Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 29
Offentligt
2263583_0001.png
Aktstykke nr.
10
Folketinget 2020-21
10
Erhvervsministeriet.
København, den 14. oktober 2020.
a
Erhvervsministeriet anmoder som led i udmøntning
Aftale om yderligere kompensation til særligt
hårdt ramte virksomheder mv.
af den 13. oktober 2020 om Finansudvalgets tilslutning til følgende
dispositioner:
• De allerede afsatte midler på § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 til
kompensationsordningen for selvstændige kan anvendes til at kompensere leverandører til private,
eksterne arrangementer med mindst 50 deltagere.
• De allerede afsatte midler på § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 til
ordningen for faste omkostninger kan anvendes til 1) at kompensere leverandører til private, eks-
terne arrangementer med mindst 50 deltagere, 2) at kompensere virksomheder, der mistede om-
sætning i form af letfordærvelige varer den 26.-27. september og 3) anvendes til en ny underord-
ning kaldet ”faste omkostninger light”, der giver virksomheder kompensation for 50 pct. af en
række faktisk afholdte, faste omkostninger dog højst 50.000 kr. pr. måned pr. virksomhed.
Såfremt én eller flere COVID-19-restriktioner (forbud mod at holde åbent, forsamlingsforbud,
grænselukninger eller restriktioner som følge af Udenrigsministeriets rejsevejledning) er gældende
efter den 31. oktober 2020, vil justeringerne blive forlænget sammen med ordningerne dog senest
frem til og med den 31. december 2020. Finansudvalget vil blive orienteret om en eventuel forlæn-
gelse af ordningerne ved orienterende aktstykke.
I
Aftale om yderligere kompensation til særligt hårdt ramte virksomheder mv.
af 13. oktober 2020
mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og
Alternativet er det aftalt at iværksætte yderligere tiltag til erhvervslivet. Kompensationen omfatter
også kulturlivet (fx spillesteder, teatre og biografer),
Ordningen under § 08.32.21.40. Kompensationsordning for faste omkostninger blev etableret med
akt. 124 af 27. marts 2020. Ordningen blev udvidet og forlænget til og med den 8. juli 2020, jf. akt.
152 af 24. april 2020. Der blev med akt. 249 af 25. juni 2020 etableret en ny og målrettet kompensa-
tionsordning for faste omkostninger og ordningen er forlænget ved akt. 300 af 17. september 2020.
Ordningen blev yderligere justeret med akt. 325 af 1. oktober 2020.
Ordningen under § 08.32.21.30. Kompensationsordning for selvstændige mv. blev etableret med
akt. 122 af 27. marts 2020. Ordningen for selvstændige mv. blev forlænget til og med den 8. juli
2020, jf. akt. 157 af 30. april 2020 og yderligere forlænget til og med den 8. august 2020, jf. akt. 242
b.
CQ001413
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Aktstykker fra Erhvervsministeriet
2263583_0002.png
2
af 25. juni 2020 og igen med akt. 304 af 17. september 2020. Ordningen blev yderligere justeret med
akt. 325 af 1. oktober 2020.
Kompensation til leverandører til private fester mv.
Leverandører til private fester og sociale begivenheder, såsom bryllupper, konfirmationer og fød-
selsdage mv. med mindst 50 deltagere afholdt uden for private hjem, gives adgang til at søge kom-
pensationsordningen for selvstændige samt kompensationsordningen for virksomheders faste om-
kostninger. Dette begrundes med, at leverandører til private fester mv. rammes af forbud mod større
forsamlinger, jf. bekendtgørelse nr. 1371 af 18. september 2020 samt senere tilhørende bekendtgørel-
ser.
Der vil gælde de samme adgangskriterier og kompensationssatser for de to kompensationsordnin-
ger som hidtil. Det vil for begge kompensationsordninger gælde, at den selvstændige/virksomheden
skal være CVR-registreret og skal kunne dokumentere, at den selvstændige/virksomheden ernærer
sig ved at være leverandør til private fester og sociale begivenheder med mindst 50 deltagere.
