Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 279
Offentligt
2379809_0001.png
Aktstykke nr.
225
Folketinget 2020-21
225
Erhvervsministeriet.
København, den 16. april 2021.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der gives bevillingsmæssig hjem‐
mel til at udbetale lønkompensation for medarbejdere, som er genindkaldt på arbejde i de sidste
syv kalenderdage i kompensationsperioden i den generelle lønkompensationsordning samt i den
målrettede lønkompensationsordning for virksomheder omfattet af forbud mod at holde åbent fra §
08.32.21 Kompensationsordninger som følge af COVID-19.
Lønkompensationsordningen blev etableret med akt. 117 af 25. marts 2020 og er senest forlænget
med akt. 210 af 15. april 2021.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 13. april 2021 indgået
Trepartsaftale om tilpasning
af lønkompensationsordningen i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark.
Aftalen indebærer,
at medarbejdere, omfattet af lønkompensationsordningen, kan genoptage deres arbejde i de sidste syv
kalenderdage i kompensationsperioden, uden at dette påvirker virksomhedens mulighed for at få fuld
lønkompensation for disse dage.
Muligheden gælder for de medarbejdere, som har været omfattet af lønkompensationsordningen
i mindst 30 kalenderdage op til de sidste 7 dage, hvor medarbejderne kan genindkaldes og virk‐
somheden samtidig modtager lønkompensation. Muligheden kan alene benyttes én gang for hver
lønkompenserede medarbejder.
Muligheden gælder i den generelle lønkompensationsordning og i den målrettede lønkompensati‐
onsordning for tvangslukkede virksomheder.
Ændringen vurderes at kunne foretages inden for begge ordningernes eksisterende bevillingsmæs‐
sige rammer.
Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne påbegynde sagsbehandling snarest
muligt.
Der tages forbehold for EU’s statsstøtteregler.
b.
c.
d.
CQ001711
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Aktstykke 225 fra Erhvervsministeriet om udbetaling af lønkompensation for medarbejdere, der er genindkaldt på arbejde de sidste syv kalenderdage i kompensationsperioden
2379809_0002.png
2
e.
Under henvisning til ovenstående anmoder Erhvervsministeriet om bevillingsmæssig hjemmel til
at udbetale lønkompensation for medarbejdere, som er genindkaldt på arbejde i de sidste syv kalen‐
derdage i kompensationsperioden i den generelle lønkompensationsordning samt i den målrettede
lønkompensationsordning for virksomheder omfattet af forbuddet mod at holde åbent fra § 08.32.21
Kompensationsordninger som følge af COVID-19.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
f.
København, den 16. april 2021
Simon Kollerup
/ Kasper Hjortebjerg Lund
Til Finansudvalget.