ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 278
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om det digitale kompas 2030 vedrørende

Europas kurs i det digitale årti (2021) 118

Resumé

Europa-Kommissionens digitale vision og målsætninger for 2030 blev offent-

liggjort i form af meddelelsen ”Det

digitale kompas 2030: Europas kurs i det

digitale årti”

(KOM (2021)118) den 9. marts 2021.

Meddelelsen lanceres

som opfølgning på det Europæiske Råds efterspørgsel på et omfattende digi-

talt

kompas, der fastlægger EU’s konkrete ambitioner for det digitale

område

for 2030, og bygger videre på Kommissionens digitale strategi fra 2020.

Med meddelelsen udlægger Kommissionen sit bud på en fælles vision, mål-

sætninger samt plan for,

hvor EU’s digitale omstilling skal befinde sig inden

2030. Kommissionens fokuserer på fire hovedpunkter: 1) En digitalt kvalifi-

ceret befolkning og højtuddannede fagfolk på det digitale område, 2) Sikre,

velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer, 3) Digital omstilling

af erhvervslivet samt 4) Digitalisering af offentlige tjenester. Herudover ser

Kommissionen behov for at udarbejde et sæt digitale principper til blandt

andet at sikre efterlevelsen

af EU’s

regler, rettigheder og værdier i det

digitale rum. Til at realisere den fælles vision og målsætninger foreslår

Kommissionen en forvaltningsstruktur

–

et digitalt kompas fremlagt i et digi-

talt politikprogram - der blandt andet skal bestå af konkrete målsætninger

under de fire hovedpunkter, de digitale principper, årlig afrapportering og

opfølgning samt lancering af projekter med deltagelse af flere lande, der skal

pulje finansiering på tværs af grænser. Ved sidstnævnte ser Kommissionen

behov for at præsentere et nyt instrument til udmøntningen af disse projekter.

Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision, målsætninger

og principper, der kan understøtte og accelerere den digitale omstilling i EU.

Samtidig lægger regeringen stor vægt på en tæt inddragelse af medlemslan-

dene i den kommende konsultation af meddelelsen samt udmøntning heraf

med henblik på at fastsætte den rette ramme og sikre medejerskab. Overord-

net set vil regeringen arbejde for en ambitiøs digital dagsorden, hvor etisk,

ansvarlig og sikker digitalisering skal gå hånd i hånd med digital vækst, samt

hvor en klimaneutral og cirkulær økonomi understøttes, hvilket bør afspejles

i både vision og målsætninger. Samtidig lægger regeringen vægt på, at de

konkrete målsætninger skal være resultatbaserede, fremtidssikre og vil skabe

reel værdi for borgere og virksomheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 9. marts 2021 præsenteret

meddelelsen ”Det

digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti”

(KOM (2021) 118). Med meddelelsen fremsætter Kommissionen sit bud på

en fælles vision, målsætninger samt plan for, hvor

EU’s

digitale omstilling

skal befinde sig inden 2030. Meddelelsen er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 24. marts 2021.

Meddelelsen kommer som opfølgning på, at Det Europæiske Råd i oktober

2020 opfordrede Kommissionen til at udarbejde et omfattende digitalt kom-

pas, der fastlægger EU’s konkrete ambitioner for det digitale

område for

2030. Det Europæiske Råd anførte desuden, at kompasset burde indføre et

overvågningssystem for de europæiske strategiske digitale kapaciteter og ka-

pabiliteter og give et overblik over, hvilke midler og milepæle der skal til for

at indfri ambitionerne.

Meddelelsen bygger videre på Kommissionens strategi for Europas digitale

økonomi, der blev offentliggjort den 19. februar 2020 i form af meddelelsen

”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2020) 67). I

strategien ud-

stikker Kommissionen den overordnede retning for Kommissionens indsats

for at forme Europas digitale fremtid. Samtidig stiller strategien en række

større tiltag i udsigt, herunder en kommende lovgivningsramme for pålidelig

kunstig intelligens, en europæisk datastrategi, der skal opbygge et reelt indre

marked for data samt en lovpakke for digitale tjenester, der blandt andet skal

harmonisere reglerne angående online platformes ansvar for ulovligt indhold,

fremme anvendelsen af anerkendte digitale identiteter og tjenester samt fæl-

les standarder for at sikre sikker anvendelse af data på tværs af EU. Samtidig

udlægger strategien Kommissionens planer for at opbygge og sikre optag af

fælles digitale kapaciteter, fremskynde investeringer i højhastighedsbred-

bånd med gigabithastigheder (konnektivitet), fremsætte en strategi for cyber-

sikkerhed og iværksætte initiativer, der skal fremme en bæredygtig og res-

sourceeffektiv økonomi. Kommissionen har som opfølgning herpå allerede

fremsat flere konkrete lovgivningsforslag.

Samtidig skal meddelelsen om den europæiske vej til det digitale årti ses i

forlængelse af Programmet om det Digitale Europa, der er det centrale digi-

tale program under den flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027. Pro-

grammet har en ramme på 55,9 mia. kr., og formålet er at opbygge, udbrede

og styrke kapaciteter inden for 1) supercomputere, 2) cloudteknologi, data og

kunstig intelligens, 3) cybersikkerhed, 4) avancerede digitale færdigheder

samt 5) fremme den brede anvendelse af digitale kapaciteter i samfundet og

økonomien.

Herudover er der fastsat konkrete mål for de nationale genopretningsplaner

under genopretningsfaciliteten, hvor genopretningsplanerne skal indeholde

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

tiltag, der effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer for-

bundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 procent af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanerne.

Formål og indhold

Meddelelsen udstikker Kommissionens bud på en fælles vision, målsætnin-

ger samt plan for,

hvor EU’s digitale omstilling skal befinde sig inden 2030.

Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke lovgivningsmæssige forslag,

men beskriver derimod retningen, formålet og processen for kommende for-

slag

til at fastlægge EU’s fælles vision, målsætning samt

forvaltning heraf i

form af et digitalt kompas. Samtidig beskriver meddelelsen også, at Kom-

missionen finder behov for at udarbejde et sæt digitale principper til blandt

andet at sikre efterlevelsen

af EU’s regler,

rettigheder og værdier i det di-

gitale rum.

Det forventes, at Kommissionen vil iværksætte en bred konsultation af med-

delelsen. På baggrund heraf vil Kommissionen senest i tredje kvartal af 2021

fremsætte et digitalt kompas i form af et digitalt politikprogram, der skal om-

sætte meddelelsen til konkret handling. Samtidig vil Kommissionen udar-

bejde et forslag til de digitale principper, der skal resultere i en inter-institu-

tionel erklæring. Kommissionen håber, at der er opnået afgørende fremskridt

med erklæringen indeholdende de digitale principper inden udgangen af

2021. Herudover vil Kommissionen oprette et interessentforum, som skal

inddrages i visse aspekter af arbejdet med det digitale kompas.

Kommissionens meddelelse består konkret af følgende elementer:

1) Visionen for 2030: Handlekraftige borgere og virksomheder

Fire hovedpunkter til kortlægning af EU’s kurs

3) Digitalt borgerskab

4) Et kompas til at nå 2030-målene og -målsætningerne

5) Internationale partnerskaber for det digitale årti.

Visionen for 2030: Handlekraftige borgere og virksomheder

Kommissionens fremlagte bud på en fælles vision for 2030 centrerer sig om,

at Europas vej til en digitaliseret økonomi og et digitaliseret samfund skal

basere sig på solidaritet, velstand og bæredygtighed, der er forankret i styr-

kelsen af dets borgere og virksomheder, idet der værnes om sikkerheden og

modstandsdygtigheden i dets digitale økosystemer og forsyningskæder.

