Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. april 2021
Med moderniseringen af restaurationsloven, som trådte i kraft den 1.
juli 2017, blev der åbnet op for, at unge mellem 15 og 18 år, som ikke
er omfattet af undervisningspligten, inden for tidsrummet 6.00-22.00
kan beskæftiges på serveringssteder, hvis hovedformål er servering af
mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed.
Under folketingsbehandlingen blev det besluttet, at der skal gennemfø-
res en evaluering af bestemmelsen, som skal oversendes til folketinget
senest 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. senest den 1. juli 2019, med
det formål at undersøge, om reglerne fungerer som tilsigtet, herunder
belyse erfaringerne med lempelsen af alderskravet for beskæftigelse af
unge.
Erhvervsstyrelsens arbejde med evalueringen er dog blevet væsentligt
forsinket, da det har vist sig at være særdeles vanskeligt at fremskaffe
et pålideligt datagrundlag at bygge evalueringen på, og samtidig er Er-
hvervsstyrelsens blevet særligt påvirket af arbejdet med håndteringen af
covid-19, hvilket har forsinket evalueringen yderligere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup