ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 240
Offentligt

Marts 2021

— 12/2020

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Sagsbehandlingstider

og produktivitet i

Nævnenes Hus

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

12/2020

Beretning om

sagsbehandlingstider og

produktivitet i Nævnenes

Hus

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Erhvervsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2021.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

Skarpeste kritik

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-705-7

ISBN online 978-87-7434-706-4

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om sagsbehandlingstider og produkti-

vitet i Nævnenes Hus

Nævnenes Hus er en styrelse under Erhvervsministeriet, der sekretariats-

betjener 18 uafhængige domstolslignende klage- og ankenævn og én ad-

ministrativ klageinstans. Nævnenes Hus blev etableret som en ny styrelse

i 2017 som led i regeringsaftalen Bedre Balance I og omfattede udflytning

af statslige arbejdspladser og samling af en række nævn. Nævnenes Hus

skulle sikre en effektiv sagsbehandling samtidig med en faldende bevil-

ling, som forudsatte, at Nævnenes Hus skulle forbedre produktiviteten.

De 19 nævn, som Nævnenes Hus sekretariatsbetjener, traf i 2019 afgørel-

se i ca. 8.500 klagesager inden for områderne erhverv, forbrug, sundhed,

miljø og energi. Nævnenes Hus har haft problemer med for lange sagsbe-

handlingstider for flere nævn, hvilket blev kritiseret af Folketingets Om-

budsmand i 2020. Nævnenes Hus har i 2017, 2018 og for perioden 2019-

2021 modtaget midlertidige ekstrabevillinger på henholdsvis 14,6 mio. kr.,

7 mio. kr. og 42 mio. kr. til at afvikle ophobede sager.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Erhvervsministeriet

– til trods for flere ekstrabevillinger – ikke har sikret en tilfredsstillen-

de udvikling i produktiviteten og i behandlingen af klagesager efter

etableringen af Nævnenes Hus. Den lange sagsbehandlingstid af kla-

gesager er en belastning for de berørte borgere og virksomheder og

har indebåret øgede udgifter for staten og samfundet.

Statsrevisorerne bemærker, at det ved etablering af nye statslige insti-

tutioner er væsentligt at overveje hastigheden i realiseringen af forud-

satte gevinster, og at der er afsat tilstrækkelige resurser til etablering

af den givne institution.

19. marts 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Britt Bager

Mai Mercado

Jesper Petersen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes bemærkning er baseret på:

•

At Nævnenes Hus samlet set ikke har reduceret sagsbehandlingstider-

ne efter etableringen i 2017. På tværs af nævnene steg den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid fra 6,1 måneder i 2016 til 6,4 måneder i 2017.

I 2018 reducerede Nævnenes Hus sagsbehandlingstiden til 4,9 måne-

der, men i 2019 og i 1. halvår 2020 steg sagsbehandlingstiden på tværs

af nævnene til henholdsvis 5,7 måneder og 7,4 måneder.

At sagsbehandlingstiderne for de fleste nævn ikke er kortere efter over-

førslen til Nævnenes Hus sammenlignet med før.

At den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Energiklagenævnet, Det

Psykiatriske Patientklagenævn, Ankenævnet for Søfartsforhold og Kon-

kurrenceankenævnet er steget efter overførslen til Nævnenes Hus.

At Nævnenes Hus først i 2019 har etableret et tilfredsstillende grund-

lag for at følge de krævede produktivitetsforbedringer.

At produktivitetsstigningen i Nævnenes Hus i 2017 kun udgjorde 12 %

i forhold til før etableringen, og at Nævnenes Hus dermed ikke nåede

en produktivitetsforbedring, der svarede til bevillingsfaldet på 20 % i

2017.

At Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Det Psykiatriske

Patientklagenævn, Erhvervsankenævnet, Energiklagenævnet, Anke-

nævnet for Patenter og Varemærker og Ankenævnet for Praktikplads-

virksomheder i perioden 2017-2019 ikke havde produktivitetsforbed-

ringer, der modsvarer den reducerede bevilling.

•

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ........................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund .................................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ............................................................................. 6

2. Sagsbehandlingstider ............................................................................................................. 10

2�½1. Udviklingen i sagsbehandlingstider ........................................................................................... 11

2�½2. Sagsbeholdningen i Nævnenes Hus.......................................................................................... 18

2�½3. Tidsfrister for førsteinstansmyndigheders bidrag til sagsbehandlingen ............... 22

3. Produktivitet .............................................................................................................................. 26

3�½1. Grundlag for produktivitetsforbedringer................................................................................ 27

3�½2. Produktiviteten i Nævnenes Hus ................................................................................................ 29

Bilag 1. Metodisk tilgang ..................................................................................................................................... 39

Bilag 2. Krav til førsteinstansmyndighedernes bidrag til klagebehandlingen ......................... 45

Bilag 3. Ordliste ....................................................................................................................................................... 46

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 8. Erhvervsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Troels Lund Poulsen: juni 2015 - november 2016

Brian Mikkelsen: november 2016 - juni 2018

Rasmus Jarlov: juni 2018 - juni 2019

Simon Kollerup: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Erhvervsministeriet, Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretnin-

gen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus.

Nævnenes Hus er en styrelse under Erhvervsministeriet, der sekretariatsbetjener 18

uafhængige domstolslignende klage- og ankenævn og én administrativ klageinstans

(herefter benævnes alle som nævn). Det følger af finansloven, at Nævnenes Hus skal

sikre en effektiv sekretariatsbetjening af nævnene, så der træffes korrekte afgørelser

inden for kortest mulig tid til gavn for borgere og virksomheder. Nævnenes Hus blev

etableret som en ny styrelse ved at samle en række nævn. Forventningen var at opnå

en mere effektiv sagsbehandling herved. Ved etableringen i 2017 var Nævnenes Hus’

bevilling 20 % lavere end nævnenes samlede bevilling i 2015, og bevillingen faldt yder-

ligere i de følgende år. Etableringen af Nævnenes Hus omfattede bl.a. udflytning og op-

bygning af en ny organisation med en fælles it-platform for sekretariatsbetjeningen.

Etableringen indebar nyrekruttering og oplæring af stort set alle medarbejdere, og Næv-

nenes Hus skulle tage en række initiativer til at reducere omkostningerne.

2. De 19 nævn, som Nævnenes Hus sekretariatsbetjener, traf i 2019 afgørelse i ca.

8.500 klagesager inden for områderne erhverv, forbrug, sundhed, miljø og energi. Næv-

nenes Hus spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre borgernes og virksomhedernes

retssikkerhed og løse deres konflikter med offentlige myndigheder eller andre parter.

Nævnenes Hus har haft problemer med for lange sagsbehandlingstider af flere nævn,

hvilket blev kritiseret af Folketingets Ombudsmand i 2020. Lange sagsbehandlingsti-

der kan have betydelige personlige såvel som økonomiske konsekvenser for både bor-

gere og virksomheder. Ofte må parterne stille aktiviteter knyttet til en klagesag i bero,

indtil sagen er afgjort.

3. Baggrunden for vores undersøgelse er, at for at Nævnenes Hus kan fastholde eller

forbedre sagsbehandlingstiderne, samtidig med at bevillingen reduceres, er Nævne-

nes Hus nødt til løbende at sikre forbedringer i produktiviteten, der mindst modsvarer

bevillingsfaldet, uden at sagsbehandlingstiderne forlænges. For at kunne sikre tilfreds-

stillende sagsbehandlingstider er Nævnenes Hus bl.a. også afhængig af rettidige bi-

drag fra de indklagede førsteinstansmyndigheder som fx kommuner eller styrelser.

Førsteinstansmyndighed

En førsteinstansmyndighed er

en offentlig myndighed – fx

kommune eller styrelse – som

træffer administrative afgørel-

ser. Administrative afgørelser

kan påklages til en re-kursin-

stans som fx et af nævnene,

der sekretariatsbetjenes af

Nævnenes Hus.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Introduktion og konklusion

4. Nævnenes Hus blev etableret som led i regeringsaftalen

Bedre Balance I

med den

hensigt at skabe en bedre og mere effektiv sagsbehandling, så der træffes korrekte

afgørelser inden for kortest mulig tid til gavn for borgere og virksomheder. Formålet

med undersøgelsen er derfor at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en tilfreds-

stillende udvikling i behandlingen af klagesager efter etableringen af Nævnenes Hus.

Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Sikrer Nævnenes Hus tilfredsstillende sagsbehandlingstider?

Sikrer Nævnenes Hus en tilfredsstillende produktivitet for behandlingen af klage-

sager?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i marts 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Erhvervsministeriet har ikke sikret en tilfredsstillende udvikling i behand-

lingen af klagesager efter etableringen af Nævnenes Hus. Konsekvensen for

borgere og virksomheder er, at de må vente unødigt længe på at få afgjort

deres klagesager.

Nævnenes Hus har ikke sikret tilfredsstillende sagsbehandlingstider

Nævnenes Hus har samlet set ikke reduceret sagsbehandlingstiderne. Undersøgelsen vi-

ser, at sagsbehandlingstiderne generelt ikke er kortere efter etableringen af Nævnenes

Hus sammenlignet med før. Undersøgelsen viser desuden, at sagsbehandlingstiderne

ikke er reduceret fra etableringen i 2017 og frem til 1. halvår 2020. I denne periode er

sagsbehandlingstiden steget i 6 nævn, faldet i 6 nævn og nærmest uændret i 5 nævn.

De store nævn Byggeklageenheden og Energiklagenævnet har lange sagsbehandlingsti-

der, der kan strække sig over 2-3 år. For det største nævn Miljø- og Fødevareklagenæv-

net samt for Planklagenævnet blev knap 2.000 sager fra før 1. juli 2018 behandlet i et

særligt spor, hvor sagsbehandlingstiderne i perioden 2019 - 1. halvår 2020 var op til 5

år.

Udviklingen i beholdningen af verserende sager i Nævnenes Hus indebærer en risiko for

stigende sagsbehandlingstider. Nævnenes Hus modtog i 2018 og 2019 flere sager, end

Nævnenes Hus kunne afslutte. Nævnenes Hus har også fået tilført nye nævn, og samlet

har det medført, at beholdningen af verserende sager i Nævnenes Hus har været stigen-

de, ligesom gennemsnitsalderen for sagerne i flere nævn er steget. Nævnenes Hus har

ved flere lejligheder modtaget midlertidige ekstrabevillinger til afvikling af ophobede

sager i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. På finansloven for 2021 er

der indsat en permanent bevillingsforhøjelse til Nævnenes Hus. Erhvervsministeriet for-

venter, at bevillingsforøgelsen sammen med yderligere effektiviseringer vil medføre,

at sagsbeholdningerne og sagsbehandlingstiderne kan reduceres fremadrettet.

Nævnenes Hus har delvist sikret at fastsætte konkrete tidsfrister for førsteinstansmyn-

dighedernes bidrag for de nævn, hvor der ikke er fastsat frister i lovgivningen. Der er

risiko for, at den manglende fastsættelse af frister for førsteinstansmyndighedernes bi-

drag til sagsbehandlingen kan have forlænget den samlede sagsbehandlingstid.

Nævnenes Hus har ikke i tilstrækkeligt omfang sikret en tilfredsstillende produk-

tivitet for behandlingen af klagesager

Nævnenes Hus har først sent etableret et tilfredsstillende grundlag for de krævede pro-

duktivitetsforbedringer. Nævnenes Hus satte først mål for produktivitetsudviklingen

fra 2019.

Undersøgelsen viser, at produktivitetsstigningen i Nævnenes Hus i 2017 udgjorde 12 %

i forhold til før etableringen, og at Nævnenes Hus dermed ikke fuldt ud nåede en pro-

duktivitetsforbedring, der svarede til bevillingsfaldet på 20 %. Dermed havde Nævne-

nes Hus allerede ved sin opstart et efterslæb i produktiviteten set i forhold til bevillin-

gen. Ved udgangen af 2019 er efterslæbet dog stort set indhentet igen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Introduktion og konklusion

Produktivitetsudviklingen i Nævnenes Hus har været positiv i 2018 og 2019 og har mod-

svaret faldet i bevillingen, men dette har været drevet af en positiv udvikling i en del

af nævnene, idet en række nævn har haft negativ produktivitetsudvikling i perioden.

Havde Nævnenes Hus undgået en negativ produktivitetsudvikling i en række nævn, kun-

ne Nævnenes Hus have afsluttet ⅔ af de sager, som ophobede sig i 2018 og 2019, med

et lavere resurseforbrug, herunder alle de ophobede sager i Planklagenævnet og Miljø-

og Fødevareklagenævnet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

5. Sekretariatsbetjeningen af nævnene foregår ved, at Nævnenes Hus modtager en

klage fra en borger eller virksomhed, der er utilfreds med en afgørelse fra en offentlig

myndighed eller en ydelse fra en privat aktør. Nævnenes Hus oplyser herefter sagen

og forbereder afgørelsesudkastet til det relevante nævn, der tager stilling til klagen og

træffer en afgørelse. Figur 1 viser den typiske sagsgang for klager gennem Nævnenes

Hus.

Typer af afgørelser

•

afvisning

hjemvisning

ikke medhold

medhold

ophævelse

stadfæstelse.

Figur 1

Sagsgang i Nævnenes Hus

Klagenævn, som Nævne-

nes Hus betjener (antal

afgjorte sager i 2019 er

vist i parentes)

FØRSTE INSTANS

AFGØRELSE

•

NÆVNENES HUS

KLAGE

KLAGENÆVN

AFGØRELSE

•

PRIVAT AKTØR

YDELSE

Kilde:

Rigsrevisionen.

Som det fremgår af figur 1, modtager Nævnenes Hus klager over afgørelser truffet af

en offentlig myndighed (første instans) eller klager over en privat aktør. Nævnenes

Hus er afhængig af førsteinstansmyndighedernes bidrag til sagsbehandlingen. Når en

borger eller virksomhed har klaget, skal førsteinstansmyndighederne fremsende sags-

materiale til Nævnenes Hus, inden sagsbehandlingen kan begynde, og i løbet af sags-

behandlingen skal Nævnenes Hus ofte foretage partshøring for at få belyst sagen til-

strækkeligt. Hvis førsteinstansmyndighederne ikke leverer materialet hurtigt og i den

fornødne kvalitet, kan det forlænge sagsbehandlingstiden i Nævnenes Hus.

6. Nævnenes Hus blev etableret som led i

Bedre Balance I

ved en sammenlægning af

16 nævn fra 5 ministerområder. Formålet med at samle nævnssekretariaterne var at

opnå et stærkt fagligt miljø omkring klagesagsbehandlingen. Det var hensigten, at en

samling af mange mindre nævn med lignende opgavetyper og kompetencer kunne bi-

drage til på sigt at skabe en bedre og mere effektiv klagesagsbehandling. Nævnenes

Hus blev etableret med udgangspunkt i, at bevillingerne skulle falde i forhold til de tid-

ligere nævns samlede bevilling i 2015. Siden etableringen i 2017 er der tilgået flere

nævn inden for bl.a. sundhedsområdet. Med de nye nævn er Nævnenes Hus’ bevillin-

ger tilsvarende øget, ligesom der ved flere lejligheder er bevilget midlertidige ekstra-

bevillinger til særlige fokusområder, herunder afvikling af sagspukler.

•

Ankenævnet for Patenter

og Varemærker (15)

Ankenævnet for Søfarts-

forhold (11)

Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder (4)

Byfornyelsesnævnene (44)

Byggeklageenheden (326)

Center for Klageløsning

(2.562)

Det Psykiatriske Patient-

klagenævn (1.408)

Disciplinær- og klage-

nævnet for beskikkede

bygningssagkyndige (155)

Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere (52)

Energiklagenævnet (140)

Erhvervsankenævnet (54)

Forbrugerklagenævnet

(618)

Klagenævnet for Udbud

(117)

Konkurrenceankenævnet

(14)

Miljø- og Fødevareklage-

nævnet (1.002)

Planklagenævnet (693)

Revisornævnet (46)

Teleklagenævnet (7)

Tvistighedsnævnet (70)

Helbredsnævnet (indgår ik-

ke i undersøgelsen, da næv-

net hører under Skattemini-

steriet).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Introduktion og konklusion

7. Sekretariatsbetjeningen omfatter klagesager inden for vidt forskellige faglige områ-

der. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler fx klager over Landbrugsstyrelsens af-

gørelser i forbindelse med kontrol af landmænd, dvs. afgørelser, der bl.a. kan betyde

bortfald eller nedsættelse af tilskud ved brud på miljøkrav. I Forbrugerklagenævnet

er der tale om konkrete tvister mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, som da

Forbrugerklagenævnet afviste en forbrugers klage over, at hovedrolleindehaveren i

en musical var blevet erstattet af en dubleant som følge af sygdom. Det Psykiatriske

Patientklagenævn behandler klager over beslutninger om tvangsforanstaltninger som

fx tvangsfiksering eller tvangsindlæggelse. Energiklagenævnet behandler bl.a. klager

over tilslutningspligten til den kollektive varmeforsyning, da kommunen har hjemmel

til at pålægge en nyopført ejendom tilslutning til den kollektive varmeforsyning.

