ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 253
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for synergier mellem

civil-, forsvars- og rumindustrierne, KOM(2021) 70

Resumé

Kommissionens handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rum-

industrierne har tre overordnede mål. For det første skal den øge synergierne

mellem relevante EU-programmer og -instrumenter. For det andet skal der

skabes spin-off-effekter, så forskning og udvikling på forsvars- og rumområ-

det også er til gavn for EU's borgere. Endelig er der et mål om at skabe spin-

in-effekter ved at fremme anvendelsen af den civile industris forskning og

innovation i europæiske forsvarssamarbejdsprojekter. Til at nå disse mål in-

deholder handlingsplanen 11 foranstaltninger, bl.a. vedrørende overvågning

af kritiske teknologier, støtte til disruptive teknologier samt flagskibsprojek-

ter inden for droneteknologi, kommunikation og rumtrafik.

Regeringen støtter overordnet intentionen med handlingsplanen, herunder

ambitionen om at øge mulighederne for, at EU kan bidrage til at håndtere

Europas sikkerhedsudfordringer i komplementaritet med og uden unødven-

dig duplikation af NATO-indsatser. Regeringen støtter ambitionen om, at

EU skal have stærke teknologiske kapaciteter og kompetencer samt stræbe

efter lederskab inden for visse kritiske teknologier. I den forbindelse støtter

regeringen arbejdet med at identificere kritiske teknologier med mulige sik-

kerhedsmæssige konsekvenser inden for forsvar, rumfart og relaterede civile

sektorer i EU. Regeringen finder endvidere det vigtigt, at identificeringen

af kritiske teknologier sker på baggrund af en transparent proces baseret

på klare kriterier.

Baggrund

Kommissionen har den 22. februar 2021 offentliggjort meddelelsen

Hand-

lingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne.

Medde-

lelsen er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. februar 2021.

I EU's industristrategi fra 2020 hedder det: "Europas strategiske autonomi

handler om at mindske afhængigheden af andre, når det gælder de ting, vi

har mest brug for: kritiske materialer og teknologier, fødevarer,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

infrastruktur, sikkerhed og andre strategiske områder. De giver også

Europas industri mulighed for at udvikle sine egne markeder, produkter og

tjenesteydelser, som styrker konkurrenceevnen." EU vil derfor støtte

udviklingen af kritiske teknologier, som er strategisk vigtige for Europa.

Kommissionen bebudede, at den ville præsentere handlingsplanen i industri-

strategien fra marts 2020. Her fremgik det, at handlingsplanen bl.a. skulle

have fokus på synergier i forhold til EU-programmer, teknologier, innovation

og nystartede virksomheder. I rådskonklusionerne om sikkerhed og forsvar

af 17. juni 2020 fremgår det, at Rådet ser positivt på opfordringen til mere

synergi mellem den civile industri og forsvarsindustrien, herunder rummet, i

EU-programmer, idet der tages hensyn til de respektive EU-programmers og

-initiativers forskellige karakter og retsgrundlag, herunder de europæiske

rumprogrammers civile karakter, med henblik på at gøre mere effektiv brug

af ressourcer og teknologier og skabe stordriftsfordele.

Rum-, forsvars- og sikkerhedsindustrierne er af strategisk betydning for

Europa. I EU's digitale strategi ("Europas digitale fremtid i støbeskeen"),

der blev vedtaget den 19. februar 2020, understreges betydningen af EU's

lederskab inden for digitale teknologier og cybersikkerhed, og der gives

udtryk for en forventning om et hidtil uset investeringsniveau i EU's

digitale omstilling i løbet af de næste syv år. Det Europæiske Råd

understregede i dets konklusioner den 2. oktober 2020, at strategisk

autonomi og samtidig bevarelse af en åben økonomi er et centralt mål for

Unionen, og opfordrede til at udvikle EU's autonomi i rumsektoren og et

mere integreret forsvarsindustrielt grundlag.

