ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 254
Offentligt

7. april 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 16. april 2021

1) Status for kapitalmarkedsunionen: Opdatering om et fælles europæisk adgangspunkt

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2a) Økonomisk genopretning i EU: Den økonomiske situation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2c) Økonomisk genopretning i EU: Finansiering af genopretningsinstrumentet

KOM (2020) 441

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) EU's udviklingsfinansielle arkitektur

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsmini-

steriet

4) Opfølgning på IMF- og G20-møderne 7.-11. april 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-

ninger (SURE)

KOM (2021) 104

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 2 af 16

Dagsordenspunkt 1: Status for kapitalmarkedsunionen: Opdatering om

et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP)

1. Resume

Rådet vedtog på ECOFIN 1. december 2020 konklusioner om nye tiltag, der skal styrke EU’s

kapitalmarkedsunion.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige lovmæssige tiltag og øvrige tiltag for

alle EU-lande, der har til formål at udvikle EU-landenes finansielle markeder og derved gøre det

lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, hushold-

ninger og institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere på tværs

af EU-landene. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejds-

pladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen ventes på ECOFIN 16. april 2021 at give en status på arbejdet med kapital-

markedsunionen, særligt på etableringen af et fælles europæisk adgangspunkt (”European Single

Access Point” –

ESAP). ESAP skal være en fælles europæisk portal til offentlige finansielle og

ikke-finansielle virksomhedsoplysninger, der har til formål at give investorer og andre private ak-

tører bedre adgang til finansielle-, ikke-finansielle og bæredygtighedsrelaterede informationer om

virksomheder på tværs af EU. Kommissionen arbejder aktuelt på sit forslag om ESAP og ventes

at fremsætte forslaget ultimo 2021.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen og at arbejdet har et stærkt fokus

på bæredygtige investeringer og digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Regeringen støtter arbejdet

med ESAP, idet portalen vil kunne bidrage til øget transparens, særligt ift. bæredygtighedsoplys-

ninger på tværs af EU. ESAP er derfor et vigtig skridt imod en velfungerende kapitalmarkeds-

union og en vigtig brik i at fremme private investeringer i den bæredygtige omstilling. For at be-

grænse byrderne for de rapporterende virksomheder, bør ESAP så vidt muligt bygge på eksisterende

systemer, fx vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, således at virksomhedernes byrder ved

rapportering ikke øges betydeligt som følge af ESAP, og at der fokuseres på allerede digitalt

tilgængeligt data.

2. Baggrund

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbejdet på at

fremme en kapitalmarkedsunion

(”Capital Markets Union” –

CMU) i form af en

styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige lovmæssige tiltag og

øvrige tiltag for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finansielle mar-

keder og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og

mellemstore virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og institutionelle investorer (fx

pensionsselskaber) at opnå finansiering og at investere på tværs af EU-landene. Det

skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejdspladser,

bl.a. inden for den grønne omstilling.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 3 af 16

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en ny handlingsplan, der rum-

mer i alt 16 klynger af tiltag,

jf. bilag 1.

Tiltagene indebærer flere kommende lov-

forslag samt andre initiativer, der skal understøtte tre overordnede målsætninger:

fremme finansiering af virksomheder.

gøre det mere attraktivt for EU-borgere at opspare og investere langsigtet.

integrere de nationale kapitalmarkeder og derved fremme et sammen-

hængende indre marked for kapitalinvesteringer.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag om de første tiltag i handlingsplanen i

løbet af 2021, og derefter ventes tiltagene løbende præsenteret over de følgende tre

år. Flere tiltag indebærer nye lovforslag eller en gennemgang af eksisterende lovgiv-

ning mhp. mulige forslag til revisioner af aktuel lovgivning.

Rådet vedtog på ECOFIN 1. december 2020 konklusioner om det fremadrettede

arbejde med kapitalmarkedsunionen med udgangspunkt i Kommissionens hand-

lingsplan. Rådskonklusionerne støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunio-

nen og prioriteterne i Kommissionens handlingsplan. Rådskonklusionerne under-

streger derudover den store betydning af velfungerende kapitalmarkeder i EU, her-

under ift. at sikre økonomisk vækst i EU og understøtte den bæredygtige omstilling.

Rådskonklusionerne fastsætter derudover i hvilken rækkefølge, Kommissionen bør

arbejde med de foreslåede tiltag, herunder at Kommissionen prioriterer etablerin-

gen af et såkaldt

fælles europæisk adgangspunkt

(”European

Single Access Point”

–

ESAP).

ESAP skal være en fælleseuropæisk portal for offentlige finansielle og ikke-finan-

sielle virksomhedsoplysninger, fx regnskabsoplysninger. ESAP har til formål at give

investorer og andre private aktører adgang til finansielle-, ikke-finansielle og bære-

dygtighedsrelaterede informationer om virksomheder på tværs af EU, og dermed

gøre det lettere at sammenligne og analysere virksomheders finansielle og ikke-fi-

nansielle oplysninger, mhp. at styrke grænseoverskridende investeringer. Kommis-

sionen gennemførte i 1. kvartal 2021 en offentlig høring om etableringen af ESAP

og arbejder aktuelt på et forslag til ESAP, der ventes præsenteret ultimo 2021. Der

henvises til regeringens orienteringsnotat til Folketinget af 15. marts 2021 om hø-

ringssvaret.

