NOTAT
16. april 2021
2021 - 5770
pbg
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-
svar til Kommissionens høring i forbindelse med evaluering af ram-
merne for krisehåndtering og indskydergaranti
Europa-Kommissionen har den 26. januar 2021 igangsat en offentlig hø-
ring i forbindelse med evaluering af rammerne for krisehåndtering og ind-
skudsgarantiordninger med fokus på de tre EU retsakter: BRRD (direktiv
2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber ændret ved direktiv 2019/879/EU), SRMR
(forordning (EU) 806/2014 om ensartede regler og en ensartet procedure
for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for
rammerne af en fælles afviklingsmekanisme (SRM) og en fælles afvik-
lingsfond (SRF)) og DGSD (direktiv 2014/49/EU om indskudsgarantiord-
ninger). BRRD og DGSD omfatter alle EU-lande. SRMR omfatter alene
landene i det styrkede banksamarbejde (bankunionen).
I regeringens høringssvar vurderes det, at BRRD/ DGSD aktuelt indeholder
de rette værktøjer til at kunne afvikle banker i alle størrelser, mens det sam-
tidig sikres, at den finansielle stabilitet, skatteydernes og indskydernes
penge er beskyttet. Det fremhæves derudover, at de gældende rammer for
krisehåndtering og indskudsgarantiordninger generelt fungerer godt i Dan-
mark. Danmark har, inden for rammerne af EU-reglerne, i nogen udstræk-
ning en anden tilgang til at håndtere nødlidende banker end andre EU-
lande, idet disse banker, herunder også små og mellemstore nødlidende
banker, som udgangspunkt håndteres gennem afvikling frem for national
insolvens- og konkursbehandling. Afvikling i henhold til BRRD og SRMR
indebærer bl.a., at aktionærer og usikrede kreditorer skal tage tab på mindst
8 pct. af bankens passiver før brug af afviklingsfond og offentlige midler
(såkaldt bail-in) samt at en afviklingsmyndighed kan videreføre dele af den
nødlidende banks forretning mhp. at sikre, at indskydere fortsat har adgang
til deres penge. Behandles nødlidende banker omvendt gennem national
insolvensbehandling kan det i mange EU-lande medføre, at indskydere i en
periode mister adgang til deres penge samt en uens og nogle gange lempe-
ligere behandling af kreditorerne og større anvendelse af offentlige midler.