse, karakteren, omfanget og kompleksitet af afviklingsenhedens aktiviteter, de risici, der

er forbundet med afviklingsenhedens aktiviteter, indbyrdes forbundethed samt afviklingsen-

hedens retlige status og aktionærstruktur.

3) Det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle solvensbe-

hov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, afspejler, at afviklingsenheden er blandt de 20 pct. mest

risikobetonede virksomheder, som Finanstilsynet fastsætter krav om nedskrivningsegnede

passiver for.

Side 28 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 5.

Krav fastsat efter stk. 1-4 skal opfyldes 3 år efter den dato, hvor afviklingsenheden eller

den koncern, som afviklingsenheden er en del af, er blevet udpeget som et G-SIFI, eller afviklings-

enheden er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3. Finanstilsynet meddeler delmål for afviklingsenhedens

opfyldelse af kravet fastsat efter stk. 1, jf. stk. 2-4, for hver 12-månedersperiode frem mod den fast-

satte frist, jf. 1. pkt.

Stk. 6.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en passende frist til at opfylde

kravene i stk. 1-4 på ny for de afviklingsenheder, der har frist for de afviklingsenheder, der har væ-

ret genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller § 17 i lov om restruktu-

rering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet

har anvendt afviklingsværktøjer overfor. Finanstilsynet meddeler delmål for afviklingsenhedens op-

fyldelse af kravet fastsat efter stk. 1-4 for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf.

1. pkt.

Krav om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder (internt

krav om nedskrivningsegnede passiver)

§ 267 d.

En virksomhed, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et

tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede

passiver, jf. § 266, på individuelt niveau, jf. dog § 266, stk. 2.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om

nedskrivningsegnede passiver på ny for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, der har været

genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller § 17 i lov om restrukture-

ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, og virksomheder, der ikke er afviklingsenheder,

som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer overfor. Finanstilsynet meddeler delmål for

afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månederspe-

riode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.

§ 267 e.

En virksomhed, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et

tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede

passiver med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombination:

1) Egentlig kernekapital.

2) Andet kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som

Side 29 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

a) indgår i samme afviklingskoncern, eller

b) ikke indgår i samme afviklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol med virk-

somheden ikke vil blive påvirket af udøvelsen af nedskrivnings- eller konverterings-

beføjelser, jf. §§ 272 eller 273 eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

3) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber.

4) Forpligtelser, der opfylder følgende betingelser:

a) Forpligtelsen er udstedt til

i. afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i

samme afviklingskoncern, der købte passiverne fra virksomheden omfattet af

stk. 1, eller

ii. en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern som

virksomheden omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsenhedens kontrol

med virksomheden omfattet af stk. 1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets

udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273,

eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbefø-

jelser, jf. § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder.

b) Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, og 2, litra a, d-j

og n, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

c) Forpligtelsen er ved konkursbehandling efterstillet passiver, der ikke opfylder betin-

gelserne i litra a og ikke kvalificerer til opfyldelse af kapitalgrundlagskrav i nr. 1 el-

ler 2.

d) Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272

eller 273 eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder, og hvor anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke afviklingsenhedens kon-

trol med dattervirksomheden.

e) Forpligtelsen er ikke direkte eller indirekte finansieret af virksomheden.

Side 30 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

f) Virksomheden kan ikke opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe forpligtelsen før

udløb, undtagen i tilfælde af virksomhedens konkurs.

g) Indehaveren af forpligtelsen har ikke ret til at fremskynde de planlagte betalinger af

renter og afdrag for forpligtelsen, undtagen i tilfælde af insolvens eller likvidation af

virksomheden.

h) Forfaldne rente- og udbyttebetalinger kan ikke blive ændret for forpligtelsen på bag-

grund af kreditsituationen for virksomheden eller dens modervirksomhed.

Procedure for fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, når der er oprettet et afvik-

lingskollegium

§ 267 f.

Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 271, fastsættes krav om nedskrivningseg-

nede passiver for afviklingsenheder beliggende i Danmark, jf. § 266, i overensstemmelse med en

fælles beslutning truffet af

1) Finanstilsynet,

2) koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en anden end Finanstilsynet og Finansiel Sta-

bilitet, og

3) de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder

beliggende i et andet land i den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på

1) konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed, og

2) individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden

ikke er en afviklingsenhed.

Stk. 3.

Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede

passiver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er ud-

stedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når

1) det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien, og

2) afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om ned-

skrivningsegnede passiver på individuelt niveau, jf. § 267 d, stk. 1.

Stk. 4.

Er flere virksomheder i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) afviklings-

enheder, skal det i den fælles beslutning angives, om kravet om nedskrivningsegnede passiver for

Side 31 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

afviklingsenhederne er justeret som følge af artikel 72 e i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 5.

Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for

afviklingsenheden senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet har forelagt forslag til krav om ned-

skrivningsegnede passiver for afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1, fastsætter Finanstilsynet

efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Stk. 6.

Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af fristen på 4 måne-

der nævnt i stk. 5, indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstil-

synet sin afgørelse, jf. stk. 5, og afventer, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgø-

relse i sagen. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskriv-

ningsegnede passiver for afviklingsenheden i overensstemmelse med den Europæiske Banktilsyns-

myndigheds afgørelse.

Stk. 7.

Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned efter, at

sagen blev indbragt, jf. stk. 6, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om

nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden.

Stk. 8.

Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede

passiver for afviklingsenheden, til:

1) Afviklingsenheden.

2) Virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen, og som ikke er afviklingsenheder.

3) Koncernens modervirksomhed i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område, når den pågældende modervirksomhed ikke selv

er en afviklingsenhed i samme afviklingskoncern.

§ 267 g.

Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 271, fastsættes kravet om nedskrivning-

segnede passiver for virksomheder beliggende i Danmark, der ikke er afviklingsenheder, og hvor

afviklingsenheden er beliggende i et andet land i den Europæiske Union eller i et land, som Unio-

nen har indgået aftale med på det finansielle område, i overensstemmelse med en fælles beslutning

truffet af:

1) Finanstilsynet.

2) Afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.

3) Koncernafviklingsmyndigheden, når dette er en anden end afviklingsmyndigheden for afvik-

lingsenheden.

Side 32 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

4) De afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder

beliggende i et andet land i den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på

1) konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed, og

2) individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden

ikke er en afviklingsenhed.

Stk. 3.

Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede

passiver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er ud-

stedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når

1) det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien, og

2) afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om ned-

skrivningsegnede passiver, jf. § 266, på individuelt niveau, jf. § 267 d, stk. 1.

Stk. 4.

Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for

virksomheder i en afviklingskoncern på individuelt grundlag senest 4 måneder efter, at afviklings-

myndighederne omfattet af stk. 1 har forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver,

fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passi-

ver.

Stk. 5.

Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2-4, inden udløbet af fristen på 4 måneder

indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin afgørelse

og afventer, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sagen. Herefter fastsætter

Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver i overens-

stemmelse med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.

Stk. 6.

Har den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, inden for 1 måned efter

at sagen er indbragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om

nedskrivningsegnede passiver for virksomheden beliggende i Danmark, som ikke er en afviklings-

enhed.

Stk. 7.

Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede

passiver, til de virksomheder beliggende i Danmark i en afviklingskoncern, som ikke er en afvik-

lingsenhed.

Side 33 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 267 h.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Gældsbufferkrav

§ 268.

Et realkreditinstitut skal til enhver tid have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstitut-

tets samlede uvægtede udlån. Kapital og forpligtelser til opfyldelse af gældsbufferkravet skal være

udstedt af realkreditinstituttet i øvrigt.

Stk. 2.

For et realkreditinstitut, der på institutniveau er udpeget som systemisk vigtigt finansielt

institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310, gælder

endvidere, at gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at instituttets krav til kapitalgrundlag

og gældsbuffer tilsammen udgør mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver, jf. dog stk. 4. Gælds-

bufferen fastsættes dog efter 1. pkt. som minimum 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede

udlån.

Stk. 3.

Indgår et realkreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som syste-

misk vigtig eller globalt systemisk vigtig, jf. §§ 308 eller 310, og hvor der for koncernen skal fast-

sættes et krav til størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau,

gælder endvidere, at gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til koncer-

nens gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncernens realkreditinstitutter og nedskrivningsegnede pas-

siver udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Gældsbufferen fastsættes dog efter 1. pkt.

som minimum 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån.

Stk. 4.

For et realkreditinstitut, der på institutniveau er udpeget som systemisk vigtigt finansielt

institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310, og som

indgår i en afviklingskoncern med en afviklingsenhed etableret i et land indenfor den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, udgør gældsbuf-

ferkravet 2 pct. af instituttets samlede uvægtede udlån, hvis afviklingskoncernens samlede krav er

tilstrækkelige til at sikre, at afviklingskoncernen har nedskrivningsegnede passiver, der mindst ud-

gør 8 pct. af afviklingskoncernens samlede passiver. Er afviklingskoncernens samlede krav ikke til-

strækkelige til at sikre, at afviklingskoncernen har nedskrivningsegnede passiver, der mindst udgør

8 pct. af afviklingskoncernens samlede passiver, fastsættes gældsbufferkravet for realkreditinstitut-

tet til minimum 2 pct. Det samlede krav til realkreditinstituttets gældsbuffer og kapitalgrundlag skal

dog udgøre mindst 8 pct. af realkreditinstituttets samlede passiver.

Side 34 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 5.

For et realkreditinstitut, der som modervirksomhed ejer en dattervirksomhed, der også er

et realkreditinstitut, og hvor begge virksomheder indgår i samme afviklingskoncern, kan gældsbuf-

ferkravet opfyldes på realkreditkoncernniveau.

Stk. 6.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde gælds-

bufferkravet på ny for realkreditinstitutter, der har været genstand for nedskrivning eller konverte-

ring efter §§ 272 eller 273 eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder, og realkreditinstitutter, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer overfor.

§ 268 a.

Et realkreditinstitut, der er en afviklingsenhed, skal opfylde gældsbufferkravet med føl-

gende kapital eller forpligtelser, eller begge dele i kombination, jf. dog § 268 e:

1) Egentlig kernekapital.

2) Hybrid kernekapital.

3) Supplerende kapitalinstrumenter.

4) Usikret seniorgæld.

Stk. 2.

Realkreditinstitutter, der er afviklingsenheder, skal opfylde gældsbufferkravet med kapi-

talgrundlag eller efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter.

Stk. 3.

Kapital og forpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1-4, skal kunne nedskrives og konverteres uden

brug af bail-in. Der må ikke være andre forpligtelser, som er efterstillet eller sidestillet forpligtelser,

der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet.

§ 268 b.

Et realkreditinstitut, der er dattervirksomhed af en afviklingsenhed, men som ikke selv

er en afviklingsenhed, skal opfylde gældsbufferkravet med følgende kapital eller forpligtelser, eller

begge dele i kombination, jf. dog § 268 e:

1) Egentlig kernekapital.

2) Hybrid kernekapital.

3) Supplerende kapitalinstrumenter.

4) Usikret seniorgæld, der er udstedt til

i. afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i

samme afviklingskoncern, der købte forpligtelserne fra virksomheden omfat-

tet af stk. 1, eller

ii. en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern som

virksomheden omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsenhedens kontrol

Side 35 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

med virksomheden omfattet af stk. 1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets

udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 og 273,

eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbefø-

jelser, jf. § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder.

§ 268 c.

For den del af gældsbufferkravet, der opfyldes med kapital og forpligtelser omfattet af §

268 a, stk. 1, nr. 2-4, og § 268 b, nr. 2-4, gælder følgende:

1) Den pågældende kapital eller forpligtelse skal have en oprindelig løbetid på mindst 2 år.

2) Der skal være en hensigtsmæssig spredning i kapital og forpligtelsernes forfaldstid.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan bestemme, at et gældsbufferkrav, der er opgjort efter § 268, stk. 3, for

den del, der er over 2 pct., kan opfyldes med udstedelser fra afviklingsenheden, hvis denne er et

pengeinstitut.

§ 268 d.

Kapital og forpligtelser, som anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, må ikke samti-

dig anvendes til at opfylde:

1) Kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

virksomheder.

2) Det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2.

3) Det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3.

4) Det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a.

5) Kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, eller finansiere opfyldelsen af kravet

om nedskrivningsegnede passiver til virksomheder i samme koncern.

Tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver og gældsbufferkravet

§ 269.

Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af kravet om nedskrivning-

segnede passiver, jf. § 266, og gældsbufferkravet, jf. § 268.

Stk. 2.

Opfylder en virksomhed ikke kravet om nedskrivningsegnede passiver skal Finanstilsynet

reagere på mindst en af følgende måder:

Side 36 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

1) Beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med §§

264 og 265.

2) Beføjelser omhandlet i § 269 a.

3) Foranstaltninger i medfør af § 243 a.

4) Foranstaltninger i medfør af § 344, stk. 1.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan også foretage en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende

eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a.

§ 269 a.

Finanstilsynet kan begrænse en virksomheds udlodning til det maksimale udlodnings-

beløb, hvis en virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, opfyl-

der det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 b, stk. 1, men ikke når det betragtes i tillæg til kra-

vet om nedskrivningsegnede passiver. Det maksimale udlodningsbeløb beregnes i overensstem-

melse med bilag 10, nr. 1.

Stk. 2.

Stk. 1 finder anvendelse i forhold til følgende udlodninger:

1) Udlodning, der vedrører egentlig kernekapital.

2) Tildeling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betaling af va-

riabel løn, hvis forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor virksomheden

ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.

3) Betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.

Stk. 3.

I vurderingen af, om Finanstilsynet skal begrænse virksomhedens udlodning til det maksi-

male udlodningsbeløb, skal Finanstilsynet tage hensyn til følgende:

1) Årsagen til den manglende opfyldelse og dennes varighed og omfang og dens konsekven-

ser for afviklingsmulighederne.

2) Udviklingen i virksomhedens økonomiske situation og sandsynligheden for, at virksomhe-

den inden for en overskuelig fremtid opfylder betingelserne for afvikling.

3) Udsigten til, at virksomheden vil være i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbuffer-

krav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver, inden for en rimelig tids-

ramme.

4) Er virksomheden ikke i stand til at erstatte forpligtelser, som ikke længere opfylder kriteri-

erne for nedskrivningsegnethed og udløb i artikel 72 b og 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets for-

Side 37 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

ordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber el-

ler i §§ 267 a og 267 e, skal Finanstilsynet tage hensyn til, om denne manglende evne er særegen

for den pågældende virksomhed eller skyldes en markedsomfattende forstyrrelse

5) Om begrænsningen af virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbeløb udgør

det mest passende og rimelige middel til at afhjælpe virksomhedens situation i forhold til den poten-

tielle indvirkning på både finansieringsbetingelserne og afviklingsmulighederne for den pågældende

virksomhed.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal månedligt vurdere, om virksomhedens udlodning skal begrænses, så

længe virksomheden befinder sig i en situation, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 5.

Finanstilsynet skal begrænse virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbe-

løb, hvis virksomheden befinder sig i en situation, der er omfattet af stk. 1, 9 måneder efter, at virk-

somheden har underrettet Finanstilsynet i medfør af § 269 c, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at mindst to af følgende betin-

gelser er opfyldt:

1) Virksomhedens manglende opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav skyldes en alvor-

lig forstyrrelse af de finansielle markeders funktion, hvilket fører til omfattende spændinger i

flere segmenter af de finansielle markeder.

2) Forstyrrelsen nævnt i nr. 1 resulterer i øget prisvolatilitet for virksomhedens kapitalgrundlags-

instrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser eller øgede omkostninger for virksomhe-

den og fører til en hel eller delvis lukning af markederne, hvilket forhindrer virksomheden i

at udstede kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser på disse mar-

keder.

3) Lukningen af markederne nævnt i nr. 2 gælder for flere andre virksomheder ud over den be-

rørte virksomhed.

4) Forstyrrelsen nævnt i nr. 1 forhindrer den berørte virksomhed i at udstede kapitalgrundslags-

instrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den

manglende opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav.

5) Finanstilsynets udøvelse af beføjelsen nævnt i stk. 1 vil føre til negative virkninger for en del

af banksektoren, hvorved den finansielle stabilitet potentielt undermineres.

Stk. 7.

Finanstilsynet foretager månedligt en vurdering af, om mindst to af betingelserne i stk. 6

er opfyldt.

Side 38 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Indberetning til Finanstilsynet

§ 269 b.

En virksomhed, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,

skal indberette følgende oplysninger til Finanstilsynet:

1) Størrelsen af kapitalgrundlag og kapitalgrundlag, der opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1,

nr. 1 og 2, mindst en gang hvert halve år.

2) Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst en gang hvert halve år.

3) Størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, mindst en gang om året.

4) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og deres løbetidsprofil, mindst en gang om

året.

5) Den hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3 ved almindelig konkursbehandling

mindst en gang om året.

6) Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og 2 er underlagt lovgivning i et tredje-

land, og i så fald hvilket tredjeland, og om de indeholder kontraktvilkårene i § 274, stk. 1, og

artikel 52, stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n og o, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber mindst en gang om året.

Stk. 2.

Virksomheder, som på datoen for indberetningen af disse oplysninger har nedskrivning-

segnede passiver på mindst 150 pct. af kravet om nedskrivningsegnede passiver, er undtaget fra at

indberette størrelsen af andre passiver, der er omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan anmode om, at virksomhederne indberetter oplysningerne i stk. 1, nr.

1-6, hyppigere end angivet.

Stk. 4.

En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling er ikke

omfattet af stk. 1.

§ 269 c.

En virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver eller gældsbuf-

ferkrav, skal straks give meddelelse til Finanstilsynet, hvis virksomheden ikke opfylder kravet om

nedskrivningsegnede passiver efter § 266 eller det kombinerede kapitalbufferkrav efter § 269 a, når

det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver, eller gældsbufferkravet efter §

268.

Offentliggørelse

Side 39 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 269 d.

Virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, skal mindst

en gang om året offentliggøre følgende oplysninger:

1) Størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegnede passiver.

2) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved kon-

kursbehandling af virksomheden.

3) Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som anført i § 266, stk. 5.

Stk. 2.

Er der udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til §§ 272 eller 273

eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller har Finansiel

Stabilitet anvendt afviklingsværktøjer over for virksomheden, finder kravene om offentliggørelse i

stk. 1 anvendelse fra datoen for tidsfristen for at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Stk. 3.

En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke

omfattet af stk. 1.

§ 269 e.

Et realkreditinstitut, der er underlagt et gældsbufferkrav, skal mindst en gang om året

offentliggøre følgende oplysninger:

1) Størrelsen af instituttets kapital og forpligtelser.

2) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved kon-

kursbehandling af instituttet.

3) Gældsbufferkravet.

Stk. 2.

Er der udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til §§ 272 eller 273

eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller har Finansiel

Stabilitet anvendt afviklingsværktøjer over for realkreditinstituttet, finder kravene om offentliggø-

relse i stk. 1 anvendelse fra datoen for tidsfristen for at opfylde gældsbufferkravet.«

79.

§ 271, stk. 1,

ændres »266 og 268« til: »265 a, 266 og 267 f«.

80.

§ 271

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Afviklingskollegier består af:

1) Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed.

Side 40 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2) Afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en dattervirksomhed, der er underlagt kon-

solideret tilsyn, er etableret.

3) Afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en modervirksomhed til et eller flere af kon-

cernens virksomheder, som er en finansiel virksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, er

etableret.

4) Afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor væsentlige filialer er beliggende.

5) Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i de medlemslande, hvor

afviklingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i et

medlemsland ikke medlemslandets centralbank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade

sig ledsage af en repræsentant for medlemslandets centralbank.

6) De ansvarlige ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklings-

kollegiet, ikke er de ansvarlige ministerier.

7) Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i et medlemsland, såfremt det på-

gældende medlemslands afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet.

8) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan beslutte, at et tredjelands afviklingsmyndighed må deltage som obser-

vatør i afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1, hvis tredjelandets afviklingsmyndighed an-

moder herom, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Der er inden for koncernen en virksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har en dattervirksomhed

eller en filial etableret eller beliggende i det pågældende tredjeland, der ville blive betragtet som

væsentlig, hvis den var etableret eller beliggende i Den Europæiske Union eller i et land, som Unio-

nen har indgået aftale med på det finansielle område.

2) Tredjelandets afviklingsmyndighed er underlagt tavshedspligt, der svarer til den tavshedspligt,

som Finanstilsynet er underlagt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

81.

§ 271, stk. 2,

der bliver stk. 4, udgår »efter stk. 1«.

82.

§ 271, stk. 3,

der bliver stk. 5, affattes således:

Side 41 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

»Stk. 5.

Finanstilsynet opretter eller deltager i europæiske afviklingskollegier, hvis en virksom-

hed, der er etableret uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område,

1) har mere end én dattervirksomhed eller væsentlig filial, der er et pengeinstitut, realkreditin-

stitut, fondsmæglerselskab I, finansiel holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksomhed, som er

etableret eller beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, og mindst én dattervirksomhed eller væsentlig filial er

etableret eller beliggende i Danmark, eller

2) har mere end én modervirksomhed, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmægler-

selskab, finansiel holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksomhed, som er etableret i mere end

ét land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, og mindst én modervirksomhed er etableret i Danmark.«

83.

§ 271

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Europæiske afviklingskollegier, der er oprettet i henhold til stk. 5, udfører de opgaver,

der er nævnt i stk. 1. De europæiske afviklingskollegier fungerer i øvrigt som afviklingskollegier

oprettet i henhold til stk. 1.«

84.

overskriften

til kapitel 17 a indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede

forpligtelser«.

85.

§ 272, stk. 1,

affattes således:

»Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumen-

ter, som opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og

supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 63, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådet forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber, i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I til egent-

lige kernekapitalinstrumenter. Det samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfyl-

der betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e,

stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel virksomhed om en restløbetid på mindst et år.«

Side 42 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

86.

§ 272, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Er pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I en afviklingsenhed,

der har erhvervet relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser indirekte gen-

nem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, skal beføjelsen til at nedskrive eller konver-

tere disse kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser udøves på en måde, der sikrer,

at tabene videregives til afviklingsenheden.«

87.

§ 272, stk. 5,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«.

88.

§ 274

ophæves og i stedet indsættes:

»Kontraktmæssig anerkendelse af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konver-

teringsbeføjelser

§ 274.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk-

somhed, en blandet holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut, når finansieringsinstituttet er en

dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel hol-

dingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med

modervirksomheden på konsolideret grundlag, skal sikre, at kontrakter, som virksomheden har ind-

gået efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder bestem-

melser, hvorefter modparten anerkender, at

1) forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets og Finansiel

Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 samt §§ 17 og 24 i lov

om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og

2) modparten er bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konverte-

ring eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse af beføjelser

nævnt i nr. 1.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at indhente en juridisk udtalelse om, at kontrakt-

bestemmelser efter stk. 1 er bindende for modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med

vilkårene.

Side 43 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller hvis forpligtelsen er et

berettiget indskud, jf. § 2, nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der.

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at de omhandlede forpligtelser

eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning eller konvertering med hjemmel i lovgiv-

ningen i et tredjeland eller med hjemmel i en bindende aftale, der er indgået med det pågældende

tredjeland.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan beslutte, at virksomheder, hvis krav om nedskrivningsegnede passiver

efter § 266 svarer til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb, ikke er omfattet af kravet i stk. 1, forud-

sat at forpligtelserne ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Stk. 6.

Undlader en virksomhed at indføre en kontraktbestemmelse i henhold til stk. 1, kan for-

pligtelsen ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. Det forhindrer ikke

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§

272 eller 273 samt §§ 17 og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

§ 275.

En virksomhed skal underrette Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at opfylde § 274,

stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en forpligtelse omfattet af § 97 i konkursloven. Underret-

ningen skal angive kategorien af forpligtelsen og begrundelsen for, at det ikke er muligt at indføre

kontraktbestemmelsen.

Stk. 2.

Virksomheden skal indsende alle oplysninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet inden

for en rimelig frist efter modtagelsen af underretningen efter stk. 1 anmoder om.

Stk. 3.

Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse, jf. § 274, stk. 1, bortfalder automatisk fra

det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager en meddelelse i henhold til stk. 1.

Stk. 4.

Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt at opfylde § 274, stk. 1, i forhold til den pågæl-

dende kontrakt, kan Finanstilsynet uanset stk. 3 påbyde virksomheden at indføre en sådan kontrakt-

bestemmelse. Finanstilsynet skal give påbuddet inden for rimelig tid efter, at Finanstilsynet har

modtaget en meddelelse efter stk. 1.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at ændre sin praksis vedrørende virksomhedens

vurdering af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse om anerkendelse af Finansiel Sta-

bilitets beføjelser i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Side 44 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 6.

Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en be-

stemmelse i henhold til § 274, stk. 1, medfører en væsentlig hindring for afvikling, skal Finanstilsy-

net i nødvendigt omfang anvende beføjelserne i § 264 til at fjerne den pågældende hindring.

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kategorier af forpligtelser omfat-

tet af § 97 i konkursloven, hvor det ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse som omhand-

let i § 274, stk. 1.

Kontraktmæssig anerkendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under afvikling

§ 276.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk-

somhed, en blandet holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut, når finansieringsinstituttet er en

dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel hol-

dingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med

modervirksomheden på konsolideret grundlag, skal sikre, at virksomhedens kontrakter, jf. stk. 2,

som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter parterne an-

erkender, at

1) kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller

begrænse rettigheder og forpligtelser i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og af-

vikling af visse finansielle virksomheder, og

2) parterne i relation til kontrakten er bundet af § 31 i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på kontrakter, der

1) skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse efter den 28.

december 2020 og

2) indeholder bestemmelser om betalings- eller leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder

eller retten til at gøre sikkerhedsrettigheder gældende.

Stk. 3.

Undlader en virksomhed at indføre en bestemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det ikke

Finansiel Stabilitet i at anvende beføjelserne i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder, og § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder vil fortsat finde anvendelse.«

89.

§ 309, stk. 1,

ændres »§ 125 h« til: »§ 125 j«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.

Side 45 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

90.

§ 309, stk. 2,

ændres »§ 125 h« til: »§ 125 j«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.

91.

§ 309, stk. 3,

ændres »§ 125 h« til: »§ 125 j«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.

92.

§ 309, stk. 5,

ændres »§ 125 h« til: »§ 125 j«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.

93.

§ 343 ø, stk. 1,

ændres »nr. 47« til: »nr. 50«.

94.

§ 344, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt«: », Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede

oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

95.

§ 350 a, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »1 år« til: »2 år«.

96.

§ 351, stk. 1, 2

udgår »nr. 2-6,«.

97.

§ 352 a, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) Staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af virksomheden.«

98.

§ 354, stk. 6,

indsættes som

nr. 46-48:

»46) Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken med henblik på vurderinger som

led i programmet til vurdering af den finansielle sektor efter en udtrykkelig anmodning og under

forudsætning af, at Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken har behov for oplysnin-

gerne til varetagelsen af sine opgaver.

47) Den Internationale Betalingsbank (BIS) med henblik på kvantitative konsekvensanalyser ef-

ter en udtrykkelig anmodning og under forudsætning af, at Den Internationale Betalingsbank (BIS)

har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver.

48) Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) med henblik på dets tilsynsfunktion efter en udtrykkelig

anmodning og under forudsætning af, at Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) har behov for oplys-

ningerne til varetagelsen af sine opgaver.«

Side 46 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

99.

§ 354 e, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »i henhold til«: »§ 269, stk. 1, eller«.

100.

§ 354 e, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 7, stk. 1,«: »§ 46 c,«, »§ 71 a, stk. 1,« ændres til: »§

71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt.,«, og efter »§ 125 b, stk. 1-4 og 6,«

indsættes: »§ 182 b, stk. 1-3, §§ 182 c og 182 d, § 182 e, stk. 1-3, §§ 182 f, 259 a og 261, § 264, stk.

2, 3 og 5, § 264 a, § 265, stk. 2, 4 og 7, § 265 a, stk. 2, § 266, § 267, stk. 1, §§ 267 b og 267 c, § 267

d, stk. 1, § 268, §§ 269 a-269 e, § 274, stk. 1 og 2, § 275, stk. 1, 2, 4 og 5, § 276, stk. 1,«.

101.

§ 355, stk. 1,

ændres »og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-

ringsvirksomhed (Solvens II)« til: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-

forsikringsvirksomhed (Solvens II) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af

27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydel-

ser og regler udstedt i medfør heraf«.

102.

§ 355, stk. 2,

indsættes efter nr. 9 som nyt nummer:

»10) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i et pengeinstitut, et realkre-

ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, eller virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre

forbindelser til pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, når Finanstilsynet

træffer afgørelse om, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I anses for

nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a.«

Nr. 10-15 bliver herefter nr. 11-16.

103.

§ 361, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om betalinger betaler årligt et grund-

beløb til Finanstilsynet:

1) Betalingsinstitutter betaler følgende:

a) 25.000 kr., når instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det

foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er mindre end 250

mio. kr.

Side 47 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

b) 80.000 kr., når instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det

foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er mellem 250 mio. kr.

og 100 mia. kr.

c) 500.000 kr., når instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det

foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er større end 100 mio.

kr.

2) E-pengeinstitutter betaler følgende:

a) 25.000 kr., når summen af instituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge og

instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående ka-

lenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er mindre end 250 mio. kr.

b) 80.000 kr., når summen af instituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge og

instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående ka-

lenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er mellem 250 mio. kr. og 100 mia.

kr.

c) 500.000 kr., når summen af instituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge og

instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående ka-

lenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er større end 100 mia. kr.

3) Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller til at udbyde

betalingstjenester betaler 11.100 kr.

4) Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester betaler 25.000 kr.«

104.

§ 372, stk. 1,

ændres »samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-

ringsvirksomhed (Solvens II)« til: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-

forsikringsvirksomhed (Solvens II) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU

af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjeneste-

ydelser og regler udstedt i medfør heraf«.

105.

§ 372

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til § 224 a, der ønskes påklaget, skal ind-

bringes for Erhvervsankenævnet senest 24 timer efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Side 48 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Klageretten tilkommer den bestyrelse og direktion, der modtog afgørelsen. 2. pkt. gælder uanset,

om Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen med virksomheden.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

106.

§ 372 a, stk. 1,

ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20.

juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt« til: », Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtigheds-

relaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

107.

§ 373, stk. 1,

udgår »§ 125 i, stk. 1,«, »og 170-175 a« ændres til: », 170-175 a og § 175 g«.

108.

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 247 a, stk. 9 og 10«: »§ 259 a«, og efter »§ 264, stk.

2« indsættes: »§ 266, stk. 1, § 268, stk. 1, og § 269 c,«.

109.

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 57, stk. 1,«: »§ 64, stk. 5,«.

110.

§ 373, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 245 a, stk. 2«: »§ 259 a«, og »§ 264, stk. 3,« ændres

til: »§ 264, stk. 5, § 264 a,«.

111.

Som

bilag 9

bilag 10

indsættes bilag 1 og bilag 2 til denne lov.

§2

I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24

af 4. januar 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

ændres: »nr. 11« til: »nr. 14«.

§ 1, stk. 3,

ændres: »nr. 13« til: »nr. 17«.

§ 2

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Afviklingsenhed:

Side 49 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

a) En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i

henhold til § 259 i lov om finansiel virksomhed.

b) En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udar-

bejdet i henhold til § 260 i lov om finansiel virksomhed.«

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

§ 2

indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nyt nummer:

»4) Afviklingskoncern:

a. En afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet

af en afviklingskoncern, hvis

i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed,

ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller

iii) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden

indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

b. Kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når

mindst et kreditinstitut eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Kreditinstitutter-

nes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncer-

nen.«

Nr. 3-17 bliver herefter nr. 5-19.

§ 2

indsættes efter nr. 17, der bliver nr. 19, som nyt nummer:

»20) Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, og som op-

fylder betingelserne i § 267 a, stk. 1, eller § 267 e i lov om finansiel virksomhed.«

Nr. 18-21 bliver herefter nr. 21-24.

§ 4, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Finansiel Stabilitet kan, uanset om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, iværksætte

afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holdingvirksomhed, hvis følgende betingelser

er opfyldt:

1) Den finansielle holdingvirksomhed er en afviklingsenhed.

Side 50 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2) En eller flere af den finansielle holdingvirksomheds dattervirksomheder, som er penge-

institutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I og ikke afviklingsenheder,

opfylder betingelserne for afvikling.

3) Finanstilsynet vurderer, at et sammenbrud i en finansiel holdingvirksomheds dattervirk-

somhed, som er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I og ikke en

afviklingsenhed, vil medføre risiko for sammenbrud i afviklingskoncernen.

Stk. 3.

Ejes dattervirksomhederne af en blandet holdingvirksomhed direkte eller indirekte af

en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed, træffes afviklingsforanstaltninger alene

med henblik på koncernafvikling over for den mellemliggende finansielle holdingvirksom-

hed.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 4

indsættes som

stk. 5

»Stk. 5.

Vurderer Finansiel Stabilitet, at betingelsen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt, iværksætter

Finansiel Stabilitet ikke afviklingsforanstaltninger, jf. dog stk. 2 og § 18 a.

Stk. 6.

Finansiel Stabilitet kan iværksætte afviklingsforanstaltninger over for et centralt organ

samt pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er fast tilknyttet til et sådant organ, og som

indgår i samme afviklingskoncern, når den pågældende afviklingskoncern opfylder betingel-

serne for afvikling.«

Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»§ 4 a.

Finansiel Stabilitet kan efter høring af Finanstilsynet suspendere enhver betalings- el-

ler leveringsforpligtelse i henhold til en kontrakt, som en virksomhed eller enhed har indgået,

hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.

2) Suspension vurderes nødvendig for at undgå yderligere forværring af den økonomiske si-

tuation i virksomheden eller enheden.

3) Suspension vurderes nødvendig enten for at konstatere, hvorvidt det er i offentlighedens

interesse at foretage afviklingsforanstaltninger, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, eller for at sikre en ef-

fektiv anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer.

Stk. 2.

Der kan ikke foretages suspension i medfør af stk. 1 i relation til kontrakter indgået

med

Side 51 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

1) systemer og operatører af systemer, der er udpeget som sådan i henhold til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssy-

stemer og værdipapirafviklingssystemer,

centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,

centrale modparter og transaktionsregistre, eller

3) centralbanker.

Stk. 3.

Suspensionen løber fra offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf. § 50, til ud-

løbet af den første hverdag herefter.

Stk. 4.

Hvis en suspenderet betalings- eller leveringsforpligtelse forfalder i suspensionsperio-

den, skal betalingen eller leveringen ske umiddelbart efter udløbet af suspensionsperioden.

Stk. 5.

Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i henhold til en kontrakt suspenderes kon-

traktpartens betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til kontrakten i samme periode.

Stk. 6.

Har Finansiel Stabilitet foretaget suspension, kan Finansiel Stabilitet udøve suspensi-

onsbeføjelserne efter §§ 33 og 34 i relation til samme kontrakt, selvom den pågældende virk-

somhed ikke er under afvikling på tidspunktet for suspensionen. Suspension efter 1. pkt. har

samme tidsmæssige udstrækning som suspension efter stk. 1, jf. stk. 3.

Stk. 7.

Har Finansiel Stabilitet foretaget suspension i medfør af stk. 1 eller 6, §§ 33 og 34, kan

Finansiel Stabilitet ikke på et senere tidspunkt, når den pågældende virksomhed eller enhed er

taget under afvikling, udøve den tilsvarende beføjelse efter §§ 32-34 i relation til samme kon-

trakt.«

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »eller nedskrivningsegnede forpligtel-

ser«.

10.

§ 7, stk. 4, nr. 1,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtel-

ser«.

11.

§ 12, stk. 5,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«.

12.

§ 13

indsættes som

stk. 4:

Side 52 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

»Stk. 4.

Ved konkurs betales fordringer vedrørende kapitalgrundlag i overensstemmelse med arti-

kel 4, stk. 1, nr. 118, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virk-

somhed, efter andre fordringer. Et kapitalinstrument, som kun delvist anses for at være en kapi-

talgrundlagspost, betales i sin helhed som kapitalgrundlag i medfør af 1. pkt.«

13.

Overskriften

før § 17 affattes således:

»Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskriv-

ningsegnede forpligtelser«.

14.

17, stk. 1,

affattes således:

»Finansiel Stabilitet skal, når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4,

1) nedskrive relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden og nedskrive

virksomhedens eller enhedens nedskrivningsegnede forpligtelser omfattet af § 267 e,

stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, uanset om forpligtelserne opfylder betingel-

sen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel virksomhed, om en restløbetid på

mindst et år, eller

2) konvertere relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden og virksomhe-

dens eller enhedens nedskrivningsegnede forpligtelser omfattet af § 267 e, stk. 1, nr. 4,

i lov om finansiel virksomhed, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e,

stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel virksomhed om en restløbetid på mindst et år, til

egentlige kernekapitalinstrumenter.«

15.

§ 17, stk. 2,

udgår »relevante kapitalinstrumenter«.

16.

§ 17, stk. 3,

ændres »af relevante kapitalinstrumenter« til: »efter stk. 1«.

17.

§ 17, stk. 4,

udgår »af kapitalinstrumenter«.

18.

§ 17

indsættes som

stk. 5:

Side 53 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

»Stk. 5.

Ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivning-

segnede forpligtelser efter stk. 1 i en afviklingskoncern, hvor de relevante kapitalinstrumenter

og nedskrivningsegnede forpligtelser er ejet af andre enheder i afviklingskoncernen end afvik-

lingsenheden, skal nedskrivningen eller konverteringen ske på moderselskabsniveau i den på-

gældende enhed.«

19.

§ 18, stk. 1,

indsættes efter »kapitalinstrument«: »eller nedskrivningsegnet forpligtelse«, og

efter »kapitalinstrumenter« indsættes: »eller nedskrivningsegnede forpligtelser«.

20.

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »eller nedskrivningsegnede forplig-

telser«, i

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »eller nedskrivningsegnede for-

pligtelser«, og i

stk. 2, nr. 4,

indsættes efter »kapitalinstrument«: »eller nedskrivningsegnet for-

pligtelse«.

21.

Efter § 18 indsættes før overskriften før § 19:

»§ 18 a.

§§ 17 og 18 finder anvendelse over for virksomheder eller enheder, der ikke opfylder

betingelserne for afvikling, jf. § 4, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Virksomheden eller enheden indgår i en afviklingskoncern.

2) Virksomheden eller enheden er ikke selv en afviklingsenhed.

3) Afviklingsenheden opfylder betingelserne for afvikling, jf. § 4 eller opfylder tilsvarende

betingelserne for afvikling i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

4) Dattervirksomheden eller enheden vil ikke være levedygtig, jf. § 272, stk. 2, i lov om fi-

nansiel virksomhed, medmindre beføjelsen anvendes.«

22.

§ 21, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtel-

ser«.

23.

§ 22, stk. 2, nr. 1,

ændres: »nr. 6,« til: »nr. 9,«.

24.

§ 23, stk. 3,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«.

Side 54 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

25.

§ 25, stk. 3, nr. 6,

indsættes efter »sådant system«: »eller centrale modparter (CCP’er) eller

tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre«.

26.

§ 25, stk. 3,

indsættes som

nr. 8:

»8) Forpligtelser over for virksomheder eller enheder, som indgår i samme afviklingskon-

cern uden selv at være afviklingsenheder, medmindre disse er efterstillet simple fordrin-

ger i medfør af § 97 i konkursloven.«

27.

§ 31, stk. 4,

ændres: »§§ 32-34« til: »§§ 4 a og 32-34«.

28.

§ 32, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »forfalden«.

29.

§ 32, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Der kan ikke foretages suspension i medfør af stk. 1 i relation til kontrakter indgået

med

1) systemer og operatører af systemer, der er udpeget som sådan i henhold til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssy-

stemer og værdipapirafviklingssystemer,

centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,

centrale modparter og transaktionsregistre, eller

3) centralbanker.

30.

§ 33, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Suspension i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på

1) sikkerheder stillet over for systemer og operatører af systemer, der er udpeget som sådan i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig

afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer,

Side 55 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2) centrale modparter

(CCP’er) og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,

centrale modparter og transaktionsregistre, eller

3) centralbanker.«

31.

§ 34, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Suspension i medfør af stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse over for

1) systemer og operatører af systemer, der er udpeget som sådan i henhold til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssy-

stemer og værdipapirafviklingssystemer,

centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,

centrale modparter og transaktionsregistre, eller

3) centralbanker.«

32.

§ 44, stk. 1, § 44, stk. 1, nr. 1,

og to steder i

§ 44, stk. 4,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«:

»og nedskrivningsegnede forpligtelser«.

33.

§ 45, stk. 1,

indsættes efter »relevante kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forplig-

telser«.

34.

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtel-

ser«.

35.

§ 50, stk. 1,

indsættes efter: »afviklingsforanstaltninger«: » eller suspension«.

36.

§ 51, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtel-

ser«.

37.

§ 61, stk. 3,

indsættes efter »Lov om offentlighed i forvaltningen«: », arkivloven«.

Side 56 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

38.

§ 61

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

I forbindelse med Finansiel Stabilitets varetagelse af sine opgaver, jf. stk. 1, finder reg-

lerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF ikke anvendelse på Finansiel Stabilitet eller dets datterselskaber. Dette

gælder dog ikke for rettigheder og pligter i forholdet mellem Finansiel Stabilitet og medarbej-

dere i Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

39.

§ 63

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Finansiel Stabilitet afvikler aktiviteter overtaget i medfør af lov om finansiel stabilitet.

Afvikling af aktiviteter overtaget fra nødlidende pengeinstitutter i medfør af reglerne i lov om

finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 17. maj 2018 sker på statens regning og ri-

siko.«

40.

Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:

»§ 63 a.

Finansiel Stabilitet kan som led i overtagelse af nødlidende pengeinstitutter i medfør af

reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 og lov nr. 273 af 27. marts 2012, til dets datterselskaber

der har overtaget aktiver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut, yde tilstrækkelig kapital

og tildele likviditet med henblik på at finansiere datterselskabets drift til endt afvikling.

Stk. 2.

Fordringer eller andre krav mod et nødlidende pengeinstitut, der er overtaget af Finansiel

Stabilitet i medfør af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 eller lov nr. 273 af 27. marts 2012,

der ikke er anmeldt inden for en proklamafrist på 3 måneder fra Finansiel Stabilitets bekendtgø-

relse i Erhvervsstyrelsens it-system, er ikke anmeldt rettidigt, hvormed retten til eventuel dæk-

ning fra Finansiel Stabilitet eller dets datterselskaber bortfalder.

Stk. 3.

Krav, der behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a,

prækluderes ikke, selvom tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk. 2,

forudsat at grupperepræsentanten på gruppens vegne har overholdt fristen.«

41.

§ 66, stk. 1,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

Side 57 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

42.

§ 66, stk. 2,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

43.

§ 74, stk. 3,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§3

Lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 3. maj 2018, ophæves.

§4

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 377 af 2. april 2020, foretages følgende ændrin-

ger:

fodnoten

til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2017/828 af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1« til: »dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, og

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-

Tidende 2019, nr. L 150, side 296«.

§ 3, nr. 26,

ændres »eller en systemoperatør« til: », en systemoperatør eller et clearingmedlem

af en central modpart (CCP), der er meddelt tilladelse i medfør af artikel 17 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modpar-

ter og transaktionsregistre«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-11.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, 5-12, 14-17, 19-52, 58, 89-92, 98, 100, 107 og 109 og § 2, nr. 1-38 og 41-43

træder i kraft den 28. december 2020.

Stk. 3.

§ 1, nr. 94, 101, 104 og 106, træder i kraft den 10. marts 2021.

Stk. 4.

Finansielle holdingvirksomheder, der allerede findes den 27. juni 2019, skal ansøge om

godkendelse i henhold til § 175 g senest den 28. juni 2021. Hvis en finansielt holdingvirksomhed

Side 58 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

ikke ansøger om godkendelse senest den 28. juni 2021, træffes passende foranstaltninger i henhold

til § 175 g, stk. 4.

Stk. 5.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der var omfattet af § 175

f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51, den 27. juni 2019, skal senest den 30. december 2023 ud-

pege mellemliggende moderselskaber i henhold til samme bestemmelse. Tilsvarende gælder selska-

ber, der etablerer sig i Danmark, hvor koncernen den 27. juni 2019 opfyldte kravene i § 175 f, stk.

1, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51.

Stk. 6.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist for virksomhederne, til

at opfylde kravene i § 266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov om finansiel virksom-

hed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 78. Virksomhederne skal opfylde kravene i § 266, § 267 b,

stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed den 1. januar 2024. Finanstilsy-

net kan, hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte efter høring af Finansiel Stabi-

litet en frist efter den 1. januar 2024.

Stk. 7.

Finanstilsynet fastsætter med henblik på opfyldelsen af kravene i § 266, § 267 b, stk. 2, og

§ 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 78,

delmål, som virksomhederne skal opfylde den 1. januar 2022.

Stk. 8.

Finanstilsynet fastsætter med henblik på opfyldelsen af kravene i § 266, § 267 b, stk. 2, og

§ 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 78,

delmål for virksomhedernes opfyldelse af kravene for hver 12-månedersperiode i overgangsperio-

den til virksomheden.

Stk. 9.

Kravet i § 269 d i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 78,

gælder fra den 1. januar 2024. Har Finanstilsynet fastsat en frist i medfør af stk. 6, 3. pkt., efter den

1. januar 2024, gælder kravet i § 269 d fra den fastsatte frist.

Stk. 10.

Det samlede krav for gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver på

mindst 8 pct., jf. § 268, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

78, skal være opfyldt den 1. januar 2022.

Stk. 11.

Regler fastsat i medfør af § 259, stk. 6, § 264, stk. 6, og § 265, stk. 9, i lov om finansiel

virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 259,

stk. 10, § 264, stk. 8, og § 265, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed som ændret ved denne lovs § 1,

nr. 52, 64, 71, 75 og 76.

Side 59 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stk. 12.

Erhvervsministeren fastsætter ikrafttræden for § 2, nr. 39 og 40, og § 3. Erhvervsministe-

ren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft for Færøerne og Grønland på forskel-

lige tidspunkter.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§§ 1, 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1, 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 60 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bilag 1

»Bilag 9

Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination

Vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver

1) Det beløb, der henvises til i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende

formel:

X − X +X

X1 = Det beløb, der udgør kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden, som er datter-

virksomhed af afviklingsenheden, men som ikke selv er en afviklingsenhed, jf. § 267, stk. 1.

X2 = Det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2.

X3 = De passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem

andre enheder i samme afviklingskoncern.

Vedrørende krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver

2) Det beløb, der henvises til i § 267 b, stk. 1, og § 267 c, stk. 2, beregnes ved anvendelse af følgende

formel:

( −

) × 8 %

af de samlede passiver.

X1 = 3,5 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-

institutter og investeringsselskaber.

Side 61 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

X2 = Summen af 18 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel

92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber og det kombinerede kapitalbufferkrav.

3) Det beløb, der henvises til i § 267 c, stk. 4, beregnes ved anvendelse af følgende formel:

A× +B×

A = Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

B = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller indivi-

duelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2,

C = Beløbet i medfør af det kombinerede kapitalbufferkrav.«

Bilag 2

»Bilag 10

Beregninger i relation til beføjelsen til at forbyde visse udlodninger

1) Det maksimale udlodningsbeløb, der er omhandlet i § 269 a, stk. 1, 2. pkt., beregnes ved at multi-

plicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med nr. 2 i nærværende bilag, med den faktor, der

fastsættes i overensstemmelse med nr. 3 i nærværende bilag. Det maksimale udlodningsbeløb redu-

ceres med beløb som følge af enhver af de handlinger, der er omhandlet i § 269 a, stk. 2, nr. 1-3.

2) Den sum, der skal multipliceres i overensstemmelse med nr. 1 i nærværende bilag, består af sum-

men af litra a og b fratrukket litra c.

a) Eventuelle foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i hen-

hold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

Side 62 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, efter udlodning af

overskud eller betalinger som følge af de handlinger, der er omhandlet i § 269 a, stk. 2,

nr. 1-3.

b) Eventuelle overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital

i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, efter ud-

lodning af overskud eller betalinger som følge af de handlinger, der er omhandlet i §

269 a, stk. 2, nr. 1-3.

c) Beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a og b, blev

tilbageholdt.

3) Den faktor, der er omhandlet i nr. 1 i nærværende bilag, fastlægges som følger:

a) Hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til

at opfylde nogen af kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procent-

del af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk.

3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapi-

talbufferkravs første (dvs. nedre) kvartil, er faktoren 0.

b) Hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til

at opfylde nogen af kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procent-

del af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk.

3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapi-

talbufferkravs anden kvartil, er faktoren 0,2.

Side 63 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

c) Hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til

at opfylde kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel af den

samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapitalbuffer-

kravs tredje kvartil, er faktoren 0,4.

d) Hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til

at opfylde kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel af den

samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapitalbuffer-

kravs fjerde (dvs. øvre) kvartil, er faktoren 0,6.

4) Den nedre og øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs kvartiler, der er omhandlet i nr.

3 i nærværende bilag, beregnes som følger, hvor Qn angiver den berørte kvartils ordenstal:

��

× ��

��

−

× ��

��

a) Nedre grænse for kvartil =

b) Øvre grænse for kvartil =

Side 64 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Side 65 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afviklingsplaner, herunder afviklingsenheder og afviklingskoncerner

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Krav om nedskrivningsegnede passiver

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Beføjelse til at forbyde visse udlodninger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Gældsbufferkrav

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Afviklingskollegier

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

Side 66 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.7. Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in og suspension

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Finansiel Stabilitets mulighed for at suspendere visse forpligtelser

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Nedskrivningsegnede forpligtelser

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Finansiel Stabilitets lovgrundlag

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

2.11. Ophævelse af lov om finansiel stabilitet

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

2.12. Ændringer til lov om kapitalmarkeder

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.12.3. Den foreslåede ordning

2.13. Specifikke likviditetskrav for systemiske likviditetsrisici

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.13.3. Den foreslåede ordning

2.14. Vejledning niveau af yderligere kapitalgrundlag

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.14.3. Den foreslåede ordning

Side 67 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.15. Godkendelse af finansielle holdingvirksomheder

2.15.1. Gældende ret

2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.15.3. Den foreslåede ordning

2.16. SIFI-buffer

2.16.1. Gældende ret

2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.16.3. Den foreslåede ordning

2.17. Systemisk buffer

2.17.1. Gældende ret

2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.17.3. Den foreslåede ordning

2.18. Brud på det kombinerede kapitalbufferkrav samt gearingsgradbufferkravet

2.18.1. Gældende ret

2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.18.3. Den foreslåede ordning

2.19. Ledelsesregler

2.19.1. Gældende ret

2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.19.3. Den foreslåede ordning

2.20. Aflønningsregler

2.20.1. Gældende ret

2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.3. Den foreslåede ordning

2.21. Krav om effektiv virksomhedsstyring i tilladelsesprocessen

2.21.1. Gældende ret

2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.21.3. Den foreslåede ordning

2.22. Mellemliggende moderselskab i Unionen

2.22.1. Gældende ret

2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.22.3. Den foreslåede ordning

Side 68 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.23. Finanstilsynets pligt til at udarbejde redegørelse, hvis staten har lidt tab i forbindelse med

ophør af en finansiel virksomhed

2.23.1. Gældende ret

2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.3. Den foreslåede ordning

2.24. Partsbegreb ved afgørelser om nødlidende eller forventeligt nødlidende

2.24.1. Gældende ret

2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.24.3. Den foreslåede ordning

2.25. Klage over afgørelse om at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende

2.25.1. Gældende ret

2.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.25.3. Den foreslåede ordning

2.26. Ændringer som følge af disclosureforordningen

2.26.1. Gældende ret

2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.26.3. Den foreslåede ordning

2.27. Nøglepersoner i forsikringsholdingvirksomheder

2.27.1. Gældende ret

2.27.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.27.3. Den foreslåede ordning

2.28. Ændringer af regler om afgifter for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter

2.28.1. Gældende ret

2.28.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.28.3. Den foreslåede ordning

2.29. Bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for ansatte hos investeringsforvaltningssel-

skaber

2.29.1. Gældende ret

2.29.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.29.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Side 69 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Administrative konsekvenser

5.2. Øvrige efterlevelseskonsekvenser

5.3. Skatter, afgifter, subsidier m.v.

5.4. Agil erhvervsrettet regulering

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Side 70 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879 af 20. maj 2019 om

ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsab-

sorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (herefter benævnt »BRRD II«).

Med BRRD II gennemføres en række ændringer af de europæiske krisehåndteringsregler, som blev

indført i kølvandet på finanskrisen. Ændringerne sigter mod at bringe reglerne på linje med interna-

tionale standarder.

De fælles rammer for forebyggelse og afvikling af nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber I sikrer, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan gribe tilstrækkeligt

effektivt ind over for en nødlidende eller forventeligt nødlidende finansiel virksomhed for derigen-

nem at sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske finansielle og økonomiske funktioner, og mini-

mere konsekvenserne af virksomhedens sammenbrud for økonomien og det finansielle system. Det

samtidig med, at der i videst muligt omfang ikke indgår statslige midler ved håndteringen af den

nødlidende eller forventeligt nødlidende virksomhed.

Klare rammer for forebyggelse og håndtering af nødlidende eller forventeligt nødlidende finansielle

virksomheder er medvirkende til at styrke den finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle sy-

stem. Almindelig insolvensbehandling af finansielle virksomheder er ikke hensigtsmæssig, da virk-

somhedens kritiske funktioner ikke kan videreføres, men der i stedet gennemføres tvangssalg med

ofte store økonomiske tab for både kreditorer, herunder indskyderne, og samfundet som helhed.

Lovforslaget indebærer, i overensstemmelse med BRRD II, bl.a. at der fastsættes nye krav til virk-

somhedernes egne evner til at absorbere tab og blive rekapitaliseret, hvis en virksomhed bliver nød-

lidende og skal afvikles eller restruktureres. Kravene medvirker til at sikre, at virksomhederne kan

fortsætte deres aktiviteter, selv om de bliver nødlidende og skal gennemgå en restruktureringsproces,

og at tabene primært bæres af ejerne (aktionærerne m.v.) og kreditorerne, herunder de efterstillede

kreditorer, i overensstemmelse med den særlige konkursorden, som gælder for restrukturering, afvik-

ling og konkursbehandling af finansielle virksomheder. Lovforslaget indebærer også øgede beføjelser

for afviklingsmyndighederne til at afhjælpe afviklingshindringer.

Side 71 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder,

finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger

og beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (herefter benævnt »CRD V«). Forslaget blev præ-

senteret som en del af en pakke af forslag, som har til hensigt at styrke de finansielle virksomheders

modstandsdygtighed mod fremtidige finansielle kriser yderligere, bl.a. ved at implementere nye in-

ternationale standarder i EU. Pakken bestod, udover CRD V, også af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt

angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante pas-

siver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer

mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og

forordning (EU) nr. 648/2012 (herefter benævnt »CRR II«). Formålet med CRD V og CRR II er at

styrke kreditinstitutternes robusthed og øge den finansielle stabilitet, samtidig med at de understøtter

kreditformidling, vækst og beskæftigelse.

CRD V og CRR II ændrer de eksisterende kapitalkravsregler og gennemfører bl.a. en række standar-

der fra Basel-Komitéen, herunder vedrørende gearingsgrad, stabil finansiering og markedsrisiko.

Derudover indeholder CRD V og CRR II en række tilpasninger, der har til formål at sikre større

proportionalitet i reglerne og sikre en vis harmonisering af de valgmuligheder, de gældende regler

giver medlemslandene.

Lovforslaget har også til formål at gennemføre de ændringer, som er nødvendige for anvendelsen af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtigheds-

relaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen). Med lov-

forslaget udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af forordningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afviklingsplaner, herunder afviklingsenheder og afviklingskoncerner

2.1.1. Gældende ret

Side 72 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om udarbejdelse, vedtagelse og vedligeholdelse af

afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner for visse finansielle virksomheder. Formålet med reg-

lerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner er at sikre, at det skal være muligt at håndtere

problemer i visse finansielle virksomheder, hvis en sådan virksomhed bliver nødlidende eller forven-

teligt nødlidende og skal krisehåndteres.

Afviklingsplanen skal udarbejdes af afviklingsmyndigheden og skal bl.a. indeholde de afviklingstil-

tag, som afviklingsmyndigheden forventer at foretage (afviklingsstrategien), hvis virksomheden op-

fylder betingelserne for afvikling, som fremgår af lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder. Afviklingsstrategien for så vidt angår koncerner kan være en såkaldt ”single

point of entry” (SPE-afviklingsstrategi),

hvorefter blot én koncernenhed (normalt modervirksomhe-

den) afvikles, hvorimod andre koncernenheder (normalt driftsdattervirksomheder) ikke afvikles, idet

deres tab og rekapitaliseringsbehov overføres til den enhed, der skal afvikles. Afviklingsstrategien

kan endvidere være en såkaldt ”multiple point of entry” (MPE-afviklingsstrategi),

hvorefter mere end

én koncernenhed kan afvikles. Afviklingsstrategien fastsat i afviklingsplanen forventes at være den

strategi, der bliver anvendt, hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og

skal afvikles. Afviklingsstrategien kan dog fraviges i et konkret tilfælde, hvis det er nødvendigt for

at opnå det bedst mulige resultat.

Afviklingsmyndighedens beføjelser er i Danmark delt mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet har beføjelserne, så længe virksomheden er i going concern. Det vil sige, at Finanstil-

synet er kompetent myndighed, indtil en virksomhed er nødlidende eller potentielt nødlidende og skal

krisehåndteres. Selve krisehåndteringen, herunder restrukturering eller afvikling af virksomheden, vil

ske i regi af Finansiel Stabilitet i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder, og det er således Finansiel Stabilitet der i denne fase er den kompetente myndighed.

Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligeholder en afviklingsplan og koncernafviklingsplan. Af-

viklingsplanen og koncernafviklingsplanen vedtages efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Der skal

udarbejdes en afviklingsplan for samtlige pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber I. For koncerner skal der vedtages en koncernafviklingsplan. Finanstilsynet udarbejder en kon-

Side 73 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

cernafviklingsplan i de tilfælde, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark. Modervirksomhe-

den skal endvidere være et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet

holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis den finansielle holdingvirksomhed

mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-

skab I.

Kravene til afviklingsplanen er ganske omfattende, når afviklingsplanen vedrører et SIFI-institut. Det

skyldes institutternes størrelse, institutternes forskellige typer af forretninger samt institutternes kom-

pleksitet. For institutter, der ikke er SIFIer, vil kravene til afviklingsplanen som udgangspunkt være

mindre end for SIFIer. Der kan dermed imødeses en mere enkel og enstrenget afviklingsproces og

anvendelsen af en mere enkel afviklingsstrategi. Udarbejdelsen af forenklede afviklingsplaner er i

dag beskrevet i bemærkningerne til § 259, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Bemærkningerne

beskriver desuden vedligeholdelsen af afviklingsplaner. Reglerne om forenklede afviklingsplaner og

vedligeholdelse af afviklingsplaner udspringer af BRRD, og der ændres ikke herved i forbindelse

med implementeringen af BRRD II.

Selvom udgangspunktet for koncerner er, at der skal udarbejdes en samlet afviklingsplan for koncer-

nen (koncernafviklingsplan), kan Finanstilsynet ifølge § 260, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

beslutte at udarbejde en afviklingsplan for hver enkelt dattervirksomhed i koncernen. Det følger af

bemærkningerne til § 260, stk. 2, at denne undtagelse finder anvendelse i de situationer, hvor Finans-

tilsynet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i koncernen, men ikke samtidig er koncern-

afviklingsmyndighed. Denne beføjelse finder dog først anvendelse, hvis Finanstilsynet ikke er enig i

forslaget til koncernafviklingsplan, som koncernafviklingsmyndigheden har fremsat, og der ikke er

opnået enighed inden for en nærmere angivet frist.

Er Finanstilsynet afviklingsmyndighed for koncernen, skal koncernafviklingsplanen vedtages af Fi-

nanstilsynet som koncernafviklingsmyndighed og de myndigheder, der er nævnt i § 260, stk. 5, i lov

om finansiel virksomhed, herunder Finansiel Stabilitet. Fristen for at træffe den fælles beslutning er

inden fire måneder efter, at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger modtaget til brug for udarbej-

delse af koncernafviklingsplanen. Kan myndighederne ikke træffe en fælles beslutning om koncern-

afviklingsplanen inden fire måneder efter, at Finanstilsynet har fremsendt koncernafviklingsplanen

Side 74 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

til de pågældende myndigheder, skal Finanstilsynet som koncernafviklingsmyndighed træffe beslut-

ningen.

Finanstilsynet skal ikke efter de gældende regler udpege den virksomhed, der er omfattet af afvik-

lingstiltagene i en koncernafviklingsplan, som en afviklingsenhed eller udpege den pågældende virk-

somhed og dennes dattervirksomheder som en afviklingskoncern.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Formålet med reglerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner er at sikre, at det skal være

muligt at håndtere problemer i finansielle virksomheder, hvis en sådan virksomhed bliver nødlidende

eller forventeligt nødlidende og skal krisehåndteres.

BRRD II indfører en række nye begreber, herunder begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern,

og fastsætter krav om, at en koncernafviklingsplan skal angive afviklingsenhederne og afviklings-

koncernerne. Formålet med at udpege afviklingsenheder og afviklingskoncerner i koncernafviklings-

planen er at sikre, at den foretrukne afviklingsstrategi kan anvendes effektivt. Det sker ved at sikre

klarhed over, hvilke virksomheder der forventes afviklet (”afviklingsenheden”), og hvilke dattervirk-

somheder, der hører sammen med afviklingsenheden i en afviklingssituation (”afviklingskoncer-

nen”). Det sker endvidere ved at sikre større sammenhæng i de krav om nedskrivningsegnede passi-

ver, der stilles til afviklingsenheden og de dattervirksomheder, der indgår i samme koncern som af-

viklingsenheden.

Det er vigtigt, at enheder, der skal afvikles (”afviklingsenheder”), dvs. de enheder der ifølge afvik-

lingsstrategien forventes at skulle iværksættes afviklingshandlinger over for, også med deres datter-

virksomheder (”afviklingskoncerner”), udpeges for derved

at kunne anvende den ønskede afviklings-

strategi effektivt. Denne identificering er ligeledes relevant for fastsættelsen af omfanget af virksom-

hedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Afviklingsmyndighederne skal således stille

forskellige krav alt efter, om en virksomhed er en afviklingsenhed eller ej. Det er derfor nødvendigt

at indføre begreberne ”afviklingsenhed” og ”afviklingskoncern” og at pålægge afviklingsmyndighe-

derne i forbindelse med koncernafviklingsplanlægningen at udpege afviklingsenhederne og afvik-

lingskoncernerne i en koncern og på passende vis overveje konsekvenserne af en planlagt handling i

Side 75 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

koncernen for at sikre en effektiv koncernafvikling. En afviklingskoncern skal ikke forveksles med

en koncern, idet én koncern kan bestå af flere afviklingskoncerner, men ikke omvendt.

De nuværende regler om forenklede afviklingsplaner og vedligeholdelse af afviklingsplaner giver

bl.a. mulighed for, at Finanstilsynet kan udarbejde mere simple afviklingsplaner for virksomheder,

hvor der ikke behov for alle de elementer, der ifølge lovgivningen skal indgå i en afviklingsplan. Det

gælder bl.a. i forhold til virksomheder, der ikke er systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer).

Det giver også mulighed for, at Finanstilsynet kan begrænse omfanget af den information, som Fi-

nanstilsynet anmoder virksomhederne om i forbindelse med afviklingsplanlægningen. Dermed sikres

det, at arbejdet med afviklingsplanerne ikke bliver unødigt byrdefuldt for de omfattede virksomheder.

Det vil være hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser fremgår direkte af lov om finansiel virksomhed,

da det vil sikre en højere grad af gennemsigtighed om, hvornår Finanstilsynet kan udarbejde en for-

enklet afviklingsplan, og hvornår Finanstilsynet kan vedligeholde en afviklingsplan.

Det bør desuden præciseres i lov om finansiel virksomhed, hvornår Finanstilsynet kan fravige ud-

gangspunktet om at vedtage en koncernafviklingsplan, hvis Finanstilsynet er afviklingsmyndighed

for en dattervirksomhed, men ikke samtidig er koncernafviklingsmyndighed. Det er af væsentlig be-

tydning for den enkelte virksomhed, hvorvidt der udarbejdes en afviklingsplan for virksomheden, og

hvad der er indholdet af afviklingsplanen. Derfor bør det indføres direkte i lovgivningen, hvornår

Finanstilsynet kan fravige udgangspunktet om at vedtage en koncernafviklingsplan. Det vil skabe

gennemsigtighed omkring, hvornår virksomheden vil være omfattet af koncernafviklingsplanen, og

hvornår Finanstilsynet kan fravige dette udgangspunkt og i stedet udarbejde en virksomhedsspecifik

afviklingsplan. Der er tale om præciseringer af gældende ret.

Der er desuden behov for at præcisere i lov om finansiel virksomhed, hvilke myndigheder der vedta-

ger en koncernafviklingsplan. Det skyldes, at det ikke er alle myndigheder, der er nævnt i § 260, stk.

5, der vedtager koncernafviklingsplanen, men kun Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afvik-

lingsmyndigheder, jf. § 260, stk. 5, nr. 3. Det er vigtigt, at bestemmelserne i lov om finansiel virk-

somhed om samarbejdet i afviklingskollegierne afspejler bestemmelserne i BRRD, så risikoen for, at

der kan opstå tvivl om lovgrundlaget i samarbejdet med myndighederne i andre lande, reduceres mest

muligt. Af samme grund er der behov for at præcisere fristen for at vedtage koncernafviklingsplanen

i en fælles beslutning. Fristen for at træffe en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen er fire

Side 76 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

måneder efter, at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger, modtaget til brug for udarbejdelsen af

koncernafviklingsplanen, til de relevante myndigheder, og ikke fire måneder efter, at Finanstilsynet

har fremsendt koncernafviklingsplanen, som det i dag fremgår af § 260 i lov om finansiel virksomhed.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget indføres de to nye begreber afviklingsenhed og afviklingskoncern i overensstem-

melse med BRRD II. Ved afviklingsenhed forstås den virksomhed, der er omfattet af afviklingstilta-

gene i en afviklingsplan eller koncernafviklingsplan. Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder

udgør en afviklingskoncern. Det foreslås, at afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne udpeges

i en koncernafviklingsplan.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en

forenklet afviklingsplan. Den forenklede afviklingsplan vedtages efter indstilling fra Finansiel Stabi-

litet. Finanstilsynet skal vedligeholde en afviklingsplan mindst én gang om året. Den vedligeholdte

afviklingsplan vedtages efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan dog efter høring af

Finansiel Stabilitet beslutte et vedligeholdelsesinterval, der er længere. Uanset hvilket vedligeholdel-

sesinterval, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har fastsat, skal afviklingsplanen vedligeholdes, når

der sker væsentlige ændringer i den virksomhed, som afviklingsplanen vedrører. Det foreslås desu-

den, at den pågældende virksomhed skal oplyse Finanstilsynet om sådanne væsentlige ændringer.

Det foreslås derudover, at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan

for en dattervirksomhed i en koncern, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndig-

hed for dattervirksomheden, men ikke samtidig er koncernafviklingsmyndighed, og Finanstilsynet og

Finansiel Stabilitet er uenig i koncernafviklingsplanen. Afviklingsplanen for dattervirksomheden

vedtages efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig-

heder træffer beslutning om koncernafviklingsplanen i de tilfælde, hvor Finanstilsynet er koncernaf-

viklingsmyndighed. Med beslutning henvises til, at Finanstilsynet og dattervirksomhedernes træffer

en beslutning om, hvilken koncernafviklingsplan der skal vedtages. Herefter vedtager Finanstilsynet

koncernafviklingsplanen. Det foreslås samtidig at præcisere, at Finanstilsynet træffer beslutning om

Side 77 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

koncernafviklingsplanen, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndighederne

ikke har truffet en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden fire måneder efter, at Finans-

tilsynet har fremsendt oplysninger modtaget til brug for udarbejdelse af koncernafviklingsplanen til

de relevante myndigheder, herunder dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, 52, 53, 54, 56, 59, 60 og 61.

2.2. Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling

2.2.1. Gældende ret

I forbindelse med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af afviklingsplanerne, skal Finanstilsynet og

Finansiel Stabilitet vurdere, hvorvidt der er hindringer for afviklingen af virksomheden eller koncer-

nen. Eventuelle hindringer skal fjernes, så Finansiel Stabilitet vil kunne afvikle virksomheden eller

koncernen i tilfælde af, at den bliver nødlidende. Finanstilsynet har derfor beføjelse til at afhjælpe

eller fjerne disse afviklingshindringer ved at udstede et eller flere af de påbud, der er oplistet i § 264

i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet skal sammen med Finansiel Stabilitet, dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder

og afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for

den pågældende filial, træffe en fælles beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes for at afhjælpe

eller fjerne afviklingshindringer for en koncern. Det følger af § 265 i lov om finansiel virksomhed.

Ifølge artikel 18 i BRRD skal den fælles beslutning imidlertid kun træffes af koncernafviklingsmyn-

digheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Videre følger det af § 265, at den fælles

beslutning skal træffes inden fire måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt de førnævnte myndig-

heder om modervirksomhedens bemærkninger til Finanstilsynets rapport om anbefalede påbud. Har

modervirksomheden ingen bemærkninger, skal den fælles beslutning foreligge otte måneder efter, at

modervirksomheden har modtaget Finanstilsynets rapport. Ifølge artikel 18 i BRRD er fristen for at

træffe den fælles beslutning imidlertid inden for fire måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget

modervirksomhedens bemærkninger til rapporten, eller inden for fire måneder efter, at modervirk-

somheden har modtaget Finanstilsynets rapport.

Side 78 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Udgangspunktet er, at påbud til at afhjælpe eller fjerne afviklingshindringer rettes mod koncernen.

Ifølge § 265 i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet dog beslutte, at der skal påbydes tiltag

for hver enkelt dattervirksomhed. Denne undtagelse finder anvendelse i de situationer, hvor Finans-

tilsynet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i koncernen, men ikke samtidig er koncern-

afviklingsmyndighed.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at sikre en højere grad af gennemsigtighed om reglernes anvendelse, bør det præciseres i lov om

finansiel virksomhed, hvilke myndigheder der træffer den fælles beslutning om anvendelsen af påbud

til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingen af en koncern. Det skyldes, at det ikke er alle

myndigheder, der er nævnt i § 265 i lov om finansiel virksomhed, der træffer den fælles beslutning.

Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, og Finansiel Stabilitet er

således ikke med til at træffe den fælles beslutning. Samtidig er der behov for at præcisere, at fristen

for at træffe den fælles beslutning er senest fire måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget be-

mærkninger til Finanstilsynets rapport om anbefalede påbud fra modervirksomheden og ikke inden

fire måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt modervirksomhedens bemærkninger til de relevante

myndigheder.

Det bør desuden specificeres yderligere i lov om finansiel virksomhed, hvornår Finanstilsynet kan

påbyde tiltag for en dattervirksomhed i en koncern, hvis Finanstilsynet er afviklingsmyndighed, men

ikke koncernafviklingsmyndighed, for dattervirksomheden. Det bør fremgå direkte af loven, at be-

stemmelsen kun finder anvendelse, hvis Finanstilsynet er afviklingsmyndighed, men ikke samtidig er

koncernafviklingsmyndighed, for dattervirksomheden.

Det bør desuden sikres, at en virksomhed underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver (det så-

kaldte NEP-krav) kan afvikles uden, at tabet på dets udstedelser af nedskrivningsegnede passiver

trækker andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I med sig ned. For at

undgå en risiko for, at håndteringen af nødlidende virksomheder kan få negative afsmittende konse-

kvenser for andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, bør det derfor

fremgå udtrykkeligt af lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan anvende sine beføjelser til

Side 79 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

at afhjælpe og fjerne afviklingshindringer til at begrænse, i hvilket omfang andre virksomheder be-

sidder nedskrivningsegnede passiver. Det vil sikre en mere klar og entydig retstilstand.

