Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 266
Offentligt
2372427_0001.png
REDEGØRELSE
OM DANMARKS
DIGITALE VÆKST
2021
APRIL 2021
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord .............................................................................................................................. 4
1.
Sammenfatning........................................................................................................ 5
2. Status for Danmarks digitale omstilling ................................................................ 7
2.1 Danmarks placering i forhold til øvrige EU-lande..................................................... 7
2.2 Centrale indikatorer for Danmarks digitale omstilling og vækst ............................... 9
3. Danske virksomheders brug af digital teknologi ................................................ 11
3.1 Brug af digital teknologi i danske virksomheder..................................................... 11
3.2 Virksomheders anvendelse af E-handel ................................................................ 17
3.3 Fokus på digital omstilling
i danske SMV’er
.......................................................... 19
4. Status på digitale grundvilkår .............................................................................. 23
4.1 Digital infrastruktur................................................................................................. 23
4.2 Digitale kompetencer ............................................................................................. 25
4.3 Investeringer i IT .................................................................................................... 29
4.4 Den digitale offentlige sektor ................................................................................. 30
5.
Litteraturliste.......................................................................................................... 32
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0004.png
FORORD
Digital omstilling er vejen ind i fremtiden. Digitalisering er nøglen til mere effektive
arbejdsgange samt bedre og grønnere produkter og services. Digitale løsninger kan
også skåne medarbejdere for hårde fysiske arbejdsopgaver. Det styrker vores
virksomheders konkurrenceevne, skubber på den grønne omstilling og skaber sunde
danske virksomheder og arbejdspladser. Samtidig kan nye digitale løsninger gøre mødet
med den offentlige sektor lettere og mere gnidningsfrit
–
uanset om du er virksomhed
eller borger.
Kort sagt kan digitalisering understøtte velstand og velfærd. Derfor er det vigtigt, at vi
rykker på den digitale dagsorden. Vi har et stærkt digitalt udgangspunkt i Danmark og
gode forudsætninger for at klare os i den digitale verden som borgere og som
virksomheder. Denne redegørelse sætter fokus på, hvordan det er kommet os til gavn
under COVID-19 krisen, hvor teknologien har hjulpet os til at opretholde
arbejdsfunktioner hjemmefra, holde møder på afstand og fortsat handle trods fysiske
restriktioner.
Vores gode udgangspunkt skal fastholdes og udvikles, så Danmark og danske
virksomheder kan stå stærkere i brugen af ny teknologi og innovation. Når vi bliver mere
digitale, bliver vi også mere produktive. Det styrker konkurrenceevnen og derfor har
regeringen besluttet, at Danmark skal have en national digitaliseringsstrategi
–
for hele
Danmark. Det er i derfor også afgørende, at der sker et bredt digitalt løft blandt danske
virksomheder, så også SMV’erne i højere grad høster fordelene ved digitalisering.
Som led i arbejdet med én samlet strategi har regeringen etableret et
digitaliseringspartnerskab, som skal sikre et bredt inddragende arbejde, der strækker sig
over samfundssektorer og et tæt samarbejde med erhvervslivet, der skal komme med
input til, hvor vi skal sætte ind, for at Danmark bedst muligt kan udnytte digitaliseringens
muligheder i fremtiden. Der er mange virksomheder, som allerede har taget springet og
har gennemgået en digital omstilling. Men der er fortsat virksomheder, som ser på
digitalisering, som et stort spring ud i det uvisse. Derfor skal digitaliseringspartnerskabet
være med til at sikre, at flere får mod på en digital omstilling, så vi i fælleskab høster
frugterne ved digitalisering. Arbejdet skal gå på tværs af den offentlige og den private
sektor, og stikke en kurs for øget innovation og offentligt-privat samarbejde om nye
digitale løsninger.
Med
Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst
får vi nu en status for, hvor Danmark
står i den digitale omstilling. Dermed har vi et godt udgangspunkt for det vigtige arbejde,
der er i gang med den nye digitaliseringsstrategi.
God læselyst!
Erhvervsminister Simon Kollerup
April 2021
4
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
1. SAMMENFATNING
Danmark er et af de mest digitale lande i verden. Det er en position, vi har indtaget
gennem længere tid. Blandt andet viser en opgørelse fra det europæiske statistikbureau
Eurostat, at Danmark i 2020 var det tredje mest digitale samfund i EU, kun overgået af
Finland og Sverige. Danmark lå dog nr. 1 ved seneste
Redegørelse om Danmarks
digitale vækst 2019.
Den solide position er et resultat af gode grundforudsætninger for
digital omstilling som fx en veludbygget digital infrastruktur, en offentlig sektor, som er
blandt de mest digitale i verden, og et højt grundniveau for digitale kompetencer i
befolkningen. Digitaliseringen understøtter innovation, produktivitet og konkurrenceevne i
virksomhederne og har derfor i sidste ende betydning for velstand og velfærd.
Den høje grad af digitalisering i Danmark har vist sin styrke under COVID-19-krisen.
Samtidig har krisen sat yderligere skub i den digitale omstilling. Allerede inden krisen lå
danske virksomheder langt fremme på e-handel, og nu sælger især flere helt små
virksomheder varer og tjenester via e-handel. En anden klar konsekvens af COVID-19 er
omfanget af hjemmearbejde. Antallet af danskere, som regelmæssigt arbejder hjemme,
blev med et fordoblet i 2020 sammenlignet med året før, hvilket har stillet krav til nye
digitale arbejds- og mødeformer på distancen. Over 1 mio. danskere har arbejdet
hjemme på et tidspunkt under COVID-19 krisen, og ca. 40 pct. af de beskæftigede har
gjort gør det nogenlunde regelmæssigt i 2020.
Digitalisering har altså haft markant betydning i forhold til at få mange danske
virksomheder gennem coronapandemien og vil også være et væsentligt
konkurrenceparameter på den anden side af krisen. Det afspejler sig også i, at flere
virksomheder ifølge en opgørelse fra Dansk Industri forventer at investere mere i IT i
kølvandet på COVID-19-krisen.
De danske virksomheder anvender i vidt omfang digitale teknologier. Eksempelvis er
danske virksomheder i front, når det gælder brug af e-handel, hjemmesider og sociale
medier. Vi ligger lidt efter sammenlignelige lande, når det kommer til anvendelsen af
mere avanceret digital teknologi som kunstig intelligens
og ”Internet of Things”.
Der er
også tegn på, at andre sammenlignelige lande er længere fremme på avancerede
digitale kompetencer og i forhold til tilgængeligheden af fx IT-specialister.
I Danmark er der imidlertid ligesom i andre lande markante forskelle mellem SMV’er og
store virksomheder, når det kommer til at tage digitale teknologier i anvendelse. Når det
gælder anvendelsen af mere avancerede teknologier, er der i løbet af de senere år
endda opstået en større forskel mellem store og små virksomheder. Der kan således
være behov for indsatser
i forhold til at få SMV’erne tilstrækkeligt med på den digitale
omstilling.
I en international sammenhæng er de danske SMV’er dog generelt mere
digitale end EU-gennemsnittet.
Danmark er altså fortsat i det digitale førerfelt. Den stærke position bygger især på en
række styrkepositioner, som Danmark har haft i mange år, fx i forhold til anvendelsen af
en række basale teknologier og den gode digitale infrastruktur. Samtidig er der tegn på,
at Danmark i mindre grad er foregangsland i forhold til nogle af de nyere teknologier. Her
er der altså et potentiale for at løfte danske virksomheder op med gavnlige konsekvenser
for produktivitet og gode arbejdspladser i Danmark til følge. jf.
boks 1.
5
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0006.png
Boks 1: Status for digital omstilling i Danmark
Styrker
Danmark har haft et stærkt digitalt
udgangspunkt, som er kommet til gavn under
COVID-19, hvor mange danskere har arbejdet
og handlet hjemmefra. Det drejer sig blandt
andet om udbredte og hurtige
bredbåndsforbindelser, en digitaliseret offentlig
sektor, og at den danske befolkning generelt har
gode, grundlæggende digitale kompetencer.
De danske virksomheder har optaget digital
teknologi i vidt omfang, når det kommer til e-
handel, brug af hjemmesider, ressourcestyring
mv.
Danske virksomheder er samtidig langt fremme
med digital automation i form af brug af
industrirobotter.
Danske virksomheder indtager en 5. plads i EU,
når det kommer til at foretage regelmæssige
risikovurderinger af IT-sikkerheden.
Udfordringer
Flere sammenlignelige lande er længere fremme
end Danmark, når det gælder virksomhedernes
anvendelse af avancerede digitale teknologier,
som fx kunstig intelligens og brug af sensorer i
form af
”Internet of Things” (IoT).