8. Folketingets Ombudsmand har undersøgt sagsbehandlingstiderne for Planklage-

nævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Byggeklageenheden for sager, der er af-

gjort i 2018 og 2019. I Ombudsmandens udtalelser fra den 15. april 2020 blev sagsbe-

handlingstiderne i de 3 nævn kritiseret, og Ombudsmanden lagde særligt vægt på, at

mange sager tog flere år at behandle.

9. Nævnenes Hus’ virksomhed er reguleret af en bred vifte af lovgivning, forskellige

politiske aftaler og årlige mål- og resultatplaner. Hjemmelsgrundlaget og reglerne for

de enkelte nævns virksomhed er fastsat i love og vedtægter for nævnene og i den sek-

torlovgivning, som nævnene administrerer indenfor. Lovgivningen hører til under de

relevante fagministerier og er ikke udformet med henblik på, at en central styrelse skal

varetage en fælles sekretariatsbetjening af flere nævn. Hertil kommer, at de enkelte

nævn og deres formænd har mulighed for at stille krav til sagsbehandlingens tilrette-

læggelse.

10. Nævnenes Hus har siden etableringen gennemført en række initiativer med hen-

blik på at effektivisere og forbedre klagesagsbehandlingen. Nævnenes Hus har arbej-

det på at etablere et fælles journal- og sagsbehandlingssystem og et tilknyttet ledel-

sesinformationssystem, som var fuldt implementeret for alle nævn i februar 2020. I

2017 etablerede Nævnenes Hus et fællessekretariat, der skulle bistå de sagsprodu-

cerende enheder med administrativ bistand. I august 2020 blev fællessekretariatet

nedlagt og opgaverne blev overført til Nævnenes Hus’ øvrige områder. I marts 2019

etablerede Nævnenes Hus en ny juridisk enhed og samlede teknisk uddannede med-

arbejdere i et selvstændigt team. I 2018 blev der udarbejdet en budgetanalyse af Næv-

nenes Hus, som anviste 10 effektiviseringstiltag, hvoraf Nævnenes Hus har implemen-

teret størstedelen af tiltagene.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

11. Det centrale emne i kapitel 2 er Nævnenes Hus’ sagsbehandlingstider. For enkelte

nævn er der i lovgivningen fastsat frister for sagsbehandlingstiderne i Nævnenes Hus.

For hovedparten af nævnene er der ikke lovfastsatte sagsbehandlingstider, og der er

ikke fastsat generelle regler for myndigheders sagsbehandlingstider i forvaltningsloven

eller i anden lovgivning. Der kan vanskeligt opstilles absolutte regler for, hvor hurtigt

en myndighed skal behandle sine sager. Selv inden for de enkelte typer af sager, som

en myndighed beskæftiger sig med, kan der være forhold, der gør, at en sag trækker ud.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Introduktion og konklusion |

Folketingets Ombudsmand har i sin myndighedsguide fastsat, at det er et grundlæg-

gende krav, at afgørelser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. Vi

undersøger udviklingen i sagsbehandlingstiderne med det udgangspunkt, at der i pe-

rioden efter etableringen af Nævnenes Hus så vidt muligt bør kunne ske en kontinu-

erlig forbedring af sagsbehandlingstiderne. Forbedringerne bør komme, i takt med at

Nævnenes Hus får konsolideret processerne, organiseringen og it-fundamentet, og

de mange nye medarbejderne opnår erfaring, og Nævnenes Hus effektiviserer driften.

Desuden undersøger vi udviklingen i samt størrelsen og alderen af beholdningen af

sager i Nævnenes Hus, fordi dette er afgørende for, om Nævnenes Hus kan opnå til-

fredsstillende sagsbehandlingstider fremover.

I kapitel 2 behandler vi også samspillet mellem Nævnenes Hus og førsteinstansmyn-

dighederne. Nævnenes Hus er afhængigt af førsteinstansmyndighedernes bidrag til

sagsbehandlingen. For nogle nævn er der fastsat frister for førsteinstansmyndighe-

dernes fremsendelse af materiale til Nævnenes Hus. For andre nævn er der ikke lov-

fastsatte regler for førsteinstansmyndighedernes bidrag. Selv om Nævnenes Hus ik-

ke har instruksbeføjelser over for førsteinstansmyndighederne, lægger vi til grund for

undersøgelsen, at det for disse nævn er væsentligt, at Nævnenes Hus i sin administra-

tive praksis sikrer, at der stilles konkrete krav til førsteinstansmyndighedernes tids-

frister.

12. Revisionskriterierne, som knytter sig til undersøgelsens kapitel 3 om Nævnenes

Hus’ produktivitet, tager udgangspunkt i, at Nævnenes Hus skal sikre, at sagsbehand-

lingen foretages på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at løbende produktivi-

tetsstigninger er en nødvendig forudsætning for at kunne opretholde eller forbedre

sagsbehandlingstiderne. Vi undersøger produktiviteten i Nævnenes Hus ved først at

se på, om Nævnenes Hus har etableret et tilfredsstillende grundlag for de krævede

produktivitetsforbedringer i form af målinger, målsætninger og monitorering af kvali-

tet. Dernæst undersøger vi, om Nævnenes Hus har sikret en tilstrækkelig udvikling i

produktiviteten, der modsvarer den faldende bevilling.

13. Undersøgelsens centrale tema er sagsbehandlingstiderne i Nævnenes Hus og ud-

valgte faktorer, der påvirker sagsbehandlingstiderne. Sagsbehandlingstiden afhæn-

ger af en lang række faktorer, bl.a. tilgang af nye sager, resurser, medarbejdernes kom-

petencer, produktivitet, tilrettelæggelse af sagsprocesser og kompleksitet i sagsbe-

handlingen. Nogle faktorer har Nævnenes Hus ikke direkte mulighed for at påvirke,

men Nævnenes Hus skal inden for givne rammer tilrettelægge sagsbehandlingen, så

borgere og virksomheder oplever, at der træffes korrekte afgørelser inden for kortest

mulig tid. Figur 2 viser de faktorer for sagsbehandlingstiden, som vi fokuserer på i den-

ne undersøgelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Introduktion og konklusion

Figur 2

Udvalgte faktorer, der påvirker sagsbehandlingstiden

Produktivitet

Førsteinstans-

myndighedernes

bidrag

Sagsbeholdning

Sagsbehandlingstid

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at vi har fokus på beholdningen af åbne sager, på førsteinstans-

myndighedernes bidrag og på produktivitet. De 3 faktorer udgør en væsentlig del af

grundlaget for, at Nævnenes Hus kan opnå tilfredsstillende sagsbehandlingstider. En

høj produktivitet er med til at understøtte, at Nævnenes Hus kan nå tilfredsstillende

sagsbehandlingstider i klagebehandlingen. Der er dog ikke en direkte sammenhæng

mellem produktivitet og sagsbehandlingstider. Hvis der kommer for mange sager ind

i forhold til antallet af sagsbehandlere, kan Nævnenes Hus fx godt have en høj og sti-

gende produktivitet, uden at det forkorter sagsbehandlingstiden, fordi sagerne ligger

stille i en længere periode, inden de behandles.

Metode

14. Undersøgelsens resultater og konklusioner er baseret på en gennemgang af skrift-

ligt materiale, konkrete sager og data fra Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus. Af

skriftligt materiale har vi bl.a. gennemgået lovgrundlag, sagsbehandlervejledninger,

mål- og resultatplaner, årsrapporter, undersøgelser og udviklingsinitiativer, samarbej-

de med førsteinstansmyndigheder samt ledelsesinformation.

15. Vi har analyseret den tilgængelige data fra nævnene før oprettelsen af Nævnenes

Hus og den tilgængelige data fra den fælles it-platform, som nævnene blev tilsluttet

mellem 2017 og 2020. Til produktivitetsanalysen har vi beregnet udviklingen i Nævne-

nes Hus’ faste bevilling og anvendt data for medarbejdernes tidsregistreringer, løn og

andre HR-oplysninger.

16. Vi har analyseret data for behandlingen af alle klagesager i Landbrugsstyrelsen og

Energistyrelsen mellem 2017 og 2020, og vi har indhentet sagsakter og gennemgået 75

sager fra 9 udvalgte nævn for at vise Nævnenes Hus’ fastsættelse af tidsfrister og of-

fentlige førsteinstansmyndigheders oversendelse af sager til Nævnenes Hus.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Introduktion og konklusion |

For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Erhvervsministeriets departe-

ment, Nævnenes Hus, Landbrugsstyrelsen og Energistyrelsen.

17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

og undersøgelsens metode er uddybet i bilag 1.

Afgrænsning

18. Som udgangspunkt omfatter undersøgelsen alle nævn i Nævnenes Hus fra 2017 til

medio 2020. I undersøgelsen af produktiviteten og udviklingen i sagsbehandlingstider

inddrager vi data fra før etableringen af Nævnenes Hus i 2017. Analysen af Nævnenes

Hus’ produktivitet siden etableringen omfatter perioden 2017-2019.

19. Alle nævn på nær Helbredsnævnet er omfattet i vores nævnsspecifikke analyser

af sagsbehandlingstider og sagsbeholdning i kapitel 2. Helbredsnævnet sekretariats-

betjenes af Nævnenes Hus, men er frasorteret i disse analyser, fordi nævnet er foran-

kret i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i Skatteministeriet. Undersøgelsesdelen

om førsteinstansmyndighedernes bidrag til sagsbehandlingen afgrænser vi til 9 nævn,

som behandler klager over offentlige førsteinstansmyndigheder. I produktivitetsana-

lysen i kapitel 3 varierer det, hvor mange nævn der indgår i de forskellige delanalyser,

fordi datagrundlaget ikke har været fuldstændigt for alle nævn. Vi har i de enkelte de-

lanalyser angivet, hvor mange nævn der indgår.

Vi afgrænser også undersøgelsen fra at vurdere kvaliteten af de afgørelser, som kom-

mer fra Nævnenes Hus, om end vi belyser monitoreringen af kvaliteten i sagsbehand-

lingen.

20. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 viser kravene til før-

steinstansmyndighedernes bidrag til klagebehandlingen. Bilag 3 indeholder en ordlis-

te, der forklarer udvalgte ord og begreber.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Sagsbehandlingstider

2. Sagsbehandlingstider

Delkonklusion

Nævnenes Hus har ikke sikret tilfredsstillende sagsbehandlingstider.

Nævnenes Hus har samlet set ikke reduceret sagsbehandlingstiderne. På tværs af næv-

nene steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 6,1 måneder i 2016 til 6,4 måne-

der i 2017. I 2018 reducerede Nævnenes Hus sagsbehandlingstiden til 4,9 måneder,

men i 2019 og i første halvår 2020 steg sagsbehandlingstiden på tværs af nævnene til

henholdsvis 5,7 måneder og 7,4 måneder, bl.a. som følge af afvikling af gamle sager.

Sagsbehandlingstiderne er for de fleste nævn ikke kortere efter overførslen til Nævne-

nes Hus sammenlignet med før. For de 14 nævn, hvor der findes opgørelser af sagsbe-

handlingstiden før og efter overførslen til Nævnenes Hus, er sagsbehandlingstiden ste-

get i 4 nævn, faldet i 4 nævn og nærmest uændret i 6 nævn.

Sagsbehandlingstiden er generelt heller ikke reduceret efter etableringen af Nævnenes

Hus. I denne periode er sagsbehandlingstiden steget i 6 nævn, faldet i 6 nævn og er nær-

mest uændret i 5 nævn. For de 2 store nævn Miljø- og Fødevareklagenævnet og Plan-

klagenævnet blev knap 2.000 sager modtaget før den 1. juli 2018 behandlet i et særligt

spor og med midlertidige ekstrabevillinger, hvilket betød, at Nævnenes Hus kunne hol-

de sagsbehandlingstiden under 6 måneder i gennemsnit for alle sager modtaget efter

den 1. juli 2018 i de 2 nævn. Sagsbehandlingstiden for de gamle sager har til gengæld væ-

ret op til 5 år. I Energiklagenævnet, Byfornyelsesnævnene og Byggeklageenheden har

store andele af sagerne også varet flere år.

Udviklingen i beholdningen af verserende sager i Nævnenes Hus indebærer en risiko

for stigende sagsbehandlingstider. I 2018 og 2019 blev der oprettet flere sager, end Næv-

nenes Hus kunne afslutte, ligesom gennemsnitsalderen for de verserende sager i flere

nævn er steget. Erhvervsministeriet har ved flere lejligheder tilført midlertidige ekstra-

bevillinger til afvikling af ophobede sager. Ministeriet har orienteret Folketingets Er-

hvervsudvalg om, at der med den permanente bevillingstilførsel på finansloven for 2021

bliver skabt grundlag for, at Nævnenes Hus varigt kan overholde målsætningen om en

gennemsnitlig sagsbehandlingstid på maks. 6 måneder i Miljø- og Fødevareklagenæv-

net og Planklagenævnet. Erhvervsministeriet forventer, at bevillingsforøgelsen og yder-

ligere effektiviseringer vil medføre, at sagsbeholdningerne og sagsbehandlingstiderne

fremadrettet kan reduceres.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Sagsbehandlingstider |

Nævnenes Hus har delvist sikret at fastsætte konkrete tidsfrister for førsteinstansmyn-

dighedernes bidrag for de nævn, hvor der ikke er fastsat frister i lovgivningen. Der er

risiko for, at den manglende fastsættelse af frister for førsteinstansmyndighedernes bi-

drag til sagsbehandlingen kan have forlænget den samlede sagsbehandlingstid.

21. Dette kapitel handler om, hvorvidt Nævnenes Hus sikrer tilfredsstillende sagsbe-

handlingstider. Vi har undersøgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne på tværs af nævn

og for de enkelte nævn efter etableringen af Nævnenes Hus, herunder om de er forbed-

ret. Derefter har vi undersøgt udviklingen i beholdningen af verserende sager i Nævne-

nes Hus, herunder udviklingen i antallet af sager og den gennemsnitlige alder for sager-

ne. Endelig har vi undersøgt, om Nævnenes Hus har sikret et tilstrækkeligt grundlag

for en hurtig behandling af klagesagerne ved at fastsætte tidsfrister for førsteinstans-

myndighedernes bidrag til sagsbehandlingen.

2.1. Udviklingen i sagsbehandlingstider

22. Vi har undersøgt udviklingen i de samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstider

og sagsbehandlingstiderne i de 19 nævn for at vurdere, om det er lykkedes Nævnenes

Hus at reducere sagsbehandlingstiderne. Herudover har vi for 9 udvalgte nævn med

offentlige førsteinstansmyndigheder undersøgt, om der inden for de enkelte nævn er

grupper af sager, der er særligt belastet af lange behandlingstider.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Sagsbehandlingstider

Samlede sagsbehandlingstider i Nævnenes Hus

23. Figur 3 viser de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på tværs af nævnene for pe-

rioden 2016 - 1. halvår 2020.

Figur 3

Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Nævnenes Hus i perioden

2016 - 1. halvår 2020

(Måneder)

Etablering af Nævnenes Hus

6,4

5,7

4,9

7,4

6,1

2016

2017

2018

2019

2020

(1. halvår)

Note: Figuren indeholder alle afgørelser bortset fra en gruppe berosatte sager vedrørende flykonkurser under

Forbrugerklagenævnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Nævnenes Hus.

Det fremgår af figur 3, at i 2016 – det sidste år inden etableringen af Nævnenes Hus –

havde de nævn, der senere indgik i Nævnenes Hus, en gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid på 6,1 måneder. I 2017 steg den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid til 6,4

måneder, mens det i 2018 og 2019 lykkedes Nævnenes Hus at reducere sagsbehand-

lingstiden til henholdsvis 4,9 og 5,7 måneder. I 1. halvår 2020 er den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid steget til 7,4 måneder. Nævnenes Hus har oplyst, at afvikling af

gamle sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Byggeklageenhe-

den har øget den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. halvår 2020.