Finanstilsynet skal underrette en virksomhed omfattet af en afviklingsplan om de væsentlige afvik-

lingshindringer, som Finanstilsynet konstaterer. Med BRRD II indføres en forpligtelse, hvorefter

virksomheden senest to uger efter denne underretning skal forelægge forslag til tiltag, der har til for-

mål at fjerne afviklingshindringen, hvis hindringen skyldes, at virksomheden enten ikke opfylder det

kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver,

og/eller at virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver. BRRD II indfører

samtidig en beføjelse, hvorefter afviklingsmyndigheden kan påbyde virksomheden at forelægge en

plan for, hvordan virksomheden vil opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver og efter om-

stændighederne det kombinerede kapitalbufferkrav. Det er ikke i dag direkte reguleret, hvornår og

hvorvidt en virksomhed skal indsende en plan til Finanstilsynet i tilfælde af manglende overholdelse

af kravet til nedskrivningsegnede passiver.

Der foreslås derfor indført en forpligtelse, hvorefter virksomheden senest to uger efter Finanstilsynets

underretning skal forelægge forslag til tiltag, der har til formål at fjerne afviklingshindringen, hvis

hindringen skyldes, at virksomheden enten ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, når det

betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver, og/eller at virksomheden ikke opfylder

kravet om nedskrivningsegnede passiver. Der foreslås derudover indført en beføjelse, hvorefter Fi-

nanstilsynet kan påbyde en virksomhed at forelægge en plan for, hvordan virksomheden vil opfylde

kravet om nedskrivningsegnede passiver og efter omstændighederne det kombinerede kapitalbuffer-

krav. Hermed vil virksomhederne blive bedre informeret om deres forpligtelser og kan hurtigt udar-

bejde en plan for igen at overholde kravet til nedskrivningsegnede passiver.

BRRD II indfører også en beføjelse til afviklingsmyndigheden til at påbyde en virksomhed, der er

underlagt et NEP-krav, at ændre løbetidsprofilen for visse finansielle instrumenter. Muligheden for,

at Finanstilsynet fremover kan påbyde en virksomhed at ændre løbetidsprofilen for sine kapitalgrund-

lagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, vil være med til at sikre, at Finanstilsynet kan

afhjælpe eller fjerne en væsentlig afviklingshindring. Beføjelsen vil navnlig være relevant, når Fi-

nanstilsynet har forsøgt at afhjælpe eller fjerne den væsentlige afviklingshindring på andre måder, og

det ikke er lykkedes.

Side 80 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kapitalgrundlagsinstrumenter er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 119 i CRR og udgør kapitalinstru-

menter, som udstedes af instituttet, og som kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter,

hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at præcisere, at den fælles beslutning om anvendelsen af påbud til at

afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingen af en koncern træffes af Finanstilsynet og dattervirk-

somhedernes afviklingsmyndigheder. Det foreslås samtidig at ændre, at den fælles beslutning træffes

senest fire måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget bemærkninger til Finanstilsynets rapport om

anbefalede påbud fra modervirksomheden. Har modervirksomheden ingen bemærkninger, skal den

fælles beslutning foreligge senest fire måneder efter, at modervirksomheden har modtaget Finanstil-

synets rapport.

Det foreslås desuden at præcisere, at Finanstilsynet kan træffe beslutning om, hvilke tiltag der skal

påbydes for at afhjælpe eller fjerne en afviklingshindring, hvis Finanstilsynet er afviklingsmyndighed

for en dattervirksomhed i en koncern, men ikke samtidig er koncernafviklingsmyndighed, og kon-

cernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fæl-

les beslutning inden fristen på fire måneder.

Endvidere foreslås det, at en virksomhed senest to uger, efter at denne har modtaget en underretning

fra Finanstilsynet om, at der er en væsentlig afviklingshindring, skal forelægge forslag til tiltag og en

tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag med henblik på at fjerne afviklingshindringen. Det er en

betingelse for, at virksomheden skal forelægge disse forslag, at afviklingshindringen enten skyldes,

at virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, eller at virksomheden ikke

opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningseg-

nede passiver. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal vurdere, om virksomhedens forslag effektivt

afhjælper eller fjerner afviklingshindringen.

Side 81 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Med lovforslaget indføres en beføjelse til Finanstilsynet om at påbyde et pengeinstitut, realkreditin-

stitut eller fondsmæglerselskab om at begrænse dennes besiddelser af nedskrivningsegnede forplig-

telser, som er udstedt af en virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver. Der

indføres desuden en beføjelse til Finanstilsynet til at kunne påbyde en virksomhed, der er underlagt

væsentlige afviklingshindringer, at forelægge en plan for opfyldelse af kravet om nedskrivningseg-

nede passiver og efter omstændighederne en plan for opfyldelse af det kombinerede kapitalbuffer-

krav. Det foreslås desuden, at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed, der er underlagt væsentlige

afviklingshindringer, at ændre løbetidsprofilen for virksomhedens kapitalgrundlagsinstrumenter og

nedskrivningsegnede forpligtelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 64, 66, 68, 72, 74 og 77.

2.3. Krav om nedskrivningsegnede passiver

2.3.1. Gældende ret

Det følger af §§ 266 og 268 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fastsætter krav om ned-

skrivningsegnede passiver (det såkaldte NEP-krav) for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Realkreditinstitutter er undtaget fra kravet.

NEP-kravet fastsættes individuelt for de enkelte virksomheder og på konsolideret niveau for koncer-

ner. For mindre og mellemstore pengeinstitutter afspejler NEP-kravet, at disse vil have en enkel og

mere standardiseret afviklingsproces, hvor der anvendes afviklingsforanstaltninger til at videreføre

visse aktiviteter midlertidig med en pengeinstituttilladelse, men uden at instituttet vender tilbage til

markedet som selvstændigt pengeinstitut.

Finanstilsynet kan stille krav om, at NEP-kravet helt eller delvist skal opfyldes med forpligtelser, som

kan konverteres, eller af en bestemt type af nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet kan således

stille krav om, at NEP-kravet skal opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav (det så-

kaldte krav om subordination). Forpligtelser, der er efterstillet simple krav, skal nedskrives før andre

usikrede gældsforpligtelser. Finanstilsynet har hidtil haft stillet krav om til alle virksomheder under-

lagt et NEP-krav, at hele NEP-kravet skal bære tab før simple krav (krav om fuld subordination).

Side 82 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet skal ved vurdering af størrelse af NEP-kravet bl.a. lægge vægt på, om det forhold, at

virksomheden er nødlidende, har en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, og om virksom-

heden har tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes og virk-

somhedens egentlige kernekapital kan genoprettes til et niveau, hvor virksomheden fortsat kan op-

fylde kravene til tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares, samt virksomhedens stør-

relse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlag

og nedskrivningsegnede forpligtelser.

Ved nedskrivningsegnede forpligtelser forstås forpligtelser, der opfylder en række betingelser. For-

pligtelsen skal bl.a. have en restløbetid på mindst 1 år og må ikke hidrøre fra et derivat, forpligtelsen

skal være udstedt og fuldt indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af virk-

somheden, og forpligtelsen må ikke være en forpligtelse over for virksomheden selv, og virksomhe-

den må ikke have stillet sikkerhed eller garanti for forpligtelsen.

Det følger af § 269, at Finanstilsynet skal kontrollere, at den enkelte virksomhed til enhver tid over-

holder kravet om nedskrivningsegnede passiver.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at sikre at de kritiske funktioner i pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I herunder bl.a. kun-

dernes adgang til deres indskud, bevilligede kreditter, betalingsformidling, mv. kan videreføres, hvis

virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende, bør pengeinstitutter og fondsmægler-

selskaber I til enhver tid skulle opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver (det så-

kaldte NEP-krav).

NEP-kravet har til formål at sikre, at en virksomhed har tilstrækkelige passiver til tabsabsorbering og

rekapitalisering, hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal afvikles

eller restruktureres.

Side 83 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

NEP-kravet til en virksomhed skal bestå af et krav, som fastsættes som en procentdel af den samlede

risikoeksponering, og fremover også et krav, som fastsættes som en procentdel af det samlede ekspo-

neringsmål. Virksomheden skal på samme tid opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver fast-

sat som en procentdel af den samlede risikoeksponering og det samlede eksponeringsmål. Det inde-

bærer, at størrelsen af de to krav kan være forskellige, alt efter hvordan virksomheden samlede risi-

koeksponering og samlede eksponeringsmål udvikler sig.

Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der fastsætter og fører tilsyn med NEP-kravet. NEP-

kravet fastsættes på konsolideret niveau for afviklingsenheder og individuelt niveau for virksomhe-

der, der ikke er afviklingsenheder.

For de systemiske pengeinstitutter kan videreførelsen af de kritiske funktioner typisk kun sikres, hvis

hele det nødlidende institut videreføres. En sådan videreførelse af et nødlidende pengeinstitut kræver

midler til at absorbere tabene samt til ny kapital, så instituttet igen kan opfylde kapitalkravene, og

hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares. Kravet til nedskrivningsegnede passiver sikrer, at insti-

tuttets passiver er struktureret på en måde, hvor det er aktionærerne og kreditorerne, der dækker ta-

bene og finansierer rekapitaliseringen, så det kan ske uden anvendelse af offentlige midler, og at de

passiver, der bærer tabene i en afviklingssituation er egnede til det. Finanstilsynet skal på den bag-

grund, og efter høring af Finansiel Stabilitet, fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver ud

fra en vurdering af en række kriterier. Finanstilsynet skal ved vurderingen bl.a. lægge vægt på virk-

somhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.

For mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes der fortsat at skulle gennemføres en enkel af-

viklingsproces, hvor der anvendes afviklingsforanstaltninger til at videreføre visse aktiviteter midler-

tidig med en pengeinstituttilladelse, men uden at instituttet vender tilbage til markedet som selvstæn-

digt pengeinstitut. Kravet til nedskrivningsegnede passiver vil skulle afspejle denne mere simple af-

viklingsmodel.

BRRD II ændrer ikke ved de gældende regler om muligheden for at undtage realkreditinstituttet fra

NEP-kravet, hvorfor de gældende danske regler om, at realkreditinstitutter er undtaget NEP-kravet

videreføres uændret. Det bliver dog med BRRD II præciseret, at realkreditinstitutter ikke skal indgå

Side 84 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

i konsolideringen ved beregningen af NEP-kravet på konsolideret niveau. Det er i overensstemmelse

med allerede gældende dansk praksis.

I overensstemmelse med BRRD II skal Finanstilsynet sikre, at en andel af kravet om nedskrivning-

segnede passiver svarende til 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag opfyldes med for-

pligtelser, der er efterstillet simple krav, dvs. stille krav om subordination, for globalt systemisk vig-

tigt finansielt institutter (G-SIFIer), afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en

afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og afviklingsenheder, der ikke er

G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR,

og som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de

bliver nødlidende. Finanstilsynet skal således stille krav om, at 8 pct. af de samlede forpligtelser og

kapitalgrundlag skal opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav (krav om subordina-

tion). Desuden kan Finanstilsynet for øvrige afviklingsenheder beslutte at stille krav om subordina-

tion op til det højeste af værdierne 8 pct. af enhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller

beløbet to gange solvensbehov plus det kombinerede kapitalbufferkrav, når en række betingelser er

opfyldt.

Det er et vigtigt element for troværdigheden af afviklingsplanerne, at risikoen for, at der skal ske

nedskrivning eller konvertering af simple krav, som bl.a. inkluderer indskud over indskydergarantiens

grænser, begrænses. Finanstilsynet stiller derfor også i dag krav om fuld subordination både for SIFIer

og ikke-SIFIer.

Formålet med et krav om subordination er bl.a. at skabe en højere grad af gennemsigtighed for kre-

ditorerne og understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå en afviklings-

situation, hvor der er behov for passiver, der kan nedskrives og konverteres, må der ikke opstå tvivl

om, hvorvidt det er juridisk muligt, at de subordinerede instrumenter absorberer tab. Krav om subor-

dination understøtter derfor en troværdig og gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for evt.

efterfølgende erstatningskrav pga. no-creditor-worse-off-princippet, dvs. princippet om at ingen kre-

ditorer eller aktionærer må stilles økonomisk værre i afvikling, end hvis der var tale om en konkurs-

situation. Den øgede transparens i forhold til kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør

også lede til en passende prissætning af den subordinerede gæld. Endelig betyder den lavere risiko

Side 85 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

for tab for indskydere, at der er lavere risiko for, at indskydere trækker deres indskud ud af et penge-

institut, hvis de vurderer, at der er en risiko for, at instituttet er i problemer. Subordination af kravet

om nedskrivningsegnede passiver øger derfor samlet set troværdigheden og gennemførligheden af

afviklingsplanerne væsentligt.

Det er afgørende, at Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af kravet om ned-

skrivningsegnede passiver for derigennem at kunne reagere i tide, hvis en virksomhed ikke opfylder

kravet, og dermed begrænse risikoen for, at der i en afviklingssituation ikke er tilstrækkelige ned-

skrivningsegnede passiver. I overensstemmelse med BRRD II foreslås der indført bestemmelser om

tilsyn med kravet til størrelsen af nedskrivningsegnede passiver og krav om, at det enkelte institut

skal indberette en række oplysninger om kravet om nedskrivningsegnede passiver til afviklingsmyn-

digheden.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Finanstilsynet fortsat fastsætter krav om nedskrivningsegnede passiver for pengein-

stitutter og fondsmæglerselskaber I efter høring af Finansiel Stabilitet. Det foreslås, at kravet består

af et krav, som fastsættes som en procentdel af den samlede risikoeksponering, og et krav, som fast-

sættes som en procentdel af det samlede eksponeringsmål.

Finanstilsynet skal efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte kravet om nedskrivningsegnede pas-

siver på baggrund af en vurdering af en række kriterier. Finanstilsynet skal ved vurderingen bl.a.

lægge vægt på, om det forhold, at virksomheden bliver nødlidende, har en negativ indvirkning på den

finansielle stabilitet. Finanstilsynet skal endvidere lægge vægt på, om virksomheden har tilstrække-

lige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes og virksomhedens egentlige

kernekapital kan genoprettes til et niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til tilla-

delse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares. Finanstilsynet skal endvidere lægge vægt på

virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil. For mindre og mel-

lemstore pengeinstitutter forventes en enkel afviklingsproces, hvor der anvendes afviklingsforanstalt-

ninger til at videreføre visse aktiviteter midlertidig med en pengeinstituttilladelse, men uden at insti-

tuttet vender tilbage til markedet som selvstændigt pengeinstitut. Kravet til nedskrivningsegnede pas-

siver vil skulle afspejle dette.

Side 86 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås at indføre en række krav til de forpligtelser, som afviklingsenhederne kan bruge til at

opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. Disse omfatter bl.a. krav om, at forpligtelser ikke

må kunne indfries før tid, ikke må indeholde klausuler, der giver mulighed for at fremskynde beta-

lingerne og at forpligtelserne ikke må indeholde mulighed for netting.

Det foreslås, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes med forpligtelser, der

er efterstillet simple krav, for større virksomheder, herunder danske SIFI-institutter. Finanstilsynet

skal således stille krav om, at 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag skal opfyldes med

forpligtelser, der er efterstillet simple krav, dvs. stille krav om subordination af forpligtelser til opfyl-

delse af kravet om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet får beføjelse til, efter høring af Fi-

nansiel Stabilitet, at justere kravet om subordination ned til en minimumsgrænse og op til en maksi-

mumsgrænse. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynets beføjelse til, efter høring af Finansiel Stabi-

litet, at justere kravet om subordination til maksimumsgrænsen skal kunne anvendes i relation til alle

danske SIFI-institutter.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan stille krav om subordination op til en maksimumsgrænse

for øvrige virksomheder, når en række betingelser er opfyldt. Beføjelsen skal sikre, at Finanstilsynet

kan stille krav om subordination i det omfang, det vurderes nødvendigt for at undgå en risiko for, at

kreditorer i en afviklingssituation stilles økonomisk værre, end de ville være stillet i konkurs. Dette

såkaldte no-creditor-worse-off-princip er et afgørende princip i krisehåndtering, og det er nødvendigt

i videst muligt omfang at begrænse risikoen for, at det ikke kan overholdes.

Det foreslås at videreføre en bestemmelse om, at Finanstilsynet fører tilsyn med kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver. I den forbindelse foreslås det at indføre krav om, at en virksomhed skal indbe-

rette en række oplysninger til Finanstilsynet om sit krav om nedskrivningsegnede passiver, herunder

størrelsen af kapitalgrundlag, nedskrivningsegnede passiver og sammensætningen af kapitalgrundlag

og nedskrivningsegnede forpligtelser.

Det foreslås endelig, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fastsættel-

sen og opfyldelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver i en bekendtgørelse grundet reglernes

tekniske karakter.

Side 87 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 78.

2.4. Beføjelse til at forbyde visse udlodninger

2.4.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 125 b en pligt for bl.a. pengeinstitutter og fondsmægler-

selskaber I til at begrænse sine udlodninger i de tilfælde, hvor virksomheden ikke har et tilstrækkeligt

kapitalgrundlag til at opfylde virksomhedens kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg

til virksomhedens solvensbehov. Det vil sige, at virksomheden ikke har tilstrækkeligt kapitalgrundlag

til både at opfylde virksomhedens kombinerede kapitalbufferkrav og virksomhedens solvensbehov.

Det kombinerede kapitalbufferkrav dækker over den samlede egentlige kernekapital, der er nødven-

dig for, at virksomheden kan opfylde kravet om kapitalbevaringsbuffer forhøjet med en virksomheds-

specifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI buffer og en systemisk buffer. Har den pågældende

virksomhed ikke et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde både det kombinerede kapitalbuffer-

krav og solvensbehovet, må virksomheden ikke foretage visse former for udlodning, før virksomhe-

den har underrettet Finanstilsynet i sin egenskab af tilsynsmyndighed og opgjort det maksimale ud-

lodningsbeløb i overensstemmelse med bekendtgørelse om opgørelse af det kombinerede kapitalbuf-

ferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle

virksomheder.

Finanstilsynet i sin egenskab af afviklingsmyndighed kan ikke efter de gældende regler forbyde visse

udlodninger i tilfælde, hvor en virksomhed, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passi-

ver, kan opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, men ikke har tilstrækkelige nedskrivningsegnede

passiver til at opfylde både virksomhedens kombinerede kapitalbufferkrav og virksomhedens krav til

nedskrivningsegnede passiver.

I dag indgår det kombinerede kapitalbufferkrav i det tabsabsorberingsbeløb og rekapitaliseringsbeløb,

som kravet om nedskrivningsegnede passiver består af. Egentlig kernekapital kan anvendes til sam-

tidig at opfylde kravet til nedskrivningsegnede passiver og det kombinerede kapitalbufferkrav. En

konsekvens af dette er, at virksomheder, der oplever tab, ofte vil komme i konflikt med deres krav

Side 88 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

om nedskrivningsegnede passiver, før de kommer i konflikt med deres kombinerede kapitalbuffer-

krav. Dermed mister det kombinerede kapitalbufferkrav i et vist omfang sit formål om, at virksom-

hederne i tilfælde af tab typisk først vil bryde et krav, hvor sanktionerne er mindre indgribende end

ved f.eks. brud på kravet til nedskrivningsegnede passiver eller solvensbehovet. Af artikel 128 i CRD

V følger det, at det kombinerede kapitalbufferkrav og kravet om nedskrivningsegnede passiver skal

opfyldes som to særskilte krav, og af BRRD II følger det, at det kombinerede kapitalbufferkrav ikke

fremover skal indgå i tabsabsorberingsbeløbet i kravet til nedskrivningsegnede passiver. Som følge

af disse ændringer præciserer BRRD II, hvordan afviklingsmyndigheden skal reagere, hvis en virk-

somhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, har tilstrækkelig kapitalgrundlag til

at opfylde sit solvensbehov og kombinerede kapitalbufferkrav, men virksomheden ikke har tilstræk-

kelige nedskrivningsegnede passiver til samtidig at opfylde kravet til nedskrivningsegnede passiver

og det kombinerede kapitalbufferkrav.

BRRD II indfører derfor i artikel 16 a en beføjelse til afviklingsmyndighederne til at forbyde visse

udlodninger, hvis en virksomhed omfattet af et krav om nedskrivningsegnede passiver ikke opfylder

det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede pas-

siver, men opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til solvensbehovet.

Afviklingsmyndighedens reaktion afhænger bl.a. af, om den manglende opfyldelse f.eks. skyldes, at

virksomheden ikke har været i stand til at udstede de nødvendige nedskrivningsegnede forpligtelser

som følge af markedsuro, eller om det skyldes mere virksomhedsspecifikke forhold. Artikel 16 a

regulerer det maksimale udlodningsbeløb, som afviklingsmyndigheden kan begrænse visse af virk-

somhedens udlodninger til. Det maksimale udlodningsbeløb dækker over det beløb, som virksomhe-

den herefter maksimalt kan udlodde.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der er som følge af ændringerne i CRD V behov for at præcisere, hvordan afviklingsmyndigheden

skal reagere, hvis en virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, har til-

strækkelig kapitalgrundlag til at opfylde sit solvensbehov og kombinerede kapitalbufferkrav, men

virksomheden ikke har tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til samtidig at opfylde kravet til

nedskrivningsegnede passiver og det kombinerede kapitalbufferkrav.

Side 89 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den nye beføjelse i artikel 16 a i BRRD II, bør implementeres i lov om finansiel virksomhed, og vil

supplere den gældende bestemmelse om de generelle solvensregler i § 125 b i lov om finansiel virk-

somhed og sikre, at det kombinerede kapitalbufferkrav bevarer sin tiltænkte effekt, nemlig at fungere

som et øget værn mod, at virksomhedernes kapitalgrundlag bliver utilstrækkelige og medvirkende til,

at virksomhederne risikerer at blive nødlidende.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, og som ikke

opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningseg-

nede passiver, men opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til virksom-

hedens solvensbehov, straks skal underrette Finanstilsynet herom.

Finanstilsynet vil herefter kunne begrænse visse af virksomhedens udlodninger, herunder udlodning

der vedrører egentlig kernekapital og tildeling af variabel løn, til det maksimale udlodningsbeløb. Det

maksimale udlodningsbeløb beregner Finanstilsynet i overensstemmelse med det nye bilag 10 i lov

om finansiel virksomhed. Hvis årsagen til virksomhedens manglende opfyldelse skyldes en alvorlig

forstyrrelse af de finansielle markeders funktion, kan Finanstilsynet undlade at begrænse virksomhe-

dens udlodning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 78.

2.5. Gældsbufferkrav

2.5.1 Gældende ret

Det følger af § 125 i i lov om finansiel virksomhed, at realkreditinstitutter skal opfylde et gældsbuf-

ferkrav. Et realkreditinstitut skal således til enhver tid have en gældsbuffer,

Gældsbufferkravet kan opfyldes med egentlig kernekapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital

og usikret gæld. Det følger endvidere af vejledning om passiver til opfyldelse af gældsbufferkrav, at

forpligtelser til opfyldelse af gældsbufferkravet bør kunne nedskrives og konverteres uden brug af

Side 90 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

bail-in, og at det er nødvendigt, at der ikke er andre forpligtelser, som kræver anvendelse af bail-in,

for at de kan nedskrives og konverteres, der er foranstillet forpligtelserne.

De kapitalinstrumenter og forpligtelser, der indgår i opfyldelsen af gældsbufferkravet, må ikke sam-

tidig anvendes til at opfylde kravet til kapitalgrundlag, det individuelle solvensbehov eller kravet til

nedskrivningsegnede passiver.

Finanstilsynet kan bestemme, at gældsbufferkravet for et realkreditinstitut skal opfyldes helt eller

delvis med kapitalinstrumenter og forpligtelser med kontraktuel mulighed for nedskrivning og kon-

vertering.

Det følger af vejledning om passiver til opfyldelse af gældsbufferkrav, at passiver, der anvendes til

opfyldelse af gældsbufferkravet, bør bære tab før simple kreditorer for realkreditinstitutter i afvikling

og i konkurs (subordination).

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med lovforslaget videreføres de gældende regler om, at realkreditinstitutterne er undtaget fra bestem-

melserne om NEP-krav. BRRD II ændrer således ikke ved mulighederne for at gøre brug af den nu-

værende undtagelsesmulighed i direktivet for realkreditinstitutter. Samtidig vurderes de hensyn, der

ligger til grund for undtagelsen fortsat at gøre sig gældende, hvorfor der ikke med nærværende lov-

forslag ændres herved.

Realkreditinstitutterne er i dag underlagt et såkaldt gældsbufferkrav, der har til formål at sikre, at

realkreditinstitutter vil have tilstrækkelige passiver til at kunne blive restruktureret eller afviklet, hvis

virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller afvikles.

Gældsbufferkravet skal bl.a. sikre, at et realkreditinstituts passiver er struktureret på en måde, hvor

der er tilstrækkelige midler til at videreføre instituttets kritiske funktioner. Gældsbufferkravet skal

desuden medvirke til at sikre, at instituttets passiver er struktureret på en måde, hvor det er kredito-

rerne, der dækker tabene og finansierer afviklingen, så det kan ske uden anvendelse af offentlige

midler.

Side 91 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Midlerne, der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, kan anvendes til at opfylde et krav om at

stille supplerende sikkerhed. Midlerne til at opfylde gældsbufferkravet mindsker således behovet for

at hente kapital til at stille supplerende sikkerhed, og gør det nemmere at hente en sådan kapital, hvis

behovet opstår.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om gældsbufferkravet flyttes til kapitel 17 i lov om

finansiel virksomhed. Det for at tydeliggøre, at bestemmelserne hører under Finanstilsynet i sin egen-

skab som afviklingsmyndighed, og ikke i Finanstilsynets kapacitet som tilsynsmyndighed. Der sker

ikke med flytningen af bestemmelserne nogen ændring af bestemmelserne om beregningen og fast-

læggelsen af gældsbufferkravet, herunder beregningsgrundlaget for gældsbufferkravet, dets størrelse

eller sammensætningen mv. Gældsbufferkravets funktion og indhold er således uændret, og flytnin-

gen af bestemmelserne til kapitel 17 er alene udtryk for en teknisk omrokering i loven.

Det er afgørende for troværdigheden af afviklingsplanerne for realkreditinstitutter, at risikoen for, at

simple krav skal bære tab begrænses. I dag fremgår det af vejledning om passiver til opfyldelse af

gældsbufferkrav, at passiver, der anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet, bør bære tab før simple

kreditorer for realkreditinstitutter i afvikling og i konkurs (krav om subordination).

Formålet med et krav om subordination er bl.a. at skabe en højere grad af gennemsigtighed for kre-

ditorerne og understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå en afviklings-

situation, hvor der er behov for passiver, der kan nedskrives og konverteres, vil de subordinerede

instrumenter kunne anvendes. Den øgede transparens i forhold til kreditorernes risiko i tilfælde af en

evt. afvikling bør også lede til en passende prissætning af den subordinerede gæld. Subordination af

kravet om nedskrivningsegnede passiver øger troværdigheden og gennemførligheden af afviklings-

planerne for realkreditinstitutter væsentligt. For at sikre en mere entydig retstilstand vurderes det

hensigtsmæssigt, at kravet om subordination fastsættes i lov om finansiel virksomhed.

Det er endvidere hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet fører tilsyn med realkreditinstitutternes overhol-

delse af gældsbufferkravet. Dermed er det muligt for Finanstilsynet at reagere i tide, hvis et realkre-

ditinstitut ikke opfylder kravet og dermed at begrænse risikoen for, at der i en afviklingssituation ikke

er tilstrækkelige midler til at understøtte mulighederne for at restrukturere eller afvikle realkreditin-

stituttet.

Side 92 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der i selve loven fastsættes krav om, at gældsbufferkravet skal op-

fyldes med passiver, der bærer tab før simple krav (krav om subordination).

Endelig foreslås det at indføre en bestemmelse, om at Finanstilsynet fører tilsyn med gældsbufferkra-

vet. I den forbindelse foreslås det at indføre krav om, at virksomheden skal indberette en række op-

lysninger til Finanstilsynet om sit gældsbufferkrav, herunder størrelsen af kapitalgrundlag, forpligtel-

ser samt sammensætningen af kapitalgrundlag og forpligtelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, 48 og 78.

2.6.

Afviklingskollegier

2.6.1. Gældende ret

Afviklingskollegier er et forum, der har til formål at fremme nationale afviklingsmyndigheders be-

slutningstagning og samarbejde ved, at afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en koncern

udøver virksomhed, kan udveksle synspunkter om udførelsen af den konsoliderende koncernafvik-

lingsmyndigheds opgaver, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplaner.

Finanstilsynet kan oprette et afviklingskollegium, hvis Finanstilsynet er koncernafviklingsmyndighed

for en koncern, der udøver grænseoverskridende aktiviteter. Finanstilsynet kan derudover deltage i et

afviklingskollegium, som er oprettet af andre koncernafviklingsmyndigheder i EU eller i lande, som

EU har indgået aftale med på det finansielle område.

Finanstilsynet kan i dag oprette eller deltage i europæiske afviklingskollegier, hvis en tredjelandsmo-

dervirksomhed har mere end én dattervirksomhed eller væsentlig filial, der er etableret eller belig-

gende i EU eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder, hvis

dattervirksomheden eller den væsentlige filial er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæg-

lerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, og mindst én dat-

Side 93 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

tervirksomhed eller væsentlig filial er etableret eller beliggende i Danmark. Europæiske afviklings-

kollegier adskiller sig fra de almindelige afviklingskollegier derved, at modervirksomheden er etab-

leret i et tredjeland og ikke i EU eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle

område. Europæiske afviklingskollegier varetager de samme opgaver som et almindeligt afviklings-

kollegium.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at sikre entydighed om, hvilke myndigheder der kan deltage i et afviklingskollegium, og hvilke

opgaver et europæisk afviklingskollegium skal udføre, bør der fastsættes udtrykkelige bestemmelser

herom i lov om finansiel virksomhed. Reglerne følger i dag af bemærkningerne til lov om finansiel

virksomhed, og en sådan ændring vil derfor være udtryk for en tydeliggørelse af gældende ret.

Med BRRD II udvides desuden muligheden for at oprette og deltage et europæisk afviklingskolle-

gium til også at omfatte de tilfælde, hvor en tredjelandsvirksomhed har mere end én modervirksom-

hed, som er etableret i to eller flere medlemslande. Finanstilsynet bør derfor også få mulighed for at

deltage i et sådant europæisk afviklingskollegium, samt mulighed for at oprette et europæisk afvik-

lingskollegium i de tilfælde, hvor mindst én af disse modervirksomheder er beliggende i Danmark.

Med lovforslaget sikres det, at lov om finansiel virksomhed dækker alle de tilfælde, hvor Finanstil-

synet kan oprette eller deltage i europæiske afviklingskollegier.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere, hvilke myndigheder der kan deltage i et afviklingskollegium. Det foreslås,

at et afviklingskollegium består af de relevante afviklingsmyndigheder, tilsynsmyndigheder, ministe-

rier, myndigheden, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen, og Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed. Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet kan beslutte, at et tredjelands afviklingsmyndig-

hed under visse omstændigheder må deltage som observatør.

Det foreslås desuden, at Finanstilsynet fremover også kan oprette eller deltage i europæiske afvik-

lingskollegier, hvis en virksomhed etableret uden for EU eller lande, som EU har indgået aftale med

Side 94 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

på det finansielle område, har mere end én modervirksomhed, der er etableret i to eller flere med-

lemslande i EU, og hvor mindst én modervirksomhed er etableret i Danmark.

Derudover foreslås det at præcisere at et europæisk afviklingskollegium skal udføre de samme opga-

ver, som et afviklingskollegium udfører. Det betyder bl.a., at det europæiske afviklingskollegium skal

fastlægge kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 80, 82 og 83.

2.7. Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in og suspension

2.7.1. Gældende ret

Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, er ikke nødvendigvis

opmærksom på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at nedskrive forpligtelser eller

konvertere forpligtelser til egenkapital. Bestemmelsen § 274 i lov om finansiel virksomhed fastlægger

derfor en pligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holding-

virksomheder, blandede holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter til at sikre, at kontrakter,

som virksomhederne indgår, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en be-

stemmelse, hvorefter modparten anerkender, at forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres

til genstand for Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser.

Finanstilsynet anvender sine nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, hvis Finanstilsynet konsta-

terer, at en finansiel virksomhed, der er omfattet af en afviklingsplan, ikke længere vil være levedyg-

tig, medmindre beføjelsen anvendes.

Det følger i dag af bemærkningerne til § 274 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet og

Finansiel Stabilitet fortsat kan udøve deres nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, selvom en

virksomhed vælger ikke at indsætte en kontraktbestemmelse herom. Dette udspringer af artikel 55 i

BRRD og understøttes af, at det ikke er et krav i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder for at anvende nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, at adgangen hertil

fremgår af kontraktbestemmelser.

Side 95 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at indsætte en kontraktbestemmelse, som en virksom-

hed er forpligtet til i henhold til § 274. I det lys, og i overensstemmelse med BRRD II, bør der derfor

indføres en mulighed for at fravige denne pligt, hvis det ikke er muligt at indsætte en sådan kontrakt-

bestemmelse. Det sikrer, at bestemmelsen ikke er uforholdsmæssig byrdefuld for virksomhederne.

Der bør desuden indføres en beføjelse til Finanstilsynet, der kan vælge at fravige udgangspunktet om,

at virksomhederne skal indføre en kontraktbestemmelse, hvis kravet om nedskrivningsegnede passi-

ver, som virksomheden er underlagt, svarer til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb. Det vil være i

overensstemmelse med BRRD II og vil kunne sikre en bedre balance mellem på den ene side at sikre,

at virksomhederne indfører den kontraktmæssige anerkendelse af Finanstilsynets og Finansiel Stabi-

litets beføjelser i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, og på den anden side at der ikke stilles krav om

dette i tilfælde, hvor der ikke er behov for det, eller hvor det bliver uforholdsmæssigt byrdefuldt for

virksomhederne.

Selvom det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse i henhold til § 274 i lov om finansiel virk-

somhed, og virksomheden som følge heraf er forpligtet til at gøre det, kan der opstå situationer, hvor

en virksomhed på trods af dette vælger ikke at gøre det. Det bør derfor fremgå udtrykkeligt af lov om

finansiel virksomhed, at Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbe-

føjelser fortsat finder anvendelse, selvom en virksomhed undlader at indsætte en kontraktbestem-

melse som omhandlet i § 274. Det skyldes, at det er afgørende, at der ikke er tvivl om, at beføjelserne

finder anvendelse også i disse tilfælde, og at dette klart fremgår af lovgivningen, for på den måde kan

en virksomhed ikke omgå reglerne og bevidst undlade at indsætte en kontraktbestemmelse.

Vælger en virksomhed ikke at indsætte en kontraktbestemmelse, uanset om virksomheden er forplig-

tet til det eller ej, vil forpligtelsen, som kontrakten vedrører, i overensstemmelse med BRRD II, ikke

kunne medregnes i NEP-kravet. Det sikrer, at virksomheden indsætter kontraktbestemmelsen i de

tilfælde, hvor en forpligtelse skal medregnes i NEP-kravet.

Side 96 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Endelig bør der i overensstemmelse med BRRD II indføres en pligt for pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder

og finansieringsinstitutter om at inkludere en kontraktbestemmelse, der anerkender Finansiel Stabili-

tets beføjelser til at suspendere eller begrænse en række rettigheder og forpligtelser, i kontrakter, som

er reguleret af lovgivningen i et tredjeland. Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgiv-

ningen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis være opmærksom på Finansiel Stabilitets beføjelser til

at suspendere eller begrænse en række rettigheder og forpligtelser.

Fremover skal virksomhederne derfor, udover at indsætte en kontraktbestemmelse, der anerkender

Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, også indsætte en

kontraktbestemmelse, der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelser til at suspendere eller begrænse

en række rettigheder og forpligtelser.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det fastsættes i § 274 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets og Finansiel

Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser fastholdes, selvom en virksomhed undlader at

indføre en kontraktbestemmelse. Det foreslås derudover, at en forpligtelse ikke vil blive medregnet i

opfyldelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver, hvis en virksomhed undlader at indføre kon-

traktbestemmelsen.

Det foreslås endvidere at indføre en beføjelse til Finanstilsynet, hvorefter Finanstilsynet kan beslutte,

at forpligtelsen om at indføre en kontraktbestemmelse, der anerkender Finanstilsynets og Finansiel

Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, ikke finder anvendelse på virksomheder, hvor

kravet om nedskrivningsegnede passiver svarer til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb.

Der foreslås endvidere at indføre et krav om, at såfremt en virksomhed konstaterer, at det ikke er

muligt at indføre en kontraktbestemmelse i overensstemmelse med § 274, skal virksomheden under-

rette Finanstilsynet herom. Det foreslås, at pligten til at indføre kontraktbestemmelsen bortfalder fra

det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager denne underretning. Det foreslås derudover, at Finanstil-

synet kan påbyde virksomheden at indsende oplysninger, og at Finanstilsynet skal vurdere, om det

Side 97 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

alligevel er muligt at indføre kontraktbestemmelsen. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at ind-

føre kontraktbestemmelsen, herunder påbyde virksomheden at ændre sin praksis vedrørende virk-

somhedens vurdering af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse.

Det foreslås derudover at indføre en forpligtelse i § 276 for et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et

fondsmæglerselskab I om at indføre en kontraktbestemmelse i kontrakter, der er reguleret af lovgiv-

ningen i et tredjeland, hvorefter parterne anerkender, at kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel

Stabilitets beføjelse til at suspendere eller begrænse rettigheder og forpligtelser i den foreslåede § 4

a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovforslagets § 2, nr. 8,

og §§ 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og aner-

kender, at parterne i relation til kontrakten er bundet af § 31 i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder. Finansiel Stabilitets beføjelser dækker over muligheden for at suspen-

dere forfaldne betalings- og leveringsforpligtelser i henhold til en kontrakt, som en virksomhed under

afvikling har indgået, suspendere en sikret kreditors ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet

af en virksomhed under afvikling og suspendere kontraktretlige ophørsrettigheder. Beføjelserne kan

også anvendes på et tidligere tidspunkt, hvor den pågældende virksomhed endnu ikke er under afvik-

ling. Finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter vil

desuden blive omfattet af forpligtelsen.

Det foreslås, at forpligtelsen i § 276 i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på kontrakter,

der skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse efter den 28. decem-

ber 2020, og kontrakter, der indeholder bestemmelser om betalings- eller leveringsforpligtelser, op-

sigelsesrettigheder eller retten til at gøre sikkerhedsrettigheder gældende. Finansiel Stabilitet kan fort-

sat anvende sine beføjelser i den foreslåede § 4 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og §§ 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder, og § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder vil fortsat finde anvendelse, selvom en virksomhed undlader at indføre en kontraktbe-

stemmelse som omhandlet i § 276 i lov om finansiel virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 88.

2.8. Finansiel Stabilitets mulighed for at suspendere visse forpligtelser

Side 98 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.8.1. Gældende ret

Finansiel Stabilitet kan i dag som led i afviklingen af en finansiel virksomhed bl.a. foretage en række

indgreb i forhold til kontrakter, som er indgået af virksomheden eller enheden, som er under afvikling.

Finansiel Stabilitet kan f.eks. anvende suspensionsbeføjelser.

Formålet med suspensionsbeføjelserne er at give Finansiel Stabilitet mulighed for i en kort tidsperi-

ode at få overblik over de løbende betalinger og leveringsforpligtelser, når det er konstateret, at en

virksomhed eller enhed er nødlidende eller forventet nødlidende. Suspensionsbeføjelserne skal såle-

des medvirke til at sikre, at afviklingen sker på bedst mulig måde og dermed med det bedst mulige

økonomiske resultat.

Finansiel Stabilitet kan bl.a. suspendere enhver forfalden betalings- og leveringsforpligtelse, der på-

hviler virksomheden eller enheden under afvikling i henhold til en kontrakt, som virksomheden eller

enheden under afvikling har indgået. Finansiel Stabilitet kan derudover suspendere ophørsrettigheder

over for virksomhedens kontraktpart, så denne i suspensionsperioden ikke kan ophæve den pågæl-

dende kontrakt. Herudover kan Finansiel Stabilitet suspendere håndhævelsen af sikkerheder stillet af

virksomheden under afvikling.

Der gælder dog enkelte undtagelser til disse suspensionsbeføjelser. Der kan f.eks. ikke ske suspension

i relation til berettigede indskud, dvs. indestående beløb på en konto i et pengeinstitut, hvor dele eller

hele beløbet er dækket af Garantiformuen. Det er således efter de gældende regler ikke muligt at

suspendere berettigede indskyderes adgang til indeståender på deres konto i et pengeinstitut i tilfælde,

hvor instituttet er taget under afvikling. Der kan heller ikke ske suspension i relation til kontrakter

indgået med visse kontraktparter, herunder f.eks. betalingssystemer, clearingcentraler, centralbanker

og krav omfattet af investorgarantiordningen.

En suspension foretaget af Finansiel Stabilitet løber fra det tidspunkt, hvor suspensionen offentliggø-

res, og indtil udløbet af den første hverdag herefter.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Side 99 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Når Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab I med henblik på afvikling, skal Finansiel Stabilitet på kort tid danne sig et overblik

over virksomheden med henblik på at vurdere, hvilke afviklingsforanstaltninger der er mest hensigts-

mæssige at iværksætte, herunder også i relation til de kontrakter, som virksomheden under afvikling

har indgået. Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse bl.a. iværksætte suspensionsbeføjelser.

Suspensionsbeføjelserne kan dog i dag først iværksættes, når virksomheden er under afvikling af Fi-

nansiel Stabilitet, dvs. på et tidspunkt, hvor det er vurderet, at afviklingsbetingelserne er opfyldt,

herunder betingelsen om at afviklingen af virksomheden er i offentlighedens interesse.

Det vil være hensigtsmæssigt, at suspensionsbeføjelserne i overensstemmelse med BRRD II under

visse omstændigheder kan anvendes af Finansiel Stabilitet på et tidligere tidspunkt i forløbet. Det vil

være på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har vurderet, at virksomheden er nødlidende eller forven-

teligt nødlidende, men inden det er afgjort, om virksomheden skal tages under afvikling. Muligheden

for at suspendere betalings- og leveringsforpligtelser på et tidligere tidspunkt vil give Finansiel Sta-

bilitet bedre mulighed for at vurdere, om afvikling er i offentlighedens interesse, og for at vælge den

eller de mest passende afviklingsværktøjer. Det vil også i nogle tilfælde kunne udgøre et redskab til

at forebygge en yderligere forværring af virksomhedens økonomiske situation.

Finansiel Stabilitets brug af suspensionsbeføjelserne, vil bl.a. være betinget af, at det anses for nød-

vendigt at suspendere en betalings- eller leveringsforpligtelse for at undgå yderligere forværring af

den økonomiske situation i virksomheden eller enheden. En yderligere forværring kan bl.a. være en

forværret likviditetssituation, forværrede kapitalforhold m.v.

De nye regler bør i overensstemmelse med BRRD II indebære, at betalings- eller leveringsforpligtel-

ser også vil kunne suspenderes i relation til berettigede indskud, modsat hvad der følger af gældende

ret. Finansiel Stabilitet skal dog meget nøje vurdere hensigtsmæssigheden af at anvende suspensions-

beføjelser i relation til berettigede indskud, herunder særligt i forhold til berettigede indskud tilhø-

rende fysiske personer og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. I den forbin-

delse skal risikoen for, at suspension af berettigede indskud kan forstyrre de finansielle markeder

Side 100 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

indgå i vurderingen. Suspension af almindelige indskyderes adgang til dækkede indskud bør skulle

ske under særlig hensyntagen hertil.

Det følger af BRRD II, at medlemsstaterne kan fastsætte, at hvis beføjelsen til at suspendere betalings-

eller leveringsforpligtelser udøves i forbindelse med berettigede indskud, sikrer afviklingsmyndighe-

derne, at indskyderne har adgang til et passende dagligt beløb fra disse indskud. Denne mulighed for

at fastsætte krav herom foreslås ikke udnyttet ved implementeringen af BRRD II. Baggrunden herfor

er det forhold, at en suspension efter alene har virkning i en meget begrænset tidsperiode, idet en

eventuel suspension skal ophøre ved udløbet af hverdagen efter, at Finansiel Stabilitet har anvendt

beføjelsen og offentliggjort en meddelelse herom. Desuden kan Finansiel Stabilitet konkret vurdere,

hvilke betalings- og leveringsforpligtelser der er behov for at suspendere i den konkrete situation,

herunder også undlade at suspendere visse indskud eller dele af indskud, hvis det er muligt i den

konkrete situation.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Finansiel Stabilitet får mulighed for at foretage suspensionsbeføjelser på et tidligere

tidspunkt end i dag, nemlig allerede fra det tidspunkt, hvor virksomheden vurderes at være nødlidende

eller forventeligt nødlidende, og hvor der ikke er udsigt til private løsninger, der kan løse den økono-

miske situation.

Endvidere foreslås det, at Finansiel Stabilitet fra dette tidspunkt skal kunne suspendere enhver beta-

lings- eller leveringsforpligtelse, som den pågældende virksomhed eller enhed er underlagt i henhold

til en kontrakt. Suspensionen vil være af kort varighed og ophører allerede dagen efter, at Finansiel

Stabilitet har anvendt beføjelsen og offentliggjort en meddelelse om suspension. En suspension efter

den foreslåede ordning vil ikke udelukke, at der kan ske suspension af betalings- og leveringsforplig-

telser på samme tid.

Hvis Finansiel Stabilitet foretager suspension i relation til betalings- eller leveringsforpligtelser, vil

Finansiel Stabilitet kunne foretage yderligere former for suspension i relation til andre rettigheder og

Side 101 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

forpligtelser tilknyttet samme kontrakt. Det gælder suspension af ophørsrettigheder over for virksom-

hedens kontraktpart og suspension af kontraktpartens mulighed for at håndhæve sikkerheder stillet af

virksomheden under afvikling.

Disse supplerende suspensioner vil i givet fald have samme tidsmæssige udstrækning som suspensi-

onen af betalings- og leveringsforpligtelser.

Der vil gælde en række betingelser for, at den foreslåede suspensionsbeføjelse vil kunne anvendes.

Udover at den pågældende virksomhed skal vurderes nødlidende eller forventeligt nødlidende, og at

der ikke vil være udsigt til private løsninger, skal suspensionen være nødvendig for at undgå yderli-

gere forværring af virksomhedens økonomiske situation. Herudover skal suspensionen være nødven-

dig for, at Finansiel Stabilitet kan foretage centrale vurderinger i relation til afvikling, herunder om

afvikling af virksomheden vil være i offentlighedens interesse, og hvilke afviklingshandlinger der

skal anvendes.

Hvis den foreslåede suspensionsbeføjelse anvendes, hvilket vil svare til, at der foretages suspension

på et tidspunkt, hvor virksomheden endnu ikke er under afvikling, vil der ikke kunne anvendes samme

form for suspension i relation til samme kontrakt på et senere tidspunkt, når virksomheden er under

afvikling.

Baggrunden for denne begrænsning er, at den maksimale varighed af suspension eller begrænsning

af kreditorers rettigheder ikke må overstige den maksimale varighed, der følger af loven, dvs. fra

offentliggørelsen af meddelelse om suspension til udløbet af den første hverdag herefter. En kreditor

til en virksomhed, der står over for en mulig restrukturering eller afvikling skal således ikke tåle, at

Finansiel Stabilitet suspenderer den samme betalings- eller leveringsbetingelser to gange både på et

tidspunkt før en forestående afviklingssituation og efterfølgende på et tidspunkt efter, hvor virksom-

heden er under restrukturering eller afvikling.

2.9. Nedskrivningsegnede forpligtelser

2.9.1. Gældende ret

Side 102 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

I dag hjemler lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomhed mulighed for, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan nedskrive eller konvertere re-

levante kapitalinstrumenter.

Finanstilsynet skal ifølge § 272 i lov om finansiel virksomhed nedskrive eller konvertere relevante

kapitalinstrumenter i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I uden ugrundet

ophold, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglersel-

skabet I ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes.

Finansiel Stabilitet skal ifølge § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i en virksomhed eller enhed til egent-

lige kernekapitalinstrumenter, når betingelserne for afvikling er opfyldt.

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

BRRD II udvider afviklingsmyndighedens mulighed for at nedskrive eller konvertere relevante kapi-

talinstrumenter i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I uafhængigt af afvik-

lingshandlinger til også at omfatte visse nedskrivningsegnede forpligtelser. Finanstilsynets og Finan-

siel Stabilitets beføjelser bør derfor udvides i overensstemmelse hermed.

Endvidere bør der, i overensstemmelse med BRRD II, indføres en bestemmelse om, hvordan Finans-

tilsynets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse skal anvendes i de tilfælde, hvor afviklingsenhe-

den har erhvervet de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser indirekte

gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern. Formålet med reguleringen er at sikre, at

tabene ved nedskrivning eller konvertering videregives til afviklingsenheden, og at virksomheden,

der har udstedt instrumenterne og forpligtelserne, rekapitaliseres af afviklingsenheden. Det sikrer

bl.a., at en afviklingsenhed ikke undgår at bære tabene, selvom instrumenterne og forpligtelserne er

erhvervet indirekte og ikke direkte. Begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern er nye begre-

ber, der bliver indført med BRRD II. En afviklingsenhed er den virksomhed, der er omfattet af afvik-

lingstiltagene i en afviklingsplan. Har afviklingsenheden dattervirksomheder, vil disse tilsammen

som udgangspunkt udgøre en afviklingskoncern.

Side 103 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at fastsætte i § 272 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet uden ugrundet ophold

skal nedskrive eller konvertere visse nedskrivningsegnede forpligtelser i et pengeinstitut, et realkre-

ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis Finanstilsynet vurderer, at pengeinstituttet, realkredit-

instituttet eller fondsmæglerselskabet I ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes.

Det betyder, at Finanstilsynet fremover kan nedskrive eller konvertere både relevante kapitalinstru-

menter og visse nedskrivningsegnede forpligtelser. Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere ned-

skrivningsegnede forpligtelser omfatter dog kun de nedskrivningsegnede forpligtelser, der opfylder

betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 4, med undtagelse af betingelsen om en restløbetid på mindst ét år.

Samtidig foreslås det, at Finanstilsynet skal udøve sine nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser på

en måde, der sikrer, at tabene videregives til afviklingsenheden, hvis pengeinstituttet, realkreditinsti-

tuttet eller fondsmæglerselskabet I, der udgør en afviklingsenhed, har erhvervet de relevante kapital-

instrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser indirekte gennem andre virksomheder i samme

afviklingskoncern. Det kan f.eks. være, at en dattervirksomhed har udstedt de pågældende instrumen-

ter, der herefter erhverves af en anden dattervirksomhed i koncernen, som til sidst erhverves af mo-

dervirksomheden, der er afviklingsenheden. I dette tilfælde skal Finanstilsynet anvende sine ned-

skrivnings- og konverteringsbeføjelser på en måde, så tabene i dattervirksomheden, der ikke er en

afviklingsenhed, videregives til afviklingsenheden, og at afviklingsenheden dermed rekapitaliserer

dattervirksomheden.

På tilsvarende vis foreslås det at fastsætte i § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet, når betingelserne for afvikling er opfyldt, skal nedskrive

relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsegnede forpligtelser, uanset om forpligtelserne op-

fylder betingelsen om en restløbetid på mindst 1 år, eller konvertere disse kapitalinstrumenter og

nedskrivningsegnede forpligtelser til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 85 og 86 og til lovforslagets § 2, nr. 14.

2.10. Finansiel Stabilitets lovgrundlag

Side 104 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.10.1. Gældende ret

Finansiel Stabilitet blev i 2015 omdannet fra et statsligt aktieselskab til en selvstændig offentlig virk-

somhed (SOV). Det medførte en ændring af Finansiel Stabilitets lovgrundlag, der havde til formål at

sikre, at lovgrundlaget blev tilpasset de opgaver, som Finansiel Stabilitet udførte på daværende tids-

punkt, og som Finansiel Stabilitet forventes at udføre i fremtiden.

Det følger af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at lov om offent-

lighed i forvaltningen og forvaltningsloven ikke anvendelse for Finansiel Stabilitet og dets dattersel-

skaber (herefter Finansiel Stabilitet). Det er begrundet i, at Finansiel Stabilitets aktiviteter er af ope-

rationel og kommerciel karakter, der består i at iværksætte og gennemføre de afviklingsforanstaltnin-

ger, der er nødvendige i de konkrete tilfælde af en nødlidende finansiel virksomhed.

Fra den 25. maj 2018 har Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om data-

beskyttelse)

–

herefter databeskyttelsesforordningen

–

fundet anvendelse. Databeskyttelsesforordnin-

gen indeholder bl.a. persondataretlige regler om oplysningspligt over for fysiske personer, når der

registreres oplysninger om dem, og om fysiske personers indsigtsret heri.

I forbindelse med Finansiel Stabilitets aktiviteter, både i forberedelse og i forbindelse med krisehånd-

tering af en finansiel virksomhed samt ved en evt. udbetalingssituation fra Garantiformuen, vil Fi-

nansiel Stabilitet komme i besiddelse af en lang række oplysninger, herunder fortrolige oplysninger

om finansielle virksomheder og deres kunder. Oplysningerne er nødvendige for, at Finansiel Stabilitet

kan forberede og gennemføre en krisehåndtering i en finansiel virksomhed samt for den efterfølgende

afvikling. Oplysninger modtages dels fra virksomheden, der overtages, og dels fra Finanstilsynet,

som har modtaget oplysningerne som led i sin tilsynsvirksomhed.

Af hensyn til selve formålet med Finansiel Stabilitets aktiviteter, herunder navnlig forberedelsen af

en krisehåndtering, er det vigtigt, at der i videst muligt omfang er fortrolighed omkring disse oplys-

ninger. Oplysninger om, at Finansiel Stabilitet forbereder en eventuel overtagelse af kontrollen med

en finansiel virksomhed, kan endvidere være intern viden. En kunde i en finansiel virksomhed, som

Side 105 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

er under overtagelse, kan imidlertid med en indsigtsbegæring få indblik i, at kundens oplysninger

behandles af Finansiel Stabilitet, hvilket er en indikation på en forestående overtagelse af kontrollen

med virksomheden. Det strider imod hensynet til at opretholde fortrolighed og forhindre videregi-

velse af intern viden.

Finansiel Stabilitet var desuden før omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed ikke omfattet

af arkivloven. Ved omdannelsen og vedtagelsen af lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder, blev der ikke taget stilling til arkivlovens anvendelse på Finansiel Stabilitet, og

der er således ikke en eksplicit undtagelse fra arkivloven i det nuværende lovgrundlag, hvilket kan

give anledning til usikkerhed om arkivlovens anvendelsesområde, for så vidt angår Finansiel Stabili-

tets aktiviteter.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Finansiel Stabilitet modtager i forbindelse med forberedelse og gennemførelsen af en krisehåndtering

af en finansiel virksomhed en omfattende mængde oplysninger. Det er centralt for dette arbejde, at

oplysningerne kan holdes fortrolige, da det vil være skadeligt, hvis en kunde i medfør af databeskyt-

telsesforordningen kan få adgang til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret oplysnin-

ger om den pågældende kunde i materiale indhentet fra en virksomhed, hvor der forberedes afvikling.

Herigennem kan kunden blive gjort bekendt med, at der forberedes krisehåndtering af en virksomhed,

hvilket kan påvirke den finansielle virksomheds situation, herunder

skabe et ”run” på virksomheden.

Databeskyttelsesforordningens oplysningspligt over for fysiske personer samt retten for registrerede

fysiske personer til indsigt risikerer således at føre til en udhuling af formålet med, at Finansiel Sta-

bilitets aktiviteter er undtaget fra aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen og for-

valtningsloven.

I det omfang den finansielle virksomhed har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et

reguleret marked, vil der endvidere være tale om videregivelse af viden, der har betydning for værdi-

ansættelsen af de værdipapirer, som den finansielle virksomhed har udstedt. Videregivelse heraf vil

indebære, at modtagere af denne viden har mulighed for at handle på baggrund af viden, der ikke er

Side 106 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

tilgængelig for andre markedsdeltagere og dermed indebære en overtrædelse af forbuddet mod vide-

regivelse og udnyttelse af intern viden i markedsmisbrugsforordningen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at databeskyttelseslovens § 22 indeholder hjemmel til, at oplys-

ningspligten og indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen kan vige for hensynet til afgørende

private og offentlige interesser. Bestemmelsen vil dog ikke være anvendelig i forhold til opretholdelse

af fortrolighed om en forestående overtagelse og forhindring af videregivelse af intern viden. Alene

det forhold, at der træffes afgørelse over for den registrerede i medfør af databeskyttelseslovens § 22

bekræfter, at kundens oplysninger behandles i Finansiel Stabilitet, og indikerer således en eventuel

forestående overtagelse af kontrollen med virksomheden. Videregivelse af intern viden eller overtræ-

delse af tavshedspligten i forbindelse med Finansiel Stabilitets forestående overtagelse af et nødli-

dende institut vil således alene bestå i, at Finansiel Stabilitet videregiver oplysninger om, at man er i

besiddelse af oplysninger om kunder i et navngivet institut.

Dertil kommer, at Finansiel Stabilitet ikke i en afviklingssituation kan vælge, hvilket materiale der

overtages fra en nødlidende finansiel virksomhed. Først efter overtagelsen kan Finansiel Stabilitet gå

i gang med gennemgangen og oprydning i materialet. Der kan være meget betydelige mængder af

ofte ustrukturerede oplysninger i de overtagne finansielle virksomheder, og det vil være meget res-

sourcekrævende at identificere, hvilke oplysninger der måtte være ret til indsigt i. Det er ikke hen-

sigtsmæssigt, at Finansiel Stabilitet skal anvende ressourcer herpå i et sådant omfang, når Finansiel

Stabilitet i øvrigt arbejder på at afvikle samtlige aktiviteter i de overtagne virksomheder, herunder de

enkelte kundeforhold og slette oplysningerne, så snart dette er muligt. Ressourcer til behandling af

indsigtsanmodninger vil fragå Finansiel Stabilitets primære opgave, ligesom omkostninger forbundet

med indsigtssagerne pålægges kreditorerne i de overtagne virksomheder. Kreditorerne kan bl.a. være

tidligere indlånskunder i et overtaget pengeinstitut, hvor disse kunder fortsat har et krav på instituttet.

Databeskyttelsesforordningens artikel 23 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse for-

ordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret, når en sådan begrænsning respekterer

det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, og er en nødvendig

og forholdsmæssig foranstaltning af hensyn til bl.a. en medlemsstats generelle samfundsinteresser

(artikel 23, stk. 1, litra e), kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner (artikel 23, stk. 1, litra h), eller

hensynet til fortrolige forretningsforhold.

Side 107 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås derfor, at Finansiel Stabilitet undtages fra databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14

om oplysningspligt og artikel 15 om retten til indsigt.

Henset til, at Finansiel Stabilitets aktiviteter er af operationel og kommerciel karakter med henblik

på at iværksætte og gennemføre de afviklingsforanstaltninger, der er nødvendige i de konkrete til-

fælde, er Finansiel Stabilitet undtaget fra den almindelige offentligretlige regulering og dermed som

udgangspunkt også af arkivlovens anvendelsesområde. For at undgå tvivl om arkivlovens anvendel-

sesområde foreslås det præciseret, at arkivloven ikke gælder for Finansiel Stabilitet. Det er på samme

måde som øvrige sammenlignelige selvstændige offentlige virksomheder under Erhvervsministeriet.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at databeskyttelsesforordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret ikke

finder anvendelse på Finansiel Stabilitets aktiviteter. Undtagelsen vil dog ikke gælde medarbejder-

forhold, da de under afsnit 2.10.2 nævnte hensyn, herunder hensynet til håndtering af fortrolige op-

lysninger i forbindelse med krisehåndtering i finansielle virksomheder ikke vurderes at gøre sig gæl-

dende for oplysninger om medarbejdere ansat i Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber.

Det foreslås desuden at præcisere i Finansiel Stabilitets lovgrundlag, at Finansiel Stabilitet er undtaget

fra arkivloven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 38 og 39.

2.11. Ophævelse af lov om finansiel stabilitet

2.11.1. Gældende ret

Lov om finansiel stabilitet blev med lov nr. 334 af 31. marts 2015 i vidt omfang ophævet. Det skete

som følge af gennemførelsen af BRRD og vedtagelsen af lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder. Lov om finansiel stabilitet skulle fremadrettet kun gælde for den resterende

Side 108 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

afvikling af de allerede overtagne aktiviteter, som Finansiel Stabilitet havde overtaget under Bank-

pakken, Exitpakken og Konsolideringspakken samt afviklingen af de udestående individuelle garan-

tier, som Finansiel Stabilitet havde udstedt under Kreditpakken med efterfølgende forlængelser.

Den gældende lov om finansiel stabilitet indeholder dog enkelte bestemmelser, der sikrer, at Finansiel

Stabilitet kunne fortsætte afviklingen af de tilbageværende aktiviteter under loven, samtidig med at

der ikke kunne overtages nye aktiviteter i medfør af loven.

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den nuværende lov om finansiel stabilitet blev opretholdt efter implementeringen af BRRD, da den

blev fundet nødvendig for aktiviteterne, som Finansiel Stabilitet tidligere havde overtaget i medfør af

loven. Finansiel Stabilitet er nået videre i afviklingen af aktiviteterne, herunder er der ikke længere

udstedelser med individuelle statsgarantier, ligesom Finansiel Stabilitet løbende og fortsat afvikler

aktiviteter. De tilbageværende aktiviteter skal fortsat afvikles, men dette vurderes at kunne ske uæn-

dret, selv om der sker en ophævelse af lov om finansiel stabilitet kombineret med en samtidig vide-

reførelse af enkelte relevante bestemmelser i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder. En sådan ændring vil indebære en forenkling af Finansiel Stabilitets regelgrundlag.

2.11.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at ophæve lov om finansiel stabilitet. Enkelte bestemmelser foreslås

indsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder med henblik på at sikre,

at de tilbageværende aktiviteter, som Finansiel Stabilitet har overtaget fra nødlidende pengeinstitutter

i medfør af lov om finansiel stabilitet, fortsat kan afvikles på uændret vis.

Med ophævelsen af lov om finansiel stabilitet er der således ikke tilsigtet ændringer i håndteringen

af afviklingen af de tilbageværende aktiviteter, som Finansiel Stabilitet har overtaget efter loven.

Ophævelsen indebærer primært en forenkling af regelgrundlaget for Finansiel Stabilitet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 41 og 42, og § 3.

Side 109 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.12. Ændringer til lov om kapitalmarkeder

2.12.1. Gældende ret

Ved en deltager i et værdipapirafviklingssystem forstås ifølge gældende ret et institut, en central mod-

part (CCP), et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør. Det fremgår af § 3, nr. 26,

i lov om kapitalmarkeder.

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Som følge af BRRD II bliver finalitydirektivets definition af en deltager i et værdipapirafviklingssy-

stem udvidet til også at omfatte clearingmedlemmer af en central modpart (CCP). Det er for at sikre,

at definitionen af en deltager er ens på tværs af kapitalmarkedsreguleringen. Definitionen af en del-

tager i den gældende lov om kapitalmarkeder bør på tilsvarende vis udvides for at sikre en direktivnær

implementering. Finalitydirektivet indeholder regler for endelig afregning i betalingssystemer og

værdipapirafviklingssystemer.

2.12.3. Den foreslåede ordning

Definitionen af en deltager foreslås udvidet, så den udover at omfatte et institut, en central modpart

(CCP), et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør også vil omfatte clearingmed-

lemmer af en central modpart. På baggrund heraf ændres fodnoten til lov om kapitalmarkeder, så det

fremgår, at loven også implementerer dele af BRRD II.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2.

2.13. Specifikke likviditetskrav for systemiske likviditetsrisici

2.13.1. Gældende ret

Side 110 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I eller grupper af

disse typer af virksomheder fastsætte specifikke likviditetskrav, der dels tager højde for likviditetsri-

sici i det enkelte institut eller grupper af institutter, og dels tager højde for systemiske likviditetsrisici,

jf. § 152, § 153 og § 156 i lov om finansiel virksomhed. Systemiske likviditetsrisici er mere generelle

risici, som truer integriteten af finansmarkederne og det finansielle system generelt.

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Finanstilsynet har hidtil kunnet fastsætte specifikke likviditetskrav udelukkende baseret på systemi-

ske likviditetsrisici i henhold til artikel 105, litra d, i CRD IV. Denne mulighed bortfalder med lov-

forslaget, idet artikel 105, litra d udgår af CRD V. Specifikke likviditetskrav skal derfor fremadrettet

alene være baseret på likviditetsrisici i det enkelte institut. Det betyder, at specifikke likviditetskrav

for det enkelte institut skal fastsættes ud fra, hvordan risici påvirker den enkelte finansielle virksom-

hed. Systemiske risici kan således kun føre til specifikke likviditetskrav, hvis sådanne risici påvirker

en finansiel virksomhed eller grupper af finansielle virksomheder individuelt.

I langt de fleste tilfælde, hvor integriteten af finansmarkederne er truet, er det imidlertid vurderingen,

at grupper af finansielle virksomheder vil være individuelt påvirket af disse systemiske likviditetsri-

sici. Ændringen vurderes derfor ikke at få væsentlig betydning for Finanstilsynets mulighed for at

fastsætte specifikke likviditetskrav fremadrettet. Ændringerne vurderes heller ikke at have nogen be-

tydning for de specifikke likviditetskrav, som Finanstilsynet har fastsat hidtil og som fortsat vil være

gældende.

2.13.3. Den foreslåede ordning

Finanstilsynets mulighed for at fastsætte specifikke likviditetskrav for pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter, fondsmæglerselskaber I eller grupper af disse typer af virksomheder udelukkende på bag-

grund af systemiske likviditetsrisici bortfalder.

2.14. Vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag

2.14.1. Gældende ret

Side 111 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Pengeinstitutter er underlagt krav om at opretholde et individuelt solvensbehov, jf. § 124, stk. 2-8,

samt et kombineret kapitalbufferkrav, jf. § 125 a i lov om finansiel virksomhed.

Det individuelle solvensbehov består af kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c og mini-

mumskapitalkravet i artikel 93 i CRR samt et eventuelt tillæg til det relevante krav, såfremt instituttets

risici ikke er tilstrækkelig dækket af dette krav.

2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med artikel 104 b i CRD V indføres et kapitalniveau over det individuelle solvensbehov, som beteg-

nes

”vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag”.

Dette vejledende niveau af yderligere kapi-

talgrundlag skal opgøres for og meddeles til hvert institut. De konsekvenser, der følger af et brud på

det individuelle solvensbehov eller det kombinerede kapitalbufferkrav, finder ikke anvendelse ved

brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag. Den kompetente myndighed skal dog

efter CRD V overveje at fastsætte et højere individuelt solvenskrav ved gentagne eller vedvarende

brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag.

Det fremgår af artikel 104 b i CRD V, at den kompetente myndighed skal fastsætte det vejledende

niveau af yderligere kapitalgrundlag med baggrund i, at instituttets kapitalgrundlagsniveau skal være

passende til at sikre, at instituttet kan absorbere potentielle tab som følger af perioder med stress, der

i styrke svarer til stressscenarier, der er identificeret i forbindelse med den tilsynsmæssige stresstest,

der gennemføres mindst en gang årligt. Implementeringen er direktivnær under hensyntagen til, at

den veletablerede danske praksis for dialog med institutterne om kapitalforholdene opretholdes.

Finanstilsynet anvender i dag tilsynsmæssige stresstest til at vurdere institutternes robusthed over for

et neutralt fremskrivningsscenario samt et hårdt stressscenario i form af et økonomisk tilbageslag.

Stressniveauet i det hårde stressscenario er usandsynligt, men ikke utænkeligt. Resultaterne fra det

hårde stressscenarie vil med forslaget blive brugt til at fastsætte et passende niveau for det vejledende

niveau af yderligere kapitalgrundlag for det enkelte institut.

Side 112 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Der fastsættes i dag ikke et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag. Finanstilsynet overvåger

dog allerede, at institutternes kapitalmålsætning sættes på et fornuftigt niveau, som sikrer, at institut-

terne ikke forventes at bryde med kapitalkravene i perioder med stress. Finanstilsynet indleder således

også i dag en dialog med institutterne, hvis ikke institutternes kapitalmålsætning vurderes at være

fastsat på et fornuftigt niveau. Der forventes ikke med ændringen at ske væsentlige ændringer i for-

hold til den nuværende tilsynspraksis.

2.14.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget vil Finanstilsynet årligt fastsætte et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag for

danske kreditinstitutter. For institutter, der lever op til deres kapitalmålsætning, og hvor denne er

fastsat på et forsvarligt niveau, forventes der ikke fastsat et vejledende niveau af yderligere kapital-

grundlag, da der for disse institutter ikke vil være et behov for det.

Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag meddeles skriftligt til institutterne sammen med

en forklaring på, hvordan det er fastsat. Finanstilsynet vil således fremlægge de enkelte komponenter

i beregningen for det pågældende institut.

Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag skal opfyldes med egentlig kernekapital ud over

den egentlige kernekapital, som opretholdes for at opfylde det individuelle solvensbehov samt det

kombinerede kapitalbufferkrav. Egentlig kernekapital som opretholdes for at opfylde instituttets krav

til nedskrivningsegnede passiver kan tælles med til opfyldelse af det vejledende niveau af yderligere

kapitalgrundlag.

Ved gentagne eller vedvarende brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag vil Fi-

nanstilsynet overveje, hvorvidt der er behov for at fastsætte et højere individuelt solvenskrav for in-

stituttet.

2.15. Godkendelse af finansielle holdingvirksomheder

2.15.1. Gældende ret

Side 113 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Der stilles ikke i dag krav til, at finansielle holdingvirksomheder beliggende i Danmark skal godken-

des af Finanstilsynet. Det samme gælder finansielle holdingvirksomheder beliggende i andre med-

lemsstater, hvor Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn for koncernen, hvori sådanne holding-

virksomheder indgår.

2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Finansielle holdingvirksomheder vil, som ejer af andre finansielle virksomheder, typisk have mange

forskellige typer af finansielle aktiviteter og være underlagt mange dele af lovgivningen på det finan-

sielle område. Der vil være risici på tværs af de enkelte virksomheder i den finansielle holdingvirk-

somheds koncern, som bør afdækkes og håndteres, hvis det viser sig nødvendigt.

Den finansielle holdingvirksomheds koncern er i dag underagt tilsynskrav, men holdingvirksomhe-

den kan ikke gøres direkte ansvarlig for manglende overholdelse af disse krav. Eftersom en finansiel

virksomhed, der kontrolleres af sådanne holdingvirksomheder, ikke altid er i stand til at sikre over-

holdelse af kravene på konsolideret niveau i hele koncernen, vurderes det nødvendigt, at visse finan-

sielle holdingvirksomheder omfattes af anvendelsesområdet for tilsynsbeføjelserne i henhold til lov

om finansiel virksomhed og CRR.

Lovforslaget implementerer CRD V og medfører, at det sikres, at finansielle holdingvirksomheder

overholder gældende regler på konsolideret niveau. Som følge heraf fastsættes en specifik godken-

delsesprocedure og tilsynsbeføjelser over for visse finansielle holdingvirksomheder for at sikre, at de

pågældende holdingvirksomheder kan gøres direkte ansvarlige for at sikre overholdelsen af konsoli-

derede tilsynskrav.

