Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 241
Offentligt
2359050_0001.png
17.01.21
Side 1 af 4
De økonomiske konsekvenser for fitnessbranchen
Notat
Nærværende notat belyser de økonomiske konsekvenser nedlukningen har for
fitnessbranchen
–
herunder omfanget af udgifter på trods af hjælpepakker samt risikoen for
konkurser. Notatet belyser yderligere, hvilke konsekvenser det i sidste ende vil få for
danskernes adgang til træningsfaciliteter, hvis nedlukningen fortsætter. Notatet bygger bl.a.
på en spørgeskemaundersøgelse blandt fitnesscentrene gennemført i marts 2021.
For at sikre en hårdt presset økonomisk branche og redde danskernes træningsfaciliteter
anbefales, at fitnesscentrene genåbnes senest 6. april 2021. Der er vedlagt et særskilt notat
ed DFHO’s a efali ger til e ge å i g af fit ess e tre e sa t u der hvilke vilkår, e
genåbning vil være mulig og økonomisk rentabel.
Dansk Fitness & Helse
Organisation (DFHO)
Børsen DK-1217 København K
www.dfho.dk
Morten Brustad
Branchedirektør
[email protected]
Tlf: 20 88 32 47
Indhold
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
4.
Baggrund ......................................................................................................................... 1
Fitnesscentrenes omsætning og samfundsøkonomiske bidrag ..................................... 1
Økonomiske konsekvenser for branchen ved nedlukning.............................................. 2
Høje udgifter på trods af hjælpepakker.......................................................................... 2
Faldende indtægter også efter en genåbning ................................................................ 2
Flere konkurser fører til færre træningsfaciliteter ......................................................... 3
1.
Baggrund
Mere end 800.000 danskere er aktive medlemmer af et fitnesscenter i Danmark.
Fitnesscentrene udgør derfor for mange danskere den primære kilde til motion. 76,5% af de
adspurgte brugere af fitnesscentre påpeger derudover, at både den fleksibilitet,
fitnesscentrene muliggør for træning, og det, at der ligger et træningscenter tæt på bopæl,
uddannelse eller arbejde har betydning for, hvorvidt de får dyrket motion. Der er mere end
1.425 fitnesscentre i Danmark, og fitnesscentrene spiller derfor en central rolle i forhold til, at
befolkningen har adgang til træningsmuligheder og for deres motionsvaner og trivsel.
Nedlukningen har allerede haft store økonomiske konsekvenser for branchen, og hvis
nedlukningen fortsætter, vil det forventeligt resultere i flere konkurser og dermed begrænse
antallet af træningsfaciliteter i Danmark.
2.
Fitnesscentrenes omsætning og samfundsøkonomiske bidrag
Størstedelen af de idrætsaktive i fitnessbranchen er medlemmer af privatejede fitnesscentre,
som udgøres af virksomheder, der beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere, svarende til
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om genåbningsplan af indendørs idrætsfaciliteter - fitnesscentre
Side 2 af 4
knap 2.000 fuldtidsbeskæftigede. Dertil kommer en lang række relaterede jobs hos
leverandører og servicevirksomheder. Fitnessbranchen spiller derfor en ikke ubetydelig rolle
for beskæftigelsen.
Den danske fitnessbranche har under normale omstændigheder en omsætning på mere en
2,8 mia. DKK i Danmark (Europæisk Deloitte rapport 2019).
3.
Økonomiske konsekvenser for branchen ved nedlukning
Den generelle nedlukning af danske fitnesscentre i foråret og igen fra 16. december har haft
store økonomiske konsekvenser for branchen på trods af hjælpepakker. Det gælder både i
forhold til tabte medlemsindtægter og i forhold til dækning af en række udgifter, som kun
delvist er blevet kompenseret gennem hjælpepakkerne.
3.1. Høje udgifter på trods af hjælpepakker
Uden hjælpepakker vurderer DFHO, at tabet for branchen ville være op mod 200 mio. kr. pr.
måned i gennemsnit. Derfor har hjælpepakkerne for branchen været uvurderlige og helt
nødvendige.
Men hjælpepakkerne kompenserer kun de erhvervsdrivende delvist.
