Aktstykke nr.
206
Folketinget 2020-21
206
Erhvervsministeriet.
København, den 30. marts 2021.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led i en
justering af kompensationsordningerne jf.
Aftale om justering af hjælpepakker til erhvervslivet
af 19.
marts 2021:
– De allerede afsatte midler under § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19
kan anvendes til dækning af udgifter forbundet med justeringer af kompensationsordningerne for
faste omkostninger, faste omkostninger light og selvstændige mv.
– Der tilføres 30,0 mio. kr. til § 28.56.04. Pulje til luftfart
Udgifterne finansieres af § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19
mv. med 30,0 mio. kr.
Med
Aftale om justering af hjælpepakker til erhvervslivet
af 19. marts 2021 mellem regeringen,
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet blev
det aftalt at gennemføre en række justeringer af hjælpepakkerne, som skal bidrage til at flest mulige
virksomheder og kulturinstitutioner kommer så godt igennem krisen som muligt.
1.
Forbedring af faste omkostninger light
Loftet for kompensationsordningen for faste omkostninger light hæves med 50 pct., så tvangsluk‐
kede butikker generelt, herunder restauranter og caféer mv., kan opnå 100 pct. kompensation for de
faktiske afholdte, stedbundene faste omkostninger op til 150.000 kr. pr. enhed pr. måned.
Endvidere søges ordningen godkendt under Temporary Framework pkt. 3.1, hvorved kompensati‐
onsloftet på 1,5 mio. kr. pr. virksomhed hæves til ca. 13,3 mio. kr.
Endelig kan Erhvervsstyrelsen kræve, at der skal foretages ekstern revision, når det vurderes
nødvendigt og kompensationsbeløbet overstiger 1 mio. kr. Justeringen gælder fra den 1. marts 2021
og frem.
2.
Kompensation for foder til dyrehold
Foder til dyrehold uden for landbruget kan fra og med den 9. december 2020 kompenseres som en
fast omkostning. Det er eksempelvis udgifter til hestehold, hundeopdrætnings- og avlsdyrsbranchen
uden for landbruget, herunder til rideskoler, hundekenneler, dyr hos dyrehandlere, dyrlæger samt
b.
CQ001687