ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 239: Publikation: Fælles udspil Sammen om havet fra DFPO og DN

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 239
Offentligt

SAMMEN

OM HAVET

Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforenings

fælles udspil til, hvordan Danmark kan leve op til internationale

forpligtelser om en bedre beskyttelse af livet i havet og nå målsæt-

ningen om 10 procent urørt hav.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 239: Publikation: Fælles udspil Sammen om havet fra DFPO og DN

Historisk udspil

skal sikre bedre

beskyttelse af havet

I Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks

Fiskeriforening har vi i månedsvis forhandlet om et

fælles bud på, hvordan Danmark kan leve op til inter-

nationale forpligtelser til at sikre en bedre beskyttelse

af vores havområder og samtidig opretholde en dansk

fiskerisektor, der sikrer arbejdspladser i kystområderne

og bidrager til en bæredygtig fødevareproduktion. Vi

er stolte over nu at kunne overrække dette historiske

kompromis til regeringen og Folketingets partier.

Vi er to organisationer, som overordnet har en fælles

interesse i et sundt havmiljø, selvom vi i vores daglige

virke varetager interesser, som ofte kan fremstå mod-

satrettede. Men vi har en fælles erkendelse af, at hvis

vi både skal sikre et bæredygtigt fiskerierhverv i frem-

tiden og en rig natur i havet, kræver det fælles løsninger

og en stærkere beskyttelse af havet og de fisk og arter,

som lever i det.

Det er vigtigt med et sundt hav, men naturen i havet

er presset. Syv ud af otte marine habitattyper er i dag

i stærk ugunstig bevaringsstatus. Når havnaturen

er under pres, påvirker det selvfølgelig også fiskeri

erhvervets mulighed for fremadrettet at sikre et bære-

dygtigt fiskeri. At udpege områder til urørt hav skaber

frem-gang for livet i havet og yder et væsentligt bidrag til

at styrke fundamentet for et sundt hav i fremtiden.

Urørt hav er et væsentligt bidrag til at sikre et sundt

havmiljø, men løser ikke udfordringen alene. Der-

for opfordrer vi i fællesskab til, at der tages fat om de

andre store udfordringer, som truer havmiljøet - klima-

forandringer, de store udfordringer med udledningen af

næringsstoffer fra by og land samt miljømæssigt uhold-

bare udnyttelse af havets ressourcer.

Danmark står over for at skulle implementere en række

internationale direktiver med det formål at sikre en

bedre naturtilstand i havet. Nu skal den første danske

havplan implementeres - i første omgang ved at sikre

den overordnede planlægning af alle de danske havom-

råder. Samtidig køres en proces i regi af Havstrategidi-

rektivet om udpegning af marine beskyttede områder i

Nordsøen, Skagerrak og Østersøen.

Med nærværende udspil viser vi vejen til, hvordan

Danmark kan leve op til EU’s målsætning om at sikre

10 procent urørt hav, når regeringen skal gennemføre

havstrategien for områderne Nordsøen, Skagerrak og

Østersøen omkring Bornholm.

Vi håber, I vil tage godt imod udspillet.

Svend-Erik Andersen

Formand, Danmarks Fiskeriforening

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

& DANMARKS FISKERIFORENING

SAMMEN OM HAVET

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 239: Publikation: Fælles udspil Sammen om havet fra DFPO og DN

Aftale skal sikre 10 procent

urørt hav i Nordsøen,

Skagerrak og Østersøen

I første kvartal 2021 sendes den første danske havplan

i høring. Den skal sætte rammerne for, hvordan den ’blå

vækst’ kan ske bæredygtigt i de danske havområder.

I forbindelse med havplanen kommer regeringen også

med et bud på, hvor der kan udpeges nye beskyttede

havområder i Nordsøen og Skagerrak samt Østersøen

omkring Bornholm.

Udspillet omfatter urørte havområder - også

kaldet marine referenceområder - i den danske del af

Nordsøen og Skagerrak samt Østersøen omkring Born-

holm. Det vil sige, at områderne skal beskyttes mod

enhver form for erhvervsmæssig udnyttelse - herunder

alt fiskeri.

Områder med urørt hav er ifølge forskningen

nødvendige for at sikre den marine biodiversitet og for at

overvåge forandringer i det marine miljø.

I dag er det kun 0,03 % af det danske havom-

råde, der formelt er beskyttet af regulering mod alle

typer af fiskeri og lystfiskeri (også kaldet no-take zoner).

Med udspillet udpeges hhv. totalt 10,1 % i Nordsøen og

Skagerrak samt totalt 10,3 % i Østersøen omkring Born-

holm, som med udspillet vil være beskyttet mod enhver

form for fiskeri og erhvervsmæssig udnyttelse.

Med udpegningen af 10 % urørt hav vil Dan-

mark som det første land i EU leve op til målsætnin-

gen i EU’s biodiversitetsstrategi i Nordsøen og Skager-

rak samt Østersøen omkring Bornholm. Udpegningen vil

samtidig være et væsentligt bidrag til, at Danmark kan

leve op til forpligtelserne i EU’s habitatdirektiv om ”’gun-

stig bevaringsstatus’ for habitattyper og arter i de dan-

ske havområder; målene i Havstrategidirektivet om ’god

miljøtilstand’, EU’s Fælles Fiskeripolitiks mål om ’økosys-

tem baseret forvaltning af fiskebestande’ og EU’s Fælles

Fiskeripolitiks Artikel 8 omkring ‘Oprettelse af områder

til genopretning af fiskebestande’.

Den konkrete udpegning af områderne er

baseret på den bedst tilgængelige forskning og data,

hvor de valgte områder tilgodeser de naturtyper

og habitater, som i dag er ringe beskyttet, eller som

helt mangler beskyttelse. Det gælder fx arter, som er

rødlistede i havkonventionen OSPAR såsom hajer, rok-

ker og vågehvaler. De valgte områder repræsenterer

forskellige havnaturtyper på forskellige dybder og sub-

strater, og der er et overlap med havnaturtyper i de

allerede udpegede Natura 2000-områder, samt off-

shore og kystnære områder.

Aftalen dækker 26 områder med urørt hav

fordelt i de tre havområder: Nordsøen, Skagerrak og

Østersøen omkring Bornholm. 24 af områderne er på

mindst 100 kvadratkilometer, som er den minimums-

størrelse, forskningen anbefaler for at sikre mod randpå-

virkning ind i området, samt sikre de bedste vilkår for, at

naturtyper og arter kan udvikle sig naturligt. Det største

område er 1.547 kvadratkilometer og beliggende i det

sydlige Nordsøen.

Havstrategien

Danmarks Havstrategi er et led i gennemførelsen

af EU’s havstrategidirektiv.

Formålet med direktivet er at fastholde eller etablere

såkaldt god miljøtilstand i alle europæiske havom-

råder. Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af

havstrategier med målsætninger for natur og miljø,

overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer.

Havplanen

gennemfører EU-direktivet om ram-

merne for maritim fysisk planlægning og skal

udgøre grundlaget for koordineringen af de

mange anvendelser af Danmarks havområde på

en måde, der kan understøtte betingelserne for

bæredygtig beskyttelse og udnyttelse af hav-

arealerne samt vækst i Det Blå Danmark.

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

& DANMARKS FISKERIFORENING

SAMMEN OM HAVET

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 239: Publikation: Fælles udspil Sammen om havet fra DFPO og DN

Beskyttelse af

havet i Nordsøen

og Skagerrak

De udpegede områder dækker mange forskellige dybder

fra det helt kystnære og lavvandede ud fra Vadehavet, som

i dag har status som UNESCO verdensarv, og helt ned til

505 meters dybde i toppen af Skagerrak. Det er vigtigt, at

beskyttelsen dækker en bred variation af dybder og bund-

typer (sand, mudder, sten), da havets dyr, lige som dem

på land, lever mange forskellige steder. Nogle arter lever i

løbet af deres liv også på forskellige dybder og er tilknyttet

forskellige bundtyper.

Aftalen inkluderer også områder med dyb, blød mudder-

bund i Skagerrak. En habitattype med en rig bundfauna,

hvor bl.a. jomfruhummere og koraldyret søfjer (rødlistede af

OSPAR) lever. Dette er en naturtype, som ellers er under-

repræsenteret i beskyttelse i de danske havområder.

I området er der også udpeget flere områder med rev og

hårdt substrat på flere havdybder. Stenrev er oaser for bio-

diversitet, hvor man bl.a. finder blødkorallen dødninge-

hånd, ligesom revene er vigtige for mange fiskearter såsom

torsken, der finder føde her. Her kan fiskeyngel også gemme

sig.

De udpegede områder beskytter også sandbanker på

forskellige dybder, der udgør vigtige levesteder for bunddyr

som orme, visse muslinger samt rødspætter og andre flad-

fisk.

Alle de forskellige typer af havbunde, der findes i farvan-

dene, dækkes af disse udpegninger til områder.

Desuden er områderne forsøgt placeret, så de udgør et

sammenhængende netværk, da æg og larver fra de arter,

der findes i områderne, driver med havstrømme. Herved

sikres sammenhængende levesteder. Områderne overlap-

per også i høj grad med de områder i danske farvande, der

er vigtige for vores havfugle såsom mallemukker og rider.

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

& DANMARKS FISKERIFORENING

SAMMEN OM HAVET

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 239: Publikation: Fælles udspil Sammen om havet fra DFPO og DN

Beskyttelse af

Østersøen

Aftalens områder er udpeget, så både lavvandsområder

og dybere områder med forskellige havnatur-typer er

dækket.

I de udpegede områder omkring Bornholm har det været

vigtigt, at områderne kunne beskytte den kritisk truede

bestand af Østersø-marsvin.

En del af områderne er allerede udpeget som Natura

2000-havområde på grund marsvin og en række sand-

banker og rev. Men der mangler pt. en effektiv beskyt-

telse, da der ikke er indført konkrete tiltag for at beskytte

alle Natura 2000-områdernes habitater og arter. Med

den nye udpegning vil området blive et vigtigt marint

beskyttet område.

Torskebestanden i den østlige del af Østersøen er kritisk

truet, og siden 2019 har det ikke været tilladt at fiske

målrettet efter denne bestand. Derfor er dele af områ-

det omkring Bornholm i det nordvestlige hjørne samt det

lavvandede område ved Rønne Banke udpeget som urørt

hav, da disse udgør vigtige gyde- og fourageringsom-

råder for unge torsk

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

& DANMARKS FISKERIFORENING

SAMMEN OM HAVET

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 239: Publikation: Fælles udspil Sammen om havet fra DFPO og DN

Appendix –

Forståelsespapir mellem

Danmarks Fiskeriforening og

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Natur-

fredningsforening har sammen udpeget områder i den

danske del af Nordsøen og Skagerrak samt Østersøen

omkring Bornholm, som de to organisationer foreslår

skal lukkes for al erhvervsmæssig udnyttelse og alle

udvindingsaktiviteter, herunder alle typer af fiskeri.

Her skal havbunden friholdes for direkte menneske-

lig påvirkning, som fx opankring og bundtrawling i

forskningsmæssige sammenhænge. Disse områder

skal herefter kaldes marine referenceområder/urørt

hav. Områderne skal udpeges som marine beskyttede

områder (MPA’er) med hjemmel i Havstrategidirek-

tivet.

Begge parter forpligter sig til aktivt at arbejde

for, at udpegningen af de foreslåede fælles områder sker

så hurtigt som muligt, herunder at samarbejde i de kom-

mende Artikel 11 og 18 processer, som kræves for at kunne

regulere fiskeriet uden for 12-sømilegrænsen i dansk far-

vand. Begge parter vil aktivt bidrage til at skabe viden

og opmærksomhed omkring de beskyttede områder til

egne medlemmer og offentligheden.