Hvis den selvstændige/virksomheden samtidig oplever en omsætningsnedgang som følge af en el-
ler flere af de kompensationsberettigende COVID-19-restriktioner (forbud mod at holde åbent, for-
samlingsforbud, grænserestriktioner og Udenrigsministeriets rejsevejledning), kan dette medregnes i
den samlede omsætningsnedgang. Kravene hertil svarer til de gældende kompensationsordninger.
Samlet set skal virksomheden i restriktionsperioden forvente en omsætningsnedgang på mindst 30
pct. ift. referenceperioden, hvad angår selvstændigordningen, og 35 pct. i ordningen for faste om-
kostninger.
Adgangen forudsætter også, at virksomheden kan dokumentere, at virksomheden normalt ernærer
sig via direkte og gentagende salg til private fester og sociale begivenheder uden for private hjem.
Dette kan omfatte:
• Leverandører af lokaler/venues, fx festlokaler, teltudlejere, restauranter, caféer, forsamlingshuse,
legelande, vandlande etc.
• Leverandører af mad og drikke, fx cateringfirmaer og ovennævnte restauranter, caféer mv.
• Leverandører af underholdning, fx musikere, scene-, lys- og lydudstyrsleverandører, dansere,
eventmagere mv.
Dette gælder også for taxa-selskaber, som kan dokumentere, at de fast og altovervejende kører for
et givet venue.
Den udvidede adgang til kompensationsordningen for selvstændige samt kompensationsordningen
for virksomheders faste omkostninger vil gælde fra og med den 26. september 2020 frem til og med
den 31. oktober 2020 med mulighed for forlængelse, såfremt forsamlingsforbuddet på 50 personer
for private arrangementer afholdt uden for private hjem forlænges, dog senest frem til årets udgang
(31. december 2020).
Udvidelse af ordningen forventes at kunne blive statsstøttegodkendt under Temporary Framework.
Det indebærer, at der vil gælde et maksimalt støttebeløb på 800.000 EUR pr. virksomhed. Det be-
mærkes, at det fortsat ikke vil være muligt at opnå kompensation for den samme omkostning to gan-
ge.
Kompensation for kasserede varer
Den nye restriktion for private fester og sociale begivenheder trådte i kraft med kort varsel og op til
en weekend. Det betød, at flere virksomheder grundet aflysninger af arrangementer med kort varsel
var nødsaget til at kassere let fordærvelige varer, som var indkøbt til de pågældende arrangementer
lørdag-søndag den 26.-27. september 2020 uden for private hjem, fx i restauranter, festlokaler og lig-
nende.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Aktstykker fra Erhvervsministeriet
2263583_0003.png
3
På denne baggrund gives der adgang til kompensation til de berørte virksomheder for de kasserede
varer den pågældende lørdag og søndag, såfremt virksomhederne har oplevet en omsætningsnedgang
på mindst 35 pct. sammenlignet med samme weekend sidste år (den 28.-29. september 2019). Så-
fremt denne reference ikke er mulig, fx fordi virksomheden ikke eksisterede på daværende tidspunkt,
kan der sammenlignes med weekenden den 19.-20. september 2020.
Kompensationsordningen vil omfatte virksomheder registreret i CVR-registeret senest den 1. sep-
tember 2020, som er leverandører til aflyste private fester og sociale begivenheder for mere end 50
deltagere, som skulle være afholdt den 26. og/eller 27. september 2020 uden for private hjem, fx i
restauranter, festlokaler og lignende.
Leverandører til ovennævnte arrangementer kan opnå en kompensation svarende til kostprisen på
de varer, som er indkøbt til aflyste arrangementer for mere end 50 deltagere, og som har måttet kas-
seres, herunder fx råvarer med kort holdbarhed, blomster- og øvrige ikke-holdbare dekorationer og
effekter fremstillet specifikt til lejligheden, som ikke kan genbruges eller anvendes ved anden lejlig-
hed.
Der ydes kun kompensation for varer, som er kasseret eller doneret uden fortjeneste. Der kan hver-
ken opnås hel eller delvis kompensation for varer, som er omfattet af en værdiforringelse i forbindel-
se med opbevaring til senere brug (fx nedfrysning) eller som er videresolgt med prisnedslag. Det er
en forudsætning, at udgiften ikke er godtgjort på anden vis, fx ved (delvis) betaling fra kunder.