Det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen, herunder ESAP, er aktualiseret i

lyset af COVID-19-krisen, hvor fremskridt med kapitalmarkedsunionen kan bi-

drage til den økonomiske genopretning efter krisen.

Lovforslag fra Kommissionen skal som udgangspunkt vedtages af både Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på ECOFIN 16. april 2021 give en status for arbejdet med

kapitalmarkedsunionen, herunder en opdatering på arbejdet med ESAP.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 4 af 16

Kommissionens status ventes at tage udgangspunkt i dens handlingsplan, der sam-

men med Rådets konklusioner af 1. december 2020, fastsætter en række tiltag, som

skal præsenteres hurtigst muligt og helst i 2021, herunder:



EU-register med offentlige virksomhedsoplysninger

(tiltag

1, bilag 1):

Op-

rettelse af en central, digital fællesadgang for offentlige virksomhedsoplysninger,

ESAP, som skal give investorer og andre private aktører adgang til finansielle-,

ikke-finansielle og bæredygtighedsrelaterede informationer om virksomheder på

tværs af EU.



Adgang til kapitalmarkederne

(tiltag 2, bilag 1):

SMV’er

skal sikres bedre ad-

gang til finansiering (fx aktiekapital) via handel med værdipapirer på børser og

andre kapitalmarkeder.



Langsigtede investeringsfonde

(tiltag

3, bilag 1):

Lovrammen for europæiske

investeringsfonde ("European Long-term Investment Funds"

–

ELTIF) skal

styrkes mhp. at øge langsigtede investeringer i SMV’er og

infrastruktur, herun-

der ifm. den bæredygtige omstilling.



Langsigtede investeringer

(tiltag

4, bilag 1):

Institutionelle investorer (fx for-

sikrings- og pensionsselskaber) skal tilskyndes til at foretage flere langsigtede

investeringer, særligt i SMV’er.



Henvisning

af SMV’er

(tiltag

5, bilag 1):

Analyse af fordele og ulemper ved at

etablere en ordning, hvor banker skal henvise SMV’er til alternative

finansie-

ringskilder, hvis deres låneansøgning bliver afslået af banken.



Rammen for securitisering

(tiltag

6, bilag 1):

Rammen for securitisering gen-

nemgås mhp. at banker lettere skal kunne frigøre kapital til nye udlån. Securiti-

sering er et redskab anvendt af finansielle formidlere, fx et kreditinstitut, til at

frasælge deres eksponeringer, typisk udlån, og går generelt ud på at udstede ob-

ligationer med sikkerhed i underliggende aktiver, fx udlån.

Ift.

ESAP

ventes Kommissionens status på ECOFIN at tage udgangspunkt i tema-

erne fra den offentlige høring gennemført i 1. kvartal 2021, herunder:



Generelle overvejelser,

herunder om det bør prioriteres højest at ESAP

indeholder flest mulige virksomhedsoplysninger eller at der sikres det høje-

ste mulige kvalitetsniveau (nøjagtighed og fuldstændighed) for indberettede

oplysninger, samt databasens struktur og finansiering (fx via brugerbetaling,

afgifter på de indberettende virksomheder eller EU-budgettet).

Rækkevidden af ESAP,

herunder hvilke finansielle og ikke-finansielle op-

lysninger, som virksomheder indberetter pba. eksisterende EU-lovgivning

(transparensdirektivet, revisionsdirektivet, direktiv om ikke-finansiel rap-

portering mv.), der bør gøres tilgængelige via ESAP, fx virksomheders års-

rapporter, informationer om bæredygtighed mv.

Tekniske krav,

herunder hvilke formater virksomheder skal kunne benytte

ifm. indberetning af data, fx Excel-filer eller European Single Electronic

Format (ESEF). ESEF er et elektronisk rapporteringsformat, som børsno-

terede virksomheder i EU skal benytte til elektronisk indberetning af deres

årsrapporter fra og med 2022. ESEF sikrer at regnskabsdata er ensartet og



ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 5 af 16



gør det dermed lettere for brugerne (fx investorer) at sammenligne og ana-

lysere virksomheders regnskabsdata.

Tilgængelighed,

herunder hvordan det skal være muligt for brugere at tilgå

oplysningerne samt hvilke sprog hvorpå indholdet (fx regnskabsoplysnin-

ger) skal være tilgængelige.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning om kapitalmarkedsunionen 8. oktober

2020. Europa-Parlamentet støtter oprettelsen af et fælles europæisk adgangspunkt

for at samle oplysninger om virksomheder i EU ved sammenkobling af eksisterende

registre og virksomhedsdatabaser som en måde til at bistå virksomheder i særligt de

mindre medlemsstater med at tiltrække investorer.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statusopdateringen om arbejdet med kapitalmarkedsunionen, herunder ESAP, har

ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Det kan generelt have positive samfunds- og erhvervsøkonomisk konsekvenser at

fremme finansiering af virksomheder, forbedre de finansielle markeders funktion

(markedsinfrastruktur), styrke detailinvestorers deltagelse på og gavn af kapitalmar-

keder, samt imødegå barrierer for grænseoverskridende investeringer, i det omfang

det sker med øje for fastholdelse af høj investorbeskyttelse og den finansielle stabi-

litet samt at fordelene ved de enkelte forslag vejes op imod omkostningerne.

Potentielle statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser vil afhænge af, hvordan de enkelte initiativer konkret udformes.