Sagsbehandlingstider i de enkelte nævn

24. For de 14 nævn, hvor der findes data, har vi undersøgt, om de gennemsnitlige sags-

behandlingstider er kortere efter overførslen til Nævnenes Hus sammenlignet med

før. Vi har også undersøgt, om sagsbehandlingstiderne er reduceret i perioden efter

overførslen til Nævnenes Hus (2017 - 1. halvår 2020). Tabel 1 viser udviklingen i sags-

behandlingstiderne i perioden 2014 - 1. halvår 2020. I den næstsidste kolonne sam-

menligner vi sagsbehandlingstiderne før og efter overførslen til Nævnenes Hus. Grøn

angiver, at sagsbehandlingstiden i gennemsnit er faldet i forhold til før overførslen til

Nævnenes Hus. Rød angiver, at sagsbehandlingstiden er steget, og gul angiver, at sags-

behandlingstiden er uændret. Den sidste kolonne angiver udviklingen i sagsbehand-

lingstiderne i perioden efter overførslen til Nævnenes Hus, hvor grøn angiver en redu-

ceret sagsbehandlingstid, rød angiver en øget sagsbehandlingstid, og gul angiver en

uændret sagsbehandlingstid.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Sagsbehandlingstider |

Tabel 1

Nævnenes sagsbehandlingstider i perioden 2014 - 1. halvår 2020, opgjort i måneder

2014

2015

2016

2017

2018

2019

halvår

2020

4�½8

4�½9

6�½6

3�½2

4�½5

3�½3

4�½6

9�½4

1�½9

6�½1

4�½1

10�½2

1�½7

5�½6

5�½8

19�½8

11�½7

13�½2

Forskel

før/efter

2017

Udvikling

2017 -

1. halvår

2020

Teleklagenævnet (7)

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere

(52)

Revisornævnet (46)

Erhvervsankenævnet (54)

Klagenævnet for Udbud (117)

Disciplinær- og klagenævnet for

beskikkede bygningssagkyndige (155)

Ankenævnet vedrørende Praktik-

virksomheder (4)

Tvistighedsnævnet (70)

Forbrugerklagenævnet (618)

Center for Klageløsning (2�½562)

Ankenævnet for Søfartsforhold (11)

Konkurrenceankenævnet (14)

Energiklagenævnet (140)

Det Psykiatriske Patientklagenævn

(2�½562)

Miljø- og Fødevareklagenævnet

(1�½002)

Planklagenævnet (693)

Byggeklageenheden (326)

Ankenævnet for Patenter og Varemærker

(15)

Byfornyelsesnævnene (44)

10�½5

12�½3

6�½3

5�½3

5�½5

5�½8

8�½1

5�½9

5�½1

6�½4

12�½2

5�½5

2�½6

4�½1

5�½5

5�½3

5�½9

0�½6

6�½9

9�½5

5�½6

6�½2

4�½3

4�½2

12�½8

2�½2

4�½7

6�½9

0�½3

0�½5

7�½9

10�½5

5�½1

5�½3

4�½6

4�½4

11�½2

1�½8

4�½7

9�½2

0�½3

11�½6

8�½4

3�½7

8�½8

7�½2

3�½3

4�½4

4�½7

3�½8

5�½4

8�½4

1�½9

5�½1

10�½7

16�½1

1�½9

2�½4

5�½7

6�½7

1�½7

6�½3

6�½4

6�½3

3�½6

4�½4

2�½2

4�½8

8�½1

1�½7

9�½8

12�½9

0�½6

4�½3

4�½5

9�½9

6�½6

12�½9



Sagsbehandlingstiden omfatter ikke sager modtaget før den 1. juli 2018, da disse er udskilt i særlige sagspukler.

Note: Antal sager afsluttet i 2019 er vist i parentes, og større nævn med mere end 100 sager er markeret med fed. Tabellen indeholder alle nævn un-

der Nævnenes Hus ekskl. Helbredsnævnet, som er forankret i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og som Nævnenes Hus sekretariatsbe-

tjener.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Nævnenes Hus.

Det fremgår af tabel 1, at der for 14 nævn findes data for sagsbehandlingstiderne bå-

de før og efter overførslen til Nævnenes Hus. Den næstsidste kolonne viser, at for 4

af nævnene er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet efter overførslen til

Nævnenes Hus sammenlignet med før. Det drejer sig om de mindre nævn Erhvervs-

ankenævnet, Teleklagenævnet, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere og Revi-

sornævnet. For 4 nævn er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget efter over-

førslen til Nævnenes Hus. Det gælder de 2 større nævn Energiklagenævnet og Det

Psykiatriske Patientklagenævn samt de 2 mindre nævn Ankenævnet for Søfartsfor-

hold og Konkurrenceankenævnet. For 6 nævn ses der ikke nogen væsentlig forskel i

sagsbehandlingstiderne før og efter overførslen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Sagsbehandlingstider

Vurdering af sags-

behandlingstider

Vores vurdering af sagsbe-

handlingstiderne før og efter

overførslen til Nævnenes Hus

er baseret på en sammenlig-

ning af de gennemsnitlige

sagsbehandlingstider før og

efter overførslen (gennem-

snittet for 2014-2016 er sam-

menlignet med gennemsnittet

for 2017 - 1. halvår 2020). Kri-

teriet for en henholdsvis posi-

tiv eller negativ udvikling er en

forskel på mere end 20 %.

Hvis forskellene i de gennem-

snitlige sagsbehandlingstider

før og efter overførslen til

Nævnenes Hus er mindre end

20 %, har vi kategoriseret ud-

viklingen som uændret.

Vurderingen af udviklingen i

sagsbehandlingstiderne efter

2017 er baseret på en sam-

menligning mellem sagsbe-

handlingstiden i 2017 og 1.

halvår 2020. Hvis sagsbe-

handlingstiden er mere end 1

måned mindre, kategoriserer

vi den som faldende, 1 måned

mere kategoriseres som sti-

gende, og hvis ændringen er

mindre end 1 måned, kategori-

seres sagsbehandlingstiden

som uændret.

Nævnenes Hus har oplyst, at sagsbehandlingstiden i Forbrugerklagenævnet er lavere

efter etableringen af Nævnenes Hus sammenlignet med før. Den reelle sagsbehand-

lingstid for sager i nævnet var længere i 2014 og 2015 end den, der fremgår af tabel 1,

fordi Forbrugerklagenævnet også afsluttede mindre komplicerede sager gennem

mægling. Det nyoprettede Center for Klageløsning tog sig af mægling i disse sager fra

ultimo 2015 og frem.

Den sidste kolonne i tabellen viser, at sagsbehandlingstiderne i perioden efter nævne-

nes overførsel til Nævnenes Hus samlet set ikke er faldet. Sagsbehandlingstiden er

steget i 6 nævn, faldet i 6 nævn og nærmest uændret 5 nævn. Endelig gælder særlige

forhold for 2 nævn, som vi behandler nedenfor. Sagsbehandlingstiderne er faldet kon-

tinuerligt i Klagenævnet for Udbud og Revisornævnet. Sagsbehandlingstiderne er lige-

ledes faldet i bl.a. Forbrugerklagenævnet og Disciplinær- og klagenævnet for beskikke-

de bygningssagkyndige. Sagsbehandlingstiderne er steget kontinuerligt i Det Psykia-

triske Patientklagenævn og de 2 mindre nævn Byfornyelsesnævnene og Ankenævnet

for Patenter og Varemærker. Herudover er sagsbehandlingstiden steget i 3 nævn, her-

under Byggeklageenheden, der har haft en betydelig stigning i sagsbehandlingstider-

ne mellem 2019 og 1. halvår 2020. I de resterende 5 nævn har der ikke været en enty-

dig udvikling i sagsbehandlingstiderne efter overførslen til Nævnenes Hus. Erhvervs-

ministeriet har oplyst, at Nævnenes Hus overtog Byggeklageenheden fra Statsforvalt-

ningen den 1. januar 2019 – og dermed en sagspukkel på 685 komplicerede og gamle

sager. Ministeriet har inden for egen ramme omprioriteret resurser i 2020 og 2021, så

sagspuklen kan afvikles, hvilket er en forudsætning for lavere sagsbehandlingstider

fremadrettet. Afviklingen af sagspuklen medfører en længere sagsbehandlingstid.

25. Nævnenes Hus har særligt haft problemer med lange sagsbehandlingstider i de 2

store nævn Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tabellen viser et

stort fald i sagsbehandlingstiderne for Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklage-

nævnet fra henholdsvis 11,6 og 8,4 måneder i 2017 til 1,9 og 2,4 måneder i 2018. Sags-

behandlingstiden for de 2 nævn er herefter steget i 2019 og 2020. Faldet skyldes ikke

et egentligt fald i sagsbehandlingstiderne, men derimod, at alle sager modtaget før den

1. juli 2018 (1.921 sager) blev udskilt i særlige sagspukler, fjernet fra opgørelsen og be-

handlet i et separat spor. Sagsbehandlingstiderne for disse sager i 2019 og 1. halvår

2020 var mellem 1�½ og 5 år og i gennemsnit 26 måneder.

26. Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet blev oprettet i februar 2017

med en målsætning om på sigt at reducere sagsbehandlingstiden til maks. 6 måne-

der i gennemsnit på tværs af de 2 nævn. Nævnene overtog ved oprettelsen gamle sa-

ger fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn og Klagecenter for Fødevarer. Sagsbe-

handlingstiderne i de 2 nævn var stigende i 2017 og 2018 på grund af afvikling af gam-

le sager og ophobning af nye sager. I august 2018 besluttede Nævnenes Hus at ud-

skille alle sager modtaget før den 1. juli 2018 i separate spor, så målsætningen om

sagsbehandlingstider på maks. 6 måneder i gennemsnit kunne opfyldes for alle nye

sager i de 2 nævn. Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus planlagde oprindeligt at af-

vikle sagspuklerne frem til 2022, men efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand

blev det besluttet at fremrykke afviklingen af sagerne, så disse forventes afsluttet

ved udgangen af 2021.

Planklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklage-

nævnet

De 2 nævn blev oprettet den 1.

februar 2017. Nævnene over-

tog ved oprettelsen sager fra

de tidligere Natur- og Miljøkla-

genævn og Klagecenter for

Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri. Det fremgår af bemærk-

ningerne til forslag nr. 42 til lov

om Planklagenævnet og for-

slag nr. 44 til lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, begge

fremsat den 26. oktober 2016,

at det er et mål, at den gen-

nemsnitlige sagsbehandlings-

tid på sigt kan nedbringes og

varigt være under 6 måneder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Sagsbehandlingstider |

27. Erhvervsministeriet har i 2017, 2018 og for perioden 2019-2021 tilført Nævnenes

Hus midlertidige ekstrabevillinger på henholdsvis 14,6 mio. kr., 7 mio. kr. og 42 mio. kr.

med henblik på at afvikle ophobede sager i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevare-

klagenævnet. Nævnenes Hus har ved flere lejligheder foretaget justeringer og omprio-

riteringer i driften for at afhjælpe de opståede problemer. De tilførte midlertidige eks-

trabevillinger og Nævnenes Hus’ initiativer har ikke været tilstrækkelige til at opnå en

permanent løsning på de konstaterede problemer. Erhvervsministeriet har oplyst, at

Folketingets Finansudvalg i september 2020 blev orienteret om Nævnenes Hus’ for-

ventning om ikke at kunne overholde sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet og Planklagenævnet i 1. halvår 2021.

28. Erhvervsministeriet har oplyst, at sagsbehandlingstiderne i Nævnenes Hus skal

ses på baggrund af faldet i bevillingen. I 2018 blev der gennemført en ekstern budget-

analyse af Nævnenes Hus. Analysen viste et effektiviseringspotentiale på 9,9 mio. kr.

Ministeriet har oplyst, at Nævnenes Hus’ bevilling falder væsentligt mere end det an-

viste effektiviseringspotentiale, og at Nævnenes Hus’ bevillingsprofil dermed gjorde

Nævnenes Hus underfinansieret fra 2018 og fremefter. Ministeriet har oplyst, at som

opfølgning på budgetanalysen tilføres Nævnenes Hus (med finansloven for 2021) 10

mio. kr. i 2021, 11 mio. kr. i 2022, 12 mio. kr. i 2023 og 14 mio. kr. i 2024 og fremefter. Mi-

nisteriet forventer, at bevillingstilførslen og yderligere effektiviseringer betyder, at

Nævnenes Hus fra 2021 vil kunne afvikle lige så mange sager, som Nævnenes Hus mod-

tager, og at Nævnenes Hus vil kunne afvikle det efterslæb af sager, der er opstået

frem til bevillingstilførslen, og dermed reducere sagsbeholdningen, som er en forud-

sætning for fremadrettede lavere sagsbehandlingstider.

Sager med særligt lange sagsbehandlingstider

29. Folketingets Ombudsmand lagde i sine udtalelser om sagsbehandlingstiderne i

Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Byggeklageenheden vægt på,

at mange klagere oplevede sagsbehandlingstider på flere år. Vi har analyseret sags-

behandlingstiden for 4.806 afgørelser fra 9 udvalgte nævn for perioden 2019 - 1. halv-

år 2020 for at belyse spredningen i sagsbehandlingstiderne, herunder for at se, om

der er grupper af klagere, der må vente i flere år på en afgørelse.

30. Undersøgelsen viser, at 48

af de afsluttede sager er afgjort inden for 6 måneder,

og at yderligere 20

er afgjort inden for �½-1 år. For de resterende 32

af sagerne

overstiger sagsbehandlingstiden 1 år. Der kan være gode grunde til, at nogle sager har

lange behandlingstider, hvis det fx er særligt komplekse sager, og for nogle nævn er

målet for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid mere end 1 år. Vores undersøgelse

har imidlertid vist, at for 5 nævn har klagere i mange tilfælde ventet flere år på en af-

gørelse. Figur 4 viser, hvor stor en andel af de 5 nævns sager i 2019 og 1. halvår 2020,

der er afsluttet inden for forskellige tidsintervaller.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Sagsbehandlingstider

Figur 4

Spredningen i sagsbehandlingstider for 5 nævn i perioden 2019 - 1. halvår 2020

Byfornyelsesnævnene

Energiklagenævnet

Byggeklageenheden

Planklagenævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet

10 %

0-�½ år

110

332

111

190

649

328

136

1.117

429

180

126

139

132

20 %

�½-1 år

30 %

1-1�½ år

40 %

50 %

1�½-2 år

60 %

2-2�½ år

70 %

80 %

2�½-3 år

90 %

100 %

Over 3 år

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Nævnenes Hus.

Det fremgår af figur 4, at Byfornyelsesnævnene i 18 sager (26

har haft en sagsbe-

handlingstid på over 1�½ år, hvoraf 8 af sagerne har været under behandling i mere end

2�½ år. For Energiklagenævnet har 89 sager (35

haft en sagsbehandlingstid, der

strækker sig over mere end 1�½ år, og for 20 sager har sagsbehandlingstiden været me-

re end 2 år. Byggeklageenheden havde 335 sager (41

med en sagsbehandlingstid

på mere end 1�½ år. Heri indgik 25 sager med en sagsbehandlingstid på mere end 3 år.

Figuren viser også spredningen i sagsbehandlingstiderne for Planklagenævnet og Mil-

jø- og Fødevareklagenævnet. Det fremgår af figuren, at 261 sager fra Planklagenævnet

og 466 sager fra Miljø- og Fødevareklagenævnet havde en sagsbehandlingstid over

1�½ år, og af disse sager havde henholdsvis 59 og 201 sager en sagsbehandlingstid på

mere end 2�½ år. Særligt sagsbehandlingstiderne for ophobede sager har været meget

lange, hvor sager afsluttet i perioden 2019 - 1. halvår 2020 havde en behandlingstid på

op til 5 år. Erhvervsministeriet har oplyst, at en del af sagsbehandlingstiden skyldes op-

lysning af sagerne hos parterne og høringer hos modparten, som Nævnenes Hus ikke

kan ændre på.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Nævnenes Hus samlet set ikke har reduceret sagsbehand-

lingstiderne. På tværs af nævnene steg sagsbehandlingstiden fra 6,1 måneder i 2016

– det sidste år inden overførslen til Nævnenes Hus – til 6,4 måneder i 2017. I 2018 lyk-

kedes det Nævnenes Hus at reducere sagsbehandlingstiden til 4,9 måneder, men i

2019 og i 1. halvår 2020 er sagsbehandlingstiden på tværs af nævnene steget til hen-

holdsvis 5,7 måneder og 7,4 måneder, bl.a. som følge af afvikling af gamle sager.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Sagsbehandlingstider |

Sagsbehandlingstiderne er for de fleste nævn ikke blevet kortere efter overførslen til

Nævnenes Hus sammenlignet med før. For de 14 nævn, hvor der foreligger data, har 4

nævn (Erhvervsankenævnet, Teleklagenævnet, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæg-

lere og Revisornævnet) reduceret sagsbehandlingstiden, mens sagsbehandlingstiden

er steget for 4 nævn (Energiklagenævnet, Det Psykiatriske Patientklagenævn og de 2

mindre nævn Ankenævnet for Søfartsforhold og Konkurrenceankenævnet). For 6

nævn ses der ikke nogen væsentlig forskel i sagsbehandlingstiderne før og efter over-

førslen. Nævnenes Hus har oplyst, at sagsbehandlingstiden i det offentlige forbruger-

klagesystem, dvs. Forbrugerklagenævnet og Center for Klageløsning, samlet set er for-

bedret efter overførslen til Nævnenes Hus.

Sagsbehandlingstiderne for de 19 nævn er generelt ikke reduceret efter overførslen

til Nævnenes Hus. Sagsbehandlingstiden er steget i 6 nævn, faldet i 6 nævn og nær-

mest uændret i 5 nævn i perioden 2017 - 1. halvår 2020. Klagenævnet for Udbud og

Revisornævnet har fx haft et kontinuerligt fald i sagsbehandlingstiden. Det Psykiatri-

ske Patientklagenævn og 2 mindre nævn har fx haft en kontinuerlig stigning i sagsbe-

handlingstiderne.