Den enkelte virksomhed kan maksimalt modtage et kompensationsbeløb på 250.000 kr.
Faste omkostninger light
Der etableres en ”light-version” af kompensationsordningen for virksomheders mv. faste omkost-
ninger. Den skal gøre det hurtigere og enklere for virksomheder mv. at få dækket en del af de faste
omkostninger.
Ordningen vil gælde for virksomheder mv., som er omfattet af en eller flere af de fire COVID-19-
relaterede restriktioner (forbud mod at holde åbent, forsamlingsforbud, grænselukninger og Uden-
rigsministeriets rejsevejledning) og som følge heraf forventer en omsætningsnedgang på mindst 35
pct. i forhold til referenceperioden, svarende til den nuværende ordning for virksomheders faste om-
kostninger. Referenceperioden er i udgangspunktet fra og med den 19. august 2019 til og med den
31. oktober 2019. Ved særlige omstændigheder såsom barsel kan virksomheden anvende en alterna-
tiv referenceperiode.
Virksomheden kan i denne ordning opnå kompensation for 50 pct. af en række faktisk afholdte,
stedbundne, faste omkostninger dog højst 50.000 kr. pr. måned pr. virksomhed. De stedbundne faste
omkostninger omfatter:
• Husleje,
• Renter og bidrag på lån i ejendommen,
• Forbrugsudgifter til el, vand og varme samt
• Ejendomsforsikring og -skatter.
For denne light-version vil kravet om revisorerklæring blive fraveget. Der vil fortsat gælde krav om
revisorerklæring i kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger.
En fravigelse af kravet om revisorerklæring gør ordningen forholdsvist enkel at søge og er dermed
særligt attraktiv for mindre virksomheder. Muligheden for at fravige kravet beror på, at ovenstående,
faste omkostninger er forholdsvist simple for Erhvervsstyrelsen at identificere og kontrollere via fx
konkrete fakturaer mv., samt at der fastsættes et loft over den månedlige kompensation på 50.000 kr.
Ordningen vil være baseret på tro- og loveerklæringer fra virksomhederne.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Aktstykker fra Erhvervsministeriet
2263583_0004.png
4
Der kan ikke samtidig modtages kompensation for virksomheders mv. faste omkostninger fra både
den gældende ordning og den nye light-model for faste omkostninger. Der er dog mulighed for at
skifte fra light-modellen til den gældende kompensationsordning for virksomheders faste omkostnin-
ger, såfremt virksomheden får en revisorerklæring.
Faste omkostninger light vil gælde fra den 19. august 2020 og til og med den 31. oktober 2020 med
mulighed for forlængelse året ud, såfremt der forsat vil gælde støtteberettigede COVID-19-relaterede
restriktioner.
Faste omkostninger light forventes at kunne blive statsstøttegodkendt under Temporary Frame-
work. Det indebærer, at der vil gælde et maksimalt støttebeløb på 800.000 EUR pr. virksomhed.
Faste omkostninger light kan søges af virksomheder, der er registreret i CVR inden den 19. august
2020. Virksomheden skal yderligere dokumentere at have haft om-sætning i en periode på minimum
én måned forud for den periode, hvor virksomheden søger om kompensation. Dermed kan virksom-
heder, der i god tro har åbnet deres forretning i perioden op til og efter COVID-19 kom til Danmark,
hjælpes til at overleve. Modellen vil således adressere udfordringen med virksomheder etableret efter
den 9. marts 2020, som ikke hidtidig har haft adgang til kompensation.
Virksomheder kan ikke i samme periode få kompensation for faste omkostninger og støtte fra faste
omkostninger light.
Erhvervsstyrelsen vil i faste omkostninger light-modellen kontrollere omsætningen i referencepe-
rioden ved hjælp af momsdata og yderligere dokumentation fra virksomheden. Ansøger skal ikke do-
kumentere det enkelte salg i referenceperioden. Det vil ikke være muligt detaljeret at kunne udskille
grundene til omsætningsnedgangen, men ansøger skal blandt andet på tro og love oplyse, at nedgan-
gen skyldes én eller flere af de nævnte COVID-19-restriktioner.