Kommissionen fremsatte den 13. juni 2018 et forslag til Europa-

Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske

Forsvarsfond (”fonden”) (KOM (2018) 476). Forordningen er opfølgning

på Kommissionens meddelelse om en europæisk forsvarsfond (KOM

(2017) 295), der blev fremsat som led i arbejdet med at implementere

Kommissionens meddelelse om en europæisk forsvarshandlingsplan

(KOM (2016) 950). De to forberedende testprogrammer for fonden er på

grund af deres hjemmel ikke omfattet af forsvarsforbeholdet, og Danmark

har derfor deltaget i forberedelsen og gennemførelsen af begge

programmer. Danmark deltager på tilsvarende vis i selve fonden fra 2021.

Formål og indhold

Kommissionen fremhæver, at øgede synergier mellem relevante EU-finan-

sierede instrumenter og gensidig inspiration mellem civil-, rum- og forsvars-

forskning kan øge den økonomiske vækst i Europa, videreudvikle det indre

marked og forbedre de europæiske borgeres sikkerhed.

Handlingsplanens har tre overordnede mål. For det første skal den skabe

sy-

nergier,

dvs. øge komplementariteten mellem relevante EU-programmer og

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

-instrumenter, der omfatter forskning, udvikling og udbredelse, for at øge in-

vesteringernes virkning og opnå bedre resultater. For det andet skal der ska-

bes spin-off-effekter ved at fremme, at EU-finansieringen til forskning og ud-

vikling, herunder på forsvarsområdet og rumområdet, giver et økonomisk og

teknologisk udbytte til gavn for EU's borgere og økonomien som helhed.

Endelig er der et mål om at skabe

spin-in-effekter

ved at fremme anvendelsen

af den civile industris forskningsresultater og af civilt drevet innovation i eu-

ropæiske forsvarssamarbejdsprojekter. Mange nye og digitale teknologier

rummer et betydeligt potentiale for forsvaret, såsom kunstig intelligens,

mikroelektronik, cloud-infrastrukturer og robotteknologi. På den baggrund

fremlægges der i handlingsplanen 11 foranstaltninger.

1. Styrke den kapacitetsdrevne tilgang i sikkerhedssektoren

Rum-, forsvars- og sikkerhedssektorerne har potentiale til at skabe

synergier og udvekslinger mellem hinanden og med andre civile sektorer.

De står over for mange udfordringer og begrænsninger, såsom

lovgivningsmæssige hindringer, mangel på lige vilkår på internationale

markeder.

En måde at tage hånd om disse udfordringer på er at styrke den

kapacitetsdrevne tilgang. Denne tilgang har to hovedtræk: For det første

definerer brugerne, hvilken kapacitet de har brug for, og for det andet

tilkendegiver de, at de agter at købe produkter, der, når de er udviklet, vil

give den ønskede kapacitet.

Den Europæiske Forsvarsfond og dens forudgående programmer

(”Preparatory Action for Defence Research”, PADR og ”European

Defence Industrial Development Programme, EDIDP) er baseret på en

kapacitetsdrevet tilgang.

Kommissionen vil inden udgangen af 2021 fremlægge et forslag om at

styrke en fremadskuende, tidlig identifikation af behov og løsninger inden

for intern sikkerhed og retshåndhævelse ved at fremme kapacitetsdrevne

tilgange på tværs af sikkerhedssektorer på grundlag af bedste praksis fra

forsvarssektoren og rumsektoren.

2. Øge synergien mellem EU's programmer og instrumenter

Under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil EU øge

investeringerne i teknologier til civile, forsvarsmæssige og rumrelaterede

applikationer

gennem:

forsknings-,

udviklings-

implementeringsprogrammer såsom Horisont Europa, programmet for et

digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten (CEF), Fonden for Intern

Sikkerhed, Den Europæiske Forsvarsfond og rumprogrammet og b) direkte

EU-indkøb eller støtte til medlemsstaternes indkøb af innovative

tværsektorielle teknologiske løsninger.