En særlig problemstilling gælder for de 2 store nævn Miljø- og Fødevareklagenævnet

og Planklagenævnet. De 2 nævn havde i 2017 og 2018 betydelige problemer med sti-

gende sagsbehandlingstider, bl.a. på grund af gamle sager fra de tidligere nævn. I 2018

udskilte Nævnenes Hus alle de sager, der blev modtaget i de 2 nævn før den 1. juli 2018,

i særlige sagspukler, som er blevet behandlet i separate spor. Sagspuklerne indgik ik-

ke i opgørelsen af sagsbehandlingstiderne, hvilket betød, at Nævnenes Hus kunne hol-

de de gennemsnitlige sagsbehandlingstider under 6 måneder for sager modtaget ef-

ter den 1. juli 2018. Behandlingstiderne for de ophobede sager har været meget lange,

hvor sager afsluttet i perioden 2019 - 1. halvår 2020 havde en behandlingstid på op til

5 år.

Nævnenes Hus har i 2017, 2018 og for perioden 2019-2021 modtaget midlertidige eks-

trabevillinger på henholdsvis 14,6 mio. kr., 7 mio. kr. og 42 mio. kr. til at afvikle opho-

bede sager på Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenævnets områder. Eks-

trabevillingerne og Nævnenes Hus’ initiativer har ikke været tilstrækkelige til en per-

manent løsning af de konstaterede problemer. Nævnenes Hus har på finansloven for

2021 fået en permanent generel forhøjelse af bevillingen på 10 mio. kr. stigende til 14

mio. kr. i 2024 og fremefter. Erhvervsministeriet forventer, at bevillingsforøgelsen

sammen med yderligere effektiviseringer vil medføre, at sagsbeholdningen kan redu-

ceres, og at sagsbehandlingstiderne fremadrettet vil blive kortere.

Vores undersøgelse af spredningen i sagsbehandlingstiderne for 9 nævn viser, at 48

af de afsluttede sager er afgjort inden for 6 måneder, og at yderligere 20 % er afgjort

inden for �½-1 år. For de resterende 32

af sagerne overstiger sagsbehandlingstiden

1 år. Undersøgelsen viser, at der inden for særligt Energiklagenævnet, Byfornyelses-

nævnene, Byggeklageenheden, Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet

har været betydelige andele af sagerne, hvor sagsbehandlingstiden har varet i flere

år.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Sagsbehandlingstider

2.2. Sagsbeholdningen i Nævnenes Hus

31. Vi har undersøgt udviklingen i beholdning af verserende sager i Nævnenes Hus. Ud-

viklingen i alderen og antallet af verserende sager er væsentlig for de fremtidige sags-

behandlingstider i Nævnenes Hus. Hvis den gennemsnitlige alder for verserende sa-

ger stiger, og/eller hvis der løbende bliver oprettet flere nye sager, end der afsluttes,

vil det medføre stigende sagsbehandlingstider.

Beholdning af verserende sager i Nævnenes Hus

32. For på længere sigt at kunne holde sagsbehandlingstiderne nede på et tilfredsstil-

lende niveau er det vigtigt, at Nævnenes Hus’ produktion af afgørelser kan holde trit

med antallet af nye sager. Flere nye sager end afsluttede sager er et udtryk for, at Næv-

nenes Hus ikke kan følge med antallet af indkomne sager. Tabel 2 viser antallet af op-

rettede og afsluttede sager i perioden 2018 - 1. halvår 2020.

Oprettede, afsluttede og

verserende sager

Opgørelsen af

oprettede og

afsluttede

sager omfatter ale-

ne sager i nævn, som allerede

er under Nævnenes Hus i op-

gørelsesåret. Nævnenes Hus’

første år (2017) indgår derfor

ikke i opgørelsen, ligesom ver-

serende sager, som følger

med nævn, der er overført til

Nævnenes Hus efter 2017, ik-

ke indgår i opgørelsen.

Verserende

sager omfatter al-

le åbne sager i Nævnenes Hus,

dvs. modtagne klager, der end-

nu ikke er afgjort. Verserende

sager omfatter derfor også sa-

ger, der er fulgt med nye nævn,

og sagspukler.

Tabel 2

Oprettede og afsluttede sager i perioden 2018 - 1. halvår 2020

2018

Oprettede sager

Afsluttede sager

Afsluttede sager fra sagspukler

Forskel

8�½597

8�½076

521

2019

8�½901

7�½944

532

425

1. halvår 2020

4�½763

4�½704

395

÷336

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Nævnenes Hus.

Det fremgår af tabel 2, at Nævnenes Hus i 2018 og 2019 oprettede henholdsvis 521 og

425 flere sager, end der blev afsluttet, mens Nævnenes Hus i 1. halvår af 2020 afslut-

tede 336 flere sager, end der blev oprettet. Det fremgår videre, at der i 2019 og 1. halv-

år 2020 blev afsluttet henholdsvis 532 og 395 ophobede sager fra sagspuklerne på

Miljø- og Fødevareklagenævnets og planklagenævnets områder. Disse sager er afslut-

tet med sagsbehandlerresurser tilvejebragt ved den midlertidige ekstrabevilling, der

bortfalder ved udgangen af 2021. Uden den midlertidige ekstrabevilling havde ophob-

ningen af sager i 2019 været betydeligt større, ligesom der også i 1. halvår 2020 var

sket en mindre ophobning.

33. Beholdningen af verserende sager i Nævnenes Hus er løbende steget fra 3.425 ul-

timo 2017 til 5.035 ultimo 2019. Antallet af verserende sager er ultimo juni 2020 faldet

til 4.626 sager. Stigningen indtil 2019 skyldes, at Nævnenes Hus ikke har afsluttet sa-

ger i samme omfang, som nye sager er kommet ind. Herudover skyldes stigningen, at

Nævnenes Hus i perioden har fået nye nævn, som har medbragt verserende sager. Fal-

det i det samlede antal verserende sager fra december 2019 til juni 2020 svarer til af-

viklingen af ophobede sager, der sker inden for en midlertidig ekstrabevilling.

34. Flere af nævnene har haft betydelige udsving i antallet af verserende sager over

årene. Årsagerne er bl.a. variation i antallet af klager eller konkrete problemer i sags-

afviklingen i Nævnenes Hus. Boks 1 viser eksempler på ophobning af sager i 3 nævn.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Sagsbehandlingstider |

Boks 1

Ophobning af sager i Energiklagenævnet, Ankenævnet for Patenter og Varemærker og

Byggeklageenheden

Energiklagenævnet modtog i 2017 ca. 300 klager vedrørende havvindmølleparken Vesterhav Syd og Nord. Nævnet modta-

ger normalt – og er dimensioneret til – ca. 115-150 sager. Disse sager var relativt set mindre tidskrævende end gennemsnit-

tet af nævnets normale sagsbeholdning, og beholdningen er løbende nedbragt, men sagerne har medført en øget sagsbe-

handlingstid. Vores gennemgang af udvalgte sager har vist eksempler på, at sager i nævnet har ligget stille i lange perioder,

hvor der tilsyneladende ikke har fundet nogen sagsbehandling sted. Fx kan vi se, at 3 sager lå stille i perioder på 7-14 måne-

der uden sagsbehandlingsskridt.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker kunne gennem en periode på 6 måneder fra primo juli 2019 til ultimo januar 2020

ikke afvikle sager, fordi nævnet ikke havde et formandskab. Dette bevirkede, at sagsbehandlingstiderne blev forlænget.

Da Nævnenes Hus overtog Byggeklageenheden fra Statsforvaltningen, fulgte mange verserende sager med. Beholdningen

er løbende nedbragt, men sager, der afgøres, har en lang sagsbehandlingstid. Vi har fx set en sag, hvor der klages til Stats-

forvaltningen i juli 2016. Sagen blev overdraget til Nævnenes Hus primo januar 2019, og den egentlige behandling af klagen

blev afsluttet i januar 2020. På det tidspunkt viste det sig, at klagen ikke længere var aktuel, da klager var fraflyttet den be-

rørte ejendom.

Kilde:

Nævnenes Hus og Rigsrevisionens sagsgennemgang.

35. Særligt for Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet er udviklingen i

antallet af verserende sager problematisk, da Nævnenes Hus i undersøgelsesperio-

den ikke har behandlet sagerne i samme omfang, som de er tilgået Nævnenes Hus.

Figur 5 viser udviklingen i antallet af verserende sager under de 2 nævn.

Figur 5

Verserende sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Januar

jan-00

2017

Juni

jan-00

2017

Januar

jan-00

2018

August

jan-00

2018

Januar

jan-00

2019

Juni

jan-00

2019

Januar

jan-00

2020

Juni

jan-00

2020

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Planklagenævnet

Overtaget beholdning

Miljø- og Fødevareklagenævnet, ophobede sager

Planklagenævnet, ophobede sager

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Nævnenes Hus.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Sagsbehandlingstider

Figur 5 viser udviklingen i det samlede antal verserende sager for de 2 nævn. Nævne-

nes Hus overtog ved oprettelsen den 1. januar 2017 samlet 2.330 verserende sager fra

Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som

den 1. februar 2017 overgik til de nyoprettede nævn Planklagenævnet og Miljø- og Fø-

devareklagenævnet. Nævnenes Hus fik i 2017 en ekstrabevilling på 14,6 mio. kr. til be-

handling af 740 specifikke sager. Uanset ekstrabevillingen var tilgangen af nye sager

til de 2 nævn større end antallet af afsluttede sager, og i august 2018 havde Nævnenes

Hus 2.545 verserende sager i de 2 nævn. Fra august 2018 udskilte Nævnenes Hus al-

le sager modtaget før den 1. juli 2018 som sagspukler, der skulle sagsbehandles i et se-

parat sagsbehandlingsspor (spor 2). Nævnenes Hus fik i april 2019 en midlertidig eks-

trabevilling på 42 mio. kr. til at afvikle disse sager frem mod udgangen af 2022. Sager

modtaget efter den 1. juli 2018 sagsbehandles i spor 1 med et mål om en gennemsnitlig

sagsbehandlingstid på 6 måneder. Det blev i 2020 besluttet, at afviklingen af sagspuk-

ler skulle afsluttes ved udgangen af 2021.

Det fremgår også af figuren, at Nævnenes Hus løbende har nedbragt sagspukler i over-

ensstemmelse med den indgåede aftale. Der er dog samtidig sket en ophobning af or-

dinære spor 1-sager. Den midlertidige ekstrabevilling har betydet, at Nævnenes Hus

har kunnet holde antallet af verserende sager for de 2 nævn stabilt, idet sagspuklerne

løbende afvikles, samtidig med at beholdningen af ordinære sager stiger.

Sagsbeholdningens alder

36. Sagsbeholdningens alder er udtryk for, hvor længe sagerne har ligget i Nævnenes

Hus, efter Nævnenes Hus har modtaget klagen. Sagsbeholdningens alder er en indika-

tion på de fremtidige sagsbehandlingstider, når sagerne er afgjort. I de årlige mål- og

resultatplaner er der mål for sagsbeholdningens alder. Tabel 3 viser den gennemsnit-

lige alder for verserende sager fra 2017 til juni 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Sagsbehandlingstider |

Tabel 3

Sagsbeholdningens alder i perioden 2017 – 1. halvår 2020 samt mål for 2020, opgjort i dage

Ultimo

2017

Ankenævnet for Patenter og Varemærker (41)

Ankenævnet for Søfartsforhold (14)

Ankenævnet vedr. Praktikvirksomheder (0)

Byfornyelsesnævnene (28)

Center for Klageløsning (367)

Det Psykiatriske Patientklagenævn (235)

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede

byggesagkyndige (54)

Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere (14)

Energiklagenævnet (166)

Erhvervsankenævnet (23)

Forbrugerklagenævnet (387)

Klagenævnet for udbud (40)

Byggeklageenheden (874)

Konkurrenceankenævnet (9)

Miljø- og Fødevareklagenævnet (729

)

Planklagenævnet (528

)

Revisornævnet (34)

Teleklagenævnet (0)

Tvistighedsnævnet (26)

Ultimo

2018

127

249

284

220

393

244

227

122

115

205

Ultimo

2019

211

232

436

256

179

162

116

480

177

156

143

101

1. halvår

2020

276

201

369

136

112

335

184

179

449

274

228

204

140

131

Mål for

2020

200

180

350

180

350

230

330

150

450

183

180

307

115

137

346

193

182

193

309

225

352

152

Ekskl. sagspukkel.

Note: Antal verserende sager ultimo 2019 er vist i parentes, og større nævn, der årligt behandler mere end 100 sager, er markeret med fed. Helbreds-

nævnet er ikke medtaget, fordi nævnet er forankret i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Nævnenes Hus.

Det fremgår af tabel 3, at alderen for de enkelte nævns sagsbeholdning varierer fra år

til år, og at der særligt for de mindre nævn kan være store variationer mellem årene, da

enkelte sager kan forrykke den gennemsnitlige alder. Det store nævn Klagenævnet for

Udbud og de 2 mindre nævn Revisornævnet og Ankenævnet for Søfartsforhold har væ-

ret inde i en positiv udvikling med et løbende fald i alderen for de verserende sager,

mens sagsbeholdningens alder siden 2018 løbende er steget i de 2 store nævn Plan-

klagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet og i de 2 mindre nævn Tvistigheds-

nævnet og Ankenævnet for Patenter og Varemærker. For de øvrige nævn er der ikke

en entydig tendens for perioden.

En stigende alder for de verserende sager behøver ikke i sig selv at udgøre et problem,

så længe det ikke er udtryk for en længerevarende tendens, hvor sager hober sig op, el-

ler hvis sagsbeholdningens alder kompromitterer Nævnenes Hus’ mulighed for at over-

holde de fastsatte mål for sagsbehandlingstiden.

Vurdering af udviklingen

i den gennemsnitlige al-

der for verserende sager

Vores vurdering af, om udvik-

lingen i den gennemsnitlige al-

der for de verserende sager

har været positiv eller negativ,

er baseret på udviklingen i de

3 seneste perioder (december

2018, december 2019 og juni

2020).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Sagsbehandlingstider

De årlige mål for sagsbeholdningens alder er primært fastsat med udgangspunkt i, at

Nævnenes Hus skal kunne nå målene for sagsbehandlingstiden. Overskrides et mål

for sagsbeholdningens alder, er der risiko for, at målet for sagsbehandlingstiden også

overskrides. Vores undersøgelse viser, at sagsbeholdningen ved udgangen af 1. halv-

år 2020 for 5 nævn (Ankenævnet for Søfartsforhold, Ankenævnet for Patenter og Va-

remærker, Byfornyelsesnævnene, Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenæv-

net) havde en gennemsnitsalder, der lå over årets mål. Dette er særligt et problem for

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i lovbemærkningerne har

en maksimal gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tværs af de 2 nævn på 6 måneder.

Den gennemsnitlige alder for de verserende sager for de 2 nævn var pr. juni 2020 mel-

lem 6,7 og 7,5 måneder. Erhvervsministeriet har oplyst, at Folketingets Erhvervsud-

valg i september 2020 er orienteret om Nævnenes Hus’ problemer med at overholde

sagsbehandlingstiderne i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at

der på finansloven for 2021 er indsat en ekstrabevilling. Ministeriet forventer, at mål-

sætningen for sagsbehandlingstiderne vil kunne overholdes fra medio 2021.

Resultater

Undersøgelsen viser, at udviklingen i beholdningen af verserende sager i Nævnenes

Hus indebærer en risiko for stigende sagsbehandlingstider. Nævnenes Hus har modta-

get flere klager, end Nævnenes Hus har afsluttet i 2018 og 2019. Beholdningen af ver-

serende sager i Nævnenes Hus steg fra 3.425 ultimo 2017 til 5.035 ultimo 2019. Stig-

ningen viser, at Nævnenes Hus ikke har afsluttet sager i samme omfang, som nye sa-

ger er kommet ind, og at nye nævn har medbragt verserende sager. I 1. halvår 2020

lykkedes det Nævnenes Hus at reducere det samlede antal sager på grund af afvik-

lingen af sagspukler, der sker inden for en midlertidig ekstrabevilling.

Antallet af verserende sager i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet var

stigende i 2017 og 2018 på trods af årlige ekstrabevillinger på 14,6 mio. kr. og 7 mio. kr.

til afvikling af sager. En midlertidig ekstrabevilling på 42 mio. kr. i perioden 2019-2021

har betydet, at Nævnenes Hus har kunnet holde det samlede antal verserende sager

for de 2 nævn stabilt i 2019 og 1. halvår 2020. I denne periode er sagspuklerne nedbragt

efter planen, mens beholdningen af de ordinære sager har været stigende.

Undersøgelsen viser, at 3 nævn har en faldende gennemsnitsalder for de verserende

sager. For 4 nævn er sagsbeholdningens alder løbende steget. For de øvrige nævn er

sagsbeholdningens alder stabil. Ved udgangen af 1. halvår 2020 overskrider sagsbe-

holdningens alder for 5 nævn årets mål. Dette medfører en risiko for stigende sagsbe-

handlingstider.

