Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 261
Offentligt
2371591_0001.png
Erhvervsminister Simon Kollerup
[email protected]
13. april 2021
Kære Simon Kollerup
Jeg kan forstå af dagspressen, at der i aften skal være drøftelser om åbning af rej-
seaktiviteter. Jeg kan også, se at der i dagspressen er udtalelser fra de 2 branche-
foreninger, og de har formentlig også henvendt sig til dig. Lad mig på egne vegne, men
dog som én af de 80% af rejsebureauerne, som ikke er organiseret i de 2 branchefor-
eninger, komme med nogle synspunkter til sagen.
Lidelserne for branchen har været langvarige. Nu 13 måneder uden nogen form for
salg af rejser. Trods hjælpepakker, tror jeg du forstår, at det næppe kan fortsætte
meget længere uden meget store konsekvenser for alle i branchen. Der er absolut in-
tet at leve af, alle udgifter er jo heller ikke dækket og egenkapitalen er nok de fleste
steder mere end opbrugt.
Smittetallet er herhjemme stabilt over en periode og samfundet så småt ved at åbne.
Vaccinationsprogrammet er godt i gang og mange er færdigvaccinerede. Inden som-
meren for alvor går i gang vil hovedparten af befolkningen være vaccineret. Det må
have sine helt klare betydning for vores færden. Hvis ikke kommer vi jo som samfund
aldrig videre.
Det må også have sin meget store betydning for vores rejseaktivitet udenlands. Jeg
forstår godt, at man, når rejseaktiviteten skal vurderes, må se på smitteforholdene i
landet for målet for rejsen. Altså når det gælder dem som kun kan fremvise et Co-
ronapas med en negativ test. Man kan blive smittet i rejselandet og bringe smitte med
hjem.
Men når man er vaccineret og har får Coronapas som vaccineret, må og skal det for-
holde sig anderledes, hvis der skal være en mening med vaccinationen. Derfor må alle
rejserestriktioner ophæves for disse personer. Det giver ikke megen mening kun at
ophæve dem for visse lande, eksempelvis EU-lande. Det har intet med smittetrykket
at gøre og lad mig minde om, at smitten for mere end 1 år siden netop udsprang af 2
områder i Italien og Østrig, hvor mange mennesker var samlet.
Det er selvfølgelig op til landet for rejsemålet, at sætte sine egne rejserestriktioner
og det kan jo også være behæftet med mange restriktioner at færdes i flere lande,
men det har jo intet at gøre med muligheden for at rejse ud af og ind i Danmark og
intet med smitterisikoen for den enkelte at gøre. Det må være op til den enkelte at
beslutte om man vil rejse.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 261: Henvendelse af 13/4-21 fra Steen Mejlgaard, Livingstone Safari om coronapas og forhandlinger omkring rejserestriktionerne
Der er behov for, at alle rejsebureauer for mulighed for at sælge rejser til alle
lande, når forudsætningen for Coronapas med vaccinationsbevis er til stede. Det vil
meget snart give alle danskere lige mulighed for at rejse.
Jeg håber, ligesom hele branchen, at der nu endelig igen på et klogt og fagligt grund-
lag bliver åbnet op, når muligheden er så indlysende.
Med venlig hilsen
Steen Mejlgaard
Livingstone Safari
Cc: Erhvervsudvalget