2.15.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at finansielle holdingvirksomheder beliggende i Danmark, som udgør det

øverste modervirksomhed i koncernen inden for Danmarks grænser, som udgangspunkt skal godken-

des af Finanstilsynet. Det samme gælder finansielle holdingvirksomheder beliggende i andre med-

lemsstater, hvor Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn for koncernen, hvori sådanne holding-

virksomheder indgår. Godkendelse kræver, at de finansielle holdingvirksomheder lever op til visse

Side 114 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

krav om koncernpolitikker, organisering og tilsynsmyndighedens mulighed for at føre tilsyn med den

pågældende holdingvirksomhed på koncernniveau.

Det foreslås dog, at en finansiel holdingvirksomhed, der opfylder visse betingelser, ikke skal godken-

des. Det gælder eksempelvis i forhold til en holdingvirksomhed, som alene er oprettet med det formål

at besidde kapitalinteresser i virksomheder, og som desuden opfylder en række andre betingelser, der

sikrer, at holdingvirksomhedens dattervirksomheder styres individuelt.

Desuden foreslås en række tilsynsbeføjelser, som Finanstilsynet kan gøre brug af, hvis den pågæl-

dende holdingvirksomhed ikke lever op til krav for godkendelse eller krav for at være undtaget for

godkendelse. Det omfatter bl.a. muligheden for at give påbud i overensstemmelse med Finanstilsy-

nets almindelige praksis eller begrænse virksomhedens mulighed for at foretage udlodninger til akti-

onærer mv.

Det bemærkes, at finansielle holdingvirksomheder, der er fritaget for godkendelse stadigvæk skal

leve op til kapitalkrav på konsolideret niveau i overensstemmelse med konsolideringsreglerne i kapi-

tel 12 i lov om finansiel virksomhed og første del i CRR.

De foreslåede ændringer er en direktivnær implementering af artikel 21a og 159a i CRD V.

2.16. SIFI-buffer

2.16.1. Gældende ret

Erhvervsministeren fastsætter i dag et bufferkrav til danske SIFIer, det såkaldte SIFI-bufferkrav. Det

sker gennem fastsættelse af en systemisk buffer for disse institutter. SIFI-bufferen er i tråd med det

fastsatte niveau i den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finan-

sielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og

højere likviditet (Bankpakke 6).

Side 115 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Inden erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buffer skal det Europæiske Systemiske Risikoråd

(ESRB), den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Kommissionen og de kompetente og udpe-

gede myndigheder i de eventuelt berørte medlemsstater underrettes en måned inden offentliggørelsen.

En sådan underretning gør nærmere rede for:

a) Den systemiske eller makroprudentielle risiko i medlemsstaten.

b) Grundene til, at størrelsen af de systemiske eller makroprudentielle risici udgør en trussel

mod det finansielle systems stabilitet på nationalt plan og begrunder SIFI-buffersatsen.

c) Begrundelsen for, at SIFI-bufferen anses for sandsynligvis at være effektiv til at begrænse

risikoen og stå i rimeligt forhold hertil.

d) En vurdering af SIFI-bufferens sandsynlige positive eller negative indvirkning på det indre

marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.

e) Begrundelsen for, at ingen af de eksisterende foranstaltninger i dette direktiv eller i forord-

ning (EU) nr. 575/2013, bortset fra artikel 458 og 459 i nævnte forordning, hver for sig eller

i en kombination vil være tilstrækkelige til at imødegå den identificerede makroprudentielle

eller systemiske risiko under hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet.

f) Den SIFI-buffersats, som medlemsstaten ønsker at stille krav om.

Såfremt SIFI-bufferen fastsættes til over 3 pct., afventes Kommissionens udtalelse på underretningen,

inden SIFI-bufferen fastsættes til dette niveau. Hvis Kommissionens udtalelse ikke er i overensstem-

melse med den fastsatte buffer, følger erhvervsministeren Kommissionens udtalelse eller redegør for

grundene til, at ministeren ikke ønsker at følge udtalelsen.

2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser

CRD IV indeholdt i artikel 131 en O-SII-buffer til fastsættelse af bufferkrav til systemisk vigtige

finansielle institutter. O-SII er direktivets betegnelse for nationalt udpegede SIFIer. Da O-SII-buffe-

ren i CRD IV maksimalt kunne fastsættes til 2 pct. af instituttets samlede risikoeksponeringer, kunne

denne ikke rumme bufferniveauet til de mest systemiske danske institutter som fastsat i henhold til

reglerne i Bankpakke 6, hvori det blev aftalt at fastsætte et SIFI-bufferkrav på op til 3 pct. for de mest

systemiske danske institutter.

Side 116 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

CRD V medfører ændringer af direktivets O-SII buffer, så denne nu kan fastsættes på det niveau, som

er fastsat for SIFIer i henhold til Bankpakke 6. Formålet med lovforslaget er derfor at fastholde den

nuværende danske tilgang til fastsættelse af SIFI-bufferkrav ved at indføre en separat SIFI-buffer,

som kan fastsættes på niveauet for SIFI-bufferkravene i henhold til i Bankpakke 6. Det sker konkret

ved at implementere en O-SII-buffer. Der foreslås således ikke at ændre på den eksisterende tilgang,

da der alene lægges op til at ændre den hjemmel, som anvendes til fastsættelsen af bufferkravet til

danske SIFIer (fra den systemiske buffer til O-SII-bufferen).

CRD V medfører samtidig med ændringerne til O-SII-bufferen også ændringer af den systemiske

buffer i artikel 133 og 134, så denne ikke længere kan anvendes til at fastsætte et SIFI-bufferkrav, da

den systemiske buffer ikke længere kan anvendes til afdækning af risici, som er omfattet af artikel

131.

2.16.3. Den foreslåede ordning

Forslaget medfører, at den danske SIFI-buffer fastsættes i en ny hjemmel, som implementerer CRD

Vs O-SII-buffer. Det har ikke materiel betydning for fastsættelsen af SIFI-bufferen. SIFI-bufferen

foreslås fortsat anvendt til at afdække risiciene ved SIFIers systemiskhed. Forslaget er udformet, så

det både er i overensstemmelse med CRD V og Bankpakke 6.

Lovforslaget indebærer, at SIFIer fortsat skal opfylde et krav om opretholdelse af en SIFI-buffer på

individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag. Det foreslås, at SIFI-bufferkravet skal bestå af

en SIFI-buffersats multipliceret med instituttets samlede risikoeksponering. Den anvendte SIFI-buf-

fersats på hvert SIFI vil afhænge af kategoriseringen af det enkelte instituts systemiskhed. Det fore-

slås, at erhvervsministeren fastsætter SIFI-buffersatsen for de enkelte kategorier af systemiskhed. Det

svarer til den nuværende tilgang.

Som følge af CRD V foreslås det, at hvor et institut både er underlagt en G-SIFI-buffer og en SIFI-

buffer, finder kun den højeste af disse anvendelse. For nuværende er der ikke identificeret danske G-

SIFIer, hvorfor dette på nuværende tidspunkt ikke vil have betydning i praksis. Formålet med æn-

dringen er at skabe overensstemmelse mellem lov om finansiel virksomhed og CRD V samt forberede

den danske retstilstand på, at der måtte blive identificeret et G-SIFI i Danmark.

Side 117 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Der vil med forslaget ikke være nogen materiel forskel fra den nuværende praksis. Den eneste forskel

består i, at hjemlen til at fastsætte den eksisterende SIFI-buffer ændres, og at notifikationsproceduren

i forhold til de relevante EU-myndigheder reduceres.

Notifikationsproceduren reduceres, da notifikationen for den systemiske buffer er mere omfattende

end for O-SII-bufferen. Notifikationen ved fastsættelsen af SIFI-bufferkravet skal således i dag, men

ikke fremadrettet, indeholde følgende:

1. En nærmere redegørelse for den systemiske eller makroprudentielle risiko i medlemsstaten.

2. Baggrunden for, at størrelsen af disse risici udgør en trussel mod det finansielle systems stabi-

litet på nationalt plan.

3. En nærmere redegørelse for, hvorfor ingen af de eksisterende foranstaltninger i CRD IV eller

i CRR, bortset fra artikel 458 og 459 i CRR, hver for sig eller i en kombination vil være

tilstrækkelige til at imødegå den identificerede makroprudentielle eller systemiske risiko un-

der hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 125 a, stk. 5, for en nærmere gennemgang af

notifikationsproceduren.

2.17. Systemisk buffer

2.17.1. Gældende ret

Den nuværende systemiske buffer er defineret i § 5, stk. 1, nr. 36 og den nærmere regulering fremgår

af § 125 a, stk. 6, og § 125 h i lov om finansiel virksomhed. Den systemiske buffersats fastsættes af

erhvervsministeren og anvendes på nuværende tidspunkt i Danmark kun for SIFIer.

2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser

CRD V indebærer, at den systemiske buffer ikke længere kan anvendes til at afdække risici, som er

omfattet af artikel 131, som beskrevet i afsnit 2.16 i de almindelige bemærkninger. Dermed udelukker

CRD V, at SIFI-bufferen kan implementeres gennem den systemiske buffer, som det er tilfældet i

Side 118 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Danmark i dag. Der er derfor behov for ændringer i forhold til tilgangen, hvis SIFI-bufferen skal

opretholdes. Desuden sker der en række præciseringer i direktivet, der skal sikre, at den systemiske

buffer fastsættes ud fra hensynet om at forebygge og begrænse makroprudentielle eller systemiske

risici, dvs. risici der vedrører integriteten af de finansielle markeder og økonomien generelt, og som

går ud over risici for individuelle institutter.

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om den systemiske buffer, som nærmere specificerer den

tekniske fastsættelse og opgørelse af den systemiske buffer for at forebygge og begrænse makropru-

dentielle eller systemiske risici.

2.17.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget vil den systemiske buffer blive begrænset til kun at kunne anvendes med det formål at

forebygge og afdække langsigtede systemiske eller makroprudentielle risici. Forslaget om at indføre

en selvstændig SIFI-buffer medfører, at risici relateret særligt til SIFIer og G-SIFIer vil blive afdæk-

ket særskilt af de dertil indrettede buffere.

Det foreslås, at den systemiske buffer er kumulativ med et instituts SIFI-buffer og G-SIFI buffer i det

omfang, at disse finder anvendelse. I Danmark betyder det i praksis, at et institut kan være underlagt

både en SIFI-buffer og en systemisk buffer.

Erhvervsministeren har beføjelse til at anerkende en eller flere systemiske buffersatser fastsat i et

andet land inden for Den Europæiske Unionen eller i et land, som Unionen har indgået en aftale med

på det finansielle område for så vidt gælder danske virksomheders eksponeringer i det pågældende

land.

Hvis den anerkendte buffersats fastsat i et andet land og en systemisk buffersats fastsat i Danmark

omfatter den samme risiko eller en risiko, der sidestilles hermed, finder den højeste af disse buffer-

satser anvendelse i forbindelse med opgørelsen af den systemiske buffer.

Hvis den anerkendte buffersats fastsat i et andet land forebygger og begrænser andre risici end de

risici, der er omfattet af en dansk systemisk buffersats, skal erhvervsministeren træffe afgørelse om,

Side 119 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

hvorvidt den udenlandske anerkendte systemiske buffersats og den danske systemiske buffersat er

kumulative.

Ændringerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, hvor den systemisk buffer vil blive nærmere defi-

neret. Bekendtgørelsen vil fastlægge nærmere regler for beregningen af den systemiske buffer samt

uddybe de undergrupper af eksponeringer, som den systemiske buffer kan finde anvendelse på.

2.18. Brud på det kombinerede kapitalbufferkrav samt gearingsgradbufferkravet

2.18.1. Gældende ret

Det kombinerede kapitalbufferkrav, som er reguleret i §125 a, består af kapitalbevaringsbufferen, jf.

§ 125 a, stk. 3, den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, en syste-

misk buffer, jf. § 125 a, stk. 6, og en G-SIFI-buffer, jf. § 125 a, stk. 6, såfremt det pågældende institut

er et G-SIFI. Kapitalbevaringsbufferen er fastsat til 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer Den

kontracykliske buffer fastsættes kvartalsvis af erhvervsministeren under hensyntagen til diverse va-

riable, som er relevante for adressere cykliske risici, for eksempel kreditudviklingen, overdreven ud-

lånsvækst og særlige forhold i den nationale økonomi. Den kontracykliske buffersats kan bl.a. fast-

sættes efter henstilling fra Det Systemiske Risikoråd. Den systemiske buffer fastsættes ligeledes af

erhvervsministeren på baggrund af systemiske risici. G-SIFI-buffersatserne fastsættes af erhvervsmi-

nisteren for de institutter, der er udpeget som globale SIFIer (G-SIFIer), jf. § 125 g.

Ved brud på det kombinerede kapitalbufferkrav skal instituttet udregne sit maksimale udregningsbe-

løb og straks underrette Finanstilsynet om bruddet. Indtil det maksimale udregningsbeløb er udregnet,

er der en række handlinger, som ikke er tilladte. Det maksimale udlodningsbeløb udregnes ud fra

instituttets overskud multipliceret med en faktor mellem 0 og 1. Faktorens størrelse afhænger af stør-

relsen på instituttets overdækning til kravene i artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR II.

Gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer er fastsat i artikel 92, stk. 1a, i CRR II. Gearingsgradbuffer-

kravet gælder kun for G-SIFIer og er fastsat som halvdelen af instituttets G-SIFI-buffersats. Gea-

ringsgradbufferen skal opfyldes med kapital ud over den kapital, som bruges til at opfylde gearings-

gradkravet på 3 pct. i artikel 92, stk. 1, litra d, i CRR II, samt et eventuelt tillæg til gearingsgradkravet

Side 120 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

fastsat for at tage højde for risikoen for overdreven gearing i henhold til § 124 i lov om finansiel

virksomhed.

2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Baggrunden for forslaget er at implementere dele af artikel 128 og dele af artikel 141a i CRD V. CRD

V medfører ændringer til udregningen af det maksimale udlodningsbeløb, som indebærer, at det vil

være overdækningen til det individuelle solvensbehov, der tages udgangspunkt i ved udregningen.

Det har i dansk ret indtil videre været overdækningen til kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1,

litra c, i CRR, som udregningen af det maksimale udlodningsbeløb har taget udgangspunkt i. Kapi-

talgrundlagskravet er et kapitalkrav på 8 pct. af de risikovægtede aktiver, som alle danske institutter

er underlagt.

Med CRD V indføres bestemmelser, som medfører, at brud på gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer,

som defineret artikel 92, stk. 1a, i CRR II, sidestilles med brud på det kombinerede kapitalbufferkrav,

så konsekvenserne for brud på gearingsgradbufferkravet svarer til brud på det kombinerede kapital-

bufferkrav.

Der er for nuværende ikke identificeret danske institutter som er G-SIFIer. Forslaget er en direktivnær

implementering af CRD V.

2.18.3. Den foreslåede ordning

Forslaget definerer, hvornår et institut ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav. Definitionen

af hvornår et institut ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav følger den hidtidige danske

praksis på området.

Forslaget definerer også, hvornår et G-SIFI ikke opfylder gearingsgradbufferkravet. Instituttet som

bryder med gearingsgradbufferkravet vil blive omfattet af de retsvirkninger, der for nuværende gæl-

der et institut, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav.

Side 121 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Forslaget indebærer desuden, at hjemlen til bekendtgørelsen af nr. 1349 af 12. december 2014 om

opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en

kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder, ændres. Bekendtgørelsen vil blive tilrettet

for at indføre den reviderede opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb, som fremadrettet vil blive

beregnet med udgangspunkt i overdækningen til det individuelle solvensbehov. Det vil medføre, at

der vil være situationer, hvor et institut ikke er underlagt det maksimale udlodningsbeløb ved brud på

det kombinerede kapitalbufferkrav under gældende lovgivning, men som med forslaget vil være un-

derlagt det maksimale udlodningsbeløb. Det kan eksempelvis være en situation, hvor et institut bryder

med det kombinerede kapitalbufferkrav, men hvor instituttets overdækning i form af egentlig kerne-

kapital i forhold til kapitalgrundlagskravet er højere end det kombinerede kapitalbufferkrav. I dette

tilfælde vil instituttet ikke være omfattet af et maksimalt udlodningsbeløb under den gældende lov-

givning men vil være det fremadrettet.

I bekendtgørelsen om opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, det maksimale udlodningsbe-

løb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder, vil Finanstilsynet fast-

lægge de nærmere regler for det gearingsrelaterede maksimale udlodningsbeløb. Det gearingsrelate-

rede maksimale udlodningsbeløb finder anvendelse for institutter, som bryder med gearingsgradbuf-

ferkravet. Gearingsgradbufferkravet gælder kun for G-SIFIer. Der er for nuværende ikke identificeret

G-SIFIer i Danmark.

Forslaget kodificerer endvidere den gældende praksis om, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal

opfyldes med egentlig kernekapital, der ikke er anvendt til opfyldelse af andre risikobaserede kapi-

talkrav, jf. § 3, stk. 2, jf. § 2 i bekendtgørelse af nr. 1587 af 3. december 2015 om kapital til opfyldelse

af det individuelle solvenstillæg for pengeinstitutter og realkreditinstitutter Formålet hermed er at

sikre udtrykkeligt overensstemmelse med CRD V. Dette indebærer ingen ændring af den gældende

materielle retstilstand.

2.19. Ledelsesregler

2.19.1. Gældende ret

Side 122 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

I lov om finansiel virksomhed er der krav om, at et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel

virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed skal være egnede

og hæderlige (fit and proper) til at varetage hvervet eller stillingen i virksomheden. Kravet følger af

§ 64 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende krav gælder for en ansat, der er identificeret som

nøgleperson i et G-SIFI, et SIFI, et gruppe 1-forsikringsselskab eller et pengeinstitut i medfør af § 64

c, stk. 4, og § 64 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed og en nøgleperson i et G-SIFI,

et SIFI, et gruppe 1-forsikringsselskab eller et pengeinstitut skal i forbindelse med sin indtræden i

hvervet eller stillingen meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der har indflydelse på Finans-

tilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af vedkommende samt efterfølgende oplyse, hvis for-

holdene skulle ændre sig.

Lever et medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke længere op til hæderlighedskravene i § 64, stk.

1, nr. 2-6, i lov om finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet påbyde bestyrelsesmedlemmet at ned-

lægge sit hverv eller påbyde den finansielle virksomhed at afsætte et medlem af direktionen. Tilsva-

rende gælder for en ansat, der er identificeret som nøgleperson i et G-SIFI, et SIFI, et gruppe 1-

forsikringsselskab eller et pengeinstitut. Finanstilsynet kan ikke efter de gældende regler påbyde et

bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv eller påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør

eller en nøgleperson, hvis vedkommende ikke længere vurderes at leve op til kravene om egnethed.

De gældende egnetheds- og hæderlighedskrav finder ikke anvendelse for blandede holdingvirksom-

heder. De gældende regler giver endvidere ikke Finanstilsynet mulighed for at påbyde en finansiel

holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et be-

styrelsesmedlem i en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed at ned-

lægge sit hverv, hvis vedkommende ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal sikre sig, at denne til enhver tid kollektivt er i besiddelse

af tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og

de hermed forbundne risici. Kravet om bestyrelsens kollektive egnethed følger af § 70, stk. 4, i lov

om finansiel virksomhed.

Side 123 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med CRD V præciseres, at det er den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed,

forsikringsholdingvirksomheden eller den blandende holdingvirksomhed, der har hovedansvaret for

at sikre, at medlemmerne af ledelsesorganet til enhver tid har et tilstrækkeligt godt omdømme og

besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at varetage deres opgaver, jf. artikel

91, stk. 1, i CRD V.

Med henblik på at præcisere de finansielle virksomheders ansvar ved vurderingen af et ledelsesmed-

lems egnethed og hæderlighed foreslås, at den finansielle virksomhed skal påse overholdelsen af kra-

vene om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Dermed fritages det

enkelte ledelsesmedlem ikke for ansvar for overholdelse af egnetheds- og hæderlighedskravene.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med artikel 91, stk. 1, i CRD V, at anvendelsesområdet

for egnetheds- og hæderlighedskravene samt oplysningskravet i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel

virksomhed udvides til også at omfatte blandede holdingvirksomheder.

Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke hjemmel til at afsætte et ledelsesmedlem eller en nøgleper-

son, fordi vedkommende ikke opfylder egnethedskravene, jf. § 64, stk. 1, nr. 1. Artikel 91, stk. 1, i

CRD V, skelner ikke mellem forholdene nævnt i § 64, stk. 1, nr. 1, og forholdene nævnt i stk. 1, nr.

2-6, men foreskriver, at Finanstilsynet skal kunne gribe ind over for et ledelsesmedlem ved mang-

lende overholdelse af kravene til egnethed og hæderlighed som helhed. Det foreslås at tilpasse den

danske bestemmelse i overensstemmelse hermed.

2.19.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget præciseres det, at den finansielle virksomhed har ansvaret for at påse, at medlemmer

af virksomhedens bestyrelse og direktion opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Forpligtelsen

gælder både ved medlemmets indtræden i bestyrelse og direktionen og i den periode, hvor den på-

gældende varetager hvervet eller stillingen.

Anvendelsesområdet for § 64 foreslås udvidet til at omfatte blandede holdingvirksomheder.

Side 124 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at Finanstilsynets mulighed for at påbyde en virksomhed at afsætte et direktionsmedlem

og Finanstilsynets mulighed for at påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv udvides, så

Finanstilsynet fremover også kan påbyde en blandet holdingvirksomhed, en finansiel holdingvirk-

somhed og en forsikringsholdingvirksomhed at afsætte et direktionsmedlem eller påbyde et bestyrel-

sesmedlem i disse virksomheder at nedlægge sit hverv, hvis medlemmet ikke opfylder egnetheds- og

hæderlighedskravene.

Med lovforslaget udvides Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde et bestyrelsesmedlem at ned-

lægge sit hverv og påbyde en virksomhed at afsætte en direktør eller en nøgleperson til også at omfatte

situationer, hvor vedkommende ikke længere vurderes at opfylde kravet om tilstrækkelig viden, faglig

kompetence og erfaring (egnethed), jf. § 64, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at det præciseres, at der i vurderingen af bestyrelsens kollektive egnethed skal

lægges vægt på, at bestyrelsen besidder en bred sammensætning af erfaring.

2.20. Aflønningsregler

2.20.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre

ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil (såkaldte ”væsentlige

risikotagere”).

De gældende aflønningsregler er en implementering af aflønningsreglerne i CRD IV.

Aflønningsreglerne er endvidere en udmøntning af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspoli-

tik i den finansielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende regering (Venstre og Det Kon-

servative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Liberal Alliance og den politiske aftale om regulering af systemisk vigtige finansielle

institutter (SIFI) samt den politiske aftale om aflønning i Bankpakke 6.

De gældende aflønningsregler indeholder krav om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-

mæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal have en

lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Side 125 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

De gældende aflønningsregler stiller krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-

lerselskaber I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik og de specifikke aflønningskrav i den finansielle

regulering efterleves af kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansieringsinstitutter og investe-

ringsselskaber inden for samme koncern. Sådanne virksomheder er desuden forpligtede til at sikre, at

de ansatte inden for koncernen, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil,

udpeges som væsentlige risikotagere.

Aflønningsreglerne indeholder begrænsninger for virksomhedens tildeling af variabel løn til medlem-

mer af virksomhedens bestyrelse og direktion samt væsentlige risikotagere. En af disse begrænsnin-

ger består i, at en del af den variable løn på tidspunktet for beregningen skal bestå af en balance af

aktielignende instrumenter (instrumentkrav). Hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele

ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan den variable løndel bestå af tilsvarende instru-

menter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed. En anden begrænsning for virksomhedens ud-

betaling af variabel løn indebærer, at udbetalingen af den variable løn skal ske over en periode på

mindst 3 år, og for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen mindst 4 år (udskydelseskrav).

2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det præciseres med CRD V, at virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral for at sikre, at lønpo-

litikken baseres på lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, uanset den ansattes køn,

jf. artikel 74, stk. 1 og artikel 92, stk. 2, litra a), i CRD V. Dette fremgår i dag ikke eksplicit af

direktivet eller de danske aflønningsregler. Det foreslås at præcisere de danske aflønningsregler i

overensstemmelse med direktivet.

Det følger af artikel 109 i CRD V, at virksomheder omfattet af direktivet skal sikre, at virksomhedens

datterselskaber, inklusive de af virksomhedens datterselskaber, der ikke selv er omfattet af direktivet,

opfylder de i direktivet fastsatte forpligtelser på aflønningsområdet. Det foreslås derfor at stille krav

om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed

og en blandet holdingvirksomhed skal sikre, at dattervirksomheder inden for koncernen lever op til

virksomhedens lønpolitik og de specifikke aflønningskrav. Formålet med forslaget er at medvirke til

at sikre, at der er en sund og effektiv risikostyring inden for samme koncern.

Side 126 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ifølge det gældende instrumentkrav i aflønningsreglerne skal mindst 50 pct. af den variable løndel til

virksomhedens ledelse og væsentlige risikotagere bestå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængigt af

virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter eller, hvis der er tale om en virksomhed,

hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende instrumenter, der

afspejler virksomhedens kreditværdighed. Det følger af artikel 94, stk. 1, litra l), nr. i), i CRD V, at

muligheden for at benytte sig af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdig-

hed ikke længere skal begrænses til virksomheder, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et

reguleret marked. Det foreslås derfor at udvide muligheden for at anvende denne type instrumenter,

således at virksomheder med kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked også kan benytte

sig sådanne instrumenter.

Udbetalingen af en væsentlig del af den variable løn til væsentlige risikotagere skal udskydes i mindst

4-5 år. For medlemmer af bestyrelse og direktion bør udskydelsesperioden som minimum udgøre 5

år, jf. artikel 94, stk. 1, litra m), i CRD V. Som følge af den politiske aftale om aflønning fra 2010 er

den gældende udskydelsesperiode differentieret for så vidt angår væsentlige risikotagere og medlem-

mer af ledelsen, så udskydelsesperioden for væsentlige risikotagere er 3 år, og udskydelsesperioden

for ledelsesmedlemmer er 4 år. Det foreslås, at der ikke ændres på differentieringen mellem ledelsen

og væsentlige risikotagere, således at der opretholdes ét års forskel på udskydelseskravene. Udsky-

delsesperioden vil dermed blive 4 år for væsentlige risikotagere og 5 år for medlemmer af bestyrelse

og direktion.

2.20.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at virksomheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, får

mulighed for at anvende aktiebaserede instrumenter til at opfylde aflønningsreglernes instrumentkrav

på tilsvarende måde som virksomheder, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret

marked. Det vil medføre, at virksomheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret

marked, fremover kan anvende andre former for instrumenter, der afspejler virksomhedens kredit-

værdighed, men som svarer til de instrumenter, der i øvrigt er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

Side 127 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Med lovforslaget foreslås det endvidere at forlænge udskydelsesperioden for andre væsentlige risi-

kotagere til mindst 4 år, og udskydelsesperioden for medlemmer af bestyrelsen og direktionen til

mindst 5 år med påbegyndelse fra beregningstidspunktet.

Det foreslås også at stille eksplicit krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-

selskaber Is lønpolitik skal være kønsneutral med henblik på at sikre lige løn for arbejde af samme

art eller arbejde af samme værdi.

Med lovforslaget pålægges en finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, et pen-

geinstitut, et realkreditinstitutter og et fondsmæglerselskaber I at sikre, at virksomhedens dattervirk-

somheder efterlever virksomhedens lønpolitik og de specifikke aflønningsregler, der udspringer af

CRD V, uanset om dattervirksomheden er omfattet af direktivet på individuel basis eller ej.

2.21. Krav om effektiv virksomhedsstyring i tilladelsesprocessen

2.21.1. Gældende ret

Virksomheder, der ønsker at opnå en pengeinstituttilladelse, skal ansøge Finanstilsynet herom. Efter

gældende ret stilles en række krav til, hvilke oplysninger Finanstilsynet har brug for til en vurdering

af, om virksomheden skal have tilladelse. Der stilles bl.a. specifikke kapitalkrav, ledelsesmæssige

krav samt egnethed- og hæderlighedskrav til bestyrelse og direktion. Det fremgår af den gældende §

14, at Finanstilsynet giver tilladelse, når de oplistede betingelser er opfyldt.

Finanstilsynet påser, som en del af kravene i § 14, på baggrund af en konkret vurdering, at ansøgerens

forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige. Det betyder, at Finanstilsynet sikrer, at

ansøgeren har forsvarlige forretningsgange, herunder at forretningsgange for alle væsentlige områder

er tilpasset ansøgerens aktiviteter. Det kan eksempelvis være områder vedrørende kreditstyring, her-

under kreditpolitik mv., forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, likviditet, operationel risiko,

compliance- og risikostyring, god skik og it-sikkerhed. Finanstilsynet foretager en konkret vurdering

af, om ansøgerens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige i forhold til at kunne

drive pengeinstitutvirksomhed.

Side 128 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet lægger bl.a. vægt på holdbarheden af ansøgerens foreslåede forretningsmodel samt at

der er overensstemmelse mellem ansøgerens politikker, f.eks. kreditpolitik og forretningsmodel. Der-

udover er det væsentligt, at ansøgeren er i besiddelse af tilstrækkelige og kompetente ressourcer, der

er tilpasset de aktiviteter, ansøgeren ønsker at tilbyde.

2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af gældende ret, at ansøgers forretningsgange og administrative forhold skal være forsvar-

lige før Finanstilsynet giver tilladelse til at drive pengeinstitut. Kravene i § 14 sikrer, at Finanstilsynet

har de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om betingelserne for tilladelse, er opfyldte.

Bestemmelsen har desuden til formål at give Finanstilsynet en indsigt i ansøgerens organisatoriske

struktur, samt at sidestille krav, der stilles til institutter, der allerede er idriftsat med krav, der stilles

ved stiftelsen. På den måde minimeres forskellene i kravene til virksomhedsstyringen, der stilles til

pengeinstituttet på stiftelsestidspunktet, og de krav der stilles til et pengeinstitut, der har fået tilladelse

og er i drift.

Det foreslås at udvide kravene til, hvilke betingelser en ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitut

skal opfylde, så det fremover vil være muligt for Finanstilsynet ikke at give tilladelse, hvis ansøgerens

virksomhedsstyring, i henhold til § 71 i lov om finansiel virksomhed ikke er forsvarlig.

Det indebærer, at en ansøger om tilladelse fremover bl.a. skal have en klar organisatorisk struktur

med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Derudover skal ansøgeren have

skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, effektive procedurer til at identi-

ficere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for,

samt nødvendige ressourcer, fyldestgørende interne kontrolprocedurer og god administrativ og regn-

skabsmæssig praksis.

Implementering af reglerne i artikel 10 i CRD V medvirker til at sikre, at der stilles samme krav til

ansøgere om pengeinstituttilladelse i Danmark, såvel som de øvrige medlemslande i EU.

Erhvervsministeriet ønsker at medvirke til at sikre ensartede vilkår for virksomheder, der ønsker en

pengeinstituttilladelse på tværs af EU.

Side 129 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.21.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at tilføje en henvisning til § 71 i § 14, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, hvilket

sikrer en direktivnær gennemførelse ved implementering af artikel 10, stk. 1 i CRD V. Med den nye

ordlyd vil bestemmelsen medføre, at ansøgere fremover ud over de gældende krav skal kunne doku-

mentere, at de har effektive former for virksomhedsstyring, som er nærmere defineret i § 71, nr. 1-9,

før Finanstilsynet giver tilladelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16.

2.22. Mellemliggende moderselskab i EU

2.22.1. Gældende ret

Der findes ikke i de gældende regler et krav om mellemliggende moderselskaber i EU i de tilfælde,

hvor moderselskabet er beliggende i et tredjeland. Et moderselskab vil derfor efter de nugældende

regler kunne være beliggende i et tredjeland, selv om det via datterselskaber m.v. har en væsentlig

tilstedeværelse i EU. Det indebærer, at afviklingsmyndighederne inden for EU hver især vil have

kontakt med myndighederne i tredjelandet, hvor moderselskabet er beliggende, om afviklingsstrategi-

og planlægning. Det vil i en række tilfælde stille barrierer i vejen for afvikling, og dermed vanskelig-

gøre, en effektiv krisehåndtering af selskaberne.

I dag er der således ikke krav om, at der skal være etableret et mellemliggende moderselskab inden

for EU. I dag kan moderselskabet være beliggende uden for EU, dvs. i et tredjeland. Der kan derfor

være situationer, hvor afviklingsplanlægningen vil foregå individuelt i de pågældende lande og ud fra

forskellige afviklingsstrategier, selvom afvikling af et datterselskab påvirker de resterende selskaber

i koncernen. Hertil kommer, at koncernafvikling vil skulle ske med moderselskabets myndigheder i

tredjelandet, hvilket typisk vil være underlagt et andet afviklingsregime end i EU.

2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Side 130 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Formålet med forslaget er at forbedre afviklingsmulighederne, herunder mulighederne for at gennem-

føre en koncernafvikling for institutter, der er beliggende i EU. Det sikres med forslaget, at institut-

terne kan håndteres på en effektiv måde i tilfælde af afvikling. Fremover vil afviklingsmyndighederne

alene have et selskab at henvende sig til ved gennemførelse af afviklingsforanstaltninger i den del af

koncernen, der ligger i EU. Der opnås derved en klar ansvarsfordeling i forbindelse med håndtering

af en eventuel afviklingssituation. Det vil desuden smidiggøre afviklingsprocessen for institutter af

tredjelandskoncerner, idet et fælles mellemliggende moderselskab beliggende i EU vil blive omfattet

af de gældende regler om afviklingsplaner, genopretning mv.

Forslaget indeholder krav om etablering af et mellemliggende moderselskab i EU. Kravet gælder for

institutter, der er en del af en koncern, hvor moderselskabet er hjemmehørende i et tredjeland, og

alene såfremt koncernen har væsentlig indflydelse på EU’s finansielle marked.

Der er behov for at indføre krav om ét fælles mellemliggende moderselskab beliggende i EU, således

at en fælles indgangsvinkel for afviklingsmyndigheder etableres og afviklingsplanlægning muliggø-

res.

Der foreslås en minimumsgrænse for bestemmelsens anvendelse, da det er hensigten, at ikke alle

institutter, uanset størrelse skal være omfattet, når blot de indgår i en tredjelandskoncern. Hensynet

bag bestemmelsen er at lette en eventuel afvikling af institutter af en vis volumen, som f.eks. kan

have selskaber i flere forskellige medlemslande. Forslagets krav om ét fælles mellemliggende mo-

derselskab inden for EU vil medføre én indgangsvinkel for myndighederne ved afvikling.

Finanstilsynet kan under visse betingelser tillade etablering af to mellemliggende moderselskaber i

EU. Det skyldes, at der kan være tilfælde, hvor afviklingen vil være mindre effektiv med ét fælles

mellemliggende moderselskab, eller at kravet om ét mellemliggende moderselskab er uforeneligt med

andre regler, som institutterne er underlagt. Desuden kan undtagelsen finde anvendelse, hvis institut-

terne er pålagt adskillelse af aktiviteter, af tilsynsmyndighederne i tredjelandet.

2.22.3. Den foreslåede ordning

Side 131 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås at tilføje et nyt afsnit til kapitel 12 om mellemliggende moderselskab i EU efter § 175 e,

i lov om finansiel virksomhed. § 175 f indeholder kravene til, hvilke institutter, der skal etablere ét

fælles mellemliggende moderselskab i EU. Bestemmelsen indeholder desuden mulighed for under

visse omstændigheder at tillade to mellemliggende moderselskaber. Forslaget oplister endvidere,

hvilke virksomhedstyper der kan etableres som et fælles mellemliggende moderselskab.

Bestemmelsen stiller ikke krav om, at det fælles mellemliggende moderselskab etableres i Danmark,

og det vil derfor være tilstrækkeligt, at det mellemliggende moderselskab er beliggende i et andet

medlemsland inden for EU. Der er endvidere ikke krav om etablering af et nyt selskab, når der udpe-

ges et fælles mellemliggende moderselskab. Det fælles mellemliggende moderselskab skal som ud-

gangspunkt være et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et finansielt holdingselskab, der er godkendt

hertil eller et blandet finansielt holdingselskab. Der kan således være tale om et eksisterende penge-

institut, finansielt holdingselskab mv. Definitionen heraf følger den sædvanlige definition i § 5, stk.

1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. Et investeringsselskab kan udpeges som mellemliggende

moderselskab i tilfælde, hvor ingen af de omfattede institutter har tilladelse som pengeinstitut. Det

kan f.eks. være tilfældet, hvor det alene er institutter, der har tilladelse som investeringsselskaber,

som er beliggende inden for EU.

Der foreslås, en minimumsgrænse for, hvornår der skal etableres et mellemliggende moderselskab i

EU. Med minimumsgrænsen omfattes alene koncerner med aktiver for en samlet værdi på 40 mia.

euro eller mere. Aktivernes værdi opgøres på baggrund af alle datterselskaber og tredjelandsfilialer

med tilladelse inden for EU. Forslaget indfører således en pligt for pengeinstitutter, realkreditinstitut-

ter og fondsmæglerselskaber I til at udpege ét fælles mellemliggende moderselskab, såfremt den sam-

lede koncern i EU er over minimumsgrænsen.

Forslaget indeholder desuden en overgangsbestemmelse, hvorefter institutter, der var omfattet af §

175 f den 27. juni 2019, dvs. havde en samlet værdi af aktiver på 40 mia. euro denne dato i EU, skal

have udpeget et mellemliggende moderselskab inden for EU senest den 30. december 2023. Dette

finder tilsvarende anvendelse, hvor Finanstilsynet har tilladt to mellemliggende moderselskaber inden

for EU.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 51 og § 5, stk. 6.

Side 132 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.23.

Finanstilsynets pligt til at udarbejde redegørelse, hvis staten har lidt tab i forbindelse

med ophør af en finansiel virksomhed

2.23.1. Gældende ret

Det følger af gældende ret, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse i de tilfælde, hvor Finansiel

Stabilitet har medvirket ved overdragelse af virksomheden i henhold til §§ 7 og 8 i lov om finansiel

stabilitet, eller staten har lidt tab på en individuel statsgaranti stillet i henhold til lov om finansiel

stabilitet, jf. § 352 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. §§ 7 og 8 i lov om finansiel stabilitet

omfattede kun pengeinstitutter, som var omfattet af den generelle statsgaranti, og afvikling i disse

situationer var således forbundet med en risiko for tab for staten.

Finanstilsynet er i dag forpligtet til at udarbejde en redegørelse i tilfælde, hvor en finansiel virksom-

hed er ophørt, og et af tre forhold er indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud for

virksomhedens ophør: 1) Finansiel Stabilitet har medvirket ved overdragelse af virksomheden i hen-

hold til lov om finansiel stabilitet eller staten har lidt tab på en individuel statsgaranti stillet i henhold

til lov om finansiel stabilitet, 2) staten har lidt tab på kapital indskudt i virksomheden i medfør af lov

om kapitalindskud i kreditinstitutter eller på ejerbeviser, som staten har erhvervet som led i konver-

teringen af sådan kapital, eller 3) staten i øvrigt har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for

virksomheden, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af virksomheden.

2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det overordnede formål med Finanstilsynets pligt til at udarbejde en redegørelse i de § 352 a nævnte

situationer er at sikre offentlighed omkring Finanstilsynets tilsyn med en virksomhed, hvor staten har

lidt tab som følge af virksomhedens ophør og derigennem skabe åbenhed omkring de forhold, der har

ført til, at virksomheden har måtte krisehåndteres. Forpligtelsen til at udarbejde en redegørelse blev

indført under finanskrisen, hvor afvikling af en virksomhed gennem Finansiel Stabilitet skete under

den generelle statsgaranti og dermed i sidste ende for statens regning og risiko. Det blev derfor fundet

rimeligt, at der var en øget gennemsigtighed af, hvad forholdene havde været op til, at et institut blev

afviklet ved Finansiel Stabilitets medvirken.

Side 133 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det følger af § 352 a, at hvis en afvikling af et nødlidende institut skete ved en udelukkende privat

løsning, skulle der ikke udarbejdes en redegørelse. Lovgiver lagde da vægt på hensynet til at opret-

holde fortrolighed, når der blev fundet en privat løsning, og der således ville være et fortsættende

institut. Omvendt skulle der udarbejdes en redegørelse, når krisehåndteringen skete ved Finansiel

Stabilitets medvirken eller statens mellemkomst i situationer, der var forbundet med tab eller risiko

for tab for staten.

Store dele af lov om finansiel stabilitet er ophævet, herunder de specifikke bestemmelser, som den

gældende bestemmelse i § 352 a, stk. 1, nr. 1, henviser til. Bestemmelsen har derfor mistet sin betyd-

ning. I dag bliver omkostningerne til afvikling af en virksomhed gennem Finansiel Stabilitet som

udgangspunkt båret af kreditorerne ved hel eller delvis nedskrivning af kreditorernes krav. Derfor

lider staten ikke nødvendigvis tab, når en afvikling sker gennem Finansiel Stabilitet.

Formålet med offentlighed omkring Finanstilsynets tilsyn med en virksomhed, hvor staten har lidt

tab som følge af virksomhedens ophør, er imidlertid fortsat relevant. Et sådant behov for offentlighed

vil også være til stede ved eventuelle nye offentlige foranstaltninger, som gennemføres ved en frem-

tidig krisesituation.

2.23.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 352 a, stk. 1, nr. 1, hvorved henvisningen til regler, som er ophørt, slettes. I

stedet foreslås bestemmelsen udformet således, at Finanstilsynet bliver forpligtet til at udarbejde en

redegørelse, hvis staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af virksom-

heden. Bestemmelsen udformes så også fremtidige nye offentlige foranstaltninger vil være omfattet

af bestemmelsen, hvis foranstaltningen medfører et tab for staten i umiddelbar forbindelse med hånd-

teringen af en finansiel virksomheds ophør.

Staten lider ikke nødvendigvis et direkte tab ved afvikling gennem Finansiel Stabilitet. At en virk-

somhed afvikles gennem Finansiel Stabilitet vil derfor ikke i sig selv være et udløsende forhold for,

at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse.

Side 134 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 97.

2.24. Partsbegreb ved afgørelser om nødlidende eller forventeligt nødlidende

2.24.1. Gældende ret

Der er ikke i den gældende lovgivning særlige regler om partsstatus, når Finanstilsynet træffer afgø-

relse om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I er nødlidende eller

forventeligt nødlidende. Partsstatus afgøres derfor af § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

hvorefter den finansielle virksomhed, som Finanstilsynet træffer afgørelse over for, er part i forhold

til Finanstilsynet.

Når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende,

kan Finansiel Stabilitet overtage kontrollen med den finansielle virksomhed. Når Finansiel Stabilitet

har overtaget kontrollen med virksomheden, bliver det efter gældende ret Finansiel Stabilitet, der er

part i Finanstilsynets afgørelse.

Efter gældende ret er medlemmer af bestyrelsen eller direktionen og kapitalejere i en finansiel virk-

somhed og virksomheder, der har snævre forbindelser til den finansielle virksomhed, tillige part i

Finanstilsynets afgørelse om at inddrage den finansielle virksomheds tilladelse i medfør af §§ 224,

stk. 1, eller 225, stk. 1, jf. § 355, stk. 2, nr. 8 og 9, i lov om finansiel virksomhed. Den fysiske eller

juridiske person er dog kun part i afgørelsen for så vidt angår de dele af sagen, der vedrører den

pågældende. Bestemmelsen giver dermed ikke de pågældende fysiske og juridiske personer adgang

til fuld partsaktindsigt i en afgørelse rettet mod den finansielle virksomhed, men kun partsaktindsigt

i oplysninger eller dokumenter, som vedrører den pågældende selv.

2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det findes hensigtsmæssigt at udvide og præcisere partsbegrebet i lov om finansiel virksomhed i de

situationer, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et

fondsmæglerselskab I er nødlidende eller forventeligt nødlidende med henblik på at sikre samme

partsbegreb, som når Finanstilsynet træffer afgørelse om at inddrage den finansielle virksomheds

Side 135 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

tilladelse. Med en sådan udvidelse vil medlemmer af bestyrelsen eller direktionen og kapitalejere i en

finansiel virksomhed og virksomheder, der har snævre forbindelser til den finansielle virksomhed, få

partsstatus.

Finanstilsynet er underlagt en skærpet tavshedspligt, som begrænser adgangen til aktindsigt i Finans-

tilsynets afgørelser. Partsstatus giver en person adgang til partsaktindsigt. I dag får den siddende be-

styrelse og direktion på tidspunktet for afgørelsen om, at et institut er nødlidende, adgang til afgørel-

sen ved virksomhedens modtagelse af den, men kan kun anmode om aktindsigt på vegne af virksom-

heden. Når virksomheden er overdraget til Finansiel Stabilitet, kan de nu udskiftede ledelsesmedlem-

mer, der modtog afgørelsen på virksomhedens vegne, ikke længere anmode om aktindsigt, da de ikke

selv anses for at være part. Kapitalejere og virksomheder med snævre forbindelser til den finansielle

virksomhed har i dag ikke adgang til Finanstilsynets afgørelse om, at den finansielle virksomhed er

nødlidende eller forventeligt nødlidende.

I en række tilfælde er det relevant, at personer, som er omfattet af en afgørelse, har adgang til aktind-

sigt i de dele af afgørelsen, der vedrører den pågældende. Der er således tilfælde, hvor det er nødven-

digt at give visse berørte parter partsstatus, som de ellers ikke ville være berettigede til efter det sæd-

vanlige partsbegreb.

Den fysiske eller juridiske person vil kun have partsstatus i afgørelsen for så vidt angår de dele af

sagen, der vedrører den pågældende. Udvidelsen giver dermed ikke de pågældende fysiske og juridi-

ske personer adgang til fuld partsaktindsigt i en afgørelse rettet mod den finansielle virksomhed, men

kun partsaktindsigt i oplysninger eller dokumenter, som vedrører den pågældende selv. Den nævnte

personkreds vil have partsstatus også efter virksomhedens ophør.

2.24.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der udvider partsbegrebet, så

de, der på tidspunktet for Finanstilsynets afgørelse om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et

fondsmæglerselskab I er nødlidende eller forventeligt nødlidende, er bestyrelsesmedlemmer, direkti-

onsmedlemmer eller kapitalejere i pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I,

bliver part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår de dele af sagen, der vedrører den pågældende.

Side 136 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at partsbegrebet tillige omfatter virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre

forbindelser til pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I på tidspunktet for

Finanstilsynets afgørelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 102.

2.25. Klage over afgørelse om at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende

2.25.1. Gældende ret

Afgørelser truffet af Finanstilsynet om, at et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-

skab I anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, i henhold til § 224 a i lov om finansiel

virksomhed er omfattet af klagefristen på fire uger i § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed til

Erhvervsankenævnet.

2.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser

En afgørelse truffet af Finanstilsynet i henhold til § 224 a i lov om finansiel virksomhed kan føre til,

at Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab I.

Betingelserne for at Finansiel Stabilitet kan overtage kontrollen med et pengeinstitut, et realkreditin-

stitut eller et fondsmæglerselskab I er, 1) at Finanstilsynet træffer afgørelse om, at virksomheden er

nødlidende eller forventeligt nødlidende, 2) Finanstilsynet vurderer, at der ikke er andre tiltag, der

kan forhindre afvikling af virksomheden og 3) Finansiel Stabilitet vurderer, at offentlighedens inte-

resse nødvendiggør iværksættelse af afviklingsforanstaltninger.

Når Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab I, vil bestyrelsen og direktionen som udgangspunkt blive udskiftet. Herefter kan kun

personer udpeget af Finansiel Stabilitet udøve partsrettigheder på vegne af pengeinstituttet, realkre-

Side 137 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

ditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I. Partsrettighederne i Finanstilsynets afgørelse om nødli-

dende eller forventeligt nødlidende følger, som udgangspunkt instituttet. Derfor overgår den hidtil

gældende fire ugers klagefrist til Finansiel Stabilitet, når instituttet overdrages.

Den normale klagefrist i forhold til en afgørelse truffet af Finanstilsynet på fire uger bliver dermed

illusorisk, da Finansiel Stabilitet ikke må forventes at ville klage over en afgørelse, som har ført til

deres overtagelse af virksomheden. For at sikre mulighed for virksomheden til at kunne påklage en

afgørelse om, at denne er nødlidende eller forventeligt nødlidende vil det kræve en særskilt hjemmel.

Virksomhedens mulighed for at klage skal holdes op imod offentlighedens interesse i, at Finansiel

Stabilitet hurtigst muligt overtager kontrollen med et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab I, hvis Finanstilsynet har vurderet, at virksomheden er nødlidende eller forventeligt

nødlidende. Der vil være risiko for forskydning mellem kreditorerne, hvis virksomheden skal fort-

sætte i en længere periode, imens klagefristen udløber. Forskydning mellem kreditorerne er uhen-

sigtsmæssig ved en afvikling af virksomheden. Det er disse hensyn der ligger til grund for, at der

allerede gælder en 24 timers klagefrist for Finanstilsynets afgørelser om brud på kapitalkrav i henhold

til § 246, i lov om finansiel virksomhed. Begge tilfælde er kritiske faser, der medfører, at hensynet til

afvikling af instituttet bør vægtes højt. Det anses derfor for rimeligt at indføre en 24 timers frist til at

påklage Finanstilsynets afgørelse om, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende.

Når Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan det få

alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet, hvis virksomheden ikke hurtigt tages under kon-

trol af Finansiel Stabilitet, så en kontrolleret afvikling kan finde sted. Derfor foreslås en kort tidsfrist

for klage over Finanstilsynets afgørelse, så virksomhedens klageret opretholdes, men uden samtidig

at skade en afvikling af virksomheden. Finanstilsynet vil i praksis typisk have en proces med virk-

somheden forud for en afgørelse i henhold til § 224 a i lov om finansiel virksomhed, hvor Finanstil-

synet drøfter baggrunden for afgørelsen. Derudover vil virksomheden altid blive hørt om afgørelsen,

og vil derfor have forberedelsestid i forhold til at have en eventuel klage klar på afgørelsestidspunktet.

2.25.3. Den foreslåede ordning

Side 138 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås at indsætte en særlig frist for at påklage en afgørelse truffet af Finanstilsynet i henhold

til § 224 a i lov om finansiel virksomhed. Desuden gives der særlig adgang for bestyrelsen og direk-

tionen til at føre klagen, hvis Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med virksomheden inden udlø-

bet af 24 timer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 105.

2.26. Ændringer som følge af disclosureforordningen

2.26.1. Gældende ret

I dag fremgår det af § 99 a i årsregnskabsloven, at store virksomheder skal supplere ledelsesberetnin-

gen i deres årsregnskab med en ikkefinansiel redegørelse for samfundsansvar, herunder oplysninger

om miljøforhold og virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens

aktivitet, sociale forhold, personaleforhold m.v. Årsregnskabsloven gælder dog ikke for virksomhe-

der, der er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virk-

somheder, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, i årsregnskabsloven.

For virksomheder på det finansielle område gælder dog lignende oplysningskrav om samfundsansvar

fastsat efter den finansielle lovgivning. Sådanne oplysningskrav gælder for børsnoterede finansielle

virksomheder, der på koncernniveau har 500 eller flere ansatte.

Ud over de ovennævnte regler findes der i dag ikke regler om oplysningsforpligtelser for virksomhe-

der på det finansielle område, hvad angår hensyn til for eksempel miljømæssige, sociale og ledelses-

mæssige forhold i investerings- og rådgivningsprocesser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtigheds-

relaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) blev vedta-

get i november 2019. Forordningen skal finde anvendelse fra den 10. marts 2021 bortset fra reglerne

i forordningens artikel 11, stk. 1–3, som vedrører oplysninger i periodiske rapporter om et produkts

opfyldelse af miljømæssige eller sociale karakteristika eller samlede bæredygtighedsrelaterede ind-

virkning. Reglerne herom skal finde anvendelse fra den 1. januar 2022.

Side 139 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Disclosureforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke gennemføres i national

lovgivning. Det er dog nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler i lov om finansiel virk-

somhed, som sikrer, at der kan føres et effektivt tilsyn med overholdelsen af forordningen.

Formålet med disclosureforordningen er at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige for-

hold (ESG-faktorer) i investeringsbeslutningstagning og i rådgivningsprocesser. Dette vil styrke in-

vestorernes muligheder for at kunne sammenligne produkters bæredygtighed og virksomheders til-

gang til bæredygtighed. Dermed styrkes gennemsigtigheden på området for bæredygtig finansiering

med henblik på at skabe tillid til denne type finansiering, øge investeringen i bæredygtige produkter

og fremme den grønne omstilling.

Disclosureforordningen stiller krav til finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere om at

integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) i de oplysningsforplig-

telser, der gælder ved investerings- og i rådgivningsprocesser.

Desuden indfører forordningen to former for bæredygtige finansielle produkter, et produkt der frem-

mer miljømæssige eller sociale karakteristika, jf. artikel 8, og et produkt, der har bæredygtige inve-

steringer eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, jf. artikel 9. For disse to typer bæredyg-

tige finansielle produkter gælder der yderligere oplysningsforpligtelser.

For at sikre et effektivt tilsyn med disclosureforordningen udpeges Finanstilsynet som kompetent

myndighed til at påse overholdelsen af forordningen. Finanstilsynet får alle de nødvendige tilsynsbe-

føjelser til at påse overholdelsen heraf. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet får mulighed for at reagere

over for manglende overholdelse af de oplysningsforpligtelser, som disclosureforordningen introdu-

cerer. Herunder er det vigtigt, at Finanstilsynet vil kunne benytte sig af de reaktionsmuligheder, som

allerede udgør et led i Finanstilsynets almindelige tilsynsudøvelse i medfør af lov om finansiel virk-

somhed. Finanstilsynet har i dag bl.a. mulighed for at give påbud og påtaler for manglende overhol-

delse af gældende krav og regler.

Side 140 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.26.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af disclo-

sureforordningen. På den baggrund foreslås den eksisterende tilsynsbestemmelse i § 344, stk. 1, 1.

pkt., i lov om finansiel virksomhed tilpasset.

Med lovforslaget vil Finanstilsynet bl.a. kunne give påbud eller påtaler for manglende overholdelse

af de krav, som disclosureforordningen stiller til virksomhedernes oplysningsforpligtelser.

Det foreslås endvidere at tilpasse § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, om, hvem der kan

anses for at være parter i forhold til de afgørelser, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe over

for virksomheder i medfør af disclosureforordningen.

Det foreslås også at tilpasse § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter afgørelser truffet

i medfør af disclosureforordningen vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.

Til sidst foreslås det at tilpasse § 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, så erhvervsministeren

kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter,

som Kommissionen eventuelt måtte vedtage i medfør af disclosureforordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 94, 101, 104 og 106.

2.27. Nøglepersoner i forsikringsholdingvirksomheder

2.27.1. Gældende ret

Artikel 41-50 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-

gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

–

herefter Solvens II-

direktivet - regulerer det ledelsessystem, der skal være i de forsikringsselskaber, der er omfattet af

direktivets regler. Ledelsessystemet omfatter bl.a. egnetheds- og hæderlighedskrav til personer, der

driver selskabet eller indtager nøglefunktioner.

Side 141 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Forsikringsselskaber skal som minimum have fire nøglefunktioner i henhold til Solvens II-direktivet.

Det er risikostyringsfunktionen (følger af artikel 44, stk. 4), compliancefunktionen (følger af artikel

46, stk. 1), den interne auditfunktion (følger af artikel 47, stk. 1) og aktuarfunktionen (følger af artikel

48, stk. 1). Personer, som er ansvarlige for nøglefunktioner, er ”nøglepersoner”.

Solvens II-direktivets artikel 246, stk. 1, fastsætter bl.a., at kravene i artikel 41-50 vedrørende ledel-

sessystemer i forsikringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau. Reglerne skal der-

for ligeledes finde anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder. Artikel 246 indebærer herunder

konkret, at kravene i artikel 42 om vurdering af egnethed og hæderlighed af selskabets nøglepersoner

og underretning af tilsynsmyndigheden om bl.a. nøglepersoner ligeledes skal finde anvendelse for

forsikringsholdingvirksomheder.

Ved lov nr. 552 af 7. maj 2019 blev reglerne om nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber samlet

i en ny § 64 d i lov om finansiel virksomhed, hvorefter de tidligere bestemmelser, der før også fandt

anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder, blev ophævet. Forsikringsholdingvirksomheder blev

ikke udtrykkeligt omfattet af § 64 d, og den nye bestemmelse blev ikke ved samme lejlighed indsat i

§ 1, stk. 2, som fastsætter hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, der finder anvendelse

for forsikringsholdingvirksomheder.

Siden den 1. juli 2019 har forsikringsholdingvirksomheder som en utilsigtet konsekvens af lov nr.

552 af 7. maj 2019 ikke været omfattet af reglerne i § 64 d, stk. 1-4.

Den gældende § 64 d, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav for gruppe 1-forsikrings-

selskaber om identifikation af nøglepersoner, underretning af Finanstilsynet om de identificerede

nøglepersoner og vurdering af egnethed og hæderlighed af selskabets nøglepersoner. § 64 d, stk. 1,

fastsætter, at et gruppe 1-forsikringsselskab som led i sin virksomhedsstyring har pligt til at identifi-

cere selskabets nøglepersoner. § 64 d, stk. 2, fastsætter, at et gruppe 1-forsikringsselskab uden unødigt

ophold skal underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner, her-

under hvilke stillinger de pågældende varetager. § 64 d, stk. 3, fastsætter, at nøglepersonerne skal

opfylde kravene om egnethed og hæderlighed og skal meddele Finanstilsynet oplysninger herom ved

indtræden og ved efterfølgende ændringer. Endelig fastsætter § 64 d, stk. 4, at et gruppe 1-forsik-

ringsselskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling

Side 142 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

eller ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. § 64 d implementerer artikel 42 i

Solvens II-direktivet.

Selvom forsikringsholdingvirksomheder siden 1. juli 2019 ikke har været omfattet af reglerne i § 64

d i lov om finansiel virksomhed, er forsikringsholdingvirksomheder fortsat omfattet af bekendtgø-

relse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. med senere

ændringer, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4 (ledelsesbekendtgørelsen).

Forsikringsholdingvirksomheder skal som følge af § 17, stk. 1 og 2, i ledelsesbekendtgørelsen stadig

have mindst 4 nøglefunktioner: Risikostyringsfunktion, compliancefunktion, aktuarfunktion og in-

tern auditfunktion, samt udpege en nøgleperson som ansvarlig for hver af disse. Forsikringsholding-

virksomheder kan opfylde kravet om fire nøglefunktioner ved at anvende splitansættelser i forsik-

ringsdattervirksomheden og forsikringsholdingvirksomheden. Desuden kan forsikringsholdingvirk-

somheder i henhold til § 1, stk. 5, i ledelsesbekendtgørelsen søge dispensation fra kravet om at udpege

en aktuarfunktion, da forsikringsholdingvirksomheden ikke har forsikringsrisici.

Kravene i § 64 d, i lov om finansiel virksomhed til gruppe 1-forsikringsselskaber og disses nøgleper-

soner suppleres af artiklerne 269-272 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.

oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om ad-

gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

2.27.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at sikre at forsikringsholdingvirksomheder også identificerer deres nøglepersoner og skal under-

rette Finanstilsynet og overholde krav om nøglepersoners egnethed og hæderlighed, bør de krav, der

nu fremgår af § 64 d, igen gælde for forsikringsholdingvirksomheder.

Ved lov nr. 552 af 7. maj 2019 blev der indsat en ny underretningspligt for gruppe 1-forsikringssel-

skab i § 64 d, stk. 2. Selvom bestemmelsen var ny, ændrede den ikke væsentligt på gruppe 1-forsik-

ringsselskabernes praksis for underretning, da Finanstilsynet allerede modtog underretningerne i for-

bindelse med indsendelse af skemaer om egnetheds- og hæderlighedsvurdering. Underretningspligten

Side 143 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

vil også være ny for forsikringsholdingvirksomhederne men forventes heller ikke at ændre væsentligt

på disse selskabers underretningspraksis i forhold til kravene indtil den 1. juli 2019.

2.27.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt § 64 d, stk. 5, hvorefter kravene om identifikation af nøglepersoner,

egnethed og hæderlighed og underretning af Finanstilsynet ved både identifikationen og senere æn-

dringer, jf. § 64 d, stk. 1-4, udvides til også at omfatte forsikringsholdingvirksomheder.

Med den foreslåede ændring vil reglerne blive bragt tilbage til den retstilstand, der var gældende,

indtil reglerne blev ændret den 1. juli 2019 som en utilsigtet konsekvens af lov nr. 552 af 7. maj 2019.

Dog foreslås det samtidig at indføre den præcisering af underretningspligten for forsikringsholding-

virksomheder, som blev indført for gruppe 1-forsikringsselskaber i den nye § 64 d, stk. 2 med lov nr.

552 af 7. maj 2019.

Forsikringsholdingvirksomheder vil derfor fremadrettet være underlagt krav om identificering af sel-

skabets nøglepersoner (efter § 64 d, stk. 1) og underretning af Finanstilsynet ved identifikationen

(efter § 64 d, stk. 2). Nøglepersonerne vil efter § 64 d, stk. 3, skulle opfylde kravene om egnethed og

hæderlighed i den gældende § 64, stk. 1 og 2. Endelig vil en forsikringsholdingvirksomhed i henhold

til § 64 d, stk. 4, skulle underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin

stilling eller ikke længere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed i den gældende § 64, stk. 1.

Finanstilsynet vurderer på baggrund af underretningerne og oplysninger fra nøglepersonerne de en-

kelte nøglepersoners egnethed og hæderlighed i henhold til § 64, stk. 1 og 2.

Forsikringsholdingvirksomheder er allerede underlagt krav om identificering af selskabets nøgleper-

soner i henhold til § 17, stk. 2, i ledelsesbekendtgørelsen. Det vil derfor kun have formel betydning,

når § 64 d, stk. 1, udvides til også at gælde for forsikringsholdingvirksomheder.

Derimod vil kravene i § 64 d, stk. 2-4, være nye for forsikringsholdingvirksomheder. Forslaget vil

således indebære, at forsikringsholdingvirksomheder fremadrettet vil skulle foretage indberetninger

i henhold til § 64 d, stk. 2 og 4, samt at forsikringsholdingvirksomhedens nøglepersoner i henhold til

Side 144 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 64 d, stk. 3, igen skal leve op til kravene om egnethed og hæderlighed i den gældende § 64, stk. 1

og 2.

Med den foreslåede ændring vil forsikringsholdingvirksomheder skulle overholde § 64 d på samme

vis som gruppe 1-forsikringsselskaber.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 21.

2.28. Ændring af regler om afgifter for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter

2.28.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, betaler virksomheder

med tilladelse efter lov om betalinger, en fast årlig afgift til Finanstilsynet, der dækker de omkostnin-

ger, som Finanstilsynet har ved at føre tilsyn med virksomhederne.

Virksomheder med tilladelse som betalingsinstitut efter § 9 i lov om betalinger betaler i henhold til §

361, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed årligt 91.400 kr. til Finanstilsynet.

Virksomheder med tilladelse som e-pengeinstitut efter § 8 i lov om betalinger betaler i henhold til §

361, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed årligt 134.000 kr. til Finanstilsynet.

Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester efter § 51 i lov om betalinger

betaler i henhold til § 361, stk. 3, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed årligt 9.200 kr. til Finanstilsynet.

Virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge efter § 50 i lov om betalinger

betaler i henhold til § 361, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed årligt 13.000 kr. til Finanstil-

synet.

Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester efter § 60 i lov om betalinger

betaler i henhold til § 361, stk. 3, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed årligt 25.000 kr. til Finanstil-

synet.

Side 145 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Grundbeløbene i § 361, stk. 3, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i

Finanstilsynets bevilling efter finansloven i henhold til § 361, stk. 11.

2.28.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Bestemmelsen i § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed medfører, at alle e-pengeinstitutter, som

har tilladelse efter § 8 i lov om betalinger, betaler den samme årlige afgift til Finanstilsynet, uanset

størrelse. Tilsvarende betaler alle betalingsinstitutter, som har tilladelse efter § 9 i lov om betalinger,

den samme årlige afgift til Finanstilsynet, uanset størrelse. Afgiften er højere for e-pengeinstitutter

end for betalingsinstitutter, jf. ovenfor. Afgifterne har til formål at dække de omkostninger, som Fi-

nanstilsynet har ved at føre tilsyn med virksomhederne.

Finanstilsynets erfaringer har vist, at der ikke er væsentlig forskel på de ressourcer, Finanstilsynet

anvender på at føre tilsyn med henholdsvis e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter af samme stør-

relse. Det har imidlertid vist sig, at der er væsentlig forskel på de ressourcer, som Finanstilsynet an-

vender til at føre tilsyn med henholdsvis store, mellemstore og små e-penge- og betalingsinstitutter.

De gældende regler medfører, at små og mellemstore e-penge- og betalingsinstitutter, herunder ny-

startede institutter, som i almindelighed kræver få ressourcer i forbindelse med Finanstilsynets lø-

bende tilsyn, betaler den samme afgift som store og etablerede e-penge- og betalingsinstitutter, der

kræver flere ressourcer, for at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at justere reglerne for opkrævning af afgifter for e-penge- og

betalingsinstitutter, således at opkrævningen af afgifterne bedre afspejler de reelle omkostninger, som

Finanstilsynet har ved at føre tilsyn med de enkelte virksomheder.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det bedst egnede middel til at opnå dette er at justere mo-

dellen for opkrævning af afgifter, så e-penge- og betalingsinstitutter størrelsesmæssigt inddeles i tre

kategorier, som hver især opkræves en forskellig afgift. Virksomheder under Finanstilsynets tilsyn

vil med en sådan løsning betale en afgift, der i højere grad svarer til de ressourcer, som Finanstilsynet

bruger på at føre tilsyn med virksomhederne.

Side 146 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at en ændring af afgiftsbestemmelsen også vil bi-

drage til at styrke innovationen på betalingsområdet, da nystartede virksomheder, der i deres opstart

typisk gennemfører meget få transaktioner, vil blive pålagt en mindre afgift, end tilfældet er i dag.

Erhvervsministeriet har endelig overvejet forholdet mellem den afgift, der betales af virksomheder

med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge og den afgift, der betales af virksomheder

med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester.

Da Finanstilsynets erfaring viser, at der ikke er væsentlig forskel på de ressourcer, som Finanstilsynet

anvender i forbindelse med at føre løbende tilsyn med de to typer af virksomheder, vurderes det hen-

sigtsmæssigt, at disse virksomhedstyper fremadrettet betaler den samme årlige afgift til Finanstilsy-

net.

2.28.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter modellen for opgørelse

af den afgift, som e-penge- og betalingsinstitutter betaler til Finanstilsynet, baseres på den beløbs-

mæssige værdi af det enkelte instituts samlede gennemførte betalingstransaktioner tillagt de gennem-

snitlige udestående elektroniske penge, hvis der er tale om et e-pengeinstitut.

Forslaget medfører for betalingsinstitutter, at de betalingsinstitutter, der i 2. halvår af det foregående

kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår har gennemført betalingstransaktioner for min-

dre end 250 mio. kr., skal betale en afgift på 25.000 kr. Betalingsinstitutter, der i 2. halvår af det

foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår har gennemført betalingstransakti-

oner for mellem 250 mio. kr. og 100 mia. kr., skal betale en afgift på 80.000 kr. Endelig skal beta-

lingsinstitutter, der i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår

har gennemført betalingstransaktioner for mere end 100 mia. kr. betale en afgift på 500.000 kr.

Forslaget medfører for e-pengeinstitutter, at disse skal betale en afgift på 25.000 kr., når summen af

e-pengeinstituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge og e-pengeinstituttets samlede gen-

Side 147 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

nemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indevæ-

rende kalenderår er mindre end 250 mio. kr. E-pengeinstitutter skal betale en afgift på 80.000 kr., når

summen af e-pengeinstituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge og e-pengeinstituttets

samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af

det indeværende kalenderår er mellem 250 mio. kr. og 100 mia. kr. Endelig skal e-pengeinstitutter

betale en afgift på 500.000 kr., når summen af e-pengeinstituttets gennemsnitlige udestående elektro-

niske penge og e-pengeinstituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det fo-

regående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er større end 100 mia. kr.

Forslaget medfører endelig, at virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester

og virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge skal betale en afgift på

11.100 kr.

Grundbeløbene i den foreslåede § 361, stk. 3, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende

til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 11.

2.29. Bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for ansatte hos investeringsforvaltningssel-

skaber

2.29.1. Gældende ret

Det fremgår af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren fastsætter regler om

kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, filialer

af udenlandske pengeinstitutter og investeringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet af § 9 a,

der yder rådgivning om finansielle instrumenter. Ministeren fastsætter endvidere regler om kompe-

tencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om

eller administrerer boligkreditaftaler.

Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 864 af 23. juni 2017 om kompetencekrav til

ansatte, der yder investeringsrådgivning og formidler information om visse investeringsprodukter,

herefter kompetencekravsbekendtgørelsen.

Side 148 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2.29.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det vurderes hensigtsmæssigt at udvide bemyndigelsen i § 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virk-

somhed, så erhvervsministeren ligeledes fastsætter kompetencekrav for ansatte i investeringsforvalt-

ningsselskaber.

Investeringsforvaltningsselskaber administrerer danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKA-

Ver (selskaber for investering med kapital der er variabel) og værdipapirfonde.

Et investeringsforvaltningsselskab kan få tilladelse af Finanstilsynet til at udøve investeringsrådgiv-

ning. Investeringsforvaltningsselskaber er i dag ikke omfattet af anvendelsesområdet i kompetence-

kravsbekendtgørelsen. Hvis et investeringsforvaltningsselskab med tilladelse til at yde investerings-

rådgivning yder investeringsrådgivning til detailinvestorer, bør de ansatte i investeringsforvaltnings-

selskabet på lige fod med ansatte i pengeinstitutter m.v. også være omfattet af kompetencekravsbe-

kendtgørelsen. Det ud fra et hensyn til investorbeskyttelsen. Kompetencekravsbekendtgørelsen fast-

sætter bl.a. krav til, at virksomheden skal sikre, at dens ansatte, som yder investeringsrådgivning, har

den fornødne erfaring, uddannelse og kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning til detailkunder.

Erhvervsministeriet vurderer, at anvendelsesområdet i kompetencekravsbekendtgørelsen bør udvides

til også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber af hensyn til investorbeskyttelsen. Med udvi-

delse af bemyndigelsen i § 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, vil investeringsforvalt-

ningsselskaber kunne blive omfattet af kompetencekravsbekendtgørelsens anvendelsesområde. Det

vil øge investorbeskyttelsen for detailinvestorer, da de ansatte i et investeringsforvaltningsselskab,

som yder investeringsrådgivning til detailkunder, vil skulle have de fornødne kompetencer til at yde

en forsvarlig investeringsrådgivning til detailkunder.

2.29.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, så investeringsforvaltnings-

selskaber omfattes af bestemmelsen.

Side 149 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ændringen vil medføre en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompe-

tencekrav til ansatte i investeringsforvaltningsselskaber. Bemyndigelsen kan anvendes til at omfatte

investeringsforvaltningsselskaber af kompetencekravsbekendtgørelsen.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget udvides Finanstilsynet gældende tilsynsforpligtelse i forhold til pengeinstitutternes

NEP-krav. Kompleksiteten i beregningerne og frekvensen for fastsættelsen af NEP-krav vil blive

højere ligesom Finanstilsynets tilsyn med overholdelsen af NEP-kravet, herunder størrelsen af kapi-

talgrundlag, størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser, og størrelsen af andre forpligtelser, der

er omfattet af bail-in, samt sammensætningen af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver,

vil være mere omfattende.

Endvidere medfører lovforslaget, at Finanstilsynet fremover skal beregne og fastsætte, at en del af

kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes med passiver, der er efterstillet simple krav,

dvs. stille krav om subordination af passiver der anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningseg-

nede passiver.