2.3. Tidsfrister for førsteinstansmyndigheders bidrag til

sagsbehandlingen

37. Vi har undersøgt, om Nævnenes Hus sætter konkrete tidsfrister for førsteinstans-

myndighedernes bidrag til klagebehandlingen. Undersøgelsen omfatter 9 nævn, der

behandler klager over offentlige førsteinstansmyndigheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Sagsbehandlingstider |

38. Nævnenes Hus er afhængig af førsteinstansmyndighedernes bidrag til sagsbehand-

lingen. Hvis førsteinstansmyndighederne ikke leverer materiale hurtigt, kan det for-

længe sagsbehandlingstiden. For nogle nævn er der direkte i lovgivningen eller ved be-

kendtgørelse fastsat frister for førsteinstansmyndighedernes bidrag til sagsbehand-

lingen. For andre nævn er der ikke i lov mv. fastsat konkrete frister for førsteinstans-

myndigheders bidrag. Nævnenes Hus har ikke sanktionsmuligheder over for førstein-

stansmyndighederne, hvis de ikke leverer det fornødne materiale inden for de fast-

satte frister. Efter Rigsrevisionens vurdering er det dog væsentligt, at Nævnenes Hus

stiller konkrete krav til førsteinstansmyndighedernes tidsfrister for at sikre en hurtig

behandling af sagerne.

39. Vi har kortlagt fristerne for førsteinstansmyndighedernes bidrag til klagebehand-

lingen, der er fastsat i love og bekendtgørelser. Vi har også undersøgt, om der for nævn

uden lovfastsatte frister er fastsat frister i sagsbehandlervejledningerne, som sagsbe-

handlerne skal anvende, når der hentes materiale fra førsteinstansmyndighederne.

En oversigt over lovkrav og frister findes i bilag 2. I de tilfælde, hvor Nævnenes Hus ik-

ke har fastsat frister i sagsbehandlervejledningerne, har vi gennemgået udvalgte sa-

ger for at undersøge sagsbehandlernes praksis.

For en række nævn er der i lovgivningen fastsat frister for førsteinstansmyndigheder-

nes bidrag til sagsbehandlingen. For Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenæv-

net indgår frister for førsteinstansmyndighedernes bidrag i lovgivningen. For Byfor-

nyelsesnævnene og Konkurrenceankenævnet er der både fastsat frister i loven og i

sagsbehandlervejledningerne for nævnene.

Boks 2 viser en opgørelse over Landbrugsstyrelsens efterlevelse af de fastsatte fris-

ter for genovervejelse af klagesager og fremsendelse af sagsmateriale til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet i perioden 2017 - 1. halvår 2020.

Boks 2

Landbrugsstyrelsens efterlevelse af de lovfastsatte frister i Miljø- og Fødevareklage-

nævnet

For Miljø- og Fødevareklagenævnet er det i lovgivningen for området fastsat, at når en borger eller virksomhed klager, så

har den indklagede førsteinstansmyndighed 3 uger eller 2 måneder til at genoverveje afgørelsen.

I perioden 2017 - 1. halvår 2020 blev der rejst 1.221 klagesager mod Landbrugsstyrelsen. Af de 1.221 sager gik 881 videre til

behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, mens Landbrugsstyrelsen ændrede afgørelserne i de øvrige sager.

Vores undersøgelse viser, at Landbrugsstyrelsen i perioden 2017-2020 overskred de lovfastsatte frister i 41 % af tilfældene

(364 sager ud af 881). Landbrugsstyrelsen overskred i gennemsnit den lovfastsatte frist med 99 dage. Landbrugsstyrelsen

overskred fristen i 69 % af tilfældene i 2017 (158 sager), i 46 % af tilfældene i 2018 (137 sager) og i 22 % af tilfældene i 2019

(71 sager). Landbrugsstyrelsen overskred fristen i 24

af tilfældene i 1. halvår 2020 (20 sager). Den gennemsnitlige frist-

overskridelse er faldet over tid, bortset fra i 2019. I 2017 blev fristen overskredet med 149 dage, i 2018 med 52 dage, i 2019

med 79 dage og i 1. halvår 2020 med 28 dage. I de resterende 339 sager har Landbrugsstyrelsen enten omstødt afgørelsen

efter genovervejelse eller indstillet sagen til genovervejelse. For de 339 sager har Landbrugsstyrelsen i 54 % af tilfældene ikke

overholdt den lovfastsatte frist for genovervejelse (185 sager).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Sagsbehandlingstider

For andre nævn, hvor der ikke er lovfastsatte frister, har Nævnenes Hus administra-

tivt fastsat frister i sagsbehandlervejledningerne. For Energiklagenævnet har Nævne-

nes Hus i sagsbehandlervejledningen fastsat, at sagsbehandleren skal give 3 ugers

svarfrist, når sagernes akter og øvrige bemærkninger indhentes. For Byfornyelsesnæv-

nene gælder det, at hvis der mangler oplysninger eller bemærkninger i sagen, så fast-

sættes en frist på 2-4 uger til fremsendelse.

Boks 3 viser en opgørelse over Energistyrelsens efterlevelse af frister for fremsendel-

se af sagsmateriale til Energiklagenævnet i perioden 2017 - 1. halvår 2020.

Boks 3

Energistyrelsens efterlevelse af frister i Energiklagenævnet

Nævnenes Hus har fastsat en frist på 3 uger for førsteinstansmyndighederne, når en sag

indledningsvist skal oplyses i Energiklagenævnet. Fristen er ikke lovfastsat, men er en ad-

ministrativ frist sat af Nævnenes Hus.

Af 197 klager over Energistyrelsens afgørelser mellem 2017 og 1. halvår 2020 har Energi-

styrelsen overskredet fristen i 14 % af sagerne (27 sager), mens styrelsen i 86 % af sager-

ne (170 sager) overholdt fristen. I de 27 sager, hvor Energistyrelsen ikke overholdt fristen,

brugte styrelsen i gennemsnit 43 dage på at levere bidrag frem for fristen på 21 dage.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen.

40. For Byggeklageenheden, Ankenævnet for Patenter og Varemærker og Ankenæv-

net for Søfartsforhold er der hverken frister i lovgivningen eller administrativt fastsat-

te frister for førsteinstansmyndighedernes bidrag. Vi kan konstatere, at Nævnenes

Hus ikke har udarbejdet sagsbehandlervejledninger for Byggeklageenheden og An-

kenævnet for Patenter og Varemærker. Nævnenes Hus har oplyst, at der efterfølgen-

de er udarbejdet en sagsbehandlervejledning for Ankenævnet for Patenter og Vare-

mærker med tidsfrister for førsteinstansmyndighederne, og at vejledningen er under

udarbejdelse for Byggeklageenheden.

41. Vi har gennemgået 20 udvalgte sager for Byggeklageenheden, Ankenævnet for Pa-

tenter og Varemærker og Ankenævnet for Søfartsforhold for at undersøge, om sags-

behandlerne i praksis sætter frister for førsteinstansmyndighederne. Sagsbehandler-

ne har i sagerne fra Byggeklageenheden og Ankenævnet for Søfartsforhold sat tids-

frister for førsteinstansmyndighedernes bidrag. I sagerne fra Ankenævnet for Paten-

ter og Varemærker har vi derimod set flere eksempler på, at Nævnenes Hus ikke har

sat tidsfrister, når Nævnenes Hus har anmodet Patent- og Varemærkestyrelsen om

sagsakter. Der er risiko for, at manglende frister for førsteinstansmyndighedernes bi-

drag kan have forlænget den samlede sagsbehandlingstid.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Sagsbehandlingstider |

Boks 4 viser en opgørelse over førsteinstansmyndighedernes overholdelse af frister

for levering af sagsmateriale for 75 udvalgte sager, der dækker 9 nævn.

Boks 4

Førsteinstansmyndighedernes overholdelse af tidsfrister for

levering af sagsmateriale

Vi har gennemgået 75 udvalgte sager fra 9 nævn for at kortlægge førsteinstansmyndig-

hedernes efterlevelse af fristerne for fremsendelse af sagsmateriale. Samlet har første-

instansmyndighederne overskredet de fastsatte frister i 28 ud af de 75 sager.

I 39 af sagerne er der lovfastsatte frister eller frister i bekendtgørelser. Af de sager har

førsteinstansmyndighederne overskredet fristerne i 14 sager. I 16 sager er der frister i

Nævnenes Hus’ sagsbehandlervejledninger. Af de sager har førsteinstansmyndigheder-

ne overskredet fristerne i 3 sager. Og i 20 sager er fristerne typisk fastsat i de enkelte

sager. Af de sager, hvor sagsbehandleren selv har fastsat en frist, har førsteinstansmyn-

dighederne overskredet fristerne i 11 sager.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Nævnenes Hus delvist har sikret at fastsætte konkrete tidsfris-

ter for førsteinstansmyndighedernes bidrag. Der er for 3 ud af de 9 nævn, som Rigs-

revisionen har undersøgt, hverken fastsat frister for førsteinstansmyndighedernes bi-

drag i loven eller i sagsbehandlervejledningerne. Det gælder for Byggeklageenheden,

Ankenævnet for Patenter og Varemærker og Ankenævnet for Søfartsforhold.

Udvalgte sager fra Ankenævnet for Patenter og Varemærker viser eksempler på, at

sagsbehandlerne i Nævnenes Hus ikke altid i praksis sætter frister for førsteinstans-

myndighedernes bidrag. Der er risiko for, at manglende frister kan have forlænget den

samlede sagsbehandlingstid.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Produktivitet

3. Produktivitet

Delkonklusion

Nævnenes Hus har ikke i tilstrækkeligt omfang sikret en tilfredsstillende

produktivitet for behandlingen af klagesager.

Nævnenes Hus har først sent etableret et tilfredsstillende grundlag for at følge de kræ-

vede produktivitetsforbedringer. Nævnenes Hus satte ikke årlige mål for produktivitets-

udviklingen i 2017 og 2018. I 2019 blev der for første gang indsat et mål om produktivi-

tetsstigning i mål- og resultatplanen, og i oktober 2019 etablerede Nævnenes Hus en

baseline for produktiviteten. Nævnenes Hus burde have tilvejebragt et grundlag for at

følge produktiviteten, når Nævnenes Hus havde mål om at effektivisere sagsproduktio-

nen. Nævnenes Hus har for 2 nævn gennemført kvalitetsmålinger af de enkelte sager,

der kan medvirke til at sikre, at produktiviteten ikke øges på bekostning af kvaliteten.

Kvalitetsmålingerne blev stoppet i 2020 og erstattet af en anden model. Rigsrevisionen

vurderer, at det er vigtigt, at Nævnenes Hus følger kvaliteten i sagsbehandlingen.

Undersøgelsen viser, at produktivitetsstigningen i Nævnenes Hus i 2017 udgjorde 12 %

i forhold til før etableringen, og at Nævnenes Hus dermed ikke nåede en produktivitets-

forbedring, der svarede til bevillingsfaldet på 20 %. 3 nævn havde i 2017 en lavere pro-

duktivitet end før etableringen af Nævnenes Hus, mens 5 nævn oplevede en produktivi-

tetsforbedring, der dog lå under 20 %. Dermed havde Nævnenes Hus allerede ved sin

opstart et produktivitetsefterslæb set i forhold til bevillingen, som ved udgangen af 2019

dog stort set er blevet indhentet igen.

I 2018 og 2019 realiserede Nævnenes Hus produktivitetsforbedringer på henholdsvis 6 %

og 9 %, hvilket lå over bevillingsfaldet i disse år. I 2018 og 2019 havde 8 nævn en pro-

duktivitetsforbedring, der oversteg eller fulgte faldet i udgiftsbevillingen, mens 7 nævn

ikke opnåede en tilsvarende forbedring, herunder de større nævn Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, Planklagenævnet og Det Psykiatriske Patientklagenævn. 6 af disse 7 nævn

havde en negativ produktivitetsudvikling.

Hvis Nævnenes Hus havde undgået en negativ udvikling i en række nævn, kunne Næv-

nenes Hus have afsluttet ⅔ af de sager, som ophobede sig i 2018 og 2019, med et lave-

re resurseforbrug, herunder alle ophobede sager i Planklagenævnet og Miljø- og Føde-

vareklagenævnet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Produktivitet |

42. Dette kapitel handler om, hvorvidt Nævnenes Hus har sikret en tilfredsstillende pro-

duktivitet i behandlingen af klagesager. Vi har undersøgt, om Nævnenes Hus har etab-

leret et tilfredsstillende grundlag for de krævede produktivitetsforbedringer i form af

målinger og målsætninger for produktiviteten og monitorering af kvalitet. Derefter har

vi undersøgt, om Nævnenes Hus har sikret en tilstrækkelig udvikling i produktiviteten,

der modsvarer den faldende bevilling.

3.1. Grundlag for produktivitetsforbedringer

43. Nævnenes Hus blev etableret med en faldende bevilling, som betyder, at Nævne-

nes Hus skal forbedre produktiviteten for at kunne holde sagsbehandlingstiderne ne-

de og undgå ophobning af sager. Vi har undersøgt, om Nævnenes Hus har etableret

et tilfredsstillende grundlag for de krævede produktivitetsforbedringer. Dette har vi

gjort ved at undersøge, om Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus måler udviklingen i

produktiviteten, og om Nævnenes Hus har fastsat mål for produktivitetsudviklingen.

Vi har også undersøgt, om Nævnenes Hus monitorerer kvaliteten af sagsbehandlingen,

så produktiviteten ikke øges på bekostning af kvaliteten.

Mål for og målinger af produktiviteten i Nævnenes Hus

44. Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus satte ikke årlige mål for produktivitetsud-

viklingen i 2017 og 2018. I mål- og resultatplanen for 2019 blev der for første gang fast-

sat mål om en produktivitetsstigning. Nævnenes Hus beregnede i efteråret 2019 en

baseline for Nævnenes Hus’ produktivitet i 2018, som produktiviteten i 2019 blev målt

op imod. Nævnenes Hus burde tidligere have tilvejebragt et grundlag for at følge pro-

duktiviteten, når Nævnenes Hus havde mål om at effektivisere sagsproduktionen.

45. I mål- og resultatplanerne for 2019 og 2020 blev der fastsat mål om at øge produk-

tiviteten med 1,9 % i 2019 og 2,2 % i 2020. Nævnenes Hus har oplyst, at målene for

produktiviteten er fastsat på baggrund af de anviste effektiviseringstiltag, som frem-

gik af den budgetanalyse, der blev gennemført i oktober 2018.

46. Efter Nævnenes Hus’ fælles ESDH-system blev endeligt implementeret i februar

2020, har Nævnenes Hus implementeret en funktion i ledelsesinformationssystemet,

så ledelsen kan overvåge udviklingen i produktiviteten i de enkelte teams fra måned

til måned.

Monitorering af kvaliteten

47. Vi lægger til grund for analysen, at produktivitetsforbedringerne i Nævnenes Hus

ikke må ske på bekostning af kvaliteten. Det er derfor vigtigt, at Nævnenes Hus moni-

torerer kvaliteten løbende for at sikre dette. Vi har undersøgt, om Nævnenes Hus har

etableret systemer, der kan monitorere kvaliteten i sagsbehandlingen.

Det er som udgangspunkt de enkelte nævn og nævnsformændene, der afgør, hvad god

kvalitet er i de enkelte nævn. Nævnsformændene bestemmer fx, i hvilken form de øn-

sker at modtage sager fra sekretariatet. Der er dog nogle generelle parametre for kva-

litet i sagsbehandlingen, som gælder på tværs af nævn.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Produktivitet

Nævnenes Hus har udviklet en kvalitetsmålingsmodel, efter hvilken formænd eller

stedfortrædere efter sagernes afslutning systematisk kan vurdere afgørelsesudkast

fra sekretariatet på baggrund af følgende parametre: sagsfremstilling, nødvendig in-

formation, afgørelsens opbygning, juridisk beskrivelse/vurdering samt sprog og tegn-

sætning.

Kvalitetsmålingsmodellen blev anvendt i Miljø- og Fødevareklagenævnet og Plankla-

genævnet fra foråret 2018 til sommeren 2020, hvorefter den blev omlagt til en anden

type feedbackbaseret model. I den periode, hvor modellen blev anvendt, blev 999 af-

gørelsesudkast fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og 664 afgørelsesudkast fra Plan-

klagenævnet vurderet med en gennemsnitlig score på henholdsvis 3,5 og 3,6 med 4

som maksimal score. Knap halvdelen af afgørelsesudkastene i de 2 nævn blev vurde-

ret i perioden. I begge nævn har der været en positiv udvikling i nævnenes vurdering

af kvaliteten siden 2018. Nævnenes Hus har oplyst, at målingerne har været anvendt

som et ledelsesværktøj, og at de har indgået i dialogen med medarbejderne på ugent-

lige driftsmøder og i den løbende dialog med formandskabet om kvaliteten af sekre-

tariatets arbejde.

48. Kvalitetsmålingsmodellen har ikke været i brug i andre nævn. Nævnenes Hus har

oplyst, at modellen er et godt ledelsesværktøj i nævn som Miljø- og Fødevareklagenæv-

net og Planklagenævnet, hvor mange medarbejdere producerer udkast til afgørelser,

som afgøres på formandens kompetence. Ifølge Nævnenes Hus blev modellen ikke

indført i andre nævn, fordi sagsvolumen er lille, der er stor forskel mellem sagstyper,

eller der er få medarbejdere. En statistisk beregning af kvaliteten i disse nævn vil væ-

re mindre retvisende, og kvalitetssikringen foregår mere effektivt i dialog mellem med-

arbejdere og formandskabet om de enkelte sager. Det gælder fx de mindre erhvervs-

nævn og Energiklagenævnet. Rigsrevisionen vurderer, at det er vigtigt, at Nævnenes

Hus følger kvaliteten i sagsbehandlingen.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Nævnenes Hus ikke satte mål for produktivitetsudviklingen i

2017 og 2018. Nævnenes Hus har først fra 2019 etableret et grundlag for at følge ud-

viklingen i produktiviteten. I 2019 og 2020 satte Nævnenes Hus konkrete mål for pro-

duktivitetsudviklingen. Nævnenes Hus burde tidligere have tilvejebragt et grundlag

for at følge produktiviteten, særligt når Nævnenes Hus havde mål om at effektivisere

sagsproduktionen.

Kvalitetssikring i Nævnenes Hus foregår primært i en løbende dialog mellem medar-

bejdere og formandskaberne i de enkelte nævn. Nævnenes Hus har haft implemente-

ret en formaliseret model til at vurdere kvaliteten i de 2 store nævn Planklagenævnet

og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnenes Hus har anvendt denne kvalitetsmå-

lingsmodel fra foråret 2018 frem til sommeren 2020, hvorefter den er erstattet af en

anden model. Rigsrevisionen vurderer, at det er vigtigt, at Nævnenes Hus følger kvali-

teten i sagsbehandlingen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Produktivitet |

3.2. Produktiviteten i Nævnenes Hus

49. Det var en central forventning ved etableringen af Nævnenes Hus i 2017, at man

kunne reducere omkostningerne markant ved at samle en række nævn under én myn-

dighed. Fraregnes midlertidige ekstrabevillinger og den løbende tilførsel af nye opga-

ver, er Nævnenes Hus’ udgiftsbevilling faldet. Nævnenes Hus’ udgiftsbevilling for 2017

var 20

lavere i forhold til den samlede bevilling for de tidligere nævn i 2015. I 2018

og 2019 blev Nævnenes Hus’ bevilling yderligere reduceret med henholdsvis 4 % og

For at kunne reducere omkostningerne i takt med den faldende bevillingsprofil,

uden at sagerne ophobes, og sagsbehandlingstiderne forlænges, har det været nød-

vendigt, at Nævnenes Hus løbende forbedrer sin produktivitet svarende til reduktio-

nen i bevillingen. Måleenheden for produktivitet er i denne sammenhæng lønomkost-

ningerne ved at sagsbehandle én klagesag – jo lavere omkostninger pr. sag desto hø-

jere produktivitet.

50. Erhvervsministeriet har oplyst, at Nævnenes Hus med

Bedre Balance I

oprindeligt

blev etableret med et mål om blot at kunne effektivisere omkostningerne med 10

inden udgangen af 2019 og 20

inden udgangen af 2021 i forhold til omkostningerne

til samme opgaver før etableringen. Nævnenes Hus har i sit høringssvar givet udtryk

for, at denne målsætning burde lægges til grund for vores vurdering af produktivitets-

udviklingen. Vi tager dog udgangspunkt i udviklingen i bevillingen i stedet for den op-

rindelige målsætning, idet førstnævnte afspejler den bevillingsramme, der er givet på

finansloven, og som Nævnenes Hus har skullet styre efter.

51. Vi har undersøgt, om Nævnenes Hus har opnået de forudsatte produktivitetsstig-

ninger indlejret i deres bevilling. For at undersøge dette har vi i første del af analysen

vurderet, om den samlede produktivitet i Nævnenes Hus i perioden 2017-2019 er ste-

get med henholdsvis 4

fra 2017 til 2018 og 5

fra 2018 til 2019.

I anden del af analysen har vi sammenlignet produktiviteten i 2014-2015 med 2017 for

at vurdere, om overførslen til Nævnenes Hus har medført en produktivitetsstigning, der

matcher bevillingens nedgang på 20

i samme periode. Dernæst har vi undersøgt,

om de enkelte nævn har nået de forudsatte produktivitetsstigninger i perioden 2017-

2019. Endelig har vi undersøgt, hvilke konsekvenser produktivitetsudviklingen i de en-

kelte nævn har haft for lønomkostningerne i Nævnenes Hus og for ophobningen af sa-

ger.

52. Vores analyse af produktiviteten omfatter en række forskellige delanalyser. Data-

grundlaget er ikke fuldstændigt for alle nævn, og det vil derfor variere, hvor mange

nævn der indgår i de forskellige delanalyser. For hver delanalyse har vi derfor angivet,

hvor mange nævn og hvor stor andel af den samlede lønsum der indgår. I visse tilfæl-

de har det været nødvendigt at lægge nævnene sammen. Det skyldes, at der ikke i al-

le tilfælde er et datagrundlag til stede, som understøtter en mere finmasket opdeling.

Den samlede produktivitetsudvikling i Nævnenes Hus

53. Vi har undersøgt, om produktiviteten på tværs af nævn er steget med 4

i 2018

og 5

i 2019 og dermed matcher Nævnenes Hus’ bevillingsprofil siden etableringen. I

denne del af undersøgelsen indgår 13 nævn, hvor der er tilgængelige data for alle 3 år.

De omfattede nævn svarer til 82

af de samlede lønomkostninger til sagsbehandling

i 2019 og giver derfor et relativt dækkende billede af, hvordan udviklingen samlet set

har været.

Produktivitet

Produktiviteten i en organisa-

tion udgøres af forholdet mel-

lem input og output, dvs. hvor

mange resurser det kræver at

producere organisationens

output.

Produktiviteten i denne under-

søgelse opgøres som enheds-

omkostningen og beregnes

ved at dele lønomkostninger-

ne til sagsbehandling med an-

tallet af afsluttede sager.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Produktivitet

54. Der er stor forskel på, hvilke sagstyper de forskellige nævn behandler. Nogle nævn

som fx Ankenævnet for Søfartsforhold og Klagenævnet for Udbud behandler komplek-

se sager, hvor sagsbehandlerne skal bruge meget tid på hver enkelt sag, mens sager i

andre nævn er mere enkle og mindre tidskrævende, fx i Center for Klageløsning. For

at kunne vurdere den samlede produktivitet på tværs af de forskellige nævn har vi fo-

retaget en vægtning af sagerne, der svarer til sagernes kompleksitet. Vægtningen be-

tyder, at vi i denne del af analysen arbejder med sammenlignelige ”standardsager”,

hvor vi tager højde for forskelle mellem nævnene, jf. boks 5.

Boks 5

Vægtning af afsluttede sager (standardsager)

I opgørelsen af den samlede produktivitet er hvert enkelt nævns sager vægtet efter, hvor resursekrævende de har været at

afslutte i gennemsnit. I praksis gøres dette ved at omregne sagerne til standardsager. Vægtningen øger sammenlignelighe-

den af nævn med forskellig sagskompleksitet og er med til at sikre, at forskydninger i sagssammensætningen på tværs af

årene ikke påvirker resultaterne.

Eksempel:

I perioden 2017-2019 koster en sag gennemsnitligt 9.149 kr. at afslutte på tværs af alle nævn, mens det i gennem-

snit koster 16.237 kr. at afslutte en sag i Revisornævnet, dvs. 1,8 gange mere. Denne forskel skyldes sandsynligvis ikke en la-

vere produktivitet i sagsbehandlingen for Revisornævnet, men derimod, at sager i Revisornævnet typisk er mere komplek-

se end andre nævns sager. For at korrigere for denne variation i sagskompleksitet omregnes hver enkelt sag i Revisornæv-

net derfor til 1,8 standardsager i opgørelsen af den samlede produktivitet.

55. Figur 6 viser udviklingen i den samlede produktivitet for perioden 2017-2019. Den

grønne kurve viser udviklingen i de faktiske omkostninger pr. standardsag, som Næv-

nenes Hus nåede i perioden, mens den grå kurve viser den forudsatte udvikling i be-

villingsprofilen, hvor produktiviteten forbedres henholdsvist 4

(2018) og 5 % (2019)

i perioden.

Figur 6

Udviklingen i den vægtede produktivitet for 13 nævn i perioden 2017-

2019 (2020-priser)

(Lønkroner/sag)

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2017

Vægtet produktivitet

2018

Forventning

2019

9.833

9.440

9.285

8.449

8.968

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Produktivitet |

Det fremgår af figur 6, at Nævnenes Hus’ omkostninger pr. standardsag er faldet lidt

mere end den forudsatte udvikling i bevillingen, og at Nævnenes Hus dermed samlet

set har opfyldt forventningen til produktivitetsudviklingen i perioden 2017-2019. Det

fremgår af figuren, at de realiserede omkostninger pr. standardsag (grøn kurve) sær-

ligt i 2019 er lavere end de forventede omkostninger pr. standardsag (grå kurve). Sam-

let er omkostningerne for en standardsag faldet fra 9.833 kr. i 2017 til 9.285 kr. i 2018

og yderligere til 8.449 kr. i 2019. Dette svarer til en procentvis forbedring på 6

fra

2017 til 2018 og 9

fra 2018 til 2019. I alt en forbedring i produktiviteten på 14

fra

2017 til 2019.

Produktivitetsudviklingen for de enkelte nævn

56. Vi har undersøgt, om der har været en positiv produktivitetsudvikling for de enkel-

te nævn. Det er vigtigt, da det har betydning for sagsbehandlingstiden og dermed for

ventetiden for den enkelte klager. For det første sammenligner vi nævnenes produk-

tivitet før og efter etableringen af Nævnenes Hus for at vurdere, om nævnene i løbet

af 2017 har nået den forudsatte reduktion i omkostningerne pr. sag på 20

set i for-

hold til 2015. For det andet undersøger vi udviklingen i omkostningerne pr. sag i 2018

og 2019 for at vurdere, om nævnene efter etableringen af Nævnenes Hus har nået den

forventede produktivitetsstigning på 4

i 2018 og 5

i 2019.

Produktiviteten før og efter etableringen af Nævnenes Hus

57. For 10 nævn er det muligt at opgøre omkostningerne pr. sag før etableringen af

Nævnenes Hus. For disse nævn kan vi derfor vurdere, om de har nået den forudsatte

produktivitetsstigning ved overførslen til Nævnenes Hus. De 10 nævn svarer til 77

af de samlede lønomkostninger til sagsbehandling i 2019, hvorfor denne analyse dæk-

ker hovedparten af Nævnenes Hus’ lønomkostninger. I udregningen af produktivite-

ten før etableringen af Nævnenes Hus har vi valgt at inkludere produktivitetstal for

både 2014 og 2015 for at øge robustheden af analysen, så udsving i et enkelt år ikke

påvirker resultaterne.

Hvis man opgør produktiviteten samlet set på tværs af nævn, hvor sager vægtes ud

fra sagskompleksitet som beskrevet i boks 5, så har nævnene samlet set forbedret

produktiviteten med ca. 12

fra 2014-2015 til 2017. Den samlede produktivitetsudvik-

ling i 2017 modsvarer dermed ikke faldet i bevillingen på 20

Forskellen mellem den realiserede produktivitetsstigning på 12

i 2017 og bevillings-

faldet på 20 % har betydet, at Nævnenes Hus ikke nåede den forudsatte produktivi-

tetsstigning i 2017. Ved udgangen af 2019 var dette efterslæb i forhold til bevillingen

dog stort set indhentet igen på grund af produktivitetsfremgangen i Nævnenes Hus

årene efter, hvilket også fremgår af figur 6.

58. Figur 7 viser produktiviteten før og efter etableringen af Nævnenes Hus for 10 nævn

udtrykt ved omkostningerne pr. sag. De lysegrønne søjler viser den realiserede pro-

duktivitet i 2014-2015 og 2017 for nævnene. Farven på søjlerne for 2017 viser, om pro-

duktiviteten i de enkelte nævn modsvarer bevillingsfaldet på 20

(mørkegrøn), ikke

modsvarer bevillingsfaldet (gul) eller har udviklet sig negativt (rød). Vores datagrund-

lag har medført, at nævnene Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet er

lagt sammen og Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet er lagt sammen,

så der kun indgår 8 bokse med søjlediagrammer i figuren.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Produktivitet

For at vise nævnenes indbyrdes størrelsesforhold har vi i figuren angivet, hvor stor en

del af Nævnenes Hus' lønomkostninger til sagsbehandlingen der anvendes for hvert

nævn.

Figur 7

Produktivitet før og efter etableringen af Nævnenes Hus på nævns-

niveau, lønkroner pr. sag (2020-priser)

De store nævn (over 8 % af det samlede lønforbrug i 2019)

Miljø- og Fødevareklagenævnet

og Planklagenævnet (46,5 %)

Forbrugerklagenævnet

og Center for Klageløsning

16.170

6.995

13.029

6.445

2014-2015

2017

2014-2015

2017

De mellemstore nævn (1-8 % af det samlede lønforbrug i 2019)

Klagenævnet for Udbud (3,7 %)

23.906

18.842

15.801

18.466

Erhvervsankenævnet (1,3 %)

2014-2015

2017

2014-2015

2017

Revisornævnet (1,2 %)

Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere (1,0 %)

32.237

20.643

17.154

16.921

2014-2015

2017

2014-2015

2017

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Produktivitet |

Figur 7 (fortsat)

De små nævn (under 1 % af det samlede lønforbrug i 2019)

Ankenævnet for Søfartsforhold (0,6 %)

36.550

Teleklagenævnet (0,4 %)

765.344

15.770

274.615

2014-2015

2017

2014-2015

2017

Den realiserede produktivitet i 2014-2015

Den realiserede produktivitet i 2017, hvor produktiviteten modsvarer bevillingsprofilen

Den realiserede produktivitet i 2017, hvor produktiviteten ikke modsvarer bevillingsprofilen

Den realiserede produktivitet i 2017, hvor produktiviteten har udviklet sig negativt

Note: Figuren omfatter 10 nævn, hvor 4 nævn er slået sammen i 2 bokse: Forbrugerklagenævnet og Center for

Klageløsning (tidligere Mediation) samt Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet (tidligere

Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri). Produktiviteten er uvæg-

tet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Nævnenes Hus og Erhvervsministeriet.

Det fremgår af figur 7, at 8 nævn, hvoraf 4 er lagt sammen, ikke har haft en produktivi-

tetsudvikling, som modsvarer forventningen om en forbedring på 20

For Erhvervs-

ankenævnet, Ankenævnet for Søfartsforhold og Klagenævnet for Udbud er produkti-

viteten i 2017 forværret set i forhold til 2014-2015 (rød markering), mens forbrugerom-

rådet (Forbrugerklagenævnet og Center for Klageløsning lagt sammen), Miljø- og Fø-

devareklagenævnet, Planklagenævnet og Revisornævnet har haft en forbedring, som

dog ikke modsvarer 20

(gul markering). For 2 ud af de 10 nævn er der sket en pro-

duktivitetsforbedring på over 20

(mørkegrøn markering). Det gælder Disciplinær-

nævnet for Ejendomsmæglere og Teleklagenævnet.

Produktivitetsudviklingen i nævnene efter etableringen af Nævnenes Hus (2017-

2019)

59. Vi har undersøgt, om de enkelte nævn i perioden efter etableringen af Nævnenes

Hus (2017-2019) har haft en produktivitetsudvikling, der modsvarer bevillingsprofilen

i samme periode, dvs. en forbedring på 4

i 2018 og en forbedring på 5

i 2019. Som

led i denne analyse har vi undersøgt, om der i visse nævn er et uindfriet potentiale for

øget produktivitet til trods for den samlede positive produktivitetsudvikling. I bereg-

ningen af produktivitetsudviklingen på nævnsniveau indgår 15 ud af 20 nævn. Bygge-

klageenheden og Byfornyelsesnævnene har kun data i 2019 og er derfor ikke medta-

get. Det samme gælder 3 mindre nævn, som kun modtager sekretærbistand fra Næv-

nenes Hus.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Produktivitet

60. Figur 8 viser produktivitetsudviklingen på nævnsniveau efter etableringen af Næv-

nenes Hus, dvs. fra 2017 til 2019. De lysegrønne kurver illustrerer den forventede pro-

duktivitetsudvikling med en forbedring på henholdsvis 4

og 5

mens de mørke-

grønne, gule og røde kurver viser den realiserede produktivitet. Farven på kurverne

for den realiserede produktivitet afspejler, om nævnene har haft en produktivitetsud-

vikling, der modsvarer bevillingsprofilen (mørkegrøn), ikke modsvarer bevillingsprofi-

len (gul) eller har haft en negativ udvikling i produktiviteten (rød). Vi har på baggrund

af lønomkostninger opdelt nævnene efter størrelse. 2 nævn (Miljø- og Fødevarekla-

genævnet og Planklagenævnet) er lagt sammen, idet datagrundlaget ikke understøt-

ter at opgøre dem separat.

Figur 8

Udviklingen i produktivitet på nævnsniveau i perioden 2017-2019, løn-

kroner pr. sag (2020-priser)

De store nævn (over 8 % af det samlede lønforbrug i 2019)

Miljø- og Fødevareklagenævnet

og Planklagenævnet (46,5 %)

20.000

15.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

Center for Klageløsninger (13,5 %)

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2017

2018

2019

Det Psykiatriske Patientklagenævn (12,3 %)

Forbrugerklagenævnet (8,9 %)

6.000

4.000

2.000

2017

2018

2019

20.000

15.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

De mellemstore nævn (1-8 % af det samlede lønforbrug i 2019)

Klagenævnet for Udbud (3,7 %)

Energiklagenævnet (3,4 %)

30.000

20.000

10.000

2017

2018

2019

20.000

15.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Produktivitet |

Figur 8 (fortsat)

De mellemstore nævn (1-8 % af det samlede lønforbrug i 2019)

Disciplinær- og klagenævnet for

beskikkede bygningssagkyndige (1,5 %)

15.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

Note: Figuren omfatter 15

nævn. Produktivitets-

tallene er uvægtede.

Kilde:

Rigsrevisionen på

baggrund af oplysninger

fra Erhvervsministeriet

og Nævnenes Hus.

Erhvervsankenævnet (1,3 %)

Revisornævnet (1,2 %)

Diciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere (1,0 %)

20.000

15.000

10.000

5.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

2017

2018

2019

De små nævn (under 1 % af det samlede lønforbrug i 2019)

Ankenævnet for Søfartsforhold (0,6 %)

Teleklagenævnet (0,4 %)

40.000

30.000

20.000

10.000

2017

2018

2019

300.000

200.000

100.000

2017

2018

2019

Ankenævnet for Patenter og Varemærker

(0,3 %)

15.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

Ankenævnet for

Praktikpladsvirksomheder (0,0 %)

6.000

4.000

2.000

2017

2018

2019

Den forventede produktivitetsudvikling med en forbedring på henholdsvis 4 % og 5 %

Den realiserede produktivitet, hvor produktiviteten modsvarer bevillingsprofilen

Den realiserede produktivitet, hvor produktiviteten ikke modsvarer bevillingsprofilen

Den realiserede produktivitet, hvor produktiviteten har udviklet sig negativt

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Produktivitet

Det fremgår af figur 8, at 8 nævn har oplevet en produktivitetsforbedring, der mindst

modsvarer udviklingen i bevillingsprofilen i perioden 2017-2019 og dermed bidrager

positivt til den samlede produktivitetsudvikling i Nævnenes Hus (mørkegrønne kur-

ver). Omvendt har 7 nævn, hvoraf 2 er slået sammen, en faktisk produktivitetsudvik-

ling, som ikke matcher faldet i bevillingsprofilen på henholdsvis 4

og 5

(gul og rø-

de kurver). De 7 nævn omfatter de 3 store nævn Planklagenævnet, Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet og Det Psykiatriske Patientklagenævn, de 2 mellemstore nævn Ener-

giklagenævnet og Erhvervsankenævnet og de 2 små nævn Ankenævnet for Patenter

og Varemærker og Ankenævnet for Praktikpladsvirksomheder. Hvis disse 7 nævn

havde reduceret sagsomkostningerne svarende til udviklingen i bevillingsprofilen,

ville Nævnenes Hus kunne have afsluttet det samme antal sager i disse nævn i perio-

den, men med 10,5 mio. kr. lavere lønomkostninger, svarende til 5,8

af de samlede

lønmidler til sagsbehandling. Dette ville have forbedret den samlede produktivitets-

udvikling for perioden fra 14

til 21 %.

61. Nævnenes Hus har anført, at man ikke uden videre kan lægge til grund, at man i al-

le nævn kunne realisere den samlede forudsatte produktivitetsforbedring på 4

idet effektiviseringspotentialet for de enkelte nævn må forventes at være forskel-

ligt.

62. Rigsrevisionen anerkender, at nævnene har forskellig karakter og dermed også kan

have forskellige effektiviseringspotentialer. Rigsrevisionen konstaterer dog, at den

samlede positive produktivitetsudvikling ikke er drevet af en bred produktivitetsfor-

bedring på tværs af nævn, men af en forbedring i nogle nævn. I andre nævn er der en

direkte negativ udvikling. Rigsrevisionen noterer sig således, at en stor del af det oven-

stående potentiale på 5,8

kan tilskrives, at 6 ud af de 7 nævn, der indgår i potentia-

leberegningen, har været i en negativ udvikling siden etableringen i 2017 og frem til

2019. Alene en fastholdelse af produktiviteten siden etableringen for disse 6 nævn i

perioden ville have betydet en realisering af et potentiale på 3,5

eller 6,4 mio. kr.

63. Herudover gælder det for 2 nævn (Klagenævnet for Udbud og Ankenævnet for Sø-

fartsforhold), at nævnene, til trods for en positiv produktivitetsudvikling fra 2017 og

frem, fortsat i 2019 ikke har nået produktivitetsniveauet fra før etableringen af Næv-

nenes Hus. Derfor må man også her konstatere, at der i perioden 2017-2019 er et uind-

friet potentiale. Hvis man i perioden 2017-2019 havde fastholdt produktivitetsniveau-

et fra før etableringen af Nævnenes Hus, kunne Nævnenes Hus have afsluttet det sam-

me antal sager i disse nævn, men for 1,9 mio. kr. lavere lønomkostninger, svarende til

af de samlede lønmidler til sagsbehandling. Lægges potentialet for disse 2 nævn

sammen med ovenstående potentiale på 6,4 mio. kr., vurderer Rigsrevisionen, at der

som minimum er et uindfriet potentiale på 8,3 mio. kr. eller 4,6

af de samlede løn-

midler ved blot at undgå en negativ udvikling i produktiviteten. Dette minimumspo-

tentiale i Nævnenes Hus ville have forbedret den samlede produktivitetsudvikling for

perioden fra 14

til 17

64. På trods af den samlede positive produktivitetsudvikling sker der fortsat en op-

hobning af sager i nogle nævn. Havde Nævnenes Hus fastholdt produktiviteten for de

nævn, som har oplevet en negativ produktivitetsudvikling, ville Nævnenes Hus, jf. figur

9, kunne have afviklet 413 ophobede sager i disse nævn, svarende til 69

af det sam-

lede antal ophobede sager i de nævn, der er del af analysen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Produktivitet |

Figur 9

Nævn med sagsophobning i 2018 og 2019

(Antal sager)

300

256

250

200

150

100

222

Center for Klageløsning

(13,5 %)

Disciplinær- og klagenævnet for

beskikkede bygningssagkyndige

(1,5 %)

Det Psykiatriske

Patientklagenævn

(12,3 %)

Erhvervsankenævnet

(1,3 %)

Miljø- og Fødevareklagenævnet

og Planklagenævnet

(46,5 %)

Ankenævnet for

Søfartsforhold

(0,6 %)

Sagsophobning

Sagsophobning med minimumspotentiale

Note: Nævnenes andel af den samlede løn til sagsbehandling i 2019 fremgår i parentes ud for nævnene.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus.

Som det fremgår af figur 9, ville sagsophobningen kunne have været undgået i Miljø-

og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Ankenævnet for Søfartsforhold, mens

sagsophobningen kunne reduceres med 57

i Det Psykiatriske Patientklagenævn

og 96

i Ankenævnet for Patenter og Varemærker. I scenariet ville Nævnenes Hus

anvende færre resurser på en række nævn, selv efter at alle disse nævns ophobede

sager var afviklet. Disse potentielt frigjorte resurser, svarende til 2,1

af lønmidlerne

til sagsbehandling i 2018 og 2019, ville muligvis kunne være brugt på andre nævn, så

den resterende tredjedel ophobede sager også ville kunne være afviklet.

Resultater

Undersøgelsen viser, at produktivitetsstigningen i Nævnenes Hus i 2017 udgjorde 12

og at Nævnenes Hus dermed ikke nåede en produktivitetsforbedring, der svarede til

bevillingsfaldet på 20

Produktivitetsudviklingen i Nævnenes Hus i 2018 og 2019 over-

steg bevillingsfaldet i disse år, hvilket har betydet, at efterslæbet fra 2017 stort set er

indhentet igen ved udgangen af 2019. Undersøgelsen viser videre, at der har været en

mangelfuld produktivitetsudvikling i nogle nævn og dermed et potentiale for forbed-

ring.

Ankenævnet for

Patenter og Varemærker

(0,3 %)

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Produktivitet

Undersøgelsen viser, at størstedelen af nævnene ikke havde en produktivitet i 2017,

der modsvarede faldet i udgiftsbevillingen på 20

Blandt de 10 nævn, der indgår i

denne del af analysen, havde Erhvervsankenævnet, Ankenævnet for Søfartsforhold

og Klagenævnet for Udbud en produktivitet i 2017, der var lavere end i 2014-2015, mens

Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet, Forbrugerklagenævnet, Center for

Klageløsning og Revisornævnet havde en forbedring, som dog ikke modsvarer 20

De 2 nævn Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere og Teleklagenævnet havde en

produktivitetsforbedring, der oversteg 20

Hvis man opgør produktiviteten på tværs

af de 10 nævn og korrigerer for sagskompleksitet, har Nævnenes Hus i 2017 samlet

forbedret produktiviteten med ca. 12

Dette betyder, at Nævnenes Hus allerede i sit

første leveår opbyggede et produktivitetsefterslæb.

Undersøgelsen viser, at 8 nævn i perioden 2017-2019 havde en produktivitetsforbed-

ring, der modsvarer udviklingen i bevillingsprofilen, mens 7 nævn ikke nåede tilsvaren-

de produktivitetsforbedringer. De 7 nævn omfatter de store nævn Planklagenævnet,

Miljø- og Fødevareklagenævnet og Det Psykiatriske Patientklagenævn, de mellem-

store nævn Erhvervsankenævnet og Energiklagenævnet og de små nævn Ankenæv-

net for Patenter og Varemærker og Ankenævnet for Praktikpladsvirksomheder. Der,

hvor produktivitetsudviklingen i Nævnenes Hus således samlet set har været god, har

den samtidig været koncentreret og drevet af en del af nævnene, mens de øvrige nævn

undtagen et enkelt nævn har haft en negativ produktivitetsudvikling i perioden.

Hvis de nævn med en negativ udvikling i produktiviteten havde fastholdt deres oprin-

delige produktivitetsniveau, kunne Nævnenes Hus have afsluttet det samme antal sa-

ger i perioden, men med 8,3 mio. kr. lavere lønomkostninger, svarende til 4,6

af de

samlede lønmidler til sagsbehandling. Forbedringen kunne også have været anvendt

til at undgå sagsophobning. Havde nævnene med en negativ produktivitetsudvikling

fastholdt deres produktivitet, kunne ⅔ af de ophobede sager i 2018 og 2019 være ble-

vet afviklet – og dette med 2,1 % færre lønmidler til sagsbehandling. Dette ville have

reduceret sagsophobningen betydeligt i Det Psykiatriske Patientklagenævn og Anke-

nævnet for Patenter og Varemærker, mens ophobningen helt kunne have været und-

gået i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Ankenævnet for Søfarts-

forhold.

Rigsrevisionen, den 11. marts 2021

Lone Strøm

/Claus Vejlø Thomsen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en til-

fredsstillende udvikling i behandlingen af klagesager efter etableringen af Nævnenes

Hus. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Sikrer Nævnenes Hus tilfredsstillende sagsbehandlingstider?

Sikrer Nævnenes Hus en tilfredsstillende produktivitet for behandlingen af klage-

sager?

I undersøgelsen indgår Erhvervsministeriet og herunder Nævnenes Hus. Landbrugs-

styrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Energistyrelsen un-

der Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet indgår i mindre omfang også i undersøgel-

sen, fordi de 2 styrelser er centrale førsteinstansmyndigheder, idet deres administra-

tive afgørelser udgør væsentlige andele af de påklagede afgørelser, som Miljø- og Fø-

devareklagenævnet og Energiklagenævnet behandler i Nævnenes Hus.

Undersøgelsen omhandler primært perioden fra Nævnenes Hus etablering den 1. ja-

nuar 2017 til og med 1. halvår 2020. I dele af undersøgelsen har vi dog også inddraget

data fra perioden 2014-2016 for at kunne sammenligne sagsbehandlingstider og pro-

duktivitet med perioden før etableringen af Nævnenes Hus. 1. halvår 2020 er ikke inklu-

deret i produktivitetsanalysen, fordi udgifter til fx løn først bliver endeligt opgjort ved

årets afslutning.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, udvalgte sager og register-

data. Ud over møder med Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus har vi har holdt mø-

der med Landbrugsstyrelsen og Energistyrelsen.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lovgrundlag og sagsbehandlervejledninger for de enkelte nævn

mål- og resultatplaner og årsrapporter for Nævnenes Hus

undersøgelser og udviklingsinitiativer, fx etableringen af et fællessekretariat i 2017

og budgetanalysen i 2018

•

korrespondance og mødereferater fra møder mellem Erhvervsministeriet og Næv-

nenes Hus

•

korrespondance og mødereferater fra møder mellem Nævnenes Hus og førstein-

stansmyndigheder

•

75 klagesager fra 9 udvalgte nævn.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Metodisk tilgang

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at kortlægge de krav og

frister, myndighederne skal leve op til at få en forståelse af styrelsen og sagsbehand-

lingen i enkelte nævn.

Data

Vi har analyseret data fra en række kilder, herunder:

data for afsluttede og verserende klagesager i Nævnenes Hus i perioden 2017 -

1. halvår 2020 fra Nævnenes Hus’ fælles ESDH-system

•

data for behandlingen af alle klagesager i perioden 2017-2019 i Landbrugsstyrelsen

og Energistyrelsen udarbejdet af styrelserne

•

ledelsesinformation med månedlige oversigter over fx oprettede sager, afsluttede

sager og sagsbeholdning

•

HR-data om medarbejderes tidsregistrering og løn mv. til brug i produktivitetsana-

lysen.

Møder

Vi har holdt møder med følgende:

•

Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet

•

Nævnenes Hus, Landbrugsstyrelsen og Energistyrelsen.

Formålet med møderne med Nævnenes Hus og Erhvervsministeriet har været at få

en forståelse af etableringen af Nævnenes Hus, og hvordan Nævnenes Hus arbejder,

og få et overblik over den tilgængelige data og kvaliteten af data. Formålet med mø-

derne med Landbrugsstyrelsen og Energistyrelsen har været at få kendskab til, hvor-

dan styrelserne behandler klager over deres afgørelser.

Udvikling i sagsbehandlingstiderne

Data for de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på tværs af nævnene for perioden

2016 - 1. halvår 2020. Figur 3 bygger på en opgørelse fra Nævnenes Hus. Alle sager

på nær en gruppe berosatte sager vedrørende flykonkurser i Forbrugerklagenævnet

er medtaget.

Data for de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de enkelte nævn for perioden

2014 - 1. halvår 2020, jf. tabel 1, bygger også på en opgørelse fra Nævnenes Hus. Op-

gørelsen inkluderer alle afsluttede sager på nær ophobede sager i Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet og de berosatte sager vedrørende flykonkurser i Forbrugerklagenæv-

net.

I kolonnen ”Forskel før/efter” i tabel 1 har vi med farvekoder markeret, om sagsbe-

handlingstiderne er steget (rød), faldet (grøn), eller om der ikke har været en entydig

udvikling (gul). Farvekoderne angiver forskellen på gennemsnittet af de gennemsnit-

lige sagsbehandlingstider i 2014-2016 og gennemsnittet af de gennemsnitlige sagsbe-

handlingstider i 2017 - 1. halvår 2020. Tabel A viser kategoriseringen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Metodisk tilgang |

Tabel A



Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er mindst 20 % længere efter etableringen af

Nævnenes Hus sammenlignet med før.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er mellem 20 % længere og 20 % kortere efter

etableringen af Nævnenes Hus sammenlignet med før.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er mindst 20 % kortere efter etableringen af

Nævnenes Hus sammenlignet med før.

I kolonnen ”Udvikling 2017 – 1. halvår 2020” i tabel 1 har vi for perioden 2017 - 1. halvår

2020 med farvekoder markeret udviklingen i sagsbehandlingstiderne efter 2017 ved

at sammenligne sagsbehandlingstiden i 2017 og 1. halvår 2020. Tabel B viser denne

kategorisering.

Tabel B



Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er mindst 1 måned længere i 1. halvår 2020

sammenlignet med 2017.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er mellem 1 måned længere og 1 måned kortere i

1. halvår 2020 sammenlignet med 2017.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er mindst 1 måned kortere i 1. halvår 2020 sam-

menlignet med 2017.

