Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Erhvervsministeriet.
København, den 14. oktober 2020.
a.
Erhvervsministeriet anmoder som led i udmøntning af
Aftale om yderligere kompensation til særligt
hårdt ramte virksomheder mv.
af 13. oktober 2020 om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2020
tilføres 200,0 mio. kr. til § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 til en ny pul‐
je, som skal imødekomme økonomiske udfordringer for restauranter, caféer og barer, mv.
På baggrund af restriktionen om begrænsning i åbningstid fra den 19. september 2020 er der tidligere
aftalt at afsætte en pulje på 100 mio. kr. i 2020 til at imødegå økonomiske udfordringer for restauran‐
ter, caféer og barer, mv., jf.
Aftale om kompensation til barer, restauranter og caféer mv. ved be‐
grænsninger på åbningstiden
mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Konservative og Alternativet af 20. september 2020.
Med
Aftale om yderligere kompensation til særligt hårdt ramte virksomheder mv.
af 13. oktober
2020 mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alter‐
nativet fordobles puljen til 200,0 mio. kr.
Puljen udmøntes som et engangstilskud til restauranter, caféer og barer mv. i 2020. Kompensatio‐
nen omfatter også kulturlivet (fx spillesteder, teatre og biografer).
Kriterierne for puljen er som følger:
• Der ydes mod ansøgning et engangstilskud på op til 25.000 kr. pr. serveringssted.
• Betingelse for udbetaling af engangstilskuddet er, at tilskuddet efterfølgende anvendes i 2020 til
at skabe øget aktivitet, fx ved at reducere prisen på virksomhedens produkter, eller til at omstille
virksomheden inden årets udgang.
• Ordningen vil være åben for restauranter, caféer og barer mv., der er ramt af kravet om lukning kl.
22.00.
• Virksomheder kan søge om kompensation for hvert serveringssted med en natbevilling, alkohol‐
bevilling, eller hvis virksomheden fremgår af Fødevarestyrelsens register over fødevarevirksom‐
heder. Der kan således søges tilskud for flere serveringssteder pr. CVR-nummer.
• Virksomheder med misligholdt gæld til det offentlige, der er sendt til inddrivelse, vil ikke kunne
modtage tilskud fra denne pulje.
Virksomhederne kan ansøge om tilskud frem til og med den 15. november 2020, hvorefter tilskud‐
dene hurtigst muligt vil blive udbetalt.
Såfremt summen for de tilskudsberettigede ansøgninger overstiger puljens størrelse, vil tilskuddene
blive nedjusteret proportionalt, så den samlede udbetaling svarer til puljens størrelse.
b.
CQ001412