For Kommissionen betyder det, at Europa skal bygge på sine stærke sider,

der består af et åbent og konkurrencedygtigt indre marked, europæiske vær-

dier integreret i stærke regler, en slagkraftig global aktør inden for fair, bæ-

redygtig og regelbaseret international handel, et solidt industrigrundlag, højt-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

kvalificerede borgere samt et robust civilsamfund. Samtidig er det nødven-

digt, at EU vurderer og afhjælper eventuelle strategiske svagheder, sårbarhe-

der samt risikobetonede afhængighedsforhold.

I Kommissionens optik udgør ovenstående formlen for, hvordan EU bliver

digitalt suverænt i en åben og sammenkoblet verden. Dette skal ske ved at

opbygge og anvende teknologier gennem en tilgang, der sætter mennesker og

virksomheder i stand til at udnytte potentialet i den digitale omstilling, og

bidrager til at opbygge et sundere og grønnere samfund.

Fire hovedpunkter til kortlægning af EU’s kurs

Kommissionen har udpeget fire hovedpunkter for

EU’s kurs i det digitale

årti. Inden for disse fire hovedpunkter foreslår Kommissionen følgende

målsætninger for 2030:

En digitalt kvalificeret befolkning og højtuddannede fagfolk på det

digitale område

Kommissionen foreslår, at mindst 80 procent af alle voksne skal

have grundlæggende digitale færdigheder, samt at der skal være 20

millioner beskæftigede IKT-specialister i EU, hvoraf andelen af

kvinder blandt disse specialister øges.

Sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer

Kommissionens foreslår, at alle europæiske husstande skal have

adgang til højhastighedsbredbånd med gigabithastigheder (konnek-

tivitet), og at alle befolkede områder er dækket af 5G; at produktion

af avancerede og bæredygtige halvledere, herunder processorer, i

Europa udgør mindst 20 procent af verdensproduktionen i værdi; at

10.000 meget sikre, klimaneutrale edge-computersystemer anven-

des i EU; samt at Europa inden 2025 har sin første computer med

kvanteacceleration.

Digital omstilling af erhvervslivet

Kommissionen foreslår, at 75 procent af de europæiske virksomhe-

der skal anvende cloudtjenester, big data og kunstig intelligens; at

mere end 90 procent af de europæiske små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er)

når op på i det mindste et grundlæggende ni-

veau af digital intensitet

; samt at Europa vil forbedre adgang til

finansiering, hvilket vil føre til en fordobling af antallet af

”enhjør-

ninger” i Europa.

Indekset for digital intensitet (DII) måler anvendelsen af forskellige digitale teknolo-

gier på virksomhedsniveau.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

4. Digitalisering af offentlige tjenester

Kommissionen foreslår, at alle centrale offentlige tjenester skal

være tilgængelige online for europæiske borgere og virksomheder

;

at alle europæiske borgere har adgang til elektroniske sygejournaler

(e-journaler); samt at 80 procent af europæiske borgere bruger en

digital ID-løsning.

Digitalt borgerskab

I Kommissionens optik kan de fire hovedpunkter

ikke stå alene i EU’s til-

gang til den digitale fremtid. Derfor lægger Kommissionen op til, at der

udarbejdes et sæt digitale principper, der sætter alle europæere i stand til at

udnytte de digitale muligheder og teknologier og som skal sikre efterlevel-

sen af

EU’s

gældende retlige rammer, rettigheder og værdier i det digitale

rum.

De digitale principper er forankret i den primære EU-ret, navnlig i form af

traktaten, chartret om grundlæggende rettigheder og EU-domstolens rets-

praksis, samt afledt ret.

De digitale principper fastlægges ikke i meddelelsen, men skal derimod

fastlægges efterfølgende gennem en bred høringsproces. Kommissionen

opridser dog, at disse principper eksempelvis kan berøre:



digitale rettigheder

blandt andet i form af ytringsfrihed, herunder

adgang til forskellige, pålidelige og gennemsigtige oplysninger; fri-

hed til at oprette og drive egen virksomhed online; beskyttelse af

personoplysninger og privatlivets fred og retten til at blive glemt;

samt beskyttelse af enkeltpersoners egne intellektuelle frembrin-

gelser i onlinemiljøet.

digitale principper

blandt andet i form af universel adgang til inter-

nettjenester, et sikkert og pålideligt onlinemiljø, universel digital

uddannelse og færdigheder, der sætter folk i stand til at deltage ak-

tivt i samfundet og i demokratiske processer; adgang til digitale sy-

stemer og enheder, der er miljøvenlige; tilgængelige og menneske-

centrerede digitale offentlige tjenester og administration; etiske

principper for menneskecentrerede algoritmer; beskyttelse af og

hjælpemidler til børn i onlinemiljøet; samt adgang til digitale sund-

hedstjenester.



Kommissionen foreslår, at de digitale principper indgår i en inter-institutionel

erklæring, der skal godkendes af både Kommissionen, Europa-Parlamentet

I bilaget til meddelelsen anslår Kommissionen, at centrale offentlige tjenester er tjenester, der er knyttet til

følgende livsbegivenheder: drive almindelige forretningsaktiviteter, flytte, eje og køre bil, indlede en småkrav-

sprocedure, starte virksomhed, have familieliv, miste eller finde et job og studere.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

(Parlamentet) samt Rådet. Erklæringen baseres på et forslag fra Kommissio-

nen, der skal bygge videre på og supplere erfaringerne fra den europæiske

søjle for sociale rettigheder.

Herudover foreslår Kommissionen, at der årligt foretages en Eurobarometer-

undersøgelse, der ser på europæernes opfattelse af overholdelsen af deres ret-

tigheder og værdier online, samt i hvilket omfang europæerne føler, at de har

gavn af digitaliseringen af samfundet.

Et kompas til at nå 2030-målene og -målsætningerne

I realiseringen af visionen, målsætningerne inden for de fire hovedpunkter

samt efterlevelsen af de digitale principper foreslår Kommissionen at frem-

lægge et digitalt kompas i form af et digitalt politikprogram, der skal omsætte

EU’s digitale ambitioner for 2030 til konkrete mål og sikre, at disse mål nås.

Det digitale politikprogram skal vedtages af Parlamentet og Rådet. Kommis-

sionen lægger op til, at programmet skal bestå af:

- konkrete målsætninger inden for de fire hovedpunkter målt på EU-

plan og nationalt plan med centrale resultatindikatorer på grundlag af

et forbedret indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund

(DESI-indeks);

- en forvaltningsstruktur, herunder en årlig statusrapport om det digi-

tale årti foretaget af Kommissionen, der skal rapportere om frem-

skridt hen imod visionen for 2030. Den årlige rapport skal indgå i det

europæiske semester og vil samtidig give anledning til en samar-

bejdsanalyse, hvor Kommissionen og medlemslandene vil identifi-

cere løsninger og tiltag på manglende fremgang. Det vil sætte Kom-

missionen i stand til - i samarbejde med medlemsstaterne - at foretage

en operationel opfølgning og fremsætte anbefalinger til at begrænse

afgivelser i forhold til målsætningernes opfyldelse;

- en overvågning af de digitale principper, der er aftalt i den inter-insti-

tutionelle erklæring; samt

- en mekanisme, der giver Kommissionen mulighed for at etablere et

tæt samarbejde og koordinering med medlemslandene. Derudover vil

mekanismen give Kommissionen mulighed for at samarbejde med

medlemslandene om at iværksætte og udforme projekter med delta-

gelse af flere lande

(”multi-country projects”),

der er nødvendige for

at opbygge Europas digitale omstilling på kritiske områder.

I forbindelse med projekter med deltagelse af flere lande finder Kommissio-

nen imidlertid,

at der i EU’s nuværende værktøjskasse er en mangel, når det

kommer til at kombinere finansiering fra medlemslandene, EU-budgettet

samt private investeringer med henblik på at oprette og drive infrastrukturer

og tjenester af fælles interesse uden for forskningsområdet. Kommissionen

mener derfor, at det er nødvendigt at indføre et nyt instrument til at facilitere

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

disse projekter med deltagelse af flere lande på effektiv vis, og Kommissio-

nen ser på muligheder for, hvordan dette kan indgå i det digitale politikpro-

gram.