Sagsbehandlingstider hos 2 førsteinstansmyndigheder

I kapitel 2 undersøger vi, om Nævnenes Hus sætter konkrete tidsfrister for førstein-

stansmyndighedernes bidrag til klagebehandlingen. Vi viser i boks 2 og 3 Landbrugs-

styrelsens og Energistyrelsens overholdelse af de fastsatte tidsfrister. Nævnenes Hus

overvåger ikke førsteinstansmyndighedernes overholdelse af frister og har begræn-

set data for førsteinstansmyndighedernes behandling af klagesager. Vi har derfor ind-

hentet data for behandlingen af alle klagesager i perioden 2017 - 1. halvår 2020 hos de

2 udvalgte styrelser. Vi har på den baggrund kortlagt overholdelsen af fristerne for

1.371 klagesager i Landbrugsstyrelsen og 196 klagesager i Energistyrelsen.

9 udvalgte nævn

I nogle dele af undersøgelsen medtager vi alle 19 nævn i Nævnenes Hus, mens vi af-

grænser antallet af nævn til 9 i andre dele af undersøgelsen, bl.a. af hensyn til revisio-

nens omfang og til, at nævnene kun behandler klager over afgørelser truffet af offent-

lige førsteinstansmyndigheder. I de dele af kapitel 2, som handler om udviklingen i sags-

behandlingstiderne og sagsbeholdningen, undersøger vi fx alle nævn på nær Helbreds-

nævnet. I afsnittet om sager med særligt lange sagsbehandlingstider og i den sidste

del om tidsfrister for førsteinstansmyndighedernes bidrag afgrænser vi undersøgel-

sen til 9 nævn ud fra følgende principper:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Metodisk tilgang

Nævn, der ikke behandler klager over offentlige myndigheders afgørelser, udgår

(fx Forbrugerklagenævnet og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere).

•

Nævn, der behandler klager over afgørelser fra alle offentlige myndigheder, udgår

(fx Klagenævnet for Udbud).

•

Nævn, der behandler klager af særlig personfølsom karakter, udgår (fx Det Psykia-

triske Patientklagenævn). Et andet hensyn til at udelade Det Psykiatriske Patient-

klagenævn er, at klageprocessen i dette nævn er markant anderledes end i de øv-

rige nævn, idet der normalt skal falde afgørelse inden for 7 eller 14 dage.

•

Små nævn, som ikke har afsluttet nogen sager i 1. halvår 2020, udgår (Ankenæv-

net for Praktikpladsvirksomheder og Teleklagenævnet).

De 9 nævn, som er med i alle undersøgelsens dele, er således: Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, Planklagenævnet, Byggeklageenheden, Energiklagenævnet, Erhvervskla-

genævnet, Byfornyelsesnævnene, Ankenævnet for Patenter og Varemærker, Konkur-

renceankenævnet, Ankenævnet for Søfartsforhold. De nævnte nævn behandler 29 %

af sagerne i Nævnenes Hus, men udgør størstedelen af Nævnenes Hus’ resurseforbrug.

Nævnene behandler bl.a. klager over førsteinstansmyndigheder under Erhvervsmini-

steriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet.

75 sager

Blandt de 9 nævn har vi valgt 75 konkrete sager til gennemgang. Formålet med gen-

nemgangen er at undersøge, om det hænder, at offentlige førsteinstansmyndigheder

ikke overholder fristerne for deres bidrag til sagsbehandlingen i Nævnenes Hus. Vi an-

vender også de 75 sager til at få eksempler på konkrete sagsforløb og herunder ek-

sempler på, hvad der kan forsinke behandlingen af en klagesag.

•

Vi har udvalgt 75 af de 1.593 sager, som de 9 nævn har afsluttet i 1. halvår 2020. Sager-

ne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier:

Ca. ⅔ af sagerne er valgt på baggrund af risiko, her forstået som sager med længst

sagsbehandlingstid.

•

Ca. ⅓ af sagerne er valgt tilfældigt for også at belyse mere ”almindelige” sagsforløb.

•

Antallet af sager er proportionalt med antallet af sager, nævnene årligt behandler.

•

Vi udtager ikke klagesager, der er afvist hos Nævnenes Hus.

Vi har udvalgt en overvægt af kritiske sager med særlig lang sagsbehandlingstid ud fra

en antagelse om, at der er større risiko for, at førsteinstansmyndighederne har været

medvirkende til forsinkelsen i disse sager. Logikken bag denne risikobaserede udvæl-

gelse er, at hvis vi finder, at førsteinstansmyndighederne har bidraget tilfredsstillende

til sagsbehandlingen i disse kritiske sager, hvor det var mindst forventeligt, så øger det

sandsynligheden for, at førsteinstansmyndighederne også bidrager tilstrækkeligt til

sagsbehandlingen i de øvrige sager, hvor det er mere forventeligt på grund af lavere

sagsbehandlingstid.

•

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Metodisk tilgang |

Outputmål i produktivitetsanalysen

Som output i produktivitetsanalysen anvendes antallet af afsluttede sager. Oplysnin-

ger om sagerne i de enkelte nævn i perioden 2014-2019 stammer fra Erhvervsministe-

riets opgørelse. 691 sager fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn er blevet afslut-

tet af en særlig, midlertidig og delvis ekstern taskforce i 2017. Grundet taskforcens

særlige karakter har vi valgt ikke at tælle disse taskforce-sager med i outputopgørel-

sen for 2017 (ligesom resurser til taskforcen heller ikke er talt med på inputsiden i 2017).

Som en del af produktivitetsanalysen udregner vi, hvad produktiviteten skulle have

været, hvis nævnene skulle have afsluttet lige så mange sager, som de modtager på

et år (produktivitetskrav uden sagsophobning). Dette gøres ved at dele lønomkost-

ninger til sagsbehandling med antallet af oprettede sager. Data for antallet af opret-

tede sager i Nævnenes Hus stammer fra styrelsens ledelsesinformationssystem.

Inputmål i produktivitetsanalysen

Som input i produktivitetsanalysen anvendes lønomkostninger til sagsbehandling inkl.

sagsrelateret støtte. Sagsrelateret støtte vedrører opgaver, som er direkte afledt af

den traditionelle sagsbehandling. Det omfatter fx. behandling af aktindsigtssager, om-

budsmandssager og retssager, sagsvisitering og stedfortrædergerning.

Lønoplysninger for perioden efter etableringen af Nævnenes Hus (2017-2019) er leve-

ret af Nævnenes Hus, mens lønoplysninger i baseline (2014-2015) stammer fra en be-

skrivelse af de tidligere nævnssekretariater udarbejdet af Erhvervsministeriet i forbin-

delse med beslutningen om at oprette Nævnenes Hus. Vi har valgt at tage 2 år med i

baselineudregningen (2014 og 2015) for at øge robustheden af analysen, så udsving i

et enkelt år ikke påvirker resultaterne.

For at sikre, at vi kun medregner relevante dele af Nævnenes Hus’ lønninger, har vi til-

skåret styrelsens løndata ved hjælp af medarbejdernes tidsregistrering og HR-data

(også leveret af Nævnenes Hus). Tilskæringen af løndata fra Nævnenes Hus er sket i

3 trin, som er vist i figur A.

Figur A

Trin i tilskæring af lønoplysninger fra Nævnenes Hus i perioden 2017-2019

Trin 1

Medarbejdernes

tidsregistrering

kategoriseres

Trin 2

Løn fordeles ud på

sagsbehandling, støtte og

andre arbejdsopgaver

Trin 3

Løn til sagsrelateret

støtte kobles med løn

til sagsbehandling

Kilde:

Rigsrevisionen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Metodisk tilgang

Trin 1:

Som det første har vi kategoriseret alle de timer, der er registreret i Nævnenes

Hus’ tidsregistreringssystem, i 4 kategorier: sagsbehandling, sagsrelateret støtte, an-

dre opgaver og fravær. Vores kategorisering af tidsregistreringen er gennemgået og

verificeret af Nævnenes Hus.

Trin 2:

Herefter har vi for hver medarbejder fordelt den ansattes fulde løn ud på ved-

kommendes effektive arbejdstid, dvs. alle ovenstående kategorier på nær fravær. Har

en medarbejder med en løn på 200.000 kr. fx brugt 29 % af sin effektive arbejdstid på

sagsbehandling i Klagenævnet for Udbud, allokeres 58.000 kr. af medarbejderens løn

(29 % x 200.000 kr.) til sagsbehandling i nævnet. Ved at gøre dette for alle medarbej-

dere kan vi opgøre, hvor mange lønresurser der samlet set er brugt til sagsbehandling

i hvert nævn og til sagsrelateret støtte.

Trin 3:

Endelig har vi fordelt lønnen til sagsrelateret støtte ud på de enkelte nævn un-

der Nævnenes Hus. Dette er med til at øge sammenligneligheden af de tidligere nævns-

sekretariater og Nævnenes Hus, idet lønoplysninger om de tidligere nævnssekretari-

ater også inkluderer sagsrelateret støtte. I tidsregistreringssystemet er sagsrelateret

støtte enten registreret under konti, som henviser til et specifikt nævn, eller på gene-

riske konti. Løn til støtte registreret under specifikke nævn er blot lagt til de nævn,

som der henvises til i tidsregistreringen. Løn til sagsrelateret støtte registreret på ge-

neriske konti er fordelt ud på nævnene på baggrund af nævnenes antal afsluttede sa-

ger og en udregnet stykpris pr. sag. Stykprisen er udregnet ved for hvert år at dele al

løn til generisk støtte med alle afsluttede sager i Nævnenes Hus. Herefter ganges styk-

prisen med de enkelte nævns antal afsluttede sager. De nævn med flest afsluttede sa-

ger i ét år vil således også få tildelt mest af lønnen til den generiske sagsstøtte.

En forudsætning for at kunne udregne stykprisen i trin 3 har været at kunne opgøre

alle afsluttede sager i Nævnenes Hus. Erhvervsministeriets opgørelse over afsluttede

sager indeholder imidlertid ikke tal for Det Psykiatriske Patientklagenævn i 2017 og By-

fornyelsesnævnene i 2017 og 2018. Vi har derfor i udregningen af stykprisen antaget,

at antallet af afsluttede sager i Byfornyelsesnævnene i 2017 og 2018 er det samme

som i 2019, hvor sagsdata er tilgængeligt (44 sager), ligesom vi for Det Psykiatriske

Patientklagenævn i 2017 bruger gennemsnittet af antal afsluttede sager for nævnet i

2018 og 2019 (1.693 sager).

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Krav til førsteinstansmyndighedernes bidrag til klagebehandlingen |

Bilag 2. Krav til førsteinstansmyndighedernes bidrag til

klagebehandlingen

Nævn og kilde i lov eller bekendtgørelse

Krav til førsteinstansmyndigheders bidrag

til klagebehandlingen i lov og bekendt-

gørelse

Ja, førsteinstansmyndigheder har adgang til at

genoverveje afgørelser, inden klage sendes til

nævnet. Førsteinstansmyndighederne skal

sende klage og afgørelse til Nævnenes Hus

senest efter 3 uger, hvis afgørelse fastholdes.

For enkelte ordninger under Landbrugsstyrel-

sen er fristen 2 måneder.

Ja, førsteinstansmyndighederne har adgang til

at genoverveje påklagede afgørelser, inden

klage sendes til nævnet. Førsteinstansmyndig-

hederne skal sende klage og afgørelse til Næv-

nenes Hus senest efter 3 uger, hvis afgørelse

fastholdes.

Ingen frister for førsteinstansmyndighedernes

bidrag til klagesagsbehandlingen.

Krav til førsteinstansmyndigheders bidrag

fastsat i Nævnenes Hus’ sagsbehandler-

vejledninger

Ingen frister i sagsbehandlervejledning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

(lov nr. 1715 af 27/12/2016) og forslag til lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet fremsat

26. oktober 2016.

Planklagenævnet

Bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om

udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af

klage, indsendelse af klage til Planklagenæv-

net mv.

Ingen frister i sagsbehandlervejledning.

Byggeklageenheden

Ingen sagsbehandlervejledning.

Energiklagenævnet

Bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om

forretningsorden for Energiklagenævnet.

Ingen frister, men formanden fastsætter fris-

ten for oplysninger, som en part ønsker tilføjet

sagen og taget i betragtning ved nævnets be-

handling af denne.

Ingen frister for førsteinstansmyndighedernes

bidrag til klagesagsbehandlingen.

Frist på 3 uger for indsendelse af sagens akter

og bemærkninger.

Erhvervsankenævnet

Ingen frist for førsteinstansmyndigheder til

fremsendelse af sagens akter. I sagens hørings-

proces får førsteinstansmyndigheder 4 ugers

frist (5 uger ved store sager efter konkret vur-

dering). For afsluttende bemærkninger inden

nævnsforelæggelse og ved eventuel yderlige-

re høring gives en frist på 2 uger.

Ingen sagsbehandlervejledning.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker

Bekendtgørelse nr. 892 af 21. september 2009

om Ankenævnet for Patenter og Varemærker.

Byfornyelsesnævnene

Bekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016 af

lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Konkurrenceankenævnet

Bekendtgørelse nr. 175 af 22. februar 2013 for

Konkurrenceankenævnet.

Ingen frister, men Ankenævnet kan fastsætte

fristen, når modparten til klagen høres.

Ja, frist på 4 uger for sagens parter til at sende

de fornødne oplysninger i sagen. Frist på 4

uger til at fremsætte bemærkninger i sagen.

Ja, formanden kan med en frist på 4 uger kræ-

ve bemærkninger og information fra sagens

parter. Formanden kan også sætte frister for

indlæg og bemærkninger i sager.

Ingen frister for førsteinstansmyndighedernes

bidrag til klagesagsbehandlingen.

Hvis der mangler oplysninger eller bemærknin-

ger i sagen, fastsættes en frist på 2-4 uger til

fremsendelse.

Ingen frister i sagsbehandlervejledning.

Ankenævnet for Søfartsforhold

Ingen frister i sagsbehandlervejledning.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af love, bekendtgørelser, sagsbehandlervejledninger og oplysninger fra Nævnenes Hus.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Statsrevisorernes/Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

| Ordliste

Bilag 3. Ordliste

Erhvervsnævn

En samlet betegnelse for 8 nævn i kategorien erhverv: Ankenævnet for Patenter og Varemærker,

Ankenævnet for Praktikvirksomheder, Erhvervsankenævnet, Klagenævnet for Udbud, Konkurren-

ceankenævnet, Revisornævnet, Teleklagenævnet og Tvistighedsnævnet.

Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem.

En offentlig myndighed, fx en kommune eller en styrelse, som træffer administrative afgørelser. Ad-

ministrative afgørelser kan påklages til en rekursinstans, fx et af de nævn, som sekretariatsbetje-

nes af Nævnenes Hus.

Udsendelse af oplysninger, som nævnet har modtaget eller på anden vis fremskaffet, til en part

med henblik på eventuelle bemærkninger fra parten i sagen.

Partens svar på en høring.

Sag, som rejses efter klage fra en part eller anden interessent. En klagesag er en faglig sag i mod-

sætning til en administrativ sag, fx aktindsigtssager.

Møde, hvor der deltager en formand og et antal nævnsmedlemmer, og hvor der behandles én eller

flere klagesager.

Sag, som behandles på et nævnsmøde. Det er ikke alle sager, som behandles på nævnsmøder. I

nogle nævn bliver simple sager afgjort på fx formandens kompetence, uden sagen præsenteres for

nævnet.

Et sekretariat tilknyttet et/flere nævn bestående af sagsbehandlere og administrative medarbejde-

re, som administrerer sagsbehandlingen, skriver afgørelsesudkast og generelt forbereder sagerne

til behandling på fx nævnsmøder.

En person, institution, gruppering el., der udgør én af 2 eller flere enheder, der er indblandet i en sag.

En angivelse af, hvor meget input (her lønomkostninger til sagsbehandling) der bruges på at produ-

cere et output (her antal afgjorte sager). Jo mere output, der produceres pr. input, desto højere er

produktiviteten.

Den totale tid, sagen ligger hos Nævnenes Hus. Sagsbehandlingstiden tæller, fra sagen er kommet

ind, til sagen er afsluttet af sagsbehandler.

Den totale mængde af sager under behandling, hvilket både omfatter sager, som afventer sagsbe-

handling, og igangværende sager.

En samlet betegnelse for de sagsfaser og eventuelle delprocesser, en klagesag går igennem.

Et større antal verserende sager (fx gamle sager), som i denne beretning kun anvendes om sager,

der er udskilt fra ordinære sager, og som afvikles efter en særskilt plan. I beretningen anvender vi

kun ordet om sager modtaget før 1. juli 2018 i Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenæv-

net og om gamle sager, som Byggeklageenheden overtog fra Statsforvaltningen.

Den betjening, som nævnene modtager fra sekretariatet. Se også ”nævnssekretariat” i ordlisten.

Omfatter alle åbne sager i et nævn, dvs. modtagne klager, der endnu ikke er afgjort. Identisk med

sagsbeholdning.

ESDH-system

Førsteinstansmyndighed

Høring

Høringssvar

Klagesag

Nævnsmøde

Nævnssag

Nævnssekretariat

Part

Produktivitet

Sagsbehandlingstid

Sagsbeholdning

Sagsgang

Sagspukkel

Sekretariatsbetjening

Verserende sager