Modellen vil formodentlig kunne etableres inden for EU-Kommissionens Temporary Framework
for statsstøtte, hvormed ordningen vil kunne omfatte virksomheder med underskud i 2019. Derudo-
ver vil der være et støtteloft på 800.000 EUR pr. virksomhed samlet set efter alle ordninger godkendt
efter pkt. 3.1., og støtten skal tildeles inden den 31. december 2020. Endeligt skal det afklares med
EU-Kommissionen, hvorvidt og hvordan virksomheder, som ikke havde omsætning før den 9. marts
2020, kan blive omfattet af ordningen.
Øvrige forhold
De nærmere ansøgningskriterier, kontrol mv. fastsættes i en bekendtgørelse for hver ordning.
De forventede merudgifter forbundet med udvidelserne af ordningerne vil afhænge af, hvor længe
restriktionerne vil være gældende. Der forventes merudgifter til
leverandører til private fester mv.
87,6 mio. kr. om måneden (fordelt på 60 mio. kr. til ordning for faste omkostninger og 27,6 mio. kr.
til ordning for selvstændige) og 8,0 mio. kr. i alt for kasserede varer. Tilsvarende forventes der mer-
udgifter til
Faste omkostninger light-ordningen
på ca. 45,0 mio. om måneden. Udgifterne forventes
at kunne afholdes inden for rammen af de eksisterende bevillinger.
Udgifterne til udbetaling af kompensation afholdes inden for rammerne af de allerede afsatte mid-
ler på § 08.32.21.40. Kompensationsordning for faste omkostninger og § 08.32.21.30. Kompensati-
onsordning for selvstændige mv. Udgifter forbundet med administration afholdes inden for ramme-
rne af den eksisterende bevilling på § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Det bemærkes, at der ved akt. 124 af 27. marts 2020 og akt. 122 af 27. marts 2020 blev givet hjem-
mel til, at der på § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 (anden bev.) kan op-
tages merudgifter direkte på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 svarende til de faktiske ud-
gifter.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Aktstykker fra Erhvervsministeriet
2263583_0005.png
5
c.
Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne påbegynde sagsbehandling og udbeta-
ling af kompensation snarest muligt i indeværende finansår.
Der tages forbehold for Kommissionens formelle godkendelse af ordningen, jf. statsstøttereglerne.
Erhvervsministeriet anmoder som led i udmøntning
Aftale om yderligere kompensation til særligt
hårdt ramte virksomheder mv.
af den 13. oktober 2020 om Finansudvalgets tilslutning til følgende
dispositioner:
• De allerede afsatte midler på § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 til
kompensationsordningen for selvstændige kan anvendes til at kompensere leverandører til private,
eksterne arrangementer med mindst 50 deltagere.
• De allerede afsatte midler på § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 til
ordningen for faste omkostninger kan anvendes til 1) at kompensere leverandører til private, eks-
terne arrangementer med mindst 50 deltagere, 2) at kompensere virksomheder, der mistede om-
sætning i form af letfordærvelige varer den 26.-27. september og 3) anvendes til en ny underord-
ning kaldet ”faste omkostninger light”, der giver virksomheder kompensation for 50 pct. af en
række faktisk afholdte, faste omkostninger dog højst 50.000 kr. pr. måned pr. virksomhed.
Såfremt én eller flere COVID-19-restriktioner (forbud mod at holde åbent, forsamlingsforbud,
grænselukninger eller restriktioner som følge af Udenrigsministeriets rejsevejledning) er gældende
efter den 31. oktober 2020, vil justeringerne blive forlænget sammen med ordningerne dog senest
frem til og med den 31. december 2020. Finansudvalget vil blive orienteret om en eventuel forlæn-
gelse af ordningerne ved orienterende aktstykke.
Det bemærkes, at der i medfør af akt. 124 af 27. marts 2020 og akt. 122 af 27. marts 2020 er ad-
gang til på § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 (anden bev.) at optage mer-
udgifter direkte på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 svarende til de faktiske udgifter.
[Finansministeriets tilslutning foreligger. ]
d.
e.
f.
København, den 14. oktober 2020
S
IMON
K
OLLERUP
/ Kasper Hjortebjerg Lund
Til Finansudvalget.