Aftalen omfatter udelukkende områderne

Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm.

Parterne må ikke selv foreslå nye marine referenceom-

råder inden for Nordsøen og Skagerrak samt i Østersøen

omkring Bornholm i aftaleperioden.

Det står begge parter frit at kommentere andre

forslag, der bliver bragt i spil af tredjepart. Herudover står

det begge parter frit for at fortsætte sit arbejde med bes-

kyttede områder, fiskeri etc. jf. dog punkt 3. Ved udgan-

gen af 2023 kommer EU-Kommissionen med en samlet

vurdering af implementeringen af direktiver og biodi-

versitetstrategien. På den baggrund vil parterne evaluere

samarbejdet og drøfte, om der er behov for nye initiativer.

Parterne forpligter sig til at fortsætte drøftelsen

om yderligere beskyttelse af områder i dansk farvand.

Ifølge ”100-30-10”-modellen skal mindst 30 pct. af havet

udpeges til reelt beskyttet område. Parterne vil forsøge

at nå en aftale om disse områder og deres beskyttelses-

grad. Der skal også ses på beskyttelsen af havområderne

i Kattegat og den vestlige Østersø, selvom disse områder

ikke er med i nærværende udspil.

Hvis det kan dokumenteres, at aftalen indebærer

store negative økonomiske konsekvenser for visse fiskere,

er parterne enige om at anbefale politikerne at drøfte

muligheden for målrettet støtte til fiskeriet med fokus på

en bæredygtig omstilling. Parterne er desuden enige om

at arbejde for, at der afsættes midler til at udviklemere

skånsomme fiskeriredskaber med mindre miljøpåvirkning.

Begge parter anser det for afgørende, at der

afsættes tilstrækkelige midler til monitorering af områderne

herunder af biodiversiteten, habitaternes status og øko-

systemerne inden for de udpegede marine referenceom-

råder, dette for at kunne se effekten af beskyttelsen. Der

skal udarbejdes en baseline for alle områder, og derefter

skal disse indgå i Havstrategiens overvågningsprograms

cyklus.

Begge parter bakker op om, at det er vigtigt, at

kontrol af områdernes regulering er effektiv og gennem-

sigtig, herunder kontrol af lukningen af områderne.

Parterne er enige om at udpege et område inden

for Natura 2000-området ’Skagens Gren’ med dyb, blød

mudderbund på 40 km2 som referenceområde, hvor det

skal dokumenteres, hvilken effekt det har på havmil-

jøet at udpege denne naturtype (dyb blød mudderbund)

til urørt hav. Faunaen, herunder infaunaen og epifau-

naen, skal moniteres i forhold til de omkringliggende

tilsvarende områder, så fiskeriets påvirkning på natur-

typen, samt forstyrrelsesgraden af områdets bund kan

dokumenteres, ifølge kriterier for Havstrategidirektivets

deskriptor 6 og god miljø tilstand.

Danmarks Fiskeriforening indsamler fiskeridata for

områderne i Skagerrak med dyb, blød mudderbund

med henblik på, i samarbejde med DN, at finde et

større område (100 km2) med denne naturtype, der kan

udpeges til urørt hav, hvis det viser sig, at fiskeri har en

dokumenteret negativ effekt for denne naturtype.

Da området er lille, og de forventede randeffekter af

aktiviteter udenfor ventes være store, er det afgørende,

at der sikres effektiv kontrol af lukningen af området, fx

gennem obligatorisk AIS i en tilstrækkeligt stor buffer-

zone omkring området.

10.

Parterne er enige om, at der indtil aftalens

udløb afholdes årlige statusmøder mellem henholdsvis

formand og præsident samt relevante medarbejdere.

Statusmøderne skal sikre, at der følges op på punkterne

i dagsordenen og en eventuel implementering af aftalen.

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

& DANMARKS FISKERIFORENING

SAMMEN OM HAVET