Aktstykke nr.
5
Folketinget 2020-21
5
Erhvervsministeriet.
København, den 2. oktober 2020.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende disposition som følge af
COVID-19:
• Der tilføres 3,2 mio. kr. til § 08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen (driftsbev.)
Sikkerhedsstyrelsen har ansvar for den tekniske sikkerhed i Danmark. Styrelsen udfører derfor mar-
kedsovervågning (dvs. kontrol og tilsyn) inden for bl.a. el, tobak, lattergas og forbrugerprodukter
såsom fyrværkeri og legetøj samt alderskontrol på tobak og alkoholområdet.
Sikkerhedsstyrelsen har siden marts udført en række konkrete opgaver relateret til COVID-19, her-
under håndtering af et stort antal henvendelser, telefonvejledning og kontroller på området for per-
sonlige værnemidler. I forlængelse heraf udføres en styrket markedsovervågningsindsats (kontrol) af
ulovlige værnemidler i Københavns Lufthavn og ved Padborg grænse.
Påbuddet om mundbind/masker i kollektiv trafik har desuden medført yderligere pres på denne ind-
sats på værnemiddelsområdet i form af fortsat øget antal henvendelser og forespørgsler samt stigende
import fra tredjelande til kontrol.
De ekstraordinære og helt særlige indsatser har medført en markant omlægning af Sikkerhedssty-
relsens ordinære tilsyns- og markedsovervågningsindsats for at frigøre ressourcer til løsning af de
nye og ekstraordinære opgaver som følge af COVID-19.
For at imødekomme de ressourcemæssige udfordringer relateret til det ekstraordinære pres på det
Corona-relaterede område samt for at mindske sårbarheden på styrelsens øvrige markedsovervåg-
ningsområder igangsatte Sikkerhedsstyrelsen medio 2020 en ansættelsesrunde til at håndtere oven-
nævnte udfordringer.
Dette har medført ekstraordinære merudgifter for styrelsen i 2020 på 3,2 mio. kr.
Udgifterne på 3,2 mio. kr. i 2020 foreslås håndteret ved en direkte opskrivning af Erhvervsministe-
riets bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020. I lyset af den særlige situation som CO-
VID-19 har påført og risikerer at påføre dansk økonomi, lægges der således op til at forhøje udgifts-
bevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020.
Dispositioner på lov om tillægsbevilling for 2020
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 specificeres således:
b.
CQ001395