Der er planlagt forskning og udvikling (FoU) på forsvarsområdet under

Den Europæiske Forsvarsfond. Andre finansieringsinstrumenter fokuserer

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

på civile anvendelsesformål, mens de respektive forordninger ofte

indeholder bestemmelser om dobbelt anvendelse. Med Horisont Europa-

programmet forventes det, at synergier med Den Europæiske Forsvarsfond

vil gavne civil forskning og forsvarsforskning, selv om aktiviteterne under

rammeprogrammet udelukkende fokuserer på civile anvendelsesformål.

I tilfælde af at EU-programmer omfatter sikkerhedsundtagelser, vil

Kommissionen og EU-agenturerne, hvor der foreligger behørigt

begrundede årsager, begrænse deltagelsen i udbud til juridiske enheder,

som er etableret i medlemsstaterne, eller som ikke kontrolleres af

tredjelande.

Inden udgangen af 2021 og med henblik på arbejdsprogrammerne for 2022

vil Kommissionen yderligere styrke sin interne proces for at fremme syner-

gier mellem rum- og forsvarsindustrierne og tilknyttede civilindustrier ved at

forbedre koordineringen af EU's programmer og instrumenter og iværksætte

foranstaltninger til at lette adgangen til finansiering.

3. Støtte nystartede virksomheder, SMV'er og forsknings- og teknologiorga-

nisationer

Fra og med anden halvdel af 2021 vil Kommissionen give meddelelse om

målrettede foranstaltninger for nystartede virksomheder, SMV'er og forsk-

nings- og teknologiorganisationer med henblik på at øge kendskabet til EU-

programmer og -instrumenter, der tilbyder finansieringsmuligheder, yder

teknisk støtte og praksisorienterede kurser, tilbyder erhvervsintensive tjene-

ster, demonstrerer innovative løsninger og letter markedsadgangen til for-

svar, sikkerhed, rummet eller andre relevante civile markeder for at skabe

muligheder for

spin-in-effekter.

4. Overvåge kritiske teknologier for at mindske afhængighed

Kommissionen vil udvikle

teknologikøreplaner

for at sætte skub i innovatio-

nen inden for kritiske teknologier til forsvar, rumfart og relaterede civile sek-

torer samt stimulere grænseoverskridende samarbejde inden for EU ved

hjælp af alle relevante EU-instrumenter på en synergiskabende måde. Disse

køreplaner vil blive baseret på en vurdering, der foretages hvert andet år, af

et nyt

observatorium for kritiske teknologier

i Kommissionen. Køreplanerne

kan føre til iværksættelse af nye flagskibsprojekter.

Identificering af, hvilke kritiske teknologier der yder et afgørende bidrag

til centrale kapaciteter, kan bidrage til at afgøre: i) hvilke teknologier der

er vigtige for den teknologiske suverænitet (dvs. hvor der er behov for at

mindske risikoen for afhængighed), ii) hvor kombineret/koordineret støtte

fra forskellige EU-programmer og -instrumenter kan tackle sådanne

udfordringer. For at styrke sin teknologiske suverænitet skal EU bevare en

stærk industriel kompetence og, hvor det er muligt, stræbe efter lederskab

inden for disse kritiske teknologier. Ud over de kritiske teknologier vil

Kommissionen også se på bl.a. værdikæderne, herunder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

forsyningssikkerhed for kritiske råstoffer og materialer, der er vigtige

byggesten for teknologier af kritisk betydning på det civile område samt

forsvars- og rumområdet.

I forbindelse med Kommissionens handlingsplan anses kritiske teknologier

for at være teknologier, der er relevante på tværs af forsvars- og

rumindustrierne samt tilknyttede civile industrier, og som bidrager til

Europas teknologiske suverænitet ved at mindske risikoen for, at Europa

bliver uforholdsmæssigt meget afhængig af andre i forbindelse med de

ting, vi har mest brug for.