Dele af lovforslaget, der implementerer BRRD II, vil derfor medføre et øget ressourcebehov for Fi-

nanstilsynet. Der skønnes behov for ekstra årsværk i 2020-2023. Ressourcebehovet dækkes ved Fi-

nanstilsynets opkrævning af afgifter fra den finansielle sektor, og det vil derfor ikke have statsfinan-

sielle konsekvenser.

Med lovforslaget udpeges Finanstilsynet til at føre tilsyn med disclosureforordningen. Der henvises

til [LF nr. XX] for en redegørelse af de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.

Med lovforslaget skal Finanstilsynet fremover foretage egnetheds- og hæderlighedsvurderinger af

ledelsen i blandede holdingvirksomheder. Finanstilsynet skal fremover føre tilsyn med, om pengein-

stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I har en kønsneutral lønpolitik. Det forventes,

at konsekvenserne er begrænsede, og kan holdes inden for den eksisterende ramme.

Side 150 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Lovforslagets udvidelse af partsbegrebet ved afgørelse om forventeligt nødlidende eller nødlidende

virksomheder kan medføre, at Finanstilsynet vil modtage flere aktindsigtsanmodninger, der skal imø-

dekommes. Der forventes at være tale om et øget ressourceforbrug i Finanstilsynet af et forholdsvis

begrænset omfang.

Lovforslaget vurderes at efterleve de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige negative eller positive implementerings konsekvenser

for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Administrative konsekvenser

Det er vurderingen, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet af lovforslaget ikke overstiger

4 mio. kr. årligt, hvorfor konsekvenserne ikke er blevet kvantificeret nærmere.

BRRD II er et rammedirektiv. Det indebærer, at krav og forpligtelser til erhvervslivet skal præciseres

i forordninger, der vil blive udarbejdet i løbet af 2020. De erhvervsøkonomiske konsekvenser som

følge af krav og forpligtelser i BRRD II, der præciseres i forordninger, vil ikke blive kvantificeret i

forbindelse med dette lovforslag, men i forbindelse med vedtagelse af den relevante forordning.

5.2. Øvrige efterlevelseskonsekvenser

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre øvrige efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet. Det vur-

deres, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser er under 10 mio. kr. årligt. Konsekvenserne er derfor

ikke kvantificeret nærmere.

Lovforslaget medfører en række krav til virksomhederne, herunder krav om nedskrivningsegnede

passiver og gældsbufferkrav. Virksomhederne er allerede i dag underlagt sådanne krav.

Side 151 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

For så vidt angår krav om subordination indføres der med lovforslaget såvel nedre som øvre grænser

for, hvor stor en andel af kravet til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet kan fastsætte

for SIFI-pengeinstitutter, skal være opfyldt med subordinerede nedskrivningsegnede passiver. Det vil

indebære en lempelse for institutterne.

Blandede holdingvirksomheders ledelse bliver fremover omfattet af egnetheds- og hæderlighedskra-

vene, hvilket kan give øgede efterlevelseskonsekvenser.

5.3. Skatter, afgifter, subsidier m.v.

Med lovforslaget ændres den nuværende afgift, som betalings- og e-pengeinstitutter betaler for, at

Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhederne. Efter den foreslåede model afhænger afgiftens stør-

relse ikke af typen af virksomhed, men af virksomhedens størrelse. Det betyder, at store e-penge- og

betalingsinstitutter fremover skal betale en højere afgift end mellemstore institutter. Tilsvarende skal

mellemstore institutter betale mere end små institutter.

Differentieringen afspejler, at det kræver markant flere ressourcer at føre løbende tilsyn med store

institutters overholdelse af lovens krav, end det er tilfældet for små og mellemstore institutter, og

tilsvarende for de mellemstore ift. de små institutter.

Den foreslåede afgiftsmodel baseres på den samlede beløbsmæssige værdi af det enkelte instituts

gennemførte betalingstransaktioner og de samlede udestående elektroniske penge, hvis der er tale om

et e-pengeinstitut. Der ændres ikke på det samlede afgiftsniveau for betalings- og e-pengeinstitutter.

5.4. Agil erhvervsrettet regulering

Erhvervsministeriet vurderer, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for

lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Side 152 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for direktivnær implementering.

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om

ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsab-

sorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (BRRD II).

På enkelte områder går lovforslaget videre end direktivets krav for at sikre den finansielle stabilitet.

BRRD II indfører krav om, at virksomhederne skal opfylde en del af kravet om nedskrivningsegnede

passiver (NEP-krav) med subordinerede passiver. Subordinerede passiver er efterstillede passiver,

dvs. kapitalgrundlag og efterstillede forpligtelser. Efterstillede forpligtelser er krav, herunder ind-

skud, almindelige usikrede gældsforpligtelser m.v. Formålet med at efterstille kravene er, at de ned-

skrives (tager tab) før de simple krav ved en afvikling af et nødlidende institut og mindsker derfor alt

andet lige, at f.eks. indskydere med indskud over indskydergarantigrænsen på 750.000 kr. oplever

tab.

Formålet med kravet om subordination er bl.a. at skabe en højere grad af gennemsigtighed for kredi-

torerne og understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling af en nødlidende bank m.v. Hvis der

skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for at nedskrive eller konvertere passiver til

egenkapital, er det afgørende, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt det er juridisk muligt, at de subor-

dinerede passiver kan anvendes hertil.

Side 153 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ifølge BRRD II er der imidlertid visse grænser for omfanget af subordination, så hele NEP-kravet

ikke nødvendigvis vil skulle opfyldes af sådanne passiver. Afviklingsmyndighederne kan i udgangs-

punktet fastsætte krav om maksimal subordination for op til 30 pct. af de større virksomheder, her-

under SIFI-institutter (systemisk vigtige finansielle institutter). Direktivet giver dog mulighed for, at

øge kravet om maksimal subordination for mere end 30 pct. af virksomhederne.

Finanstilsynet fastsætter i dag krav om, at hele kravet om nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet)

skal opfyldes med passiver, der bærer tab før simple krav. Dvs. at alle danske institutter allerede skal

opfylde et krav om fuld subordination.

Det foreslås derfor at give Finanstilsynet beføjelse til at justere kravet om subordination op til mak-

simumsgrænsen for alle omfattede danske virksomheder.

Det vil understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling af et nødlidende institut, og det reducerer

risikoen for, at staten vil skulle træde til i en afviklingssituation, ligesom det reducerer risikoen for

evt. efterfølgende erstatningskrav fra kreditorer m.v. Desuden betyder den lavere risiko for tab for

indskydere og andre simple kreditorer, at der er lavere risiko for, at indskydere trækker deres indskud

ud af pengeinstitutter, der af indskyderne vurderes at være i risiko for at få solvens- eller likviditets-

mæssige problemer.

Derudover går lovforslaget videre end kravet i artikel 71 a for at sikre overensstemmelse med de

gældende regler i dansk ret.

Artikel 71 a i BRRD II indfører en pligt for et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-

skab I, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut til

at indsætte en klausul i de finansielle kontrakter, som virksomheden indgår, og som er reguleret af

lovgivningen i et tredjeland, der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under af-

vikling. Medlemsstaterne har mulighed for at udvide denne pligt til at gælde for alle kontrakter og

ikke kun finansielle kontrakter.

Virksomhederne er allerede i dag forpligtet til at indsætte en klausul i de kontrakter, som virksomhe-

den indgår, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, der anerkender Finanstilsynets og

Side 154 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser. Det følger af § 274 i lov om finansiel

virksomhed. For at sikre overensstemmelse mellem de gældende regler i § 274 i lov om finansiel

virksomhed og den nye bestemmelse i artikel 71 a i BRRD II, vurderer Erhvervsministeriet, at artikel

71 a skal implementeres på en måde, så pligten gælder alle kontrakter og ikke kun finansielle kon-

trakter. Dette vil også sikre overensstemmelse med Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension un-

der afvikling, der gælder for alle kontrakter og ikke kun er begrænset til finansielle kontrakter.

Med forslaget til § 276 i lov om finansiel virksomhed skal de omfattede virksomheder dermed sikre,

at de kontrakter, som virksomheden indgår, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, inde-

holder en bestemmelse, der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under afvikling.

Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse på alle kontrakter.

Med lovforslagets foreslås det, at databeskyttelsesforordningens bestemmelser om oplysningspligt og

indsigtsret ikke finder anvendelse på Finansiel Stabilitets aktiviteter. Der henvises til lovforslagets §

2, nr. 37 og 38, og bemærkningerne hertil.

Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj

2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingsel-

skaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og beføjelser og ka-

pitalbevaringsforanstaltninger (CRD V). Gennemførelsen er som udgangspunkt en direktivnær im-

plementering, der ikke går videre end direktivet foreskriver. I forbindelse med implementeringen af

aflønningsreglerne fastholdes den politiske aftale fra 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik

i den finansielle sektor. Derfor fravælges muligheden for at begrænse anvendelsen af instrument- og

udskydelseskravet for små kreditinstitutter og undtage personer med beskeden variabel løn fra reg-

lerne.

Med lovforslagets genindføres også krav til forsikringsholdingvirksomheder vedrørende nøgleperso-

ner, som følger af Solvens II-direktivets artikel 246, stk. 1, 1. afsnit, jf. især artikel 44, stk. 4, artikel

46, stk. 1, artikel 47, stk. 1, og artikel 48, stk. 1. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 4 og 21, og

bemærkningerne hertil.

Side 155 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Med lovforslaget gennemføres de fornødne ændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredyg-

tighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen). De

foreslåede ændringer indebærer bl.a., at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold

til at påse overholdelsen af disclosureforordningen i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.

94, 101, 104 og 106, og bemærkningerne hertil.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lovforslaget har i perioden fra den 29. juni 2020 til den xx 2020 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen.

»Ingen«)

Forslaget medfører behov for flere res-

sourcer til udførelse af nye opgaver i

forbindelse med implementering af de

europæiske regler i dansk ret og inde-

bærer dermed øgede udgifter for Fi-

nanstilsynet. Det vurderes ikke muligt

at finansiere det øgede ressourcebehov

inden for Finanstilsynets eksisterende

rammer. De øgede udgifter foreslås

dækket via den eksisterende hjemmel i

kapitel 22 i lov om finansiel virksom-

hed, hvorefter Finanstilsynet kan op-

kræve afgifter. Alle Finanstilsynet ud-

gifter er fuldt ud dækkede af betalinger

fra sektoren.

Side 156 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det øgede ressourcebehov udspringer

bl.a. af, at Finanstilsynets løbende til-

syn med virksomhederne bliver mere

omfattende på grund af bl.a. nye krav

omkring tilsyn med kravet om ned-

skrivningsegnede passiver.

Lovforslaget vil ikke medføre øgede

økonomiske konsekvenser for regioner

og kommuner.

Implemente-

ringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

For så vidt angår krav om subordi- Lovforslaget vurderes at have økono-

nation indføres der med lovforsla- miske og administrative konsekvenser

Ingen.

for erhvervsli- get såvel nedre som øvre grænser for erhvervslivet. De erhvervsmæssige

vet

for, hvor stor en andel af kravet til og økonomiske konsekvenser hidrører

nedskrivningsegnede

passiver, primært fra BRRD II.

som Finanstilsynet kan fastsætte

for SIFI-pengeinstitutter, skal være Det skønnes, at lovforslaget ikke vil

opfyldt med subordinerede ned- medføre erhvervsøkonomiske konse-

skrivningsegnede passiver. Det vil kvenser for erhvervslivet, som ligger

indebære en lempelse for institut- over bagatelgrænsen på 10 mio. kr.

terne.

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen.

Det er vurderingen, at de administrative

konsekvenser af lovforslaget ikke over-

stiger 4 mio. kr. årligt, hvorfor konse-

kvenserne ikke er blevet kvantificeret

nærmere.

Side 157 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Administrative

konsekvenser

for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet

EU-retten

Ingen.

til Forslaget indeholder en række nødvendige ændringer af den finansielle re-

gulering, bl.a. med henblik på efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2019/878/EU (CRD V) og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II).

Med lovforslaget foreslås nødvendige ændringer i den finansielle lovgivning

med henblik på efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplys-

ninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for direktivnær gennemførsel. På

enkelte områder er det dog vurderingen, at loven bør gå videre end direkti-

vets krav for at sikre den finansielle stabiltiet og sammenhængen med øvrig

national lovgivning.

Artikel 45 b, stk. 7, i BRRD II indebærer, at afviklingsmyndighederne har

mulighed for at justere kravet om subordination op til det maksimale for 30

pct. af de omfattede virksomheder. I medfør af artikel 45 b, stk. 8, i BRRD

II har medlemsstaterne dog mulighed for at øge kravet om subordination for

mere end 30 pct. af virksomhederne. Med lovforslaget får Finanstilsynet der-

for beføjelse til at justere kravet om subordination op til maksimumsgrænsen

for alle omfattede danske virksomheder, herunder alle danske SIFI-institut-

ter.

Artikel 71 a i BRRD II indfører en pligt for et pengeinstitut, et realkreditin-

stitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet

Side 158 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut til at indsætte en klausul i de

finansielle kontrakter, som virksomheden indgår, og som er reguleret af lov-

givningen i et tredjeland, der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelser til

suspension under afvikling. Medlemsstaterne har mulighed for at udvide

denne pligt til at gælde for alle kontrakter og ikke kun finansielle kontrakter.

Med lovforslaget udvides pligten til at indsætte en sådan klausul til at gælde

alle kontrakter og ikke kun finansielle kontrakter. Dette er bl.a. til for at sikre

sammenhængen med Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under af-

vikling, der gælder alle kontrakter og ikke kun finansielle kontrakter.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering

erhvervsrettet

EU-regulering

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende fodnote til lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 6. september

2019 (herefter lov om finansiel virksomhed), indeholder en udtømmende opregning af de direktiver

og forordninger, som lov om finansiel virksomhed gennemfører.

Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879 af 20.

maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringssel-

skabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (BRRD II) og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019 om

ændring af direktiv

Side 159 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle

holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltnin-

ger, EU-tidende 2019, nr. L 150, side 253-293 (CRD V). Fodnoten til lov om finansiel virksomheds

titel skal opdateres som følge heraf.

Det foreslås at ændre ordlyden i

fodnoten

til lov om finansiel virksomhed fra dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1 til dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L

132, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD

II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-tidende 2019, nr. L 150, side 253-293.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel virksomhed, at loven

gennemfører dele af BRRD II og CRD V.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed hvilke af lovens regler, der finder

anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

at indsætte en henvisning til § 351, stk. 1-2 og stk. 6-9, i lov om

finansiel virksomhed, således, at bestemmelserne også finder anvendelse for finansielle holdingvirk-

somheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Det følger af § 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finan-

siel virksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed

at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed, ikke kan bestride stillingen.

Side 160 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet også vil kunne påbyde en finansiel holdingvirksomhed eller en

forsikringsholdingvirksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem i de pågæl-

dende virksomheder at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, såfremt ved-

kommende efter § 64, stk. 1, nr. 1-4 og 6, i lov om finansiel virksomhed ikke kan bestride stillingen.

Varigheden af et påbud meddelt efter § 351, stk. 2 på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2, 4 og 6, i lov om

finansiel virksomhed skal fremgå af påbuddet, jf. § 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.

Med forslaget kan et påbud meddelt i henhold til § 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed,

forlanges indbragt for domstolene af den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirk-

somhed og af den person, som påbuddet vedrører. En sådan anmodning skal indgives til Finanstilsy-

net senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende

virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det

pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller stilling. Fi-

nanstilsynet indbringer sagen for domstolene senest 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.

Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Dette følger af § 351, stk. 7, i lov om finansiel

virksomhed.

Finanstilsynet af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2. Afslår

Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for dom-

stolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt

den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er

tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år

efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom jf. § 351, stk. 8, i lov om

finansiel virksomhed.

Har den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed ikke afsat direktøren in-

den for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse til at drive finansiel

virksomhed, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan endvidere ind-

drage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvis et besty-

relsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2, jf. § 351, stk. 9, i lov om finansiel

virksomhed.

Side 161 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Til nr. 3 (§ 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 1, stk. 2, 2. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvilke dele af loven der finder

anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.

Med lovforslaget foreslås det at ændre henvisningerne i

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

for at fastslå, hvilke be-

stemmelser der finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder. Det foreslås at ændre §§ 170-

178, § 266, stk. 2, § 274, stk. 3, til §§ 170-178, §§ 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b og 260, §

266, stk. 1, §§ 271 og 274-276, og det foreslås at ændre §§ 310, 312, 313 og 313 b til §§ 310, 312,

313. 313 b og 344 d.

Med lovforslaget indføres en række nye bestemmelser. De foreslåede ændringer til § 1, stk. 2, 2. pkt.,

vil medføre, at de bestemmelser, som finansielle holdingvirksomheder er underlagt i medfør af lov

om finansiel virksomhed, vil fremgå af § 1, stk. 2. Derudover vil de foreslåede ændringer medføre,

at de bestemmelser, der i gældende ret fremgår af § 1, stk. 2, 2. og 4. pkt. samles i 2. pkt.

En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksomhed

som en modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dat-

tervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede

balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finan-

sielle sektor. Modervirksomheden er ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle datter-

virksomheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksomheder. En finansiel holdingvirksomhed

er derudover defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, som en modervirksomhed,

hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder,

der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter. Dattervirksomheder er hovedsagelig fi-

nansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst én er en finansiel virksomhed, og

mere end 50 pct. af modervirksomhedens konsoliderede aktiver er tilknyttet dattervirksomheder, som

er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter. Modervirksomheden er ikke en finansiel

holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikrings-

Side 162 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

virksomheder. Definitionen af en finansiel holdingvirksomhed omfatter finansielle moderholding-

virksomheder i Danmark og finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller i

lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, dækker over de typer af finansielle holdingvirksomheder, der er

omfattet af artikel 1, stk. 1, litra c og d, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.

maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber

(BRRD).

Der er hovedsageligt tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring af § 266, jf.

lovforslagets § 1, nr. 78, og den foreslåede ændring og indsættelse af §§ 274-276, jf. lovforslagets §

1, nr. 88. § 275 implementerer dele af artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879

af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investe-

ringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (BRRD II) og

fastslår, hvad der sker, hvis en finansiel holdingvirksomhed vurderer, at det ikke er muligt at indføre

en kontraktbestemmelse, der anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og

konverteringsbeføjelser. § 276, der implementerer artikel 71 a i BRRD II, medfører en pligt for fi-

nansielle holdingvirksomheder til at indføre en kontraktbestemmelse, der anerkender Finansiel Sta-

bilitets beføjelse til suspension under afvikling.

Derudover har de foreslåede ændringer til formål at samle § 1, stk. 2, 2. og 4. pkt., i ét punktum. Det

skyldes, at begge punktummer indeholder henvisninger til de dele af lov om finansiel virksomhed,

der finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder. Det foreslås derfor at ophæve 4. pkt., jf.

lovforslaget § 1, nr. 5, og tilføje de henvisninger, der er angivet i 4. pkt., til 2. pkt. Forslaget præciserer

gældende ret.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke regler der finder anvendelse

for forsikringsholdingvirksomheder. Således skal forsikringsholdingvirksomheder f.eks. overholde §

64, stk. 3, om egnetheds- og hæderlighedskrav for medlemmer af bestyrelse og direktion, § 70 om at

bestyrelsen skal fastlægge virksomhedens aktiviteter og politikker m.v. og § 71 om virksomhedens

Side 163 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

effektive former for virksomhedsstyring. Desuden finder §§ 175 b og 175 c anvendelse for forsik-

ringsholdingvirksomheder. Derimod gælder § 64 d om identifikation og egnetheds- og hæderligheds-

vurdering af gruppe 1-forsikringsselskabers nøglepersoner og underretning af Finanstilsynet ikke for

forsikringsholdingvirksomhederne.

Reglerne om nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber blev samlet i en ny § 64 d ved lov nr. 552

af 7. maj 2019, og som en konsekvens blev § 64, stk. 5, og § 71, stk. 2, ophævet. Samtidig blev § 1,

stk. 2, om lovens anvendelsesområde ændret. Imidlertid blev der ikke ved samme lejlighed indsat en

henvisning til § 64 d i § 1, stk. 2. Det var derfor en utilsigtet konsekvens af lov nr. 552 af 7. maj 2019,

at reglerne om nøglepersoner i § 64 d i lov om finansiel virksomhed fra den 1. juli 2019 ikke længere

var gældende for forsikringsholdingvirksomheder.

Selvom den udtrykkelige forpligtelse for forsikringsholdingvirksomheder til at identificere nøgleper-

soner udgik af lov om finansiel virksomhed med lov nr. 552 af 7. maj 2019, har forsikringsholding-

virksomheder fortsat været forpligtet efter § 71 til at have effektive former for virksomhedsstyring. §

71 er nærmere uddybet i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. og omfat-

ter bl.a. udpegning af en nøgleperson for hver af de mindst fire nøglefunktioner, jf. § 17, stk. 1 og 2.

Forsikringsholdingvirksomheder er fortsat omfattet af § 17, stk. 1 og 2, jf. § 1, stk. 4, og har derfor

forsat haft pligt til at identificere nøglepersoner, selvom de ikke har været omfattet af § 64, stk. 1, der

henviser til § 71 om effektive former for virksomhedsstyring. Forsikringsholdingvirksomhederne har

dog siden 1. juli 2019 ikke haft pligt til at underrette Finanstilsynet, der heller ikke har haft krav på

at modtage oplysninger om de pågældende til brug for en vurdering af vedkommendes egnethed og

hæderlighed.

For at sikre at forsikringsholdingvirksomheder også identificerer deres nøglepersoner og skal under-

rette Finanstilsynet og overholde krav om nøglepersoners egnethed og hæderlighed, bør de krav, der

nu fremgår af § 64 d, igen gælde for forsikringsholdingvirksomheder.

Det foreslås at ændre

§ 1, stk. 2, 3. pkt.,

så § 64 d udtrykkeligt også finder anvendelse for forsikrings-

holdingvirksomheder.

Side 164 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Med den foreslåede ændring vil reglerne for forsikringsholdingvirksomheder blive bragt tilbage til

den retstilstand, der var gældende, indtil reglerne blev ændret den 1. juli 2019 som en utilsigtet kon-

sekvens af lov nr. 552 af 7. maj 2019. Dog foreslås det, at forsikringsholdingvirksomheder samtidig

bliver underlagt den præcisering af underretningspligten for gruppe 1-forsikringsselskaber, som ved

lov nr. 552 af 7. maj 2019 blev indført med § 64 d, stk. 2.

Med den foreslåede ændring vil forsikringsholdingvirksomheder skulle overholde § 64 d ligesom

gruppe 1-forsikringsselskaber. De vil således som led i deres risikostyring efter § 71, stk. 1, skulle

identificere deres nøglepersoner udtrykkeligt i medfør af § 64 d, stk. 1, og ikke blot i medfør af § 17,

stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v., der er udstedt med hjem-

mel i § 71. Herudover vil forsikringsholdingvirksomheder uden unødigt ophold skulle underrette Fi-

nanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de

pågældende varetager, jf. § 64 d, stk. 2. Nøglepersonerne vil efter § 64 d, stk. 3, skulle opfylde kra-

vene i § 64, stk. 1 og 2, om egnethed og hæderlighed og meddele Finanstilsynet oplysninger herom

ved deres indtræden i virksomheden og ved efterfølgende ændringer. Endelig vil forsikringsholding-

virksomheder skulle underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling

eller ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 64 d, stk. 4.

Reglerne om nøglepersoner i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. æn-

dres ikke. Nøglepersoner i forsikringsholdingvirksomheder er således fortsat omfattet af bekendtgø-

relsen, jf. § 1, stk. 4, hvorefter forsikringsholdingvirksomheder skal overholde de samme krav i be-

kendtgørelsen som gruppe 1-forsikringsselskaber med de tilpasninger, som koncern- eller gruppefor-

holdet nødvendiggør.

Det følger af artikel 246, stk. 1, 1. afsnit, i Solvens II-direktivet, at kravene i afsnit I, kapitel IV,

afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau. Afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, omfatter

bl.a. artikel 42-43 om egnethed og hæderlighed og artikler om nøglefunktioner og nøglepersoner,

herunder især artikel 44, stk. 4, med krav om en risikostyringsfunktion, artikel 46, stk. 1, med krav

om en compliancefunktion, artikel 47, stk. 1, med krav om en intern auditfunktion og artikel 48, stk.

1, med krav om en aktuarfunktion. Disse artikler blev implementeret med lov nr. 308 af 28. marts

2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.

Side 165 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Med vedtagelsen af dette lovforslag vil denne del af artikel 246, stk. 1, 1. afsnit, igen være implemen-

teret i lov om finansiel virksomhed, idet forsikringsholdingvirksomheder ikke blot skal identificere

deres nøglepersoner, men også skal underrette Finanstilsynet, ligesom nøglepersonerne skal vurderes

egnede og hæderlige.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om ikrafttrædelse til lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 5 (§ 1, stk. 2. 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 1, stk. 2, 2. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvilke dele af loven der finder

anvendelse for finansielle holdingvirksomheder. Det følger derudover af § 1, stk. 2, 5. pkt., hvilke

dele af loven der finder anvendelse for blandede holdingvirksomheder.

Det foreslås at ophæve

§ 1, stk. 2, 4. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring. Det skyldes, at de henvisninger, der i gældende ret fremgår af

§ 1, stk. 2, 4. pkt., med lovforslaget vil blive tilføjet i § 1, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås at opdatere henvisningerne i

§ 1, stk. 2, 5. pkt.,

der bliver 4. pkt., for at fastslå, hvilke

bestemmelser der finder anvendelse for blandede holdingvirksomheder. Det foreslås at ændre § 264,

stk. 3, nr. 11, til § 260, § 264, stk. 5, nr. 13, § 266, stk. 1, §§ 274-276.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de bestemmelser, som blandede holdingvirksomheder er un-

derlagt i medfør af lov om finansiel virksomhed, vil fremgå af § 1, stk. 2, 4. pkt.

En blandet holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 51, som en modervirksomhed, der ikke er

en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab

I, i en koncern, hvor mindst én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut, et realkreditinstitut

eller et fondsmæglerselskab I. Definitionen af en blandet holdingvirksomhed omfatter blandede fi-

nansielle holdingvirksomheder, blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Danmark og blan-

dede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område.

Side 166 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Definitionen i § 5, stk. 1, nr. 51, dækker over de typer af blandede holdingvirksomheder, der er om-

fattet af artikel 1, stk. 1, litra c og d, i BRRD.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring af § 264, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 68, den foreslåede ændring af § 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 78, og indsættelsen af en ny

bestemmelse i §§ 275 og 276, jf. lovforslagets § 1, nr. 88. Derudover præciserer forslaget, at blandede

holdingvirksomheder er omfattet af §§ 260, 271 og 274, hvilket også er tilfældet efter gældende ret.

Med lovforslaget ændres § 266, så Finanstilsynet fremover kan vælge at fastsætte en minimumskrav

til nedskrivningsegnede passiver for blandede holdingvirksomheder. § 275 implementerer dele af ar-

tikel 55 i BRRD II og fastslår, hvad der sker, hvis en blandet holdingvirksomhed vurderer, at det ikke

er muligt at indføre en kontraktbestemmelse, der anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets

nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser. § 276, der implementerer artikel 71 a i BRRD II, medfører

en pligt for finansielle holdingvirksomheder til at indføre en kontraktbestemmelse, der anerkender

Finansiel Stabilitets beføjelse til suspension under afvikling.

Til nr. 6 (§ 1, stk. 2, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 1, stk. 2, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvilke af lovens regler der finder

anvendelse for blandede holdingvirksomheder.

Det foreslås i § 1, stk. 2, 5. pkt., der bliver til 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at indsætte en hen-

visning til §§ 64, stk. 3, og 351, stk. 1, nr. 1-2 og stk. 6-9, i lov om finansiel virksomhed, så bestem-

melserne vedrørende krav om egnethed og hæderlighed samt Finanstilsynets indgrebsmulighed over

for et ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed, finder an-

vendelse for blandede holdingvirksomheder på tilsvarende måde som for finansielle holdingvirksom-

heder og forsikringsholdingvirksomheder i henhold til den gældende § 64, stk. 3, og den foreslåede

indsættelse i § 1, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Der henvises til bemærkninger til det

foreslåede § 64, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Side 167 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den foreslåede indsættelse i

§ 1, stk. 2, 4. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed indeholder konsekvens-

ændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 64, stk. 3.

Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Efter gældende ret er et finansieringsinstitut defineret som en virksomhed, der ikke er et kreditinstitut

eller fondsmæglerselskab I, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at

udøve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og 15, angivne aktiviteter.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, nr. 6,

at definitionen for et finansieringsinstitut ændres så en ren industriel

holdingvirksomhed ikke kan være et finansieringsinstitut.

Med den foreslåede ændring defineres et finansieringsinstitut som en virksomhed, der ikke er et kre-

ditinstitut, fondsmæglerselskab I eller en ren industriel holdingvirksomhed, og hvis hovedvirksomhed

består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og 15, i lov om

finansiel virksomhed angivne aktiviteter.

Den foreslåede ændring indebærer, at et finansieringsinstitut ikke længere kan være en ren industriel

virksomhed, hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalejendele. Denne ændring betyder, at

en holdingvirksomhed, som alene eller hovedsageligt erhververkapitalandele i industrielle virksom-

heder, ikke er et finansieringsinstitut. En ren industriel holdingvirksomhed er dermed fremadrettet i

lighed med et kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I ikke omfattet af definitionen for et finan-

sieringsinstitut.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 6, implementerer artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRD V. Artikel

3, stk. 1, nr. 22, i CRR henviser til denne definition for et finansieringsinstitut i CRR II. Der er tale

om en direktivnær implementering.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Side 168 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Efter gældende ret er en finansiel holdingvirksomhed efter § 5, stk. 1, nr. 10 b, 1. pkt., i lov om

finansiel virksomhed defineret som en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hoved-

sagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finan-

sieringsinstitutter.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt.,

at en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende

eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder

eller finansieringsinstitutter, hvor dattervirksomheder hovedsagelig er finansielle virksomheder eller

finansieringsinstitutter, hvis mindst en er en finansiel virksomhed, og hvor mere end 50 pct. af mo-

dervirksomhedens konsoliderede aktiver er tilknyttet dattervirksomheder, som er finansielle virksom-

heder eller finansieringsinstitutter, er omfattet af definitionen for en finansiel holdingvirksomhed.

Forslaget i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt. indebærer, at en modervirksomhed, hvis virksomhed

udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle

virksomheder eller finansieringsinstitutter, defineret i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 6 i lov

om finansiel virksomhed med ændringen til nr. 7, er en finansiel holdingvirksomhed.

Med forslaget tilføjes, at hovedvirksomheden består hovedsagelig i at eje kapitalandele i dattervirk-

somheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst en af dattervirk-

somhederne er en finansiel virksomhed, og mere end 50 pct. af modervirksomhedens konsoliderede

aktiver er tilknyttet dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter.

Ved afgørelsen af, om der er tale om en finansiel holdingvirksomhed efter § 5, stk. 1, nr. 10, litra b,

1. pkt., vil der dermed blive lagt vægt på, hvor stor en andel af holdingvirksomhedens koncernba-

lance, der er tilknyttet dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder og finansieringsinstitut-

ter. Denne beregning foretages som den andel af den samlede koncernbalancen for modervirksomhe-

den, som kan henføres til aktiver i dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder eller finan-

sieringsinstitutter.

Artikel 3, stk. 1, nr. 19, i CRD IV henviser til denne definition for finansiel holdingvirksomhed i

artikel 4, stk. 1, nr. 20, i CRR. Denne definition er ændret med CRR II. Den foreslåede ændring i §

Side 169 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 20, i CRR II. Derfor er

der tale om en direktivnær implementering.

Artikel 4, stk. 1, nr. 20, i CRR II giver Finanstilsynet mulighed for, at vælge en anden indikator end

den konsoliderede balance som i forslaget. Det fremgår i bestemmelsen, at for at være en finansiel

holdingvirksomhed forudsætter det, at mindst 50 pct. af holdingvirksomhedens aktiekapital, konsoli-

derede aktiver, indtjening, medarbejdere eller en anden indikator, som anses for relevant, er tilknyttet

dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter.

Der lægges med forslaget op til, at den relevante indikator er den konsoliderede balance. Den konso-

liderede balance er en samlet opgørelse over aktiver kontrolleret af holdingvirksomheden. Dette mål

er dermed velegnet i forhold til at vurdere andelen af en holdingvirksomheds samlede aktiviteter, som

falder ind under finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter. Derfor er denne indikator rele-

vant og tilstrækkelig i forhold til at fastslå, om en holdingvirksomhed er en finansiel holdingvirksom-

hed.

Til nr. 9 og 10 (§ 5, stk. 1, nr. 36, 41, 42 og 43, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 36 definerer, hvilke kapitalbufferkrav, der er omfattet af det kombine-

rede kapitalbufferkrav. Det kombinerede kapitalbufferkrav består af kapitalbevaringsbufferen, jf. §

125 a, stk. 3, den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, en systemisk

buffer, jf. § 125 a, stk. 6, og en G-SIFI-buffer, jf. § 125 a, stk. 5, hvis det pågældende institut er et G-

SIFI.

Med den foreslåede

§ 5, stk. 1, nr. 36,

tilpasses definitionen af det kombineret kapitalbufferkrav, så

der tages højde for den foreslåede SIFI-buffer. Det kombinererede kapitalbufferkrav bliver herefter

defineret som den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en ka-

pitalbevaringsbuffer, jf. nr. 37, forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf.

nr. 38, en SIFI-buffer, jf. nr. 41, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 42, og en systemisk buffer, jf. nr. 44.

Side 170 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 36, indebærer, at SIFI-bufferen bliver omfattet af det kom-

binerede kapitalbufferkrav. Det betyder, at manglende opfyldelse af SIFI-bufferen for SIFIer vil med-

føre manglende opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav. Det vil sige, at manglende opfyl-

delse af SIFI-bufferkravet kan medføre retsvirkninger som manglende opfyldelse af de andre buffer-

krav, der indgår i det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed opnår Finanstilsynet mulighed for at

foretage samme tilsynsreaktioner, hvis SIFI-bufferen ikke opfyldes, som ved manglende opfyldelse

af de andre kapitalbuffere.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 36, tager ligeledes højde for gennummeringen af G-SIFI-

bufferen og den systemiske buffer samt den foreslåede ophævelse af § 125 e, stk. 3, og den foreslåede

nyaffattelse af § 125 e, stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 36, har til formål at implementere dele af artikel 131 i CRD

V, herunder stk. 15, 1. afsnit. Samtidig tager den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 36, højde for

indførelsen af en selvstændig SIFI-buffer i den foreslåede § 125 a, stk. 5, samt den foreslåede § 5,

stk. 1, nr. 41, jf. de specielle kommentarer til § 125 a, stk. 5.

Efter den foreslåede

§ 5, stk. 1, nr. 41,

defineres SIFI-buffer, som det kapitalgrundlag, som et syste-

misk vigtigt finansielt institut, jf. § 308, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på individuelt,

delkonsolideret og konsolideret grundlag.

Den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 41, har til formål at nærmere definere SIFI-bufferen og fastslå, at den

finder anvendelse på institutter, der er udpegede som SIFI.

Den foreslåede

§ 5, stk. 1, nr. 42,

har til formål at definere SIFI-buffersatsen, der anvendes til at

opgøre SIFI-bufferen for det enkelte SIFI. SIFI-buffersatsen fastsættes i henhold til den foreslåede §

125 j.

Efter den foreslåede

§ 5, stk. 1, nr. 43,

defineres gearingsgradbuffer, som det kapitalgrundlag, som et

G-SIFI skal opretholde i henhold til artikel 92, stk. 1, litra a, i CRR og CRR II.

Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, nr. 52, i lov om finansiel virksomhed)

Side 171 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 5, stk. 1, nr. 52, i lov om finansiel virksomhed definerer gældsbuffer som det krav, som et realkre-

ditinstitut til enhver tid skal opfylde i henhold til § 125 i.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, nr. 52,

at ændre 125 i til 268.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne i § 125 i flyttes til § 268, , jf.

lovforslaget § 1, nr. 78.

Til nr. 12 (§ 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer i § 5, stk. 1, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, indeholder konsekvens-

ændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 5, stk. 1.

Til nr. 13 (§ 5, stk. 1, 72-75, i lov om finansiel virksomhed)

Nedskrivningsegnede forpligtelser er defineret i § 267, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det

følger heraf, at nedskrivningsegnede forpligtelser er forpligtelser og kapitalinstrumenter, der ikke

kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supple-

rende kapitalinstrumenter, som er underlagt bail-in, jf. § 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019 (herefter lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder).

En række andre begreber, der anvendes i kapitel 17-17 a i lov om finansiel virksomhed, er ikke defi-

neret i loven.

Det foreslås at indsætte nr. 72-75 i § 5, stk. 1, for at definere nedskrivningsegnede forpligtelser, ef-

terstillede nedskrivningsegnede instrumenter, afviklingsenhed og afviklingskoncern for at gennem-

føre dele af artikel 2 i BRRD II.

Det foreslås i

nr. 72,

at nedskrivningsegnede forpligtelser defineres som forpligtelser, der er omfattet

af bail-in, og som er omfattet af § 267 a, stk. 1, eller § 267 e.

Side 172 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 1, litra d, i BRRD II, der indsætter artikel 2, stk. 1,

nr. 71 a, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen af begrebet nedskrivningsegnede forpligtelser

flyttes til § 5 i lov om finansiel virksomhed, og at der foretages en række sproglige ændringer for at

sikre en direktivnær implementering af artikel 1, nr. 1, litra d, i BRRD II, der indsætter artikel 2, stk.

1, nr. 71 a, i BRRD. Det præciseres i definitionsbestemmelsen, hvilke forpligtelser der vil kunne

udgøre nedskrivningsegnede forpligtelser.

Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, omfatter instrumenter, som kan nedskrives eller konverteres

til egenkapital ved brug af bail-in i § 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder. Bail-in er defineret i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder og dækker over det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan

gøre brug af til at nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i medfør af §§

24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, skal for at kunne udgøre nedskrivningsegnede forpligtelser

være omfattet af § 267 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 78, hvis der er tale om en afviklingsenhed,

eller være omfattet af § 267 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 78, hvis der er tale om en virksomhed, der ikke

er en afviklingsenhed. Det betyder bl.a., at forpligtelsen skal have en restløbetid på mindst ét år og

være udstedt og fuldt indbetalt med midler, der direkte eller indirekte er finansiereret af pengeinsti-

tuttet eller fondsmæglerselskabet I. Disse forpligtelser omfatter også supplerende kapitalinstrumen-

ter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR). Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 267 a, stk. 1, og § 267 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 78.

Det foreslås i

nr. 73,

at efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter defineres som instrumenter,

der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72 c i CRR.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 1, litra d, i BRRD II, der indsætter artikel

2, stk. 1, nr. 71 b, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Side 173 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den foreslåede ændring vil medføre, at begrebet efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter de-

fineres i lov om finansiel virksomhed.

Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter er instrumenter, der er efterstillet simple krav. Instru-

menter, der er efterstillet simple krav, skal nedskrives før andre usikrede gældsforpligtelser. Det in-

debærer, at instrumenterne skal bære tab før simple kreditorer, også kaldet subordination, ved afvik-

ling og konkurs.

Instrumenter kan kun være efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter, hvis betingelserne i arti-

kel 72 a, 72 b, stk. 1 og 2, og 72 c i CRR er opfyldt. Det indebærer bl.a., at de efterstillede nedskriv-

ningsegnede instrumenter skal have en restløbetid på mindst ét år, og at instrumenterne ikke må ind-

fries før tid. Artikel 72 a beskriver, hvad de nedskrivningsegnede instrumenter består af, artikel 72 b

beskriver de betingelser, som de nedskrivningsegnede instrumenter skal opfylde, og artikel 72 c om-

handler amortisering af nedskrivningsegnede instrumenter.

Det foreslås i

nr. 74,

at afviklingsenhed defineres som en virksomhed, der er omfattet af afviklings-

tiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 259, eller en virksomhed, der er omfattet af afvik-

lingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 260.

Den foreslåede ændring vil medføre, at begrebet afviklingsenhed defineres i lov om finansiel virk-

somhed.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 1, litra e, i BRRD II, der indsættes som

artikel 2, stk. 1, nr. 83 a, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

En afviklingsenhed er den virksomhed, der er omfattet af afviklingsplanen udarbejdet i henhold til §§

259 eller 260. Definitionen af en afviklingsenhed skal læses sammen med definitionen af en afvik-

lingskoncern i det foreslåede nr. 75.

BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afviklingsstrategi (»multiple points of entry«) og

en koncernspecifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi

Side 174 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

indebærer, at der kun anvendes afviklingstiltag over for én virksomhed i koncernen, typisk moder-

virksomheden, mens en selskabsspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag

over for flere virksomheder i koncernen, typisk driftsdattervirksomhederne. Formålet med at indføre

begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at definere i afviklings-

planen, hvilke virksomheder i en koncern der vil blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at

definere, hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en afvikling. Denne identificering

af afviklingsenheder og afviklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af krav om nedskriv-

ningsegnede passiver i henhold til den foreslåede § 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 78.

Det foreslås i

nr. 75, litra a,

at en afviklingskoncern defineres som en afviklingsenhed og dens dat-

tervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis i) dattervirk-

somheden selv er en afviklingsenhed, ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afvik-

lingsenhed, eller iii) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden

indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Det foreslås derudover i

nr. 75, litra b,

at en afviklingskoncern defineres som kreditinstitutter, som

er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et kreditinstitut eller det centrale

organ er en afviklingsenhed. Kreditinstitutternes og det centrale organs dattervirksomheder er også

omfattet af afviklingskoncernen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at begrebet afviklingskoncern defineres i lov om finansiel virk-

somhed. Definitionen omfatter to typer af afviklingskoncerner.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 1, litra e, i BRRD II, der indsættes som

artikel 2, stk. 1, nr. 83 b, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Definitionen af en afviklingskoncern skal læses sammen med definitionen af en afviklingsenhed. Af-

viklingsenhed defineres i det foreslåede nr. 74 som den virksomhed, der er omfattet af afviklingstil-

tagene i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til §§ 259 eller 260.

Side 175 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Har den pågældende afviklingsenhed mindst én dattervirksomhed, eller er der tale om et centralt or-

gan, hvortil der er tilknyttet kreditinstitutter, og hvor enten det centrale organ eller et af kreditinsti-

tutterne er en afviklingsenhed, betegnes virksomhederne som en afviklingskoncern. En dattervirk-

somhed er dog ikke omfattet, hvis dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, er dattervirksom-

hed af en anden afviklingsenhed, eller er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden

indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Kreditinstitutter, der er tilknyttet et centralt organ, udgør et samarbejdsnetværk. Med centralt organ

forstås et organ, der har flere penge- og realkreditinstitutter (kreditinstitutter) tilknyttet, hvor det cen-

trale organs ledelse er beliggende i samme medlemsstat og bemyndiget til at give instrukser til de

tilknyttede kreditinstitutters ledelse. Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk

for hinandens forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det cen-

trale organ. Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres

på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke

nogen centrale organer. Centrale organer er særligt kendt i Storbritannien.

BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afviklingsstrategi (»multiple points of entry«) og

en koncernspecifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi

indebærer, at der kun anvendes afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern, typisk modervirk-

somheden, mens en selskabsspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for

flere virksomheder i en koncern, typisk driftsdattervirksomhederne. Formålet med at indføre begre-

berne afviklingsenhed og afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at definere i afviklingsplanen,

hvilke virksomheder i en koncern der vil blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at definere,

hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en afvikling. Denne identificering af afvik-

lingsenheder og afviklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af krav om nedskrivningseg-

nede passiver i henhold til den foreslåede § 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 78.

Til nr. 14 (§ 5, stk. 1, nr. 76, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 1, nr. 76,

indføres en definition af begrebet kønsneutral lønpolitik, som

er defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 65 i CRD V, som en aflønningspolitik, der er baseret på lige løn for

samme arbejde eller arbejde af samme værdi, uanset den ansattes køn.

Side 176 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 77 d, stk. 1, 2. pkt., som det ændres ved lovforslagets

§ 1, nr. 26, at virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 26, for nærmere afklaring af begrebet kønsneutral lønpolitik.

Til nr. 15 (§ 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, at egentlig kernekapital skal forstås i

overensstemmelse med artikel 25 i CRR og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4, i lov om

finansiel virksomhed.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 5, stk. 6, nr. 10,

fra artikel 25 i CRR til artikel 50 i CRR.

Bestemmelsen implementerer artikel 1, nr. 1, litra b, i BRRD II, der indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 68a,

i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 5, stk. 6, nr. 10, henvises til den korrekte artikel i CRR.

Det skyldes, at artikel 25 definerer ”kernekapital”, og at artikel 50 definerer ”egentlig kernekapital”.

Kernekapital er i forvejen defineret i § 5, stk. 6, nr. 11, der fastslår, at kernekapital skal forstås i

overensstemmelse med artikel 25 i CRR og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4, i lov om finansiel

virksomhed.

Til nr. 16 (§ 14, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Efter gældende ret skal virksomheder, der ønsker Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitut,

indsende en række oplysninger, så Finanstilsynet kan foretage en vurdering af, hvorvidt virksomhe-

den opfylder kravene. Der gælder bl.a. specifikke kapitalkrav, krav til ledelsens kompetencer og res-

sourcer, herunder den ledelsesmæssige styring. Den gældende § 14, stk. 1, nr. 7, stiller krav om, at

ansøgerens forretningsgange og administrative forhold skal være forsvarlige.

Side 177 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kravet indebærer bl.a., at Finanstilsynet gennemgår ansøgerens forretningsgange på alle væsentlige

forretningsområder. Gennemgangen indeholder bl.a. en vurdering af sammenhængen mellem de på-

gældende forretningsgang og forretningsmodellen eller de ressourcer, ansøgeren ønsker at afsætte på

et givent område. Finanstilsynets gennemgang af forretningsgange og administrative forhold indgår

i den samlede vurdering af, hvorvidt ansøgeren opfylder kravene til at få en pengeinstituttilladelse.

Det er i henhold til gældende ret hensigten, at kravene i § 14 også skal kunne opfyldes i den fortsatte

drift og ikke kun ved stiftelsen.

Det foreslås, at ændre

§ 14, stk. 1, nr. 7,

så ansøgerens forretningsgange og administrative forhold

udover at være forsvarlige, skal opfylde kravene i § 71.

Den foreslåede ændring medfører, at det vil fremgå eksplicit af bestemmelsen, at kravene i § 71 i lov

om finansiel virksomhed om effektiv virksomhedsstyring skal være opfyldt, som led i Finanstilsynets

vurdering af, hvornår en virksomhed kan få tilladelse til at drive pengeinstitut. Finanstilsynet gen-

nemgår i henhold til den nugældende ordlyd en række oplysninger, herunder om forretningsgange og

administrative forhold er forsvarlige. Heri indgår forretningsgange for alle væsentlige aktivitetsom-

råder, der også er en del af kravet i § 71, stk. 1.

Den foreslåede ændring medfører, at en række af kravene, der gælder for institutter, der tidligere har

opnået tilladelse, også skal opfyldes af virksomheder, der ansøger om pengeinstituttilladelse. På den

måde sikres, at ansøgeren fra tilladelsestidspunktet lever op til de krav, der gælder, når virksomheden

får tilladelsen. Dermed undgås en periode, hvor instituttet efter tilladelsen først skal opnå et vist ni-

veau, før virksomheden efterlever kravene, der stilles til øvrige pengeinstitutter. Lovforslaget sikrer

en sammenhæng mellem forhold, som Finanstilsynet inddrager i vurderingen af ansøgere og igang-

værende pengeinstitutter. Konsekvensen af, at kravene ikke løbende opfyldes kan være, at Finanstil-

synet inddrager tilladelsen.

Den foreslåede ændring er en direktivnær implementering af artikel 10, stk. 1, i CRD V.

Side 178 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Til nr. 17 (§ 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

I § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler

om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, fili-

aler af udenlandske pengeinstitutter og investeringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet af § 9

a, der yder rådgivning om finansielle instrumenter. Ministeren fastsætter endvidere regler om kom-

petencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver

om eller administrerer boligkreditaftaler.

Bemyndigelsen i § 43, stk. 4, 1. pkt., er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 864 af 23. juni 2017 om

kompetencekrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning og formidler information om visse inve-

steringsprodukter, herefter kompetencekravsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber i Danmark, som

yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter eller porteføljer af investeringsprodukter, råd-

givning om puljer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsfor-

mer i pengeinstitutter samt formidling af information om investeringsprodukter til detailkunder, jf.

kompetencekravsbekendtgørelsen § 1, stk. 1.

Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på en filial af et udenlandsk pengeinstitut og et fondsmæg-

lerselskab, når filialen yder aktiviteterne nævnt i stk. 1, nr. 1-3, i Danmark, jf. kompetencekravsbe-

kendtgørelsen § 1, stk. 2.

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på tilknyttede agenter, jf. § 9 b i lov om finansiel virk-

somhed, investeringsrådgivere, jf. § 343 a i lov om finansiel virksomhed, og finansielle rådgivere, jf.

§ 1, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, i det omfang de yder de i stk.

1 nævnte tjenesteydelser til detailkunder, jf. kompetencekravsbekendtgørelsen § 1, stk. 3.

Investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse af Finanstilsynet til at yde investeringsrådgivning.

Investeringsforvaltningsselskaber er i dag ikke omfattet af anvendelsesområdet i kompetencekravs-

bekendtgørelsen.

Side 179 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås at ændre § 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, så investeringsforvaltnings-

selskaber omfattes af bemyndigelsesbestemmelsen. Ændringen vil medføre, at erhvervsministeren

kan fastsætte regler om kompetencekrav til ansatte i investeringsforvaltningsselskaber. Bemyndigel-

sen kan udnyttes til at omfatte investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at yde investe-

ringsrådgivning, af kompetencekravsbekendtgørelsen.

Hvis investeringsforvaltningsselskaber omfattes af kompetencekravsbekendtgørelsen, vil det med-

føre større investorbeskyttelse, da ansatte i investeringsforvaltningsselskaber vil skulle opfylde de

kompetencekrav, som følger af kompetencekravsbekendtgørelsen og dennes bilag. De ansatte i inve-

steringsforvaltningsselskabet vil bl.a. skulle kunne yde forsvarlig rådgivning til detailkunder, herun-

der have kompetencer inden for relevant lovgivning, investeringsprodukter og økonomisk forståelse.

Til nr. 18 (§ 44 i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende bestemmelse i § 44 i lov om finansiel virksomhed er det ikke tilladt i erhvervs-

mæssigt øjemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende perso-

ner, danske skibe eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end danske forsikrings-

selskaber og udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 30, stk. 1, e

eller § 31, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse af Finanstilsynet.

Bestemmelsen i § 44 bør overføres fra lov om finansiel virksomhed til lov om forsikringsformidling,

da bestemmelsen vedrører forsikringsformidling.

Det foreslås samtidig i lovforslag om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapital-

markeder og forskellige andre love (LF nr. XX) som følge heraf, at der i lov om forsikringsformidling

indsættes en ny bestemmelse, der viderefører reglerne i den gældende § 44 i lov om finansiel virk-

somhed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 4 i (LF nr. XX)

Det foreslås på den baggrund, at

§ 44

i lov om finansiel virksomhed ophæves.

Til nr. 19 (§ 64, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Side 180 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 64, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvilke krav

om egnethed og hæderlighed i henhold til stk. 1, der finder anvendelse på medlemmer af bestyrelsen

og direktionen for finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Medlemmer

af bestyrelsen eller direktionen i en blandet holdingvirksomhed har hidtil ikke været omfattet af be-

stemmelsen.

Det følger af den foreslåede ændring til

§ 64, stk. 3,

at stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse på medlemmer af direktionen og bestyrelsen i en blandet holdingvirksomhed.

Den foreslåede indsættelse i § 64, stk. 3, implementerer delvist artikel 91, stk. 1, i CRD V. Artikel

91, stk. 1, omfatter medlemmer af ledelsesorganet i blandede holdingvirksomheder af egnetheds- og

hæderlighedskravene.

Den foreslåede ændring af § 64, stk. 3, medfører, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en

blandet holdingvirksomhed skal efterleve kravene om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 1-4

og 6, i lov om finansiel virksomhed og oplysningsforpligtelsen i stk. 2 på tilsvarende måde som med-

lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-

somhed.

Som følge af forslaget skal et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en blandet holdingvirksomhed

således have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller

stillingen. Vedkommende skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, in-

tegritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Den pågældende

må endvidere ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning

eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan

varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, ligesom vedkommende ikke må have indgi-

vet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Slutteligt

må den pågældende ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet

ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

I forbindelse med et medlem af bestyrelsen eller direktionens indtræden i en blandet holdingvirksom-

hed, skal den blandede holdingvirksomhed meddele Finanstilsynet oplysninger om de ovenstående

Side 181 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

forhold, ligesom den blandede holdingvirksomhed og det pågældende bestyrelses- eller direktions-

medlem skal give Finanstilsynet meddelelse, hvis forholdene efterfølgende skulle ændre sig, jf. det

foreslåede § 64, stk. 2.

Det følger af § 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finan-

siel virksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed

at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 1, nr. 2-6,

i lov om finansiel virksomhed, ikke kan bestride stillingen.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en blandet holdingvirksomhed at afsætte en

direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem i en blandet holdingvirksomhed den pågældende virksom-

hed om at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, såfremt vedkommende efter

§ 64, stk. 1, nr. 2, 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed ikke kan bestride stillingen. Medlemmer af

bestyrelsen og direktionen i en blandet holdingvirksomhed er omfattet af reglerne i § 64, stk. 1, nr. 1-

4 og 6, jf. § 64, stk. 3.

Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2, 4 og 6, i lov om finansiel

virksomhed skal fremgå af påbuddet, jf. § 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger endvidere af § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at påbud meddelt i henhold til

stk. 1 og 2 kan forlanges indbragt for domstolene af den blandede holdingvirksomhed og af den per-

son, som påbuddet vedrører. En sådan anmodning skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter

at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,

men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelses-

medlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller stilling. Finanstilsynet indbringer

sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den bor-

gerlige retsplejes former.

Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2. Afslår

Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for dom-

stolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt

den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er

Side 182 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år

efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Dette følger af § 351, stk. 8,

i lov om finansiel virksomhed.

Har den blandede holdingvirksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finans-

tilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere ind-

drage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer

et påbud meddelt i medfør af stk. 2, jf. § 351, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 20 (§ 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 64, stk. 1, fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for et medlem af besty-

relsen og direktionen i en finansiel virksomhed. Ifølge bestemmelsen skal medlemmer af en finansiel

virksomheds bestyrelse og direktion på tidspunktet, hvor Finanstilsynet meddeler virksomheden til-

ladelse eller på tidspunktet for indtræden i ledelsen for en eksisterende finansiel virksomhed, opfylde

kravene i stk. 1 om egnethed og hæderlighed.

Kravene i stk. 1 skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det

tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen i den finan-

sielle virksomhed og i hele den periode, hvori den pågældende person varetager hvervet eller stillin-

gen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør for en

finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende opfylder kravene til egnethed og hæder-

lighed.

Det foreslås med forslaget til

stk. 5,

at det præciseres, at den finansielle virksomhed er forpligtet til at

påse overholdelsen af forpligtelserne i stk. 1.

Det foreslåede stk. 5 implementerer artikel 91, stk. 1, i CRD V, hvor artikel 91, stk. 1, nyaffattes. Det

præciseres med nyaffattelsen af artikel 91, stk. 1, at det er den finansielle virksomhed, den finansielle

holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den blandede holdingvirksomhed, der har

hovedansvaret for at sikre, at medlemmer af ledelsesorganet til enhver tid har et tilstrækkeligt godt

Side 183 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at varetage deres opga-

ver.

Med forslaget til stk. 5 præciseres det, at den finansielle virksomhed er forpligtet til atl påse overhol-

delsen af § 64, stk. 1. Heri ligger en forpligtelse til at påse, at ledelsesmedlemmet opfylder kravene i

stk. 1 både ved medlemmets indtræden i bestyrelse og direktionen. Endvidere skal den finansielle

virksomhed påse overholdelse løbende så længe det pågældende ledelsesmedlem varetager hvervet

eller stillingen.

Vurderingen af om et medlem af bestyrelsen og direktionen opfylder kravene i stk. 1 vil i praksis

skulle foretages af bestyrelsen. Det medlem af bestyrelsen eller direktionen, som vurderingen drejer

sig om, må ikke være til stede under sagens behandling, og det skal protokolleres, at vedkommende

ikke er til stede. Finanstilsynet kan bede den finansielle virksomhed om virksomhedens vurdering

både i forbindelse med medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion samt alle senere vurderin-

ger med henblik på at påse overholdelsen af bestemmelsen, jf. § 347, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed.

Efter medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion skal den finansielle virksomhed løbende

overvåge egnetheden og hæderligheden af ledelsesmedlemmet og vurdere, om en egentlig ny vurde-

ring af ledelsesmedlemmet er nødvendig. Bestyrelsen eller nomineringsudvalget skal vurdere de en-

kelte ledelsesmedlemmers ageren og resultater. Bestyrelsen skal tage højde for alle nye relevant op-

lysninger, herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om ledelsesmedlemmets egnethed og

hæderlighed.

I SIFIer bør bestyrelsen foretage en vurdering af det enkelte medlems egnethed og hæderlighed

mindst én gang om året. Mindre finansielle virksomheder kan foretage en sådan systematisk revur-

dering med længere tids mellemrum. For pengeinstitutter, der ikke er SIFI, og fondsmæglerselskaber

I bør vurderingen foretages mindst hvert andet år. Bestyrelsen i alle finansielle virksomheder bør

endvidere foretage en revurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, hvis der er en

særlig anledning hertil. Det vil eksempelvis være relevant i tilfælde, hvor den finansielle virksomhed

har konstateret manglende overholdelse af reguleringen i en del af virksomheden, som det pågæl-

dende ledelsesmedlem har ansvaret for.

Side 184 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den finansielle virksomhed skal kunne dokumentere, at den finansielle virksomhed har påset over-

holdelsen af § 64, stk. 1.

Finanstilsynet vil i sin vurdering af overholdelsen af § 64, stk. 5, tage hensyn til hvilken virksom-

hedstype, der er tale om og inddrage retningslinjer fra EBA, ESMA og EIOPA i det omfang de fore-

ligger og i det omfang retningslinjerne er relevante i forhold til virksomhedstypen.

Hvis den finansielle virksomhed bliver bekendt med, at forholdene nævnt i stk. 1 er ændret, og dette

er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden, skal den finansielle virksom-

hed hurtigst muligt meddele Finanstilsynet, hvilke oplysninger der er ændret, jf. § 75, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring fratager ikke et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen vedkom-

mendes ansvar for at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. Et medlem af direktionen eller

bestyrelsen skal til enhver tid opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, mens personen varetager

hvervet eller stillingen i en finansiel virksomhed.

Det fremgår af den foreslåede § 373, stk. 2, 1. pkt., at overtrædelse af § 64, stk. 5, kan straffes med

bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 64, stk. 5, er den finansielle

virksomhed, hvilket betyder, at den finansielle virksomhed vil kunne straffes med bøde, hvis den

finansielle virksomhed ikke påser overholdelsen af § 64, stk. 1.

Den finansielle virksomhed vil kunne straffes med bøde, hvis virksomhedens bestyrelse ikke ved et

medlem af bestyrelsens eller direktionens indtræden og løbende derefter vurderer, om medlemmet

opfylder betingelserne i § 64, stk. 1.

Til nr. 21 (§ 64 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

I medfør af den gældende § 64 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har gruppe 1-forsikringssel-

skaber pligt til at identificere selskabets nøglepersoner som led i selskabets risikostyring. Gruppe 1-

forsikringsselskaber skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er

identificeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, jf. § 64 d, stk. 2.

Side 185 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Nøglepersonerne skal efter § 64 d, stk. 3, opfylde kravene i § 64, stk. 1 og 2, om egnethed og hæder-

lighed og meddele Finanstilsynet oplysninger herom ved deres indtræden i virksomheden og ved

efterfølgende ændringer. Endelig skal gruppe 1-forsikringsselskaber underrette Finanstilsynet, hvis

en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene til egnethed og

hæderlighed, jf. § 64 d, stk. 4. Forsikringsholdingvirksomheder, som er defineret i § 5, stk. 1, nr. 13,

er derimod ikke omfattet af kravene i § 64 d. De er hverken omfattet direkte af § 64 d eller indirekte

i medfør af en henvisning til § 64 d i § 1, stk. 2.

Den gældende § 64 d blev indført med lov nr. 552 af 7. maj 2019, og indebar en samling af reglerne

om nøglepersoner i gruppe-1 forsikringsselskaber, der tidligere fremgik i § 64 og § 71, stk. 2. Som

en konsekvens af ændringen blev § 64, stk. 5, og § 71, stk. 2, ophævet. Samtidig blev § 1, stk. 2, om

lovens anvendelsesområde ændret. Imidlertid blev det ikke ved samme lejlighed vedtaget, at § 64 d

også gælder for forsikringsholdingvirksomheder. Det var derfor en utilsigtet konsekvens af lov nr.

552 af 7. maj 2019, at reglerne om nøglepersoner i § 64 d i lov om finansiel virksomhed fra den 1.

juli 2019 ikke længere var gældende for forsikringsholdingvirksomheder.

Selvom den udtrykkelige forpligtelse for forsikringsholdingvirksomheder til at identificere nøgleper-

soner udgik af lov om finansiel virksomhed med lov nr. 552 af 7. maj 2019, har forsikringsholding-

virksomheder efter gældende ret fortsat været forpligtet efter § 71 til at have effektive former for

virksomhedsstyring. § 71 er nærmere uddybet i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikrings-

selskaber m.v. og omfatter bl.a. udpegning af en nøgleperson for hver af de mindst fire nøglefunkti-

oner risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og intern auditfunktionen.,

jf. § 17, stk. 1, og stk. 2. Forsikringsholdingvirksomheder er fortsat omfattet af den bestemmelse, jf.

§ 1, stk. 4, og har derfor forsat haft pligt til at identificere nøglepersoner, selvom de ikke har været

omfattet af § 64, stk. 1, der henviser til § 71 om effektive former for virksomhedsstyring. Forsikrings-

holdingvirksomhederne har dog siden 1. juli 2019 ikke haft pligt til at underrette Finanstilsynet, der

heller ikke har haft krav på at modtage oplysninger om de pågældende til brug for en vurdering af

vedkommendes egnethed og hæderlighed.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 64 d, stk. 5,

hvorefter stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for for-

sikringsholdingvirksomheder.

Side 186 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

For at sikre at forsikringsholdingvirksomheder også identificerer deres nøglepersoner og skal under-

rette Finanstilsynet og overholde krav om nøglepersoners egnethed og hæderlighed, foreslås det, at

de krav, der nu fremgår af § 64 d, igen skal gælde for forsikringsholdingvirksomheder.

Med den foreslåede ændring vil reglerne blive bragt tilbage til den retstilstand, der var gældende,

indtil reglerne blev ændret den 1. juli 2019 som en utilsigtet konsekvens af lov nr. 552 af 7. maj 2019.

Dog foreslås det samtidig at indføre den præcisering af underretningspligten for forsikringsholding-

virksomheder, som ved den pågældende lov blev indført for gruppe 1-forsikringsselskaber med § 64

d, stk. 2.

Med den foreslåede ændring vil forsikringsholdingvirksomheder skulle overholde § 64 d ligesom

gruppe 1-forsikringsselskaber. De vil således som led i deres risikostyring efter § 71, stk. 1, skulle

identificere deres nøglepersoner udtrykkeligt i medfør af § 64 d, stk. 1, og ikke blot i medfør af § 17,

stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v., der er udstedt med hjem-

mel i § 71 i lov om finansiel virksomhed. Herudover vil forsikringsholdingvirksomheder uden unø-

digt ophold skulle underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner,

herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, jf. § 64 d, stk. 2. Nøglepersonerne vil efter § 64

d, stk. 3, skulle opfylde kravene i § 64, stk. 1 og 2, om egnethed og hæderlighed og meddele Finans-

tilsynet oplysninger herom ved deres indtræden i virksomheden og ved efterfølgende ændringer. En-

delig vil forsikringsholdingvirksomheder skulle underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke

længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §

64 d, stk. 4.

Reglerne om nøglepersoner i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. æn-

dres ikke. Nøglepersoner i forsikringsholdingvirksomheder er således fortsat omfattet af bekendtgø-

relsen, jf. § 1, stk. 4, hvorefter forsikringsholdingvirksomheder skal overholde de samme krav i be-

kendtgørelsen som gruppe 1-forsikringsselskaber med de tilpasninger, som koncern- eller gruppefor-

holdet nødvendiggør.

Det følger af artikel 246, stk. 1, 1. afsnit, i Solvens II-direktivet, at kravene i afsnit I, kapitel IV,

afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau. Afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, omfatter

bl.a. artikel 42-43 om egnethed og hæderlighed og artikler om nøglefunktioner og nøglepersoner,

Side 187 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

herunder især artikel 44, stk. 4, med krav om en risikostyringsfunktion, artikel 46, stk. 1, med krav

om en compliancefunktion, artikel 47, stk. 1, med krav om en intern auditfunktion og artikel 48, stk.

1, med krav om en aktuarfunktion. Disse artikler blev implementeret med lov nr. 308 af 28. marts

2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.

Med vedtagelsen af dette lovforslag vil denne del af artikel 246, stk. 1, 1. afsnit igen være implemen-

teret i lov om finansiel virksomhed, idet forsikringsholdingvirksomheder ikke blot skal identificere

deres nøglepersoner, men også skal underrette Finanstilsynet, ligesom nøglepersonerne skal vurderes

egnede og hæderlige.

Da forsikringsholdingvirksomheder allerede efter gældende regler i bekendtgørelse om ledelse og

styring af forsikringsselskaber m.v. har pligt til at udpege virksomhedens nøglepersoner, har det kun

formel betydning, når § 64 d, stk. 1, udvides til også at gælde for forsikringsholdingvirksomheder.

Derimod vil kravene i § 64 d, stk. 2-4, være nye for forsikringsholdingvirksomheder.

Stk. 2-4 om underretning af Finanstilsynet og vurdering af egnethed og hæderlighed vil således om-

fatte forsikringsholdingvirksomheder, der udpeger nye nøglepersoner med tiltrædelse fra og med 1.

januar 2021.

Desuden vil nye nøglepersoner, der er tiltrådt og dermed varetager det pågældende hverv på et tids-

punkt i løbet af perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020 og som stadig er ansat den 1. januar 2021,

være omfattet af § 64 d, stk. 2-4. Forsikringsholdingvirksomhederne vil således umiddelbart efter

lovens ikrafttræden skulle underrette Finanstilsynet om disse nøglepersoner, og de skal indsende op-

lysninger til Finanstilsynet til brug for egnetheds- og hæderlighedsvurdering efter § 64, stk. 1-2.

Forsikringsholdingvirksomheder er derimod ikke forpligtet til at underrette Finanstilsynet efter stk. 4

om nøglepersoner, der i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020 fratræder eller ikke længere

opfylder kravene i § 64, stk. 1.

§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bl.a., at Finanstilsynet kan påbyde et gruppe

1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 d, stk.

1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 d,

Side 188 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

stk. 3, ikke kan bestride stillingen. Da § 351 henviser til § 64 d, stk. 3, der med dette lovforslag

udvides til også at omfatte forsikringsholdingvirksomheder, vil forsikringsholdingvirksomheder også

være omfattet af § 351, stk. 4. På samme måde vil forsikringsholdingvirksomheder være omfattet af

§ 351, stk. 5, hvorefter Finanstilsynet kan afsætte en direktør eller en ansat, der er nøgleperson i

medfør af § 64 d, stk. 1, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse

af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil

indebære, at nøglepersonen ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3.

Forsikringsholdingvirksomheder, der ikke overholder kravene i § 64 d, stk. 1-4, kan straffes efter §

373, stk. 1 og 2, der henviser til § 64 d.

Henvisningen i § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, til § 64 d er ikke relevant for forsikrings-

holdingvirksomheder, da disse ikke er forpligtet til at søge tilladelse efter § 14.

Til nr. 22 (§ 70, stk. 4, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed pålægger bestyrelsen i fi-

nansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig viden, faglig kompetence

og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.

Det følger af det foreslåede

§ 70, stk. 4, 2. pkt.,

at bestyrelsens sammensætning skal afspejle en til-

strækkelig bred erfaring.

Den foreslåede indsættelse i § 70, stk. 4, 2. pkt., implementerer artikel 91, stk. 7, i CRD V.

Forslaget understreger vigtigheden af, at bestyrelsen er repræsenteret af medlemmer med erfaring

inden for forskellige områder. Erfaring fra forskellige brancher kan bidrage til, at bestyrelsen samlet

har fokus på og viden om de forskellige risici, virksomheden kan være udsat for, og ikke kun har

fokus på risici på et mindre antal områder. Det er imidlertid særligt vigtigt, at der er medlemmer i

bestyrelsen med indgående kendskab til virksomhedens største risikoområder.

Side 189 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bestyrelsen skal som hidtil have tilstrækkelig viden, faglige kompetence og erfaring til at kunne ud-

fordre direktionen på en konstruktiv måde til enhver tid og på ethvert af virksomhedens forretnings-

områder.

I gruppe 1 og 2 pengeinstitutter og større realkreditinstitutter skal der være mindst ét bestyrelsesmed-

lem med ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed. Praktisk ledelseserfaring fra en

anden relevant finansiel virksomhed er hensigtsmæssigt for at kunne forholde sig til de forhold og

rammer, der er præmisserne for drift af en finansiel virksomhed af den nævnte størrelse. Det skal ses

i sammenhæng med den væsentlige samfundsmæssige betydning, som disse penge- og realkreditin-

stitutter har, og det forhold at institutterne som udgangspunkt vil have større og mere komplekse

aktiviteter end mindre penge- og realkreditinstitutter.

For realkreditinstitutter skal der i bestyrelsen desuden være et eller flere medlemmer med erfaring

eller dybere indsigt i obligationsmarkedet.

Til nr. 23 (§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 77, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter et instru-

mentkrav til pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers, investeringsforvalt-

ningsselskabers og finansielle holdingvirksomheders variable aflønning af bestyrelsen, direktionen

og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Det bety-

der, at mindst 50 pct. af en variabel løn til bestyrelsen, direktionen og væsentlige risikotagere på

tidspunktet for beregningen af den variable løndel skal bestå af en balance af aktier, tilsvarende ejer-

andele afhængigt af virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter eller, hvis der er

tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsva-

rende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed.

Det følger af den foreslåede

§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed, at mindst 50

pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig

indflydelse på virksomhedens risikoprofil, på tidspunktet for beregningen af den variable løn skal

Side 190 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

bestå af en balance af aktier, eller, afhængigt af virksomhedens juridiske struktur, tilsvarende ejeran-

dele, aktiebaserede instrumenter eller tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kredit-

værdighed.

Den foreslåede ændring i § 77 a, stk. 1, nr. 4, implementerer artikel 94, stk. 1, litra l, nr. i, i CRD V.

Dele af den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den tidligere bestemmelse, herunder at

mindst 50 pct. af en variabel løndel skal bestå af finansielle instrumenter. I forhold til typerne af

instrumenter kan der som tidligere benyttes aktier, aktiebaserede instrumenter og tilsvarende ejeran-

dele, f.eks. garantbeviser. Derudover kan der som tidligere benyttes tilsvarende instrumenter, der af-

spejler virksomhedens kreditværdighed. Muligheden for at benytte sådanne instrumenter har hidtil

været begrænset til virksomheder, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked,

idet virksomheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, har måtte benytte

aktier eller aktiebaserede instrumenter som f.eks. fantomaktier, idet disse bedst afspejler virksomhe-

dens kreditværdighed.