Danske
SMV’er
er
–
som i andre lande -
generelt efter de større virksomheder, når det
kommer til at anvende digital teknologi, og der er
tegn på, at forskellen er blevet større over tid,
når det kommer til store virksomheder og
SMV’ers brug af avanceret teknologi.
Der er gode forudsætninger for digitale
iværksættermiljøer, men tendens til at danske
tech-succeser sælges og flytter til udlandet, før
de når at vokse sig store i Danmark.
Danske virksomheder sakker efter
højdespringerne, når det kommer til at
eksportere varer via e-handel.
Danmark er over tid faldet relativt til øvrige
sammenlignelige lande, når det kommer til
befolkningens digitale kompetencer, særligt de
avancerede digitale kompetencer.
Omkring hver fjerde SMV har ikke implementeret
basale IT-sikkerhedsprocedurer som fx
regelmæssige opdateringer af deres
styresystemer eller back-up af data.
6
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0007.png
2. STATUS FOR DANMARKS
DIGITALE OMSTILLING
2.1
DANMARKS PLACERING I FORHOLD TIL ØVRIGE EU-
LANDE
Dette afsnit redegør for Danmarks digitale omstilling set i perspektiv til andre lande i EU.
Afsættet er EU-Kommissionens Digital Economy and Society Index (DESI), som udgør
et samlet mål for EU-landenes digitale udvikling i erhvervsliv, samfund og i den offentlige
sektor.
Danmark var i 2020 det tredje mest digitaliserede land i EU efter Finland og Sverige målt
på DESI,
jf. figur 2.1.
Danmark har siden 2015, hvor indekset første gang blev opgjort,
ligget blandt de højest rangerende i EU.
Det dækker over en forholdsvis høj placering, når man ser på hver af de fem
hovedindikatorer, som DESI udgøres af. Der er altså tegn på, at en høj grad af
digitalisering er bredt funderet i det danske samfund. Danmark ligger særligt højt, når det
kommer til internetadgang, digitale offentlige tjenester og integration af digital teknologi i
erhvervslivet. Dette har også fremgået af målinger fra FN
1
, hvor Danmark to gange i
træk har ligget nummer 1 ift. offentlig digitalisering.
Figur 2.1 Digitaliseringsgrad blandt europæiske lande på fem hovedindikatorer,
2020
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
Kilde: Eurostat, DESI 2020.
1
FN (2020): E-Government Surveu 2020: Digital Government In the Decade of Action for Sustainable Development
FIN
DNK
SWE
NLD
IRL
NORD
EST
UK
BEL
ESP
LUX
EU
DEU
LTU
AUT
FRA
LVA
SVN
CZE
PRT
HUN
POL
SVK
ITA
GRC
Internetadgang
Brug af internettjenester
Digitale offentlige tjenester
0
0
Menneskelig kapital
Integration af digital teknologi
7
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0008.png
Andre målinger fra fx European Investment Bank
2
og IMD World Competitiveness
Center
3
placerer også Danmark blandt de mest digitaliserede lande i Europa og i verden.
Danmark taber terræn
Fra 2015 til 2020 er Danmark gået fra at ligge på en 1. plads til en 3. plads i det europæiske
digitaliseringsindeks (DESI). Det dækker over en forskelligartet udvikling, når man ser på
de fem hovedindikatorer, som tilsammen udgør det samlede indeks. Det betyder ikke at
Danmark er blevet mindre digitaliseret, men at andre lande har overhalet den danske
position.
Danmarks position er - relativt til de øvrige lande - faldet tilbage på fire ud af fem
hovedindikatorer. Særligt på digitale kompetencer er Danmark nu på en syvendeplads
efter tidligere at have været blandt de bedste, hvilket navnlig afspejler en dårligere
placering for så vidt angår avancerede digitale kompetencer,
jf. afsnit 4.2.
Danmark er
også faldet fra en første til en femteplads siden 2015 ift. integration af digital teknologi
blandt virksomhederne. Danmark har omvendt indtaget en førsteplads, når det kommer til
internetadgang, fra en femteplads i 2015,
jf. figur 2.2.
Figur 2.2 Udvikling i Danmarks placering på DESI-indeksets fem
hovedindikatorer.
2015
1
2
3
4
5
6
7
8
Internetadgang
Brug af internettjenester
Digitale offentlige tjenester
2020
1
2
3
4
5
6
7
8
Menneskelig kapital
Integration af digital teknologi
Anm: Figuren viser Danmarks placering på de fem hovedindikatorer for DESI-indekset i de seneste 6
målinger (2015-2020). Sammensætningen af hovedindikatorerne kan ændre sig mellem årene.
”Integration af digital teknologi” vedrører
virksomhedernes
anvendelse af digital teknologi. ”Brug af
internetservices” vedrører
borgernes
digitale anvendelse
Kilde: Eurostat: DESI, 2015-2020.
Det bemærkes, at sammensætningen af hovedindikatorerne ændrer sig over årene,
hvilket kan have betydning for sammenligneligheden. Dertil skal det bemærkes, der er en
forholdsvist lille forskel mellem de førende tre lande på indikatorerne.
2
European Investment Bank (2019): “Only
four EU countries lead the US in digitalisation
–
EIB launches new report on
digitalisation in the EU and US”,
hvor Danmark rangerer som nr. 1 på EIBIS Digitalisation Index.
3
IMD (2020): “World
Digital Competetivness Ranking 2020”,
hvor Danmark indtager en tredjeplads
efter USA og
Singapore
8
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0009.png
2.2 CENTRALE INDIKATORER FOR DANMARKS DIGITALE
OMSTILLING OG VÆKST
Redegørelse for Danmarks digitale vækst følger op på en række indikatorer fra
fortrinsvis OECD og Eurostat og pejlemærker for Danmarks digitale omstilling. Disse
indikatorer og pejlemærker danner grundlaget for en årlig vurdering af, hvorvidt det går
den rigtige vej med anvendelse og udbredelse af digitale teknologier i danske
virksomheder og i det danske samfund. Pejlemærkerne viser overordnet, at det går godt,
for Danmarks digitale omstilling,
jf. figur 2.3.
Figur 2.3 Centrale indikatorer på Danmarks digitale vækst, 2020
Anm.: Værdierne for ”DNK” og ”OECD”/”EU” er skaleret i forhold til det femte bedste OECD/EU-land
og det
dårligst placerede OECD/EU-land, hvor det bedste OECD/EU-land er sat til indeks 100 og det dårligst
placerede OECD/EU-land er sat til indeks 0. Dermed angiver indikatoren den relative afvigelse fra
henholdsvis det femte bedste OECD/EU-land og det dårligst placerede OECD-land. Skalaen i figuren går fra
indeks 0 til indeks 110. Nord er et simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene,
Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige. OECD/EU er et simpelt gennemsnit for de udvalgte og
tilgængelige OECD/EU-lande pr. 1. januar 2020. Det bemærkes, at de seneste tal for IT-investeringer er fra
2016/2017. Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger.
Dansk erhvervsliv anvender i høj grad digitale virkemidler, jf. den første indikator for
Erhvervslivets anvendelse af digitale teknologier,
hvor der måles på andelen af
virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad. I brugen af robotter er dansk
erhvervsliv også blandt de førende.
Den danske lovgivning er meget digitaliseringsklar, danskerne har gode, basale digitale
kompetencer og er trygge ved den digitale omstilling. Danmark er over EU-
gennemsnittet, når det gælder
digitale kompetencer til fremtiden,
der vedrører
9
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
befolkningens avancerede og basale digitale kompetencer og
befolkningens digitale
parathed,
der vedrører befolkningens digitale færdigheder inden for informationssøgning,
kommunikation, problemløsning og brug af software. De nordeuropæiske lande, som
Danmark ofte sammenlignes med, er dog en smule foran Danmark i forhold til digital
parathed i befolkningen.
Danmark har
udviklet sig til et foregangsland, når det kommer til SMV’ernes anvendelse
af Big Data, hvor danske SMV’er tidligere har sakket bagefter sammenlignelige
nordeuropæiske lande. Det ses også, at danske SMV’er ligger i top, når det kommer til at
bruge cloudløsninger.
Selvom Danmark generelt ligger langt fremme på indikatorerne, er der enkelte steder,
hvor Danmark befinder sig under top-5, fx ift. digital parathed, investeringer i IT og
eksport via e-handel.
10
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0011.png
3. DANSKE VIRKSOMHEDERS BRUG
AF DIGITAL TEKNOLOGI
Teknologianvendelsen i virksomheder spænder bredt. For mange virksomheder handler
teknologianvendelse om at benytte hjemmesider, e-handel eller analysere egne
kundedata. Men teknologianvendelse kan også være avancerede teknologier som
kunstig intelligens eller big data, der kan understøtte udviklingen af nye digitale
løsninger. I dette kapitel ses nærmere på, i hvilken grad danske virksomheder har
optaget de forskellige typer af digital teknologi. Der ses også på e-handel i forbindelse
med corona
samt SMV’ernes
digitale omstilling.