Hjælpepakkerne dækker således bl.a. kun 75 % af lønudgifterne. Selvom hjælpepakkerne i
anden nedlukningsperiode blev forbedret, har fitnesscentrene fortsat store månedlige
udgifter til bl.a. løn, drift mv. Mange af fitnesscentrene kører derfor med underskud for 11.
måned i træk, hvor en fortsat nedlukning vil resultere i flere konkurser.
DFHO har gennemført en medlemsundersøgelse blandt de i alt 29 fitnesskæder, hvoraf 17
har svaret. Undersøgelsen har således en svarprocent på 59. Undersøgelsen viser, at de
nuværende kompensationspakker dækker omkring 80% af fitnesscentrenes månedlige
udgifter til bl.a. løn, husleje, drift mv. På trods af hjælpepakkerne har fitnesscentrene således
fortsat store månedlige udgifter. Samtidig svarer 71,4% af de deltagende fitnesscentre, at det
fortsat ikke har fået udbetalt midler fra kompensationspakkerne.
3.2. Faldende indtægter også efter en genåbning
Corona-krisen, den langvarige nedlukning og ikke mindst den utryghed, som en række usikre
smitterisikosvurderinger har skabt i befolkningen, vil dog også få mere langvarige
konsekvenser for fitnessbranchen. De forskelligartede og kvantitativt usikre nationale
risikovurderinger er formentlig medvirkende årsag til, at fitnessbranchen efter genåbningen i
juni 2020 oplevede, at dele af befolkningen ændrede idrætsvaner og afholdt sig fra at komme
i fitnesscentrene.
Medlemsundersøgelsen blandt fitnesscentrene viser således, at fitnesscentrene i perioden
mellem februar 2020 til februar 2021 samlet set har mistet 100.485 medlemmer, hvilket
svarer til, at fitnesscentrene i gennemsnit har 20 % færre medlemmer i februar 2021 i forhold
til sidste år. Tabet kan i høj grad tilskrives Corona-pandemien, da 56% af fitnesscentrene
angiver, at mellem 20-40 % af medlemmerne ikke vendte tilbage efter første nedlukning i
marts-juni 2020. Fitnesscentrene forventer derfor også et yderligere fald i antallet af
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om genåbningsplan af indendørs idrætsfaciliteter - fitnesscentre
2359050_0003.png
Side 3 af 4
medlemmer i de kommende måneder, hvorfor corona-nedlukningen får store konsekvenser
for centrenes økonomiske indtægtsgrundlag.
Gnm. antal medlemmer per center
2.451
2.497
1.992
Feb. 2019
Feb. 2020
Feb. 2021
4.
Flere konkurser fører til færre træningsfaciliteter
Den fortsatte nedlukning, omfanget af de eksisterende udgifter og en forventet nedgang i
fremtidige indtægter indebærer en forøget risiko for konkurser i fitnessbranchen. I DFHOs
medlemsundersøgelse svarer knap hvert fjerde fitnesscenter således også, at de har
overvejet konkurs.
Har overvejet at lukke deres virksomhed
Ja; 27%
Nej; 67%
Øgede konkurser blandt fitnesscentrene vil ikke blot have konsekvenser for branchen. Det vil
også få konsekvenser for danskerne og deres adgang til træningsfaciliteter og dermed med
også deres motionsvaner og sundhed.
I en undersøgelse blandt fitnesscentrenes brugere har 76,5% svaret, at det er afgørende, at
der er træningsfaciliteter tæt på, hvor de bor, går på uddannelse eller på arbejde, for at de
får motioneret. Nærhed af træningsfaciliteter spiller derfor en stor rolle for at øge
danskernes bevægelse og fremme en sund livsstil og trivsel i hverdagen. Det understreges
også i en analyse foretaget af Idrættens Analyseinstitut (IDAN), som påpeger, at nærhed af
træningsfaciliteter ligger på tredjepladsen over motiver for at træne. Det gælder både, når
det omhandler træning i fitnesscentre, som det gælder træning i forenings- eller
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om genåbningsplan af indendørs idrætsfaciliteter - fitnesscentre
2359050_0004.png
Side 4 af 4
selvorganiseret regi.
Såfremt antallet af konkurser blandt fitnesscentrene stiger som følge af nedlukninger, vil det
derfor unægtelig få konsekvenser for danskernes sundhed og trivsel.