Europa Kommissionen konstaterede i sin rapport vedrørende bestemmelserne om aflønning i kredit-

institutter og investeringsselskaber af 28. juli 2016, at anvendelsen af aktier kan pålægge virksomhe-

der, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, betydelige administrative byrder

og omkostninger. Samtidig kan tilsvarende tilsynsmæssige fordele opnås ved at tillade virksomheder,

hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, at anvende tilsvarende instrumenter,

der afspejler virksomhedens kreditværdighed, forudsat at instrumenterne følger virksomhedens værdi

tæt. Muligheden for at anvende sådanne instrumenter udvides derfor til virksomheder, hvis kapital-

andele er optaget til handel på et reguleret marked.

Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af instrumenter m.v. skal opfyldes på

tidspunktet for beregningen af den variable løndel (beregningstidspunktet). Ved beregningstidspunk-

tet forstås det tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem

virksomheden og den pågældende modtager (ledelsesmedlem eller væsentlig risikotager), foretages.

Side 191 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på henholdsvis kontanter og instrumenter m.v. skal

værdiansættelsen af de pågældende kapitalandele og instrumenter m.v. ske efter anerkendte værdian-

sættelsesmetoder.

Mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af en balance af de nævnte typer af instrumenter. Ved

vurderingen af, om der foreligger en passende balance mellem de nævnte typer af instrumenter, må

der tages hensyn til hvilke typer af instrumenter, det er muligt at benytte ud fra virksomhedens juri-

diske struktur og størrelse samt hvilke instrumenter, der afspejler virksomheden kreditværdighed,

ligesom der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæssigt at benytte flere forskellige typer af

instrumenter for på bedste vis at sikre en langsigtet interesse. Vurderingen skal også inddrage en

proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af den variable løndel. Efter Finanstilsynets

praksis kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt finansielt produkt, såfremt den finansielle

virksomhed kan give en passende begrundelse herfor.

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2014/52 af 12. marts 2014 om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/26/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske

standarder til præcisering af de kategorier af instrumenter, der i tilstrækkelig grad afspejler et instituts

kreditkvalitet som en going concern, og som egner sig til at blive anvendt for så vidt angår variabel

løn præciserer hvilke kategorier af instrumenter, der i tilstrækkelig grad afspejler virksomhedens kre-

ditværdighed, og som egner sit til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn.

Til nr. 24 (§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter et krav

om, at et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller

en finansiel holdingvirksomhed skal sikre sig, at virksomhedens udbetaling af variabel løn sker over

en periode, hvis den udbetales til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-

sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Side 192 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den gældende bestemmelse forpligter virksomheden til at sikre, at udbetaling af mindst 40 pct. af den

variable løndel, ved større beløb mindst 60 pct., sker over en periode på mindst tre år med påbegyn-

delse et år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst fire år, med en

ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 77 a, stk. 1, nr. 5,

at udskydelsesperioden

for væsentlige risikotagere udvides fra mindst tre til mindst fire år og for bestyrelsen og direktionen

udvides fra mindst fire til mindst fem år. Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel

løndel til væsentlige risikotagere, ved større beløb 60 pct., skal således ske over en periode på mindst

fire år med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet og for bestyrelsen og direktionen mindst

fem år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.

Den foreslåede ændring i § 77 a, stk. 1, nr. 5, implementerer artikel 94, stk. 1, litra m i CRD V.

Til nr. 25 (§ 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring i

§ 77 a, stk. 6,

i lov om finansiel virksomhed, indeholder konsekvensæn-

dringer som følge af de foreslåede ændringer i § 5, stk. 1.

Til nr. 26 (§ 77 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et penge-

institut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab og en finan-

siel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer

en sund og effektiv risikostyring.

Det følger af det foreslåede

§ 77 d, stk. 1, 2. pkt.,

at virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral.

Den foreslåede indsættelse i § 77 d, stk. 1, implementerer artikel 92, stk. 2, litra aa, og artikel 74, stk.

1, 2. afsnit, i CRD V.

Side 193 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ændringen medfører, at lønpolitikken, der udgør en ramme for virksomhedens aflønning af sine an-

satte, skal være kønsneutral. Med en kønsneutral lønpolitik menes en politik, som behandler alle køn

på samme måde.

Virksomhedens bestyrelse skal således vedtage og opretholde en lønpolitik, der sikrer, at ansatte

modtager lige løn for arbejde af samme art eller arbejde af samme værdi uanset vedkommendes køn

og sikrer implementering af virksomhedsværdier, der fremmer ligebehandling af alle køn. Udover at

sikre lige løn for samme arbejde skal lønpolitikken ligeledes sikre lige muligheder for ansatte, uanset

vedkommendes køn, da dette er en forudsætning for kønsneutral løn. Virksomhedens kønsneutrale

lønpolitik skal finde anvendelse for alle virksomhedens ansatte, inklusive virksomhedens væsentlige

risikotagere.

Lønpolitikken og alle tilknyttede ansættelsesvilkår, der har indflydelse på lønnen pr. måleenhed eller

tidsrate, bør være kønsneutral. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til løn, herunder tildelings-

og udbetalingsbetingelser, rekrutteringspolitikker, karriereudviklings- og successionsplaner, adgang

til uddannelse og muligheden for at søge om interne stillinger. Enhver form for kønsdiskrimination

eller andre former for forskelsbehandling kan ikke tolereres. Dette omfatter eksempelvis forskelsbe-

handling som følge af forældreorlov.

Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, uanset vedkommendes køn

er nedfældet i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette prin-

cip skal anvendes på en konsekvent måde af institutterne. Ifølge artikel 157 i TEUF inkluderer lige

løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi den almindelige grundløn, mindsteløn eller løn

og ethvert andet vederlag, hvad enten det er i kontanter eller naturalier, som medarbejdere modtager

direkte eller indirekte for vedkommendes ansættelse af arbejdsgiveren. TEUF opfordrer til yderligere

foranstaltninger for at sikre lige muligheder og ligebehandling af alle køn i spørgsmål om beskæfti-

gelse og erhverv.

EBA udsteder retningslinjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for institutter. Bestemmelsen for-

tolkes i overensstemmelse med disse retningslinjer.

Side 194 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Hvor en virksomhed i henhold til § 77 g, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 27, har

udarbejdet en lønpolitik for koncernen, skal denne lønpolitik ligeledes være kønsneutral. Bemærk-

ningerne til § 77 d, 2. pkt., har ligeledes til formål at vejlede virksomhederne om udformningen af

sådanne politikker, således at disse er kønsneutrale.

Til nr. 27 (§ 77 g, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den fremgår af § 77 g, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut

og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke

aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk.

1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber inden for samme koncern.

Det følger af den foreslåede

§ 77 g, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut, et real-

kreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed og en blandet holdingvirk-

somhed skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke lønkrav i § 77 a, stk.

1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af virksomhedens dattervirksomheder inden for

koncernen.

Den foreslåede ændring i § 77 g, stk. 1, implementerer artikel 109, stk. 2-5, i CRD V.

Forslaget indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle hol-

dingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal sikre, at de krav, der følger af § 77 g, stk.

1, efterleves af virksomhedens dattervirksomheder inden for koncernen. Virksomheder skal herunder

sikre at kravene efterleves af datterselskaber etableret i offshorefinanscentre. Det vil sige dattersel-

skaber, der er etableret i jurisdiktioner, som set i forhold til jurisdiktionens økonomi i stort omfang

yder finansielle tjenesteydelser til personer, som ikke bor i den pågældende jurisdiktion. Forpligtelsen

gælder alle niveauer i koncernen og er ikke begrænset til den øverste virksomhed i koncernen. Kra-

vene i § 77 g, stk. 1, skal således også efterleves af de virksomheder i koncernen, der måtte være

beliggende uden for EU. Den foreslåede ændring til § 77 g, stk. 1, omfatter også udenlandske virk-

somheder i koncernen, der ikke er omfattet af regler for aflønning af virksomhedernes bestyrelse og

Side 195 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

ansatte. Forpligtelsen medfører ikke, at en dattervirksomhed i en koncern anses for ansvarlig for en

anden dattervirksomheds efterlevelse af koncernens lønpolitik. En dansk dattervirksomhed af en eu-

ropæisk modervirksomhed er kun ansvarlig for de danske aflønningsregler, der er en implementering

af CRD. Dattervirksomheder er således ikke ansvarlige for overholdelsen af aflønningsreglerne i mo-

dervirksomhedens hjemland.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomheder og

blandede holdingvirksomheder, der er beliggende i Danmark, har ikke pligt til at sikre, at en datter-

virksomhed, der er omfattet af andre aflønningskrav i medfør af relevante sektorspecifikke krav, ef-

terlever kravene i § 77, stk. 1, på koncernniveau. Anden sektorspecifik lovgivning om aflønning har

således forrang for virksomheder, der ikke er omfattet af CRD på virksomhedsniveau.

Forpligtelsen efter det foreslåede stk. 1, finder ikke anvendelse vedrørende virksomheder, der ikke er

omfattet af CRD, hvis modervirksomheden er etableret i Danmark og over for Finanstilsynet kan

godtgøre, at anvendelsen af aflønningsreglerne som nævnt i stk. 1, strider mod lovgivningen i det

tredjeland, hvor dattervirksomheden er etableret.

Aflønningskravene som nævnt i stk. 1, finder ikke anvendelse på et datterselskab, der er etableret i

Unionen, hvis det er omfattet af særlige aflønningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter

eller på et datterselskab, der er etableret i et tredjeland, hvis det ville være omfattet af særlige afløn-

ningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter, hvis de var etableret i Unionen. Reglerne som

nævnt i stk. 1, finder imidlertid fortsat anvendelse på ansatte i sådanne datterselskaber, hvis datter-

selskabet enten er et porteføljeadministrationsselskab eller et selskab, der leverer de investeringsser-

vices og

–aktiviteter,

der er nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed og de pågældende

ansatte har fået mandat til at udføre arbejde, der har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil

eller virksomhed inden for koncernen.

Forpligtelsen efter forslagets § 77 g, stk. 1, vedrører alene aflønningsreglerne i lov om finansiel virk-

somhed, som implementerer kapitalkravsdirektivet. Forpligtelsen vedrører således ikke aflønnings-

regler i lov om finansiel virksomhed, som er indført på baggrund af de politiske aftaler.

Side 196 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomheder og

blandede holdingvirksomheder, der er beliggende i Danmark, har således ikke pligt til at sikre, at de

særlige danske aflønningsregler, der fremgår af § 77 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 77 b, stk. 1 og 2, og

§ 77 d, stk. 3-5, i lov om finansiel lovgivning, og som er fastsat med baggrund i den politiske aftale

af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, også skal opfyldes i uden-

landske virksomheder, der måtte indgå i en koncern med pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-

mæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder, som er belig-

gende i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at de danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-

lerselskaber I, finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal sikre, at der

udarbejdes en lønpolitik for hele koncernen, som finder anvendelse for alle ansatte i dattervirksom-

heder inden for samme koncern samt sikre, at koncernlønpolitikken efterleves af de udenlandske

virksomheder - uanset at de udenlandske virksomheder i koncernen ikke er omfattet CRD.

Koncernens implementering og håndtering af forskellige nationale regler om aflønning skal adresse-

res i koncernens lønpolitik, navnlig med hensyn til loftet for variabel løn for medlemmer af bestyrel-

sen, direktionen samt andre væsentlige risikotagere, anvendelse af diskonteringssatser for variabel

aflønning og begrænsninger på brugen af optioner som variabel løn.

Indgår der udenlandske dattervirksomheder i koncernen, som ikke er omfattet af CRD, skal det dan-

ske pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I, den finansielle holdingvirksomhed eller

blandede holdingvirksomhed sikre, at koncernlønpolitikken fastsætter et loft for variabel løn, som

ikke overstiger loftet i § 77 a, stk. 1, nr. 3, for medlemmer af direktionen og bestyrelsen samt andre

væsentlige risikotagere på koncernniveau i disse udenlandske virksomheder. Det skal endvidere

fremgå af koncernens lønpolitik, om diskonteringssatsen efter artikel 94, stk. 1, litra g), nummer iii),

i CRD IV finder anvendelse for denne personkreds i disse virksomheder, og i givet fald skal det

specificeres, hvordan de finder anvendelse. Endelig skal de danske virksomheder sikre, at koncernens

lønpolitik iagttager instrumentkravene i § 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed samt

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

og investeringsselskaber for så vidt angår de virksomheder i koncernen, som ikke er omfattet af CRD.

Side 197 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomhe-

der og blandede holdingvirksomheder skal ligeledes sikre, at dattervirksomheder etableret i tredje-

lande inden for samme koncern har en lønpolitik, som er i overensstemmelse med koncernens lønpo-

litik, og som minimum iagttager aflønningskravene efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 for med-

lemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentlige risikotagere.

Ved at harmonisere aflønningspolitikkerne i de pågældende virksomheder i koncernen forventes for-

slaget at forebygge tilfælde af omgåelse af aflønningsreglerne ved eksempelvis at ansætte ansatte i

virksomheder i koncernen, som ikke er direkte omfattet af aflønningsreglerne, men hvor de ansatte i

realiteten udfører hovedparten af deres arbejde for danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,

fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder.

§ 77 d, stk. 1, indeholder krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,

investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle holdingvirksomheder skal have en kønsneutral

lønpolitik, som er i overensstemmelse med en sund og effektiv risikostyring.

§ 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en række begrænsninger

for variabel aflønning af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentlige risikotagere i penge- og re-

alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle holding-

virksomheder. Kravene fastsætter bl.a. et loft for tildeling og udbetaling af variable løndele til besty-

relsen, direktionen samt andre væsentlige risikotagere. § 77 a indeholder ligeledes krav om tildeling

og udbetaling af mindst 50 pct. af den variable løndel i instrumenter, og der stilles endvidere krav om

udskydelse af 40-60 pct. af de variable løndele, krav om tilbageholdelse af instrumenter i en passende

periode efter udbetalingstidspunktet, samt krav om revurdering af betingelserne, som har dannet

grundlag for tildeling af de variable løndele fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet m.v.

§ 77 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et skærpet krav til fastsættelse af en grænse i

virksomhedens lønpolitik for tildeling af variabel løn for bestyrelsen, direktionen samt andre væsent-

lige risikotagere set i forhold til virksomhedens samlede indtjening i penge- og realkreditinstitutter

m.fl., som har modtaget statsstøtte og tilsvarende former for støtte.

Side 198 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Forslaget til § 77 g, stk. 1, indebærer i overensstemmelse med EBAs retningslinjer af 21. december

2015 om forsvarlige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit VI, underafsnit 18, retningslinjenummer

295, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomhe-

der og blandede holdingvirksomheder i det omfang, det er relevant, skal sikre, at der offentliggøres

en redegørelse for sammenhængen mellem koncernlønpolitikken og virksomhedernes lønpolitikker

på modervirksomhed-, dattervirksomheds- og filialniveau i EU og tredjelande. Navnlig skal forskelle

mellem faste og variable løndele forklares, mens anvendelse af diskonteringssatser samt forskelle for

så vidt angår begrænsninger for brugen af instrumenter som variabel løn, også skal forklares. Ind-

virkningen på fastsættelsen af bonuspuljer for forskellige forretningsområder skal tydeliggøres. Til

brug for offentliggørelse af sammenhængen mellem koncernlønpolitikken og virksomhedernes løn-

politikker, kan oplysningerne efter artikel 450, stk. 1, i forordning nr. 575/2013 (CRR) inddrages.

Ifølge artikel 450 i CRR skal virksomheder, som er omfattet af forordningen, offentliggøre en række

kvantitative samt kvalitative oplysninger om aflønning.

Ifølge forordningen skal virksomhederne eksempelvis offentliggøre oplysninger om beslutningspro-

cessen i forbindelse med fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af møder, som afholdes

af det hovedorgan, der fører tilsyn med aflønningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger

om sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og vederlagsudvalg og oplysninger om

den eksterne ekspert, som kan være blevet konsulteret med henblik på fastlæggelsen af aflønnings-

politikken, og de berørte parters rolle, oplysninger om sammenhængen mellem løn og resultater, op-

lysningerne om forholdene mellem fast og variabel aflønning, oplysninger om samlede kvantitative

oplysninger om aflønning opdelt efter forretningsområder m.v.

Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-

lerselskaber I, finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder sikrer overholdel-

sen af § 77 g, stk. 1. Eksempelvis kan virksomhederne anvende de samme processer og systemer,

som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale aflønningsregler. Overholdelse af § 77 g,

stk. 1, forudsætter, at virksomheder inden for en koncern samarbejder om udarbejdelsen samt kontrol

med overholdelse af lønpolitikken og de gældende aflønningsregler. Har udenlandske virksomheder

i koncernen allerede deres egne processer og systemer, kan disse også anvendes.

Side 199 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomhe-

der og blandede holdingvirksomheder kan for at sikre overholdelsen af § 77 g, stk. 1, bistå udenland-

ske virksomheder i koncernen med udarbejdelse af en lønpolitik, løbende vurdere om koncernlønpo-

litikken er opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer heraf, bistå øvrige

virksomheder med at indsamle, behandle samt offentliggøre oplysninger om sammenhængen mellem

koncernlønpolitikken og virksomhedernes egne lønpolitikker samt bistå med at påse, at aflønnings-

reglerne overholdes ved hjælp af regelmæssige indberetninger om aflønning af væsentlige risikota-

gere samt bistå med gennemgang og kontrol heraf, bistå med udarbejdelse af retningslinjer for tilde-

ling af variabel løn til væsentlige risikotagere, rådgive udenlandske virksomheder i koncernen belig-

gende uden for EU om de europæiske aflønningsregler m.v.

Ifølge § 373, stk. 2, skal overtrædelser af stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til

overtrædelser af stk. 1 er pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle

holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder. Det betyder, at et dansk pengeinstitut, et

dansk realkreditinstitut, et dansk fondsmæglerselskab I, en dansk finansiel virksomhed eller en dansk

blandet finansiel virksomhed kan straffes med bøde, hvis virksomheden ikke sikrer, at virksomhedens

lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77

b, stk. 3, og regler udstedt i medfør af forslagets § 77 h efterleves af dattervirksomheder inden for

samme koncern.

Hvis eksempelvis et dansk pengeinstitut, et dansk realkreditinstitut, et dansk fondsmæglerselskab I,

en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed helt undlader at udarbejde en

lønpolitik for koncernen, eller har en lønpolitik for koncernen, der åbenlyst er i strid med aflønnings-

reglerne, vil det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I, finansielle hol-

dingvirksomhed eller blandede holdingvirksomhed kunne straffes med bøde. Formålet med bestem-

melsen er at sikre, at der er en sund og effektiv risikostyring i såvel de danske pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirksomhed og blandede holdingvirk-

somheder som i modervirksomheder og dattervirksomheder inden for samme koncern, hvilket en

forsvarlig lønpolitik og praksis bidrager til. Hvis der ikke er en sund og effektiv risikostyring i kon-

cernen, vil dette kunne medføre store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at manglende

overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.

Side 200 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Til nr. 28 (§ 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed medfører, at et pengeinsti-

tut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har en

væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til Kommissionens delegerede

forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative

og passende kvantitative kriterier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væ-

sentlig indflydelse på institutters risikoprofil, i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-

skaber I og finansieringsinstitutter.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 77 g, stk. 3,

at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et

fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed og en blandet holdingvirksomhed skal sikre,

at de ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i hen-

hold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. --/--- af --. ----- ------- om kriterier til defini-

tion af ledelsesmæssigt ansvar og kontrolfunktioner, væsentlig forretningsenhed og væsentlig indfly-

delse på virksomhedens risikoprofil, og andre medarbejderkategorier, hvis aktiviteter har væsentlig

indflydelse på virksomhedens risikoprofil, i datterselskaber inden for samme koncern.

Forslaget er en følge af, at Kommissionen har bemyndigelse i artikel 94, stk. 2, i CRD V til at udstede

en ny delegeret forordning, som erstatter Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014

af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for

så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative og passende kvantitative kriterier

til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutters

risikoprofil.

Kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil vil som

minimum udgøre alle medlemmer af ledelsesorganet og den faktiske ledelse samt medarbejdere med

ledelsesansvar i forhold til kontrolfunktioner og væsentlige afdelinger. Endvidere vil medarbejdere,

hvis aflønning er lig med eller højere end 500.000 EUR og lig med eller højere end den gennemsnit-

Side 201 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

lige aflønning af medlemmerne af virksomhedens ledelsesorgan og faktiske ledelse anses som væ-

sentlige risikotagere, såfremt medarbejderen udfører arbejde i en væsentlig afdeling, og arbejdet er af

en art, der har væsentlig indflydelse på den relevante afdelings risikoprofil.

En medarbejder der er udpeget som væsentlig risikotager i koncernen i henhold til det foreslåede §

77 g, stk. 3, er underlagt de af aflønningsreglerne i § 77 a, stk. 1, nr. 1-6, i lov om finansiel virksom-

hed, der implementerer kapitalkravsdirektivet (CRD IV og V), uanset om virksomheden, som med-

arbejderen er ansat i, er omfattet af direktivet. En væsentlig risikotagere, som er udpeget som væsent-

lig risikotager i koncernen i henhold til det foreslåede § 77 g, stk. 3, er således ikke underlagt de af

aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, som er indført på baggrund af de politiske aftaler,

medmindre virksomheden, som medarbejderen er ansat i, er etableret i Danmark.

Til nr. 29 (§ 78, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende bestemmelse i § 78, stk. 1, kræver det bestyrelsens godkendelse, hvis en finansiel

virksomhed vil bevillige en eksponering eller modtage sikkerhedsstillelse fra 1) bestyrelsesmedlem-

mer og direktører i den finansielle virksomhed eller 2) virksomheder, hvor den nævnte personkreds

direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør. Direktionen

og bestyrelsen overvåger endvidere forsvarligheden og forløbet af sådanne eksponeringer, jf. § 78,

stk. 3.

Eksponeringer skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige markedsbaserede

vilkår, jf. § 78, stk. 2, 1. pkt. Den finansielle virksomheds eksterne revisor skal vurdere, om 1. pkt. er

opfyldt og afgive erklæring herom i revisionsprotokollatet eller ved anden tilsvarende dokumentation,

jf. § 78, stk. 2, 2. pkt.

Reglerne i § 78, stk. 1-3, gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til direktører ved

ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og

med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører, jf. § 78, stk. 4.

Med den foreslåede ændring i § 78, stk. 4, udvides kredsen af nærtstående til at omfatte personer i

den virksomhed, der ydes lån til, og som har en kvalificeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen

Side 202 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

eller stemmerettighederne, eller i hvilken disse personer kan udøve betydelig indflydelse, eller er

medlemmer af bestyrelsen. Betydelig indflydelse kan eksempelvis foreligge i situationer, hvor aktio-

nærer via aftaler, vedtægtsmæssige rettigheder eller lignende kan udøve en betydelig indflydelse på

den finansielle virksomhed, selvom andelen er under 10 pct. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Med den foreslåede ændring vil eksponeringer mod personer, som har en tilknytning til den finan-

sielle virksomheds direktør, og hvor disse personer har en kvalificeret andel på 10 pct. eller mere af

kapitalen eller stemmerettighederne, eller i hvilken disse personer kan udøve betydelig indflydelse,

blive omfattet af kravene i § 78, stk. 1-3.

Der stilles med den foreslåede ændring tilsvarende krav for eksponeringer og sikkerhedsstillelse med

nærtbeslægtede bestyrelsesmedlemmer.

Den foreslåede ændring af § 78, stk. 4, er en implementering af artikel 88, stk. 1, i CRD V.

Til nr. 30 (§ 124 a i lov om finansiel virksomhed)

Penge- og realkreditinstitutter er i dag underlagt krav om at opretholde et individuelt solvensbehov,

jf. § 124, stk. 2-8, samt et kombineret kapitalbufferkrav, jf. § 125 a. Solvensbehovet består af kapi-

talgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a)-c) og minimumskapitalkravet i artikel 93 i CRR samt et

eventuelt tillæg til det relevante krav, såfremt instituttets risici ikke er tilstrækkelig dækket af dette

krav.

Med den foreslåede

§ 124 a, stk. 1,

får Finanstilsynet mulighed for årligt at fastsætte et vejledende

niveau af yderligere kapitalgrundlag for institutterne på individuelt niveau, og meddeler denne til

institutterne. Forslaget implementerer artikel 104b i CRD V.

Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag baseres på en tilsynsmæssig stresstest og opgøres

i procent af den samlede risikoeksponering. Det vejledende niveau vil blive fastsat, så instituttet med

dette yderligere kapitalgrundlag kan tåle kapitalpåvirkningen fra det hårde stressscenarie i Finanstil-

synets tilsynsmæssige stresstest uden at bryde med det individuelle solvensbehov.

Side 203 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag vil blive meddelt skriftligt til institutterne. Vej-

ledningen vil således være en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Vejledningen vil blive meddelt

som det yderligere kapitalgrundlag, instituttet skal opretholde ud over det kombinerede kapitalbuf-

ferkrav, jf. § 125 a, for at kunne tåle det hårde stressscenarie i Finanstilsynets tilsynsmæssige stress-

test uden at bryde med det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, eller med det individuelle

solvenskrav, jf. § 124, stk. 3. Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag kan således godt

være nul, såfremt instituttets kombinerede kapitalbufferkrav overstiger kapitaleffekten af Finanstil-

synets hårde stressscenarie. Dette vil fortsat blive kommunikeret til instituttet.

Der sondres i den foreslåede § 124 a mellem risici, der angår risikoen for overdreven gearing, og

risici, der ikke angår risikoen for overdreven gearing. Den sondring fremgår af den foreslåede § 124

a, stk. 2 og stk. 3.

Den foreslåede

§ 124 a, stk. 2,

angår den del af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag,

som ikke er fastsat til at dække risikoen for overdreven gearing. Denne del af det vejledende niveau

af yderligere kapitalgrundlag skal opfyldes med egentlig kernekapital ud over den egentlige kerneka-

pital, som opretholdes for at opfylde det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, det individuelle

solvenskrav, jf. § 124, stk. 3, for så vidt disse kapitalkrav er fastsat til at afhjælpe andre risici end

risikoen for overdreven gearing. Ligeledes må egentlig kernekapital, der er anvendt til opfyldelsen af

kapitalgrundlagskravet i artikel 92, litra c) i CRR samt det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125

a ikke anvendes til opfyldelse af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag.

Den foreslåede

§ 124 a, stk. 3,

angår den del af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag,

der dækker risikoen for overdreven gearing. Denne del af det vejledende niveau af yderligere kapi-

talgrundlag skal opfyldes med egentlig kernekapital ud over den egentlige kernekapital, som opret-

holdes for at opfylde det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, eller det individuelle solvenskrav,

jf. § 124, stk. 3, for så vidt disse kapitalkrav er fastsat til at afhjælpe risikoen for overdreven gearing.

Ligeledes må egentlig kernekapital, der er anvendt til opfyldelsen af kapitalkravet i artikel 92, litra d,

i CRR og gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer i artikel 92, stk. 1, litra a, i CRR, ikke anvendes til

opfyldelse af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag.

Side 204 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ved gentagende eller vedvarende brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag vil

Finanstilsynet i henhold til den foreslåede

§ 124 a, stk. 4,

overveje, hvorvidt der er behov for at forhøje

det pågældende instituts solvensbehov, jf. § 124, stk. 3. Finanstilsynet foretager i denne sammenhæng

et helhedsskøn af den situation, som det pågældende institut befinder sig i. Finanstilsynet vil i dette

helhedsskøn bl.a. kunne vælge at inddrage størrelsen af bruddet på det vejledende niveau af yderligere

kapitalgrundlag, og om det pågældende institut gentagende gange har brudt det vejledende niveau af

yderligere kapitalgrundlag, hvilket vil være en skærpende omstændighed. Finanstilsynet vil også

kunne inddrage, om det pågældende institut har brudt andre kapitalkrav eller har været tæt på at gøre

dette samt inddrage en vurdering af det pågældende instituts økonomiske situation. Finanstilsynet vil

desuden kunne inddrage instituttets ageren op til og efter bruddet samt instituttets kapitalplanlægning

i forhold til igen at overholde det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag. Finanstilsynet vil

endvidere kunne inddrage andre forhold, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Da vejledningen fastsættes på et niveau, hvor instituttet fra dette niveau ikke forventes at bryde med

solvensbehovet i et hårdt stressscenarie, vil Finanstilsynet ofte være i en tæt dialog med instituttet

inden, at instituttet bryder med det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, da et institut med

et kapitalgrundlag tæt på dette niveau vurderes at være tyndt kapitaliseret.

Brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag er ikke strafbelagt. Dog vil brud på det

vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag medføre, at Finanstilsynet retter en øget opmærk-

somhed mod det pågældende institut i sin tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet vil ved gentagne eller

vedvarende brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag overveje, hvorvidt der er

behov for at fastsætte et højere individuelt solvenskrav for instituttet. Herudover vil de almindelige

tilsynsreaktioner såsom påbud, påtaler og risikooplysninger også finde anvendelse, såfremt Finans-

tilsynet konstaterer regelbrud eller ser behov for at fremsætte en risikooplysning til instituttet.

Til nr. 31 (§ 125 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter gældende ret fastsætter erhvervsministeren et bufferkrav til danske SIFIer, det såkaldte SIFI-

bufferkrav, gennem den systemiske buffer.

Side 205 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Denne danske anvendelse af den systemiske buffer som hjemmel for SIFI-bufferen sker med henblik

på at opnå en vis størrelse af SIFI-bufferen for de mest systemiske institutter i Danmark. Efter gæl-

dende ret skal der kunne sættes en SIFI-buffer op til 3 pct. af de risikovægtede eksponeringer for de

mest systemiske finansielle institutter. CRD IV indeholder i artikel 131 en O-SII-buffer til fastsættelse

af bufferkrav til SIFIer, men denne kan ikke sættes højere end 2 pct. af instituttets samlede risiko-

vægtede eksponeringer, hvorfor den systemiske buffer aktuelt bliver brugt til fastsættelsen af SIFI-

bufferkravene i Danmark.

CRD V medfører ændringer til den systemiske buffer i artikel 133 og 134, så denne ikke længere kan

anvendes til at fastsætte et SIFI-bufferkrav, da den systemiske buffer ikke længere kan anvendes til

afdækning af risici, som er omfattet af artikel 131. CRD V medfører også ændringer til O-SII-buffe-

ren, så denne nu kan fastsættes på 3 pct.

Det foreslås i § 125 a, stk. 5, at SIFI-bufferen i et SIFI, jf. § 308, på individuelt, delkonsolideret og

konsolideret grundlag mindst skal udgøre SIFIs samlede risikoeksponeringer beregnet i overensstem-

melse med artikel 92, stk. 3, i CRR multipliceret med SIFI-buffersatsen.

Med den foreslåede § 125 a, stk. 5, indføres en særskilt SIFI-buffer i lov om finansiel virksomhed,

der betyder at O-SII-bufferen fremover anvendes som hjemmel til at fastsætte SIFI-bufferen for dan-

ske SIFIer. Dermed kan bufferkravet på 3 pct. fastholdes. Der ændres med forslaget ikke på den

nuværende tilgang til fastsættelsen af SIFI-bufferkravet. Institutterne bliver fortsat inddelt efter sy-

stemiskhed og underlagt en SIFI-buffersats baseret på denne inddeling. Der foreslås ikke ændringer

til inddelingen eller buffersatserne.

Med forslaget ændres på notifikationsproceduren ved fastsættelse af en SIFI-buffer. Notifikations-

proceduren vil afhænge af, om der fastsættes en buffer på under eller over 3 pct.

Inden erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buffer på op til 3 pct. skal det Europæiske Systemiske

Risikoråd (ESRB) underrettes en måned inden offentliggørelsen. ESRB videresender straks under-

retningen til Kommissionen, den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og de kompetente og

udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. En sådan underretning gør nærmere rede for:

Side 206 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

a) begrundelse for, at det vurderes sandsynligt, at SIFI-bufferen effektivt vil begrænse risikoen

og stå i rimeligt forhold hertil

b) en vurdering af den sandsynlige positive eller negative indvirkning af SIFI-bufferen på det

indre marked på grundlag af de oplysninger, som er til rådighed i Danmark,

c) den SIFI-buffersats, som erhvervsministeren ønsker at fastsætte.

I dag skal denne underretning sendes direkte til Kommissionen, ESRB, EBA og de kompetente og

udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. Herudover skal underretningen, udover ovenstå-

ende, nærmere redegøre for:

d) den systemiske eller makroprudentielle risiko i medlemsstaten

e) grundene til, at størrelsen af de systemiske eller makroprudentielle risici udgør en trussel mod

det finansielle systems stabilitet på nationalt plan, og begrunder den systemiske buffersats

f) begrundelsen for, at ingen af de eksisterende foranstaltninger i CRD eller i CRR, bortset fra

artikel 458 og 459 heri, hver for sig eller i en kombination vil være tilstrækkelige til at imø-

degå den identificerede makroprudentielle eller systemiske risiko under hensyntagen til disse

foranstaltningers relative effektivitet

Punkt 1-3 er således ikke længere et krav ved notifikation.

En SIFI-buffer over 3 pct. forudsætter en tilladelse fra Kommissionen. Inden erhvervsministeren fast-

sætter en SIFI-buffer på over 3 pct., skal ESRB underrettes tre måneder inden offentliggørelsen.

ESRB videresender straks underretningen til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede

myndigheder i de berørte medlemsstater. Underretningen skal indeholde punkt a)-c) jf. ovenfor.

Når erhvervsministeren ønsker at fastsætte en SIFI-buffer på over 3 pct., forelægger ESRB inden for

seks uger efter modtagelsen af underretningen en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt SIFI-

bufferen er passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om bufferen.

Kommissionen vedtager senest tre måneder efter, at ESRB har fremsendt underretningen til Kom-

missionen, en retsakt som bemyndiger erhvervsministeren til at vedtage den foreslåede foranstaltning,

hvis Kommissionen er overbevist om, at en SIFI-buffer på over 3 pct. ikke får uforholdsmæssige

Side 207 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen

som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion.

Såfremt et SIFI er et datterselskab af enten et G-SIFI eller et SIFI, og er underlagt en SIFI-buffer på

konsolideret niveau, må den buffer, der gælder på individuelt eller delkonsolideret niveau for det

systemisk vigtige finansielle institut som udgangspunkt ikke overstige det laveste af følgende:

a) summen af den højeste af den G-SIFI- eller SIFI-buffersats, der finder anvendelse på koncer-

nen på konsolideret niveau og 1 pct. af de risikovægtede eksponeringer, og

b) 3 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer eller den sats, som Kommissionen har god-

kendt til anvendelse på koncernen på konsolideret niveau, såfremt Kommissionen har god-

kendt en sats højere end 3 pct.

Til nr. 32 (§ 125 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

De i § 125 a, stk. 1 nævnte institutter med undtagelse af de institutter, der opfylder kravene i § 125 a,

stk. 2, skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav jf. § 125 a.

Den gældende bestemmelse i § 125 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed indebærer, at institutter

skal opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital, som ikke anvendes til

opfyldelse af det individuelle solvensbehov jf. § 124. Det vil sige, at den samme egentlige kerneka-

pital ikke må anvendes til at opfylde flere risikobaserede kapitalkrav.

Med den foreslåede ændring af

§ 125 a, stk. 8,

gøres det eksplicit, at det kombinerede kapitalbuffer-

krav skal opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til egentlig kernekapital, der opretholdes for at

opfylde,

a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i CRR,

b) den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3,

eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 2, som er

fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing,

c) den del af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, der er fastsat til at afhjælpe

andre risici end risikoen for overdreven gearing, og

d) de risikobaserede elementer af krav om nedskrivningsegnede passiver som fastsat i § 266.

Side 208 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den foreslåede nyaffattelse af § 125 a, stk. 7, sker dels som en implementering af artikel 128 i CRD

V, hvori det præciseres, at institutterne ikke kan benytte kapital til at opfylde visse kapitalkrav sam-

tidigt. Eksempelvis kan den samme kapital ikke bruges til at dække det vejledende niveau af yderli-

gere kapitalgrundlag, hvis det bruges til at dække det kombinerede kapitalbufferkrav. Herudover har

den til formål at tage højde for indførelsen af gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer i artikel 92, stk.

1, litra a, i CRR og CRR II.

Den foreslåede nyaffattelse til bestemmelsen indebærer ikke materielle ændringer af den gældende

retstilstand, idet gældende dansk administrativ praksis allerede er i overensstemmelse med indholdet

af artikel 128 i CRD V. Der sker med ændringen alene en sproglig præcisering.

Denne sproglige præcisering indebærer en understregning af, at den samme egentlige kernekapital,

der anvendt til opfyldelse af et risikobaseret krav ikke samtidigt må genanvendes til andre risikoba-

serede krav eller krav om nedskrivningsegnede passiver. Dog må den samme egentlige kernekapital

gerne samtidigt anvendes til opfyldelse af kapitalkrav fastsat til afdækning af risikoen for overdreven

gearing. Implementeringen af artikel 128 i CRD V er derfor at betragte som en sproglig præcisering

og kodificering af den nugældende danske retstilstand.

Til nr. 33 (§ 125 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende bestemmelse i § 125 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er

nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6 i lov om finansiel virksomhed, opfylde det kombinerede kapital-

bufferkrav, jf. § 125 a. Disse institutter må efter § 125 b ikke foretage udlodning, der vedrører egentlig

kernekapital i en grad, der medfører, at institutterne ikke længere opfylder det kombinerede kapital-

bufferkrav. Et institut, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav er pålagt at udregne det

maksimale udlodningsbeløb og straks underrette Finanstilsynet herom. Før det maksimale udlod-

ningsbeløb er udregnet, er en række handlinger forbudte for det pågældende institut. Instituttet skal

inden for fem arbejdsdage indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet.

Side 209 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

De nærmere regler for udregning af det maksimale udlodningsbeløb er fastlagt i bekendtgørelsen nr.

1349 af 12. december 2014 om opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, det maksimale ud-

lodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder.

Det er i gældende ret ikke defineret, hvornår et institut ikke opfylder det kombinerede kapitalbuffer-

krav. Ordlyden i § 125 b, stk. 1, jf. stk. 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed og de i denne sammen-

hæng relevante bekendtgørelser tager således kun stilling til retsvirkningerne ved manglende opfyl-

delse af det kombinerede kapitalbufferkrav.

Det foreslås i

§ 125 b, stk. 1,

at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis

fondsmæglerselskabet har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3

og 6 i lov om finansiel virksomhed, ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav fastsat i medfør

af § 125 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvis ikke instituttet eller selskabet samtidig har et

tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i CRR, det individu-

elle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, og

det individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, til at

afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing.

Med forslaget tydeliggøres det, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I,

hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A,

nr. 3 og 6, ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav fastsat i medfør af § 125 a, stk. 1, hvis

ikke det samtidigt har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra

a-c, i CRR, § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, samt det individuelle solvensbehov fastsat i medfør af §

124, stk. 2, til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing.

Et G-SIFI er underlagt gearingskravet i artikel 92, stk. 1, litra d, CRR samt gearingsgradbufferkravet

jf. artikel 92, stk. 1a, CRR. Herudover kan instituttet være underlagt et tillæg til gearingskravet til at

afhjælpe risikoen for overdreven gearing i medfør af § 124, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed. Med

lovforslaget foreslås det at specificere, at et G-SIFI ikke overholder gearingsgradbufferkravet, når det

efter opfyldelse af gearingskravet samt det eventuelle tillæg, der måtte følge heraf, ikke har nok over-

skydende kernekapital til at opfylde gearingsgradbufferkravet.

Side 210 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den foreslåede ændring til § 125 b, stk. 1, ændrer dog ikke på den nugældende retstilstand, da den

danske retstilstand allerede er i overensstemmelse med den foreslåede nyaffattelse af § 125 b, stk. 1.

Den gældende retstilstand vil dog med forslaget blive ekspliciteret i lov om finansiel virksomhed.

Det tydeliggøres ligeledes i forslaget, at kapitalkrav fastsat til at afhjælpe risikoen for overdreven

gearing ikke indgår i opgørelsen af, hvorvidt det kombinerede bufferkrav brydes.

Det foreslås i

§ 125 b, stk. 2,

at et G-SIFI ikke opfylder gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk.

1, litra a, i CRR, hvis det pågældende G-SIFI ikke samtidig har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at

opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d, i CRR, samt de dele af det individuelle solvenskrav, jf. §

124, stk. 3, og det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som er

fastsat til at afhjælpe risikoen for overdreven gearing.

Den foreslåede nyaffattelse af § 125 b, stk. 2, har til formål at implementere artikel 141 c i CRD V.

Bestemmelsen definerer, hvornår et G-SIFI ikke opfylder gearingsgradbufferkravet. Bestemmelsen

er en nyskabelse i lov om finansiel virksomhed, idet gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer er blevet

indført ved gennemførelsen CRR II.

Det bemærkes, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har et G-SIFI. Ikke desto mindre foreslås

det, at bestemmelsen indføres med henblik på, at lov om finansiel virksomhed bringes i overensstem-

melse med artikel 141b i CRD V samt af hensyn til den eventulle fremtidige identifikation af danske

G-SIFIer.

De foreslåede ændringer i § 125 b, stk. 3-10, jf. lovforslagets § 1, nr. 36-40, er dels gennummerering

af den nugældende § 125 b, stk. 1 som følge af de foreslåede indsættelser af nyaffattelserne af § 125

b, stk. 1-2.

Herudover indsættes ”gearingsgradbufferkravet” de relevante steder, så retsvirkningerne

ved brud med gearingsgradbufferkravet sidestilles med retsvirkningerne fra det kombinerede kapital-

bufferkrav.

Det bemærkes ligeledes, at hjemlen til bekendtgørelse om opgørelse af det kombinerede kapitalbuf-

ferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle

virksomheder, nr. 1349 af 12/12/2014 ved denne gennummerering flyttes fra den nugældende § 125

b, stk. 8 til den foreslåede § 125 b, stk. 10.

Side 211 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Til nr. 34 (§ 125, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede

§ 125 b, stk. 3, 1. pkt.,

er konsekvensrettet som følge af indførelsen af de foreslåede

§ 125 b, stk. 1-2.

Ordlyden og anvendelsesområdet for den foreslåede

§ 125 b, stk. 3, 1. pkt.,

foreslås udvidet i forhold

til den gældende bestemmelse, så et pengeinstitut, realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, der

er omfattet af gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer forbydes at foretage udlodning, der reducerer

den egentlige kernekapital i en sådan grad, at virksomheden ikke kan opfylde gearingsgradbufferkra-

vet.

Den foreslåede ændring har til formål at implementere artikel 141b, stk. 1, i CRD V. Gearingsgrad-

bufferkravet finder kun anvendelse for G-SIFIer. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke et G-

SIFI.

Derudover indbefatter den foreslåede § 125 b, stk. 3, 1. pkt., konsekvensrettelser i dets henvisninger,

der gennummereres som følge af indførelsen af de foreslåede § 125 b, stk. 1-2.

Til nr. 35 (§ 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede

§ 125 b, stk. 4,

er konsekvensrettet som følge af indførelsen af de foreslåede § 125 b,

stk. 1-2.

Herudover foreslås ordlyden og anvendelsesområde for den foreslåede § 125 b, stk. 4 udvidet i for-

hold til den gældende § 125, stk. 2. Med den foreslåede ændring bliver et G-SIFI, der ikke opfylder

gearingsgradbufferkravet, pålagt pligten til straks at udregne det gearingsrelaterede maksimale ud-

lodningsbeløb samt at underrette Finanstilsynet herom. Underretningspligten gælder både den mang-

lende opfyldelse af gearingsgradbufferkravet og udregningen af det maksimale gearingsrelaterede

udlodningsbeløb. Ændringen har til formål at implementere artikel 141b i CRD V. Gearingsgradbuf-

ferkravet finder kun anvendelse for G-SIFIer. Der er for nuværende ikke identificeret G-SIFIer i Dan-

mark. Det foreslås dog ikke desto mindre at indføre ordlydsindsættelsen med henblik på at sikre, at

Side 212 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

lov om finansiel virksomhed er i overensstemmelse med CRD V samt af hensyn til den eventulle

fremtidige identifikation af danske G-SIFIer.

Til nr. 36 og 37 (§ 125 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at ordlyden og dermed anvendelsesområdet for den foreslåede

§ 125 b, stk. 5,

udvides i

forhold til den gældende § 125, stk. 3. På denne måde bliver et G-SIFI, der ikke opfylder gearings-

gradbufferkravet, omfattet af forbuddet mod bl.a. at foretage udlodninger af egentlig kernekapital,

samt at forpligte sig til at udbetale løn og foretage betalinger, der vedrører hybride kernekapitalin-

strumenter, før det har opgjort det relevante maksimale udlodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet

herom.

Ændringen har til formål at implementere artikel 141b i CRD V. Gearingsgradbufferkravet finder kun

anvendelse for G-SIFIer. Der er for nuværende ikke identificeret G-SIFIer i Danmark. Det foreslås

dog ikke desto mindre at indføre ordlydsindsættelsen med henblik på at sikre, at lov om finansiel

virksomhed er i overensstemmelse med CRD V samt af hensyn til den eventulle fremtidige identifi-

kation af danske G-SIFIer.

Til nr. 38 og 39 (§ 125 b, stk. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af

§ 125 b, stk. 4 og 6,

der bliver til henholdsvis stk. 6 og 8, foreslås en

udvidelse af bestemmelsen, der indebærer, at G-SIFIer bliver omfattet af bestemmelsen.

Dette betyder, at G-SIFIer, der ikke opfylder gearingsgradbufferkravet ikke må udlodde mere end det

maksimale udlodningsbeløb ved de handlinger, der er omfattet af den gældende § 125 b, stk. 3, nr. 1-

3, der ændres til § 125 stk. 5, nr. 1-3, som følge af gennummereringen.

Det drejer sig om i) udbetaling af kontant udbytte, ii) udlodning af helt eller delvis betalte fondsaktier

eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i CRR, og iii) indløsning

eller tilbagekøb, som en virksomhed foretager af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er

omhandlet i artikel 26, stk. 1 litra a, i CRR.

Side 213 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Forslaget har til formål at implementere artikel 141b i CRD V. Gearingsgradbufferkravet finder kun

anvendelse for G-SIFI.

Der er for nuværende ikke identificeret G-SIFIer i Danmark. Det foreslås dog ikke desto mindre at

indføre ordlydsindsættelsen med henblik på at sikre, at lov om finansiel virksomhed er i overensstem-

melse med CRD V samt af hensyn til eventuel fremtidig identifikation af danske G-SIFIer.

Til nr. 40 (§ 125 b, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås med ændringen af

§ 125 b, stk. 10,

at Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og

indberetning af de maksimale udlodningsbeløb.

Den foreslåede ændring udvider bemyndigelsen til at omfatte flere maksimale udlodningsbeløb. Efter

gældende ret er et institut underlagt udlodningsbegrænsninger og skal udregne det maksimale udlod-

ningsbeløb, såfremt instituttet ikke overholder det kombinerede kapitalbufferkrav. Der er således kun

et maksimalt udlodningsbeløb.

Som beskrevet i bemærkningerne til § 125 b, stk. 3, underlægges et institut udlodningsbegrænsninger,

når det ikke overholder gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer på linje med de udlodningsbegræns-

ninger, som et institut er underlagt, såfremt det ikke overholder det kombinerede kapitalbufferkrav.

Der vil derfor fremadrettet være to forskellige maksimale udlodningsbeløb, hvor det ene vil være

relateret til manglende overholdelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, og det andet vil relatere

sig til manglende overholdelse af gearingsgradbufferkravet. Udregningen af det maksimale gearings-

relaterede udlodningsbeløb tager udgangspunkt i instituttets overdækning til gearingskravet, hvor det

maksimale udlodningsbeløb relateret til det kombinerede kapitalbufferkrav tager udgangspunkt i

overdækningen til det individuelle solvensbehov. Der er derfor behov for at specificere udregningen

af to forskellige maksimale udlodningsbeløb, hvorfor bemyndigelsen foreslås udvidet. Den udvidede

bemyndigelse forventes indarbejdet i bekendtgørelse nr. 1349 af 12. december 2014 om opgørelse af

det kombinerede kapitalbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbeva-

ringsplan for visse finansielle virksomheder.

Side 214 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Til nr. 41 (§ 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til gældende ret skal institutter omfattet af § 125 c, stk. 1, ved manglende overholdelse af

det kombinerede kapitalbufferkrav udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet.

Indsendelse af kapitalbevaringsplanen skal ske senest 5 arbejdsdage efter, at instituttet burde have

konstateret den manglende opfyldelse. Finanstilsynet kan dog forlænge fristen under hensyntagen til

omfanget og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.

Med forslaget tilføjes det, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis

fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der

ikke opfylder gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer, jf. artikel 92, stk. 1 litra a, i CRR, skal udarbejde

og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, senest 5 arbejdsdage efter at virksomheden

burde have konstateret, at den ikke opfylder kravet på samme måde som vil skulle gøres, såfremt den

pågældende virksomhed ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring af § 125 c, stk. 1, implementerer artikel 142, stk. 1 i CRD V, idet den består

af en ordlydstilføjelse af gearingsgradsbufferkravet i § 125 c, stk. 1. Denne ændring afspejler den

materielle ændring i artikel 142 i CRD V, hvori der er en lignende ordlydstilføjelse. Tilføjelsen i CRD

V medfører, at et brud på gearingsgradbufferkravet medfører konsekvenser svarende til de konse-

kvenser, som et brud på det kombinerede kapitalbufferkrav medfører.

Den foreslåede tilføjelse sikrer, at G-SIFI ved manglende opfyldelse af gearingsgradsbufferkravet,

ligesom institutter omfattet af § 125 c, stk. 1, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav,

skal udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet inden for de samme frister. Så-

ledes finder de samme retsvirkninger anvendelse på G-SIFI, der ikke opfylder gearingsbufferkravet,

som på institutter i § 125 c, stk. 1, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav.

Der er for nuværende ikke identificeret G-SIFIer i Danmark, hvorfor ingen danske institutter for nu-

værende kan bryde gearingsgradbufferkravet. Det foreslås dog ikke desto mindre at indføre ordlyds-

indsættelsen med henblik på at sikre, at lov om finansiel virksomhed er i overensstemmelse med CRD

V samt af hensyn til den eventulle fremtidige identifikation af danske G-SIFIer.

Side 215 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Til nr. 42 og 43 (§ 125 e, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

I koncerner, hvor der indgår et G-SIFI, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-

buffer og en systemisk buffer, finder alene den højeste af de to buffere anvendelse i henhold til gæl-

dende ret. Såfremt den systemiske buffer alene finder anvendelse på danske eksponeringer for at

imødegå makroprudentielle risici dvs. risici, som ikke er institutspecifikke i Danmark, finder både

den systemiske buffer og G-SIFI-bufferen dog anvendelse. Dette er i overensstemmelse med artikel

131, stk. 14, i CRD IV, hvoraf det fremgår, at det på konsolideret niveau er den højeste buffer af en

eventuel systemisk buffer, såfremt den systemiske buffer dækker alle instituttets eksponeringer, SIFI-

bufferen og/eller G-SIFI-bufferen, som finder anvendelse. På individuelt eller delkonsolideret niveau

er det den højeste af en eventuel SIFI-buffer og systemisk buffer, som finder anvendelse

I CRD V finder den højeste af en eventuelt SIFI-buffer og G-SIFI-buffer på konsolideret niveau an-

vendelse. Denne er i givet fald kumulativ med en eventuel systemisk buffer. Såfremt et institut på

individuelt eller delkonsolideret niveau er underlagt en SIFI-buffer eller G-SIFI buffer, er denne til-

lige kumulativ med en eventuel systemisk buffer.

Den foreslåede ændring af § 125 e, stk. 2, har til formål at afspejle denne ændring i CRD V. I kon-

cerner, hvor der indgår et G-SIFI, og et SIFI, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en

G-SIFI-buffer og en SIFI-buffer, finder den højeste af de to buffere anvendelse med forslaget.

Der foreslås, at såfremt en systemisk buffer finder anvendelse, er denne buffer kumulativ med den

relevante SIFI-buffer eller G-SIFI-buffer.

Herudover gennemfører forslaget en konsekvensrettelse af, at den danske SIFI-buffer nu fastsættes

gennem en anden bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, da SIFI-bufferen med forslaget vil

blive fastsat igennem SIFI-bufferen og dermed ikke længere vil blive fastsat igennem den systemiske

buffer, da dette ikke længere er muligt som følge af artikel 133, stk. 7 og stk. 8, litra c, CRD V.

Til nr. 44-47 (§ 125 h, stk. 1, 3 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

Side 216 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den systemiske buffer bruges i dag til fastsættelsen af et bufferkrav til danske SIFIer, det såkaldte

SIFI-bufferkrav. I det foreslåede tydeliggøres det, at en systemisk buffersats ikke må fastsættes til at

afdækning af risici omfattet af den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, SIFI-bufferkravet, jf. § 125

a, stk. 5 eller af G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g.

Da den systemiske buffer fremadrettet ikke bruges til fastsættelse af SIFI-bufferkravet, vil den med

forslaget kunne benyttes målrettet til andre formål. Det drejer sig bl.a. om at adressere opbygning af

systemiske risici i undergrupper af eksponeringer eksempelvis opdelt på sektorer eller geografisk

placering.

Den systemiske buffer har til formål at forebygge systemiske eller makroprudentielle risici dvs. risici

i forhold til økonomiske forhold generelt. Erhvervsministeren beslutter, hvilke eksponeringer buffer-

satsen finder anvendelse på. Erhvervsministeren kan fastsætte forskellige buffersatser til forskellige

institutter. Erhvervsministeren kan desuden fastsætte, fra hvilket tidspunkt buffersatserne finder an-

vendelse.

Erhvervsministeren vurderer den systemiske buffersats årligt og giver meddelelse om genfastsættel-

sen på Erhvervsministeriets hjemmeside én gang om året, såfremt den systemiske buffer benyttes.

Fastsættelsen af en systemisk buffer kan ske på baggrund af en henstilling fra Det Systemiske Risi-

koråd, jf. § 343 s i lov om finansiel virksomhed.

Erhvervsministeren kan endvidere beslutte, at en systemisk buffersats i et andet land inden for den

Europæiske Union (EU) eller et tredjeland, som EU har indgået en aftale med på det finansielle om-

råde, skal finde anvendelse på danske institutters eksponeringer i det pågældende land.

Det foreslås i

§ 125 h, stk. 1,

at indsætte efter første punktum, at en systemisk buffersats ikke må

anvendes til at afhjælpe risici omfattet af den kontracykliske buffersats, SIFI-buffersatsen, eller G-

SIFI-buffersatsen.

Det foreslås i

§ 125 h, stk. 3,

at såfremt erhvervsministeren vurderer, at en systemisk buffersats, der

er anerkendt af erhvervsministeren, forebygger og begrænser en risiko, der kan sidestilles med en

risiko, som er omfattet af en systemisk buffersats fastsat af erhvervsministeren, finder den højeste

Side 217 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

buffersats af disse anvendelse for virksomhederne i forbindelse med eksponeringer i det pågældende

land til brug for opgørelsen af deres systemiske buffer. Såfremt de pågældende buffersatser vurderes

at adressere forskellige risici, kan erhvervsministeren træffe beslutning om, i hvilken udstrækning

buffersatserne er kumulative ved opgørelsen af deres systemiske buffer.

Det foreslås i

§ 125 h, stk. 5,

at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke undergrupper

af eksponeringer den systematiske buffer kan finde anvendelse på, og om opgørelsen af den systemi-

ske buffer.

Det følger af den foreslåede § 125 h, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 46, at hvis erhvervsministeren

vurderer, at den anerkendte buffersats fastsat i et andet land og en systemisk buffersats fastsat i Dan-

mark omfatter den samme risiko eller en risiko, der sidestilles hermed, finder den højeste buffersats

af disse anvendelse i opgørelsen af den systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6.

Hvis den anerkendte buffersats fastsat i et andet land forebygger og begrænser andre risici end de

risici, der omfattet af en dansk systemisk buffersats, skal erhvervsministeren træffes afgørelse om, i

hvilket omfang den udenlandske anerkendte systemiske buffersats og den danske systemiske buffer-

sat er kumulative.

Endelig gives der i forslaget hjemmel til, at ministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af

den systemiske buffersats.

Den foreslåede tilføjelse af bestemmelsens andet punktum har til formål at implementere artikel 133

CRD V, som fjerner muligheden for inddragelse af risici i fastsættelsen af en systemisk buffersats på

baggrund af risici, der allerede er omfattet af den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, SIFI-buffer-

kravet, jf. § 125 a, stk. 5, eller G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g samt kravene i CRR. Formålet hermed

at opnå overensstemmelse mellem artikel 133 CRD V og § 125 h i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede sletning sker med det formål, at dansk ret skal være i overensstemmelse med indholdet

af artikel 133 CRD V, idet ordet ”ikkecyklisk” også udgår af artikel 133 CRD V.

Side 218 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den foreslåede nyaffattelse af § 125 h, stk. 3, har til formål at bringe lov om finansiel virksomhed i

overensstemmelse med CRD V, hvoraf det fremgår, at hvis medlemsstaterne anerkender en uden-

landsk systemisk buffersats, jf. § 125 h, stk. 2, for indenlandsk godkendte institutter, kan denne sy-

stemiske buffer kumuleres med den systemiske buffer, der finder anvendelse i henhold til artikel 134,

stk. 1 CRD V, forudsat at bufferne afhjælper forskellige risici. Hvis bufferne afhjælper samme risici,

finder kun den højeste buffer anvendelse.

I den foreslåede bestemmelse tildeles erhvervsministeren beføjelse til at afgøre, hvorvidt de ovenfor

beskrevne buffere er fastsat til at afhjælpe forskellige risici eller ej. Dette foreslås, da det er erhvervs-

ministeren, som fastsætter systemiske buffere i Danmark og dermed har det største indblik i bevæg-

grundene for fastsættelsen. Bestemmelsen vil dermed give erhvervsministeren mulighed for at vur-

dere, hvorvidt en i Danmark anerkendt udenlandsk buffersats, jf. § 125 h, stk. 2, dækker samme risiko

eller kan sidestilles med en risiko, der er dækket af den danske buffersats sat i medfør af den nugæl-

dende § 125 h, stk. 1. Hvis erhvervsministeren vurderer, at den danske buffersats og den udenlandske

sats dækker samme risiko eller risici, der kan sidestilles, så finder den højeste af disse satser anven-

delse.

Vurderer erhvervsministeren, at disse satser dækker forskellige risici, kan erhvervsministeren be-

slutte, hvorvidt begge satser finder anvendelse. Det samme gælder, hvor flere end to satser finder

anvendelse.

Den foreslåede § 125 h, stk. 5, har til formål at give erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om opgørelsen af den systemiske buffer. Erhvervsministeren kan således udstede en

bekendtgørelse, hvori de nærmere regler om opgørelsen af den systemiske buffer fastslås. Bekendt-

gørelsen vil herudover indeholde nærmere regler om, hvilke eksponeringer og kategorier af ekspone-

ringer, der kan være omfattet af den systemiske buffersats.

En kombineret systemisk buffersats på over 3 pct. og op til 5 pct. forudsætter en udtalelse fra Kom-

missionen. Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, følger erhvervsministeren udtalelsen eller re-

degør for grundene til, at erhvervsministeren ikke gør det.

Side 219 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

En kombineret systemisk buffersats på over 5 pct. forudsætter en tilladelse fra Kommissionen. Aner-

kendelsen af en systemisk buffersats, der er anerkendt i et andet EU-land, medregnes ikke i tærsklen

på de 3 pct. Hvis summen af kombineret buffersats og SIFI-buffersats eller G-SIFI-buffersats over-

stiger 5 pct., forudsætter det også en tilladelse fra Kommissionen.

EBA offentliggør senest den 30. juni 2020 retningslinjer om de relevante undergrupper af ekspone-

ringer, som erhvervsministeren kan anvende en systemisk buffer på.

Til nr. 48 (§ 125 i i lov om finansiel virksomhed)

§ 125 i fastsætter et gældsbufferkrav for realkreditinstitutter og fastslår bl.a., hvilket niveau gælds-

bufferen skal fastsættes til.

Det foreslås at ophæve

§ 125 i.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 125 i videreføres og samtidig nyaffattes i §§

268-268 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 78. Det er hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om gældsbuffer-

kravet flyttes til kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed. Det er for at tydeliggøre, at bestemmelserne

hører under Finanstilsynet i sin egenskab som afviklingsmyndighed og ikke under Finanstilsynet i sin

egenskab som tilsynsmyndighed. Der er ikke med flytningen af bestemmelserne tiltænkt nogen æn-

dring af bestemmelserne, herunder beregningsgrundlaget for gældsbufferkravet, dets størrelse eller

sammensætningen m.v. Gældsbufferkravets funktion og indhold vil således være uændret, og flyt-

ningen af bestemmelserne til kapitel 17 er alene udtryk for en teknisk omrokering i loven.

Til nr. 49 (§ 125 j, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

Som beskrevet i bemærkningerne til § 125 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, medfører ændringerne

til den systemiske buffer i CRD V, at det danske SIFI-bufferkrav ikke kan fastsættes via denne hjem-

mel længere. CRD V forhøjer grænsen for O-SII-bufferen til 3 pct., så der herigennem nu kan fast-

sættes bufferkrav til de mest systemiske institutter, som fastsat i Bankpakke 6.

Side 220 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Med forslaget til § 125 a, stk. 5, indføres der en separat buffer til SIFIer kaldet ”SIFI-bufferen”. SIFI-

bufferen vil blive udregnet ud fra det enkelte instituts SIFI-buffersats, der fastsættes på baggrund af

det enkelte instituts systemiskhed, multipliceret med instituttets risikovægtede aktiver. Det er også i

dag erhvervsministeren, der fastsætter SIFI-buffersatsen for de enkelte kategorier af systemiskhed, jf.

§ 308, stk. 7 og 9. Ministeren fastsætter i dag disse buffersatser ved anvendelse af den systemiske

buffer.

Derfor foreslås det med § 125 j at indføre en ny buffersats i lov om finansiel virksomhed, der fast-

sætter det enkelte systemisk vigtige finansielle instituts SIFI-bufferkrav alt efter instituttets syste-

miskhed. Størrelsen af buffersatsen fastsættes af erhvervsministeren ud fra institutternes systemisk-

hed jf. § 308, stk. 7.

Med forslaget til

§ 125 j, stk. 1,

indføres der en særskilt buffersats til SIFIer kaldet ”SIFI-buffersat-

sen”.

Med forslaget til

§ 125 j, stk. 2,

gives erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte SIFI-buffer-

satsen for de enkelte kategorier af systemiskhed, jf. § 308, stk. 7.

Der ændres med forslaget ikke på den nuværende tilgang til fastsættelse af SIFI-bufferkravene.

Til nr. 50 (§ 152, stk. 1, §§ 153 og 156, i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I eller grupper af

disse typer af virksomheder fastsætte specifikke likviditetskrav, der dels tager højde for likviditetsri-

sici i det enkelte institut eller grupper af institutter, og dels tager højde for systemiske likviditetsrisici,

jf. § 152, § 153 og § 156 i lov om finansiel virksomhed. Systemiske likviditetsrisici er mere generelle

risici, som truer integriteten af finansmarkederne og det finansielle system generelt. Specifikke li-

kviditetskrav kan altså efter gældende ret være baseret på hensynet til risici som truer integriteten af

finansmarkederne og det finansielle system generelt.

Side 221 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 152, stk. 1, § 153

§ 156 i

lov om finansiel virksomhed udgår »og for systemiske likviditetsri-

sici«, hvilket medfører, at Finanstilsynets ikke længere kan fastsætte specifikke likviditetskrav ude-

lukkende på baggrund af systemiske likviditetsrisici. Specifikke likviditetskrav skal fremadrettet

være baseret på en virksomhedsspecifik tilgang. Det betyder, at specifikke likviditetskrav skal fast-

sættes ud fra, hvordan risici påvirker den enkelte finansielle virksomhed. Systemiske risici kan såle-

des kun føre til specifikke likviditetskrav, hvis og i den grad de påvirker en finansiel virksomhed eller

grupper af finansielle virksomheder individuelt. I langt de fleste tilfælde, hvor den finansielle stabi-

litet er truet, vil finansielle virksomheder dog være individuelt påvirket. Derfor vil man i langt de

fleste tilfælde kunne sætte de samme specifikke likviditetskrav som i dag.

Til nr. 51 (§§ 175 f og 175 g i lov om finansiel virksomhed)

Der findes ikke i de gældende regler et krav om mellemliggende moderselskaber i EU i de tilfælde,

hvor moderselskabet er beliggende i et tredjeland. Et moderselskab vil derfor efter de gældende regler

kunne være beliggende i et tredjeland, selv om det via datterselskaber m.v. har en væsentlig tilstede-

værelse i EU. Det indebærer, at afviklingsmyndighederne inden for EU hver især vil have kontakt

med myndighederne i tredjelandet, hvor moderselskabet er beliggende, om afviklingsstrategi og af-

viklingsplanlægning. Det vil i en række tilfælde stille barrierer i vejen for afvikling, og dermed van-

skeliggøre en effektiv krisehåndtering af selskaberne.

Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer artikel 21 b i CRD V. Bestemmelsen omhandler

krav om, udpegning af fælles mellemliggende moderselskab for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber I, som indgår i tredjelandskoncerner med aktiver for mindst 40 mia. euro,

i Unionen. Formålet med bestemmelsen er at forbedre myndighedernes afviklingsproces, så der alene

er én indgangsvinkel i tilfælde af en afviklingssituation, der ofte er forbundet med tidspres. Bestem-

melsen omfatter også lande EU har indgået aftale med på det finansielle område (EØS-lande). Det

betyder, at institutter hvis moderselskab er beliggende i et EØS-land sidestilles med, hvis instituttet

var beliggende inden for EU.

Den foreslåede ændring med

§ 175 f, stk. 1,

indebærer krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitut-

ter og fondsmæglerselskaber I udpeger et fælles mellemliggende moderselskab, som skal være belig-

gende inden for EU. Bestemmelsen vedrører alene institutter, der indgår i en tredjelandskoncern, dvs.

Side 222 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

i dette tilfælde virksomheder, der er en del af en koncern, hvis moderselskab er beliggende uden for

EU. Det er ikke hensigten, at forslaget ændrer ved forbuddet i § 27, i lov om finansiel virksomhed,

om at fondsmæglerselskaber ikke må have dattervirksomheder, medmindre disse er fondsmæglersel-

skaber.

Kravet i

§ 175 f, stk. 1, nr. 1,

om udpegning af fælles mellemliggende moderselskab omfatter insti-

tutter, der indgår i koncerner fra tredjelande. Det vil sige institutter, der har det øverste moderselskab

beliggende uden for EU. Baggrunden for ændringen er, at forbedre afviklingsmyndighedernes mu-

ligheder for én indgangsvinkel i en afviklingsproces, som er relevant for institutter i EU, der indgår i

et tredjelandskoncernforhold. Der foreslås således en betingelse om, at bestemmelsen alene finder

anvendelse for tredjelandskoncerner.

Lovforslagets

§ 175 f, stk. 1, nr. 2,

henviser til tredjelandskoncerner, der har to eller flere pengeinsti-

tutter og/eller investeringsselskaber beliggende i EU. Hermed menes datterselskaber med pengeinsti-

tut- eller investeringsselskabstilladelse, herunder filialer af datterselskaber inden for EU. Behovet for

ét fælles mellemliggende moderselskab vil ikke være tilstede, i de tilfælde, hvor en tredjelandskon-

cern alene har ét datterselskab inden for EU, idet de kompetente afviklingsmyndigheder altid vil have

en og samme indgangsvinkel.

Lovforslagets

§ 175 f, stk. 1, nr. 3,

indeholder en minimumsgrænse for, hvornår der kræves udpegning

af et fælles mellemliggende moderselskab i EU eller i EØS. Minimumsgrænsen betyder, at institutter

skal have aktiver for samlet 40 mia. euro inden for EU, for at være omfattet af kravet. Aktivernes

værdi opgøres samlet set for alle institutter og filialer, der indgår i koncernen og er beliggende i EU

eller i EØS.

Aktiverne opgøres på baggrund af en konsoliderede balance for alle institutter beliggende i EU eller,

hvis der ikke er en konsolideret balance, på baggrund af hvert instituts balance. For filialer opgøres

værdien af aktiver, der tilhører hver af tredjelandskoncernens filialer.

I henhold til lovforslagets

§ 175 f, stk. 2,

kan Finanstilsynet undtage fra kravet om ét fælles mellem-

liggende moderselskab i EU, hvis visse nærmere defineret betingelser er opfyldt. Lovforslaget med-

fører, at Finanstilsynet kan tillade etablering af to mellemliggende moderselskaber.

Side 223 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

I henhold til lovforslagets

§ 175 f, stk. 2, nr. 1,

tillader Finanstilsynet, under visse betingelser, at

institutterne har to mellemliggende moderselskaber i EU, hvis det konstateres, at etableringen af et

fælles moderselskab vil være uforenelig med et obligatorisk krav om adskillelse af aktiviteter, eller

pålagt af tilsynsmyndigheden i hjemlandet, hvor det øverste moderselskab i tredjelandskoncernen har

sit hovedkontor.

Lovforslagets

§ 175 f, stk. 2, nr. 2,

gør det muligt for Finanstilsynet at tillade to mellemliggende

moderselskaber i EU, hvis ét fælles mellemliggende moderselskab vil gøre afviklingen mindre effek-

tiv end i de tilfælde, hvor der er to fælles mellemliggende moderselskaber. Vurderingen af, hvorvidt

det vil være tilfældet afgøres af afviklingsmyndigheden for det mellemliggende moderselskab i EU.

Med lovforslagets

§ 175 f, stk. 3,

foreslås det, at det fælles mellemliggende moderselskab skal have

tilladelse som et pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til artikel 8, i CRD IV, være et god-

kendt finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab. Både et finansielt holding-

selskab og et blandet finansielt holdingselskab skal være godkendt i henhold til artikel 21 a, i CRD

V. Et investeringsselskab kan udpeges, som fælles mellemliggende moderselskab, hvis betingelserne

i nr. 1 eller 2, er opfyldt.

Lovforslagets

§ 175 f, stk. 3, nr. 1,

medfører, at et investeringsselskab i visse tilfælde kan udpeges,

som fælles mellemliggende moderselskab, der således er en fravigelse fra udgangspunktet om, at det

mellemliggende moderselskab skal have tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut. Såfremt

denne undtagelse ikke finder anvendelse kan betingelsen i stk. 3, nr. 2, anvendes, hvis betingelsen

finder anvendelse.

Med den foreslåede

§ 175 f, stk. 3, nr. 2,

indføres en undtagelse, hvor det mellemliggende modersel-

skab kan være et investeringsselskab, hvis det er udpeget efter stk. 2, nr. 1. Dvs. i tilfælde, hvor der

ikke må ske adskillelse af aktiviteter, der kan begrunde, at der udpeges to mellemliggende modersel-

skaber.

Side 224 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

§ 175 g

at indføre en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som betyder, at

finansielle holdingvirksomheder beliggende i Danmark fremadrettet i udgangspunktet skal godken-

des af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed defineret i overensstemmelse med ar-

tikel 4, stk. 1, nr. 41, i CRR, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsy-

net. Finanstilsynet skal desuden som konsoliderende tilsynsmyndighed for finansielle holdingselska-

ber beliggende i andre medlemsstater i udgangspunktet godkende disse.

Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer artikel 21 a og 159a i CRD V. Der er tale om

direktivnær implementering.

Det foreslås i

stk. 1, 1. og 2. pkt.,

at en modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og

som i koncernen er øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsy-

net og den konsoliderende tilsynsmyndighed, jf. stk. 8, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er

forskellig fra Finanstilsynet. En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i

koncernen er den øverste modervirksomhed beliggende i et andet land i Unionen, skal godkendes af

Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed i den medlems-

stat, holdingvirksomheden er beliggende, jf. stk. 8.

Det indebærer, at en finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark, som ikke er en dattervirk-

somhed til en modervirksomhed i form af et institut defineret i overensstemmelse med artikel 4, stk.

1, nr. 3, i CRR eller en anden finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark skal søge om god-

kendelse ved Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende til-

synsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan eksempel-

vis være forskellig fra Finanstilsynet i tilfælde, hvor den øverste finansielle holdingvirksomhed be-

liggende i Danmark er ejet af en finansiel holdingvirksomhed beliggende i en anden medlemsstat,

som er den øverste modervirksomhed i koncernen.

En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste

modervirksomhed beliggende i et andet land i Unionen, skal desuden godkendes af Finanstilsynet

som konsoliderende tilsynsmyndighed og af den kompetente myndighed i den medlemsstat, holding-

Side 225 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

virksomheden er beliggende. Det kunne eksempelvis være tilfældet for en finansiel holdingvirksom-

hed beliggende i en anden medlemsstat, som primært har dattervirksomheder i Danmark, hvorved det

konsoliderede tilsyn vil ligge hos Finanstilsynet.

De omfattede finansielle holdingvirksomheder skal godkendes i forhold til at sikre overholdelse af

krav på konsolideret grundlag efter lov om finansiel virksomhed og CRR. Det gælder krav i forhold

til at have en tilpas intern organisering, så koncernrisici begrænses og kan håndteres inden for de

juridiske enheder i det omfang, de måtte opstå. Dermed skal den interne organisering bl.a. koordinere

den interne fordeling af opgaver på tværs af dattervirksomheder, være med til at forebygge og hånd-

tere konflikter i koncernen og håndhæve koncernens politikker. Derudover skal koncernen være or-

ganiseret på en måde, så der kan føres et selvstændigt tilsyn med de enkelte juridiske enheder i kon-

cernen.

En finansiel holdingvirksomhed omfatter følgende typer af virksomheder: pengeinstitutholdingvirk-

somheder, realkreditholdingvirksomheder, fondsmæglerholdingvirksomheder og investeringsforvalt-

ningsholdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 11-12 og 14-16.

Det bemærkes, at finansiel holdingvirksomhed og blandet finansiel holdingvirksomhed som hen-

holdsvis defineret i artikel 5, stk. nr. 20 og 21, i CRR begge er omfattet af definitionen for finansiel

holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10. Denne tilgang skal ses i sammenhæng med et princip om, at

der i lov om finansiel virksomhed skal gælde ensartede regler for alle finansielle koncerner uanset,

hvordan de organisatorisk er opbygget.

Det foreslås i

stk. 1. 3. pkt.,

at andre finansielle holdingvirksomheder skal godkendes, når de er un-

derlagt lov om finansiel virksomhed eller CRR på delkonsolideret niveau, hvor der fastsættes et krav

for dattervirksomheden på koncernniveau.

Det er efter lov om finansiel virksomhed og CRR muligt, at der er eller kan sættes krav på delkonso-

lideret niveau for en finansiel holdingvirksomhed. Det kan eksempelvis være begrundet i hensynet til

styring af risiko, jf. artikel 11, stk. 5, i CRR.

Side 226 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Dermed kan finansielle holdingvirksomheder, som ikke er øverste modervirksomhed beliggende i

Danmark, være underlagt krav på delkonsolideret niveau, herunder særligt krav om et tilstrækkeligt

kapitalgrundlag. Er det tilfældet skal disse finansielle holdingvirksomheder beliggende i Danmark

også godkendes af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende

tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet. Det gælder desuden for en finansiel holdingvirk-

somhed underlagt krav på delkonsolideret niveau beliggende i Unionen, hvor Finanstilsynet er den

konsoliderende tilsynsmyndighed.

Det foreslåede stk. 1, gennemfører artikel 21 a, stk. 1, i CRD V. Der er tale om en direktivnær imple-

mentering.

Det foreslås i

stk. 2,

at godkendelse kun tildeles en finansiel holdingvirksomhed, hvis alle betingelser

i nr. 1-3 er opfyldt.

Det foreslås i

nr. 1,

at de interne ordninger og fordelingen af opgaver inden for koncernen er passende

med henblik på at opfylde kravene i lov om finansiel virksomhed og CRR på konsolideret eller del-

konsolideret niveau.

Det gælder navnligt i forhold til at koordinere og fordele opgaver blandt dattervirksomheder, forhin-

dre eller håndtere konflikter internt i koncernen og håndhæve koncernens politikker, der er fastsat af

den finansielle holdingvirksomhed for hele koncernen.

Finansielle holdingvirksomheder kan være modervirksomheder i mere eller mindre komplicerede

koncernstrukturer. Det indebærer en risiko for, at det er vanskeligt for ledelsen i den finansielle hol-

dingvirksomhed at vurdere de økonomiske forhold og risici i de enkelte dattervirksomheder og på

tværs i koncernen som helhed.

Den finansielle holdingvirksomhed bør derfor på koncernniveau være organiseret på en måde, der

sikrer, at holdingvirksomhedens ledelse har et overblik over risici, der optræder på tværs af koncer-

nen. Det er med til at sikre, at ikke alene risici i de enkelte dattervirksomheder håndteres, men også

risici på tværs af koncernen.

Side 227 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ledelsen i holdingvirksomheden bør desuden kunne vurdere, om og hvordan væsentlige ændringer i

koncernen i form af den juridiske organisering (eksempelvis oprettelse af nye dattervirksomheder,

fusioner, overtagelser, frasalg eller opløsning af koncernen eller eksterne udviklinger) kan påvirke

risiciene for koncernen som helhed.

Den interne organisering bør stemme overens med den finansielle holdingvirksomheds politikker,

som skal indeholde virksomhedens overordnede strategiske mål for de pågældende risikoområder,

herunder identifikation og afgrænsning af de risici, som holdingvirksomheden ønsker at påtage sig

på de pågældende områder og anvisninger om, hvorledes de strategiske mål opnås.

Holdingvirksomheden dækker og håndterer de risici og andre problemområder, der kan opstå som

følge af samspillet mellem dattervirksomhedernes forretningsområder af en vis størrelse og komplek-

sitet. Her bør den pågældende holdingvirksomhed have koncernpolitikker, der adresserer samspillet

mellem de risikoområder, der findes i dattervirksomhederne, samt hvordan risici i dattervirksomhe-

derne vil kunne påvirke koncernen som helhed, og endvidere hvordan sådanne risici håndteres.

De enkelte dattervirksomheders interesser og koncernens interesser på længere sigt samt opfyldelse

af regulatoriske krav bør stemme overens. Der bør derfor være en overordnet og koordineret politik i

relation til den samlede koncernvirksomhed, som den finansielle holdingvirksomhed driver.

Det bør endvidere sikres, at der foretages kontrol af alle væsentlige risikobehæftede opgaver i kon-

cernen. Det vil bero på forholdene i den enkelte finansielle holdingvirksomhed, hvad der kræves i

den konkrete virksomhed for at opfylde kravene til interne kontroller. Det bør sikres, at der er en

ramme for intern kontrol, der omfatter den finansielle holdingvirksomhed på koncernniveau.

Den finansielle holdingvirksomhed bør endvidere have passende overvågning af, at administrative

opgaver udføres på en betryggende og ensartet måde, og at forretningsgange mv. bliver overholdt.

Det foreslås i

nr. 2,

at organisationsstrukturen i den koncern, hvori den finansielle holdingvirksomhed

indgår, ikke hindrer et effektivt tilsyn med institutter, der er dattervirksomheder, eller moderinstitutter

for så vidt angår de individuelle, konsoliderede og eventuelt delkonsoliderede forpligtelser, de er

underlagt.

Side 228 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

I vurderingen af dette kriterium tages der især hensyn til den organisatoriske placering af den finan-

sielle holdingvirksomhed i en koncern med flere niveauer, ejerstrukturen og den rolle, den finansielle

holdingvirksomhed har i koncernen.

Finansielle holdingvirksomheder kan være modervirksomheder i mere eller mindre komplicerede

koncernstrukturer. Det er vigtigt, at det med hensyn til den interne organisering er muligt at henføre

økonomiske forhold og risici i koncernen til de juridiske enheder i koncernen. Desuden skal der være

en særskilt forretningsmodel for de enkelte juridiske enheder med tilhørende forretningsgange. Der

bør endvidere være en klar ejerstruktur af de enkelte juridiske enheder i koncernen.

Desuden bør der tages hensyn til den finansielle holdingvirksomheds rolle. Hvis en finansiel holding-

virksomheds eneste aktivitet er at eje kapitalandele i dattervirksomheder, vil dette medfører, at der

bedre kan føres tilsyn for de enkelte juridiske enheder, da disses aktiviteter typisk vil være adskilt.

Der kan dog også være koncernstrukturer med flere komplekse forretningsområder, hvor disse vare-

tages på tværs af koncernstrukturen. I disse tilfælde vil kravet til den organisatoriske struktur i ud-

gangspunktet være på en sådan måde, at aktiviteten kan henføres til den relevante enhed.

Det foreslås i

nr. 3,

at kriterierne i § 14, stk. 1-2, § 61 a og § 64 i lov om finansiel virksomhed skal

være opfyldt.

Der henvises til § 14, stk. 1-2, § 61 a i lov om finansiel virksomhed og relevante lovbemærkninger til

disse bestemmelser som vedrører aktionærer og selskabsdeltagere, hvis den finansielle holdingvirk-

somhed har et realkreditinstitut eller pengeinstitut som dattervirksomhed. Det indebærer en begrun-

delse for at krav til aktionærer og selskabsdeltagere i den pågældende finansielle holdingvirksomhed,

som normalt er en forudsætning for at få en generel tilladelse til at drive et realkreditinstitut eller

pengeinstitut, er opfyldt.

Der henvises desuden til § 64 i lov om finansiel virksomhed og relevante lovbemærkninger til disse

bestemmelser vedrørende kvalifikationer for et medlem af bestyrelsen eller direktionen. Det indebæ-

rer, at de der oplyses om nomineringen af mindst to personer, som har det væsentligste ansvar for den

Side 229 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

daglige ledelse. Det vil typisk være medlemmer af direktionen. Endvidere skal overholdelse af krav

til medlemmer af bestyrelsen og direktionen begrundes i overensstemmelse med § 64.

Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 21 a, stk. 3, i CRD V. Der er tale om direktivnær imple-

mentering.

Det foreslås i

stk. 3,

at såfremt betingelserne for godkendelse ikke er opfyldt eller ikke længere op-

fyldes, underlægges den finansielle holdingvirksomhed passende tilsynsforanstaltninger, som kan

omfatte nr. 1-7.

Det indebærer, at når en finansiel holdingvirksomhed ikke vurderes at leve op til kravene for en god-

kendelse eller ikke længere vurderes at opfylde kravene for en tidligere givet godkendelse, kan Fi-

nanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er

forskellig fra Finanstilsynet, gøre brug af de beføjelser, som er mest egnet til at forbedre vilkårene

for at kunne leve op til en godkendelse for den pågældende finansielle holdingvirksomhed eller være

undtaget for en sådan godkendelse.

Hvilke beføjelser, der er mest egnede til at forbedre disse vilkår mv. skal vurderes ud fra en helheds-

betragtning og bør ske ud fra et proportionalitetsprincip. Det betyder, at jo mere virksomheden ikke

lever op til kravene for en godkendelse, jo mere indgribende beføjelser bør anvendes. Det kan bl.a.

betyde, at der anvendes flere tilsynsforanstaltninger.

Når en tilsynsbeføjelse anvendes på en holdingvirksomhed, vil der samtidig blive fastsat en frist for

opfyldelse. Denne frist kan dog forlænges. Fristen skal være passende, og der vil ved fastsættelsen

eller forlængelse af fristen tages hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder, herunder

de tiltag som virksomheden skal iværksætte. Fristen skal desuden være tilpas i forhold til at Finans-

tilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er for-

skellig fra Finanstilsynet, efterfølgende kan evaluere foranstaltningens effektivitet.

Det foreslås i

nr. 1,

at der som tilsynsbeføjelse kan ske suspension af udøvelsen af de stemmerettighe-

der, der er knyttet til den finansielle holdingvirksomheds aktier i institutter, der er dattervirksomheder.

Side 230 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Tilsynsbeføjelsen indebærer, at en finansiel holdingvirksomhed fratages muligheden for at øge ind-

flydelse på dattervirksomheder defineret i overensstemmelse med artikel 5, stk. nr. 3, i CRR. Befø-

jelsen kan bl.a. anvendes, hvis det vurderes, at den pågældende holdingvirksomhed ikke besidder de

nødvendige forudsætninger for at træffe beslutninger for dattervirksomheder. Endvidere kan beføjel-

sen anvendes for at forhindre ændringer i koncernstrukturen, som betyder, at kravene for godkendelse

vurderes sværere at leve op til efterfølgende.

Det foreslås i

nr. 2,

at der kan udstedes påbud eller sanktioner mod den finansielle holdingvirksomhed

eller medlemmerne af ledelsesorganet og lederne, jf. Finanstilsynets almindelige tilsynsbeføjelser ef-

ter § 344.

Tilsynsbeføjelsen indebærer, at der kan gives påbud eller sanktioner mod den pågældende finansielle

holdingvirksomhed eller de personer, som styrer virksomheden i overensstemmelse med Finanstilsy-

nets normale praksis for bl.a. at give påbud, når virksomheden ikke lever op til den gældende regule-

ring. Denne tilsynsbeføjelse vil være relevant at anvende, hvis der er isolerede forhold, som ikke

opfylder gældende regler. Tilsynsbeføjelsen vil desuden kunne anvendes som led i brugen af de øv-

rige tilsynsbeføjelser.

Det foreslås i

nr. 3,

at afgivelse af instrukser eller udstikning af retningslinjer rettet til den finansielle

holdingvirksomhed om at overføre kapitalinteresserne i institutter, der er dattervirksomheder, til sine

aktionærer.

Tilsynsbeføjelsen indebærer, at en finansiel holdingvirksomheds direkte ejerskab af et institut defi-

neret i overensstemmelse med artikel 5, stk. nr. 3, i CRR overgår helt eller delvist til ejerne af den

finansielle holdingvirksomhed. Dermed vil et eller flere institutter ikke længere kunne være under

afgørende indflydelse af holdingvirksomheden. Beføjelsen kan bl.a. anvendes, hvis det vurderes, at

den pågældende holdingvirksomhed ikke besidder de nødvendige forudsætninger for at sikre regel-

overholdelse på koncernniveau. Brug af denne tilsynsbeføjelse kan betyde, at den finansielle holding-

virksomhed ophører med at være en finansiel holdingvirksomhed.

Side 231 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

nr. 4,

at udpegning på foreløbigt grundlag af en anden finansiel holdingvirksomhed

eller institut inden for samme koncern som ansvarligt for at sikre overholdelse af kravene i lov om

finansiel virksomhed og CRR på konsolideret niveau.

Såfremt en finansiel holdingvirksomhed ikke er i stand til at sikre overholdelse af de regulatoriske

krav på koncernniveau, vil det med denne tilsynsbeføjelse være muligt at udpege et institut defineret

i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 3, i CRR i samme koncern til at sikre overholdelse af

kravene på konsolideret niveau i hele koncernen. Denne tilgang bør dog kun anvendes i det tilfælde

at et sådan institut har de fornødne forudsætninger for at sikre overholdelse af de regulatoriske krav

på koncernniveau

Den foreslåede ændring i

nr. 5

omhandler en begrænsning af eller forbud mod udlodninger eller ren-

tebetalinger til aktionærer.

Tilsynsbeføjelsen indebærer, at ejere i form af aktionærer i den finansielle holdingvirksomhed og

dens dattervirksomheder kan pålægges restriktioner i forhold til at betale dividende. Formålet med

bestemmelsen er bl.a., at optjent overskud ikke udvandes i en situation, hvor den pågældende hol-

dingvirksomhed ikke vurderes at leve op til de regulatoriske krav.

Den foreslåede ændring i

nr. 6

omhandler krav om, at finansielle holdingvirksomheder afhænder eller

begrænser kapitalandele i institutter eller andre enheder i den finansielle sektor.

Tilsynsbeføjelsen er især relevant at anvende i de tilfælde, hvor den finansielle holdingvirksomhed

modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af dattervirksomheder i koncernen. Ved afhændelse

eller begrænsning af kapitalandele bliver det dermed muligt, at nye ejere kan komme til så ejerstruk-

turen og koncernstrukturen ændres på en måde, hvor krav til gældende regler efterfølgende bedre kan

opfyldes.

Den foreslåede ændring i

nr. 7

omfatter krav om, at finansielle holdingvirksomheder forelægger en

plan for straks at overholde betingelserne i stk. 3 på ny.

Side 232 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Tilsynsbeføjelsen indebærer, at den pågældende finansielle holdingvirksomhed undersøger den kon-

krete situation og identificere de udfordringer og problemer, som virksomheden på koncernniveau

står overfor i forhold til at leve op til kravene for godkendelse. På denne baggrund skal ledelsen

udarbejde en handlingsplan, som skal indeholde de tiltag, som virksomheden skal foretage for at af-

hjælpe og overkomme de identificerede udfordringer og problemer. Planen skal indeholde en oversigt

over den tidsmæssige iværksættelse af tiltagene. Beføjelsen er relevant i de tilfælde, hvor den pågæl-

dende finansielle holdingvirksomhed vurderes ved egne tiltag selv at kunne rette på relevante forhold

for at kunne blive godkendt.

Det foreslåede stk. 3, gennemfører artikel 21 a, stk. 6, i CRD V. Den foreslåede bestemmelse er en

direktivnær implementering.

Det foreslås i

stk. 4,

at godkendelse af den finansielle holdingvirksomhed efter stk. 1, ikke er påkræ-

vet, hvis betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.

Det foreslås i

nr. 1,

at godkendelse ikke er påkrævet, hvis den finansielle holdingvirksomheds hoved-

aktivitet består i at erhverve kapitalandele i dattervirksomheder.

Er det primære formål med en finansiel holdingvirksomhed at eje kapitalandele i dattervirksomheder,

der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, vil behovet for at den finansielle hol-

dingvirksomhed koordinere opgaver og processer på tværs af dattervirksomheder være mindre. Det

beror på en konkret vurdering af den pågældende holdingvirksomhed, om dens hovedaktivitet består

i at erhverve kapitalandele. Her lægges der afgørende vægt på, at holdingvirksomheden ikke selv

driver virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-

ningsselskab.

Det foreslås i

nr. 2.,

at godkendelse ikke er påkrævet, hvis den finansielle holdingvirksomhed ikke er

udpeget som afviklingsenhed i overensstemmelse med afviklingsstrategien fastsat af den relevante

afviklingsmyndighed i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der.

Side 233 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

En afviklingsenhed vil være en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan. Er

den finansielle holdingvirksomhed udpeget som afviklingsenhed i koncernen, er denne betingelse

således ikke opfyldt.

Det foreslås i

nr. 3,

at godkendelse ikke er påkrævet, hvis et kreditinstitut, der er dattervirksomhed,

er udpeget som ansvarligt med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konso-

lideret niveau og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser på

en effektiv måde.

Det indebærer, at det er pålagt et realkreditinstitut eller pengeinstitut, som er dattervirksomhed til den

pågældende finansielle holdingvirksomhed at sikre overholdelse af kravene i lov om finansiel virk-

somhed og i CRR på konsolideret niveau. Dermed vil en dattervirksomhed til den finansielle holding-

virksomhed være omfattet af anvendelsesområdet for tilsynsbeføjelserne i henhold til lov om finansiel

virksomhed og CRR. Dette forudsætter dog, at en sådan dattervirksomhed har de nødvendige forud-

sætninger for at sikre opfyldelse af disse krav.

Det foreslås i

nr. 4,

at godkendelse ikke er påkrævet, hvis den finansielle holdingvirksomhed ikke

tager del i ledelsesmæssige, operationelle eller finansielle beslutninger, der påvirker koncernen eller

dens dattervirksomheder, der er institutter eller finansieringsinstitutter.

Det indebærer, at de enkelte bestyrelser i dattervirksomheder i form af institutter defineret i overens-

stemmelse med artikel 4, stk.1, nr. 3, i CRR 2013 eller finansieringsinstitutter defineret i § 5, stk. 1,

nr. 6, står for den overordnede ledelse af disse dattervirksomheder uden indblanding fra den finan-

sielle holdingvirksomhed, som ejer dem. Det gælder i forhold til konkrete beslutninger og retnings-

linjer for, hvordan virksomheden ledes.

Det foreslås i

nr. 5,

at godkendelse ikke er påkrævet, hvis der ikke er nogen hindringer for et effektivt

tilsyn med koncernen på konsolideret niveau.

Side 234 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det indebærer, at det med hensyn til den interne organisering er muligt at henføre økonomiske forhold

og risici i koncernen til de juridiske enheder i koncernen. Desuden skal der være en særskilt forret-

ningsmodel for de enkelte juridiske enheder med tilhørende forretningsgange. Der bør endvidere være

en klar ejer-struktur af de enkelte juridiske enheder i koncernen.

Det foreslåede stk. 4, gennemfører artikel 21 a, stk. 5, i CRD V. Der er tale om en direktivnær imple-

mentering.

Det foreslås i

stk. 5,

at hvis betingelserne for at være undtaget for godkendelse ikke længere er opfyldt,

skal den finansielle holdingvirksomhed søge om godkendelse.

Den enkelte finansielle holdingvirksomhed er selv forpligtet til at sikre, at den har den relevante god-

kendelse, hvis det er nødvendigt. Er det vurderingen, at en finansiel holdingvirksomhed ikke i tilpas

grad selv søger at leve op til kravene for godkendelse, kan dette følges op med brug af relevante

tilsynsbeføjelser.

Det foreslåede stk. 5, gennemfører artikel 21 a, stk. 7, i CRD V. Der er tale om en direktivnær imple-

mentering.

Det foreslås i

stk. 6,

at med henblik på godkendelse efter stk. 1, skal finansielle virksomheder oplyse

Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed

er forskellig fra Finanstilsynet, om følgende nævnt i nr. 1-5.

Det foreslås i

nr. 1,

at organisationsstrukturen for den koncern, hvori den finansielle holdingvirksom-

hed indgår, med klar angivelse af dens dattervirksomheder og eventuelle modervirksomheder, samt

placeringen og den type aktivitet, de enkelte enheder udøver i koncernen.

Det indebærer, at der oplyses om et koncerndiagram for den koncern, som den finansielle holding-

virksomhed tilhører, der viser koncernens juridiske struktur i form af juridiske enheder opdelt på

virksomhedstyper, eksempelvis pengeinstitut, leasingselskab osv. Derudover skal ejere og ejerandele

for de enkelte juridiske enheder oplyses samt de enkelte virksomheders forretningsmæssige funktion.

Side 235 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

nr. 2,

at oplysninger om nomineringen af mindst to personer, der varetager den faktiske

ledelse af den finansielle holdingvirksomhed, og overholdelse af kravene i § 64 til kvalifikationer for

et medlem af bestyrelsen eller direktionen.

Det indebærer, at der oplyses om nomineringen af mindst to personer, som har det væsentligste ansvar

for den daglige ledelse. Det vil typisk være medlemmer af direktionen. Endvidere skal overholdelse

af krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen begrundes i overensstemmelse med § 64. Det

omfatter, bl.a. tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller

stillingen som bestyrelsesmedlem eller medlem af direktionen i den pågældende finansielle holding-

virksomhed.

En finansiel holdingvirksomhed vil som ejer af andre virksomheder typisk have mange forskellige

typer af finansielle aktiviteter og være underlagt et bredt sæt af finansiel regulering. Derudover vil

der være risici, som kan opstå på tværs af virksomhederne i koncernen. Der skal tages højde for den

kompleksitet i begrundelsen for, at kravene til bestyrelses- og direktionsmedlemmer er overholdt.

Det foreslås i

nr. 3,

at oplysninger om overholdelse af kriterierne fastsat i § 14, stk. 1 og 2, og § 61 a,

som vedrører aktionærer og selskabsdeltagere, hvis den finansielle holdingvirksomhed har et realkre-

ditinstitut eller pengeinstitut som dattervirksomhed.

Det indebærer en begrundelse for, at krav til aktionærer og selskabsdeltagere i den pågældende finan-

sielle holdingvirksomhed, som normalt er en forudsætning for at få en generel tilladelse til at drive et

realkreditinstitut eller pengeinstitut, er opfyldt.

Det foreslås i

nr. 4,

at den interne organisation og fordelingen af opgaver inden for koncernen.

Det indebærer, at der oplyses om en oversigt over den finansielle holdingvirksomheds interne orga-

nisatoriske struktur for hele koncernen. Det omfatter de enkelte organisatoriske enheders opgaver og

forretningsmæssige funktioner for koncernen som helhed.

Side 236 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

nr. 5, at

alle andre oplysninger, der kan være nødvendige for at udføre vurderinger i

overensstemmelse med godkendelse af en finansielt holdingvirksomhed, jf. stk. 3, eller for at sikre,

at en finansiel holdingvirksomhed undtaget for godkendelse fortsat lever op til krav herfor, jf. stk. 5.

Det kan være nødvendigt med supplerende oplysninger i forhold til at vurdere, om en finansiel hol-

dingvirksomhed lever op til kravene for godkendelse eller undtagelse for godkendelse. Det kan ek-

sempelvis i forhold til godkendelse gælde oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at den interne

styring og kontroller fungerer hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med reglerne herfor. Hvorvidt

der er behov for supplerende oplysninger vil bl.a. bero på en konkret vurdering af de enkelte ansøg-

ninger om godkendelse.

Det foreslåede stk. 6 gennemfører artikel 21 a, stk. 2, i CRD V. Der er tale om en direktivnær imple-

mentering.

Det foreslås i

stk. 7,

at Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed løbende overvåger

overholdelsen af betingelserne for, at en finansiel holdingvirksomhed er omfattet eller ikke omfattet

af at skulle have godkendelse. Finanstilsynet deler relevante oplysninger forbundet hermed, jf. § 347,

med den kompetente myndighed i den medlemsstat den finansielle holdingvirksomhed er beliggende,

skulle den være beliggende i en anden medlemsstat.

Det indebærer, at der løbende er et tilsyn med overholdelse af kravene for godkendelse eller undta-

gelse for godkendelse af finansielle holdingvirksomheder, hvor finanstilsynet er den konsoliderende

tilsynsmyndighed defineret i overensstemmelse med artikel 4, stk.1, nr. 41, i CRR. I de tilfælde Fi-

nanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed er forpligtet til at føre tilsyn med en finansiel hol-

dingvirksomhed beliggende i en anden medlemsstat, deler Finanstilsynet relevante oplysninger med

den kompetente myndighed i denne medlemsstat. De enkelte finansielle holdingvirksomheder er som

led heri forpligtet til at oplyse Finanstilsynet som den relevante konsoliderende tilsynsmyndighed om

relevante forhold.

Det foreslåede stk. 7, gennemfører artikel 21 a, stk. 5, i CRD V. Der er tale om en direktivnær imple-

mentering.

Side 237 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 8,

at når Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra

den kompetente myndighed i den medlemsstat den finansielle holdingvirksomhed er beliggende i,

tages en fælles beslutning om godkendelse eller fritagelse for godkendelse samt brugen af eventuelle

tilsynsforanstaltningerne. Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejder til

brug herfor en vurdering af relevante forhold omhandlet i stk. 2, 3, 4, og 7, og sender denne vurdering

til den kompetente myndighed.

Denne vurdering skal danne grundlag for en fælles beslutning mellem Finanstilsynet som den konso-

liderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed i den medlemsstat, som den finansielle

holdingvirksomhed er beliggende i, skulle den være dette. Vurderingen skal være begrundet i alle

relevante forhold, jf. stk. 2

Det foreslåede stk. 8, gennemfører artikel 21 a, stk. 8, pkt. 1 og 2, i CRD. Der er tale om en direktivnær

implementering.

Det foreslås i

stk. 9,

at de i stk. 8 nævnte myndigheder inden for to måneder efter Finanstilsynet har

foretaget og sendt sin vurdering nævnt i stk. 8 skal i udgangspunktet nå frem til en fælles beslutning.

Opnås en fælles beslutning, meddeler Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed

denne til ansøgeren.

Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed skal sammen med den kompetente myn-

dighed i den medlemsstat, som den finansielle holdingvirksomhed er beliggende i, skulle dette være

tilfældet, gøre alt, hvad der står i deres magt for at nå frem til en fælles beslutning inden for to måneder

efter Finanstilsynet har foretaget og sendt en vurdering som grundlag herfor.

Det foreslåede stk. 9, gennemfører artikel 21 a, stk. 8, pkt. 3, i CRD V. Der er tale om en direktivnær

implementering.

Det foreslås i

stk. 10,

at foreligger der ikke en fælles beslutning inden for tidsfristen i stk. 9 på to

måneder henvises sagen til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, som træffer beslutning inden for

en måned efter modtagelse af henvisningen. Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndig-

hed meddeler denne beslutning til ansøgeren.

Side 238 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kan Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed i den

medlemsstat, den finansielle holdingvirksomhed er beliggende i, skulle denne være en anden, ikke nå

til enighed, henviser de sagen til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Finanstilsynet skal herefter

afvente Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds beslutning i sagen og skal herefter træffe beslutning

i overensstemmelse med denne.

Det foreslåede stk. 10, gennemfører artikel 21 a, stk. 8, pkt. 5, i CRD V. Der er tale om en direktivnær

implementering.

Det foreslås i

stk. 11,

at efter udløbet af perioden på to måneder i stk. 9, eller efter at der er truffet en

fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Efter udløbet af perioden på to måneder efter Finanstilsynet har færdiggjort og sendt sin vurdering til

den relevante kompetente myndighed, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke

længere indbringes for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Det foreslåede stk. 11, gennemfører artikel 21 a, stk. 8, pkt. 7, i CRD V. Der er tale om en direktivnær

implementering.

Det foreslås i

stk. 12,

at kan en finansiel holdingvirksomhed ikke godkendes, underretter Finanstilsy-

net som den konsoliderende tilsynsmyndighed ansøgeren om begrundelsen herfor. Det skal ske senest

fire måneder efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en sådan be-

slutning.

En finansiel holdingvirksomhed som ikke vurderes at leve op til kravene for godkendelse, underrettes

herom af Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed senest fire måneder efter modta-

gelse af alle relevante oplysninger fra den finansielle holdingvirksomhed som grundlag for en sådan

vurdering. Underretningen skal være i form af et dokument med en fuldt begrundet beslutning, som

Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed sender til den ansøgende virksomhed.

Side 239 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslåede

stk. 12,

gennemfører artikel 21 a, stk. 10, 1. afsnit, i CRD V. Der er tale om en direk-

tivnær implementering.

Det foreslås i

stk. 13,

at der under alle omstændigheder træffes beslutning om at meddele eller afvise

godkendelse inden for en frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse.

En ansøgning for godkendelse skal besvares med en fuld begrundelse for godkendelse eller ikke god-

kendelse. Dette skal ske senest seks måneder efter modtagelsen af ansøgningen hos Finanstilsynet

som den konsoliderende myndighed.

Det foreslåede stk. 13, gennemfører artikel 21 a, stk. 10, 2. afsnit, i CRD V. Der er tale om en direk-

tivnær implementering.

Det foreslås at strafbelægge den foreslåede § 175 g. Der henvises til bemærkningerne til den foreslå-

ede ændring af

§ 373 stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 175 g er de finansielle holdingvirksomheder

Gerningsindholdet består i, at de finansielle holdingvirksomheder som ifølge § 175 g, stk. 1, skal

ansøge Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, medmindre de er den samme, om

godkendelse eller eventuel undtagelse for godkendelse.

De omfattede strafbestemmelser, finder anvendelse, hvis dette kan betegnes som en grov eller genta-

gen overtrædelse af bestemmelsen.

Manglende ansøgning om godkendelse eller fritagelse for godkendelse, jf. 175 g stk. 1, anses i ud-

gangspunktet for en grov overtrædelse af bestemmelsen. En formildende omstændighed kan være,

hvis den pågældende finansielle holdingvirksomhed på eget initiativ selv ansøger ikke for længe efter

det tidpunkt, hvor den burde have ansøgt.

Side 240 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Manglende oplysninger, som er krævet og som kan være nødvendige for at kunne udfører de vurde-

ringer, som følger af § 175 g, stk. 2 og stk. 4, anses desuden i udgangspunktet som en grov overtræ-

delse af bestemmelsen. En formildende omstændighed kan være, hvis den pågældende finansielle

holdingvirksomhed, efter Finanstilsynet har rykket for manglende oplysninger, inden for en passende

tidsfrist tilvejebringer disse manglende oplysninger.

Desuden er ansvarssubjektet for overtrædelse af § 175 g de finansielle holdingvirksomheder eller

medlemmerne af ledelsesorganet og lederne efter de almindelige tilsynsbeføjelser, jf. § 344, som ikke

lever op til tilsynsforanstaltninger anvendt i overensstemmelse med § 175 g, stk. 3.

Gerningsindholdet består i, at en finansiel holdingvirksomhed eller medlemmerne af ledelsesorganet

og lederne efter de almindelige tilsynsbeføjelser, jf. § 344, ikke lever op til de tilsynsforanstaltninger

anvendt i overensstemmelse med § 175 g, stk. 3. Det omfatter bl.a. tilsynsforanstaltninger i form af

påbud eller sanktioner mod den finansielle holdingvirksomhed eller medlemmerne af ledelsesorganet

og lederne efter de almindelige tilsynsbeføjelser, jf. § 344.

De omfattede strafbestemmelser med forslaget finder anvendelse, hvis dette kan betegnes som en

grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelsen.

Bestemmelsen finder dermed anvendelse ved gentagne manglende opfyldelse af tilsynsforanstaltnin-

ger uanset tilsynsforanstaltningens omfang og indvirkning. Manglende opfyldelse af en tilsynsforan-

staltning, som vurderes som væsentlig medvirkende til, at den pågældende finansielle holdingvirk-

somhed kan opfylde kravene for godkendelse i overensstemmelse med § 175 g anses for en grov

overtrædelse.

I vurderingen af hvorvidt et tilfælde er strafbart, skal det generelt tillægges væsentlig betydning, at

formålet med bestemmelserne i 175 g er at sikre, at finansielle holdingvirksomheder på lige fod med

finansielle virksomheder overholder de regler, som de er omfattet af på konsolideret niveau.

Til nr. 52 (§ 259, stk. 3-7, i lov om finansiel virksomhed)

Side 241 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det følger af § 259, stk. 1, at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan

for et pengeinstitut, et realkreditinstitut

og et fondsmæglerselskab I (herefter ”virksomheder”). Fi-

nanstilsynet vedtager afviklingsplanen efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Det følger af bemærk-

ningerne til § 259, stk. 1, i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed fremsat den 19.

december 2014 (FT 2014/1, L 105), hvornår Finanstilsynet kan udarbejde en forenklet afviklingsplan,

og hvornår Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen.

Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 259. De nye bestemmelser har til formål at implemen-

tere regler om forenklede afviklingsplaner og vedligeholdelse af afviklingsplanerne i lov om finansiel

virksomhed.

Det foreslås i

stk. 3,

at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en forenklet afviklings-

plan. Den forenklede afviklingsplan vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 4, stk. 1, litra a, c og d, og stk. 3, i BRRD. Reglerne

fremgår i dag af bemærkningerne til § 259, stk. 1, og der er derfor tale om en kodificering af gældende

ret.

Afviklingsplaner udarbejdes af Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet

kan vedtage en forenklet afviklingsplan efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Ved vurderingen af,

om Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet skal vedtage en forenklet afviklingsplan,

skal Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet tage hensyn til de konsekvenser, det kan medføre, at den

pågældende virksomhed bliver nødlidende. I denne vurdering indgår karakteren af virksomhedens

forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige form, risikoprofil, størrelse og retlige status, dets for-

bindelser med andre institutter eller med det finansielle system generelt, omfanget og kompleksiteten

af virksomhedens aktiviteter, dets medlemskab af en institutsikringsordning eller af andre kooperative

systemer vedrørende gensidig solidaritet som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i CRR.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal derudover tage hensyn til, om virksomheden udøver inve-

steringsservice eller investeringsaktivitet som defineret i § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksom-

hed, og om virksomhedens sammenbrud og efterfølgende konkurs forventes at få betydelig negativ

Side 242 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

indvirkning på de finansielle markeder, andre institutter omfattet af kapitel 17-17 a i lov om finansiel

virksomhed, finansieringsvilkårene eller økonomien som helhed.

Kriterierne for vurdering af konsekvenserne for de finansielle markeder, andre institutter og finansie-

ringsvilkårene af, at et institut bliver nødlidende, er præciseret i Kommissionens delegerede forord-

ning (EU) nr. 2019/348 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU.

En forenklet afviklingsplan har et mere begrænset indhold end andre afviklingsplaner og kan inde-

bære, at Finanstilsynet stiller mere lempelige krav til de oplysninger, som virksomheden skal indbe-

rette til brug for udarbejdelsen heraf. Det kan f.eks. være, at Finanstilsynet kræver færre oplysninger

fra den pågældende virksomhed, jf. § 261 i lov om finansiel virksomhed, eller at der er nogle af de

afsnit, som afviklingsplanen skal indeholde, der udelades.

Udgangspunktet for, hvad en afviklingsplan skal indeholde, følger af Kommissionens delegerede for-

ordning (EU) nr. 2016/1075 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretnings-

planer, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente

myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, be-

tingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontrakt-

mæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i for-

bindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virke-

måde i praksis.

Formålet med at udarbejde en forenklet afviklingsplan er at sikre, at der ikke er uforholdsmæssigt

store administrative byrder forbundet med udarbejdelsen afviklingsplaner.

Finanstilsynet kan i samarbejde med Finansiel Stabilitet f.eks. udarbejde en forenklet afviklingsplan

for institutter, der ikke er systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI-institutter), og som er små og

mindre komplekse end SIFI-institutter, bl.a. i relation til handelsaktiviteter og internationale aktivite-

ter.

Side 243 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet kan til enhver tid indføre de fulde, uforenklede forpligtelser og dermed udarbejde, ved-

tage og vedligeholde en almindelig afviklingsplan efter § 259, stk. 1. Det indebærer, at Finanstilsynet

udarbejder en ny afviklingsplan for den pågældende virksomhed, der ikke har et begrænset indhold,

og hvor virksomheden dermed skal indberette flere oplysninger til udarbejdelsen heraf.

Anvendelsen af forenklede forpligtelser påvirker ikke Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjel-

ser til at træffe en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning.

Det foreslås i

stk. 4,

at Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 3, mindst en

gang om året. Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet kan beslutte at fravige kravet om vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst en gang

om året.

Bestemmelsen implementer dele af artikel 4, stk. 1, litra b, dele af artikel 10, stk. 6, 1. afsnit, og dele

af artikel 13, stk. 3, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. Reglerne fremgår i dag

af bemærkningerne til § 259, stk. 1, og der er derfor tale om en kodificering af gældende ret.

Ifølge 1. pkt. skal Finanstilsynet vedligeholde afviklingsplanen for det enkelte pengeinstitut, realkre-

ditinstitut eller fondsmæglerselskab I mindst én gang årligt. Det gælder både for almindelige afvik-

lingsplaner udarbejdet efter stk. 1 og forenklede afviklingsplaner udarbejdet efter forslaget til stk. 3.

Det er Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som i samarbejde udarbejder afviklingsplanen. Finans-

tilsynet foretager i forbindelse med vedligeholdelsen en revurdering af den eksisterende afviklings-

plan og tilpasser den. Efter vedligeholdelsen skal afviklingsplanen vedtages, jf. § 259, stk. 1 og 3.

Det sker efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Virksomheden får et resume af afviklingsplanen, jf.

§ 5 i bekendtgørelse nr. 962 af 25. juni 2018 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab.

Efter det foreslåede 2. pkt. kan Finanstilsynet kan beslutte at fravige kravet om vedligeholdelse af

afviklingsplanen mindst en gang om året. Det betyder, at intervallet for, hvor ofte afviklingsplanen

skal vedligeholdes, er længere, og at afviklingsplanen vedligeholdes f.eks. hvert andet år i stedet for

årligt. Det kan være relevant i de tilfælde, hvor Finanstilsynet har udarbejdet en forenklet afviklings-

plan efter det foreslåede stk. 3. Vurderingen foretages i samarbejde med Finansiel Stabilitet.

Side 244 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ved vurderingen af, om Finanstilsynet skal vælge et længere interval for, hvor ofte afviklingsplanen

skal vedligeholdes, skal Finanstilsynet tage hensyn til de konsekvenser, det kan få, at den pågældende

virksomhed bliver nødlidende. I denne vurdering indgår de samme hensyn som dem, der indgår i

vurderingen af, om der skal vedtages en forenklet afviklingsplan, jf. det foreslåede stk. 3.

Der indføres i det foreslåede stk. 5 en undtagelse til stk. 4, der fastslår, at såfremt der sker ændringer,

der nødvendiggør en vedligeholdelse, skal Finanstilsynet vedligeholde afviklingsplanen, når Finans-

tilsynet bliver bekendt med ændringerne. Stk. 5 angiver eksempler på ændringer, der kan nødvendig-

gøre en vedligeholdelse af afviklingsplanen.

Det foreslås i

stk. 5,

at Finanstilsynet uanset stk. 4 skal vedligeholde afviklingsplanen, når der er sket

ændringer i den pågældende virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens retlige eller organisa-

toriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold, som nødvendiggør en ændring af

virksomhedens afviklingsplan. Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Fi-

nansiel Stabilitet.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 10, stk. 6, 1. afsnit, og dele af artikel 13, stk. 3, i BRRD.

Der er tale om en direktivnær implementering. Reglerne fremgår i dag af bemærkningerne til § 259,

stk. 1, og der er derfor tale om en kodificering af gældende ret.

Udgangspunktet er, at Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen årligt. Det følger af det fo-

reslåede stk. 4. Sker der ændringer i det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-

lerselskab I, der nødvendiggør en vedligeholdelse, skal Finanstilsynet imidlertid vedligeholde afvik-

lingsplanen, når Finanstilsynet bliver bekendt med de væsentlige ændringer. Afviklingsplanen ved-

tages herefter af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, hvis der er sket en ændring i den pågældende virk-

somhed, der kan få konsekvenser for afviklingsplanen eller på anden vis nødvendiggør en vedlige-

holdelse af afviklingsplanen. Det vil typisk være større ændringer i virksomheden, der har indvirkning

på afviklingsstrategien, eller som kan udgøre hindringer for afviklingen af den pågældende virksom-

hed, jf. § 264. Det kan f.eks. være, hvis virksomheden fusionerer med en anden virksomhed, eller

Side 245 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

hvis virksomheden køber eller sælger en dattervirksomhed. Det kan også være, hvis virksomheden

går i genopretning, foretager genopretningstiltag med betydning for afviklingsplanen, eller hvis Fi-

nanstilsynet udøver sine nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. § 272 i lov om finansiel virk-

somhed.

Det foreslås i

stk. 6,

at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklings-

plan, jf. § 260, for et kreditinstitut, der er fast tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvist er

undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber.

Bestemmelsen implementerer artikel 4, stk. 8, litra a, og stk. 9, litra a, i BRRD. Der er tale om en

direktivnær implementering.

Er et kreditinstitut, der er fast tilknyttet et centralt organ, helt eller delvist undtaget fra kravene i CRR,

fordi betingelserne i artikel 10 i CRR er opfyldt, kan Finanstilsynet beslutte, at der ikke skal udarbej-

des en afviklingsplan individuelt for det pågældende kreditinstitut. I stedet skal Finanstilsynet udar-

bejde afviklingsplanen på konsolideret grundlag for det centrale organ og dets tilsluttede kreditinsti-

tut. Koncernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet, jf. §

260, stk. 1.

Kreditinstitutter, der er tilknyttet et centralt organ, udgør et samarbejdsnetværk. Med centralt organ

forstås ifølge artikel 10 i CRR et organ, der har flere penge- og realkreditinstitutter (kreditinstitutter)

tilknyttet, hvor det centrale organs ledelse er beliggende i samme medlemsstat og bemyndiget til at

give instrukser til de tilknyttede kreditinstitutters ledelse. Det centrale organ og de tilsluttede institut-

ter hæfter solidarisk for hinandens forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres

fuldt ud af det centrale organ. Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likvi-

ditet kontrolleres på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber. Danmark har på nuværende

tidspunkt ikke nogen centrale organer. Centrale organer er særligt kendt i Storbritannien.

Side 246 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Konsolideret grundlag er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 47 og 48, i CRR og betyder, at det centrale

organ og dets tilsluttede kreditinstitutter behandles regnskabsmæssigt, som om de udgør et enkelt

institut.

Til nr. 53 (§ 259, stk. 9, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 259, stk. 5, at Finanstilsynet fremsender den endelige afviklingsplan til Finansiel Sta-

bilitet. For institutter omfattet af stk. 3 fremsendes afviklingsplanen endvidere til Danmarks Natio-

nalbank.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 259, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 9, 2. pkt., fra stk. 3 til stk. 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye stykker i § 259, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 52.

Til nr. 54 (§ 259 a i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 259, stk. 1, at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan

for et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I (herefter ”virksomheder”). Det

følger af bemærkningerne til § 259, stk. 1, i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

fremsat den 19. december 2014 (FT 2014/1, L 105), at virksomheden omfattet af afviklingsplanen

skal oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer, der nødvendiggør en vedligeholdelse.

Det foreslås i

§ 259 a

at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, for hvem

der er udarbejdet en afviklingsplan i henhold til § 259, stk. 1, straks skal oplyse Finanstilsynet om

væsentlige ændringer i den pågældende virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens retlige eller

organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 10, stk. 6, 2. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direk-

tivnær implementering. Reglerne fremgår i dag af bemærkningerne til § 259, stk. 1, og der er derfor

tale om en kodificering af gældende ret.

Side 247 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet skal som udgangspunkt vedligeholde vedtagne afviklingsplaner mindst en gang om

året. Det følger af det foreslåede § 259, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 52. Afviklingsplanen skal dog

også vedligeholdes, når der er sket ændringer i den pågældende virksomhed, som nødvendiggør en

ændring af virksomheden afviklingsplan. Det følger af det foreslåede § 259, stk. 5, jf. lovforslagets §

1, nr. 52.

Med den foreslåede § 259 a vil det udtrykkeligt fremgå, at et pengeinstitut, realkreditinstitut eller

fondsmæglerselskab I straks skal oplyse Finanstilsynet, når der sker væsentlige ændringer i den på-

gældende virksomhed. Når Finanstilsynet modtager en underretning efter § 259 a, vil Finanstilsynet

og Finansiel Stabilitet vurdere, om de væsentlige ændringer giver anledning til at vedligeholde afvik-

lingsplanen, jf. det foreslåede § 259, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en handlepligt for virksomhedens ledelse. At virksomheden

straks skal oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer betyder, at virksomheden skal underrette

Finanstilsynet uden unødigt ophold. Underretningen skal ske, når virksomheden f.eks. træffer en be-

slutning, der medfører den væsentlige ændring, eller når virksomheden bliver bekendt med den på-

gældende ændring. Hvis virksomheden ikke oplyser Finanstilsynet om væsentlige ændringer, eller

hvis underretningen ikke sker straks, kan virksomheden f.eks. blive mødt med et påbud om at oplyse

Finanstilsynet om de væsentlige ændringer eller en påtale for ikke rettidigt at have orienteret Finans-

tilsynet. Virksomheden kan desuden blive straffet med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 107.

Bliver Finanstilsynet i sin egenskab af tilsynsmyndighed bekendt med væsentlige ændringer i den

pågældende virksomhed, skal tilsynsmyndigheden straks oplyse Finanstilsynet i sin egenskab af af-

viklingsmyndighed om de væsentlige ændringer.

En væsentlig ændring kan f.eks. være, hvis virksomheden fusionerer med en anden virksomhed, eller

hvis virksomheden køber eller sælger en dattervirksomhed. Det kan også være, hvis virksomheden

går i genopretning eller foretager genopretningstiltag.

Til nr. 55 (§ 260, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Side 248 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det følger af § 260, stk. 2, at Finanstilsynet uanset stk. 1 kan beslutte, at der for hver enkelt datter-

virksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbej-

des og vedligeholdes en afviklingsplan i henhold til § 259.

Det foreslås at ophæve

stk. 2.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af indsættelsen af en ny bestemmelse i § 260 a, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 61. § 260 a præciserer, hvornår Finanstilsynet kan beslutte at udarbejde og vedli-

geholde en afviklingsplan for hver enkelt dattervirksomhed. Dette fremgår i dag af bemærkningerne

til § 260, stk. 2, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 109.

Til nr. 56 (§ 260, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 260, stk. 1, at Finanstilsynet skal udarbejde en koncernafviklingsplan for koncerner,

hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et

realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holding-

virksomhed. Koncernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabi-

litet, i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne og efter høring af afvik-

lingsmyndighederne i de lande, hvor væsentlige filialer er beliggende.

Det følger af § 260, stk. 3, der bliver stk. 2, at en koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete tiltag

til afvikling af koncernen som helhed og afvikling af de virksomheder og filialer, som indgår i kon-

cernen.

Det foreslås at indsætte et

3. pkt.

i § 260, stk. 3, der bliver stk. 2.

Det foreslås i

2. pkt.,

at koncernafviklingsplanen skal angive afviklingsenhederne og afviklingskon-

cernerne i den pågældende koncern.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer artikel 1, nr. 3, litra a, i BRRD II, der indsætter artikel 12,

stk. 1, 2. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Side 249 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern er nye og indføres i forbindelse med implemente-

ringen af BRRD II, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet skal angive i koncernafviklingsplanen, hvilke

virksomheder i koncernen der udpeges som afviklingsenheder. Afviklingsplanen skal derudover an-

give den nærmere afgrænsning af koncernens afviklingskoncerner. Finanstilsynet skal ikke efter de

gældende regler udpege, hvilke virksomheder i koncernen der er henholdsvis afviklingsenheder og

afviklingskoncerner.

Afviklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 74, i lov om finansiel virksomhed, jf.

lovforslagets § 1, nr. 13, som den virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltagene i en afviklings-

plan udarbejdet i henhold til enten §§ 259 eller 260.

§ 259 i lov om finansiel virksomhed vedrører afviklingsplaner udarbejdet individuelt for pengeinsti-

tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Når der er tale om en koncern, udarbejdes kon-

cernafviklingsplanen efter § 260 i lov om finansiel virksomhed. Koncernafviklingsplanen skal angive

afviklingsenhederne i koncernen.

Afviklingskoncern er defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 75, i lov om finansiel virksomhed, jf.

lovforslagets § 1, nr. 13. Definitionen er todelt.

En afviklingskoncern er for det første en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En afviklings-

koncern kan ikke omfatte de af afviklingsenhedens dattervirksomheder, der selv er udpeget som af-

viklingsenheder, eller som er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed.

I koncernafviklingsplanen skal det angives, hvilke virksomheder der er udpeget som afviklingsenhe-

der, og hvilke af deres dattervirksomheder der, sammen med afviklingsenheden, udgør en afviklings-

koncern. Hvis f.eks. en virksomhed er ejet af to afviklingsenheder, vil virksomheden alene kunne

være omfattet af den ene af de to afviklingskoncerner.

Side 250 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Som udgangspunkt kan en afviklingskoncern heller ikke omfatte dattervirksomheder, som er etableret

i et tredjeland, og deres dattervirksomheder. Dette udgangspunkt kan dog konkret fraviges af afvik-

lingsmyndighederne, og det skal i givet fald fremgå af afviklingsplanen, at afviklingskoncernen om-

fatter sådanne virksomheder. I denne vurdering lægger Finanstilsynet bl.a. vægt på, om afviklings-

planen vurderes at være gennemførlig og troværdig, hvis disse dattervirksomheder ikke indgår.

Det følger af forslaget til § 260, stk. 2, 3. pkt., at en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed

skal udpeges som afviklingsenhed i det tilfælde, hvor den mellemliggende finansielle holdingvirk-

somhed er dattervirksomhed til en blandet holdingvirksomhed, og hvor den mellemliggende finansiel

holdingvirksomhed enten direkte eller indirekte ejer dattervirksomheder. I dette tilfælde skal Finans-

tilsynet ved vedtagelsen af koncernafviklingsplanen sikre, at det er den mellemliggende finansielle

holdingvirksomhed og ikke den blandede holdingvirksomhed, der udpeges som afviklingsenhed. Det

er dermed også den mellemliggende finansielle holdingvirksomhed, der foretages afviklingstiltag

over for i tilfælde af afvikling.

En afviklingskoncern kan for det andet bestå af kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ,

og selve det centrale organ, samt disses dattervirksomheder, når mindst et kreditinstitut eller det cen-

trale organ er en afviklingsenhed.

En koncern kan indeholde flere afviklingsenheder og dermed flere afviklingskoncerner. En afvik-

lingskoncern afgrænses således ikke efter den selskabsretlige koncernstruktur, men afgrænses i stedet

med udgangspunkt i de udpegede afviklingsenheder.

BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afviklingsstrategi (»multiple points of entry«) og

en koncernspecifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi

indebærer, at der kun anvendes afviklingstiltag over for én virksomhed i koncernen, mens en sel-

skabsspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag overfor flere virksomhe-

der i koncernen.

Det fremgår af afviklingsplanen, om der i forbindelse med afvikling af en koncern forventes anvendt

en selskabsspecifik afviklingsstrategi eller en koncernspecifik afviklingsstrategi.

Side 251 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Ved en selskabsspecifik afviklingsstrategi vil der inden for en koncern være udpeget flere afviklings-

enheder, nemlig de virksomheder i koncernen, over for hvem der forventes anvendt afviklingstiltag.

Som følge heraf vil der også være udpeget flere afviklingskoncerner. Af afviklingsplanen skal det

fremgå, hvilke virksomheder der er afviklingsenheder, og hvilke øvrige virksomheder der hører til de

afviklingskoncerner, som er tilknyttet de udpegede afviklingsenheder.

Ved en koncernspecifik afviklingsstrategi vil der alene blive udpeget én afviklingsenhed, og der vil i

tilfælde af afvikling forventeligt anvendes afviklingstiltag over for alene denne virksomhed. Dette

indebærer, at blot én virksomhed i koncernen, normalt modervirksomheden, afvikles, og at det tab og

rekapitaliseringsbehov, der måtte være i de øvrige virksomheder inden for koncernen, overføres til

den virksomhed, der afvikles.

I langt hovedparten af de koncernafviklingsplaner, som i dag er vedtaget af Finanstilsynet efter ind-

stilling fra Finansiel Stabilitet, er der fastlagt en koncernspecifik afviklingsstrategi. Der vil fremover,

hvis denne afviklingsstrategi fastholdes, alene skulle udpeges én afviklingsenhed i disse koncerner.

Den udpegede afviklingsenhed vil forventeligt være modervirksomheden.

At en koncern indeholder flere afviklingskoncerner ændrer ikke på, at koncernen som helhed afvikles,

hvis koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende.

Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern er, at de kan anvendes til

at angive i afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern, der vil blive anvendt afviklingsværk-

tøjer for samt at angive, hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en afvikling.

Denne udpegning af afviklingsenheder og afviklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af

krav om nedskrivningsegnede passiver i henhold til den foreslåede § 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 78.

Hvordan kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes, dvs. om kravet skal opfyldes på

konsolideret grundlag eller individuelt, samt med hvilke typer af forpligtelser kravet kan opfyldes,

afhænger af, om den pågældende virksomhed er udpeget som afviklingsenhed, eller om virksomhe-

den er dattervirksomhed til en afviklingsenhed. Der henvises til de foreslåede §§ 266, 267, 267 a, 267

d og 267 e i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 78.

Side 252 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Formålet med at udpege afviklingsenheder og afviklingskoncerner i koncernafviklingsplanen og de

øvrige regler, der gælder for henholdsvis afviklingsenheder og disses dattervirksomheder, herunder i

relation til nedskrivningsegnede forpligtelser, er at sikre, at den foretrukne afviklingsstrategi kan an-

vendes effektivt. Det sker ved at sikre klarhed over, hvilke virksomheder der forventes afviklet (af-

viklingsenheden), og hvilke dattervirksomheder der hører sammen med afviklingsenheden i en afvik-

lingssituation (afviklingskoncernen). Det sker endvidere ved at sikre større sammenhæng i de krav

om nedskrivningsegnede passiver, der stilles til afviklingsenheden og de dattervirksomheder, der ind-

går i samme koncern som afviklingsenheden, jf. lovforslagets § 1, nr. 78.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således som udgangspunkt alene en ændring af indholdet i

koncernafviklingsplaner ved at disse angiver koncernens afviklingsenheder og afviklingskoncerner.

Denne angivelse vil dog have betydning for, hvordan kravet om nedskrivningsegnede passiver fast-

sættes for den enkelte virksomhed, og hvordan den enkelte virksomhed skal opfylde kravet om ned-

skrivningsegnede passiver, da dette afhænger af, om virksomheden er udpeget som afviklingsenhed,

eller om virksomheden i stedet er dattervirksomhed til en afviklingsenhed.

Det foreslås i

3. pkt.,

at en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed, der direkte eller indirekte

ejer dattervirksomheder af en blandet holdingvirksomhed, er en afviklingsenhed.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 11, i BRRD II, der ændrer artikel 33,

stk. 3, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed, der

ejer dattervirksomheder af en blandet holdingvirksomhed, skal udpeges som afviklingsenhed i kon-

cernafviklingsplanen. Det gælder også i de tilfælde, hvor Finanstilsynet vælger en koncernspecifik

afviklingsstrategi (»single point of entry«), i modsætning til en selskabsspecifik afviklingsstrategi

(»multiple points of entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi betyder, at der kun anvendes af-

viklingstiltag for én virksomhed i en koncern. Det vil typisk være modervirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor indebære, at den mellemliggende finansielle virksomhed skal

udpeges som afviklingsenhed, uanset at den finansielle holdingvirksomhed ikke er den øverste mo-

dervirksomhed i koncernen. Det betyder omvendt, at den blandede holdingvirksomhed ikke udpeges

Side 253 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

som afviklingsenhed og derfor ikke omfattes af afviklingstiltagene. Formålet er at gå uden om den

blandede holdingvirksomhed i en afviklingsstrategi, der i modsætning til den finansielle holdingvirk-

somhed ikke har den finansielle sektor som sin primære virksomhed.

Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 260, stk. 2, 2. pkt., om udpegelsen af afviklings-

enheder og afviklingskoncerner.

Afviklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, som den

virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltagene i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til enten

§§ 259 eller 260.

En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, som en modervirksomhed, der

ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er

en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og moder-

virksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor. Modervirksomheden er

ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirksomheder i koncernen udelukkende

er forsikringsvirksomheder. En finansiel holdingvirksomhed er derudover defineret i § 5, stk. 1, nr.

10, litra b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, som en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller

hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller

finansieringsinstitutter. Dattervirksomheder er hovedsagelig finansielle virksomheder eller finansie-

ringsinstitutter, hvis mindst én er en finansiel virksomhed, og mere end 50 pct. af modervirksomhe-

dens konsoliderede aktiver er tilknyttet dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder eller

finansieringsinstitutter. Modervirksomheden er ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finan-

sielle dattervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksomheder. Definitionen af en

finansiel holdingvirksomhed omfatter finansielle moderholdingvirksomheder i Danmark og finan-

sielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

En blandet holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 51, som en modervirksomhed, der ikke er

en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab

I, i en koncern, hvor mindst én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut, et realkreditinstitut

Side 254 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

eller et fondsmæglerselskab I. Definitionen af en blandet holdingvirksomhed omfatter blandede fi-

nansielle holdingvirksomheder, blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Danmark og blan-

dede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område.

Til nr. 57 (§ 260, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 260, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage

og vedligeholde en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er i

Danmark, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-

skab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Koncernafviklingsplanen

vedtages efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3

i § 260, der fastslår, at koncernafviklingsplanen skal udarbejdes

på en måde, så den ikke medfører en negativ og uforholdsmæssig stor indvirkning på et land inden

for Den Europæiske Union eller på et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, ved dens gennemførelse.

Bestemmelsen implementerer artikel 12, stk. 5, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente-

ring. Forslaget præciserer gældende ret.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal ved udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen tage hensyn

til afviklingstiltagenes potentielle indvirkning på alle de medlemslande i Den Europæiske Union og

i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor koncernen driver virk-

somhed. Det kan f.eks. være væsentlig negativ indvirkning på de finansielle markeders funktion,

markedstilliden eller risikoen for direkte eller indirekte negativ afsmitning på andre finansielle virk-

somheder. Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor koncernafviklingsplanen kan have negativ og

uforholdsmæssig stor indvirkning, bør inddrages i udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen.

Til nr. 58 (§ 260, stk. 5, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Side 255 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det følger af § 260, stk. 5, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fremsender oplys-

ninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til afviklingsmyndighederne i

de andre lande inden for Den Europæiske Union, hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret.

Det foreslås i

§ 260, stk. 5, nr. 6,

at indsætte eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område efter Den Europæiske Union. Det foreslås derudover at indsætte en blandet hol-

dingvirksomhed.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 13, stk. 1, litra e, i BRRD. Der er tale om en direktivnær

implementering. Forslaget præciserer gældende ret.

Den foreslåede ændring indebærer, at Finanstilsynet skal fremsende oplysninger modtaget til brug

for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for

Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret. Den foreslåede ændring indebærer desuden, at Fi-

nanstilsynet skal fremsende de pågældende oplysninger til afviklingsmyndighederne i de lande, hvor

en blandet holdingvirksomhed er etableret.

En blandet holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 51, som en modervirksomhed, der ikke er

en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab

I, i en koncern, hvor mindst én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut, et realkreditinstitut

eller et fondsmæglerselskab I. Definitionen af en blandet holdingvirksomhed omfatter blandede fi-

nansielle holdingvirksomheder, blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Danmark og blan-

dede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område.

Til nr. 59 (§ 260, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 260, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet

vurderer sammen med de i stk. 5 nævnte myndigheder, om koncernafviklingsplanen opfylder de i stk.

3 og 4 fastsatte krav med henblik på at nå en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen.

Side 256 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

De i stk. 5 nævnte myndigheder omfatter Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Finansiel Stabili-

tet, dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der er

væsentlige filialer, de relevante kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder i de lande, hvor

en finansiel holdingvirksomhed er etableret, jf. stk. 5, nr. 1-6.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 260, stk. 6,

fra de i stk. 5 nævnte myndigheder til dattervirk-

somhedernes afviklingsmyndigheder. Formålet med ændringen er at præcisere, at den fælles beslut-

ning om koncernafviklingsplanen træffes af Finanstilsynet som koncernafviklingsmyndighed og dat-

tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Den fælles beslutning træffes i praksis ikke af alle de i

stk. 5 nævnte myndigheder. Efter artikel 13, stk. 4, i BRRD træffes den fælles beslutning af koncern-

afviklingsmyndigheden og datterselskabernes afviklingsmyndigheder.

Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvem der i praksis træffer den fælles beslutning i dag, og er

derfor i denne henseende uden indholdsmæssig betydning. § 260, stk. 6, implementerer fortsat artikel

13, stk. 2 og 4, i BRRD.

Det foreslås derudover at ændre henvisningerne i § 260, stk. 6, fra stk. 3 og 4 til stk. 2-4. Der er tale

om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 260, jf. lovforslagets § 1, nr.

57.

Til nr. 60 (§ 260, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 260, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet træffer beslutning om

koncernafviklingsplanen, hvis myndighederne omfattet af stk. 5 ikke inden for 4 måneder efter Fi-

nanstilsynets fremsendelse af koncernafviklingsplanen har truffet en fælles beslutning. Finanstilsynet

underretter koncernens modervirksomhed og de i stk. 5 nævnte myndigheder om beslutningen. Så-

fremt en af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte myndigheder har indbragt sagen for Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed foreligger.

De i stk. 5 nævnte myndigheder omfatter Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Finansiel Stabili-

tet, dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der er

Side 257 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

væsentlige filialer, de relevante kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder i de lande, hvor

en finansiel holdingvirksomhed er etableret, jf. stk. 5, nr. 1-6.

Det foreslås at nyaffatte

§ 260, stk. 7,

således at Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafvik-

lingsplanen senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger efter stk. 5, hvis Fi-

nanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning,

jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyn-

digheder om beslutningen. Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden

på 4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde

sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet

skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned efter,

at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen.

Bestemmelsen implementerer artikel 13, stk. 5, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente-

ring.

Det foreslås i

§ 260, stk. 7, 1. pkt.,

at Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen

senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger efter stk. 5, hvis Finanstilsynet og

dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6.

Den fælles beslutning om koncernafviklingsplanen træffes af koncernafviklingsmyndigheden og dat-

tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder og ikke af de i stk. 5 nævnte myndigheder. Det følger af

det foreslåede § 260, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 59.

Med den foreslåede ændring til § 260, stk. 7, 1. pkt., præciseres det derfor, at Finanstilsynet træffer

beslutning om koncernafviklingsplanen, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklings-

myndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen. Med den foreslåede ændring præ-

ciseres det også, at fristen på 4 måneder, inden for hvilken den fælles beslutning skal være truffet,

beregnes fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbej-

Side 258 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

delsen af koncernafviklingsplanen, og ikke fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet sender koncernaf-

viklingsplanen. Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvordan fristen i praksis beregnes i dag, og

er derfor i denne henseende uden indholdsmæssig betydning.

Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndighed skal blive enige om koncernafvik-

lingsplanen og træffe en fælles beslutning. Den fælles beslutning skal træffes senest 4 måneder efter,

at Finanstilsynet har videresendt de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget fra modervirksom-

heden i forbindelse med udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, til dattervirksomhedernes afvik-

lingsmyndigheder. Kan Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke blive

enige inden for fristen, træffer Finanstilsynet beslutningen. Med beslutning henvises til, at Finanstil-

synet træffer en beslutning om, hvilken koncernafviklingsplan der skal vedtages. Når beslutningen er

truffet, vedtages koncernafviklingsplanen i henhold til § 260, stk. 1. Koncernafviklingsplanen, der er

udarbejdet i samarbejde med Finansiel Stabilitet, vedtages efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen, skal beslutningen være begrundet og

tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.

Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes af-

viklingsmyndigheder om beslutningen.

Som følge af at den fælles beslutning træffes af Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklings-

myndigheder, præciseres det også, at Finanstilsynet kun underretter dattervirksomhedernes afvik-

lingsmyndigheder og ikke alle de i stk. 5 nævnte myndigheder om sin beslutning. Finanstilsynet un-

derretter desuden modervirksomheden om sin beslutning om koncernafviklingsplanen.

Det foreslås i

3. pkt.,

at har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på

4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde

sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Ifølge det fo-

reslåede

4. pkt.,

skal Finanstilsynet herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet

Side 259 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

afgørelse senest 1 måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om koncern-

afviklingsplanen, jf. det foreslåede

5. pkt.

I forlængelse af ovennævnte præciseres det også, at muligheden for at indbringe sagen for Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) kun gælder for koncernafviklingsmyndigheden og dattervirk-

somhedernes afviklingsmyndigheder, og at dette skal ske inden for fristen på 4 måneder. Har en dat-

tervirksomheds afviklingsmyndighed indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf.

artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en euro-

pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), skal Finanstilsynet udskyde sin

beslutning. EBA skal herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.

Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med EBAs afgørelse. Det betyder, at Finanstil-

synet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen og vedtager koncernafviklingsplanen, hvis Fi-

nanstilsynet får medhold af EBA. Koncernafviklingsplanen, der er udarbejdet i samarbejde med Fi-

nansiel Stabilitet, vedtages efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Får Finanstilsynet ikke medhold,

skal Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet udarbejde en ny koncernafviklingsplan, jf.

§ 260, stk. 1, der imødekommer EBAs afgørelse. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA inden for

1 måned, træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen og vedtager koncernafvik-

lingsplanen. Koncernafviklingsplanen, der er udarbejdet i samarbejde med Finansiel Stabilitet, ved-

tages efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen, skal beslutningen være begrundet og

tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.

Til nr. 61 (§ 260 a i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 260, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage

og vedligeholde en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er i

Danmark, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-

skab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Videre følger det af stk.

Side 260 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

2, at Finanstilsynet uanset stk. 1 kan beslutte, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et pen-

geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes og vedligeholdes en af-

viklingsplan i henhold til § 259.

Det fremgår af bemærkningerne til § 260, stk. 2, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat,

side 109, at bestemmelsen implementerer artikel 13, stk. 6, i BRRD og omhandler de situationer, hvor

Finanstilsynet ikke er den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed, men hvor Finanstilsynet er

afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed.

§ 260, stk. 2, adskiller sig dermed fra resten af § 260, der vedrører de situationer, hvor Finanstilsynet

er koncernafviklingsmyndighed. Det foreslås derfor at ophæve § 260, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

55, og indsætte en ny bestemmelse i § 260 a for de situationer, hvor Finanstilsynet ikke er koncern-

afviklingsmyndighed. Den foreslåede bestemmelse implementerer desuden de sproglige ændringer

til artikel 13, stk. 6, der er foretaget i medfør af BRRD II.

Det foreslås i

§ 260 a, stk. 1, 1. pkt.,

at Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligeholder en afvik-

lingsplan, jf. § 259, stk. 1, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er uenig i forslaget til koncern-

afviklingsplan fra koncernafviklingsmyndigheden, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og datter-

virksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning om koncernafviklings-

planen senest 4 måneder efter, at koncernafviklingsmyndigheden har fremsendt oplysninger modtaget

til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen. Det foreslås i

2. pkt.,

at 1. pkt. finder anven-

delse, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i en

koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 4, litra b, i BRRD II, der ændrer artikel 13, stk. 6,

1. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. Forslaget præciserer gældende ret.

En koncernafviklingsplan udarbejdes af koncernafviklingsmyndigheden, som videresender forslaget

til koncernafviklingsplan til dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Koncernafviklingsmyn-

digheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder skal herefter træffe en fælles beslutning

Side 261 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

om, at det er denne afviklingsplan, der skal vedtages. Med den foreslåede bestemmelse kan Finans-

tilsynet som afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed og i samarbejde med Finansiel Stabilitet

beslutte at udarbejde en afviklingsplan for dattervirksomheden efter § 259, stk. 1. Det gælder, hvis

koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en

fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden for fristen på 4 måneder. Afviklingsplanen for

dattervirksomheden vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Det er en betingelse, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er helt eller delvist uenig i forslaget til

koncernafviklingsplan og som følge heraf ikke vil underskrive. Det vil bygge på en konkret vurdering,

om Finanstilsynet vil underskrive koncernafviklingsplanen eller ej. Er Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet ikke uenig i forslaget til koncernafviklingsplanen, vil koncernafviklingsmyndighedens be-

slutning finde anvendelse.

Fristen på 4 måneder løber fra det tidspunkt, hvor koncernafviklingsmyndigheden fremsender oplys-

ninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til myndighederne omfattet af

§ 260, stk. 5, nr. 1 og 3-6, herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, dattervirksomhedernes

afviklingsmyndigheder, afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, de

relevante kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for Den Eu-

ropæiske Union, hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret.

Vælger Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet at træffe beslutning om at udarbejde en

afviklingsplan for en dattervirksomhed, skal beslutningen være begrundet, redegøre for grundene til

uenigheden for så vidt angår den foreslåede koncernafviklingsplan og tage hensyn til de øvrige af-

viklingsmyndigheders og kompetente myndigheders synspunkter og forbehold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 259, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som

fremsat, side 106.

Det foreslås i

§ 260 a, stk. 2,

at Finanstilsynet underretter de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet

om, at Finanstilsynet har udarbejdet og vedtaget en afviklingsplan i henhold til stk. 1.

Side 262 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 4, litra b, i BRRD II, der ændrer 13, stk. 6, 1. afsnit,

i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. Forslaget præciserer gældende ret.

