8. oktober 2020
Att.: Gunnar Mikkelsen
Sendt på mail:
Ref. NPK
J.nr. 601-0372
FINANSTILSYNET
Svar på anmodning om aktindsigt
Finanstilsynet har den 26. september 2020 pr. mail modtaget din anmodning
om aktindsigt.
Finanstilsynet sendte den 25. september 2020 en afgørelse på din tidligere
anmodning om aktindsigt af hhv. den 7. og 11. september 2020. Du fik i den
forbindelse udleveret dokumenter på to sager: en banktilsynssag (sag 6250-
0376) og en god skik-sag (sag 6252-0349). I sag 6252-0349 fik du udleveret
dokumenter frem til og med den 11. september 2020 (akt 42). I sag 6250-
0376 fik du udleveret dokumenter frem til og med den 15. september 2020
(akt 71).
I anmodningen af 26. september 2020 skriver du følgende:
” Jeg skal derfor præcisere, at mine begæringer – i det omfang de ikke alle-
rede gør det- om aktindsigt også kommer til at omfatte disse forhold efter
reglerne for parter. Det betyder også Danske Banks høringssvar af 17. sep-
tember og Finanstilsynets notater forinden fra dialogmøde med Danske
Bank”
I mail af 28. september 2020 supplerede du din anmodning med følgende:
”Jeg bemærker også, at jeg har bemærket, at et mødereferat fra et møde 4.
september 2020 mellem Danske Bank og Finanstilsynet endnu ikke er udar-
bejdet. I betragtning af dette møde og resultatet heraf har indgået i Finanstil-
synets overvejelser for meddelelse af givne påbud, finder jeg det ikke betryg-
gende, at mødereferatet stadig er under forhandling. Jeg anmoder om at re-
feratet eftersendes med respekt af oplysninger, der måtte blive undtaget.”
Finanstilsynet har den 28. september og 1. oktober 2020 kvitteret for modta-
gelsen og anført, at vi forstår din anmodninger sådan, du anmoder om akt-
indsigt i yderligere dokumenter i inddrivelsessagen, herunder mødereferat fra
mødet den 4/9-20 ml. banken og Finanstilsynet.
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET