Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 229
Offentligt
2353933_0001.png
DA
E-004934/2020
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Thierry Breton
(25.2.2021)
1. Den hurtige lancering af det fælles patentsystem er stadig en politisk prioritet.
Lanceringen af det fælles patentsystem kræver imidlertid de pågældende medlemsstaters
ratificering af aftalen om en fælles patentdomstol (som EU ikke er part i).
Ratifikationsprocessen taget i betragtning virker det rimeligt at forvente, at
patentdomstolsaftalens protokol om midlertidig ikrafttræden ville kunne træde i kraft i løbet
af første halvår af 2021, og at det fælles patentsystem kan begynde at fungere fra år 2022.
2. Vurderingen af konsekvenserne for patentdomstolsaftalen af Det Forenede Kongeriges
udtrædelse af EU og af patentdomstolsaftalen, bl.a. angående domstolens beliggenhed, skal
udføres af de pågældende medlemsstater. Medlemsstaterne drøftede disse punkter og gjorde
gode fremskridt på Den Forberedende Komité for Den Fælles Patentdomstols møde
1
i
september 2020.
3. Kommissionen bemærker, at Tyskland gør en stor indsats for at ratificere
patentdomstolsaftalen så hurtigt som muligt. Som følge af offentliggørelsen af det nye udkast
til patentdomstolens ratifikationslov allerede i juni 2020
2
samt de seneste positive stemmer
fra den tyske Forbundsdag og det tyske Forbundsråd blev ratifikationsprocessen i Tyskland
imidlertid bremset på grund af nye juridiske udfordringer ved den tyske forfatningsdomstol.
Kommissionen ville glæde sig over en hurtig ratificering af patentdomstolsaftalen fra
Tysklands side, efter at de succesfuldt har løst disse forfatningsmæssige udfordringer.
1
2
https://www.unified-patent-court.org/news/report-preparatory-committee-meeting-held-10-september-2020
.
https://www.bmjv.de/SharedDocs/Gesetzgebungsverfahren/DE/EPGÜ_Vertragssgesetz.html;jsessionid=C7
D5061064D78BB3130239BB4CBC41C5.1_cid324
.