Har Finanstilsynet valgt at udarbejde en afviklingsplan for en dattervirksomhed, jf. stk. 1, skal Fi-

nanstilsynet underrette de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet herom. Reglerne om afviklings-

kollegier fremgår af § 271 i lov om finansiel virksomhed, der ændres i medfør af lovforslagets § 1,

nr. 79, 80, 81, 82 og 83.

Et afviklingskollegium oprettes af koncernafviklingsmyndigheden for at drøfte koncernafviklings-

planen og sikre den nødvendige koordinering med myndighederne på tværs af landegrænser.

Det foreslås i

§ 260 a, stk. 3,

at hvis en afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder

har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslut-

ning, jf. stk. 1, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet

skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned efter,

at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om afviklingsplanen.

Bestemmelsen implementerer artikel 13, stk. 6, 2. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær

implementering. Forslaget præciserer gældende ret.

Det foreslås i

1. pkt.,

at hvis en afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder har

indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning,

jf. stk. 1, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger.

Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder kan inden for fri-

sten på 4 måneder vælge at indbringe sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf. artikel

19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk

tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

Fristen på 4 måneder løber fra det tidspunkt, hvor koncernafviklingsmyndigheden fremsender oplys-

ninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til myndighederne omfattet af

Side 263 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 260, stk. 5, nr. 1 og 3-6, herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), dattervirksom-

hedernes afviklingsmyndigheder, afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige fi-

lialer, de relevante kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for

Den Europæiske Union, hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret.

Har en af afviklingsmyndighederne indbragt sagen for EBA, skal Finanstilsynet udskyde sin beslut-

ning, jf. stk. 1. EBA skal herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.

Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet herefter skal træffe beslutning i overensstemmelse med afgø-

relsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Videre forslås det i

3. pkt.,

at har Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned efter, at sagen blev indbragt, træffer

Finanstilsynet beslutning om afviklingsplanen.

Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med EBAs afgørelse. Foreligger der

ikke en afgørelse fra EBA inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslutningen om afviklingspla-

nen. Afviklingsplanen, der er udarbejdet i samarbejde med Finansiel Stabilitet, vedtages efter indstil-

ling fra Finansiel Stabilitet.

Til nr. 62 (§ 261 a i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 245 a, stk. 2, indebærer, at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et realkredit-

institut og et fondsmæglerselskab I at udarbejde et register over finansielle kontrakter, som virksom-

heden har indgået.

Det foreslås med

§ 261 a,

at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at et pengeinstitut, et

realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal udarbejde et register over finansielle kontrakter,

som virksomheden har indgået.

Den foreslåede § 261 a er ny og gennemfører artikel 10, stk. 8, i BRRD. Der er tale om en direktivnær

implementering.

Side 264 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1712 af 7. juni 2016 om supplerende regler til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af

kreditinstitutter og investeringsselskaber for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder,

der præciserer et minimumssæt af oplysninger om finansielle kontrakter, der bør være omfattet af de

detaljerede registre, og de omstændigheder, hvorunder dette krav bør gælde, indeholder en bestem-

melse om, at den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden skal kræve, at institutter, for

hvilke der er udarbejdet en afviklingsplan, som indeholder bestemmelser om afviklingsforanstaltnin-

ger, skal føre et detaljeret register over finansielle kontrakter med de oplysninger, der er angivet i

forordningens bilag.

Finanstilsynet anvender som udgangspunkt påbud i de situationer, hvor Finanstilsynet træffer en af-

gørelse, der pålægger en virksomhed en bestemt adfærd eller handling fremover. Det kan både være

fordi, en virksomhed handler på en lovstridig måde, som Finanstilsynet påbyder dem at ophøre med,

eller fordi virksomheden undlader at handle, hvor handling er påkrævet efter lovgivningen. Det vur-

deres derfor uhensigtsmæssigt at udstede påbud i medfør af § 245 a for at overholde Kommissionens

delegerede forordning 2016/1712.

Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at indføre en bemyndigelse til Finanstilsynet til at

fastsætte nærmere regler om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal

udarbejde register over finansielle kontrakter, som virksomheden har indgået.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at Finanstilsynet i en bekendtgørelse fastsætter, at institutter,

for hvilke der er udarbejdet en afviklingsplan, som indeholder bestemmelser om afviklingsforanstalt-

ninger, skal føre et detaljeret register over finansielle kontrakter med de oplysninger, der er angivet i

bilaget i Kommissionens delegerede forordning 2016/1712.

Finansielle kontrakter er defineret i § 2, nr. 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder. Ved finansielle kontraker forstås værdipapirkontrakter, råvarekontrakter, futures og

forwardkontrakter, herunder kontrakter (bortset fra varekontrakter) om køb, salg eller overførsel af

en råvare eller et andet gode, tjenesteydelse, rettighed eller interesse til en fast pris på en fremtidig

dato, swapaftaler og låneaftaler mellem virksomheder, hvor lånets løbetid er 3 måneder eller derun-

der.

Side 265 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Til nr. 63 (§ 264, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at en virksomhed skal forelægge

forslag til mulige tiltag senest 4 måneder efter, at virksomheden har modtaget en underretning fra

Finanstilsynet om, at der er væsentlige hindringer for virksomhedens afvikling. Det følger af § 264,

stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om virksomhedens forslag effektivt

afhjælper eller fjerner de pågældende afviklingshindringer.

Det foreslås i

§ 264, stk. 2, 1. pkt.,

at indsætte jf. dog stk. 3.

Med forslaget skal virksomheden uanset fristen på fire måneder i visse tilfælde forelægge forslag til

mulige tiltag senest to uger efter, at virksomheden har modtaget underretningen fra Finanstilsynet.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af det nye stk. 3 i § 264, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 64.

Det foreslås derudover at ophæve

§ 264, stk. 2, 2. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring. Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelse til at vurdere,

om virksomhedens forslag effektivt afhjælper eller fjerner afviklingshindringerne, tilføjes i et nyt stk.

4 i § 264, jf. lovforslagets § 1, nr. 64.

Til nr. 64 (§ 264, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet

i forbindelse med udarbejdelsen af en afviklingsplan i henhold til § 259 konstaterer, at der er væsent-

lige hindringer for virksomhedens afvikling, skal Finanstilsynet underrette virksomheden herom. Det

følger af § 264, stk. 2, 1. pkt., at virksomheden skal forelægge forslag til mulige tiltag til at afhjælpe

eller fjerne afviklingshindringerne senest 4 måneder efter underretningen. Videre følger det af 2. pkt.,

at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal vurdere, om virksomhedens forslag effektivt afhjælper

eller fjerner afviklingshindringerne.

Side 266 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 og 4.

Det foreslås i

stk. 3,

at virksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en

tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag senest 2 uger efter, at virksomheden har modtaget en un-

derretning i henhold til stk. 1, med henblik på fjerne den væsentlige afviklingshindring i de tilfælde,

hvor afviklingshindringen skyldes en af de situationer, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1-3.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 7, litra b, i BRRD II, der indsætter artikel

17, stk. 3, 2. og 3. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Det foreslås i

nr. 1,

at virksomheden befinder sig i en situation, der er omfattet af § 269 a, stk. 1.

Det foreslås i

nr. 2,

at virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.

Det foreslås i

nr. 3,

at virksomheden, hvis den er et G-SIFI eller del af et G-SIFI, ikke opfylder kravet

om nedskrivningsegnede passiver, jf. artikel 92 a, jf. artikel 494 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Har Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderet, at der er en væsentlig hindring for en virksomheds

afvikling, skal Finanstilsynet indledningsvis underrette virksomheden om afviklingshindringen, jf. §

264, stk. 1. Skyldes afviklingshindringen, at virksomheden befinder sig i en af situationerne, der er

nævnt i det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 1-3, skal virksomheden forelægge Finanstilsynet forslag til

mulige tiltag og en tidsplan for at gennemføre disse tiltag med henblik på at fjerne afviklingshindrin-

gen. Forslagene skal forelægges Finanstilsynet senest to uger efter, at virksomheden har modtaget

underretningen fra Finanstilsynet.

Finanstilsynets beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling er begrænset til, hvad der

er nødvendigt for at forenkle opbygningen og driften af virksomheden, alene med det formål at for-

bedre mulighederne for at afvikle denne. Da virksomheden selv har det bedste kendskab til egne

forhold, foreslås det i stk. 3, at det er virksomheden, som i første omgang skal vurdere, hvordan de

pågældende hindringer bedst fjernes. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer herefter i henhold

Side 267 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

til det foreslåede § 264, stk. 4, om virksomhedens forslag effektivt afhjælper eller fjerner de pågæl-

dende afviklingshindringer.

Stk. 3, nr. 1,

omhandler de tilfælde, hvor virksomheden opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav,

jf. § 125 b, stk. 1, men ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til

kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Virksomhedens forslag skal indeholde en beskrivelse af passende tiltag, som efter virksomhedens

vurdering vil sikre, at virksomheden opfylder det kombinerede bufferkrav. Forslagene skal endvidere

angive en detaljeret tidsplan for, hvornår virksomheden vil gennemføre de foreslåede tiltag.

Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede tiltag skal tage hensyn til årsagerne til den væsentlige

afviklingshindring.

Stk. 3, nr. 2,

omhandler de tilfælde, hvor virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede

passiver i § 266, og

stk. 3, nr. 3,

omhandler de tilfælde, hvor virksomheden, hvis den er et G-SIFI

eller del af et G-SIFI, ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 92 a, jf. artikel

494 i CRR.

Virksomhedens forslag skal indeholde en beskrivelse af passende tiltag, som efter virksomhedens

vurdering vil sikre, at virksomheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, hvis afvik-

lingshindringen skyldes en situation omfattet af stk. 3, nr. 2 eller 3. Forslagene skal endvidere angive

en detaljeret tidsplan for, hvornår virksomheden vil gennemføre de foreslåede tiltag.

Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede tiltag skal tage hensyn til årsagerne til den væsentlige

afviklingshindring.

Artikel 92 a, jf. artikel 494 i CRR, finder anvendelse for afviklingsenheder, der enten er et G-SIFI

eller del af et G-SIFI, og fastslår de krav, som afviklingsenhederne skal overholde i forhold til deres

krav om nedskrivningsegnede passiver. Afviklingsenhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 13. Artikel 92 a, jf. artikel 494 i CRR, omfatter således ikke institutter, der ikke er et G-

SIFI eller del af et G-SIFI. Disse institutter skal ikke opfylde artikel 92 a i CRR og er heller ikke

Side 268 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

omfattet af afgrænsningen i det foreslåede stk. 3, nr. 3, som følge af, at de nævnte bestemmelser i

CRR ikke er opfyldt.

Det er dermed alene afviklingsenheder, der er et G-SIFI eller en del af et G-SIFI, som kan være

omfattet af anvendelsesområdet for det foreslåede stk. 3, nr. 3, som følge af manglende opfyldelse af

artikel 92 a, jf. artikel 494 i CRR. En afviklingsenhed, der er en del af et G-SIFI, refererer til en

afviklingsenhed, der er omfattet af konsolideringen af en koncern, der er identificeret som et G-SIFI,

jf. artikel 131, stk. 1 og 2, i CRD.

Det foreslås i

stk. 4,

at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om virksomhedens forslag til

mulige tiltag i henhold til stk. 2 og 3 effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindrin-

ger.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 7, litra b, i BRRD II, der indsætter artikel 17, stk.

3, 4. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet foretage en konkret vur-

dering af, om virksomhedens forslag til mulige tiltag givet i henhold til § 264, stk. 2 og 3, effektivt

afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet

har identificeret.

Såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at virksomhedens forslag, jf. stk. 2 og 3, ikke

effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden

at træffe en række nødvendige tiltag, jf. det foreslåede stk. 5. Vurderingen af disse tiltag vil ske i tæt

samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Forslaget i stk. 4 supplerer gældende ret, der fastslår, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal

vurdere, om virksomhedens forslag til mulige tiltag givet i henhold til stk. 2 effektivt afhjælper eller

fjerner de væsentlige afviklingshindringer. Som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 264 indsættes

et nyt stk. 4, der giver Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet beføjelse til at vurdere virksomhedens

forslag givet i henhold til både stk. 2 og 3.

Side 269 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Til nr. 65 (§ 264, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at såfremt Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet vurderer, at en virksomheds afvikling er forbundet med væsentlige hindringer, og virksom-

hedens forslag til mulige tiltag givet i henhold til stk. 2 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væ-

sentlige afviklingshindringer, kan Finanstilsynet påbyde, at virksomheden træffer tiltag for at fjerne

disse hindringer.

Det foreslås i

§ 264, stk. 3,

der bliver stk. 5, at der indsættes en henvisning til stk. 3.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 7, litra b, i BRRD II, der ændrer artikel 17, stk. 4,

1. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få beføjelse til også at give påbud til en virksom-

hed, hvis virksomhedens forslag til mulige tiltag givet i henhold til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 64,

ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer.

Forslaget supplerer gældende ret, der fastslår, at Finanstilsynet har beføjelse til at give påbud til en

virksomhed, hvis virksomhedens forslag i henhold til stk. 2 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de

væsentlige afviklingshindringer.

Til nr. 66 (§ 264, stk. 5, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at såfremt Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet vurderer, at en virksomheds afvikling er forbundet med væsentlige hindringer, og virksom-

hedens forslag til mulige tiltag ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindrin-

ger, kan Finanstilsynet påbyde, at virksomheden træffer et eller flere tiltag for at fjerne disse hindrin-

ger, jf. nr. 1-11.

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 9

i § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, der fastslår, at Finanstilsynet kan

påbyde virksomheden at forelægge en plan for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver

og det kombinerede kapitalbufferkrav.

Side 270 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen, der er ny, implementerer artikel 1, nr. 7, litra c, i BRRD II, der indsætter artikel 17,

stk. 5, litra ha, i BRRD II. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelse skal læses i sammenhæng med forslaget til § 264, stk. 3 og 4, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 64.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få beføjelse til påbyde en virksomhed, der ikke

længere opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, at virksomheden forelægger en plan for

Finanstilsynet. Planen skal sikre, at virksomheden igen opfylder kravet om nedskrivningsegnede pas-

siver. Opfylder virksomheden det kombinerede kapitalbufferkrav, men ikke når det betragtes i tillæg

til kravet om nedskrivningsegnede passiver, kan Finanstilsynet samtidig påbyde virksomheden at fo-

relægge en plan for opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav.

Til nr. 67 (§ 264, stk. 5, nr. 10 og 11, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 3, nr. 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde et

pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at udstede nedskrivningsegnede passiver for at opfylde

kravene i § 266 og at træffe andre tiltag for at leve op til kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Det følger videre af § 265, stk. 2, at § 264 finder tilsvarende anvendelse for koncerner.

Det foreslås i

§ 264, stk. 3, nr. 9 og 11,

der bliver stk. 5, nr. 10 og 11, at ændre et pengeinstitut eller

et fondsmæglerselskab I til virksomheden.

Bestemmelsen implementerer artikel 1, nr. 7, litra c, i BBRD II, der ændrer artikel 17, stk. 5, litra i

og j, i BRRD. Artikel 17, stk. 5, litra i og j, fastslår, at artiklen finder anvendelse for et institut eller

en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b, c eller d, i BRRD. Med den foreslåede ændring

sikres dermed en direktivnær implementering.

§ 264 finder anvendelse for de virksomheder, for hvem der er udarbejdet afviklingsplaner i henhold

til § 259. Ifølge § 265, stk. 2, finder § 264 dog tilsvarende anvendelse for koncerner og dermed også

Side 271 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

for de virksomheder, for hvem der er udarbejdet koncernafviklingsplaner i henhold til § 260. På bag-

grund heraf er det nødvendigt at ændre bestemmelsen således, at den ikke kun omfatter pengeinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber. Ændringen understøttes af, at Finanstilsynet kan fastsætte krav om

nedskrivningsegnede passiver for andre virksomheder end pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber

I. Det følger af den foreslåede § 266, jf. lovforslaget § 1, nr. 78. Det foreslås derfor at præcisere, at

Finanstilsynets beføjelse til at udstede de pågældende påbud også gælder for andre virksomheder end

pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Til nr. 68 (§ 264, stk. 5, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at såfremt Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet vurderer, at en virksomheds afvikling er forbundet med væsentlige hindringer, og virksom-

hedens forslag til mulige tiltag ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindrin-

ger, kan Finanstilsynet påbyde, at virksomheden træffer et eller flere tiltag for at fjerne disse hindrin-

ger, jf. nr. 1-11.

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 12

i § 263, stk. 3, der bliver stk. 5, der fastslår, at Finanstilsynet kan

påbyde virksomheden at ændre løbetidsprofilen for a) kapitalgrundlagsinstrumenter og b) nedskriv-

ningsegnede forpligtelser.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer artikel 1, nr. 7, litra c, i BRRD II, der indsætter artikel 17,

stk. 5, litra ja, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få beføjelse til at påbyde virksomheden at ændre

løbetidsprofilen for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser for at af-

hjælpe eller fjerne en væsentlig afviklingshindring. Finanstilsynet kan f.eks. vælge at anvende befø-

jelsen, når Finanstilsynet har forsøgt at afhjælpe eller fjerne den væsentlige afviklingshindring på

andre måder, og det ikke er lykkedes.

Beføjelsen i det foreslåede § 263, stk. 5, nr. 12, er begrænset til, at Finanstilsynet kan påbyde virk-

somheden at ændre løbetidsprofilen i kommende udstedelser. Finanstilsynet kan dermed ikke påbyde

virksomheden at ændre løbetidsprofilen på eksisterende udstedelser.

Side 272 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet i sin egenskab af tilsynsmyndighed skal give samtykke til, at virksomheden ændrer

løbetidsprofilen for kapitalgrundlagsinstrumenter.

Til nr. 69 (§ 264, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at virksomheden inden 1 måned efter

meddelelsen af påbud i henhold til stk. 3 skal forelægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen heraf.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 264, stk. 4,

der bliver stk. 6, fra stk. 3 til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye stykker i § 264, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 64.

Til nr. 70 (§ 264, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at kravet om at udarbejde afviklingsplaner

suspenderes, indtil tiltagene, jf. stk. 2, eller påbuddene, jf. stk. 3, er gennemført.

Det foreslås at ændre henvisningerne i § 264, stk. 5, der bliver stk. 7, fra stk. 2 til stk. 2 og 3 og fra

stk. 3 til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye stykker i § 264, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 64.

Til nr. 71 (§ 264, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 264, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om de i stk. 3 opregnede påbud og anvendelsen af disse.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 264, stk. 6,

der bliver stk. 8, fra stk. 3 til stk. 5.

Side 273 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye stykker i § 264, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 64.

Til nr. 72 (§ 264 a i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 262, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i

forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen, jf. § 259, hvorvidt der er væsentlige hindringer

for, at en virksomhed kan afvikles.

§ 264 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om fjernelse og afhjælpning af de afviklings-

hindringer, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet måtte konstatere.

De gældende regler om fjernelse eller afhjælpning af afviklingshindringer regulerer ikke det forhold,

at der kan opstå afviklingshindringer i en virksomhed som følge af, at andre virksomheder besidder

nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden i en sådan grad, at en nedskrivning heraf kan med-

føre væsentlige negative konsekvenser for andre virksomheder.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, der regulerer dette forhold.

Det foreslås i

stk. 1,

at konstaterer Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet, at der er hindrin-

ger for afvikling af en virksomhed som følge af, at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller

fondsmæglerselskaber I besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden, skal Finanstil-

synet påbyde pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I at begrænse sine mak-

simale enkeltvise og samlede eksponeringer i virksomheden.

Det foreslåede stk. 1 er ny og implementerer artikel 44, stk. 2, 5. afsnit, i BRRD.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en virksomhed kan afvikles, uden at tabet på dets ned-

skrivningsegnede forpligtelser får væsentlige negative konsekvenser for andre pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I. Hvis en stor andel af en virksomheds nedskrivningseg-

nede forpligtelser ejes af andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I, kan

Side 274 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

dette forhold i sig selv udgøre en afviklingshindring og dermed mindske mulighederne for afvikling

af den pågældende virksomhed.

Finanstilsynet vil give et påbud efter det foreslåede § 264 a, når Finanstilsynet efter høring af Finan-

siel Stabilitet har konstateret, at der er hindringer for afvikling af en virksomhed som følge af, at et

andet pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I besidder nedskrivningsegnede for-

pligtelser i virksomheden. Påbuddet gives til det pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-

selskab I, som besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden.

Finanstilsynet vil endvidere give et påbud, når Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har

konstateret, at der er hindringer for afvikling af en eller flere virksomheder som følge af, at et penge-

institut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I besidder nedskrivningsegnede forpligtelser

i flere af virksomhederne. Det kan udgøre en afviklingshindring i de tilfælde, hvor flere virksomheder

på samme tid bliver nødlidende og der derfor skal foretages nedskrivning eller konvertering af deres

nedskrivningsegnede forpligtelser. Påbuddet gives til det pengeinstitut, realkreditinstitut eller fonds-

mæglerselskab I, som besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i andre virksomheder i et omfang,

hvor det vurderes at udgøre en afviklingshindring for disse andre virksomheder.

Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I at begrænse

sine maksimale enkeltvise eller samlede eksponeringer eller både sine maksimale og samlede ekspo-

neringer i en eller flere virksomheder. Påbuddet skal indeholde en frist for opfyldelse af påbuddet.

Finanstilsynet kan efterfølgende forlænge den fastsatte frist i påbuddet efter anmodning eller af eget

initiativ. Påbuddet skal endvidere angive hvad de maksimale enkeltvise og/eller samlede eksponerin-

ger skal begrænses til.

Efterkommer det pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I ikke Finanstilsynets på-

bud, kan instituttet straffes med bøde, jf. § 373, stk. 3, jf. § 1, nr. 110, i lovforslaget.

Finanstilsynet giver alene en påtale i tilfælde, hvor Finanstilsynet konstaterer, at der har været en

hindring for afvikling, men at den ikke længere er til stede.

Side 275 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Et pengeinstituts, realkreditinstituts eller fondsmæglerselskab Is besiddelser af nedskrivningsegnede

forpligtelser i en eller flere virksomheder vil udgøre en hindring for afvikling, hvis Finanstilsynet

konstaterer, at en eller flere virksomheder ikke kan afvikles, uden at tabet på dets nedskrivningseg-

nede forpligtelser vil have væsentlige negative konsekvenser for pengeinstituttet, realkreditinstituttet

eller fondsmæglerselskabet I. Der skal alene være tale om en hindring for afvikling. Det er således

ikke en betingelse, at hindringen for afvikling skal være væsentlig. Det er Finanstilsynet som afvik-

lingsmyndighed, der vurderer, hvornår et pengeinstituts, realkreditinstituts eller fondsmæglerselskab

Is besiddelser af nedskrivningsegnede forpligtelser i en eller flere virksomheder vil udgøre en hin-

dring for afvikling.

Finanstilsynet skal, ved vurderingen af, om der er hindringer for afvikling i medfør af bestemmelsen

lægge vægt på størrelsen af besiddelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser i en eller flere virksom-

heder.

Finanstilsynet fører tilsyn med kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. det foreslåede § 269, stk.

1, jf. lovforslagets § 1, nr. 78. Finanstilsynet fører i den forbindelse tilsyn med, i hvilket omfang

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I har beholdning af nedskrivningseg-

nede forpligtelser. Finanstilsynet vil anmode institutterne om data vedrørende deres beholdning af

andre virksomheders nedskrivningsegnede forpligtelser. Finanstilsynet vil efter høring af Finansiel

Stabilitet på baggrund af den indberettede data kunne vurdere, om det er nødvendigt, at et andet pen-

geinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I begrænser sine besiddelser af nedskrivning-

segnede forpligtelser i en eller flere virksomheden.

Med hindring for afvikling forstås i denne bestemmelse, at det vil forbedre mulighederne for afvik-

ling, hvis hindringen for afvikling fjernes.

Det foreslås i

stk.

2, at stk. 1 ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor pengeinstituttet, realkreditinsti-

tuttet eller fondsmæglerselskabet I er en del af samme afviklingskoncern som virksomheden.

Det foreslåede stk. 1 er ny og implementerer artikel 44, stk. 2, 5. afsnit i BRRD.

Side 276 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Formålet med bestemmelsen i stk. 1 er at sikre, at en virksomhed kan afvikles, uden at tabet på dets

nedskrivningsegnede forpligtelser medfører væsentlige negative konsekvenser for andre pengeinsti-

tutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I. Det hensyn er ikke relevant, når pengeinsti-

tuttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er en del af samme afviklingskoncern som

virksomheden. Årsagen hertil er, at i afviklingskoncerner skal dattervirksomhederne opfylde et in-

ternt krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. det foreslåede § 267 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 78.

Det interne krav om nedskrivningsegnede passiver indebærer, at dattervirksomheden udsteder ned-

skrivningsegnede passiver internt til afviklingsenheden. Formålet med det interne krav om nedskriv-

ningsegnede passiver er, at dattervirksomhedens tab kan overføres til afviklingsenheden, og at afvik-

lingsenheden rekapitaliserer dattervirksomheden. Et internt krav om nedskrivningsegnede passiver

medvirker således til at understøtte en afviklingsstrategi på afviklingskoncernniveau.

Til nr. 73 (§ 265, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 265, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet

skal udarbejde en rapport, der skal analysere væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af af-

viklingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbeføjelserne over for en koncern.

Det foreslås i

§ 265, stk. 3, nr. 1,

at indsætte og for dennes afviklingskoncerner efter koncernen.

Ændringen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, i

BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Med den foreslåede bestemmelse skal rapporten analysere væsentlige hindringer for en effektiv an-

vendelse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbeføjelserne over for en koncern og for

dennes afviklingskoncerner.

Koncernens afviklingskoncerner er de afviklingskoncerner, der er udpeget som dette i koncernafvik-

lingsplanen.

Side 277 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

En koncern kan indeholde flere afviklingskoncerner. Rapporten skal derfor analysere, om der findes

væsentlige afviklingshindringer for hver enkelt afviklingskoncern, hvis der i en koncern findes mere

end én afviklingskoncern.

Tilføjelsen af afviklingskoncerner er en konsekvens af, at BRRD II indfører begreberne afviklings-

enhed og afviklingskoncern. Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og afviklingskon-

cern er, at de kan anvendes til at angive i afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil

blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at angive, hvilke dele af en koncern der planlægges

holdt samlet i en afvikling.

Afviklingskoncern er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 75, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 74 (§ 265, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 265, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet gennemgår modervirk-

somhedens bemærkninger til Finanstilsynets rapport med Finansiel Stabilitet og myndighederne

nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4. Myndighederne nævnt stk. 1, nr. 3 og 4, omfatter dattervirksomhedernes

afviklingsmyndigheder og afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer,

såfremt det er relevant for den pågældende filial. Videre følger det af § 265, stk. 5, at den fælles

beslutning skal foreligge inden 4 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt modervirksomhedens

bemærkninger til de pågældende myndigheder. Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra

modervirksomheden, gennemgår myndighederne Finanstilsynets rapport for at nå en fælles beslut-

ning om anvendelsen af påbud. Dette skal ske senest 4 måneder efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.,

dvs. 8 måneder efter, at modervirksomheden har modtaget rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1.

§ 265, stk. 5, implementerer artikel 18, stk. 5, 1. afsnit, i BRRD. Artiklen blev implementeret på en

måde, så det fremgik, at Finansiel Stabilitet og afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger

væsentlige filialer, er med til at træffe den fælles beslutning om anvendelsen af påbud. Den fælles

beslutning træffes ifølge BRRD af koncernafviklingsmyndigheden, der i dette tilfælde er Finanstil-

synet, og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Artiklen blev derudover implementeret på

en måde, så fristen for at træffe den fælles beslutning skal træffes på et senere tidspunkt, end det

Side 278 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

fremgår af BRRD. Det foreslås derfor at præcisere § 265, stk. 5, for at sikre en direktivnær imple-

mentering, herunder for at implementere de ændringer til artikel 18, stk. 5, 1. afsnit, der er foretaget

i medfør af BRRD II. Med BRRD II præciseres det, hvordan fristen beregnes, hvis modervirksomhe-

den ikke har afgivet bemærkninger til rapporten udarbejdet af Finanstilsynet.

Det følger af § 265, stk. 6, at Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes

over for en koncern, hvis Finanstilsynet og myndighederne nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, ikke har truffet

en fælles beslutning. Myndighederne nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, omfatter dattervirksomhedernes af-

viklingsmyndigheder og afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, så-

fremt det er relevant for den pågældende filial.

§ 265, stk. 6, implementerer artikel 18, stk. 6, i BRRD. Artiklen blev implementeret på en måde, så

det fremgik, at Finansiel Stabilitet og afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige

filialer, er med til at træffe den fælles beslutning om anvendelsen af påbud. Den fælles beslutning

træffes ifølge BRRD af koncernafviklingsmyndigheden, der i dette tilfælde er Finanstilsynet, og dat-

tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Det foreslås derfor at præcisere § 265, stk. 6, for at sikre

en direktivnær implementering.

Det foreslås at nyaffatte

§ 265, stk. 5,

således at Finanstilsynet sammen med Finansiel Stabilitet gen-

nemgår modervirksomhedens bemærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med datter-

virksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud efter

§ 264, stk. 5. Den fælles beslutning skal foreligge senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet har mod-

taget bemærkninger fra modervirksomheden. Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra

modervirksomheden, skal den fælles beslutning foreligge senest 1 måned efter udløbet af fristen i stk.

4, 1. pkt.

Bestemmelsen implementerer fortsat dele af artikel 18, stk. 4, 2. pkt., og artikel 18, stk. 5, 1. afsnit, i

BRRD. Forslaget præciserer gældende ret.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for koncerner, hvor det i medfør af § 263, stk. 1, er

vurderet, at der er væsentlige hindringer for, at koncernen kan afvikles.

Side 279 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

1. pkt.,

at Finanstilsynet sammen med Finansiel Stabilitet gennemgår modervirksom-

hedens bemærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes afvik-

lingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud efter § 264, stk. 5.

Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet sammen med Finansiel Stabilitet gennemgå mo-

dervirksomhedens bemærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt., sammen med dattervirk-

somhedernes afviklingsmyndigheder med henblik på at nå en fælles beslutning om, hvilke påbud der

skal anvendes for at afhjælpe eller fjerne den pågældende afviklingshindring.

Finanstilsynet vurderer modervirksomhedens bemærkninger og forslag i samarbejde med Finansiel

Stabilitet, men den fælles beslutning træffes af Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklings-

myndigheder med udgangspunkt i de bemærkninger, som Finansiel Stabilitet er fremkommet med.

Den fælles beslutning skal tage stilling til, hvilke påbud i § 264, stk. 5, som Finanstilsynet skal træffe

for at afhjælpe eller fjerne afviklingshindringen for den pågældende koncern. Har Finanstilsynet mod-

taget forslag fra modervirksomheden om alternative ændringer eller påbud til at afhjælpe eller fjerne

afviklingshindringen, skal den fælles beslutning tage stilling til, om disse alternative tiltag skal an-

vendes i stedet.

Finanstilsynet skal tage alle rimelige skridt for at nå frem til en fælles beslutning om vurderingen af

de tiltag, som eventuelt er foreslået af modervirksomheden, samt de tiltag, som afviklingsmyndighe-

derne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne afviklingshindringerne. Der skal tages hensyn til de

potentielle konsekvenser af tiltagene i alle de medlemslande, hvor koncernen driver virksomhed.

Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder skal træffe en fælles beslutning efter

høring af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væ-

sentlige filialer. Den fælles beslutning skal være begrundet og meddeles til modervirksomheden.

Det foreslås i

2. pkt.,

at den fælles beslutning skal foreligge senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet

har modtaget bemærkninger fra modervirksomheden. Videre foreslås det i

3. pkt.,

at har Finanstilsy-

net ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal den fælles beslutning foreligge senest

1 måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.

Side 280 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den fælles beslutning skal foreligge senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget moder-

virksomhedens bemærkninger.

Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal Finanstilsynet sammen

med Finansiel Stabilitet gennemgå rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1 sammen med dattervirk-

somhedernes afviklingsmyndigheder med henblik på at nå en fælles beslutning om anvendelsen af

påbud. Den fælles beslutning skal i dette tilfælde foreligge senest 1 måned efter udløbet af fristen i

stk. 4, 1. pkt. Det betyder, at den fælles beslutning skal foreligge senest 5 måneder efter, at moder-

virksomheden har modtaget rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1.

Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1,

men den fælles beslutning træffes af Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder

med udgangspunkt i de bemærkninger, som Finansiel Stabilitet er fremkommet med.

Det foreslås i

stk. 6,

at Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet

og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fri-

sterne efter stk. 5. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afvik-

lingsmyndigheder om denne beslutning. Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udlø-

bet af fristerne indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet ud-

skyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans-

tilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1 måned

efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde anven-

delse.

Bestemmelsen implementerer fortsat artikel 18, stk. 6, i BRRD. Forslaget præciserer gældende ret.

Det foreslås i

1. pkt.,

at Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet

og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fri-

sterne efter stk. 5.

Side 281 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Med den foreslåede ændring præciseres det, at Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af

påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndighed ikke kan opnå enighed

herom. Vurderingen af, hvilke påbud der skal anvendes, foretages i samarbejde med Finansiel Stabi-

litet.

Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der skal anvendes, når fristerne i stk. 5 er over-

skredet. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 265, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 74.

Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes, skal beslutningen være be-

grundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.

Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes af-

viklingsmyndigheder om denne beslutning.

Finanstilsynet underretter modervirksomheden i koncernen og dattervirksomhedernes afviklings-

myndigheder om Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud der finder anvendelse.

Det foreslås i

3. pkt.,

at har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af fristerne

indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslut-

ning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Ifølge det foreslåede

pkt.,

skal Finanstilsynet herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse

senest 1 måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der

skal finde anvendelse, jf. det foreslåede

5. pkt.

Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af fristerne i stk. 6 indbragt sagen for

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil

EBA har truffet en afgørelse. EBA skal herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.

Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med EBAs afgørelse. Foreligger der ikke en

afgørelse fra EBA inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslutningen om, hvilke påbud der skal

finde anvendelse.

Side 282 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes, skal beslutningen være be-

grundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.

Til nr. 75 (§ 265, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 265, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan beslutte at påbyde

hver enkelt dattervirksomhed i en koncern at træffe et eller flere tiltag for at fjerne en afviklingshin-

dring. Bestemmelsen fastslår Finanstilsynets beføjelser i den situation, hvor Finanstilsynet er afvik-

lingsmyndighed for en dattervirksomhed, hvor den øverste modervirksomhed ligger i et andet land

end Danmark.

Det foreslås at ophæve

§ 265, stk. 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Finanstilsynets beføjelse til at påbyde en dat-

tervirksomhed at træffe tiltag tilføjes i § 265 b, jf. lovforslaget § 1, nr. 77.

Til nr. 76 (§ 265, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 265, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om de i § 264, stk. 3, opregnede påbuds anvendelse for koncerner.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 265, stk. 9,

der bliver stk. 8, fra stk. 3 til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye stykker i § 264, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 64.

Til nr. 77 (§§ 265 a-265 c i lov om finansiel virksomhed)

§ 265 a

Side 283 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 265, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed omhandler de tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet har konstateret en afviklingshindring for en koncern. Den foreslåede bestemmelse indehol-

der regler om de tilfælde, hvor der er konstateret en væsentlig hindring for afvikling af en koncern,

og afviklingshindringen skyldes, at en koncernenhed befinder sig i en af situationerne omfattet af §

264, stk. 3, nr. 1-3, jf. lovforslagets § 1, nr. 64.

Det foreslås i

§ 265 a, stk. 1,

at vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at der foreligger en

væsentlig afviklingshindring for en koncern, jf. § 265, som følge af, at en koncernenhed befinder sig

i en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3, underretter Finanstilsynet modervirksomheden

om sin vurdering efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og dattervirksomhedernes

afviklingsmyndigheder.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk.

2, 2. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal i forbindelse med udarbejdelsen af en koncernafviklings-

plan vurdere, hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at en koncern kan afvikles. Har Finanstilsynet

og Finansiel Stabilitet konstateret, at der er en væsentlig hindring for en koncerns afvikling, skal

Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet udarbejde og forelægge en rapport herom, jf. §

265. Skyldes den væsentlige afviklingshindring, at en koncernenhed befinder sig i en af situationerne,

der er nævnt i det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 1-3, jf. lovforslagets § 1, nr. 64, skal Finanstilsynet,

udover forpligtelserne i § 265, underrette modervirksomheden i koncernen om sin vurdering af denne

hindring.

Finanstilsynet skal forinden underretningen af modervirksomheden høre afviklingsenhedens og dat-

tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.

Opfylder koncernenheden det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 b, stk. 1, men ikke det kom-

binerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver, be-

finder koncernenheden sig i en situation omfattet af det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 1. Opfylder kon-

cernenheden ikke kravet om nedskrivningsegnede passiver i § 266 eller

–

hvis koncernenheden er en

G-SIFI eller en del af en G-SIFI

–

kravene i artikel 92 a, jf. artikel 494 i CRR, befinder koncernheden

Side 284 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

sig i en situation omfattet af det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 2 eller 3. Artikel 92 a, jf. artikel 494 ,i

CRR finder anvendelse for afviklingsenheder, der enten er et G-SIFI eller del af et G-SIFI.

En koncernenhed er en juridisk person, der tilhører en koncern.

En afviklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, som

den virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltagene i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til

enten §§ 259 eller 260.

Det foreslås i

§ 265 a, stk. 2, 1. pkt.,

at modervirksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til

mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag senest 2 uger efter modtagelsen af en

underretning i henhold til stk. 1 med henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kravet om

nedskrivningsegnede passiver og efter omstændighederne det kombinerede kapitalbufferkrav. I

pkt.

foreslås det, at Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens forslag til Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed og de myndigheder, der er nævnt i § 265, stk. 1, nr. 3 og 4.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk.

3 og 4, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Har modervirksomheden i en koncern modtaget en underretning fra Finanstilsynet i henhold til stk.

1, skal modervirksomheden senest 2 uger efter modtagelsen af underretningen forelægge Finanstil-

synet forslag til tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag med henblik på at fjerne den

afviklingshindring, som underretningen vedrører. Da modervirksomheden selv har det bedste kend-

skab til egne forhold, foreslås det i stk. 2, at det er modervirksomheden, som i første omgang skal

vurdere, hvordan den pågældende afviklingshindring bedst fjernes. Finanstilsynet og Finansiel Sta-

bilitet vurderer herefter, om modervirksomhedens forslag effektivt afhjælper eller fjerner afviklings-

hindringen i henhold til det foreslåede § 265 a, stk. 3.

Modervirksomhedens forslag skal indeholde en beskrivelse af passende tiltag, som efter modervirk-

somhedens vurdering vil sikre, at koncernenheden opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav i de

tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes en situation omfattet af det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 1,

og sikre, at koncernenheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver i de tilfælde, hvor

Side 285 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

afviklingshindringen skyldes en situation omfattet af det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 2 eller 3. Forsla-

gene skal endvidere angive en detaljeret tidsplan for, hvornår modervirksomheden vil gennemføre de

foreslåede tiltag.

Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede tiltag skal tage hensyn til årsagerne til den væsentlige

afviklingshindring.

Efter Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan, skal Finanstilsynet med-

dele disse til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder

og afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer.

Det foreslås i

§ 265 a, stk. 3,

at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om modervirksomhe-

dens forslag i henhold til stk. 2 effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende afviklingshindring.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk.

3, 3. afsnit, 2. pkt., i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurdere, om modervirk-

somhedens forslag givet i henhold til stk. 2 effektivt afhjælper eller fjerner den væsentlige afviklings-

hindring omhandlet i stk. 1. Det betyder, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal vurdere, om

koncernenheden, efter gennemførelsen af modervirksomhedens forslag til tiltag, opfylder det kombi-

nerede kapitalbufferkrav i de tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes en situation omfattet af det

foreslåede § 264, stk. 3, nr. 1, eller opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver i de tilfælde,

hvor afviklingshindringen skyldes en situation omfattet af den foreslåede § 264, stk. 3, nr. 2 eller 3.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal foretage vurderingen efter høring af den kompetente myn-

dighed. Kompetent myndighed forstås ifølge artikel 4, stk. 1, nr. 40, i CRR som en offentlig myndig-

hed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i

henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter. Finanstilsynet og Fi-

nansiel Stabilitet skal dermed høre Finanstilsynet i sin egenskab af tilsynsmyndighed. Finanstilsynet

i sin egenskab af afviklingsmyndighed udfører de i kapitel 17 og 17 a anførte opgaver, herunder om

Side 286 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

afviklingsplanlægning, med en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn med pen-

geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Det følger af § 344 d i lov om finansiel

virksomhed.

Såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at modervirksomhedens forslag, jf. stk. 2, ikke

effektivt afhjælper eller fjerner afviklingshindringen, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at

træffe en række nødvendige tiltag, jf. det foreslåede § 264, stk. 5. Vurderingen af disse tiltag vil ske

i tæt samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Det foreslås i

§ 265 a, stk. 4, 1. pkt.,

at Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet

modervirksomhedens forslag i henhold til stk. 2 med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder

for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5. Det foreslås i

2. pkt.,

at dette

skal ske senest 2 uger efter, at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk.

4, 2. pkt., og artikel 18, stk. 5, 2. afsnit, i BRRRD II-direktivet. Der er tale om en direktivnær imple-

mentering.

Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet gennemgå modervirk-

somhedens forslag givet i henhold til stk. 2 sammen med dattervirksomhedernes afviklingsmyndig-

heder med henblik på at nå en fælles beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes for at afhjælpe

eller fjerne den pågældende afviklingshindring. Finanstilsynet vurderer modervirksomhedens forslag

i samarbejde med Finansiel Stabilitet, men den fælles beslutning træffes af Finanstilsynet og datter-

virksomhedernes afviklingsmyndigheder.

Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder skal træffe en fælles beslutning efter

høring af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væ-

sentlige filialer, og senest 2 uger efter, at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens forslag.

Den fælles afgørelse skal være begrundet og meddeles til modervirksomheden.

Den fælles beslutning skal tage stilling til, hvilke påbud som Finanstilsynet skal træffe for at afhjælpe

eller fjerne afviklingshindringen for den pågældende koncern.

Side 287 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet skal tage alle rimelige skridt for at nå frem til en fælles beslutning om vurderingen af

de tiltag, som er foreslået af modervirksomheden, samt de tiltag, som myndighederne kræver iværksat

for at afhjælpe eller fjerne afviklingshindringerne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 264, stk. 3, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105

som fremsat, side 116, og til bemærkningerne til det foreslåede § 264, stk. 5.

Det foreslås i

§ 265 a, stk. 5,

at Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264,

stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles

beslutning inden for fristen, jf. stk. 4. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed og

dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en af dattervirksomheder-

nes afviklingsmyndigheder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden udløbet

af fristen i stk. 4, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed foreligger, og herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen

fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet

afgørelse senest 1 måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke

påbud der skal finde anvendelse.

Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk.

6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Det foreslås i

1. pkt.,

at Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5,

hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles be-

slutning inden for fristen, jf. stk. 4.

Kan Finanstilsynet ikke blive enig med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om, hvilke

påbud der skal anvendes, træffer Finanstilsynet denne beslutning. Vurderingen af, hvilke påbud der

skal anvendes, foretages i samarbejde med Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der skal anvendes, når fristen på 2 uger, jf. stk.

4, er overskredet.

Side 288 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes, skal beslutningen være be-

grundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.

Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed og dattervirksomhe-

dernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning.

Finanstilsynet underretter modervirksomheden i koncernen og dattervirksomhedernes afviklings-

myndigheder om Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud der finder anvendelse.

Det foreslås i

3. pkt.,

at har en af dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder indbragt sagen for

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden udløbet af fristen i stk. 4, skal Finanstilsynet udskyde

sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Ifølge

4. pkt.

skal Finanstilsynet herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1

måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde

anvendelse, jf.

5. pkt.

Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af fristen på 2 uger, jf. stk. 4, indbragt

sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning,

indtil EBA har truffet en afgørelse. EBA skal herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.

Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med EBAs afgørelse. Foreligger der

ikke en afgørelse inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde

anvendelse.

Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes, skal beslutningen være be-

grundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.

§ 265 b

Side 289 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det følger af § 265, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan beslutte at påbyde

hver enkelt dattervirksomhed i en koncern at træffe et eller flere tiltag for at fjerne en afviklingshin-

dring.

Det fremgår af bemærkningerne til § 265, stk. 7, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat,

side 118, at bestemmelsen implementerer artikel 18, stk. 7, i BRRD og omhandler de situationer, hvor

Finanstilsynet ikke er den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed, men hvor Finanstilsynet er

afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed.

§ 265, stk. 7, adskiller sig dermed fra resten af § 265, der gælder for de situationer, hvor Finanstilsynet

er koncernafviklingsmyndighed. Det foreslås derfor at ophæve § 265, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr.

75, og indsætte en ny bestemmelse i §§ 265 b og 265 c, der skal gælde for de situationer, hvor Fi-

nanstilsynet ikke er koncernafviklingsmyndighed. De foreslåede bestemmelser implementerer desu-

den tilføjelsen af den nye artikel 18, stk. 6a, i BRRD II og de sproglige ændringer til artikel 18, stk.

7, der er foretaget i medfør af BRRD II.

Det foreslås i

§ 265 b, stk. 1, 1. pkt.,

at Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal

påbydes, jf. § 264, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en

afviklingsenhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og

hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truf-

fet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 265, stk. 5, eller fristen nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis

hindringen for afviklingen skyldes en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3. Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet underretter afviklingsenheden og koncernafviklingsmyndigheden om beslut-

ningen.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der indsætter artikel 18, stk. 6a, i

BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for de tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel Sta-

bilitet er afviklingsmyndighed, men ikke koncernafviklingsmyndighed, for en afviklingsenhed i en

Side 290 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

koncern. Er Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der

ikke er en afviklingsenhed, finder den foreslåede § 265 c anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet træffe beslutning om, hvilke påbud der skal an-

vendes for en afviklingsenhed i en koncern, hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksom-

hedernes afviklingsmyndigheder ikke kan blive enige om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.

Vurderingen af, hvilke påbud der skal anvendes, foretages i samarbejde med Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der skal anvendes, når fristen i § 265, stk. 5,

eller § 265 a, stk. 4, er overskredet. Skyldes afviklingshindringen i den pågældende koncern, at en

koncernenhed befinder sig i en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3, finder fristen på 2

uger i § 265 a, stk. 4, anvendelse. Skyldes afviklingshindringen andre forhold, finder fristen på 4

måneder i § 265, stk. 5, anvendelse.

Finanstilsynet underretter afviklingsenheden, som Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for, og kon-

cernafviklingsmyndigheden om Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud der finder an-

vendelse.

Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes, skal beslutningen være be-

grundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 264, stk. 3, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105

som fremsat, side 116, og til bemærkningerne til det foreslåede § 264, stk. 5.

Det foreslås i

§ 265 b, stk. 2, 1. pkt.,

at har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1

for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen

fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet herefter

træffer beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Det foreslås i

3. pkt.,

at har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1

måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde

anvendelse.

Side 291 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der indsætter og ændrer artikel 18,

stk. 6a og 7, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder kan vælge at ind-

bringe sagen omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), jf. artikel 19 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-

myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

Den pågældende afviklingsmyndighed skal indbringe sagen for EBA inden for fristen. Skyldes afvik-

lingshindringen i den pågældende koncern, at en koncernenhed befinder sig i en af situationerne, der

er omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3, finder fristen på 2 uger i § 265 a, stk. 4, anvendelse. Skyldes

afviklingshindringen andre forhold, finder fristen på 4 måneder i § 265, stk. 5, anvendelse.

Har en afviklingsmyndighed indbragt sagen for EBA, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning.

EBA skal herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.

Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med EBAs afgørelse. Foreligger der ikke en

afgørelse fra EBA inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslutningen om, hvilke tiltag der skal

påbydes.

§ 265 c

Det følger af § 265, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan beslutte at påbyde

hver enkelt dattervirksomhed i en koncern at træffe et eller flere tiltag for at fjerne en afviklingshin-

dring.

Det fremgår af bemærkningerne til § 265, stk. 7, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat,

side 118, at bestemmelsen implementerer artikel 18, stk. 7, i BRRD og omhandler de situationer, hvor

Finanstilsynet ikke er den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed, men hvor Finanstilsynet er

afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed.

Side 292 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 265, stk. 7, adskiller sig dermed fra resten af § 265, der gælder for de situationer, hvor Finanstilsynet

er koncernafviklingsmyndighed. Det foreslås derfor at ophæve § 265, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr.

75, og indsætte en ny bestemmelse i §§ 265 b og 265 c, der skal gælde for de situationer, hvor Fi-

nanstilsynet ikke er koncernafviklingsmyndighed. De foreslåede bestemmelser implementerer desu-

den tilføjelsen af den nye artikel 18, stk. 6a, i BRRD II og de sproglige ændringer til artikel 18, stk.

7, der er foretaget i medfør af BRRD II.

Det foreslås i

§ 265 c, stk. 1, 1. pkt.,

at Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal

påbydes, jf. § 264, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en

dattervirksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed

er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afvik-

lingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 265, stk. 5, eller

fristen nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes en af situationerne omfattet af

§ 264, stk. 3, nr. 1-3. Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet underretter dattervirksomheden, afvik-

lingsenheden, afviklingsmyndigheden for den pågældende afviklingsenhed og koncernafviklings-

myndigheden.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk. 7, i BRRD

II. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i de tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabi-

litet er afviklingsmyndighed, men ikke koncernafviklingsmyndighed, for en dattervirksomhed i en

koncern, der ikke er en afviklingsenhed. Er dattervirksomheden en afviklingsenhed, finder det fore-

slåede § 265 b anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet træffe beslutning om, hvilke påbud der skal an-

vendes for en dattervirksomhed i en koncern, hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksom-

hedernes afviklingsmyndigheder ikke kan blive enige om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.

Vurderingen af, hvilke påbud der skal anvendes, foretages i samarbejde med Finansiel Stabilitet.

Side 293 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der skal anvendes, når fristen i § 265, stk. 5,

eller § 265 a, stk. 4, er overskredet. Skyldes afviklingshindringen af den pågældende koncern, at en

koncernenhed befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3,

finder fristen på 2 uger i § 265 a, stk. 4, anvendelse. Skyldes afviklingshindringen andre forhold,

finder fristen på 4 måneder i § 265, stk. 5, anvendelse.

Finanstilsynet underretter dattervirksomheden, som Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for, og

Finansiel Stabilitet om Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud der finder anvendelse.

Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes, skal beslutningen være be-

grundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 264, stk. 3, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105

som fremsat, side 116, og til bemærkningerne til det foreslåede § 264, stk. 5.

Det foreslås i

§ 265 c, stk. 2, 1. pkt.,

at har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1

for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen

fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet herefter

træffer beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Det foreslås i

3. pkt.,

at har den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest 1

måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke tiltag der skal påby-

des.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II, der indsætter og ændrer artikel 18,

stk. 6a og 7, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder kan vælge at ind-

bringe sagen omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), jf. artikel 19 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-

myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

Side 294 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Den pågældende afviklingsmyndighed skal indbringe sagen for EBA inden for fristen. Skyldes afvik-

lingshindringen i den pågældende koncern, at en koncernenhed befinder sig i en af situationerne om-

fattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3, finder fristen på 2 uger i § 265 a, stk. 4, anvendelse. Skyldes afviklings-

hindringen andre forhold, finder fristen på 4 måneder i § 265, stk. 5, anvendelse.

Har en afviklingsmyndighed indbragt sagen for EBA, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning.

EBA skal herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.

Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds

afgørelse. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslut-

ningen om, hvilke tiltag der skal påbydes.

Til nr. 78 (§§ 266-269 e i lov om finansiel virksomhed)

De gældende bestemmelser i §§ 266-269 i lov om finansiel virksomhed omhandler nedskrivningseg-

nede passiver.

Det følger af § 266, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter krav til størrelsen

af et pengeinstituts og et fondsmæglerselskab I’s nedskrivningsegnede passiver. Kravet fastsættes

individuelt for de enkelte virksomheder. Kravet fastsættes således på institutniveau.

Det følger af § 267, at nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlag og nedskrivningseg-

nede forpligtelser.

Det følger af § 268, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver for et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I eller for andre virksomheder

og koncerner på konsolideret niveau.

Det følger af § 269, at Finanstilsynet skal kontrollere, at den enkelte virksomhed til enhver tid over-

holder kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Side 295 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

De gældende §§ 266-269 er en implementering af artikel 45 om krav om nedskrivningsegnede passi-

ver i BRRD. BRRD II indeholder ændringer i forhold til bestemmelserne om nedskrivningsegnede

passiver, og §§ 266-269 foreslås derfor ophævet og i stedet indsættes en række nye bestemmelser

som følge heraf. Samtidig ophæves overskriften før § 266 og i stedet indsættes overskriften krav om

nedskrivningsegnede passiver. Formålet med ændringerne er at gennemføre Total Loss-absorbing

Capacity Term Sheet (TLAC-standarden), som G-20 godkendte i november 2015, og harmonisere

det med det eksisterende krav om nedskrivningsegnede passiver, der blev indført med BRRD.

Det følger af den gældende § 125 i, at realkreditinstitutter skal opfylde et gældsbufferkrav. For at

sikre at der stilles de nødvendige krav til passiver, der anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet

foreslås § 125 i ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 48, og i stedet indsættes en række nye bestemmelser

som følge heraf.

§ 266

Det følger af den gældende § 266, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet

fastsætter krav til størrelsen af et pengeinstituts og et fondsmæglerselskab

I’s nedskrivningsegnede

passiver. I medfør af den gældende § 266, stk. 1, 2. pkt., fastsættes kravet om nedskrivningsegnede

passiver individuelt for de enkelte dattervirksomheder i en koncern. Det følger af den gældende §

266, stk. 1, 3. pkt., at kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en procentdel af virk-

somhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag.

Det følger af den gældende § 266, stk. 2, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet konkret

kan beslutte, at finansieringsinstitutter og finansielle holdingvirksomheder skal opfylde kravet om

nedskrivningsegnede passiver.

Det følger af den gældende § 266, stk. 6, at Finanstilsynet, når det er relevant, kan dispensere fra

kravet i stk. 1 for broinstitutter som omhandlet i § 21 i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder.

Det foreslås i

stk. 1,

at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I til enhver tid skal opfylde et mini-

mumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel

Side 296 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Stabilitet. Finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde et mini-

mumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet

har fastsat et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder. Det samme

gælder for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengein-

stitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed,

og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.

Det foreslåede stk. 1, gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der nyaffatter artikel 45, stk. 1, i

BRRD og indsætter artikel 45 a og 45 f, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær

implementering med hensyn til implementeringen af artikel 45, stk. 1, i BRRD II. I forhold til imple-

menteringen af artikel 45 a i BRRD II, der fastholder muligheden for, at afviklingsmyndigheden kan

undtage realkreditinstitutter fra kravet om nedskrivningsegnede passiver, når en række betingelser er

opfyldt, videreføres de gældende regler, hvorefter de danske realkreditinstitutter er undtaget fra kravet

om nedskrivningsegnede passiver.

Efter det foreslåede

1. pkt.

skal pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I til enhver tid opfylde et

minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finan-

siel Stabilitet.

Formålet med minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver er at sikre, at virksomheder omfattet

af kravet har tilstrækkelig kapital til at kunne blive restruktureret eller afviklet, hvis virksomheden

bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og dermed skal restruktureres eller afvikles.

Et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis

Finanstilsynet som tilsynsmyndighed efter høring af Finansiel Stabilitet vurderer, at betingelserne i §

224 a i lov om finansiel virksomhed er opfyldt.

I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er der fastsat en række afvik-

lingsværktøjer, der finder anvendelse i forbindelse med afvikling af en virksomhed. Afviklingsværk-

tøjerne er reguleret i §§ 19-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder

Side 297 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

og omfatter virksomhedssalg, broinstitut, adskillelse af aktiver og bail-in. Krav om nedskrivningseg-

nede passiver medvirker til at sikre, at virksomhederne ikke strukturerer deres forpligtelser på en

måde, der gør afviklingsværktøjerne, herunder bail-in, mindre effektive.

Efter det foreslåede

2. pkt.

skal finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder

opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finan-

siel Stabilitet har fastsat et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder.

Efter det foreslåede

3. pkt.

skal finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirk-

somhed af et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet

holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsoli-

deret grundlag, opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter

høring af Finansiel Stabilitet har fastsat et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse

virksomheder.

Bestemmelsen i 2. og 3. pkt. indebærer, at Finanstilsynet konkret kan beslutte at fastsætte krav om

nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau det rette sted i en

koncern, hvor der indgår en virksomhed omfattet af 2. og 3. pkt. Hvor i koncernen, der er det rette

sted at fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver, afhænger af koncernens organisering og

den forventede afviklingsstrategi, der er angivet i afviklingsplanen, jf. §§ 259 og 260 i lov om finan-

siel virksomhed.

Bestemmelsen i 2. og 3. pkt. indebærer endvidere, at Finanstilsynet kan fastsætte krav om nedskriv-

ningsegnede passiver for disse virksomheder, som Finanstilsynet vurderer er af væsentlig betydning.

Det beror på en konkret vurdering, hvornår en virksomhed er af væsentlig betydning og bør omfattes

af kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau.

Vurderingen af den væsentlige betydning kan f.eks. være baseret på størrelse sammenlignet med re-

sten af koncernen, om der er kritiske funktioner m.v.

Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt at fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver for den

finansielle holdingvirksomhed på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau i en koncern.

Det gælder, når der i koncernen både indgår en finansiel holdingvirksomhed og et pengeinstitut, og

Side 298 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

den finansielle holdingvirksomhed er den øverste juridiske enhed. Det er endvidere Finanstilsynets

vurdering, at den finansielle holdingvirksomhed er af væsentlig betydning for koncernen. Yderligere

er afviklingsstrategien at holde koncernen samlet under en afvikling. Ved at fastsætte kravet for den

finansielle holdingvirksomhed på konsolideret grundlag sikres det, at hele koncernen vil blive holdt

samlet under en afvikling.

Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver på

konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau i en koncern. Det gælder, når der i koncernen både

indgår et pengeinstitut og et finansieringsinstitut og pengeinstituttet er den øverste juridiske enhed.

Det er endvidere Finanstilsynet vurdering, at finansieringsinstituttet er af væsentlig betydning for

koncernen. Yderligere er afviklingsstrategien at holde koncernen samlet under en afvikling. Ved at

fastsætte kravet for pengeinstituttet på konsolideret grundlag sikres det, at hele koncernen vil blive

holdt samlet under en afvikling.

En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. En

finansiel holdingvirksomhed er en modervirksomhed, der ikke er en finansiel holdingvirksomhed, i

en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor

mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virk-

somheder vedrører den finansielle sektor, jf. § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksomhed.

En modervirksomhed er ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirksomheder

i koncernen udelukkende er forsikringsvirksomheder. En finansiel holdingvirksomhed er endvidere

en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i

dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter. Dattervirksomheder

er hovedsagelig finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst en er en finan-

siel virksomhed, og hvor mere end 50 pct. af modervirksomhedens konsoliderede aktiver er tilknyttet

dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr.

10, litra b, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Modervirksomheden er ikke en

finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirksomheder i koncernen udelukkende er for-

sikringsvirksomheder.

Side 299 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

En blandet holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 51, i lov om finansiel virksomhed. En

blandet holdingvirksomhed er defineret som en modervirksomhed, der ikke er en finansiel holding-

virksomhed eller et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i en koncern,

hvor mindst én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab I.

Kravet om nedskrivningsegnede passiver indgår som et centralt element i afviklingsplanlægningen

og i udarbejdelsen af afviklingsplaner for virksomhederne. Afviklingsplanlægning og udarbejdelsen

af afviklingsplaner følger af kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed.

Kravet om nedskrivningsegnede passiver består af et krav, der fastsættes i procent af de risikovægtede

eksponeringer samt et krav, der fastsættes i procent af virksomhedens samlede eksponeringsmål. Kra-

vet består af et tabsabsorberingsbeløb og et rekapitaliseringsbeløb.

For kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsat i procent af de risikovægtede eksponeringer svarer

tabsabsorberingsbeløbet til virksomhedens solvensbehov. Rekapitaliseringsbeløbet udgør det beløb,

som giver instituttet mulighed for fornyet opfyldelse af sit solvensbehov efter afvikling. I tillæg til

kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsat i procent af de risikovægtede eksponeringer skal virk-

somhederne opfylde et kombineret kapitalbufferkrav. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyl-

des særskilt fra kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsat i procent af de risikovægtede ekspo-

neringer. Det kombinerede kapitalbufferkrav fremgår af § 125 a.

For kravet fastsat i procent af virksomhedens samlede eksponeringsmål svarer tabsabsorberingsbelø-

bet til virksomhedens gearingskrav, mens rekapitaliseringsbeløbet udgør det beløb, som giver insti-

tuttet mulig for fornyet opfyldelse af sit gearingskrav efter afvikling.

Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver på baggrund af en konkret vurde-

ring af en række forhold fastsat i den foreslåede § 266 a. Kravet, herunder størrelsen af kravet, skal

således fastsættes under hensyntagen til virksomhedens størrelse, kompleksitet, forventet afvikling,

typer af forretninger m.v. Princippet om proportionalitet følger af artikel 4, stk. 1, i BRRD. Lignende

betragtninger følger af det foreslåede § 266 a, stk. 1, nr. 4.

Side 300 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

For mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes en enkel afviklingsproces, hvor der anvendes

afviklingsforanstaltninger til at videreføre visse aktiviteter midlertidigt med en pengeinstituttilladelse,

men uden at instituttet vender tilbage til markedet som selvstændigt pengeinstitut. Kravet til nedskriv-

ningsegnede passiver vil skulle afspejle dette. For de mindre og mellemstore pengeinstitutter forven-

tes det derfor, at rekapitaliseringsbeløbet vil være højere end nul, fordi de som udgangspunkt ikke

håndteres ved konkurs, men samtidig at det vil være lavere end for de systemiske pengeinstitutter.

For SIFIer må forventes, at afviklingsstrategien indebærer, at de skal kunne restruktureres og vende

tilbage til markedet med tilstrækkelig kapitalisering til at sikre markedets tillid. Kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver vil skulle afspejle dette.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver

for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er afviklingsenheder, på konsolideret grundlag på

afviklingskoncernniveau. Afviklingsenheder skal således opfylde kravet om nedskrivningsegnede

passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. det foreslåede § 267, stk. 1. Finans-

tilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er afviklings-

enheder, på individuelt niveau. Virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal således opfylde

kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, jf. det foreslåede § 267 d, stk. 1.

Begrebet afviklingsenhed er nyt. En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af afviklings-

tiltag i en afviklingsplan, jf. definitionen heraf i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforslagets § 1,

nr. 13.

Begrebet afviklingskoncern er ligeledes nyt og er en afviklingsenhed og dennes dattervirksomheder,

såfremt disse dattervirksomheder ikke selv er afviklingsenheder. En afviklingskoncern er defineret i

det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 75, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Finanstilsynet er både tilsynsmyndighed og afviklingsmyndighed. Der henvises til § 344 d i lov om

finansiel virksomhed og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 15 som fremsat,

side 93. Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der fastsætter krav om nedskrivningsegnede

passiver. Finanstilsynet som afviklingsmyndighed skal høre Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet som

tilsynsmyndighed om kravet.

Side 301 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kravet om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede

forpligtelser, jf. den foreslåede § 266 b.

Realkreditinstitutter er ikke omfattet af det foreslåede stk. 1, og skal således ikke opfylde et krav om

nedskrivningsegnede passiver. Betingelserne for at undtage realkreditinstitutter fra kraver om ned-

skrivningsegnede passiver er ikke ændret med BRRD II. På den baggrund videreføres undtagelsen af

realkreditinstitutter fra kravet om nedskrivningsegnede passiver i forbindelse med implementeringen

af BRRD II. Der henvises til bemærkningerne til § 266, jf. § 1, nr. 27, i forslag til lov om ændring af

lov om finansiel virksomhed fremsat den 19. december 2014 (FT 2014/1, L 105).

Realkreditinstitutter omfattes i stedet af en gældsbuffer, jf. den foreslåede § 268, der skal sikre, at der

er tilstrækkelig kapital til at kunne restrukturere eller afvikle et realkreditinstitut, der vurderes nødli-

dende eller forventeligt nødlidende.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er er en videreførelse af den gældende § 266, stk. 1, 1. pkt., i lov om

finansiel virksomhed. Med forslaget vil kravet om nedskrivningsegnede passiver fremover udtrykke-

ligt være angivet som en forpligtelse for virksomheder omfattet af kravet og som en forpligtelse for

Finanstilsynet til at fastsætte kravet. Med forslaget foretages endvidere en sproglig præcisering, så

det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at der er tale om et minimumskrav til nedskrivningsegnede

passiver. Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer af gældende ret. Det foreslåede stk.

1, 2. og 3. pkt., er en præcisering af den gældende § 266, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Med

forslaget præciseres det, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte et krav om

nedskrivningsegnede passiver for blandede holdingvirksomheder. Med forslaget præciseres endvi-

dere, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte et krav om nedskrivningseg-

nede passiver for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pen-

geinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksom-

hed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.

Med forslaget tilsigtes en mere direktivnær implementering.

Side 302 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan undlade at fastsætte et

krav om nedskrivningsegnede passiver for en virksomhed, som ikke er en afviklingsenhed, i tilfælde

omfattet af nr. 1 eller 2.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk.

3 og 4, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Efter det foreslåede

nr. 1

kan Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et

krav om nedskrivningsegnede passiver for en virksomhed, som ikke er en afviklingsenhed, i en af-

viklingskoncern, hvor både afviklingsenheden og dattervirksomheden er etableret i Danmark, og be-

tingelserne i litra a-e er opfyldt. Det er en betingelse, jf. det foreslåede

litra a,

at afviklingsenheden

opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau på afviklingskoncernni-

veau. Det er endvidere en betingelse, jf. det foreslåede

litra b,

at der er ikke nogen nuværende eller

forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for afviklingsenhedens hurtige overførsel

af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til dattervirksomheden, når der for dattervirk-

somheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af nedskrivning eller konvertering efter §§ 272

eller 273 i lov om finansiel virksomhed eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder. Det er yderligere en betingelse, jf. det foreslåede

litra c,

at afviklingsenheden

godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæ-

ring om, at afviklingsenheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for de forpligtelser,

der er indgået af dattervirksomheden, eller at risiciene i dattervirksomheden er uden betydning. Det

er også en betingelser, jf. det foreslåede

litra d,

at afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering,

-måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden. Det er endelig en betingelser, jf. det foreslåede

litra

at afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalande-

lene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datter-

selskabets ledelse.

Efter det foreslåede § 267 d, stk. 1, skal virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, opfylde kravet

om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau. Formålet med det interne krav om nedskriv-

ningsegnede passiver er, at datterselskabets tab kan overføres til afviklingsenheden, og at afviklings-

enheden rekapitaliserer datterselskabet. Et internt krav om nedskrivningsegnede passiver medvirker

Side 303 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

til at understøtte en afviklingsstrategi på koncern- eller delkoncernniveau. Det kan særligt være rele-

vant, at dattervirksomheder her i landet af afviklingsenheder i lande i den Europæiske Union, lande

som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område eller tredjelande, opfyl-

der et internt krav om nedskrivningsegnede passiver. Dette hensyn er mindre relevant for virksomhe-

der, der ikke er afviklingsenheder, når både virksomheden og afviklingsenheden i en afviklingskon-

cern er etableret i Danmark. Som følge af at det vil være den samme myndighed, der har kontrol med

både afviklingsenheden og dattervirksomhed i en afviklingssituation, vil behovet for interne nedskriv-

ningsegnede passiver for at understøtte, at dattervirksomheden holdes samlet med afviklingsenheden

i en afviklingssituation, være mindre.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet får beføjelse til at undlade at fastsætte et krav om, at en

dattervirksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, skal opfylde et internt krav om nedskrivningseg-

nede passiver på individuelt niveau, når både dattervirksomheden og afviklingsenheden i afviklings-

koncernen er etableret i Danmark.

Efter det foreslåede

nr. 2

kan Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et

krav om nedskrivningsegnede passiver for en virksomhed, som ikke er en afviklingsenhed, i en af-

viklingskoncern, hvor både modervirksomheden og dattervirksomheden er etableret i Danmark, og

betingelserne i litra a-e er opfyldt. Det er en betingelse, jf. det foreslåede

litra a,

at modervirksomhe-

den opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag i Danmark. Det er

endvidere en betingelse, jf. det foreslåede

litra b,

at der ikke er nogen nuværende eller forventede

væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for modervirksomhedens hurtige overførsel af kapital-

grundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til dattervirksomheden, når der for dattervirksomheden

er blevet truffet en beslutning om udøvelse af nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273

i lov om finansiel virksomhed eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder. Det er yderligere en betingelse, jf. det foreslåede

litra c,

at modervirksomheden godt-

gør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring

om, at modervirksomheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for de forpligtelser, der

er indgået af dattervirksomheden, eller at risiciene i dattervirksomheden er uden betydning. Det er

også en betingelse, jf. det foreslåede

litra d,

at modervirksomhedens procedurer for risikoevaluering,

-måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden. Det er endelig en betingelse, jf. det foreslåede

litra

Side 304 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

at modervirksomheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalan-

delene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af

dattervirksomhedens ledelse.

Et internt krav om nedskrivningsegnede passiver medvirker til at understøtte en afviklingsstrategi på

koncern- eller delkoncernniveau. Det kan særligt være relevant, at dattervirksomheder her i landet af

afviklingsenheder i lande i den Europæiske Union, lande som Den Europæiske Union har indgået

aftale med på det finansielle område eller tredjelande, opfylder et internt krav om nedskrivningseg-

nede passiver. Dette hensyn er mindre relevant for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, når

både virksomheden og dennes modervirksomhed er etableret i Danmark, uanset at afviklingsenheden

er etableret i lande i den Europæiske Union, lande som Den Europæiske Union har indgået aftale med

på det finansielle område eller tredjeland, i tilfælde hvor modervirksomheden i Danmark opfylder det

interne NEP-krav på konsolideret niveau. I det tilfælde vil behovet for interne nedskrivningsegnede

passiver for at understøtte, at dattervirksomheden holdes samlet med afviklingsenheden i en afvik-

lingssituation, være mindre. I det tilfælde vil behovet være, at modervirksomheden og dattervirksom-

heden i Danmark bliver holdt samlet i en afviklingssituation.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet får beføjelse til at undlade at fastsætte et krav om, at virk-

somheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfylde et internt krav om nedskrivningsegnede passi-

ver på individuelt niveau, når både virksomheden og dennes modervirksomhed er etableret i Dan-

mark.

Finanstilsynet vil kunne undlade at fastsætte et kravet efter høring af Finansiel Stabilitet.

Det foreslås i

stk. 3,

at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan undlade at fastsætte et

krav om nedskrivningsegnede passiver for et broinstitut og for en virksomhed under afvikling.

Finansiel Stabilitet kan i forbindelse med restrukturering eller afvikling af en virksomhed mv. beslutte

at overdrage visse dele af virksomheden eller hele virksomheden til et broinstitut, jf. § 21 i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Broinstituttet skal drives med henblik

på at opretholde adgang til eventuelle kritiske funktioner, som broinstituttet har overtaget, og med

Side 305 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

henblik på at sælge de overtagne virksomheder eller aktiver mv., jf. § 22 i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder.

En virksomhed under afvikling er en virksomhed, som Finansiel Stabilitet har iværksat afviklingsfor-

anstaltninger overfor, efter Finanstilsynet har vurderet, at virksomheden er nødlidende eller forven-

teligt nødlidende, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Kravet om nedskrivningsegnede passiver har til formål at sikre, at institutter har tilstrækkelige passi-

ver til tabsabsorbering og rekapitalisering, hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt

nødlidende og skal afvikles. Dette formål er ikke relevant i relation til broinstitutter, som netop udgør

et redskab for Finansiel Stabilitet til brug i forbindelse med restrukturering eller afvikling af en anden

virksomhed, der er blevet vurderet nødlidende eller forventeligt nødlidende, eller en virksomhed un-

der afvikling. Henset hertil vurderes det ikke at være formålstjenligt at fastsætte krav om nedskriv-

ningsegnede passiver for hverken et broinstitut eller en virksomhed under afvikling. Broinstitutter

skal dog fortsat have de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet i forhold til de aktiviteter, som broin-

stituttet har overtaget, jf. § 21, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder, og det samme gør sig gældende for virksomheder under afvikling. Det indebærer bl.a., at

broinstituttet skal overholde de gældende kapitalkrav.