Internationale partnerskaber for det digitale årti

Kommissionen vil fremme den europæiske tilgang til digitalisering globalt,

særligt gennem styrkelsen af digitale internationale partnerskaber med lige-

sindede lande, herunder med en stærk transatlantisk dimension, bilateralt og

i multilaterale fora. Partnerskaberne skal understøttes af en bredspektret

værktøjskasse. Ligeledes kan handelspolitikken yde et væsentligt bidrag gen-

nem etablering af fælles globale spilleregler for digital handel baseret på eu-

ropæiske værdier. Udgangspunktet for indsatsen er, at EU er en åben digital

økonomi, der på samme tid fremmer centrale interesser og værdier gennem

lige vilkår på de digitale markeder, et sikkert cyberspace samt opretholdelsen

af grundlæggende rettigheder online. I 2030 forventer Kommissionen, at de

internationale digitale partnerskaber blandt andet bør have resulteret i større

muligheder for europæiske virksomheder samt respekt for europæiske stan-

darder og værdier.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Høring

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrence-

evne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 18. marts

2021. Der er indkommet høringssvar fra Akademikerne, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal,

Forsikring & Pension, Ingeniørforeningen IDA, Kommunernes Landsfor-

ening og TDC.

Generelle bemærkninger

Akademikerne

er overordnet enige i forudsætningerne og ambitionerne med

kompasset. Akademikerne mener, at Europa bør opbygge egen styrke på det

digitale marked med fokus på et åbent og konkurrencedygtigt marked, stærke

europæiske værdier om mennesket i centrum, hensyn til miljø og klima og

højt kompetenceniveau blandt borgerne. Derudover bør den

”europæiske

vej” i langt hørere grad fokusere på at skabe lige muligheder for virksomhe-

derne, så man undgår, at store platforme udnytter deres position som kritisk

infrastruktur i forhold til at nå forbrugerne og kunderne uden reelt at bidrage

til fællesskabet.

Dansk Energi

bakker overordnet op om Kommissionens digitale ambitioner

for 2030, men anser samtidig også ambitionerne som et minimum, da der er

tale om en fællesnævner for alle EU27-medlemslande. I mange henseender

er Danmark et foregangsland inden for digitalisering, hvorfor de danske am-

bitioner og målsætninger selvsagt bør ligge højere på mange parametre.

Kommissionen bør samtidig tilskynde medlemslandene til at sætte mere am-

bitiøse nationale målsætninger.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at Kommissionen fastholder sit momen-

tum i den digitale tidsalder. Det er væsentligt, at der sættes fokus på den di-

gitale infrastrukturs væsentlige betydning for vækst, udvikling og den grønne

omstilling. Den økonomiske genopretning efter COVID-19 afhænger i høj

grad af adgang til en sikker og velfungerende digital infrastruktur. Tilsva-

rende er der behov for digitalisering af erhvervslivet og de enkelte virksom-

heder med hensyn til arbejdspladser, vækst og velstand efter krisen.

Dansk Erhverv

bemærker, at Kommissionens digitale kompas i vid ud-

strækning sætter mål på en række udprægede tekniske løsninger samt borger-

nes muligheder, men både detailhandlen og engroshandlen berøres kun gan-

ske perifert trods deres store betydning. I Dansk Erhverv ser man gerne de

tekniske mål suppleret med en indsats over for handelserhvervenes digitali-

sering. Derudover finder Dansk Erhverv, at udspillet fokuserer på fire nøg-

leområder, der i store træk afspejler Dansk Erhvervs prioriteter på det di-

gitale område. Selvom kompasset tager fat i nogle reelle udfordringer, så

peger kompasset på en velkendt kurs. Kompetencer, infrastruktur, offentlig

digitalisering og digitalisering af erhvervslivet er emner, der har været på

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

landkortet i mange år

–

af samme grund er det områder, hvor der kan peges

på mange eksisterende forslag til løsninger.

Dansk Industri (DI)

er overordnet glade for meddelelsen og støtter tilgangen

til at sætte konkrete mål og fyrtårne og styre efter dem

–

dog skal målene

være rigtige. DI er enige i, at EU bør basere sin tilgang til et digitalt samfund

på tydelige europæiske værdier. DI er enige i visionen om, at ingen virksom-

hed eller indbygger skal efterlades i det digitale samfund

–

det er vigtigt for

at sikre en bred anerkendelse og optag af teknologi, at ingen områder eller

grupper efterlades.

understreger dog, at det er essentielt, at erhvervslivet bliver hørt i denne

proces, hvor man fastsætter principper. Grundlæggende europæiske princip-

per kan føres ud i livet på forskellig vis på det digitale område, og det er

essentielt, at erhvervslivet er med til at udforme definitionerne, så man sikrer,

at de kan udføres i praksis, og at man ikke skaber uhensigtsmæssige barrierer

for erhvervslivet. Man kan overveje, om visionen også bør indeholde, at prin-

cipperne kan føre til forøgede erhvervsmuligheder.

Dansk Metal

ser et stort behov for, at EU har et særligt fokus på digitalise-

ring og hilser derfor Kommissionens meddelelse velkommen. Det digitale

kompas skal være med til at sikre, at Europa er førende, når det kommer til

den digitale omstilling.

Forsikring & Pension (F&P)

finder overordnet, at Kommissionens medde-

lelse indeholder mange gode elementer. At have digitalt dygtige borgere og

professionelle samt at sikre digitale infrastrukturer er essentielle forudsætnin-

ger, for at Europa kan iføre sig den digitale førertrøje på verdensplan. Disse

er også nødvendige for at nå en digital transformation af europæisk erhvervs-

liv og digitalisering af den offentlige sektor på tværs af Europa.

Ingeniørforeningen IDA (IDA)

er overordnet meget enig i både forudsæt-

ningerne og målsætningerne i kompasset. Europa bør opbygge egen styrke

på det digitale marked med fokus på et åbent og konkurrencedygtigt marked,

stærke europæiske værdier om mennesket i centrum, hensyn til miljø og

klima og højt kompetenceniveau blandt borgerne.

Kommunernes Landsforening (KL)

ser, at visionen for den videre digita-

lisering i EU sker med udgangspunkt i udviklingen af en borgercentreret, bæ-

redygtig og mere fremgangsrig digital fremtid. Danmark er et af de mest di-

gitaliserede lande i EU,

og EU’s vision og ambitioner afspejler på mange

punkter det, der arbejdes for, allerede er implementeret eller sat mål for i

Danmark. Der er således god grund til at bakke op om visionen og de ambi-

tiøse planer. KL mener, at det er positivt, at visionen sætter fokus på, at digi-

taliseringsarbejde bør ske med udgangspunkt i europæiske værdier, kompe-

tencer mm. Dog skal man huske, at landene/Danmark allerede i vidt omfang

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

har taget international teknologi i brug. Derfor er der brug for at sikre støtte

og bistand til myndighederne i forhold til at efterleve europæiske målsætnin-

ger på et internationalt marked. Kun på den måde kan det få effekt.

fremhæver, at Danmark er langt med nogle af de områder, der lægges

planer for, men der er detaljer i EU-tilgangen og i de forslag, der beskrives,

som kræver stor opmærksomhed, og hvor en gennemførelse -

efter KL’s vur-

dering - kan have store og meget dyre konsekvenser for Danmark. KL skal

derfor opfordre til, at der fra dansk side lægges stor vægt på inddragelse af

såvel nationale som lokale myndigheder i arbejdet, og at der fra regeringens

side prioriteres at bidrage aktivt til udmøntning af de indsatser, der følger af

kompasset.