3.1
BRUG AF DIGITAL TEKNOLOGI I DANSKE
VIRKSOMHEDER
Danske virksomheder er blandt de mest digitale i EU, når det kommer til
virksomhedernes digitaliseringsgrad. Det placerer Danmark på en 5. plads i EU i 2020
efter Nederlandene, Belgien, Finland og Irland målt på andelen af virksomheder, der har
en høj eller en meget høj digitaliseringsgrad. Danmark ligger højere end gennemsnittet
blandt såvel EU-landene som de nordeuropæiske lande,
jf. figur 3.1.
Danmarks
fremstående placering gælder desuden på tværs af brancher.
Figur 3.1 Virksomhedernes digitaliseringsgrad
Score
70
60
50
40
30
20
10
0
2015
DNK
NORD
2020
EU28
Score
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder Danmark, EU og NORD, der har en høj/meget høj digitaliseringsgrad.
NORD angiver Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige. EU dækker over EU28.
Kilde: Eurostat, Key digital indicators, 2015-2020
De danske virksomheder kom fra et godt udgangspunkt, idet de allerede i 2015 havde en
højere digitaliseringsgrad sammenlignet med både EU-gennemsnittet og et gennemsnit
af nordeuropæiske lande. Der har været en vækst i andelen af virksomheder med en høj
digitaliseringsgrad de seneste fem år i både Danmark, de øvrige nordiske lande og i EU.
Der er samtidig klare tegn på, at coronapandemien har bidraget positivt til yderligere
digital udvikling i danske virksomheder. Virksomhederne havde i 2019, før COVID-19,
udstyret 52 pct. af deres medarbejdere med bærbart IT-udstyr til arbejdsbrug, hvilket
kom dem til gavn, da coronapandemien ramte i 2020, og omfanget af hjemmearbejde
11
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0012.png
blev fordoblet.
4
En analyse fra Dansk Industri viser samtidig, at danske virksomheder
forventes at øge IT-investeringerne med 8 pct. i forlængelse af COVID-19 krisen
5
.
Danske virksomheders brug af digitale teknologier
Kigger man nærmere på, hvilke teknologier der ligger bag danske virksomheders
generelt høje digitaliseringsniveau, er billedet lidt mere broget.
Digitalisering dækker over en lang række forskellige udnyttelsesmuligheder, og danske
virksomheder har i forskellig grad været gode til at drage nytte af dem. Overordnet set
kan det siges, at danske virksomheder ligger højt på optag af teknologier såsom
bredbånd, hjemmesider, sociale medier og ressourceplanlægningssystemer (ERP),
jf.
figur 3.2.
Det er teknologier, som kan betegnes som nogle af de mere basale
teknologier.
Figur 3.2 Digitaliseringsgrad i virksomheder på tværs af teknologier sammenlignet med OECD-
lande
Avancerede
teknologier
Kunstig intelligens
Robotter
Big data
Internet-of-things
SCM
e-salg
Basale teknologier
Cloud…
CRM
ERP
Social media
Hjemme-…
e-faktura
Bredbånd
0
1.
Kvantiler
10
20
30
40
50
60
DNK
70
80
90
100
OECD minimum
OECD maksimum
OECD median
Anm: OECD’s tal viser aggregerede andele af virksomheder (på tværs af virksomhedsstørrelse
og brancher), der
anvender forskellige typer af teknologier. Se boks 2 for beskrivelse af teknologier.
Kilde: OECD, ICT Usage and Acess by Businesses 2019 (Bredbånd, social media, CRM, ERP & SCM) & Eurostat 2020
Blandt de mere basale teknologier er der tegn på, at de danske virksomheder ikke i helt
samme udstrækning er med blandt de bedste i OECD-landene, når det gælder
anvendelse af e-fakturering samt brug af kundedata (CRM). Navnlig for CRM kan der
være et potentiale for danske virksomheder, idet et nyere studie har vist, at
implementering af denne teknologi er forbundet med forholdsvis store
produktivitetsgevinster i virksomhederne,
jf. boks 2.
4
Danmarks Statistik, 2021 ”Hjemmearbejde fordoblet i 2020”
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32435
5
DI Virksomhedspanel, september 2020
12
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0013.png
Boks 2 Produktivitetsgevinster ved digitalisering
Det er efterhånden veldokumenteret, at digitalisering er forbundet med
produktivitetsgevinster. Det er en af årsagerne til, at det er relevant for danske
virksomheder at implementere digitale teknologier. En OECD-undersøgelse på tværs af
Danmark og en række andre OECD-lande viser, at virksomheder, der anvender digitale
teknologier, er mere produktive end dem, der i mindre grad er digitale. Som noget nyt
giver analysen endvidere et bud på en række konkrete digitale teknologier, der kan føre
til produktivitetsgevinster.
Undersøgelsen viser, at der særligt kan være produktivitetsgevinster forbundet med
brugen af kundedata (CRM), hvor en 10 pct. stigning i anvendelse estimeres til at
udløse en stigning på mere end 1,6 pct. i totalfaktorproduktivitet
jf. figur 3.3.
På dette
område halter danske virksomheder efter virksomhederne i en række andre OECD-
lande. Der kan således være produktivitetsgevinster at hente, hvis efterslæbet
indhentes. Undersøgelsen viser endvidere, at udbredelse af højhastighedsbredbånd
generelt rummer et stort potentiale for produktivitetsgevinster. Her er Danmark allerede
i front. Dog kan der ligge et potentiale i forhold til udbredelsen af 5G-netværket, der
giver yderligere hastighed. Danmark ligger i forvejen højt, når det kommer til at anvende
cloud computing, hvor analysen også indikerer produktivitetsgevinster.
Figur 3.3: Vækst i virksomhedernes totalfaktorproduktivitet ved anvendelse af
nye digitale teknologier
Pct.
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Højhastighedsbredbånd
CRM
Cloud Computing
Pct.
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Anm: Anm.: Figuren viser alt andet lige vækst i totalfaktorproduktivitet (TFP) som følge af en 10 pct.
stigning i adoptionen af teknologierne. Figuren inkluderer virksomheder med mere end 10 ansatte.
Opgørelsen baseres på 19 EU-lande samt Tyrkiet, dvs. AUT, BEL, DNK, EST, FIN, FRA, DEU, GRC,
HUN, IRL, ITA, LVA, NLD, POL, PRT, SVN, ESP, SWE, TUR, og UK. CRM (Customer Relations
Management) er en software, som samler og analyserer kundedata til brug for virksomhedens interaktion
med kunder og potentielle kunder.
Kilde: OECD Economics Department Working Papers No. 1533.
Figurdata:
http://bit.ly/RVK19_11
Når det gælder de mere avancerede digitale teknologier viser den seneste måling, at
Danmark har forbedret sin placering, særligt når det kommer til anvendelse af big data.
Der er dog fortsat et vist efterslæb til de forreste lande, når det kommer til anvendelsen
af kunstig intelligens (AI) og IoT (Internet-of-things).
Generelt kan det siges, at de avancerede teknologier i mindre grad har vundet fodfæste
på tværs af OECD-landene. Der kan således være potentiale for at opnå en
konkurrencefordel ved at anvende avanceret teknologi i Danmark.
Se
boks 3,
hvor teknologierne er uddybet.
13
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0014.png
Boks 3 Eksempler på digitale teknologier
Kunstig intelligens:
Computer, der udfører arbejde, som normalt kræver
menneskelig intelligens.
Big data:
Store mængder data af høj kompleksitet, f.eks. tekst, billeder, sensordata
mv., som kræver systematisering, men kan benyttes til fx mønstergenkendelse.
IoT & Internetforbundne sensorer:
Sensorer, der automatisk kan opsamle og
videregive informationer via internettet, fx om tilstande i de målte produkter. Internet
of Things (IoT) hører herunder.
SCM
(Supply Chain Management): Deling af information om leverance af varer og
tjenester med samarbejdspartnere i værdikæden via hjemmeside mv.
Cloud Computing:
IT-services, som benyttes via internettet, til databearbejdning og
–opbevaring,
hvor leverandøren står for sikkerhed, lagring mv.
CRM
(Customer Relationship Management): Software til behandling af
kundeinformation.
ERP
(Enterprise Ressource Planning): Software til styring af virksomhedens
ressourcer på tværs af funktioner.
Maskinlæring:
Computersystemer, der automatisk forbedrer en ydelse, når ny
information er tilgængelig. Maskinlæring er en delmængde af kunstig intelligens.