Et broinstitut er defineret i § 2, nr. 6, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder, som et selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten ejerskabsinstrumenter

udstedt af en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller

forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling, og som ejes helt eller delvis

af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet. Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, hvornår et broinstitut ophører med at

være broinstitut. Fra dette tidspunkt er selskabet ikke længere omfattet af det foreslåede stk. 4, og

selskabet vil således

–

i det omfang det er omfattet af det foreslåede stk. 1 eller 2, igen være eller

potentielt blive underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver.

Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse og en udvidelse af den gældende § 266, stk. 6, i lov om

finansiel virksomhed. Med forslaget udvides anvendelsesområdet af den gældende § 266, stk. 6, så

Side 306 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fremover også kan undlade at fastsætte et mini-

mumskrav til nedskrivningsegnede passiver for en virksomhed under afvikling.

Det foreslås i

stk. 4,

at Finanstilsynet ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf.

stk. 1 og 2, skal angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 267, eller på indivi-

duelt niveau, jf. § 267 d.

Virksomheder, der er afviklingsenheder, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på

konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. det foreslåede § 267, stk. 1. Virksomheder, der

ikke er afviklingsenheder, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt ni-

veau, jf. det foreslåede § 267 d, stk. 1.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at det til enhver tid er klart for den enkelte virksomhed omfattet af

kravet om nedskrivningsegnede passiver, om den skal opfylde kravet på konsolideret grundlag eller

på individuelt niveau. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet ved fastsættelse af krav om nedskrivning-

segnede passiver skal angive, om virksomheden skal opfylde kravet på konsolideret grundlag på af-

viklingskoncernniveau eller på individuelt niveau.

Det foreslåede stk. 4 er nyt.

Det foreslås i

stk. 5,

at Finanstilsynet skal fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk.

1 og 2, som en procentdel af den samlede risikoeksponering for virksomheden beregnet i overens-

stemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. det foreslåede

nr. 1,

og det sam-

lede eksponeringsmål for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429 a i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber, jf. det foreslåede

nr. 2.

Det foreslåede stk. 5 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der nyaffatter artikel 45, stk.

2, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Side 307 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet ved fastsættelse af krav om nedskrivningsegnede passiver

i sin afgørelse skal angive kravet om nedskrivningsegnede passiver. Bestemmelsen sikrer, at kravet

om nedskrivningsegnede passiver til enhver tid er klart for den enkelte virksomhed omfattet af kravet.

At kravet om nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes som en procentdel af den samlede risiko-

eksponering og det samlede eksponeringsmål indebærer, at kravet følger en virksomheds samlede

risikoeksponering og eksponeringsmål. Stiger f.eks. en virksomheds samlede risikoeksponering vil

det beløb, der svarer til kravet om nedskrivningsegnede passiver, ligeledes stige, som følge af at kra-

vet er fastsat som en procentdel af virksomhedens samlede risikoeksponering.

Virksomheden skal på samme tid opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsat som en

procentdel af den samlede risikoeksponering, jf. det foreslåede nr. 1, og det samlede eksponeringsmål,

jf. det foreslåede nr. 2.

Den samlede risikoeksponering for virksomheden beregnes i overensstemmelse med artikel 92, stk.

3, i CRR. Den samlede risikoeksponering er den risiko, som kapitalen skal måles i forhold til, også

kaldet de risikovægtede eksponeringer.

Det samlede eksponeringsmål for virksomheden beregnes i overensstemmelse med artikel 429 og 429

a i CRR. Eksponeringsmålet er de ikke-risikovægtede eksponeringer.

De nævnere, den samlede risikoeksponering og det samlede eksponeringsmål, som kravet om ned-

skrivningsegnede passiver fastsættes som en procentdel af, er tilpasset de nævnere, der er fastlagt i

Total Loss-absorbing Capacity Term Sheet (TLAC-standarden), der er en international standard.

TLAC-standarden er godkendt af Group of Twenty Finance Ministers and Central Bank Governors

(G-20). Bestemmelsen indebærer således, at fastsættelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver

er tilpasset den internationale TLAC-standard.

Formålet med TLAC-standarden er at sikre, at globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-

SIFIer) har den nødvendige tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Dette skal sikre, at disse

institutter kan fortsætte med at udføre kritiske funktioner ved og umiddelbart efter en restrukturering

Side 308 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

eller afvikling uden at bringe skatteydernes midler, dvs. offentlige midler, eller den finansielle stabi-

litet i fare.

Med forslaget ændres den gældende § 266, stk. 1, 3. pkt., så kravet om nedskrivningsegnede passiver

fremover vil blive fastsat som en procentdel af den samlede risikoeksponering og det samlede ekspo-

neringsmål. Virksomhederne vil således fremover skulle opfylde to krav på samme tid, nemlig et krav

baseret på gearingsgrad og et risikobaseret krav. Ændringerne indebærer, at de to krav fastsættes som

procentdele af henholdsvis den samlede risikoeksponering og det samlede eksponeringsmål. Det er i

modsætning til den gældende § 266, stk. 1, 3. pkt., hvor kravet om nedskrivningsegnede passiver skal

udtrykkes som en procentdel af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag.

§ 266 a

Det følger af den gældende § 268, stk. 1, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter

kravet om nedskrivningsegnede passiver for et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I eller for

virksomheder og koncerner, som omfattes af § 266, stk. 2 eller 3, på konsolideret niveau på baggrund

af en konkret vurdering af kriterierne i nr. 1-6. Kriterierne er, at virksomheden kan afvikles ved an-

vendelse af afviklingsværktøjerne, jf. nr. 1, virksomheden har, såfremt bail-in anvendes, tilstrække-

lige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes, og virksomhedens egentlige

kernekapital kan genoprettes til et niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til tilla-

delse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares, jf. nr. 2, virksomheden har tilstrækkelige ned-

skrivningsegnede passiver til, såfremt undtagelse af visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver

udelukkes fra bail-in, at sikre, at tabene kan absorberes, og en virksomheds egentlige kernekapital

kan genoprettes til et niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse, jf. nr. 3,

virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil, jf. nr. 4, i hvilket om-

fang indskyder- og investorgarantiordningen kan bidrage til finansieringen af afviklingen i henhold

til § 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. nr. 5, og i hvilket omfang det forhold,

at virksomheden er nødlidende, har en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, herunder gen-

nem afsmitning på andre finansielle virksomheder, jf. nr. 6.

Det foreslås i

stk. 1,

at Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,

på baggrund af en række forhold, som følger af bestemmelsens nr. 1-5.

Side 309 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet fastsætter et krav om nedskrivningsegnede passiver for en række virksomheder i med-

før af den foreslåede § 266. Kravet har til formål at sikre, at institutter har tilstrækkelige passiver til

tabsabsorbering og rekapitalisering i overensstemmelse med afviklingsstrategien for virksomheden,

hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller afvik-

les.

De foreslåede nr. 1-5 fastsætter en række forhold, som Finanstilsynet skal vurdere til brug for fast-

sættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal foretage en vurdering af for-

holdene i forhold til den enkelte virksomhed og/eller koncern. For mindre og mellemstore pengein-

stitutter forventes en enkel afviklingsproces, hvor der anvendes afviklingsforanstaltninger til at vide-

reføre visse aktiviteter midlertidig med en pengeinstituttilladelse, men uden at instituttet vender til-

bage til markedet som selvstændigt pengeinstitut. Kravet til nedskrivningsegnede passiver vil skulle

afspejle dette.

Det foreslås i

nr. 1,

at afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendelse af afviklingsværktø-

jerne på afviklingsenheden på en måde, som opfylder afviklingsmålene

Det foreslåede nr. 1 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra a,

i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Bestemmelsen indebærer, at i en afviklingskoncern fastsættes kravet om nedskrivningsegnede passi-

ver under hensyntagen til, at der skal være nedskrivningsegnede passiver i tilstrækkeligt omfang til

at sikre, at afviklingskoncernen, dvs. afviklingsenheden og dennes dattervirksomheder, kan afvikles,

hvis Finansiel Stabilitet anvender afviklingsværktøjer, samtidig med at afviklingsmålene iagttages.

Finansiel Stabilitet vil anvende afviklingsværktøjer på afviklingsenheden i en afviklingskoncern, idet

afviklingsenheden er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan, jf. definitionen heraf i det fore-

slåede § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Side 310 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen indebærer endvidere, at for en afviklingsenhed, der ikke indgår i en afviklingskoncern,

fastsættes kravet om nedskrivningsegnede passiver under hensyntagen til, at der skal være nedskriv-

ningsegnede passiver i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at afviklingsenheden kan afvikles, hvis Fi-

nansiel Stabilitet anvender afviklingsværktøjer samtidig med, at afviklingsmålene iagttages.

Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der er afviklings-

enheder, på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Afviklingsenheder skal således op-

fylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau,

jf. det foreslåede § 267, stk. 1.

En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan, jf. defi-

nitionen heraf i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. En afviklingskoncern er

en afviklingsenhed og dennes dattervirksomheder. En afviklingskoncern er defineret i det foreslåede

§ 5, stk. 1, nr. 75, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Med afviklingsværktøjer forstås værktøjer, som Finansiel Stabilitet kan anvende under restrukture-

ring eller afvikling, herunder virksomhedssalg, og bail-in. Afviklingsværktøjer er defineret i § 2, stk.

1, nr. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Finansiel Stabilitet skal ved anvendelse af afviklingsværktøjer mv. tage hensyn til en række fastsatte

afviklingsmål, som fremgår af § 5 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder. Det er bl.a. et afviklingsmål at videreføre kritiske funktioner.

Det er Finansiel Stabilitet, som forestår restrukturering eller afvikling af de omfattede finansielle

virksomheder.

Er strategien for en virksomhed, at den skal håndteres ved insolvensbehandling, vil udgangspunktet

for Finanstilsynets krav om nedskrivningsegnede passiver være, at kravet skal sikre tilstrækkelige

midler til tabsabsorbering.

For mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes en enkel afviklingsproces, hvor der anvendes

afviklingsforanstaltninger til at videreføre visse aktiviteter midlertidigt med en pengeinstituttilladelse,

Side 311 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

men uden at instituttet vender tilbage til markedet som selvstændigt pengeinstitut. Kravet til nedskriv-

ningsegnede passiver vil skulle afspejle dette. For de mindre og mellemstore pengeinstitutter forven-

tes det derfor, at rekapitaliseringsbeløbet vil være højere end nul, fordi de som udgangspunkt ikke

håndteres ved konkurs, men samtidig at det vil være lavere end for de systemiske pengeinstitutter.

For SIFIer må forventes, at afviklingsstrategien indebærer, at de skal kunne restruktureres og vende

tilbage til markedet med tilstrækkelig kapitalisering til at sikre markedets tillid. Kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver vil skulle afspejle dette.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 268, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Med

forslaget foretages en sproglig præcisering, så det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at afvik-

lingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på afviklingsenheden.

Dette er en følge af de nye begreber, som foreslås indført i det foreslåede § 5, stk. stk. 1, nr. 74 og 75,

jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer af gældende ret.

Det foreslås i

nr. 2,

at afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder,

skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes og kapi-

talprocenten og gearingsgraden i de relevante virksomheder kan genoprettes til et niveau, hvor afvik-

lingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene

til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig mar-

kedstillid bevares. Det gælder, hvis det er afviklingsstrategien, at instituttet skal tilbage på markedet.

Det foreslåede nr. 2 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra

b, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Bestemmelsen indebærer, at kravet om nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes under hensyn-

tagen til at sikre både tabsabsorbering og rekapitalisering. Det beror på en konkret vurdering, hvornår

der er tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre både tabsabsorbering og rekapitalise-

ring.

Kravet skal endvidere fastsættes under hensyntagen til, at afviklingsenheden og dens eventuelle dat-

tervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, kan rekapitaliseres til et niveau, der er nødvendigt for

Side 312 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

at opretholde den nødvendige tilladelse til at drive finansiel virksomhed. Der er således en sammen-

hæng mellem kapitalkravene og kravet om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet har befø-

jelse til at inddrage en virksomheds tilladelse i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det indebærer, at en virksomhed under afvikling som minimum skal overholde 8 pct.-kapitalkravet,

jf. artikel 92, stk. 1, i CRR, efter at virksomheden er blevet rekapitaliseret. Det beror på en konkret

vurdering, hvornår kapitalprocenten og gearingsgraden skal kunne genoprettes til et niveau, som er

nødvendigt, for at afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, fort-

sat kan opfylde kravene til tilladelse til at drive finansiel virksomhed og udføre de aktiviteter, hvortil

der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares.

Kravet skal fastsættes under hensyntagen til, at der skal være en tilstrækkelig markedstillid til afvik-

lingskoncernen, hvis det er afviklingsstrategien, at instituttet skal tilbage på markedet.

Kapitalprocenten er kapitalgrundlaget i procent af de risikovægtede eksponeringer, jf. artikel 92, stk.

2, litra b, i CRR. De risikovægtede eksponeringer er et udtryk for den risiko, som kapitalen skal måles

i forhold til i opgørelsen af kapitalprocenten.

Gearingsgraden er defineret som en virksomheds kapitalmål divideret med virksomhedens samlede

eksponeringsmål og udtrykkes i procent, jf. artikel 429, stk. 2, i CRR. Gearingsgraden angives i pro-

cent af de ikke-risikovægtede eksponeringer. Eksponeringsmålet er de ikke-risikovægtede ekspone-

ringer

Det foreslåede nr. 2 er en videreførelse af den gældende § 268, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-

somhed. Med forslaget foretages en sproglig præcisering, så det fremover vil fremgå af bestemmel-

sen, at afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal have til-

strækkelige nedskrivningsegnede passiver. Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer af

gældende ret.

Det foreslås i

nr. 3,

at afviklingsenheden skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at

absorbere tab og genoprette afviklingsenhedens kapitalprocent og gearingsgrad til et niveau, hvor

afviklingsenheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er

Side 313 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares, når afviklingsplanen forudser mu-

ligheden for, at visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in eller overføres

i deres helhed til en modtager ved en delvis overførsel.

Det foreslåede nr. 3, gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra

c, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Bliver en virksomhed nødlidende og skal restruktureres eller afvikles, kan dette påvirke aktionærers

og kreditorers rettigheder. I denne henseende giver § 49 i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de berørte aktionærer og

kreditorer ikke stilles økonomisk dårligere, end hvis virksomheden var behandlet ved konkurs.

Udelukkes visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver fra bail-in, kan det indebære, at øvrige

kreditorer skal kompenseres i overensstemmelse med princippet om, at ingen kreditorer må stilles

økonomisk dårligere i en afvikling end ved konkurs. Denne risiko for kompensation skal afspejles,

når kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsættes.

I de tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet forventer, at visse nedskrivningsegnede pas-

siver vil blive udelukket eller delvist udelukket fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, vil Afviklingsformuen kunne yde bidrag, hvis betingel-

serne for dette er opfyldt, i stedet for de udelukkede kreditorer.

Forventer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at visse kategorier af nedskrivningsegnede forplig-

telser med rimelig sandsynlighed helt eller delvist udelukkes fra bail-in eller overføres i deres helhed

til en modtager ved en delvis overførsel, skal fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver

tage højde herfor. Kravet vil skulle øges til et niveau, der for det første sikrer, at de forpligtelser, der

helt eller delvist udelukkes fra bail-in bliver dækket. For det andet skal kravet sikre, at de tab, afvik-

lingsenheden forventes at lide, absorberes fuldt ud. For det tredje skal kravet sikre, at afviklingsen-

heden og dens dattervirksomheder, som ikke er afviklingsenheder, rekapitaliseres til det niveau, som

er nødvendigt for, at de fortsat kan opfylde betingelserne for tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil

der er meddelt tilladelse i en passende periode på højst et år. Kravet bør således være højere, når visse

nedskrivningsegnede passiver er undtaget fra bail-in.

Side 314 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det skal fremgå af afviklingsplanen, i hvilket omfang nedskrivningsegnede passiver forventes at blive

undtaget fra bail-in.

Det beror på en konkret vurdering, hvornår afviklingsenheden har tilstrækkelige nedskrivningsegnede

passiver til at sikre, at tabene kan absorberes og kapitalprocenten og gearingsgraden i de relevante

virksomheder kan genoprettes og en tilstrækkelig markedstillid bevares.

Finanstilsynet har beføjelse til at inddrage en virksomheds tilladelse i medfør af § 225, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed. Det beror på en konkret vurdering, hvornår kapitalprocenten og gearings-

graden er genoprettet til et niveau, som er nødvendigt for, at afviklingsenheden fortsat kan opfylde

kravene til tilladelse til at drive finansiel virksomhed og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt

tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares. Der henvises til bemærkningerne til det

foreslåede § 266 a, stk. 1, nr. 2.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 268, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed. Med

forslaget foretages en sproglig præcisering, så det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at afvik-

lingsenheden skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver. Der er med forslaget ikke tilsig-

tet materielle ændringer af gældende ret.

Det foreslås i

nr. 4,

at Finanstilsynet også skal fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver på

baggrund af virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.

Det foreslåede nr. 4 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra

d, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passi-

ver skal der være et rimeligt forhold mellem virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansie-

ringsmodel og risikoprofil og kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Den foreslåede bestemmelse skal være med til at sikre proportionalitet i fastsættelsen af krav om

nedskrivningsegnede passiver.

Side 315 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

For mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes en enkel afviklingsproces, hvor der anvendes

afviklingsforanstaltninger til at videreføre visse aktiviteter midlertidig med en pengeinstituttilladelse,

men uden at instituttet vender tilbage til markedet som selvstændigt pengeinstitut. Kravet til nedskriv-

ningsegnede passiver vil skulle afspejle dette.

For SIFIer må forventes, at afviklingsstrategien indebærer, at de skal kunne restruktureres og vende

tilbage til markedet med tilstrækkelig kapitalisering til at sikre markedets tillid. Kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver vil skulle afspejle dette.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 268, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Det

foreslåede ændrer ikke i gældende ret.

Det foreslås i

nr. 5,

at Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver på baggrund

af en vurdering af bl.a., i hvilket omfang det vil få en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet,

herunder gennem afsmitning på andre virksomheder, hvis virksomheden bliver nødlidende.

Det foreslåede nr. 5 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra e,

i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

En virksomhed kan være forbundet med andre virksomheder eller med det øvrige finansielle system.

F.eks. kan der være indgået kontraktuelle forpligtelser mellem virksomhederne, eller en virksomhed

kan have investeringer i en anden virksomheds nedskrivningsegnede passiver. Det forhold, at en virk-

somhed bliver erklæret nødlidende, kan dermed have en negativ indvirkning på den finansielle stabi-

litet gennem afsmitning på andre virksomheder. Kravet om nedskrivningsegnede passiver vil skulle

fastsættes til et niveau, der sikrer, at et nødlidende institut vil kunne afvikles, uden at tabet på virk-

somheds nedskrivningsegnede passiver indebærer, at andre institutter kommer i problemer, hvis virk-

somheden bliver nødlidende, som følge af at disse virksomheder f.eks. besidder nedskrivningsegnede

passivinstrumenter i instituttet under afvikling.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 268, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget ændrer ikke i gældende ret.

Side 316 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

§ 266 b

Det følger af den gældende § 267, stk. 1, at nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlag

og nedskrivningsegnede forpligtelser.

Det foreslås i

§ 266 b,

at krav om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med kapitalgrundlag

og nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. §§ 267 a-267 c og § 267 e.

Bestemmelsen indebærer, at en afviklingsenhed kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver

med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser. For afviklingsenheder er disse nærmere

angivet i den foreslåede § 267 a. Der gælder dog en række yderligere krav om subordination i medfør

af de foreslåede §§ 267 b og 267 c. I medfør af den foreslåede § 267 b kan Finanstilsynet efter høring

af Finansiel Stabilitet beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivning-

segnede passiver med subordinerede midler. I medfør af den foreslåede § 267 c skal Finanstilsynet

fastsætte, at afviklingsenheder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som

indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og afviklingsenheder,

der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100

mia. EUR, og som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko,

hvis de bliver nødlidende, skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver med

subordinerede midler.

En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan. En af-

viklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, men som er

en dattervirksomhed af en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med

kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser. For virksomheder, der ikke er afviklingsenhe-

der, er disse nærmere angivet i den foreslåede § 267 e. En virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed,

men som er en dattervirksomhed af en afviklingsenhed, er ikke omfattet af afviklingshandlinger i en

afviklingsplan.

Side 317 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kapitalgrundlag er defineret i § 5, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed. Kapitalgrundlag forstås

i overensstemmelse med § 126 a, stk. 9, § 126 b, stk. 1, artikel 4, stk. 1, nr. 118, i CRR og regler

fastsat i medfør af § 126 b, stk. 5, og § 128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.

Nedskrivningsegnede forpligtelser er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 72, jf. lovforslagets §

1, nr. 13. Krav til nedskrivningsegnede forpligtelser, som virksomhederne kan anvende til at opfylde

kravet om nedskrivningerne passiver, fremgår af de foreslåede §§ 267 a og 267 e.

Den foreslåede § 266 b er en videreførelse af den gældende § 267, stk. 1, i lov om finansiel virksom-

hed. Med forslaget foretages en sproglig præcisering, så det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at

krav om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede

forpligtelser.

§ 267

Det følger af den gældende § 266, stk. 3, at modervirksomheder omfattet af kravet om nedskrivning-

segnede passiver, der er underlagt konsolideret tilsyn, tilsvarende skal opfylde kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver på konsolideret niveau.

Det følger af den gældende § 266, stk. 4, at Finanstilsynet for en modervirksomhed omfattet af stk. 3

kan dispensere fra kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, såfremt koncernen

opfylder kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, og Finanstilsynet har di-

spenseret fra anvendelsen af individuelle kapitalkrav på modervirksomheden.

Det følger af den gældende § 266, stk. 3, 2. pkt., at ved fastsættelsen af kravet på konsolideret niveau

er koncernens realkreditinstitut ikke omfattet af konsolideringen. Det følger af den gældende § 266,

stk. 3, 3. pkt., at nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde kravet på konsolideret

niveau, ikke samtidig må anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af

kravene i § 125 i, stk. 1-4, eller de krav, der følger af § 125 i, stk. 7, nr. 1-5.

Det foreslås i

stk. 1,

at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf.

§ 266, på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk. 3.

Side 318 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 e,

stk. 1, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der er afviklings-

enheder, på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Fastsættelse af kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau indebærer, at kravet fast-

sættes for afviklingskoncernen, hvor afviklingskoncernen betragtes som én økonomisk enhed. Kravet

fastættes således for afviklingskoncernen som helhed.

Konsolideret grundlag er grundlaget for den konsoliderede situation som defineret i artikel 4, stk. 1,

nr. 47, i CRR.

Afviklingskoncernniveau indebærer, at afviklingsenheden skal opfylde kravet om nedskrivningseg-

nede passiver for hele afviklingskoncernen.

Indgår en afviklingsenhed ikke i en afviklingskoncern, fastsætter Finanstilsynet kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver for afviklingsenheden. Afviklingsenheden skal således opfylde kravet alene for

afviklingsenheden.

En virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, men en dattervirksomhed af en afviklingsenhed, skal

opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, jf. den foreslåede § 267 d,

stk. 1.

En afviklingskoncern er en afviklingsenhed og dennes dattervirksomheder. En afviklingskoncern er

defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 75, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan. En af-

viklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. En afvik-

lingsenhed kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og nedskriv-

ningsegnede forpligtelser. For afviklingsenheder er disse nærmere angivet i den foreslåede § 267 a.

Side 319 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Der gælder dog en række yderligere krav om subordination i medfør af de foreslåede §§ 267 b og 267

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at konsolideringen alene omfatter virksomheder, der er underlagt et krav

om nedskrivningsegnede passiver. Det foreslås i

2. pkt.,

at nedskrivningsegnede passiver, der anven-

des til at opfylde et fastsat krav om nedskrivningsegnede passiver, som skal opfyldes på konsolideret

niveau, ikke samtidig må anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af

kravene i § 268, stk. 1-4, eller de krav, der følger af § 268 e.

Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 e, stk. 2, i

BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Virksomheder, der ikke skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver er ikke omfattet af

konsolideringen.

F.eks. er realkreditinstitutter undtaget fra kravet om nedskrivningsegnede passiver. Realkreditinsti-

tuttet er således ikke omfattet af konsolideringen.

Virksomheder, der ikke skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, er ikke

omfattet af konsolideringen. Derfor er disse virksomheder heller ikke omfattet af konsolideringen ved

beregning af den samlede risikoeksponering, jf. det foreslåede § 266, stk. 5, nr. 1, og det samlede

eksponeringsmål, jf. det foreslåede § 266, stk. 5, nr. 2.

Krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, gælder for pengeinstitutter og gældsbufferkrav, jf.

§ 268, gælder for realkreditinstitutter. Der er tale om to særskilte krav. I koncerner, hvor der både

indgår virksomheder omfattet af kravet om nedskrivningsegnede passiver og virksomheder omfattet

af gældsbufferkravet vurderes det hensigtsmæssigt, at passiver til opfyldelse af kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver ikke samtidig kan anvendes til at opfylde eller finansiere gældsbufferkravet og

omvendt. Derfor foreslås det, at nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde et fastsat

krav om nedskrivningsegnede passiver, som skal opfyldes på konsolideret niveau, jf. stk. 1, ikke

samtidig må anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af kravene i §

det foreslåede § 268, stk. 1-4, eller de krav, der følger af § 268 e.

Side 320 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Forslaget er en videreførelse af § 266, stk. 3, 2. og 3. pkt. Med forslaget præciseres det, at nedskriv-

ningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde et fastsat krav om nedskrivningsegnede passiver,

som skal opfyldes på konsolideret niveau, ikke samtidig må anvendes til at finansiere passiver, der

indgår i opfyldelsen af gældsbufferkravene i den foreslåede § 268. Der er med forslaget ikke tilsigtet

materielle ændringer af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.

at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en frist til at

opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny for afviklingsenheder, der har været genstand

for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller § 17 i lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt af-

viklingsværktøjer overfor. Det foreslås i

2. pkt.,

at Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel

Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for

hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.

Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m,

stk. 5 og 6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Når en afviklingsenhed har været genstand for afviklingsværktøjer eller nedskrivning og konverte-

ring, kan virksomhedens nedskrivningsegnede passiver være brugt i forbindelse med restrukturerin-

gen eller afviklingen af virksomheden.

Afviklingsenheden kan som følge heraf ikke opfylde det fastsatte krav om nedskrivningsegnede pas-

siver. Efter det foreslåede skal Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte en frist for,

hvornår afviklingsenheden skal opfylde kravet på ny.

Den fastsatte frist skal give afviklingsenheden en passende overgangsperiode til på ny at opfylde

kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Når en virksomhed er restruktureret og bragt tilbage på markedet igen, vil den skulle arbejde hen

imod at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, så virksomheden igen vil have tilstrække-

Side 321 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

lige passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering af virksomheden, hvis virksomheden bliver nød-

lidende eller forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller afvikles. Det er derfor hensigtsmæs-

sigt, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en passende frist, og at Finanstil-

synet meddeler delmål for kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode i

perioden frem mod fristen til virksomheden.

Er en virksomhed genstand for afvikling, vil der dog ikke blive fastsat et nyt krav om nedskrivning-

segnede passiver, da virksomheden ikke skal restruktureres.

Delmålene sikrer en gradvis opbygning af afviklingsenhedens tabsabsorberings- og rekapitaliserings-

kapacitet. Kravet skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved fastsættelse af fristen skal Finanstil-

synet tage hensyn til en række forhold, og i hvilket omfang der er indskud i virksomheden. Finanstil-

synet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket omfang virksomheden indeholder gældsinstrumenter.

Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket omfang virksomheden har markedsadgang til

at kunne skaffe nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal endelig tage hensyn til, i hvilket

omfang afviklingsenheden er afhængig af egentlig kernekapital til at opfylde kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver.

Finanstilsynet kan både ændre delmål og/eller frist for krav, som er meddelt i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden skal opfylde på et givent tidspunkt.

§ 267 a

Det følger af den gældende § 267, stk. 2, at ved nedskrivningsegnede forpligtelser forstås de forplig-

telser og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificeres som egentlige eller hybride kernekapitalinstru-

menter eller supplerende kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf. § 25, stk. 1, i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som ikke er undtaget bail-in,

jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og som opfylder

en række betingelser i nr. 1-5. Betingelserne omfatter, at forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1

år, jf. nr. 1, forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat, jf. nr. 2, gældsinstrumentet er udstedt og fuldt

Side 322 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af pengeinstituttet eller fondsmæg-

lerselskabet I, jf. nr. 3, forpligtelsen er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller fondsmæg-

lerselskabet I selv, og pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller

garanti for forpligtelsen, jf. nr. 4, og forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er foranstillet de

simple kreditorer i konkursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder og kapitel 10 i konkursloven, jf. nr. 5.

Det følger af den gældende § 267, stk. 3, at i en koncern, hvor der indgår et realkreditinstitut, og hvor

der er fastsat et krav om koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, jf. § 266,

stk. 4, kan Finanstilsynet tillade, at passiver udstedt fra et realkreditinstitut i koncernen anvendes til

at opfylde kravet til de nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, hvis betingelserne i nr.

1-3 er opfyldt. De pågældende instrumenter skal i afviklingssituationen kontraktuelt kunne nedskrives

og konverteres uden brug af bail-in, jf. nr. 1, de pågældende instrumenter må ikke samtidig anvendes

til opfyldelse af gældsbufferkravet i § 125 i, stk. 7, jf. nr. 2, og det må ikke udgøre en afviklingshin-

dring, at det konsoliderede krav om nedskrivningsegnede passiver opfyldes af passiver udstedt fra

realkreditinstituttet, jf. nr. 3.

Det følger af den gældende § 267, stk. 4, at er et passiv underlagt lovgivningen i et tredjeland, kan

Finanstilsynet beslutte, at virksomheden skal godtgøre, at en afgørelse fra Finanstilsynet eller en be-

slutning fra Finansiel Stabilitet om at nedskrive eller konvertere passivet vil være gyldig i henhold til

tredjelandets lovgivning. Kan dette ikke godtgøres, medregnes passivet ikke i de nedskrivningseg-

nede passiver.

Den foreslåede § 267 a angiver de typer af forpligtelser, supplerende kapitalinstrumenter og kapital-

grundlag, som afviklingsenheder kan opfylde deres krav om nedskrivningsegnede passiver med.

Det foreslås i

stk. 1,

at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med

kapitalgrundlag, forpligtelser omfattet af nr. 1-5, eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§

267 b og 267 c.

I det foreslåede stk. 1, nr. 1-5, angives de typer af nedskrivningsegnede forpligtelser, som afviklings-

enheder kan anvende til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver. Forpligtelserne er

Side 323 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

omfattet af bail-in i § 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der. Bail-in er defineret i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder og dækker over det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug af til at

nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Der stilles yderligere krav om nedskrivningsegnede forpligtelser for G-SIFIer i det foreslåede stk. 2.

Derudover stilles der krav om, at en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver opfyldes med

såkaldte subordinerede midler, jf. de foreslåede §§ 267 b og 267 c.

Efter det foreslåede

nr. 1

kan kravet opfyldes med supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder be-

tingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).

Det foreslåede nr. 1 er nyt og gennemfører dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD II. Der er tale om

en direktivnær implementering.

Supplerende kapitalinstrumenter er defineret i § 5, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed, der

fastslår, at supplerende kapitalinstrumenter skal forstås i overensstemmelse artikel 63 i CRR og regler

fastsat i medfør § 128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Opfylder et kapitalinstrument

betingelserne i artikel 63, litra a-p, i CRR, er der dermed tale om et supplerende kapitalinstrument.

Supplerende kapitalinstrumenter skal for at kunne udgøre nedskrivningsegnede forpligtelser opfylde

betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR. Det betyder, at de supplerende kapitalinstrumenter

skal have en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerede kapi-

talposter i henhold til artikel 64 i CRR. Der er her tale om supplerende kapitalinstrumenter, der ikke

fuldt ud kan tælles med under kapitalgrundlaget fem år før udløb, men som kan tælles fuldt ud med

under nedskrivningsegnede passiver indtil et år før udløb.

Efter det foreslåede

nr. 2

kan kravet opfyldes med forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel

72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og

Side 324 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber (CRR).

Det foreslåede nr. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk.

1, 1. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Artiklerne 72 a-c i CRR omhandler nedskrivningsegnede passivposter og instrumenter.

Artikel 72 a beskriver, hvad nedskrivningsegnede passivposter består af. I medfør af artikel 72 a

består nedskrivningsegnede passivposter af nedskrivningsegnede passivinstrumenter, når betingel-

serne i artikel 72b er opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter,

hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter, og supplerende kapitalinstrumenter med

en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende kapitalposter i

henhold til artikel 64 i CRR.

Artikel 72 b beskriver de betingelser, som nedskrivningsegnede passivinstrumenter skal opfylde.

Disse omfatter bl.a. krav om, at forpligtelser ikke må kunne indfries før tid, ikke må indeholde klau-

suler, der giver mulighed for at fremskynde betalingerne, at passiverne ikke må indeholde mulighed

for netting mv.

Artikel 72 c omhandler amortisering af nedskrivningsegnede passivinstrumenter. Artikel 72 c inde-

bærer bl.a., at nedskrivningsegnede passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år ikke

betragtes som nedskrivningsegnede forpligtelser.

Efter det foreslåede

nr. 3

kan kravet opfyldes med hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter,

der har derivatkomponenter, og som opfylder nogle yderligere betingelser fastsat i litra a-c til den

foreslåede bestemmelse.

Det foreslåede nr. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk.

2, 1. afsnit, litra a, 2. afsnit, og 3. afsnit, 1. led, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Side 325 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Passiverne indgår kun til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for så vidt angår den

del af passiverne, der svarer til hovedstolen.

Det er en betingelse, jf. det foreslåede

litra a,

at gældsinstrumentet opfylder betingelserne i artikel 72

a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber (CRR).

Det er endvidere en betingelse, jf. det foreslåede

litra b,

at hovedstolen af gældsinstrumentet kendes

på udstedelsestidspunktet, er fast eller stigende og ikke påvirkes af en indbygget derivategenskab, og

de samlede forpligtelser, der hidrører fra gældsinstrumentet, kan værdiansættes dagligt med udgangs-

punkt i et aktivt og likvidt marked for køb og salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko i

overensstemmelse med artikel 104 og 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Et gældsinstrument er en form for dokumenteret finansiel forpligtelse, der beskriver en gæld, der er

antaget af udstederen af dokumentet. Gældsinstrumentet forpligter udstederen af gældsinstrumentet

til at tilbagebetale gælden i henhold til de vilkår, der er aftalt mellem køber og sælger. Et gældsin-

strument kan f.eks. være obligationer udstedt af virksomheder.

Hovedstolen af gældsinstrumentet er størrelsen af det beløb, som udsteder skal betale tilbage. Hoved-

stolen er således en betegnelse for gældsinstrumentets størrelse.

Udstedelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver solgt eller købt.

Det forhold, at hovedstolen af gældsinstrumentet er fast indebærer, at hovedstolen af gældsinstru-

mentet er uændret fra det tidspunkt gældsinstrumentet bliver optaget til det tidspunkt gældsinstru-

mentet bliver betalt tilbage.

At hovedstolen af gældsinstrumentet er stigende indebærer, at hovedstolen af gældsinstrumentet sti-

ger fra det tidspunkt gældsinstrumentet bliver optaget til det tidspunkt gældsinstrumentet bliver betalt

tilbage.

Side 326 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Hovedstolen af gældsinstrumentet må ikke være faldende. Det betyder, at hovedstolen af gældsin-

strumentet ikke må falde fra det tidspunkt, gældsinstrumentet bliver optaget, til det tidspunkt, gælds-

instrumentet bliver betalt tilbage.

Hovedstolen af gældsinstrumentet må ikke påvirkes af en indbygget derivategenskab. En indbygget

derivategenskab indebærer, at hovedstolen af gældsinstrumentet ikke må være forbunden med pris-

bevægelser på aktiver som f.eks. aktier, obligationer, valuta og renter eller inflation og ejendomspri-

ser.

Det er også en betingelse, jf. det foreslåede

litra c,

at gældsinstrumentet ikke er omfattet af en net-

tingaftale, og at værdiansættelsen af gældsinstrumentet ikke er omfattet af § 27, stk. 3, i lov om re-

strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

At gældsinstrumentet ikke må være omfattet af en nettingaftale indebærer, at gældsinstrumentet ikke

må være omfattet af en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,

herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelses-

grund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås i

nr. 4,

at kravet kan opfyldes med forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivat-

komponenter, og som opfylder nogle yderligere betingelser fastsat i litra a-c i den foreslåede bestem-

melse.

Det foreslåede nr. 4 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk.

2, 1. afsnit, litra b, 2. afsnit, og 3. afsnit, 2. led, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente-

ring.

Passiverne indgår kun til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for så vidt angår den

del af passiverne, der svarer til det faste eller stigende beløb.

Side 327 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det er en betingelse, jf. det foreslåede

litra a,

at gældsinstrumentet opfylder betingelserne i artikel 72

a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber (CRR).

Artiklerne 72 a-c i CRR omhandler nedskrivningsegnede passivposter og instrumenter. Artikel 72 a

beskriver, hvad nedskrivningsegnede passivposter består af. Artikel 72 b beskriver de betingelser,

som nedskrivningsegnede passivinstrumenter skal opfylde. Artikel 72 c omhandler amortisering af

nedskrivningsegnede passivinstrumenter.

Det er endvidere en betingelse, jf. det foreslåede

litra b,

at gældsinstrumentet indeholder en kontrakt-

bestemmelse, der fastsætter, at værdien af fordringen er fast eller stigende i tilfælde af udstederens

afvikling eller konkurs, og at værdien ikke overstiger det oprindeligt indbetalte passivbeløb.

Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet er fast indebærer, at værdien af fordringen er uændret

fra det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver optaget, og indtil det tidspunkt, hvor gældsinstru-

mentet bliver betalt tilbage.

Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet er stigende indebærer, at værdien af gældsinstrumentet

stiger fra det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver optaget, og indtil det tidspunkt, hvor gældsin-

strumentet bliver betalt tilbage.

Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet må ikke være faldende indebærer, at værdien af gælds-

instrumentet ikke må falde fra det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver optaget, og indtil det tids-

punkt, hvor gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.

Det er også en betingelse, jf. det foreslåede

litra c,

at gældsinstrumentet ikke er omfattet af en net-

tingaftale og værdiansættelsen af gældsinstrumentet ikke er omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restruk-

turering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det forhold, at gældsinstrumentet ikke må være omfattet af en nettingaftale indebærer, at gældsin-

strumentet ikke må være omfattet af en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til

Side 328 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyl-

destgørelsesgrund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18 i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås i

nr. 5,

at kravet kan opfyldes med forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er

etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der

ikke indgår i samme afviklingskoncern, når betingelserne i litra a-c i den foreslåede bestemmelse er

opfyldt.

Det foreslåede nr. 5 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk.

3, i BRRD.

Afviklingsenheder skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag på

afviklingskoncernniveau, jf. den foreslåede § 267. Med bestemmelsen gives der mulighed for, at af-

viklingsenheder under visse betingelser kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på kon-

solideret afviklingskoncernniveau med forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der indgår i kon-

cernen. Det kræver, at dattervirksomheden er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og at dattervirksomheden skal have udstedt

forpligtelserne til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern som dattervirksomheden

og afviklingsenheden.

Det er en betingelse, jf. det foreslåede

litra a,

at forpligtelserne udstedes i overensstemmelse med §

267 e, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede § 267 e, stk. 1, nr. 4, oplister de forpligtelser, en virksomhed, der er dattervirksomhed

af en afviklingsenhed, men ikke selv er en afviklingsenhed, kan anvende til at opfylde kravet om

nedskrivningsegnede passiver på individuel niveau, jf. den foreslåede § 267 d.

Side 329 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Det er endvidere en betingelse, jf. det foreslåede

litra b,

at afviklingsenhedens kontrol med datter-

virksomheden ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverte-

ringsbeføjelsen, jf. §§ 272 og 273, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konver-

teringsbeføjelserne, jf. § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Betingelsen understøtter, at afviklingsenheden fortsat bevarer kontrollen med dattervirksomheden,

og dermed at afviklingskoncernen holdes samlet, efter Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet har

anvendt beføjelser til nedskrivning og konvertering.

Det er også en betingelse, jf. det foreslåede

litra c,

at forpligtelserne ikke overstiger beløbet beregnet

ud fra formlen i bilag 9, nr. 1.

Bestemmelsen sikrer, at de forpligtelser, der er udstedt til en kapitalejer, der ikke indgår i samme

afviklingskoncern, ikke overstiger forskellen mellem dattervirksomhedens krav om nedskrivningseg-

nede passiver og de nedskrivningsegnede passiver, der er udstedt (direkte eller indirekte) til afvik-

lingsenheden. Dermed understøtter betingelsen, at afviklingsenheden fortsat bevarer kontrollen med

dattervirksomheden, og dermed at afviklingskoncernen holdes samlet, efter Finanstilsynet eller Fi-

nansiel Stabilitet har anvendt beføjelser til nedskrivning eller konvertering.

Det foreslås i

stk. 2,

at en afviklingsenhed, der er G-SIFI, og en virksomhed, der er en væsentlig

dattervirksomhed af en G-SIFI i et tredjeland, skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver

med kapitalgrundlag, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er

omfattet af stk. 1, nr. 2-4, og som opfylder kravene i artikel 92 a eller 92 b i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b,

stk. 1, 2. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2-4, er det en betingelse for, at en afviklingsenhed kan opfylde kravet

om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser nævnt i stk. 1, nr. 2-4, at forpligtelserne opfylder

Side 330 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i

CRR. Der henvises til det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr. 2-4, og bemærkningerne til disse.

Bestemmelsen indebærer, at for afviklingsenheder, der er G-SIFIer, og virksomheder, der er væsent-

lige dattervirksomheder af G-SIFIer i tredjelande, er det en yderligere betingelse for, at disse kan

opfylde kravet til nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser nævnt i stk. 1, nr. 2-4, at forplig-

telserne også opfylder betingelserne i artikel 92 a og 92 b i CRR. Dette gælder uanset det foreslåede

stk. 1, nr. 2-4. Forpligtelser, der anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver for

en G-SIFI eller en væsentlig dattervirksomhed af en G-SIFI, skal således opfylde flere krav, end

forpligtelser, der anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver for øvrige virksom-

heder.

Artikel 92 a i CRR omhandler krav til nedskrivningsegnede passiver for G-SIFIer. Bestemmelsen

indebærer bl.a., at institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SIFIer eller er en

del af et G-SIFI, til enhver tid skal overholde et krav til nedskrivningsegnede passiver. Der gælder en

risikobaseret sats på 18 pct., som repræsenterer instituttets nedskrivningsegnede passiver udtrykt som

en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb. Det gælder endvidere en ikkerisikobaseret sats

på 6,75 pct., som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver udtrykt

som en procentdel af det samlede eksponeringsmål.

Artikel 92 b i CRR omhandler krav til nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der er væ-

sentlige dattervirksomheder af tredjelands G-SIFIer. Artikel 92 b i CRR indebærer bl.a., at institutter,

som er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SIFIer, og som ikke er afviklingsenheder, til en-

hver tid skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver svarende til 90 % af de krav til nedskriv-

ningsegnede passiver, der gælder for G-SIFIer, som er afviklingsenheder. Nedskrivningsegnede pas-

siver i forbindelse med artikel 92 a og 92 b i CRR består af nedskrivningsegnede passiver som defi-

neret i artikel 72 k i CRR og fastlagt i overensstemmelse med kapitel 5 a i CRR. Kapitel 5 a i CRR

omhandler nedskrivningsegnede passiver. Det følger af artikel 72 k i CRR, at et instituts nedskriv-

ningsegnede passiver består af instituttets nedskrivningsegnede passivposter efter fradragene om-

handlet i artikel 72 e. Der henvises til artikel 72 k i CRR. Artikel 72 e i CRR omhandler fradrag i

nedskrivningsegnede passivposter for G-SIFIer. G-SIFIer skal bl.a. fradrage instituttets direkte, indi-

Side 331 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

rekte og syntetiske besiddelser af egne nedskrivningsegnede passivinstrumenter, herunder egne pas-

siver, som instituttet kan være forpligtet til at erhverve i medfør af eksisterende kontraktlige forplig-

telser, i de nedskrivningsegnede passivposter.

En væsentlig dattervirksomhed forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 135, i CRR og

dækker over en dattervirksomhed, der besidder mere end 5 pct. af de konsoliderede risikovægtede

aktiver i den oprindelige modervirksomhed, dattervirksomheden genererer mere end 5 pct. af den

oprindelige modervirksomheds samlede driftsindtægter, eller dattervirksomhedens samlede ekspone-

ringsmål udgør 5 pct. af det konsoliderede samlede eksponeringsmål for den oprindelige modervirk-

somhed.

§ 267 b

Det følger af den gældende § 268, stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet kan kræve, at de nedskrivningseg-

nede passiver helt eller delvist skal bestå af forpligtelser, som kan konverteres. Bestemmelsen inde-

bærer, at Finanstilsynet kan stille krav om, at passiver, der anvendes til at opfylde kravet om ned-

skrivningsegnede passiver skal bære tab før simple krav, dvs. stille krav om subordination. Bestem-

melsen gælder generelt uanset virksomhedens størrelse. Bestemmelsen blev gennemført med bag-

grund i præambelbetragtning 79 i BRRD.

Finanstilsynet har hidtil stillet krav om, at alle forpligtelser, der anvendes til at opfylde kravet om

nedskrivningsegnede passiver skal bære tab før simple krav, dvs. stillet krav om fuld subordination,

for alle danske virksomheder omfattet af krav om nedskrivningsegnede passiver. Med forslaget ind-

føres der såvel nedre som øvre grænser for, hvor stor en andel af kravet til nedskrivningsegnede pas-

siver, som Finanstilsynet kan kræve er opfyldt med subordinerede nedskrivningsegnede passiver.

Den foreslåede § 267 b giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et krav om subordination for de

virksomheder, der ikke er omfattet af den foreslåede § 267 c. Den foreslåede § 267 c fastsætter et

krav om subordination for afviklingsenheder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder, der ikke er G-SI-

FIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og af-

viklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver

Side 332 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

er mindre end 100 mia. EUR, og som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør

en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende.

Det foreslås i

stk. 1,

at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte, at afviklings-

enheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 267, stk. 1, svarende

til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet

beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, med kapitalgrundlag efterstillede nedskrivningsegnede for-

pligtelser eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt,

jf. dog § 267 c.

Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b,

stk. 5, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet beføjelse til at fastsætte et krav om subordination, dvs. et krav om

at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede

nedskrivningsegnede instrumenter, eller forpligtelser omfattet af det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr. 5.

Formålet med et krav om subordination er at skabe en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne

og understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå en afviklingssituation,

hvor der er behov for passiver, der kan nedskrives og konverteres, vil der ikke opstå tvivl om, hvorvidt

det er juridisk muligt, at de subordinerede instrumenter absorberer tab. Det understøtter en troværdig

og gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for evt. efterfølgende erstatningskrav pga. no-credi-

tor-worse-off-princippet, dvs. princippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles økonomisk

værre i afvikling end, hvis der var tale om en konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til

kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling, bør også lede til en passende prissætning af den

subordinerede gæld. Desuden betyder den lavere risiko for tab for indskydere, at der er lavere risiko

for, at indskydere trækker deres indskud ud af pengeinstitutter, der af indskyderne vurderes at være i

problemer. Konkursordenen fremgår af § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder.

Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, forudsat at modpartens

nettingrettigheder anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i medfør af en nettingaftale.

Side 333 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

En nettingaftale er en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,

herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelses-

grund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder.

En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav,

kan også benyttes til at opfylde et krav om subordination.

Det er en betingelse, jf. det foreslåede

nr. 1,

at de ikke-efterstillede forpligtelser omhandlet i § 267 a,

stk. 1, nr. 2-4, i konkursordenen er sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25,

stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som

Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om re-

strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Bestemmelsen indebærer en beskyttelse af de passiver, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller passiver, som Finansiel

Stabilitet kan beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det er en betingelse, jf. det foreslåede

nr. 2,

at der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet

til disse forpligtelser lider større tab som følge af bail-in på ikke-efterstillede forpligtelser planlagt i

afviklingsplanen, end de ville ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.

Ikke-efterstillede forpligtelser er forpligtelser, der er sidestillet forpligtelser, der er undtaget fra bail

ind i medfør § 25, stk. 3 eller 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,

i konkursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og

kapitel 10 i konkursloven, jf. nr. 5.

Undtagelsen af visse kreditorer fra bail-in vil kunne føre til, at andre kreditorers bidrag i en afvik-

lingssituation vil skulle være større. Hvis det medfører, at disse kreditorers tab er større end deres tab

i en konkurssituation, så vil der være et brud med no-creditor-worse-off-princippet. Hvis der er en

risiko for dette, vil Finanstilsynet skulle stille krav om subordination for at afhjælpe problemet.

Side 334 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Når Finansiel Stabilitet inden for en kategori af passiver, der omfatter nedskrivningsegnede passiver,

fastslår, at summen af de passiver, der er udelukket eller med rimelig sandsynlighed kan forventes at

blive udelukket fra anvendelse af bail-in i henhold til § 25, stk. 3 og 4, i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder beløber sig til mere end 10 pct. af den pågældende kate-

gori, skal Finanstilsynet vurdere den risiko, der er omhandlet i den foreslåede bestemmelse, dvs. no-

creditor-worse-off-princippet.

Det er en betingelse, jf. det foreslåede

nr. 3,

at størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede

forpligtelser ikke overstiger det beløb, der er nødvendigt for at sikre, at kreditorer omhandlet i nr. 2

ikke lider tab, der er større end det tab, de ville have lidt ved en konkursbehandling af afviklingsen-

heden.

Bestemmelsen indebærer, at der alene må sættes krav om subordination i det omfang, det er nødven-

digt.

Finanstilsynet skal, når Finanstilsynet træffer en beslutning om at fastsætte et krav om subordination

i medfør af det foreslåede stk. 1, tage hensyn til markedsdybden for afviklingsenhedens kapitalgrund-

lagsinstrumenter og efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter, prisfastsættelsen af sådanne in-

strumenter, hvor disse findes, og den tid, der medgår til at gennemføre eventuelle transaktioner, som

er nødvendige for overholdelse af beslutningen. Markedsdybden udtrykker, i hvilket grad afviklings-

enhedens kapitalgrundlag og efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter kan sælges.

Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til omfanget af nedskrivningsegnede forpligtelser, der op-

fylder betingelserne i artikel 72 a i CRR, og som har en restløbetid på under et år fra datoen for

beslutningen med henblik på at foretage kvantitative justeringer i et eventuelt krav om subordination.

Finanstilsynet skal yderligere tage hensyn til adgangen til og omfanget af instrumenter, der opfylder

betingelserne i artikel 72 a i CRR, bortset fra artikel 72 b, stk. 2, litra d.

Side 335 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet skal tage hensyn til, hvorvidt omfanget af passiver, som er udelukket fra anvendelse af

bail-in i henhold til § 25, stk. 3 og 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder, og som ved en konkursbehandling er sidestillet med eller er efterstillet de nedskrivning-

segnede forpligtelser med højere prioritet, er betydeligt sammenlignet med afviklingsenhedens ned-

skrivningsegnede passiver. Overstiger omfanget af udelukkede passiver ikke 5 pct. af afviklingsen-

hedens nedskrivningsegnede passiver, betragtes det udelukkede omfang som udgangspunkt ikke som

betydeligt. Overskrides tærsklen på 5 pct. af afviklingsenhedens nedskrivningsegnede passiver, vur-

deres det af Finanstilsynet, at omfanget af udelukkede passiver som udgangspunkt er betydeligt.

Finanstilsynet tager endvidere hensyn til afviklingsenhedens forretningsmodel, finansieringsmodel

og risikoprofil samt dens stabilitet og evne til at bidrage til økonomien.

Finanstilsynet tager endeligt hensyn til eventuelle omstruktureringsomkostningers indvirkning på re-

kapitalisering af afviklingsenheden.

Det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr. 5, omhandler forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er

etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der

ikke indgår i samme afviklingskoncern, når betingelserne i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a-c, er opfyldt.

Ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag på afviklings-

koncernniveau, forstås fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingskoncer-

nen, hvor afviklingskoncernen betragtes som én økonomisk enhed. Kravet fastættes således for af-

viklingskoncernen som helhed.

En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan. En af-

viklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 74, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

En afviklingskoncern er en afviklingsenhed og dennes dattervirksomheder. En afviklingskoncern er

defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 75, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Side 336 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kapitalgrundlag er defineret som summen af kernekapital og supplerende kapital, jf. artikel 4, stk. 1,

nr. 118, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Nedskrivningsegnede forpligtelser er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 72, jf. lovforslagets §

1, nr. 13.

Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der har beføjelse til at fastsætte et krav om subordi-

nation i medfør af stk. 1, efter høring af Finansiel Stabilitet.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en frist til

at opfylde kravet i stk. 1 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller

konvertering efter §§ 272 eller 273 eller § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over-

for. I

2. pkt.

foreslås det, at Finanstilsynet meddeler delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kra-

vet for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m,

stk. 5 og 6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Finanstilsynet fastsætter et krav om nedskrivningsegnede passiver for en række virksomheder i med-

før af den foreslåede § 266. Kravet har til formål at sikre, at institutter har tilstrækkelige passiver til

tabsabsorbering og rekapitalisering, hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nødli-

dende og skal afvikles.

I medfør af det foreslåede stk. 1, fastsættes et krav om, at afviklingsenheder opfylder en del af kravet

om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumen-

ter eller forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, dvs. et krav om subordination. Formålet med et

krav om subordination er at skabe en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte

en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er be-

hov for passiver, der kan nedskrives og konverteres, vil der ikke opstå tvivl om, hvorvidt det er juri-

disk muligt, at de subordinerede instrumenter absorberer tab. Det understøtter en troværdig og gen-

nemførlig afvikling og reducerer risikoen for evt. efterfølgende erstatningskrav pga. no-creditor-

Side 337 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

worse-off-princippet, dvs. princippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles økonomisk

værre i afvikling, end hvis der var tale om en konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til

kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør også lede til en passende prissætning af den

subordinerede gæld. Desuden betyder den lavere risiko for tab for indskydere, at der er lavere risiko

for, at indskydere trækker deres indskud ud af pengeinstitutter, der af indskyderne vurderes at være i

problemer. Konkursordenen fremgår af § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder.

Når en afviklingsenhed har været genstand for afviklingsværktøjer eller nedskrivning og konverte-

ring, vil virksomhedens nedskrivningsegnede passiver være blevet brugt i forbindelse med restruktu-

reringen eller afviklingen af virksomheden. Finanstilsynet fastsætter derfor i medfør af det foreslåede

§ 267, stk. 3, en passende frist, og Finanstilsynet meddeler delmål for kravet om nedskrivningsegnede

passiver for hver 12-månedersperiode i perioden frem mod fristen til virksomheden.

Når en virksomhed er restruktureret og bragt tilbage på markedet igen, vil den skulle arbejde hen i

mod at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver og opfylde et krav om subordination, så

virksomheden vil have tilstrækkelige subordinerede nedskrivningsegnede passiver til, at risikoen for,

at der i en afviklingssituation er behov for at anvende bail-in på simple kreditorers krav, reduceres.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en pas-

sende frist og Finanstilsynet meddeler delmål for kravet om subordination for hver 12-månederspe-

riode i perioden frem mod fristen til virksomheden.

Er en virksomhed genstand for afvikling, vil der dog ikke blive fastsat et nyt krav om nedskrivning-

segnede passiver og krav om subordination, da virksomheden ikke skal restruktureres.

Delmålene sikrer en gradvis opbygning af instituttets eller enhedens tabsabsorberings- og rekapitali-

seringskapacitet. Ved fastsættelse af fristen skal Finanstilsynet tage hensyn til en række forhold, og i

hvilket omfang der er indskud i virksomheden. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket

omfang virksomhedens indeholder gældsinstrumenter. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til,

i hvilket omfang virksomheden har markedsadgang til at kunne skaffe nedskrivningsegnede passiver.

Finanstilsynet skal endelig tage hensyn til, i hvilket omfang afviklingsenheden er afhængig af egentlig

kernekapital til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Side 338 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede bestemmelse efterfølgende ændre enten delmål eller

frist for krav som meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden skal opfylde på et givent tidspunkt.

Med afviklingsværktøjer forstås værktøjer, som Finansiel Stabilitet kan anvende under restrukture-

ring eller afvikling, herunder virksomhedssalg og bail-in. Afviklingsværktøjer er defineret i § 2, stk.

1, nr. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

§ 267 c

Det følger af den gældende § 268, stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet kan kræve, at de nedskrivningseg-

nede passiver helt eller delvist skal bestå af forpligtelser, som kan konverteres. Bestemmelsen inde-

bærer, at Finanstilsynet kan stille krav om at passiver, der anvendes til at opfylde kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver skal bære tab før simple krav, dvs. stille krav om subordination. Bestemmelsen

gælder generelt uanset virksomhedens størrelse. Bestemmelsen blev gennemført med baggrund i præ-

ambelbetragtning 79 i BRRD.

Finanstilsynet har hidtil stillet krav om, at alle forpligtelser, der anvendes til at opfylde kravet om

nedskrivningsegnede passiver skal bære tab før simple krav, dvs. stillet krav om fuld subordination

for alle danske virksomheder omfattet af krav om nedskrivningsegnede passiver.

Med forslaget indføres der forskellige krav til forskellige typer af virksomheder. Der gælder således

forskellige krav til subordination for følgende fire typer af virksomheder: 1) G-SIFIer, 2) afviklings-

enheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger

100 mia. EUR, 3) afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, og som indgår i en afviklingskoncern, hvis

samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, men som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sand-

synlighed udgør en systemisk risiko og 4) øvrige virksomheder.

Den foreslåede § 267 b giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et krav om subordination for de

virksomheder, der ikke er omfattet af den foreslåede § 267 c. Den foreslåede § 267 c fastsætter et

Side 339 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

krav om subordination for afviklingsenheder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder, der ikke er G-SI-

FIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og af-

viklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, og som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er

mindre end 100 mia. EUR, men som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en

systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende. Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes minimums-

krav til subordination for de største og mest systemiske institutter, mens graden af subordination for

øvrige institutter afhænger af en konkret vurdering af betingelserne i § 267 b, stk. 1, nr. 1-3.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Finanstilsynet skal fastsætte, at en afviklingsenhed skal opfylde en

andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, med kapitalgrundlag, efterstillede ned-

skrivningsegnede forpligtelser eller forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5. I

2. pkt.

foreslås det,

at andelen skal svare til 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag for afviklingsenheder

omfattet af nr. 1-3, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b,

stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt., i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Bestemmelsen indebærer et krav om subordination, dvs. et krav om, at en del af kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instru-

menter, eller forpligtelser omfattet af det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr. 5, for afviklingsenheder, der

er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFIer), jf. det foreslåede

nr. 1,

afviklingsenhe-

der, der ikke er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFIer), men som indgår i en af-

viklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, jf. det foreslåede

nr. 2,

og afvik-

lingsenheder, der ikke er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFIer), og som indgår i

en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, men som Finanstilsynet har

vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende, jf. det fo-

reslåede

nr. 3.

Formålet med et krav om subordination er at skabe en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne

og understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå en afviklingssituation,

hvor der er behov for passiver, der kan nedskrives og konverteres, vil der ikke opstå tvivl om, hvorvidt

det er juridisk muligt, at de subordinerede instrumenter absorberer tab. Det understøtter en troværdig

Side 340 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

og gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for evt. efterfølgende erstatningskrav pga. no-credi-

tor-worse-off-princippet, dvs. princippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles økonomisk

værre i afvikling end, hvis der var tale om en konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til

kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling, bør også lede til en passende prissætning af den

subordinerede gæld. Desuden betyder den lavere risiko for tab for indskydere, at der er lavere risiko

for, at indskydere trækker deres indskud ud af pengeinstitutter, der af indskyderne vurderes at være i

problemer. Konkursordenen fremgår af § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder.

Institutter, der udgør en systemisk risiko, må især forventes at være de institutter, der er udpeget som

systemisk vigtige efter § 308 i lov om finansiel virksomhed. Derudover kan Finanstilsynets konkret

vurdere, at andre institutter vil kunne udgøre en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende. Denne

vurdering kan bl.a. ske på baggrund af en vurdering af konsekvenserne af, at instituttet bliver nødli-

dende på den finansielle stabilitet, realøkonomien og tilliden til de finansielle markeder. Jo større og

mere forbundet til det øvrige finansielle system et institut er, jo mere sandsynligt vil det være, at

instituttet vil kunne udgøre en systemisk risiko, hvis det bliver nødlidende.

Udgangspunktet for fastsættelsen af subordinationskravet er 8 pct. af de samlede passiver og kapital-

grundlag. Kravet om subordination kan justeres ned til en minimumsgrænse og op til en maksimums-

grænse, jf. de foreslåede stk. 2-4.

Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, forudsat at modpartens

nettingrettigheder anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i medfør af en nettingaftale.

En nettingaftale er en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,

herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelses-

grund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder.

En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav,

kan også benyttes til at opfylde et krav om subordination. En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der

anvendes til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, kan ikke også anvendes til at opfylde kra-

vet om nedskrivningsegnede passiver.

Side 341 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

En G-SIFI er en virksomhed, der på globalt plan er identificeret som et SIFI, jf. § 310.

Artikel 92 a i CRR omhandler krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver afviklings-

enheder, der er G-SIFIer eller en del af en G-SIFI.

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte andelen nævnt

i stk. 1 til et beløb, der er lavere end 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, men højere

end beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 2.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b,

stk. 4, 1. afsnit, 2. pkt., og stk. 6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Efter bestemmelsen har Finanstilsynet beføjelse til at justere kravet om subordination ned, så længe

beløbet er højere end beløbet beregnet i overensstemmelse med bilag 9, nr. 2. Det kræver, at betin-

gelserne fastsat i artikel 72 b, stk. 3, i CRR er opfyldt. Betingelserne i artikel 72 b, stk. 3, i CRR

omhandler, hvornår passiver betragtes som nedskrivningsegnede passivinstrumenter op til et samlet

beløb, som ikke overstiger 3,5 pct. af det samlede risikoeksponeringsbeløb.

Kravet kan justeres ned for afviklingsenheder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder, der ikke er G-

SIFIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og

afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver

er mindre end 100 mia. EUR, og som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør

en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende. Bestemmelsen er en undtagelse til det foreslåede stk.

Formlen i bilag 9, nr. 2, følger af den globale standard for kravet om nedskrivningsegnede passiver

(TLAC-standarden). Kravet er fastsat med det formål, at tilpasse reglerne om subordination med den

regulering, der gælder for subordination i medfør af TLAC-kravet. Bestemmelsen indebærer således

en mulighed for at reducere kravet om subordination forholdsmæssigt svarende til TLAC-standarden.

Det sker for at øge konsistensen mellem reguleringen i Den Europæiske Union af kravet om ned-

skrivningsegnede passiver og den globale standard i medfør af TLAC-standarden.

Side 342 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kravet om subordination på 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, jf. stk. 1, skal være

med til at sikre muligheden for at anvende lovgivningens backstop i form af Afviklingsformuen eller

offentlige stabiliseringsinstrumenter i en afviklingssituation, jf. §§ 51 og 59 i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det er på den baggrund forventningen, at muligheden

for at justere kravet om subordination ned ikke, eller kun undtagelsesvist vil blive anvendt.

Det foreslåede § 267 c, stk. 2, er en undtagelse til det foreslåede § 267 c, stk. 1.

Bilag 9, nr. 2, indeholder en formel til beregning af det beløb, der er omhandlet i det foreslåede § 267,

stk. 2.

En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav,

kan opfylde kravet i det foreslåede § 267 c, stk. 2.

Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, forudsat at modpartens

nettingrettigheder anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i medfør af en nettingaftale.

En nettingaftale er en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,

herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelses-

grund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås i

stk. 3,

at for afviklingsenheder omfattet af stk. 1, nr. 2, kan andelen nævnt i stk. 1

maksimalt svare til 27 pct. af afviklingsenhedens samlede risikoeksponering i tilfælde, hvor Finans-

tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har vurderet, at en af to mulige scenarier er opfyldt.

Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b,

stk. 4, 2. afsnit, og stk. 6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse for Finanstilsynet til at begrænse kravet om subordination

til et beløb svarende til 27 pct. af den samlede risikoeksponering, hvis dette er lavere end beløbet

beregnet under det foreslåede stk. 1 for afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en

Side 343 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, hvis betingelserne i nr. 1 og 2 er

opfyldt. Bestemmelsen er en modifikation til det foreslåede stk. 1.

Det ene scenarie, jf. det foreslåede

nr. 1,

er, at afviklingsplanen for den pågældende afviklingsenhed

ikke indebærer anvendelse af Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling

af visse finansielle virksomheder, som en mulighed i forbindelse med afvikling af den pågældende

afviklingsenhed.

Bestemmelsen indebærer, at det i afviklingsplanen ikke er angivet, at Afviklingsformuen ikke vil

kunne finde anvendelse, såfremt virksomheden bliver nødlidende og skal afvikles. Regler om Afvik-

lingsformuen fremgår af kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder.

Det andet scenarie, jf. det foreslåede

nr. 2,

er, at kravet om nedskrivningsegnede passiver giver mu-

lighed for at opfylde § 26, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder.

Bestemmelsen indebærer, at kravet om nedskrivningsegnede passiver indebærer, at betingelserne for

bidrag fra Afviklingsformuen kan opfyldes. § 26, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder omhandler bidrag fra Afviklingsformuen.

Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, forudsat at modpartens

nettingrettigheder anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i medfør af en nettingaftale.

En nettingaftale er en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,

herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelses-

grund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Ved vurdering efter det foreslåede stk. 3 skal Finanstilsynet tage hensyn til risikoen for en uforholds-

mæssig påvirkning af den pågældende afviklingsenheds forretningsmodel.

Side 344 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

For danske SIFI-institutter forventes det ikke, at betingelserne for at justere kravet om subordination

ned til 27 pct. af den samlede risikoeksponering vil være opfyldt. Det skyldes særligt, at der ikke

umiddelbart forventes vanskeligheder eller en uforholdsmæssig påvirkning af forretningsmodellen

som følge af, at disse institutter skal opfylde kravet om subordination. Til gengæld vil en opfyldelse

af kravet om subordination netop understøtte en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne samt

medvirke til at sikre en troværdig og gennemførlig afvikling.

Det foreslås i

stk. 4,

at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte, at andelen

nævnt i stk. 1 skal udgøre et beløb, der på grund af afviklingsenhedens forpligtelse til at opfylde det

kombinerede kapitalbufferkrav og krav om nedskrivningsegnede passiver, svarer til maksimalt det

højeste af enten 8 pct. af afviklingskoncernens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller beløbet

beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, når en af betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.

Det foreslåede stk. 4 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b,

stk. 7 og 8, i BRRD. Lovforslaget går videre end det, der kræves i medfør af BRRD II. Artikel 45 b,

stk. 8, 1. afsnit, i BRRD II indebærer, at kravet om subordination kan justeres op til det maksimale i

medfør af det foreslåede stk. 4 for 30 pct. af virksomhederne omfattet af stk. 1, nr. 1-3. Artikel 45 b,

stk. 8, 4. afsnit, i BRRD II giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at kravet om subordina-

tion kan justeres op til det maksimale i medfør af det foreslåede stk. 4 for mere end 30 pct. af virk-

somhederne omfattet af stk. 1, nr. 1-3. I medfør af det foreslåede stk. 4 kan kravet om subordination

justeres opad for 100 pct. af virksomhederne omfattet af stk. 1, nr. 1-3.

Bestemmelsen indebærer en beføjelse for Finanstilsynet til efter høring af Finansiel Stabilitet at ju-

stere kravet om subordination op til den højeste af værdierne 8 pct. af afviklingskoncernens samlede

forpligtelser og kapitalgrundlag og beløbet beregnet i overensstemmelse med bilag 9, nr. 3, for afvik-

lingsenheder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afvik-

lingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og afviklingsenheder, der ikke er G-

SIFIer, og som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, men

som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de bliver

nødlidende. Det foreslåede stk. 4 finder anvendelse uanset undtagelsen i stk. 2 og maksimumgrænsen

i stk. 3.

Side 345 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

Kravet om subordination kan justeres op til to gange solvensbehovet plus en gange det kombinerede

kapitalbufferkrav, beregnet i overensstemmelse med bilag 9, nr. 3, såfremt dette krav er højere end 8

pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag. Justeringen forudsætter dog, at betingelserne i nr.

1-3 er opfyldt.

Kravet om subordination på to gange solvensbehovet plus en gange det kombinerede kapitalbuffer-

krav vedrører både opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver og opfyldelse af det kom-

binerede kapitalbufferkrav, som skal opfyldes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver

fastsat som en procentdel af den samlede risikoeksponering for virksomheden beregnet i overens-

stemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal ikke opfyldes i

tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsat som en procentdel af det samlede ekspone-

ringsmål for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429 a i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber.

Bestemmelsen udgør et loft for kravet om subordination, forudsat at 8 pct. af de samlede forpligtelser

og kapitalgrundlag ikke overstiger to gange solvensbehovet plus en gange det kombinerede kapital-

bufferkrav. Dette loft indebærer, at der forventeligt vil være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at

stille krav om fuld subordination.

Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, forudsat at modpartens

nettingrettigheder anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i medfør af en nettingaftale.

En nettingaftale er en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,

herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelses-

grund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Betingelsen i det foreslåede

nr. 1,

indebærer, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har konstateret,

at der er væsentlige hindringer for afvikling, jf. §§ 262 og 263, og der ikke er truffet afhjælpende

foranstaltninger i overensstemmelse med påbud meddelt af Finanstilsynet efter § 264, stk. 5, inden

for fristen herfor, jf. det foreslåede

litra a,

eller de konstaterede væsentlige hindringer ikke kan af-

hjælpes ved anvendelse af påbud nævnt i § 264, stk. 5, og fastsættelse af andelen nævnt i stk. 1 efter

Side 346 af 520

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle, fra erhvervsministeren

nærværende bestemmelse opvejer den væsentlige hindrings negative indvirkning på afviklingsmulig-

hederne, jf. det foreslåede

litra b.

Finanstilsynet fastsætter fristen for opfyldelse af påbuddet i påbuddet.

Betingelsen i det foreslåede

nr. 2

indebærer, at Finanstilsynet vurderer, den foretrukne afviklingsstra-

tegi for afviklingsenheden i begrænset omfang er gennemførlig og troværdig, under hensyntagen til

afviklingsenhedens størrelse, karakteren, omfanget, og kompleksitet af afviklingsenhedens aktivite-

ter, de risici, der er forbundet med afviklingsenhedens aktiviteter, indbyrdes forbundethed, samt af-

viklingsenhedens retlige status og aktionærstruktur.

Karakteren, omfanget og kompleksiteten kan bl.a. afhænge af, i hvilket omfang virksomhedens akti-

viteter er af tilstrækkelig omfattende og/eller kompleks karakter, at afviklingsplanen kun i begrænset

omfang vil være gennemførlig og troværdig, hvis ikke der sættes et højere subordinationskrav.