Etableringen af ESAP ventes at have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske

konsekvenser idet investorer og andre private (fx kunder) kan opnå bedre adgang

til virksomhedsinformationer på tværs af EU, fx mhp. investeringer.

Udviklings- og driftsudgifterne til ESAP kan, afhængig af finansieringsmodellen,

medføre statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. ESAP kan endvi-

dere have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis ESAP ikke baseres fuldt ud på

eksisterende systemer ift. indberetning af oplysninger (fx regnskabsoplysninger).

Kommissionens forslag til finansieringsmodel kendes endnu ikke.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 6 af 16

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, herunder imple-

menteringen af ESAP. En række EU-lande støtter umiddelbart etablering af ESAP

i en fase-inddelt tilgang med fokus på allerede tilgængeligt information.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den finansielle stabilitet,

herunder gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomhe-

der, bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle in-

vestorer samt styrket privat risikodeling på tværs af EU. Regeringen støtter et fortsat

ambitiøst arbejde på dette område.

Regeringen støtter i arbejdet særligt et stærkt fokus på bæredygtige og langsigtede

investeringer samt digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Bæredygtig finansie-

ring skal derfor også så vidt muligt understøttes af arbejdet med kapitalmarkedsuni-

onen igennem eksempelvis tiltag der skal give investorer og andre private bedre

adgang til offentlige finansielle og ikke-finansielle oplysninger om virksomheder i

EU, herunder særligt bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

Regeringen støtter arbejdet med ESAP, idet portalen vil kunne bidrage til at øge

transparens ift. bl.a. bæredygtighedsoplysninger på tværs af EU. ESAP er derfor et

vigtig skridt imod en velfungerende kapitalmarkedsunion og en vigtig brik i strate-

gien for bæredygtig finansiering. For at opnå disse fordele og samtidigt begrænse

byrderne for de rapporterende virksomheder, bør ESAP så vidt muligt bygge på

eksisterende systemer, fx vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger.

Regeringen arbejder for at der vælges en trinvis etablering af ESAP, hvor det som

første trin sikres, at regnskabsoplysninger (som størstedelen af danske virksomhe-

der allerede i dag indberetter digitalt) gøres bredt tilgængelige via ESAP, og at det

sikres, at virksomhedernes byrder ved indberetninger ikke øges betydeligt. Regerin-

gen arbejder for at ESAP også skal indeholde oplysninger om virksomheders bære-

dygtighed, som de største virksomheder skal indberette i dag iht. EU-lovgivningen.

ESAP kan i efterfølgende trin udvides til at inkludere oplysninger, som allerede er

digitalt tilgængelige, men ikke maskinlæsbare (dvs. kan læses og behandles af en

computer), og senere kan det overvejes at inkludere oplysninger som endnu ikke er

harmoniseret på tværs af EU, særligt ift. små og mellemstore virksomheder og ud

fra en vurdering af hvilke offentlige virksomhedsoplysninger, der efterspørges.

Regeringen er på linje med en række EU-lande tilbageholdende ift. at udvide ESAP

til et bredere sæt af informationer, som i dag rapporteres under forskellige direktiver

og forordninger, særligt i den finansielle sektor, og som ofte allerede samles i EU’s

tilsynsmyndigheder og/eller private serviceudbydere og ikke nødvendigvis er rele-

vante for alle investorer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 7 af 16

Regeringen prioriterer derudover, at ESAP finansieres inden for rammen af det ek-

sisterende EU-budget. Der tages nærmere stilling til et forslag fra Kommissionen,

når det fremsættes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 1. de-

cember 2021. Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om regeringens hø-

ringssvar ifm. Kommissionens høring om etableringen af ESAP 15. marts 2021.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 8 af 16

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Nr.

Tiltag

Finansiering af virksomheder

Beskrivelse

Foreslået tidsplan

Øget synlighed af virksom-

heder for investorer på

tværs af grænser

Forslag til en digital fællesadgang for offentlige

virksomhedsoplysninger (”European Single Ac-

cess Point” –

ESAP), der skal give investorer ad-

gang til finansielle- og bæredygtigheds-relaterede

informationer på tværs af EU.

Styrket adgang til børsmar-

Vurdering af hvorvidt reglerne for børsnotering un-

kederne for små og mellem-

derstøtter adgangen til markedsbaseret finansie-

store virksomheder

ring for SMV’er (fx aktiekapital). Særligt mhp. at

(SMV’er)

reducere omkostninger ved børsnotering.

Styrkelse af investerings-

Revision af forordningen om europæiske langsig-

fonde rettet mod langsig-

tede investeringsfonde

(”European Long-term

In-

tede investeringer

vestment Funds” –

ELTIF) med henblik på at øge

langsigtet finansiering til SMV’er

Tilskyndelse til langsigtede

A) Målrettet gennemgang af forsikringsdirektivet

investeringer og investerin-

(Solvens II) mhp. at tilpasse lovrammen for at un-

ger i egenkapital

derstøtte, at forsikringsvirksomheder kan foretage

flere langsigtede investeringer.

B) Målrettet gennemgang af kapitalkravsforordnin-

gen (”Capital Requirements Regulation” –

CRR)

mhp. at øge bankers investeringer i egenkapital til

SMV’er gennem justerede kapitalkrav.