Som nævnt anvender danske virksomheder generelt ikke intelligente sensorer indlejret i
forskellige produkter (Internet-of-Things/IoT) i samme grad som i sammenlignelige lande,
jf. figur 3.2
ovenfor.
Tager man et spadestik dybere og ser på, hvad de danske virksomheder bruger
sensorer til, er der tydelige brancheforskelle. Information og kommunikationsbranchen
skiller sig ud, idet branchen i vid udstrækning anvender sensorer til udvikling af nye
produkter eller forbedring af eksisterende produkter. Anvendelsen af sensorer gør det
blandt andet muligt for virksomhederne i højere grad at forstå kunderejsen og udnytte
adfærdsdata til udvikling af nye produkter.
De øvrige brancher anvender især IoT til klassiske sikkerheds- og kontrolformål, fx
adgangskort til arbejdspladser. Hertil kommer, at industrien også i større grad end de
øvrige brancher anvender sensorer til måling, styring og temperering i forbindelse med
produktionen, men kun i meget begrænset omfang til produktudvikling jf.
figur 3.4.
Der er tale om en forholdsvis ny teknologi, som kun i begrænset omfang har fundet
anvendelse på tværs af lande. Der er derfor også et begrænset vidensgrundlag om både
anvendelsen af teknologien og dens potentielle gevinster. Der tegner sig imidlertid et
billede af, at der er potentiale for i højere grad at bruge sensorer i virksomheders
produkter på tværs af brancher. Dels i forbedringen af eksisterende produkter og dels i
udviklingen af nye produkter. Det kan fx være et øget fokus på produktionen af
intelligente bygninger inden for bygge og anlægsbranchen.
14
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0015.png
Figur 3.4 Virksomheders anvendelse af sensorer til forskellige formål
Pct. af
virksomheder
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Måling,
Sikkerheds- og
Måling,
adgangskontrol registrering eller registrering eller
styring af
styring af
vareproduktion temperatur, tryk
og luft
Forbedring af
produkt
Pct. af
virksomheder
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Udvikling af nye
produkter
I alt
Industri mv.
Information og
kommunikation
Anm.: Figuren viser, hvor stor en andel af virksomheder, der anvender sensorer til forskellige formål.
”I
alt” dækker over
brancherne Industri mv., Information og kommunikation, Bygge og Anlæg, Handel og Transport mv. og Erhvervsservice.
Kilde: Virksomheders IT-anvendelses survey, Danmarks Statistik, 2019.
IT-sikkerhed
Den stigende anvendelse af forskellige IT-systemer i danske virksomheder har medført,
at virksomhederne i stigende grad er afhængige af, at deres IT infrastruktur fungerer. Det
nødvendiggør et fokus på IT-sikkerhed for at minimere risikoen for nedbrud af eller
indbrud i systemer. Danmark ligger nr. 5. i EU, når det kommer til andelen af
virksomheder, som foretager en IT-sikkerhedsvurdering,
jf. figur 3.5.
Til trods for den gode placering i en international sammenhæng er det imidlertid værd at
bide mærke i, at kun knap halvdelen af de danske virksomheder foretager jævnlige
vurderinger af risikoen for og konsekvenserne ved brud på IT-sikkerheden.
Der er naturligt stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelser. Særligt foretager større
virksomheder i højere grad IT sikkerhedsvurderinger. Det kan skyldes, at de har
ressourcerne til at få foretaget vurderingen, og det kan samtidig skyldes, at de er mere
afhængige af, at systemerne fungerer.
15
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0016.png
Figur 3.5 IT-sikkerhed i OECD-landes virksomheder, 2019
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Pct.
Anm. Andel af virksomhederne, der har foretaget en risikovurdering (periodisk vurdering af
sandsynligheden for og konsekvenserne af IKT-sikkerhedshændelser).
Kilde: OECD, Digital Economic Outlook 2020
Digitale iværksættermiljøer
Digitale iværksættermiljøer kan også bidrage til sprede nye teknologier ud på forskellige
erhvervsområder. Ifølge en opgørelse fra TechBBQ
6
er der siden år 2000 blevet stiftet
over 3.000 tech-virksomheder i Danmark. Ift. indbyggertal giver det Danmark en
førsteplads i Europa, som det land, hvor flest starter ny virksomhed. Samtidig viser
opgørelser, at værdien af de danske tech-virksomheder er mere end tredoblet de sidste
fem år
–
fra 12 mia. euro i 2015 til over 45 mia. euro i 2020. Men langt størstedelen af
væksten kommer fra blot tre selskaber. De tre virksomheder er tre gange mere værd end
alle andre danske tech-virksomheder tilsammen. Dertil kan det være en udfordring, at
langt størstedelen af de virksomheder, som opnår en markedsværdi på mere end 1 mia.
dollars (en såkaldt
”unicorn”)
flytter deres virksomhed til udlandet. Ud af de syv unicorns,
som er etableret i Danmark gennem de sidste 10 år, har fem valgt at flytte deres
hovedkvarter til udlandet.
Kilde: ”Danske statups skal tænke stort” –
Bragt i Mandag Morgen 9. november 2020. NB: Den syvende virksomhed har
opnået ”unicorn”-status
i 2021 og figurerer derfor ikke i artiklen.
6
16
FIN
IRL
NLD
SWE
DNK
NORD
NOR
BEL
UK
PRT
CZE
ITA
EU
DEU
FRA
LVA
ESP
AUT
GRC
POL
EST
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0017.png
3.2 VIRKSOMHEDERS ANVENDELSE AF E-HANDEL
Danske virksomheder er blandt de bedste i Europa til at bruge digitale kanaler til salg.
Tal fra Eurostat viser, at andelen af danske virksomheder, der sælger online via enten
hjemmeside, apps, EDI
7
eller markedsplads, er vokset med 6 pct. point fra 2019 til
2020. Det giver Danmark en andenplads i EU, kun overgået af Irland.
I anvendelsen af digitale kanaler til salg er der forskelle mellem små og store
virksomheder, hvor de større virksomheder generelt er længere fremme på e-handel.
Ser man udelukkende på de små virksomheder (10-49 ansatte), ligger Danmark
imidlertid i top i en international sammenhæng,
jf. figur 3.6.
For de mellemstore
virksomheder (50-249) ligger Danmark på en tredjeplads, overgået af Irland og Sverige.
Figur 3.6 Virksomheders anvendelse af digitale salgskanaler, 2020
Pct.
60
50
40
30
20
10
Pct.
60
50
40
30
20
10
DNK
0
0
Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder der har modtaget ordrer via computermedierede netværk. Små
virksomheder (10-49 personer ansatte), mellemstore virksomheder (50-249 personer). Nord angiver landene
Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland og Sverige. EU angiver gennemsnit for EU-28.
Kilde: Eurostat, E-commerce sales, 2020
Ser man på udviklingen i anvendelse af digitale salgskanaler over tid, er det
hovedsageligt de små og mellemstore virksomheder, der har rykket på anvendelsen af
digitale salgskanaler under COVID-19 krisen. For de små virksomheder (10-49 ansatte)
er andelen vokset til 36 pct. i 2020 mod 31 pct. i 2019. For de mellemstore virksomheder
(50-249 ansatte) er andelen vokset til 45 pct. fra 42 pct. i samme periode. Andelen for de
store virksomheder (250+ ansatte) lå i 2020 på 62 pct. og er uændret i forhold til 2019,
der dog i forvejen lå på et højt niveau,
jf. figur 3.7.
7
EDI står for Electronic Data Interchange, og dækker over overførsel af standardiserede ordrer sendt mellem
virksomheder i særlige formater, fx XML eller EDIFACT.
IRL
SWE
CZE
LTU
AUT
ESP
NORD
BEL
NLD
SVN
EU
NOR
FIN
DEU
EST
SVK
ITA
HUN
POL
FRA
LVA
TUR
Små virksomheder
Mellemstore virksomheder
17
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0018.png
Figur 3.7 Udvikling i brugen af digitale salgskanaler (2011-2020)
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
10-49 ansatte
50-249 ansatte
250 ansatte og derover
Anm: Figuren viser andelen af virksomheder, som benytter digitale salgskanaler i perioden 2008-2020.
Kilde: Eurostat, E-commerce sales, 2020
Muligheden for at sælge online har vist sig afgørende for virksomhederne under COVID-
19, hvor en meget stor del af forbrugernes køb er flyttet online,
jf. boks 3.
Boks 3 Forbrugernes betalingsmønster ændres i forbindelse med COVID-19
COVID-19 har pålagt virksomheder og borgere restriktioner, som har konsekvenser for
dagligdagen og arbejdslivet, herunder også i forhold til, hvordan vi som forbrugere
agerer. Inden for forskellige varekategorier har forbrugerne i stigende grad handlet
digitalt i forbindelse med nedlukningen.
COVID-19 øger onlinesalget
Under COVID-19 krisen er onlineforbruget vokset betydeligt. Ifølge Danske Banks
Spending Monitor, der opgør forbruget på baggrund af data fra alle Danske Bank
kunder, blev en markant højere andel af det samlede forbrug foretaget online, når man
sammenligner 2019 med 2020
–
fra omkring 25 pct. i 2019 til knap 30 pct. i 2020.
Årsgennemsnittet dækker imidlertid over betydelige forskelle i løbet af året. I
månederne marts, april og december 2020, der var særligt præget af restriktioner for en
række erhverv, var onlineandelen omkring 35 pct. Og især anden nedlukningsperiode
fra december og begyndelsen af det nye år har vist øget e-handel, jf.
figur 3.8.
Figur 3.8: Danskernes onlineforbrug under 1. og 2. nedlukning under
coronakrisen
18
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0019.png
Pct.
2019-2020
(1. nedlukning)
2020-2021
(2. nedlukning)
46,4
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
34,3
24,8
27,5
+9,5
+18,9
2019
2020
(marts, maj og juni)
2019/2020
2020/2021
(december og januar)
Ingen nedlukning
Under nedlukning
Anm.: Referenceperiode for første nedlukning omfatter perioden uge 12-20 i 2020. Referenceperiode for
anden nedlukning omfatter uge 52-5 i 2021. Nedlukningsperioder sammenholdes med tilsvarende periode
året før. Opgørelsen omfatter andel af kort- og MobilePay-forbrug, der finder sted online ekskl. rejser og
flybilletter.
Kilde: Danske Banks Spending Monitor
Stigningen i onlineforbrug har blandt vist sig i et indkøb af eksempelvis kontormøbler til
hjemmearbejdspladsen eller træningsudstyr og byggemarkedsprodukter til
renoveringsprojekter i hjemmet. Særligt dagligvareindkøbene er også forandret.
3.3 FOKUS PÅ DIGITAL OMSTILLING I
DANSKE SMV’ER
De små og mellemstore virksomheder (SMV’er) omfatter ca. 99 pct. af alle danske
virksomheder i 2020 og udgør ca. halvdelen af beskæftigelsen
8
. Det er derfor relevant at
se nærmere på den digitale omstilling i denne gruppe af virksomheder.
Overordnet set er SMV’erne mindre digitale end de store virksomheder,
jf. figur 3.9.
Dette billede har gjort sig gældende over tid og gælder på tværs af teknologiniveau og
brancher og på tværs af lande.
Dette kan have indvirkning på SMV’ernes
innovationsmuligheder og deres konkurrenceevne.
Der er ikke tegn på, at SMV’erne
haler ind på de store virksomheder på aggregeret
niveau. Ser man på brug af basale digitale teknologier som e-handel, hjemmesider og
sociale medier mv. er forskellen i digitaliseringsgrad mellem de små virksomheder og de
store virksomheder omtrent uændret
fra 2015 til 2020. Det dækker over, at SMV’erne
oplever en relativt større stigning end de store virksomheder, når det gælder anvendelse
af hjemmesider, kundedata (CRM) og integrerede IT-systemer på tværs af
virksomheden. Omvendt er stigningen i anvendelse af e-handel større for de store
virksomheder, om end dette har ændret sig en smule under COVID-19 krisen
jf. figur 3.7.
Når det gælder mere avancerede teknologier, ser det samtidig ud til, at de store
virksomheder har et hurtigere optag. Konkret er forskellen i anvendelse af avancerede
teknologier mellem de små og de store virksomheder øget med 7 procentpoint mellem
2016 og 2020. Forskellen er især øget som følge af de store virksomheders øgede
anvendelse af big data analyse, kunstig intelligens og brug af servicerobotter.
Danmarks Statistik (2019): ”Fakta om Danmarks erhvervsstruktur samt digitalisering og forskning i danske virksomheder”
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-01-16-Fakta-om-DKs-erhvervsstruktur-samt-digi-og-forsk-i-de-DK-
virksomheder
8
19
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0020.png
Figur 3.9: Brug af basale og avancerede digital teknologier efter virksomhedsstørrelse,
2015-2020
Basale teknologier
Avancerede teknologier
Anm: Figuren viser forskellen mellem små virksomheder og store virksomheder i brugen af basale og
avancerede teknologier i to perioder.
Basale teknologier
udgøres af: CRM, ERP, E-handel, Cloud-services,
egen hjemmeside og brug af sociale medier.
Avancerede teknologier
udgøres af: Robotter, sensorer,
kunstig intelligens og big data. Forskellen i basisår skyldes, at der ikke findes data i samme år.
Kilde: Danmarks Statistik: Virksomhedernes IT-anvendelse, 2015-2020.
Der kan være flere årsager til, at SMV’erne
ikke er helt så langt fremme som de store
virksomheder på digitalisering. En mulighed er, at disse teknologier
–
navnlig hvis der er
tale om avanceret teknologi
–
kræver en vis volumen, førend det er rentabelt for
virksomhederne at investere i dem. Det kan stille de store virksomheder i en bedre
position i forhold til at anvende ny digital teknologi. En anden årsag kan være manglende
ressourcer, viden og kompetencer i SMV’erne i forhold til at tage springet ud i ny
teknologi. Her kan SMV:Digital-programmet spille en rolle,
jf. boks 4.
Boks 4: SMV-digital programmet understøtter virksomhederne i at blive mere digitale.
Som tidligere konstateret halter SMV’erne efter de store virksomheder i Danmark, når det
kommer til brug af digital teknologi. Der blev på den baggrund i 2018 oprettet et SMV:Digital
program, hvor virksomheder kan søge om medfinansiering til deres digitale omstilling i form
af rådgivningsbistand, ledelsesudvikling o.l. Data vedr. anvendelsen af ordningen viser, at
SMV’er
i alle størrelser og brancher og i hele Danmark efterspørger hjælp til digitalisering.
Data fra Erhvervsstyrelsen viser, at de SMV’er, som anvender programmet, i mindre grad
har anvendt digitale teknologier end sammenlignelige virksomheder før ansøgningen. Dette
gør sig særligt gældende for SMV’er i industrien. Det kan ses som et udtryk for, at
programmet har fat i den rigtige målgruppe i forhold til at fremme mere grundlæggende
digital omstilling blandt danske virksomheder.
Ud af de ansøgninger, SMV:Digital modtog i efteråret 2019 og foråret 2020, søgte 1/3 om
hjælp til e-handelsprojekter. I ansøgningerne målrettet e-handel nævner 63 pct. af
virksomhederne opbygning eller udvikling af e-handelsplatform, og 40 pct. nævner
søgemaskineoptimering. SMV’erne
efterspørger hovedsageligt hjælp til implementering af
systemer, som kan optimere interne processer, og hvor modenhedsniveauet gør, at der
findes standardløsninger (som fx ERP-systemer). Omvendt er
SMV’erne mere
tilbageholdende ift. de mere avancerede teknologier såsom Big Data og maskinlæring.
20
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0021.png
Disse teknologier kræver i højere grad medarbejdere med digitale kompetencer, og en
organisation med et modenhedsniveau, der sætter virksomheden i stand til at
eksperimentere med de digitale løsninger, frem for blot at digitalisere eksisterende
arbejdsgange.
Kilde: Erhvervsstyrelsen og
https://smvdigital.dk/om-smvdigital/om-smvdigital
Danske SMV’er i international sammenhæng
Billedet er noget mere positivt, når man sammenligner SMV’erne i Danmark med
tilsvarende virksomheder i andre lande. Set i forhold til udenlandske virksomheder ligger
de danske SMV’er over OECD gennemsnittet, når det kommer til anvendelse af digitale
teknologier.
I sidste års
Redegørelse om Danmarks digitale vækst
fremgik det, at de danske SMV’er
kun lå en anelse over OECD-gennemsnittet og markant under de sammenlignelige
nordeuropæiske lande, når det kom til brugen af big data.
jf. figur 3.10.
Nu har de danske
SMV’er overhalet gennemsnittet af nordeuropæiske lande.
Det ses dog, at danske
SMV’er
anvender kundedata i mindre grad end sammenlignelige lande.
Figur 3.10:
Danske SMV’ers brug af kundedata og big data sammenlignet med OECD-lande,
2019-2020
Big data
Kundedata (CRM)
45
30
15
45
30
15
0
0
DNK
NORD
OECD
NORD
DNK
OECD
Anm.: Procent af små og mellemstore virksomheder, som analyserer kundedata og Big Data. NORD er et simpelt
gennemsnit af de nordeuropæiske lande: Finland, Holland, Norge, Sverige og Tyskland. OECD er et simpelt
gennemsnit af tilgængelige data for OECD-lande.
Kilde: Eurostat, 2019 og 2020
IT-sikkerhed i danske
SMV’er
De danske SMV’er rangerer relativt højt sammenlignet med øvrige lande og over OECD-
gennemsnittet, når det kommer til implementering af IT-sikkerhedsforanstaltninger. De
danske SMV’er
ligger efter Irland, Tyskland, Finland og Holland, men forskellen landene
imellem er forholdsvis begrænset,
jf. figur 3.11.
Selvom de danske SMV’er ligger højt i en international sammenhæng, er det værd at
bemærke, at ca. en fjerdedel af danske SMV’er ikke
har implementeret to af de helt
essentielle it-sikkerhedsforanstaltninger, nemlig løbende opdatering af styresystemer og
backup af data.
Selv blandt SMV’er, der arbejder med
mere avancerede digitale
21
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0022.png
teknologier (herunder IoT, maskinlæring og big data), har 15 pct. af virksomhederne ikke
implementeret disse to essentielle tekniske sikkerhedsforanstaltninger
9
.
Figur 3.11: IT-sikkerhed
i SMV’er, 2019
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
DNK
NORD
0
LVA
SWE
Anm.: Indekset er beregnet på baggrund af et simpelt gennemsnit af 6 indikatorer for IT-sikkerhed i
SMV’er på tværs af OECD-lande.
De 6 indikatorer er:
Backup af data, Opdateringer af styresystemer,
Sikre passwords, Biometrisk identifikation, Kryptering
og
Risikoanalyser af IT-sikkerhed
Kilde: Eurostat, Security policy measures, risks and staff awareness, 2019 og egne beregninger
Kilde: Erhvervsstyrelsen (2020):
Digital Sikkerhed i Danske SMV’er.
Denne undersøgelse bygger på VITA-data, men kun
for SMV’erne (som udgør 98-99%
af populationen.)
9
22
LTU
HUN
EST
SVN
GRC
DEU
PRT
NOR
AUT
IRL
FRA
CZE
ESP
CZE
BEL
FIN
POL
NLD
EU
ITA
ITA
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0023.png
4. STATUS PÅ DIGITALE
GRUNDVILKÅR
Kapitlet fokuserer på vigtige indikatorer for den digitale omstilling. Der er tale om
grundvilkår og infrastruktur, der kan understøtte og fremme anvendelsen af digital
teknologi. Det er med andre ord forudsætningerne for, at Danmark i højere grad kan
bringe digitale teknologier i anvendelse.
Kapitlet ser nærmere på
Digital infrastruktur, Kompetencer, IT-investeringer
og
Den
offentlige sektors digitale omstilling og service.
4.1
DIGITAL INFRASTRUKTUR
Den digitale infrastruktur er essentiel for at understøtte digital udvikling og sikre stabil og
hurtig internetforbindelser fx via fastnet bredbånd eller mobil bredbånd.
Danmark er førende i EU, når det gælder den samlede vurdering af landenes mobil- og
bredbåndsinfrastruktur tæt efterfulgt af Sverige, Estland og Nederlandene,
jf. figur 4.1.
Danmarks gode position er særligt drevet af mobilbredbånd og
bredbåndsdækningsgraden.
Figur 4.1 Danmark er nummer ét i EU ift. mobil- og bredbåndsinfrastruktur, 2019
Score
70
60
50
40
30
20
10
0
Score
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm: Figuren viser indikatoren ”Connectivity” fra 0 til 1 og er et vægtet gennemsnit af dækningsgraden for hhv.
fast og mobilt bredbånd, kapaciteten samt omkostninger ved køb af bredbånd.
Kilde: Eurostat, DESI 2020
Bredbåndsdækning i Danmark
Danmark har i europæisk sammenhæng en god dækning med højhastighedsbredbånd.
96 pct. af alle boliger og virksomheder havde i 2020 adgang til det, som på EU-plan er
defineret som højhastighedsbredbånd (mindst 30 Mbit/s download).
DNK
SWE
LVA
ESP
NLD
HUN
DEU
FIN
NORD
PRT
OECD
BEL
EST
POL
SVN
ITA
FRA
LTU
UK
SVK
AUT
IRL
CZE
GRC
Fastnet bredbånd (optag)
Mobilt bredbånd
Fastnet bredbånd (dækning)
Bredbånd prisindeks
23
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0024.png
Dækningen var ved seneste årlige bredbåndskortlægning (medio 2020) på 94 pct. og
dermed tæt på målet i den danske bredbåndsmålsætning om, at alle boliger og
virksomheder skal have adgang til 100/30 Mbit/s.
Der er geografiske forskelle på dækningsgraden, særligt i forhold til de hurtigste
hastigheder,
jf. figur 4.2.
Region Sjælland er fortsat den region med de største
udfordringer med bredbånds-dækningen, men der er lokalområder med mindre god
dækning rundt om i stort set hele Danmark.
Figur 4.2: Bredbåndsdækning i Danmark, 2020
Anm.: Grøn angiver boliger og virksomheder med adgang til 30 Mbit/s download, og rød angiver boliger og
virksomheder uden adgang til 30 Mbit/s download.
Kilde: Energistyrelsen (Bredbåndskortlægningen 2020).
De nyeste tal fra bredbåndsudbyderne viser, at de samlede fastnetinvesteringer, som bl.a.
dækker over højhastighedsbredbånd, har været stærkt stigende fra 2018 til 2019 med en
samlet investeringsvækst på over 20 pct. Flere energiselskaber forventer, at alle eller
næsten alle adresser i deres forsyningsområder vil få tilbudt dækning med
højhastighedsbredbånd i løbet af de kommende år.
5G
Den næste generation af mobilkommunikation, 5G, udrulles i Danmark i de kommende
år. Udrulningen forventes at tage fart efter frekvensauktionen i marts 2021. 5G kan
bringe nye muligheder, fx i form af nye erhvervsrettede løsninger, herunder IoT-
løsninger, og kan understøtte en fortsat digitalisering af de danske virksomheder og
samfundet i almindelighed. Det gælder ikke mindst i forbindelse med automatisering og
øget anvendelse af robotter.
24
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0025.png
Boks 5 5G-mobilteknologi skaber nye muligheder for erhvervslivet
5G vil give højere datahastigheder, end vi kender fra de eksisterende mobilnet. 5G-nettet
vil kunne håndtere langt mere udstyr, der er koblet på internettet på samme tid. Endelig
rummer 5G mere præcision og pålidelighed, der giver mulighed for, at mobilteknologien
kan anvendes til nye formål.
Præcisionspositionering
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har i samarbejde med DTU Space og
Aarhus Kommune igangsat et projekt med præcisionspositionering, der sigter mod at
undersøge potentialet for præcisionspositionering fx i forhold til præcisionslandbrug,
førerløse køretøjer og anvendelse af droner.
Forsøg med Smart City-løsninger
5G kan understøtte både nye og bedre services til borgerne og bidrage til en mere
effektiv drift i byer. Eksempelvis ved brug af bevægelsesdata, som kan bruges til
signaloptimering, arealprioriteringer og trafik- og byrumsprojekter.
5G i landbruget
Landbruget forventes at kunne få stor gavn af 5G-teknologien til fx automatiske analyser
af satellitbilleder med henblik på at bestemme, hvor tæt afgrøderne står. På den måde
kan det beregnes, hvor meget gødning der er behov for, og hvor den skal tilføres på
marken, for at sikre optimal anvendelse af ressourcer og samtidig opnå det bedste
udbytte af marken.
4.2 DIGITALE KOMPETENCER
Et højt digitalt kompetenceniveau er en forudsætning for at kunne drage nytte af og udvikle
nye digitale løsninger.
Når det gælder befolkningens digitale kompetencer rangerer Danmark over EU-
gennemsnittet, men ligger med en syvende plads lavere end sammenlignelige lande, målt
på den overordnede indikator for digitale kompetencer i DESI-undersøgelsen.
Den overordnede indikator dækker over mål for henholdsvis basale digitale kompetencer
og avancerede digitale kompetencer. Når det kommer til befolkningens basale digitale
kompetencer, indtager Danmark en femteplads efter Nederlandene, Finland,
Storbritannien og Sverige. Når det kommer til de avancerede digitale kompetencer, ligger
Danmark på en sjetteplads,
jf. figur 4.3.
25
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0026.png
Figur 4.3: Befolkningens digitale kompetencer, 2020
FIN
EST
SWE
NORD
IRL
UK
DNK
NLD
AUT
DEU
EU
SVN
BEL
CZE
FRA
ESP
HUN
POL
SVK
LTU
LVA
ITA
PRT
GRC
30
10
0
Avancerede digitale evner
NLD
FIN
UK
NORD
SWE
N
DNK
DEU
AUT
EST
BEL
ESP
CZE
EU
FRA
LTU
SVN
IRL
PRT
SVK
GRC
HUN
LVA
POL
ITA
10
30
Basale digitale evner
Anm.: Figuren viser DESI Human Capital, som er én af fem underkomponenter til det samlede DESI
indeks. Basale digitale kompetencer er baseret på befolkningens basale it-færdigheder og antallet af
internetbrugere. Avancerede digitale færdigheder er baseret på omfanget af IT-specialister i
beskæftigelsen og omfanget af STEM-dimittender, dvs. uddannede inden for Science, Technology,
Engineering og Math. Nord angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland og Sverige.
EU angiver gennemsnit for EU-28.
Kilde: Eurostat, DESI 2020.
IT-specialister og STEM kompetencer
I 2020 udgjorde andelen af IT-specialister 4,3 pct. af den samlede beskæftigelse i
Danmark. Det er lidt højere end EU-gennemsnittet, men lavere end i sammenlignelige,
nordiske lande,
jf. figur 4.4.
Når det kommer til virksomhedernes mulighed for at rekruttere IT-specialister, er der tegn
på, at Danmark, ligesom øvrige lande, oplever vanskeligheder. I Danmark har 58 pct. af
virksomhederne, der har forsøgt at rekruttere en IT-specialist, oplevet vanskeligheder med
rekrutteringen i 2020, mens det gælder for 63 pct. i de øvrige nordiske lande,
jf. figur 4.4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i Rekrutteringssurvey fra december 2020
registreret, at 19 pct. af rekrutteringerne for programmører og systemudviklere var
forgæves. Dette er flere forgæves rekrutteringer end fx jurister (10 pct.), men mindre end
fx murer og tømrere (hhv, 38 pct. og 35 pct.)
10
.
10
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020): Rekrutteringssurvey, Rapport december 2020.
26
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0027.png
Figur 4.4: IT-specialister som procent af den samlede beskæftigelse, 2020
Pct.
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
FIN
SWE
EST
NORD
LUX
NLD
sss
BEL
MLT
AUT
DNK
IT-specialister ift. beskæftigelse
Virksomheder med vanskeligheder ved at rekruttere IT-specialister (h. akse)
Anm.: Venstre akse angiver andelen af IT-specialister i den samlede beskæftigelse. Højre akse angiver andelen af
virksomheder, der har haft vanskeligheder ved at rekruttere IT-specialister.
Kilde: Eurostat, Digital Scoreboard 2020
En stor del af IT-specialisterne kommer fra uddannelser inden for områderne teknologi,
IT, naturvidenskab og matematik (Science, Technology, Engineering & Mathematics
–
forkortet STEM).
I 2018 udgjorde andelen af videregående STEM-uddannede ca. 1,1 pct. af arbejdsstyrken
mellem 18 og 40 år. Andelen er højere end EU-gennemsnittet og over lande som
Tyskland, Sverige og Norge, som Danmark normalt sammenlignes med,
jf. figur 4.5.
Danmark uddanner altså kandidater med relevans for den digitale omstilling på niveau
med øvrige sammenlignelige lande.
EU
FRA
DEU
HUN
HRV
SVK
ESP
BGR
POL
ITA
CYP
LTU
PRT
ROU
GRC
LVA
IRL
CZE
SVN
27
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0028.png
Figur 4.5: STEM-dimittender fra videregående uddannelser opgjort som andel af arbejdsstyrken
(18-40-årige) 2018
Pct.
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
Anm.: Figuren viser færdiguddannede fra videregående STEM-uddannelser som pct. af arbejdsstyrken i aldersgruppen 18 til 40-
årige i 2018. Kilde: OECD og egne beregninger. Dataset: Graduates by field og Population at a glance
Med forventningen om øget søgning mod de videregående uddannelser blev
Folketingets partier enige om at oprette flere studiepladser rettet mod STEM-områderne,
jf. boks 6.
Boks 6: Politisk fokus på tekniske og digitale kompetencer på videregående niveau
Flere optages på STEM-uddannelser
Manglen på IT-specialister og personer med avancerede digitale og tekniske færdigheder har bevirket et
øget fokus på udbud af STEM-uddannelser. I 2020 blev 24,2 pct. af alle optagne i sommeroptaget til de
videregående uddannelser tilbudt en studieplads på en STEM-uddannelse, mens andelen i 2019 var 23,5
pct. i 2019.
I 2020 var der i alt 94.604 personer, der søgte om at blive optaget på en videregående uddannelse. Det er
5.850 flere end året forinden, svarende til en stigning på 7 pct. På grund af situationen med COVID-19 var
det forventet, at flere ville søge ind på en videregående uddannelse. Derfor valgte regeringen og alle
Folketingets partier at afsætte 210 mio. kr. til at oprette ekstra uddannelsespladser i 2020 og 2021. På den
baggrund har de videregående uddannelsesinstitutioner oprettet 6.000 ekstra uddannelsespladser fordelt
over 2020 og 2021. Mindst 4.500 etableres på ikke-dimensionerede uddannelser med god beskæftigelse og
rettet mod den private sektor og inden for it, teknologi og grøn omstilling. I 2020 søgte i alt 19.870 ind på en
STEM-uddannelse, svarende til en stigning på 8 pct. i forhold til 2019.
Efterspørgslen på STEM-kompetencer under COVID-19 krisen
Under COVID-19 krisen har der været store udsving i efterspørgslen på STEM-kompetencer i den private
sektor, herunder efterspørgslen på IKT-kompetencer. For hele året 2020 har der været et fald i STEM-
efterspørgslen i den private sektor på 2,7 pct. i forhold til 2019. Til sammenligning er efterspørgslen på
øvrige kompetencer i den private sektor faldet med 14 pct. Selvom der har været et fald i den generelle
efterspørgsel på STEM-kompetencer, er andelen af STEM-jobopslag imidlertid vokset med 2 pct.-point, til 29
pct. fra 2019 til 2020 jf. Højbjerre, Brauer og Schultz (2020).
28
IRL
UK
FRA
NZL
DNK
FIN
AUT
LTU
CHE
DEU
NORD
POL
PRT
ESP
SVN
OECD
NOR
ISL
GRC
SWE
EST
CZE
ITA
BEL
NLD
LVA
TUR
SVK
HUN
0,0
0,0
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0029.png
Arbejdet med at styrke kompetencerne i samfundet til en teknologisk og digital fremtid
bliver blandt andet understøttet af Teknologipagten, der ledes af regeringen og et
TeknologipagtRåd. Arbejdet går på tværs af staten, virksomheder,
uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører og har blandt andet fokus på,
at flere skal interessere sig for STEM og uddanne sig inden for STEM. Det gælder både
for de videregående STEM-uddannelser og for STEM-erhvervsuddannelserne.
4.3 INVESTERINGER I IT
Investeringer i IT er afgørende for at holde trit med udviklingen og sikre, at det nyeste
teknologi kan udnyttes. I 2017, som er seneste år med data for IT-investeringer,
udgjorde danske virksomheders investeringer i IT godt 3 pct. af bruttoværditilvæksten i
Danmark. Det placerer Danmark på en sjetteplads, når der sammenlignes med de øvrige
OECD-lande,
jf. figur 4.6.
Det indikerer, at der er gode rammevilkår for investeringer i IT i
Danmark.
Samtidig er den andel, som IT-investeringer udgør af de samlede erhvervsinvesteringer,
steget i Danmark over en årrække. Andelen er fordoblet fra knap 10 pct. i 1995 til godt
20 pct. i 2017. I takt med at digital teknologi og software i højere grad indlejres i en
række produkter, bliver det desuden vanskeligere at opgøre egentlige IT-investeringer
og adskille disse fra øvrige erhvervsinvesteringer. Det betyder, at digitale teknologier
løbende bliver en naturlig del af mange typer af erhvervsinvesteringer.
Danmarks høje niveau af digitalisering indebærer, at der et relativt stort behov for nye
investeringer som følge af teknologiudviklingen samt løbende afskrivninger af
eksisterende teknologi. Det er i den forbindelse en selvstændig pointe, at meget
teknologisk udstyr på grund af den hastige udvikling har en højere afskrivningsrate end
andre former for kapital. Mens afskrivningsraten for anden kapital fx anlægsaktiver typisk
ligger omkring 4 pct. om året, er den for IT-kapital typisk over 10 pct.
11
Figur 4.6 IT-investeringer på tværs af lande, 2016-17
Pct. af BVT
6
5
4
3
2
1
Pct. af BVT
6
5
4
3
2
1
NORD
OECD
0
0
NOR
DNK
FIN
ITA
AUS
CZE
NLD
FRA
AUT
PRT
LVA
UK
DEU
BEL
SWE
ESP
IRL
Anm.: Figuren viser private og offentlige bruttoinvesteringer i IT som procentdel af
bruttoværditilvæksten
Kilde: OECD, Capital Formation by Activity (2016, 2017)
11
Økonomisk Redegørelse, august 2018
EST
29
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0030.png
COVID-19 krisen har understreget værdien af at investere i digitale løsninger. En
undersøgelse blandt Dansk Industris medlemsvirksomheder viser, at danske
virksomheder forventes at øge udgifterne til IT-investeringer med 8 pct. i forlængelse af
COVID-19 krisen.
12
Det står i modsætning til mønsteret under finanskrisen, hvor der var
fald i investeringsniveauet i nye digitale teknologier. Virksomhedernes udgifter til IT-
investeringer faldt således med 7 pct. efter finanskrisen.
I Danmark har man i 2018 stiftet foreningen Digital Hub Denmark med deltagelse af
staten, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finans Danmark, som skal bidrage til, at
Danmark er blandt de førende vækstmiljøer i Europa inden for kunstig intelligens, Big
Data og Internet of Things.
4.4 DEN DIGITALE OFFENTLIGE SEKTOR
Danmark er internationalt førende inden for offentlig digitalisering. I FN’s 2020-
benchmarking af offentlig digitalisering ligger Danmark på en førsteplads for andet år i
træk. Danmark ligger nr. 3 i 2020 på DESI-indikatoren
”Digitale offentlige services”.
Den
offentlige sektor understøtter digitaliseringen i erhvervslivet fx ift. brug af e-fakturering.
Den offentlige sektor er også aftager af digitale løsninger udviklet af danske
virksomheder.
Internationalt er Danmark blandt de førende inden for digitale offentlige tjenester, hvor
Danmark ligger på tredjepladsen blandt de øvrige EU-lande (DESI 2020). På alle fem
parametre, der udgør hovedindikatoren ”Digitale offentlige tjenester”, ligger Danmark
over EU-gennemsnittet,
jf. figur 4.7.
Danmark ligger særligt højt, når det kommer til
digitale offentlige tjenester, der stilles til rådighed for virksomheder, og omfanget af
tilgængelig onlineservice. Danmark er også langt fremme i forhold til de øvrige lande, når
det kommer til andelen af borgere, der interagerer med offentlige myndigheder online og
fremsender onlineformularer (e-governmentbrugere).
Figur 4.7 Digitale offentlige services for virksomheder, 2020
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
DNK
e-government
brugere
Kvantiler
Forudfyldte
formularer
EU minimum
Omfang af
onlineservice
EU maksimum
Digitale
onlineservices for
virksomheder
DNK
Åben data
Anm.: Figuren viser Danmarks placering ift. øvrige EU-lande på en række parametre inden for digitalisering af den offentlige sektor.
Kilde: EU Kommissionen, DESI 2020
12
DI Virksomhedspanel, september 2020
30
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0031.png
Danmarks position inden for offentlig digitalisering skyldes dels en helhedsorienteret
tilgang til offentlig digitalisering og et tæt samarbejde mellem den offentlige og private
sektor, når der udvikles digitale løsninger som for eksempel digital post og NemID.
Samarbejde mellem det offentlige og private er også et fokusområde i
digitaliseringspartnerskabets arbejde, der bl.a. skal komme med anbefalinger til at styrke
koordination og samarbejde på tværs af samfundssektorer, så erfaringer, kompetencer
og løsninger fra erhvervslivet, den offentlige sektor og forskningsverdenen udnyttes
bedst muligt til at skabe innovation i den offentlige sektor.
Gennem COVID-19 krisen har den offentlige sektors digitale modenhed været med til at
sikre den offentlige service gennem digital post og udviklingen af nye digitale løsninger,
jf. boks 7.
Sundhedsmyndighedernes kommunikation via digital-post og udviklingen af en
smittestop-app og et kommende coronapas er netop eksempler på digitale løsninger, der
også fremadrettet vil komme til at spille en rolle for myndighedernes håndtering af krisen,
men som samtidig også forudsætter digital deltagelse fra borgerne.
Boks 7 Digitalisering og nytænkning i den offentlige sektor under COVID-19
Digital kommunikation gennem COVID-19 krisen
Under COVID-19 krisen har danskerne modtaget rekordmange digitale meddelelser fra det offentlige i deres
digitale postkasse. Lige fra testresultater til smitteopsporing og besked til borgerne om kommende vacciner.
En velfungerende digital infrastruktur har været vital for, at myndighederne har kunnet dele vigtige
informationer med borgere og virksomheder gennem Digital Post-løsningen. I perioden fra marts til maj 2020
blev der afsendt 25 pct. flere forsendelser end i samme periode sidste år ifølge oplysninger fra e-Boks.
Derudover har der også været en stor stigning i brugen af videokonsultationer i sundhedsvæsenet.
Smittekæder stoppes med Smittestop-app
Som et digitalt supplement til myndighedernes manuelle smitteopsporing, som skal stoppe spredningen af
COVID-19 i Danmark, blev der i sommeren 2020 lanceret en Smittestop-app, som er hentet mere end 2,2
mio. gange. Appen er et frivilligt digitalt værktøj til alle danskere, der kan hjælpe med at bryde smittekæder.
Med appen kan man nemt give besked til andre brugere af appen, som man har været tæt på, hvis man er
testet positiv for COVID-19. Man giver besked til andre app-brugere uden, at de kan se, hvem man er, samt
hvor eller hvornår, man har været tæt på hinanden. Tilsvarende vil man også selv få besked, hvis man har
været i nærheden af en person, der er konstateret smittet. Appen er udviklet af Sundhedsministeriet,
Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Digitaliseringsstyrelsen og
Netcompany.
Første version af coronapas på Sundhed.dk og i appen MinSundhed
Flere lande har indført regler om test og vaccinedokumentation ved indrejse. På Sundhed.dk har man derfor
givet mulighed for, at borgere kan hente et såkaldt COVID-19 testpas, som dokumenterer et negativt
testresultat. Det kan hentes på Sundhed.dk med NemID og vil senere blive tilgængelig i MinSundhed-appen
også. For at kunne dokumentere vaccination mod COVID-19 i forbindelse med rejser, fx til
erhvervsrejsende, er der lanceret en første version af et vaccinationspas på både sundhed.dk og i appen
MinSundhed, der dokumenterer et gennemført vaccinationsforløb.
Brugervenligt digitalt coronapas skal understøtte genåbning af Danmark
Regeringen har i samarbejde med erhvervs- og kulturlivet annonceret udvikling af et digitalt coronapas, som
skal bidrage til en forsvarlig genåbning af Danmark. Det nye digitale coronapas vil være en selvstændig app
indeholdende både oplysninger om vaccination, test og immunitet ved tidligere smitte i én brugervenlig app
og skal være klar til brug ultimo maj. Det digitale coronapas skal desuden matche de krav, der stilles i EU.
31
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
5. LITTERATURLISTE
Danmarks Statistik,
(2019): ”Fakta om Danmarks erhvervsstruktur samt digitalisering og
forskning i danske virksomheder”
Danmarks Statistik, (2020): ”40 pct. arbejdede hjemme under COVID-19-nedlukningen”
Danmarks Statistik, (2021):
”Hjemmearbejde fordoblet i 2020”
Dansk Industri (2020):
DI’s Virksomhedspanel september 2020
Den Faglige Referencegruppe (2021): ”Vurdering
vedrørende genåbning fra faglig
referencegruppe til COVID-19
nationalt varslingssystem”
Erhvervsstyrelsen (2020): Digital Sikkerhed i Danske SMV’er
Eurostat (2020), Digital Economy and Society Index 2020
Eurostat, (2021a): ICT usage in enterprises database
Eurostat, (2021b): ICT usage in households and by individuals database
FN (2020): E-Government Survey 2020: Digital Government In the Decade of Action for
Sustainable Development
OECD (2019):
“Digitalisation and productivity: in search of the holy grail
- firm-level
empirical evidence from European countries”,
OECD working paper.
OECD (2020a): Digital Economy Outlook 2020
OECD (2020b): ICT Access and Usage by Businesses database
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020): Rekrutteringssurvey, Rapport
december 2020.
32
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
Redegørelse om Danmarks
Digitale Vækst 2021
Publikationen kan hentes på Erhvervs-
ministeriets hjemmeside: www.em.dk
ISBN elektronisk udgave: 87-7862-375-8
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Telefon 33 92 33 50
[email protected]
www.em.dk
33
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021, fra erhvervsministeren
2372427_0034.png
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Telefon 33 92 33 50
[email protected]