Kommissionen har i handlingsplanen udarbejdet en liste med eksempler på

kritiske teknologier, der er relevante på tværs af de relevante civile

industrier (herunder sikkerhed) samt forsvars- og rumindustrierne. Kritiske

teknologier vil nødvendigvis ændre sig, efterhånden som der dukker nye

teknologier op.

Kommissionens EU-observatorium for kritiske teknologier vil sikre

regelmæssig overvågning og analyse af kritiske teknologier, deres

potentielle anvendelser, værdikæder, den nødvendige forsknings- og

testinfrastruktur, det ønskede niveau af EU's kontrol med dem samt

eksisterende mangler og afhængighed.

Kommissionens teknologikøreplaner vil bygge videre på de identificerede

kritiske

teknologier

behandle

alle

relevante

finansieringsinstrumenter,

politiske

behov

adgang

til

finansieringsmuligheder med henblik på at skabe synergier på tværs af

EU's foranstaltninger, b) tage sigte på bredere teknologiske og

socioøkonomiske behov med henblik på at fremme gensidig inspiration og

c) samle alle relevante interessenter, herunder regeringen, industrien, den

akademiske verden og civilsamfundet.

5. Fremme standardisering af hybride civile/forsvarsmæssige standarder

Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen i tæt samarbejde med andre cen-

trale interessenter fremlægge en plan for fremme af anvendelsen af eksiste-

rende hybride standarder for det civile område og forsvarsområdet samt ud-

viklingen af nye standarder.

6-8. Fremme innovation og udveksling mellem civil-, forsvars- og rumindu-

strierne

Med foranstaltning nr. 6 vil Kommissionen I første halvdel af 2022 i samar-

bejde med Det Europæiske Innovationsråd og andre interessenter lancere et

"innovationsvæksthus"

for at støtte nye teknologier og forme innovation med

dobbelt anvendelse. Kommissionen vil også støtte

europæiske innovations-

netværk på forsvarsområdet,

der skal afprøve relevansen af teknologier fra

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

den civile sektor og støtte ansvarlig innovation i værdikæder på forsvarsom-

rådet. Disse foranstaltninger vil også afhjælpe den nuværende opsplitning af

innovationslandskabet mellem det civile område og forsvarsområdet, mangel

på færdigheder samt mål for lighed og inklusion.

Foranstaltning nr. 7 omhandler

det europæiske industri-, teknologi- og

forskningskompetencecenter for cybersikkerhed,

som bliver oprettet fra og

med juni 2021 i fællesskab mellem Kommissionen og Medlemsstaterne.

Kommissionen vil søge at styrke synergieffekter, spin-in- og spin-off-aktivi-

teter mellem centrets arbejde, Den Europæiske Forsvarsfond og EU's

rumprogram om cybersikkerhed og cyberforsvar med henblik på at mindske

sårbarheder og skabe effektivitet.

Med Foranstaltning nr. 8 vil Kommissionen fra og med første halvdel af 2022

støtte

disruptive teknologier

ved at fremlægge innovative former for finan-

siering for at fremme ikke-traditionelle aktørers deltagelse, tiltrække nystar-

tede virksomheder og fremme gensidig inspiration mellem løsninger på

grundlag af muligheder i EU-programmer og -instrumenter, herunder Pro-

grammet for et digitalt Europa og Den Europæiske Forsvarsfond.

9-11. Tre flagskibsprojekter

Meddelelsen indeholder desuden en lancering af flagskibsprojekter, som

vil støtte kritiske teknologier og levere løsninger på vigtige samfundsmæs-

sige eller strategiske udfordringer. Der peges i meddelelsen på tre konkrete

flagskibsprojekter, som på baggrund af nærmere analyse forventes at blive

lanceret af Kommissionen:

1. EU-droneteknologier, der har til formål at styrke EU-industriens kon-

kurrenceevne inden for dette kritiske teknologiområde,

2. EU's rumbaserede globale sikre kommunikationssystem, der har til

formål at give adgang til højhastighedsforbindelser gennem en rumin-

frastruktur med flere kredsløb, herunder satellitter i lavt kredsløb, og

supplere Galileo/EGNOS og Copernicus som EU’s tredje satellitsy-

stem

3. EU's strategi for styring af trafikken i rummet, der vil udvikle standar-

der og regler, som er nødvendige for at undgå kollisionshændelser,

der kan opstå som følge af spredningen af satellitter og rumaffald, og

som kan føre til katastrofale hændelser for EU’s aktiver i rummet.

