Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 250
Offentligt
2365140_0001.png
Silkeborg d. ??????
Kære MF og med ansvarlig for lovgivningen i Danmarks indre farvande.
Jeg skriver vedr. en sag, hvor føreren af en motorbåd på Silkeborgsøerne blev anholdt af politiet for at sejle
med en meget høj promille.
Personen blev, som jeg forventede, af retten frikendt (desværre) - dog med en meget løftet pegefinger fra
dommeren. Det var en dom afsagt efter søvejsreglernes muligheder.
Umiddelbart efter dommen, som var frifindelse, stillede vores lokale folketingsmedlem Chr. Juhl spørgsmål
til ministeren for området i folketinget. Siden har jeg intet hørt, derfor denne henvendelse.
Jeg synes, det er beskæmmende, at søfartsloven ikke har en fast promillegrænse for alle typer både.
Skal der ske en ulykke, før der kommer lov om en fast promillegrænse på alle typer både?
I værste fald en ulykke som den i Københavns havn, hvor to sagesløse kvinder mistede livet
1. Mener du, at man forsvarligt i enhver situation, kan føre en båd op til 15 m. som den frikendte,
med en promille på over 2 ?
2. Er der logik i, at der skal laves sejladsfejl, ske en ulykke, som den i Københavns
havn (dødsulykke) før man kan blive straffet?
3. Fakta: Sejler man i en båd, hvortil der er lovkrav om uddannelsesbevis, er der en
promillegrænse på 0,5.
Er der logik i, at der for to både af samme størrelse, (op til 15. m) er forskellige regler, således at
kun den bådfører der sejler i en speedbåd, er omfattet af loven om uddannelse og dermed en
promillegrænse på 0.5.
Den anden båds fører kan have en promillegrænse på 2.5. og kan tilmed føre en båd op til 15 m. uden
uddannelse
Til orientering må begge både på Silkeborg søerne kun sejle max 8 knob.
4.
Mener du, man kan sejle sikkert med en promille over 0,5 eller som den frikendte havde (promille
på over 2) og over holde nedenstående regler, (der sejles også når det er mørkt)
Inden du tager stilling, skal jeg bede dig læse, hvad der står i søvejsreglerne
KOPI
fra søvejsreglerne, regel 2 og 11 om ansvar og udkik.:
Regel 2 om
Ansvar
(a)
Intet i disse regler skal frigøre noget skib eller dets reder, fører eller mandskab for følgerne af nogen
forsømmelse med at overholde disse regler eller for forsømmelse af nogen forsigtighedsregel, som
almindeligt sømandskab eller tilfældets særegne omstændigheder måtte tilsige.
(b) Ved fortolkningen og overholdelsen af disse regler skal der tages behørigt hensyn til alle farer ved
sejladsen og for sammenstød samt til enhver særlig omstændighed
herunder de pågældende skibes
begrænsede manøvremuligheder
der måtte gøre en afvigelse fra disse regler nødvendig for at undgå
overhængende fare.
Regel 5
Udkig
I ethvert skib skal der altid holdes behørig udkig såvel ved brug af syn og hørelse som ved brug af alle
forhåndenværende midler, der er hensigtsmæssige under de foreliggende omstændigheder og forhold,
således at der kan foretages en fuldstændig vurdering af situationen og af faren for sammenstød.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 250: Henvendelse af 29/3-21 fra Karlo Jespersen, Silkeborg om promillegrænsen til søs
2365140_0002.png
(regl 1. b)
Intet i disse regler skal være til hinder for anvendelsen af særlige regler, der fastsættes af en behørig
myndighed for en red, havn, flod, sø eller indre vandveje,
der står i forbindelse med rum sø, og som kan besejles af søgående skibe. Sådanne særlige regler skal
være i så nær overensstemmelse som muligt med disse regler.
KOPI slut.
Spørgsmål til regel b.: Hvem er en behørig myndighed? Kan det være Politidirektøren i en politikreds?
Du ved det måske i forvejen, men vedhæftet fil med lidt om promillegrænser i vores nabolande
Vedhæfte er også en fil (moralen) hos Danske Rursejler, hvor der gives udtryk for at det er bedre at der ingen
promillegrænse er o vente med at straffe til der er sket en ulykke
Med venlig hilsen
Karlo Jespersen
8600 Silkeborg