Henvisning af SMV’er

til al-

Analyse og vurdering af, om det vil sikre øget fi-

ternative finansieringskilder

nansiering til SMV’er, hvis banker skal henvise

SMV’er til alternative finansieringskilder, såfremt

banken har afvist deres låneforespørgsel.

Understøttelse af bankers

Omfattende revision af EU-rammerne for securiti-

udlån til virksomheder og

sering (dvs. bankernes udstedelser af værdipapi-

husholdninger (realøkono-

rer med sikkerhed i deres udlån, fx virksomheds-

mien)

udlån). Formålet er at øge brugen af securitisering

og derved sikre bankerne flere måder at finansiere

udlån til virksomheder, under hensyn til den finan-

sielle stabilitet.

Øgede opsparinger og langsigtede investeringer

Styrkelse af borgernes

finansielle forståelse

A) Egnethedsvurdering af en EU-ramme for

finansielle kompetencer til brug for

læringsmateriale eller nye nationale lovtilag, der

skal styrke borgernes finansielle forståelse.

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

Vurdering fra Kommissi-

onen ultimo 2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

A) Gennemgang ultimo

2021

B) Gennemgang primo

2021

Egnethedsvurdering fra

Kommissionen ultimo

2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Vurderinger fra Kom-

missionen hhv. A) me-

dio 2021 og B) primo

2022

B) Vurdering af et forslag, hvorved EU-landene

skal fremme foranstaltninger, der styrker

forbrugernes viden om finansielle beslutninger.

Dette er allerede gældende i EU-direktivet om

forbrugerkreditaftaler med sikkerhed i fast

ejendom, herunder realkreditlån

(boligkreditdirektivet).

Styrkelse af detailinvesto-

A) Vurdering af gældende regler for hvilke oplys-

A) Vurderinger fra Kom-

rernes tillid til kapitalmarke-

ninger en detailinvestor skal modtage ifm. finansiel missionen primo 2022

derne

rådgivning, herunder om investorer skal informe-

res om alternative produkter fra tredjepart.

B) Forslag fra Kommis-

sionen ultimo 2021/

B) Forslag til ændring af direktivet for finansielle

primo 2022

instrumenter (”Markets in Financial Instruments Di-

rective” –

MiFID II) mhp. at reducere de admini-

C) Effektvurdering ul-

strative byrder for en gruppe af investorer.

timo 2021, forslag primo

2023 og vurdering

C) Forslag om krav til, at finansielle rådgivere skal

have bevis for deres kvalifikationer og viden som

rådgivere for detailinvestorer. Derudover en vurde-

ring af, om der bør introduceres et forbruger-

mærke på tværs af EU for godkendte rådgivere.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 9 af 16

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Udbredelse af

arbejdsmarkedspensioner

A) Kommissionen vil identificere hvilke typer data

A) Rapport fra Kommis-

og metoder, EU-landene kan benytte til at vurdere sionen ultimo 2021

om givne arbejdsmarkedspensioner sikrer tilstræk-

kelig økonomisk understøttelse.

Best practice-anbefa-

linger fra Kommissionen

B) Udvikling af

best practice-anbefalinger

for op-

ultimo 2021

sætning af et nationalt system, der gør det muligt

for borgere at følge værdien af deres pensionsop- C) Studie iværksættes

sparinger (fx PensionsInfo i Danmark).

ultimo 2020

C) Studie af landenes praksis for automatisk op-

sparing i arbejdsmarkedspensioner. Formålet er at

udvikle

best practice-anbefalinger

for implemente-

ring af arbejdsmarkedspensioner.

Integration af de nationale kapitalmarkeder

10.

Færre byrder ved korrekt

kildebeskatning af investe-

ringer

Forslag til lovgivning, der skal harmonisere skatte-

definitioner, -processer, og -blanketter vedr. kilde-

skat på tværs af EU-landene (afkast af investerin-

ger mv.). Forslaget skal modvirke skatteunddra-

gelse og gøre lettere for investorer at opnå den

rette skattesats ved kilden.

A) Forslag til en minimumsharmonisering samt

øget konvergens fsva. insolvensbehandling af virk-

somheder, der ikke er banker.

B) Analyse af rapporteringskravene for insolvens-

behandling af lån, Mhp. et lovforslag, der skal gøre

det muligt at sammenligne processerne for insol-

vensbehandling på tværs af EU-landene.

Vurdering af om det er muligt at indføre en EU-

harmoniseret definition af begrebet

aktionær

samt

harmonisere interaktionen mellem investorer og fi-

nansielle formidlere mhp. at en investor bedre kan

udnytte sine stemmerrettigheder som aktionær.

Gennemgang af forordningen om værdipapircen-

traler (”Central Securities Depository” –

CSD) på

en række områder fsva. handelsafvikling, herun-

der adgangen til at udbyde handelsafvikling på

tværs af grænser (passporting) samt under hvilke

forhold værdipapircentraler kan autoriseres til at

udbyde bank-lignende tertiære ydelser.

Forslag der skal etablere en effektiv platform for

konsolideret handelsinformation, dvs. en rapporte-

ring af indgåede handler fra forskellige handels-

platforme (fx børser) på tværs af EU mhp. at give

øget prisgennemsigtighed.

Forslag der skal sikre i) konsistente regler for be-

skyttelse af investeringer inden for EU; ii) bedre

håndhævelse af reglerne for investeringsbeskyt-

telse; og iii) tiltag der skal understøtte flere inve-

steringer ved at samle informationer om investo-

rers rettigheder.

Gennemgang (review) af behovet for yderligere

harmonisering af EU-lovgivning fsva. tilsyn samt

behov for styrket koordination af tilsynet med fi-

nansielle virksomheder eller alternativt mere di-

rekte tilsyn fra de fælles tilsynsmyndigheder i EU

(ESA’erne).

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2022

11.

Mere forudsigelige udfald

ved insolvensbehandling af

investeringer på tværs af

grænser

A) Forslag fra

Kommissionen medio

2022

B) Analyse primo 2021

og muligt forslag fra

Kommissionen ultimo

2022

Vurderinger fra Kom-

missionen i hhv. ultimo

2023 og ultimo 2021

12.

Styrket engagement blandt

aktionærer

13.

Udvikling af tjenester til

handelsafvikling på tværs

af grænser

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

14.

Konsolideret handelsinfor-

mation på tværs af EU

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

15.

Styrket beskyttelse og un-

derstøttelse af investerin-

ger i EU

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

16.

Fælles tilsyn af finansielle

virksomheder

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Kilde: Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, 24. september 2020:

“A

Capital Markets Union for

People and Businesses

–

New Action Plan”

(KOM(2020) 590).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 10 af 16

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

EU's udviklingsfinansielle arkitektur

På ECOFIN 16. april 2021 ventes en præsentation af hovedresultaterne af en uafhængig analyse,

der

gennemgår og vurderer mulighederne for at reformere EU’s udviklingsfinansielle arkitektur

via tre optioner, hhv. 1) en europæisk udviklings- og klimabank (European Climate and Susta-

inable Development Bank, ECSDB) forankret i Den Europæiske Bank for Udvikling og Gen-

opretning (EBRD), 2) en ECSDB som nyt datterselskab under Den Europæiske Investerings-

bank (EIB) samt 3) forbedringer af den eksisterende udviklingsfinansielle arkitektur inden for

eksisterende rammer og ressourcer.

Præsentationen ventes at danne grundlag for en efterfølgende overordnet drøftelse i ECOFIN om

EU's udviklingsfinansielle arkitektur. EU-formandskabet ventes pba. drøftelsen i ECOFIN og

FAC(udvikling) at udarbejde rådskonklusioner mhp. vedtagelse i løbet af maj, evt. i skriftlig

rådsprocedure.

2. Baggrund

I april 2019 nedsatte Rådet

på fransk-tysk foranledning en

Højniveaugruppe af Vise

Personer

(HVP) med mandat til at foretage en uvildig vurdering af EU’s arkitektur

for udviklingsfinansiering og nuværende udviklingsfinansielle instrumenter forval-

tet af hhv. Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Euro-

pæiske Bank for Udvikling og Genopretning (EBRD)

. Rapporten blev offentlig-

gjort 8. oktober 2019. I rapporten vurderede HVP, at EU råder over vigtige finan-

sielle institutioner, men at disse ikke bidrager i tilstrækkelig grad til at tackle de store

eksterne klima- og udviklingsmæssige udfordringer, som EU står overfor. HVP-

rapporten fandt ligeledes, at det nuværende system er præget af uigennemskuelig-

hed og stærke institutionelle særinteresser, der skaber fragmentering og overlap.

Lignende vurderinger blev fremsat

i den såkaldte ”Camdessus

Rapport”

i 2010

HVP-rapporten fra 2019 kom med nye og opdaterede anbefalinger til, hvordan EU

bedst effektiviserer og reformerer den nuværende udviklingsfinansielle indretning

for bedst muligt at adressere de klima- og udviklingsmæssige udfordringer i lande

uden for EU, herunder særligt i lavindkomstlande og skrøbelige stater. Målet er ikke

at øge udlånet i lande uden for EU generelt, men at øge aktivitetsniveauet i lande

med et større udviklingsefterslæb, navnlig i Afrika.

HVP-rapporten indeholdte en række kortsigtede anbefalinger og tre langsigtede

scenarier. De

kortsigtede anbefalinger

indebærer, at der skal skabes et stærkt udviklings-

politisk centrum i EU. Det skal bl.a. ske ved at Rådet og Det Europæiske Råd styr-

ker ejerskabet for udviklingspolitikken, at Kommissionen får en større synlig og

Nedsat med Rådets afgørelse (EU) 2019/597 af 9. april 2019.

er europæisk udviklingsbank etableret i 1991 efter Berlinmurens fald, der investerer i projekter i Europa

og dets nærområder bl.a. inden for landbrug, transport, grøn omstilling mv. Ejerkredsen er består af både lande

inden for EU og uden for EU, som fx USA, Japan, Canada m.fl. samt EIB og EU ved Kommissionen.

"Mid-term

Review of EIB’s external mandate 2007-2013:

Report and recommendations of the Steering Com-

mittee of Wise persons", februar 2010.

EBRD

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 11 af 16

koordinerende rolle inden for udviklingsfinansiering samt, at der laves en overord-

net branding og fortælling om EU’s globale strategi og relateret udviklingsfinansie-

ring.

HVP-rapporten vurderede tre mulige,

langsigtede

alternative optioner for at oprette

en ny Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling ("European

Climate and

Sustainable Development Bank", ECSDB):

At gøre EBRD til anker for

ECSDB,

så EBRD’s og EIB’s udviklingsfinansielle

aktiviteter samles i EBRD-regi.

At oprette en helt ny bank med blandet ejerskab fra EIB, Kommissionen og

EBRD samt EU-landene.

Dette vil betyde udfasning af EIB og EBRD’s låne-

aktivitet uden for EU.

At oprette et datterselskab under EIB, der fungerer som

ECSDB

med gradvis

udfasning af EBRD-aktiviteter.

HVP-rapporten opfordrede til, at der udføres detaljerede analyser af gennemførlig-

heden af de tre optioner, der kan danne grundlag for senere politiske drøftelser.

På baggrund af HVP-rapporten vedtog ECOFIN 5. december 2019 rådskonklusi-

oner, der bl.a. opfordrede til, at EU og EU-landene tager større ejerskab for udvik-

lingspolitikken, og at Kommissionen i højere grad indtager en koordinerende rolle

blandt de relevante udviklingsaktører i Europa. Konklusionerne opfordrede til at

benytte eksterne konsulenter til gennemførelse af yderligere detaljerede analyser af

de finansielle, juridiske og operationelle konsekvenser af navnligt option 1 og 3 i

HVP-rapporten. Option 2 blev fundet for ressourcekrævende og erstattet med en

option, hvor man så på muligheder for at gennemføre forbedringer under det eksi-

sterende system. Disse detaljerede analyser skal danne grundlag for politiske drøf-

telser i Rådet om evt. videre skridt for at styrke EU's udviklingsfinansielle arkitektur.

HVP-rapportens anbefalinger er først og fremmest rettet mod at styrke EU´s ud-

viklingsfinansielle rolle, som generelt finansieres over EU’s og EU-landenes

udvik-

lingsbudgetter. HVP-rapporten og dens opfølgning er derfor blevet drøftet i såvel

ECOFIN som FAC(udvikling), herunder på FAC(udvikling) 25. november 2019.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 16. april 2021 ventes en præsentation af en rapport fra de eksterne

konsulenter med en analyse af de tre optioner ("Feasibility

Study on Options for Strengt-

hening the Future European Financial Architecture for Development",

herefter

EFAD-rap-

porten),

og rapportens vurdering af, hvordan disse optioner fremmer målet om styr-

ket europæisk udviklingsfinansiel arkitektur. Præsentationen ventes at danne grund-

lag for en efterfølgende overordnet ECOFIN-drøftelse om EU's udviklingsfinan-

sielle arkitektur. Formandskabet ventes pba. drøftelsen i ECOFIN og efterfølgende

i FAC(udvikling) at udarbejde rådskonklusioner mhp. vedtagelse i skriftlig rådspro-

cedure i løbet af maj.

EFAD-rapporten analyserer de væsentligste aspekter ved følgende tre optioner:

At ECSDB oprettes i regi af EBRD, dvs. option 1 i HVP-rapporten.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 12 af 16

At ECSDB oprettes som et datterselskab i EIB, dvs. option 3 i HVP-rapporten.

At man fortsætter med og forbedrer den eksisterende arkitektur,

Status Quo +.

EFAD-rapporten bemærker, at EBRD i

stor udstrækning er tilpasset EU’s speci-

fikke politikker og værdier, og at EU som helhed allerede har en aktiemajoritet på

ca. 53 pct. Opbygning af en

fuldt kontrollerende

aktiepost for EU på 80 pct.

vil kræve

en væsentlig kapitaltilførsel (anslået til mellem 4,7 og 24,3 mia. euro) til EBRD fra

EU-landene og andre mulige EU-aktionærer, f.eks. Kommissionen. Det vil desuden

kræve tilslutning fra alle øvrige aktionærer som bl.a. UK og USA. Dette vurderes i

EFAD-rapporten vanskeligt samt ikke nødvendigt givet EU's eksisterende

de facto

indflydelse i EBRD.

EBRD har en bred vifte af investeringsinstrumenter, der er anvendelige i små og

større finansierings- og investeringsprojekter, og EBRD opererer aktuelt i EU-kan-

didatlande og -nabolande, hvor der er forholdsvis velbemandede landekontorer.

EBRD vil dog, hvis EBRD skal danne basis for ECSDB, skulle udvide sit mandat

til operationer også i f.eks. Afrika syd for Sahara (Sub-Sahara) eller Latinamerika.

Aktuelt udlåner EBRD årligt ca. 7,2 mia. euro til lande uden for EU. Under MFF-

perioden 2021-2027 anslås EBRD via eksisterende og ny kapital at have kapacitet

til at øge sit udlån til lande uden for EU til ca. 10,5 mia. euro årligt. Det vil kunne

øges yderligere med årligt ca. 4,0-4,2 mia. euro, hvis man gennemfører Option A,

og EBRD tildeles adgang til bl.a. eksisterende EU-budgetgarantier og eksisterende

garantier fra EU-lande, der aktuelt allokeres til investeringer i EIB.

Option A anslås samlet at have en årlig udlånskapacitet via EBRD og EIB

på i alt

15,2-15,4 mia. euro til lande uden for EU. Administrationsomkostninger forbundet

med EBRD som ECSDB ventes at være på niveau med Option B og Option C,

dvs. ca. 2,6 pct. af udviklingsinvesteringerne, når de nye tiltag er fuldt indfaset.

Tabel 1

Anslået udlånskapacitet til lande uden for EU under hvert af optionerne vurderet i EFAD-rapporten

Option A

EBRD

Årlig udlånskapacitet, mia. euro

Yderlige udlånskapacitet via bl.a. EU-

programmer, mia. euro

Samlede

årlig udlånskapacitet,

mia. euro

10.5

4,0-4,2

15,2-15,4

EIB

0,7

Option B

EBRD

7,2

EIB

2,5

4,8-5

14,5-14,7

Option C

EBRD

10,5

5,1-5,4

18,1-18,4

EIB

2,5

Option A

(EBRD som en Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling (ECSDB))

Anm: a) i option B, hvor EIB vælges som ECSDB, forudsættes EBRD’s udlån til lande

uden for EU

at fortsætte på

eksisterende niveau på ca. 7,2 mia. euro årligt og ventes at falde over tid. Dvs. muligheden for øget kapacitet,

der nævnes under option A, anvendes ikke til at øge EBRD’s udlån til lande uden for EU.

Kilde: EFAD-rapporten

Dvs. EU som helhed har et kvalificeret flertal i EBRD

Ifølge EFAD-rapporten anslået til 0,7 mia. euro årligt under option A.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 13 af 16

Option B

(datterselskab i EIB som ECSDB)

Som en EU-institution er

EIB forpligtet til at følge EU’s politikker og værdier.

EIB's ejerkreds består alene af EU-landene (til forskel fra EBRD), og et evt. nyt

selvstændigt datterselskab under EIB kan dermed være uafhængig af ikke-EU akti-

onærer (USA, UK m.fl.).

Etablering af en ECSDB i form af et selvstændigt kapitaliseret og ledet EIB-datter-

selskab vil give mulighed for at udvikle egne vedtægter og risiko- og prispolitik samt

en bemanding og tilstedeværelse, der modsvarer behovene i fattige lande og svage

stater. Det anslås at ville kræve, at EU-landene og andre mulige aktionær, f.eks.

Kommissionen, tilfører væsentlig kapital til datterselskabet.

EIB har mandat til at operere globalt som EU’s investeringsbank, men EIB's

ope-

rationer og erfaring fra lande i skrøbelige situationer og lavindkomstlande, herunder

Sub-Sahara, er begrænset af EIB's model med mange ressourcer koncentreret i ho-

vedkvarteret i Luxembourg og omvendt begrænsede ressourcer og bemanding i

f.eks. lavindkomstlande. Ifølge EFAD-rapporten vil EIB derfor skulle øge sin lo-

kale tilstedeværelse og udviklingsekspertise.

Hvis der ikke tilføres yderligere egenkapital til EIB, anslås EIB under MFF-perio-

den 2021-2027 at have kapacitet til udlån uden for EU for ca. 2,5 mia. euro årligt,

samt yderligere ca. 4,8-5 mia. euro som følge af EIB's eksisterende særlige adgange

til bl.a. EU-budgetgarantier og EU-gavebistand.

EIB’s udlån til lande uden for EU

under Option B vil dermed udgøre 7,3-7,5 mia. euro årligt.

Option B anslås samlet at have en årlig udlånskapacitet via EBRD

og EIB på i alt

14,5-14,7 mia. euro til lande uden for EU. De årlige administrationsomkostninger

ventes at være 2,6 pct., når tiltagene er fuldt indfaset.

Option C

(Status Quo+)

EFAD-rapporten gennemgår også muligheden for at forbedre EU's eksisterende

udviklingsfinansielle arkitektur uden at ændre den grundlæggende struktur, herun-

der ved bedre systematisk samarbejde mellem institutionerne på EU-niveau og na-

tionalt niveau og med Kommissionen i en koordinerende rolle.

Ifølge EFAD-rapporten vil Option C på kort sigt være forbundet med mindre usik-

kerhed samt være mindre tids- og ressourcekrævende ift. etablering af en ny facilitet

som forudset under Option A og B. Mens Option C også vil gøre det muligt at

opretholde aktivitetsniveauet under krisen, vil det f.eks. tage flere år før Option A

EFAD-rapporten anslår bl.a. at et samlet låneprogram over MFF-perioden 2021-2027 på f.eks. 50-60 mia.

euro vil kræve en samlet kapitaltilførsel på 5,1 til 13,5 mia. euro.

EBRD’s udlån til lande uden for EU forudsættes under option B at fortsætte på eksisterende anslåede niveau

på ca. 7,2 mia. euro årligt og ventes at falde over tid. Dvs. muligheden for øget kapacitet, der nævnes under

option A, anvendes ikke til at øge EBRD’s udlån til lande uden for EU.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 14 af 16

eller B kan gennemføres med fuld effekt. Sammenlignet med Option C finder rap-

porten at forankringen af udlånet til de fattige lande i en bank vil skabe større sik-

kerhed på sigt for opnåelse af kvalitets- og aktivitetsløft i denne gruppe lande.

Under Option C vil EU også fortsat kunne drage fordel af EBRD og EIB's eksiste-

rende kompetencer frem for at udvikle nye, og fokusere på at sikre bedre samar-

bejde mellem både nationale og multilaterale udviklingsfinansielle aktører samt

bygge på eksisterende ressourcer og rammer.