Flere EU-finansierede initiativer danner grundlag for synergieffekter,

herunder forsvarsorienteret forskning i sikre og bæredygtige

energimodeller (såsom energiproduktion, -lagring, -effektivitet og -

styring), der fører til øget modstandsdygtighed og operationel effektivitet i

forbindelse med klimaændringer

For at sikre, at disse initiativer når deres fulde potentiale, vil

Kommissionen overvåge gennemførelsen heraf og identificere muligheder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

for at forbedre investeringsafkastet. For eksempel vil Kommissionen inden

for rammerne af EU-strategien for maritim sikkerhed (EUMSS) yderligere

fremme samarbejdet mellem agenturer, der har et civilt og forsvarsmæssigt

arbejdsområde (dvs. Frontex, EMSA

—

Det Europæiske Agentur for

Søfartssikkerhed, EFCA

—

Det Europæiske Fiskerikontrolagentur),

støtte

gennemførelsen

den

koordinerede

civil-militære

forskningsdagsorden for maritim sikkerhed. Civilforsvarssamarbejdet er

en del af de grundlæggende principper i handlingsplanen for EUMSS, der

bl.a. omfatter fremme af en ramme for en civil-militærrelateret

skibsbygningsindustri.

Kommissionen peger bl.a. på tre nuværende tjenester i EU’s rumprogram,

som danner grundlag for tværsektorielle synergieffekter. Kommissionen

vil overvåge gennemførelsen af initiativerne for at sikre, at disse initiativer

når deres fulde potentiale.

Handlingsplanen vil tage hensyn til samarbejdet mellem EU og NATO, når

det er relevant, herunder med hensyn til interoperabilitet.

I en bredere geopolitisk kontekst har EU forpligtet sig til at udvikle en

fælles transatlantisk tilgang til beskyttelse af kritiske teknologier i lyset af

globale økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer og samarbejde om

teknologi, handel og standarder. Det anføres, at det transatlantiske

partnerskab og samarbejdet med andre ligesindede lande kan støtte EU's

indsats på dette område.

Gennemførelsen af handlingsplanen

Kommissionen vil overvåge de specifikke fremskridt for alle foranstaltninger

og forelægge en statusrapport hvert andet år.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ingen holdning til handlingsplanen fra Europa-Parlamentet.

Parlamentets behandling af handlingsplanen er forankret i Udvalget om In-

dustri, Forskning og Energi (ITRE).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Det bemærkes dog, at forsvarsforbeholdet alene finder anvendelse for den

danske stat og ikke omfatter private danske aktører, herunder private virk-

somheder. Disse kan desuagtet Danmarks forbehold deltage i fælles EU-

programmer.

Høring

Handlingsplanen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger

den 15. marts 2021. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv og

Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark.

Dansk Erhverv (DE) hilser Kommissionens handlingsplan for synergier mel-

lem civil-, forsvars- og rumindustrierne velkommen henset til 1) den stigende

globale efterspørgsel efter løsninger, der kan opgradere og sikre den kritiske

infrastruktur gennem bl.a. cybersikkerhed, samt udbrede anvendelsen af data

fra rummet, 2) Danmarks lange række af specialiserede virksomheder på om-

rådet, 3) Danmarks forskningsmæssige styrke på handlingsplanens nævnte

teknologiområder.

DE finder det positivt, at handlingsplanen sætter yderligere fokus

på, hvordan man kan understøtte synergier i de nævnte sektorer, da mange af

virksomhederne på området

har produkter og services, der er ”dual use” (har

direkte anvendelse indenfor og uden for forsvarsområdet).