TDC Group, herunder TDC NET og Nuuday (TDC)

finder, at det er po-

sitivt, at regeringen og Kommissionen fastholder fokus på det digitale område

og den digitale infrastrukturs væsentlige betydning for vækst, udvikling og

den grønne omstilling. Samtidig deler TDC vurderingen om, at økonomisk

genopretning som følge af COVID-19-krisen, som skal værne om velfærd og

velstand i vores samfund, i høj grad afhænger af en velfungerende og sikker

teleinfrastruktur, der understøtter digitaliseringsbåren vækst og den grønne

omstilling.

Specifikke bemærkninger

Målsætninger om en digitalt kvalificeret befolkning og højtuddannede fagfolk

på det digitale område

Akademikerne

ser, at hvis ambitionerne skal indfries, og hvis sammen-

hængskraften i samfundet skal bevares, skal der fokuseres mere på borgernes

IT-kompetencer i bred forstand. Europæiske borgere bør være velforberedte

på en verden med stigende brug af kunstig intelligens både som privatperso-

ner og som en kvalificeret del af arbejdsstyrken. Det betyder, at der skal sæt-

tes ind med løbende digital efteruddannelse i alle dele af arbejdsstyrken.

Akademikerne

bakker op om en målsætning om flere IT-eksperter i EU. Det

kræver ressourcer på alle videregående uddannelser, men det kræver også en

indsats for at få ikke mindst flere kvinder ind på IKT- og STEM-uddannel-

serne

(”science, technology, engineering, and mathematics”).

Udover flere

specialister har man også brug for, at langt flere i arbejdsstyrken har forståelse

for, hvordan man udnytter de nye teknologiers potentialer og hvilke faldgru-

ber der måtte være. Derfor anbefaler Akademikerne, at der etableres en spe-

cifik central resultatindikator for antallet af digitale integratorer, der naturlig-

vis skal følges op med flere midler til efter- og videreuddannelsen.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

støtter målsætninger om udvikling af de

digitale kompetencer i EU samt nødvendigheden for flere IKT-specialister.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Det er nødvendigt for danske og europæiske virksomheders konkurrence-

evne, at arbejdsstyrken er i besiddelse af basale digitale kompetencer, der gør

dem i stand til at imødekomme den digitale og den grønne omstilling. En

digitalt veluddannet arbejdsstyrke vil gøre arbejdstagere og virksomheder i

stand til at håndtere disse omstillinger på arbejdsmarkedet.

ser, at det er vigtigt at sikre, at den europæiske arbejdsstyrke opnår og

vedligeholder de digitale færdigheder, der gør den i stand til at varetage frem-

tidens jobs. Dernæst er det centralt for virksomhedernes konkurrenceevne, at

de har adgang til endnu flere IKT-specialister i takt med, at arbejdsmarkedet

bliver mere digitalt. Det er DA’s opfattelse, at der er behov for at skabe stær-

kere bånd mellem arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer, som sikrer, at

virksomhederne kan få de digitale kompetencer, som de efterspørger.

bemærker, at det er vigtigt, at kompetencefordelingen mellem EU og

medlemslandene respekteres, når Kommissionens meddelelse formodentlig

skal implementeres. Opkvalificering og efter- og videreuddannelsessystemer

er først og fremmest medlemslandenes ansvar. Målsætningerne i det digitale

kompas må ikke betyde bindende krav til medlemslandene, der ikke tager

højde for, at medlemslandene har meget forskellige (efter)uddannelsessyste-

mer, hvor blandt andet graden af arbejdsmarkedets parters involvering i høj

grad varierer. I Danmark spiller arbejdsmarkedets parter en afgørende rolle i

udviklingen af arbejdsstyrkens kompetencer.

er bekymret

for, at EU’s digitale kompas vil definere, hvilke digitale

kompetencer, der er nødvendige i Danmark. Arbejdsmarkedets parter er til

stede på nationalt, sektor- og virksomhedsniveau, og derfor har parterne den

bedste indsigt i, hvilke digitale kompetencer der er er vigtigst, og hvordan

disse bedst udvikles på arbejdspladserne. DA mener, at arbejdsmarkedets

parter skal involveres i implementeringen af målsætningerne, så de respekte-

rer det danske aftalesystem. DA opfordrer derfor regeringen til at arbejde for,

at arbejdsmarkedets parter både på regionalt, nationalt og europæisk plan in-

volveres tæt.

Dansk Erhverv

TDC

bakker op om efter- og videreuddannelsesindsatser,

som øger antallet af IT-specialister, herunder oprettelse af flere IT-studie-

pladser i Danmark. Uddannelse af flere kvindelige IT-specialister har også

stor betydning for at lukke kompetencegabet, og Dansk Erhverv og TDC bak-

ker derfor op om målsætninger på området.

Dansk Erhverv

ser også et stigende behov for digitale kompetencer i er-

hvervslivet generelt som en del af den generelle omstilling, som der tilskyn-

des, og som er afgørende for Europa konkurrenceevne. Dansk Erhverv op-

fordrer derfor den danske regering til også at udvide fokus til de ansatte i

virksomhederne, der i den daglige drift og i udviklingen mod mere digitali-

serede forretningsmodeller stadig mangler digitale kompetencer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv

TDC

ser, at der er behov for en bredere indsats, som er

målrettet den nuværende arbejdsstyrke. Medarbejdere, der ikke er IT-specia-

lister, men har andre kernefagligheder, kan med stærkere digitale kompeten-

cer fungere som værdifulde digitale integratorer, der bruger digital teknologi

i udviklingen af nye produkter, koncepter og forretningsudvikling. Derfor bør

uddannelsessystemet gennemgå et digitaliseringstjek, så alle relevante ud-

dannelser er gearet til den digitale omstilling.

Dansk Erhverv

TDC

bakker også op om Kommissionens ambitioner om

at øge de basale digitale kompetencer i befolkningen, eksempelvis gennem et

onlinetilbud om et digitalt kørekort, der er gratis for alle borgere. På den læn-

gere bane kunne det ske med et øget fokus på digitale kompetencer allerede

på grundskoleniveau.

Dansk Metal

mener, at et væsentligt element i den digitale omstilling er at

sikre arbejdsstyrkens digitale kompetencer, og det er derfor afgørende, at

medlemslandene anspores til at prioritere digitale kompetencer i arbejdsstyr-

ken.

støtter op om målet vedrørende digitale kompetencer, herunder at der er

sat et ambitiøst mål, idet der også i Danmark er stor mangel på IT-specialister.

DI tilslutter sig også målsætning om, at der skal tilstræbes en bedre kønsba-

lance blandt de uddannede specialister.

IDA

ser, at det er afgørende vigtigt at fokusere på borgernes IT-kompetencer.

Europæiske borgere bør være velforberedte på en verden med stigende brug

af kunstig intelligens både som privatpersoner og som en kvalificeret del af

arbejdsstyrken. Det betyder, at der skal sættes ind med løbende digital efter-

uddannelse i alle dele af arbejdsstyrken.

IDA

støtter målsætningen om flere IT-eksperter. Det kræver ressourcer på

alle videregående uddannelser, men det kræver også en indsats for at få ikke

mindst flere kvinder ind på IKT- og STEM-uddannelserne. Skal de høje mål

om digitalisering med mennesket i centrum opnås, kræver det, at udvikler-

miljøerne i langt højere grad end i dag afspejler befolkningens sammensæt-

ning.

ser, at det er positivt, at der fokuseres på kompetencer, og både på digital

dannelse i befolkningen, i hele arbejdsstyrken og særligt i forhold til behov

for væsentlig flere IKT-specialister. KL kan genkende behovet for øgede

kompetencer i kommunerne.

Målsætninger om sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastruktu-

rer

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Dansk Energi

finder Kommissionen nye 2030 bredbåndsmål ambitiøst i en

bred europæisk henseende, da mange EU-medlemslande udviklingsmæssigt

er væsentligt længere fra målet om et gigabitsamfund i 2030 end eksempelvis

Danmark. Dansk Energi vurderer ikke, at Kommissionens udspil er ambitiøst

nok set i en dansk kontekst, hvor digital infrastruktur, der muliggør gigabit-

konnektivitet, allerede er veludbredt. Et nationalt dansk bredbåndsmål bør

derfor være dækning med gigabitbredbåndsforbindelser i hele Danmark se-

nest i 2025.

Dansk Erhverv

giver Kommissionen ros for at have blik for betydningen af

en robust og sikker digital infrastruktur for den øvrige teknologiske udvikling

og konkurrencekraften. Dansk Erhverv støtter, at det skal søges at give alle

husholdninger i EU-landene adgang til højhastighedsbredbånd med alle til-

gængelige teknologier.

Dansk Erhverv

bemærker, at i lyset af den aktuelt mangelfulde bredbånds-

dækning i hovedparten af EU-landene, er der desværre lang vej igen. Dan-

mark har en europæisk førerposition med adgang til højhastighedsbredbånd.

Dansk Erhverv ser, at det i dansk sammenhæng er et paradoks, at optaget af

højhastighedsbredbånd er temmelig lavt. Danmark er et meget digitalt sam-

fund, og coronakrisens intensive hjemmearbejde og behov for stabile forbin-

delser vil formentlig afspejle sig i den kommende telestatistik. Kun et fåtal,

der har muligheden, vælger de meget høje hastigheder. Heri ligger der et po-

tentiale for at fremme digitaliseringen yderligere og opnå bedre udnyttelse af

den eksisterende infrastruktur. I det lys vil det være gavnligt også at sætte

fokus på optaget og anvendelsen af højhastighedsforbindelserne.

Dansk Erhverv

bemærker, at Danmark med sin digitale infrastruktur har et

rigtig godt udgangspunkt med et stort potentiale for yderligere digitalisering.

Det er dog vigtigt, at udrulningen af højhastighedsbredbånd fortsættes og

særligt at fokusere på den såkaldte restgruppe, der endnu ikke har adgang til

100 Mbit/s. De sidste procent af adresserne er erfaringsmæssigt de vanske-

ligste at nå på kommerciel basis, hvorfor der bør være fokus på at fjerne bar-

rierer for udrulningen og offentligt-privat samarbejde om at komme mål.

Dansk Erhverv

mener, at 5G-mobildækning i alle befolkede områder også

er et ambitiøst mål på EU-plan, hvor geografien i nogle lande gør udfordrin-

gen betydelig. Danmark er dog med en relativ hurtig udrulning godt på vej til

at være i mål med hensyn til dækning af de beboede områder. Tilsvarende

bør der for 5G-udrulningens vedkommende også sættes fokus på anvendelse

og optag.

mener, at bredbåndsmålsætningen er relevant, og i Danmark vil målsæt-

ningen kunne opnås primært via markedets investeringer. Målsætningen er

dog alene på udbudssiden, og man bør overveje at sammenkoble den med

efterspørgsel.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

bakker op om målsætningen vedrørende produktion af avancerede og bæ-

redygtige halvledere og mener, at Danmark skal være en aktiv spiller i det

initiativ, som 20 EU-medlemslande har indgået om at styrke den europæiske

kapacitet til at producere og udvikle halvledere. Mange danske virksomheder

er afhængige af disse komponenter, og under COVID-19 har flere oplevet

leverancemangler af komponenter. Derfor er en målsætning om, at EU skal

stå for godt 20 procent af produktionen for at sikre forsyningssikkerhed i

fremtiden, vigtig for europæisk og dansk erhvervsliv.

støtter målet om adgang til edge cloud, da det er nødvendigt for den indu-

strielle anvendelse af IoT, kunstig intelligens, data mv. og bør understøttes af

5G.

mener, at det er vigtigt med et stærkt fokus på forskning i teknologien og

understøtte fremkomsten af kvante startups, som kan bidrage til at styrke ud-

viklingen af kvante soft- og hardware til industrien. Det bør være et centralt

fokus i den europæiske kvanteambition, at der sker en tæt inddragelse af den

brede industri, hvor der allerede nu er fokus på teknologien.

IDA

støtter op om en europæisk cloud-løsning, der kan sikre lige adgang til

kvalitetssikrede data, sikre beskyttelse af personfølsomme oplysninger og

være en grundsten for innovation, både digitalt og klimamæssigt. En cloud-

løsning, der er skruet rigtigt sammen, kan gøre det muligt at handle hurtigt

og kvalificeret, også i situationer, som man har oplevet under pandemien.

IDA

støtter intentionen om den bedste infrastruktur for alle i Europa

–

den

store andel af voksne og skolebørn med hjemmearbejde har vist, at man heller

ikke er helt på plads i Danmark, selvom man er nået langt. IDA er enig i, at

det er afgørende for velfærdssamfundet, at man modarbejder risikoen for di-

gital ulighed og sørger for, at alle har mulighederne og kompetencerne til at

drage nytte af den digitale udvikling.

IDA

støtter ønsket om, at Europa skal styrke udviklingen af kvantecompu-

tere, der forventes at kunne bringe digitaliseringen op i et endnu højere gear.

Det er et af de områder, hvor Europa forskningsmæssigt ikke må sakke

bagud.

skal særligt bemærke, at for stærkt digitaliserede myndigheder som de

danske er EU’s fokus på edge computing nyt og interessant, da det kan for-

bedre og øge de digitale muligheder. Derudover ser

KL,

at der lægges op til

en vigtig målsætning om udbredelse af hurtigt bredbånd til alle borgere, der

skal have nem adgang, der er til at betale. KL finder, at det er vigtigt at støtte

dette. Det skyldes, at Danmark er højt digitaliseret, og god mobil- og bred-

båndsdækning har stor betydning for bosætning, vækst og udvikling samt de

stigende digitale offentlige services som udbydes.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

TDC

er enige i, at den digitale infrastruktur skal være sikker, modstandsdyg-

tig og pålidelig for, at man ultimativt formår at udnytte dens fulde potentiale,

både hvad angår vækst, udvikling, klimafremme samt respekten for europæ-

iske værdier. TDC støtter ligeledes, at digitale infrastrukturer med mere kli-

mavenlige fodaftryk fremmes, hvortil TDC har besluttet, at TDC skal være

CO2-neutrale allerede i 2028. På den baggrund støtter TDC også, at man

fremadrettet i DESI-rapporterne introducerer mekanismer for at måle energi-

effektiviteten af blandt andet telenetværk, så længe at indberetningen skal ske

på en administrativ let måde og på baggrund af tilgængelige data.

TDC

har ligeledes noteret sig Kommissionens forslag til nye målsætninger

for så vidt angår bredbånds- og 5G-dækning inden udgangen af 2030, som

erstatning for 2025-målsætningerne fastsat i 2016.

TDC

ønsker at fremme høje digitale ambitioner, men anbefaler samtidig, at

der fortsat evalueres på 2025-målsætningen for at sikre, at man som samfund

når i mål. Al erfaring viser, at det er de sidste procentpoint, som er de sværeste

og dyreste adresser at dække. Glemmer man tidligere fastsatte milepæle og

stirre sig blind på fremtidige målsætninger, risikerer man at tabe en stor por-

tion adresser på gulvet. Der er altså stor risiko for, at slutresultatet bliver, at

der fortsat er 5-10 procent husholdninger, som ikke engang har adgang til 100

Mbps mellem 2025-2030, hvis man ikke fastholder fokus.

TDC

finder, at en bredtfavnende gigabitmålsætning (til alle husholdninger) i

EU er et særdeles ambitiøst mål taget den nuværende dækningsgrad på 44

procent i betragtning. I en dansk kontekst vurderes det dog sandsynligt, at

målsætningen kan nås, hvis den markedsbaserede udrulning fortsætter i

samme acceleration som i de seneste år, og såfremt der samtidig er politisk

fokus på at nedbringe barrierer og yde støtte til at nå de sidste og dyreste

adresser. Målsætningen bør dog ses i et paneuropæisk perspektiv, hvor det

må vurderes noget svære for eksempelvis syd- og østeuropæiske medlems-

lande at opnå.

TDC

bemærker, at TDC NET sammen med Norlys senest har forslået, at en

dansk tilsvarende bredbåndsmålsætning bør fastsættes til, at ”alle

danske hus-

stande, virksomheder og socioøkonomiske drivers skal have adgang til bred-

båndshastigheder på mindst 100 Mbps download og 30 Mbps upload, hvilket

skal understøttes af en ny statsstøttebaseret

”restgruppeordning”.

Samtidig

skal mindst 95 procent af alle danske husstande, virksomheder og socioøko-

nomiske drivers have adgang til 1 Gbps download inden udgangen af 2025”.

Taget den teknologiske udvikling kan det nok ikke afvises, at det vil være

mere realistisk at nå en 100 procent gigabitmålsætning i 2030 end i 2025.

TDC gør opmærksom på, at den nye forslåede målsætning alene fokuserer på

husholdninger, og anbefaler, at også virksomheder og andre socioøkonomi-

ske drivers indbefattes i målsætningen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

TDC

ser også med interesse på målsætningen om, at alle beboede områder

skal have 5G-dækning inden udgangen af 2030. Allerede i dag har TDC NET

et landsdækkende 5G-netværk målt på befolkningsdækning baseret på de fre-

kvenser, som er tilgængelige i dag. Det skal dog bemærkes, at Danmark er

blandt meget få lande i Europa, hvor dette er tilfældet. Indregner man desu-

den de forslåede dækningskrav, som Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

ren har forslået i forbindelse med den igangværende frekvensauktion, må det

vurderes sandsynligt, at også andre operatører i Danmark bevæger sig samme

vej.

Målsætninger om digital omstilling af erhvervslivet

Dansk Erhverv

TDC

mener, at danske virksomheder generelt er gode til

at tage nye digitale initiativer og løsninger til sig, men alligevel ses det, at

flere danske og europæiske virksomheder

–

både i SMV-segmentet og i de

større multinationale virksomheder

–

at man ikke altid har den nødvendige

risikovillighed til at hoppe med på nye løsninger på et tidligt stadie.

støtter målsætningerne om digital omstilling af erhvervslivet. DI ser, at

75 procent-målet er en ambitiøs målsætning, men ikke desto mindre relevant.

Dansk Metal

ser en sammenhæng mellem, hvor godt danske industrivirk-

somheder klarer sig, og hvor stort fokus de har på digitale teknologier. Dansk

Metal mener derfor, at det er vigtigt at skabe gode muligheder og incitamen-

ter for europæiske virksomheder for at omstille sig til at benytte digitale tek-

nologier. Dansk Metal ser derfor overordnet positivt på, at Kommissionen

sætter konkrete mål herfor. Dansk Metal savner dog ambitiøse mål for brugen

af robotter i Europa og foreslår, at der på europæisk niveau bliver sat mål, for

hvor mange robotter, der skal stå i europæiske virksomheder i fremtiden.

Dansk Metal

fremhæver, at DESI-indekset viser, at særligt små, men også

mellemstore virksomheder har implementeret færre digitale teknologier i de-

res produktion end store virksomheder. Det skyldes formentlig, at det er me-

get omkostningstungt for en lille virksomhed at foretage den digitale omstil-

ling, selvom der på sigt er gevinster ved det. Dansk Metal mener derfor, at

det bør være en central del af EU’s

digitale kompas at styrke initiativer og

EU-programmer,

der bidrager til SMV’ers digitale omstilling.

F&P

finder det vigtigt, at der inden for den digitale transformation af euro-

pæisk erhvervsliv fokuseres på at styrke rammevilkår for datasamarbejde og

datapartnerskaber i de forskellige sektorer inden for erhvervslivet og datade-

ling på tværs af sektorer. Det er vigtigt at datadeling inden for hver enkelt

sektor kan ske sikkert og pålideligt, og F&P finder det særlig vigtigt, at man

fra dansk side holder fast i datastrategiens målsætning om, at sektorspecifik

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

lovgivning om tvungen adgang til data kun skal indføres, når der er identifi-

cerede markedsfejl. Gode rammevilkår for udveksling af data baseret på fri-

villighed er nødvendige.

F&P

mener samtidig, at det er vigtigt, at der også kommer til at ske et di-

gitalt samspil mellem den digitale transformation af europæisk erhvervsliv

og digitalisering af den offentlige sektor i Europa. Også her er datadeling

af stor signifikans, idet det digitale samspil mellem erhvervsliv og det of-

fentlige kan være en essentiel styrkeposition, der kan hjælpe med at give

Europa den digitale førertrøje. Dette samspil vil styrke flere vigtige dags-

ordener, herunder

EU’s

grønne pagt og klimatilpasning.

IDA

ser, at tillid til digitaliseringen er en vigtig forudsætning, som kun kan

sikres ved at tænke etiske problemstillinger igennem fra begyndelsen. Til-

lid kræver også et stærkt fokus på IT-sikkerhed både hos virksomheder og

offentlige myndigheder, og her er man langt fra at være i mål. Det er derfor

vigtigt at understrege, at når et mål i kompasset er, at 75 procent af alle

europæiske virksomheder bruger cloud tjenester, big data og kunstig intel-

ligens, så er hensynet til mennesket i centrum, miljøkonsekvenser og IT-

sikkerhed elementer, der nødvendigvis må følge med. IDA støtter, at Eu-

ropa fører an, når det kommer til etisk gennemtænkt kunstig intelligens.

kan tilslutte sig fokus på innovation og herunder sikring af gode vilkår

for SMV’er, startups mv. i forhold til anvendelse og udvikling af digitale

løsninger og teknologi.

Målsætninger om digitalisering af offentlige tjenester

Dansk Energi

savner mere fokus på og ambitiøse udmeldinger vedrørende

fremtidens digitale tjenester inden for den offentlige sektor. Helt konkret

burde der være målsætninger om brug og udbredelse af videobaseret kom-

munikation i kontakten mellem borgerne og det offentlige. Der ses særlig be-

hov herfor på sundhedsområdet og undervisningsområdet. Videobaseret

kommunikation bør konkret være en fast kommunikationskanal i den offent-

lige sektor.

Dansk Erhverv

mener, at der er behov for løsninger, der virker på tværs af

EU. Flere virksomheder arbejder allerede på tværs af landegrænser, og Dansk

Erhverv ser gerne, at endnu flere gør det. Det skal naturligvis foregå digitalt,

som den nemmeste og mest smidige måde både for fysiske varer, digitale

produkter og ved rekruttering. Det har stor værdi for alle, at man kan betjene

sig selv på tværs af landene.

Dansk Erhverv

fremhæver, at det er afgørende, at Kommissionen iagttager,

at landene i dag befinder sig meget forskellige steder. Danmark er langt

fremme og har for længst fundet en model, hvor den offentlige og private

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

sektor er enige om, hvordan man betjener sig selv digitalt. Det skal der byg-

ges ovenpå og integreres med resten af EU. Derfor skal Danmark arbejde for,

at en europæisk løsning kan arbejde sammen og integrere de digitale identi-

fikationssystemer, som nogle af medlemslandene allerede har udviklet, så

man fra dansk side sikrer, at MitID virker i hele Europa, i stedet for at danske

borgere fremover skal have to forskellige digitale ID’er.

mener, at det er fornuftigt med målsætninger for den digitale nytænkning

af mødet med det offentlige. Erfaringer viser dog også, at det er uhensigts-

mæssigt, ikke mindst for tilslutningen til målene, at det bliver mål i sig selv

at digitalisere, og det kan overvejes, om man kunne tilføje kvalitetsparametre

til de enkelte målsætninger. DI fremhæver, at i forhold til målsætning om

digital signatur kan det overvejes at medtage et mål om interoperabilitet både

mellem medlemslandene og mellem den offentlige og private sektor.

finder, at målsætningen om, at der skal sikres brugervenlige digitale løs-

ninger for borgere, også for dem der er udfordret digitalt, flugter med et kom-

munalt fokus på digital inklusion og er vanskeligt at være uenig i. Derfor er

det udmøntningen af sådan et fokus, der skal følges tæt. KL ser, at der ek-

sempelvis

lægges op til en ”European digital identity”. Det er uklart,

hvad det

kan indebære. I Danmark er man netop ved at gennemføre store investeringer

i et nyt eID

–

MitID. Det er derfor centralt at sikre sig, at den fremtidige ud-

vikling kan tage afsæt i nuværende landvinding og udviklingsveje. Det er

vanskeligt at se de gode begrundelser for et EU-eID, der vil kræve en meget

stor og meget dyr omstilling af digitale løsninger. Formentlig større og dyrere

i et meget digitalt land. Samtidig er der

en ambition om ”Government as a

platform”, som det er vanskeligt at se, hvad egentlig betyder og indebærer.

hæfter sig ved, at ambitionsniveauer er, at 100 procent af udvalgte digi-

tale løsninger er online tilgængelige for EU-borgere og virksomheder. Det er

uklart - men forudsættes - at dette er relateret til Single Digital Gateway. Det

vil sige, at der er brug for grundig overvejelse af relevans, finansiering, kon-

kret udmøntning mm.

TDC

ser, at Danmark er langt fremme på offentlig digitalisering, som også

belyst i de seneste års DESI-rapporter. Mange EU-lande vil således kunne

lære af erfaringerne fra Danmark. Når det gælder anvendelse af nye teknolo-

gier i den offentlige service, er der stadig meget af tage fat på i Danmark.

Samtidig venter der store potentialer for 5G, som endnu ikke er fuld ud rea-

liseret i den offentlige sektor. TDC håber derfor på høje ambitioner for den

kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i nationalt regi.

Den grønne omstilling, herunder et digitalt produktpas

Akademikerne

ser, at det er afgørende, at den digitale udvikling tager

højde for og udvikles, således at den understøtter den grønne omstilling.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv

ser, at Kommissionen nævner digitalt produktpas som en

smartere måde at samle produktrelaterede data, ikke mindst med henblik

på at sikre viden om produktets livscyklus. Udgangspunktet her er den

grønne omstilling, som Dansk Erhverv bakker op om. Det er dog væsent-

ligt, at Danmark stiller krav om produktdata til alle produkter, der sælges i

–

ikke mindst produkter fra tredjelande.

Dansk Erhverv

bemærker, at det ikke kun handler om sikkerhed for for-

brugerne og den grønne dagsorden, men i høj grad også om konkurrence-

vilkårene for de erhvervsdrivende i EU. Der er en ulige konkurrence fra

virksomheder uden for EU, som ikke lever op til samme krav som EU-

baserede virksomheder. Endelig åbner en øget digitalisering af produktdata

for en mere effektiv kontrol hos myndighederne af såvel efterlevelse af

miljøkrav som betaling af moms og afgifter på produkterne.

noterer sig i øvrigt, at forslaget om et digitalt produktpas nævnes. DI

har endnu ikke en holdning til forslaget, men forbeholder sig retten til at

vende tilbage med yderligere kommentarer hertil.

IDA

mener, at det er afgørende, at den digitale indsats tager højde for at

opnå størst mulige hensyn til miljø og klima. Ifølge forskernes estimat er

forbruget af data steget med godt 1000 gange siden år 2000, og det vil

fortsætte. Danskernes mobile datatrafik alene stiger eksempelvis med 40

procent årligt. Konsekvensen er, at aktiviteter på internettet i dag står for 9

procent af verdens samlede energiforbrug og energiforbruget inden for IT-

og kommunikationssektoren vokser hurtigt. Det er en udfordring, som man

er nødt til at tage alvorligt.

Forskning

Dansk Metal

finder, at for at Europa lykkes med den digitale omstilling

og bliver teknologisk førende, er udviklingen af digitale løsninger vigtig.

Derfor foreslår Dansk Metal, at målet om, at 3 procent af bruttonational-

produktet i EU skal investeres i forskning og udvikling, øges til 4 procent

med et særligt fokus på teknologi for at indhente lande som USA, Japan og

Sydkorea, der ifølge Eurostat investerer mere i forskning og udvikling end

EU. Dette vil bidrage til større uafhængighed af ikke-EU-løsninger for kri-

tiske teknologier, samt at EU kan konkurrere med tredjelande på effektivi-

tet og kvalitet frem for på løn- og arbejdsvilkår.

Det digitale kompas og forvaltningsstruktur, herunder finansieringsinstru-

menter

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv

TDC

bemærker, at Kommissionen har fokus på finan-

sieringstiltag til at opnå de mange målsætninger og visioner, som der fore-

slås. Både Dansk Erhverv og TDC gør dog opmærksom på, at mange af de

forslåede finansieringsmuligheder, herunder støtteprogrammerne CEF-2-

Digital, Digital Europe Programme og Horizon Europe, generelt indebærer

høje administrative omkostninger, der ofte helt fravælges og således reali-

seres projekter ikke. Derfor er sådanne programmer ikke nødvendigvis ve-

jen frem. Samtidig mangler Dansk Erhverv en udbedring af, hvordan det

kan blive mere optimalt for dansk erhvervsliv at søge midler gennem disse

støtteprogrammer. Dansk Erhverv og TDC fremhæver, at den europæiske

genopretningsfond imidlertid kan understøtte en række initiativer, da 20

procent af midlerne er øremærket til det digitale område. Derfor anbefaler

Dansk Erhverv og TDC, at genopretningsmidlerne, som tildeles Danmark,

målrettes konkret.

støtter, at der skabes et digitalt kompas, så man kan følge de fastsatte

mål. Samtidig støtter DI op om ambitionen om projekter med deltagelse af

flere lande. Det er en kompliceret øvelse at sammensætte forskellige støt-

teværktøjer - ikke mindst også nationale programmer og private midler.

Øget fokus på dette kunne være en god accelerator for den digitale trans-

formation.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte målsætninger og ind-

satsområder.

Der forventes dog overordnet opbakning blandt medlemslandene til fastlæg-

gelsen af en fælles vision og målsætninger for at accelerere den digitale om-

stilling. Dette set i lyset af det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2021,

hvori det Europæiske Råd ser, at Kommissionens meddelelse om det digitale

kompas 2030 er et skridt i retning af at planlægge Europas digitale udvikling

i det næste årti, samt opfordrer Rådet til hurtigt at gennemgå meddelelsen

med henblik på udarbejdelse af det påtænkte digitale politikprogram.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at

digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk,

ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regerin-

gen arbejder for, at den digitale økonomi og samfund i EU generelt kende-

tegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt en stærk digital konkur-

renceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale rammevil-

kår uden unødige byrder og barrierer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Regeringen byder Kommissionens meddelelse velkommen og støtter ambiti-

onen om at fastlægge en fælles vision og retning, der kan understøtte og ac-

celerere den digitale omstilling i Europa. Omstillingen til et grønt og bære-

dygtigt samfund er en central prioritet for regeringen, som derfor lægger vægt

på, at meddelelsens initiativer understøtter en klimaneutral og cirkulær øko-

nomi. Samtidig lægger regeringen stor vægt på en tæt inddragelse af med-

lemslandene i den kommende konsultation af meddelelsen med henblik på at

fastsætte de rette målsætninger og sikre medejerskab.

Regeringen støtter ambitionen om et digitalt suverænt Europa, der er selvbe-

stemmende og åbent. Regeringen lægger vægt på, at digital suverænitet ikke

handler om unødigt at skærme Danmark eller EU fra omverdenen eller blive

fuldkommen uafhængig, men om at styrke vores egen kapacitet til at udvikle

teknologi og digitale løsninger samt sikre, at vores sikkerhed og værdier er

fundamentet for

Danmarks og EU’s

digitale fremtid.

Regeringen mener, at den digitale omstilling skal bygges op om styrkelsen af

et fair og konkurrencepræget indre marked, der understøtter innovation.

Som supplement hertil anerkender regeringen, at der kan være behov for

målrettede indsatser, der fremmer stærke teknologiske kapaciteter og kom-

petencer inden for visse kritiske teknologier.

Regeringen lægger vægt på, at identificeringen af kritiske teknologier og re-

laterede højrisiko afhængigheder sker på baggrund af en grundig og transpa-

rent analyse baseret på klare kriterier. Regeringen arbejder for, at udfordrin-

gerne adresseres ved en tilgang, der værner om centrale principper i det indre

marked, og at EU's modstandsdygtighed blandt andet sikres gennem en styr-

kelse og diversificering af globale forsynings- og værdikæder og ikke en af-

vikling heraf.

Overordnet set støtter regeringen de fire hovedpunkter i meddelelsen. I ud-

formningen af de specifikke målsætninger lægger regeringen vægt på, at

disse skal være resultatbaserede, fremtidssikre og skabe reel værdi for bor-

gere og virksomheder. Samtidig bør medlemslandene ikke forhindres i at

kunne fastsætte et højere nationalt ambitionsniveau.

Regeringen vil arbejde for, at tillid og etik afspejles direkte i de fælles mål-

sætninger. I den henseende ser regeringen positivt på udarbejdelsen af digi-

tale principper. Disse bør dog ikke i sig selv resultere i nye rettigheder eller

udstikke konkrete lovgivningsmæssige tiltag.

Regeringen mener, at en styrkelse af befolkningens digitale færdigheder er

et vigtigt element i den digitale omstilling, både for at sikre en højtkvalifi-

ceret arbejdsstyrke og for at alle mennesker kan tage aktivt del i samfundet

og i demokratiske processer. Regeringen støtter en ambition om, at der skal

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

uddannes flere IKT-specialister, og at der skal uddannes en større andel af

kvinder inden for området.

Regeringen er overordnet enig i, at der er behov for at få udbredt højha-

stighedsbredbånd og 5G mest muligt. Regeringen drøfter p.t. de fremtidige

målsætninger for udrulning af højhastighedsforbindelser i Danmark med te-

leforligskredsen og vil i den forbindelse også tage stilling til målsætningerne

på EU-niveau.

Regeringen hilser intentionen om en målsætning vedrørende halvledere

velkommen. Inden for en lang række sektorer spiller disse komponenter en

central rolle for danske virksomheder. Derfor finder regeringen det vigtigt,

at danske og europæiske virksomheder har en stabil forsyning af de mest

avancerede og bæredygtige komponenter.

Regeringen mener, at Kommissionens målsætning

om at styrke EU’s

cloudinfrastruktur bør indfris med udgangspunkt i den fælles deklaration

om cloud, samt at arbejdet bør være åbent for internationale aktører, så

længe de lever op til europæisk lovgivning.

Regeringen støtter et fokus på at udvikle den første europæiske computer med

kvanteacceleration med klare forsknings-, sikkerheds- og industriperspekti-

ver, der kan bidrage til at tackle samfundsmæssige udfordringer.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at styrke den digitale om-

stilling af erhvervslivet og finder, at dette skal ske på baggrund af resultatba-

serede målsætninger samt via en bredspektret indsats, der styrker virksomhe-

dernes kompetencer og forbedrer deres muligheder for at skalere på tværs af

grænser.

Regeringen finder en pålidelig og robust digital offentlig forvaltning vigtig

og støtter derfor et fokus på at løfte niveauet for den digitale offentlige for-

valtning i medlemslandene. Regeringen lægger vægt på, at der skal findes et

passende niveau for, hvilke centrale offentlige tjenester der skal stilles til rå-

dighed online på tværs af grænserne, idet der skal tages højde for de store

statsfinansielle omkostninger, som digitalt udviklede medlemslande kan have

i forbindelse med tilpasning af eksisterende digital infrastruktur. Regeringen

lægger generelt vægt på, at krav om grænseoverskridende adgang til den of-

fentlige sektor skal baseres på brugervenlighed, sikkerhed og effektivitet og

tage udgangspunkt i brugernes reelle behov samt i de tekniske udfordringer

forbundet med at skabe interoperabilitet mellem systemerne.

Hertil støtter regeringen målsætningen om en større udbredelse af digitale

identiteter. I denne sammenhæng bør en europæisk løsning være et supple-

ment til og etableres i samspil med nationale løsninger uden væsentlige ud-

gifter eller administrative byrder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Europas kurs i det digitale årti, fra erhvervsministeren

Regeringen anser et højt cybersikkerhedsniveau som en forudsætning for et

modstandsdygtigt digitalt samfund, og mener, at cybersikkerhed skal være et

tungtvejende hensyn i den digitale udvikling. Derfor ser regeringen positivt

på, at meddelelsen medtænker cybersikkerhed.

Regeringen støtter etableringen af en forvaltningsstruktur til at monitorere

udviklingen af den fælles vision og retning. I den forbindelse lægger regerin-

gen vægt på, at det digitale politikprogram fokuserer på den strategiske ret-

ning for EU’s digitale omstilling, hvor der fortsat bør være et

nationalt poli-

tisk råderum samt

mulighed for national fleksibilitet inden for EU’s

fælles

målsætninger i forhold til den konkrete indfrielse af disse. Samtidig bemær-

ker regeringen, at kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene

skal respekteres i udmøntningen.

Regeringen ser som udgangspunkt ikke behov for oprettelsen af et nyt finan-

sieringsinstrument. Regeringen lægger således vægt på, at finansieringen til-

vejebringes inden for de aftalte rammer af MFF 2021-2027, herunder fast-

lagte finansieringsinstrumenter, der kan understøtte den digitale dagsorden. I

forlængelse heraf lægger regeringen vægt på, at finansieringen tilvejebringes

via EU-budgettet, således det følger princippet om budgettets enhed. Såfremt

et nyt instrument bliver til virkelighed, skal instrumentet skabe strukturerede,

transparente og åbne rammer for projekter med deltagelse af flere lande samt

være i fuld overensstemmelse med de nuværende konkurrence- og statsstøt-

teregler samt eksisterende finansieringsinstrumenter, så konkurrencen ikke

forvrides på det indre marked og de løsninger, der fremmes, er efterspurgt i

markedet.

Regeringen mener, at EU bør fremme den europæiske tilgang til digitalise-

ring globalt og være fortaler for en ansvarlig, demokratisk og sikker digital

udvikling. Dette bør bidrage til en koordineret digital udenrigspolitik for EU

med håndfaste værktøjer til at fremme demokratiske værdier i globale normer

og standarder.

Regeringen vil tage stilling til Kommissionens konkrete forslag til udmønt-

ning af meddelelsen, i takt med at disse fremsættes. Regeringen lægger vægt

på, at meddelelsen bygger videre på Kommissionens digitale strategi fra

2020, samt at meddelelsens initiativer er i overensstemmelse med eksiste-

rende EU-lovgivning og ikke foregriber igangværende forhandlinger eller på-

virker implementering af færdigforhandlede retsakter.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.