EFAD-rapporten fremhæver, at forbedringer af EU's eksisterende udviklingsfinan-

sielle arkitektur under Option C kræver, at alle relevante institutioner tager skridt

hen imod mere effektivt at bidrage til den udviklingsfinansielle arkitektur og arbejde

mere systematisk sammen. EFAD-rapporten foreslår bl.a. at styrke koordinationen

og samarbejdet i EU via

”Team

Europe”-indsatsen,

der er en koordineret og omfat-

tende indsats fra EU og EU-landene mhp. at hjælpe bl.a. udviklingslande, samt

styrke eksisterende EU-programmer såsom EFSD+ og EU-instrumentet for nabo-

skab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), hvor man i hø-

jere grad også inddrager f.eks. nationale og internationale finansielle institutioner.

Under Option C fortsætter EBRD og EIB hver især som væsentlige aktører i EU's

udviklingsfinansielle arkitektur, og udelukker ikke senere udvidelse af EBRD's man-

dat i Afrika eller tilpasning

af EIB’s struktur.

Ved Option C under MFF-perioden 2021-2027 anslås EBRD

og EIB at have en

lånekapacitet til lande uden for EU på hhv. 10,5 og 2,5 mia. euro årligt samt yderli-

gere 5,1-5,4 via EU-programmer som EFSD+ og NDICI. Det giver en skønnet

samlet udlånskapacitet til lande uden for EU på ca. 18,1-18,4 mia. euro årligt inden

for eksisterende rammer. De årlige administrationsomkostninger ventes at falde fra

ca. 3,4 pct. af udviklingsinvesteringerne i dag til ca. 2,6 pct., når Option C er fuldt

implementeret (det løbende omkostningsniveau svarer omtrent til niveauet for Op-

tion A og B). Realiseringen af de forventede resultater under Status Quo + bygger

på en forventning om, at stærkere styring, ledelse og koordination kan opnås via

eksisterende strukturer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke hørt i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

EFAD-rapporten antager, at EBRD– som beskrevet i Option A

–øger

sit årlige udlån til lande uden for EU

fra de anslåede ca. 7,2 mia. euro årligt til 10,5 mia. euro årligt

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 15 af 16

7. Økonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Udgifter til en

reform af EU’s udviklingsfinansielle ar-

kitektur vil uanset valg af konkret model skulle findes

inden for EU’s udviklings-

ramme

i EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027. Der kan åbnes op for, at

EU-landene på sigt kan yde nationale bidrag ud over den del, der finansieres over

EU’s budget. I Danmarks tilfælde ville dette som udgangspunkt ske inden for den

på finansloven afsatte udviklingsbistandsramme.

Rapporten kan indebære senere tiltag, der kan have statsfinansielle konsekvenser.

En realisering af en ny bank-baseret løsning som foreslået i option A og B vil kræve,

at der allokeres kapital, både til at afdække risici på udlån til svage og skrøbelige

stater og til at levere de nødvendige støtteelementer til at gøre ellers ikke-finansier-

bare projekter finansieringsmodne. Det er endvidere et generelt udgangspunkt, at

det vil kræve yderligere kapital at øge den samlede volumen af risikovillig finansie-

ring til udviklingslandene ud over den eksisterende kapacitet. Der vil blive taget

stilling hertil, såfremt der på et tidspunkt fremsættes konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EFAD-rapporten er generelt blevet positivt modtaget blandt EU-landene. EU-lan-

dene ventes generelt at foretrække option C (Status

Quo+),

herunder at sikre bedre

udnyttelse af relevante eksisterende EU-programmer samt bedre koordination, som

anses for at være den mest omkostningseffektive og realistiske option.

Også EIB og EBRD har vist åbenhed for at arbejde ud fra Status Quo+, og der

ventes opbakning til dette i de to bankers respektive ejerkredse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen af EFAD-rapporten til efterretning.

Regeringen ser reformarbejdet som en mulighed for at udvikle en mere effektiv

udviklingsfinansiel struktur, så EU kan optræde sammenhængende, transparent og

resultatorienteret i samarbejdet med de fattige lande, med fokus på Afrika syd for

Sahara. Regeringen finder dette nødvendigt for, at EU kan levere en mere slagkraf-

tigt indsats ift. de store aktuelle udfordringer her, herunder grundlæggende årsager

til irregulær migration, og hjælpe landene med en grøn omstilling og med at skærme

sig mod effekterne af klimaforandringerne.

Regeringen vil kunne støtte den forventede konsensus om Option C, Status Quo+,

og arbejde for løsninger, der sikrer et reelt kvalitetsløft og effektivt adresserer be-

hovene. Det er vigtigt at styrke samarbejdet og transparensen ift. aktiviteter mellem

Kommissionen, EIB, og EBRD samt europæiske og nationale aktører, så overlap

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Samlenotat vedr. ECOFIN, fra finansministeren

Side 16 af 16

og huller i indsatsen undgås. Der bør udvikles et stærkt fundament for EU's udvik-

lingsfinansiering, der effektivt kan levere kvalitet særligt i skrøbelige situationer og

fattige lande. Samling af en væsentlig del af udviklingsfinansieringen, fx i en bank

på sigt, har potentialet til at sikre et sådant kvalitetsløft, hvis der opbygges de nød-

vendige kompetencer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

EFAD-rapporten er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Europaud-

valget blev senest orienteret om

spørgsmålet om EU’s udviklingsfinansielle arkitek-

tur 21. november 2019 ifm. finansministerens forelæggelse af ECOFIN 5. decem-

ber 2019 samt 15. november 2019 ifm. udviklingsministerens forelæggelse af

FAC(udvikling) 25. november 2019.