DE støtter, at Kommissionen igangsætter et flagskibsprojekt i relation til dro-

neteknologier pga. danske virksomheders stærke kompetencer inden for dro-

neudvikling og finder det vigtigt at få styrket dialogen og udviklingsarbejde

ved droner på tværs af EU yderligere.

DE ser gerne, at der fra dansk side arbejdes på at der

i EU’s arbejde på for-

svarsområdet sker en øget involvering af virksomheder fra den ikke-traditio-

nelle forsvarsindustri for eksempel omkring bio- og sundhedsteknologi, ener-

gieffektivitet, droner og cybersikkerhed, hvor danske virksomheder har

stærke kompetencer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

DE ser handlingsplanen som et godt skridt i retning mod at få frembragt sy-

nergier på tværs af civil-, forsvars- og rumindustrierne og få udvidet kapaci-

tetsbegrebet til også at indeholde bl.a. services og sustainment, herunder for-

syning og logistik.

Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) hilser meddelelsen vel-

kommen og ser frem til det øgede fokus på området.

FAD ser fordel i, at handlingsplanen i endnu højere grad afspejler følgende

temaer: et stærkere fokus på at bevare EU’s teknologiske forspring, systema-

tisk kommercielt samarbejde i udbredelsen af nye og disruptive teknologier

for at højne såvel forudsætninger for udvikling som afsætning på markedet,

en tydeligere kobling mellem industrierne og offentlighedens behov for større

sikkerhed, og klarere rammer for den kapacitetsdrevne tilgang,

FAD ser derudover et stort potentiale i det fokus, som ligger bag oprettelsen

af innovationsvæksthuse, men finder det afgørende, at der er en direkte kob-

ling og samarbejde med de enkelte landes respektive brancheforeninger in-

den for forsvarsindustrien. Dette mhp. at sikre systematik og fokus på et di-

rekte og langsigtet samarbejde til egentlig kommerciel aktivitet.

FAD finder det afslutningsvis afgørende, at der i gennemførelsen af hand-

lingsplanen er tilkendegivelse om, at samarbejdet også sker i tæt dialog med

og inddragelse af de respektive landes brancheforeninger inden for forsvars-

industrien for at sikre en reel kobling mellem interesserne her.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet intentionen med handlingsplanen om at styrke

synergierne mellem EU-finansierede elementer samt det gensidige samar-

bejde i form af spin-off og spin-in på civil-, rum-, og forsvarsområdet.

Nye teknologier vinder kontinuerligt frem såvel i den civile industri som i

forsvars- og rumsektoren. Udviklingen skaber nye muligheder og fordele

for industrien, økonomien og samfundet, men regeringen anerkender også,

at der for visse teknologier er opstået nye risici.

Regeringen støtter derfor ambitionen om, at EU skal have stærke teknolo-

giske kapaciteter og kompetencer samt stræbe efter lederskab inden for

visse kritiske teknologier. Regeringen er enig i, at EU bør have fokus på

værdikæder og forsyningssikkerhed for kritiske råstoffer og materialer, der

er vigtige byggesten for teknologier af kritisk betydning for den civile in-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

dustri samt forsvars- og rumsektoren. Regeringen arbejder i denne hen-

seende for, at allerede eksisterende EU-instrumenter og mekanismer udnyt-

tes for at imødekomme risici forbundet med afhængighed af produktion af

kritiske produkter og teknologier uden for EU. Regeringen understreger i

den forbindelse, at et europæisk fokus på at sikre større forsyningssikker-

hed ikke må lede til protektionisme, og at EU's industrielle modstandsdyg-

tighed bl.a. sikres gennem en styrkelse og diversificering af globale forsy-

nings- og værdikæder og ikke en afvikling heraf.

Regeringen støtter initiativer, der kan være med til at løse grænseover-

skridende

udfordringer på EU’s forsvarsmarked og frembringe nye mili-

tære kapaciteter, der understøtter et stærkt Europa. Begge dele er i Dan-

marks interesse og i tråd med forsvarsforligets fokus på at styrke Forsva-

rets samarbejde med industrien og forskningsinstitutioner om militærtek-

nologisk forskning og udvikling.

Regeringen er positivt indstillet over for at styrke det europæiske forsvars-

samarbejde mhp. at bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordrin-

ger, herunder gennem en styrkelse af synergien mellem de europæiske ci-

vil-, forsvars- og rumindustrier. Regeringen bakker op om arbejdet og del-

tager i relevant omfang og i fuld respekt for forsvarsforbeholdet.

Desuden finder regeringen det vigtigt, at udviklingen

af EU’s forsvars-

sikkerhedspolitik bør ske i komplementaritet med og uden unødvendig du-

plikation af NATO-indsatser, bl.a. gennem fokus på interoperabilitet af pro-

dukterne gennem fælles standarder.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen med denne handlingsplan har

oplistet eksempler på kritiske teknologier på tværs af de relevante civile

industrier samt forsvars- og rumindustrierne. Regeringen finder i den for-

bindelse det vigtigt, at der foretages en yderligere konkretisering heraf, og

at identificeringen af kritiske teknologier inden for handlingsplanen sker

på baggrund af en transparent proces baseret på klare kriterier.

I forlængelse heraf ser regeringen positivt på Kommissionens initiativer

vedr. etablering af et nyt observatorium for kritiske teknologier samt tek-

nologikøreplaner, der kan sikre en regelmæssig overvågning samt analyse.

Her bør der være særligt fokus på fremspirende tendenser for at være på

forkant med udviklingen. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt,

at initiativerne målrettes kritiske teknologier inden for forsvar, rumfart og

tilknyttede civile sektorer i EU.

Regeringen støtter desuden initiativer, der kan understøtte udviklingen af

disruptive teknologier, men understreger også her, at initiativerne målrettes

teknologier inden for forsvar, rumfart og tilknyttede civile sektorer i EU.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Ggrund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, fra erhvervsministeren

I overvejelserne om synergi mellem de forskellige initiativer fremhæver re-

geringen, at et overordnet fokus på konkurrenceevne, at tredjelandsaktører

på baggrund af individuelle sikkerhedsvurderinger kan deltage i konsortier

på sikre og rimelige vilkår uden at modtage EU-støtte, og at der generelt un-

derstøttes en effektiv integration af forsyningskæder på tværs af landegræn-

ser og uafhængige retlige enheder.

Herudover finder regeringen det centralt, at kritiske europæiske teknolo-

gier ikke falder i de forkerte hænder, og

EU’s

medlemsstater skal derfor

sikre, at de fælles europæiske eksportkontrolkrav vedr. eksport af speci-

fikke forsvarsprodukter og produkter med dobbelt anvendelse til tredje-

lande overholdes. Dertil mener regeringen, at visse udenlandske investe-

ringer i udvalgte europæiske kritiske teknologier skal gøres til genstand for

medlemsstaternes nationale screening i forhold til offentlig orden og sik-

kerhed.

Regeringen er positivt indstillet over for en integreret tilgang, der øger mu-

ligheden for synergi mellem forskning og udvikling og dermed initiativernes

relevans for såvel industri som forskningsmiljøer. Regeringen finder i den

sammenhæng, at mulighederne for synergi skal udfoldes med fuld respekt

for nogle EU programmers civile natur, herunder Horizon Europe og EU’s

rumprogram. Projekter under Horizon Europe kan kun iværksættes med

civilt formål for øje.

Regeringen finder det formålstjeneligt at forstå

’flagskibsprojekter’ som

’flagskibstemaer’ fremfor udviklingsprojekter drevet af store virksomheder

eller medlemsstater.

Regeringen finder det relevant at adressere udfordringen med manglende

trafikstyring i rummet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg