ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 220
Offentligt

8. marts 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 16. marts 2021

1) Beskatning af den digitale økonomi

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2a) Økonomisk genopretning i EU: Økonomisk situation og Kommissionens meddelelse om

retningslinjer for den videre finanspolitiske håndtering af COVID-19-krisen

KOM (2021) 105

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde med detailbetalinger i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 26. februar 2021, samt forberedelse af

IMF- og G20-møder 7.-10. april 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-

ninger (SURE)

KOM (2021) 104

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 2 af 11

Dagsordenspunkt 3:

Rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde

med detailbetalinger i EU

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 16. marts 2021 at beslutte rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde med

detailbetalinger i EU. Konklusionerne skitserer de politiske prioriteter i arbejdet, herunder tiltag

som fx ny lovgivning, som Kommissionen opfordres til at arbejde med i de kommende år.

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en strategi fra Kommissionen for detailbetalinger, der

indeholder en række tiltag som har til formål at bidrage til, at borgere og virksomheder i EU

opnår fordelene ved et konkurrencedygtigt betalingsmarked understøttet af nye og innovative beta-

lingsløsninger samt en sikker, effektiv og tilgængelig infrastruktur. Strategien for detailbetalinger

blev offentliggjort 24. september 2020 som en del af Kommissionens digitaliseringspakke på det

finansielle område, der blev præsenteret på ECOFIN 6. oktober 2020.

Der ventes på ECOFIN 16. marts 2021 generel opbakning fra landene til rådskonklusionerne

og det videre arbejde med detailbetalinger i EU.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at sikre bedre detailbetalinger i EU og kan støtte udkastet

til rådskonklusioner. I arbejdet med detailbetalinger lægger regeringen generelt vægt på, at der

sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og at der tages højde for velfungerende eksisterende

løsninger. Regeringen vil tage stilling til konkrete tiltag, når de bliver fremsat.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en strategi for detailbetalinger

for EU. Strategien for detailbetalinger blev offentliggjort som en del af Kommissi-

onens digitaliseringspakke på det finansielle område, der også indeholder en over-

ordnet strategi for digital finans samt forslag til ny EU-lovgivning, herunder en for-

ordning

for handel med kryptoaktiver (”Markets in Crypto Assets” –

MICA) samt

en forordning

for digital operationel robusthed i den finansielle sektor (”Digital

Operational Resilience for the Financial Sector” –

DORA). Forslagene forhandles

aktuelt på teknisk niveau i Rådet og skal efterfølgende forhandles med Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige beslutningsprocedure.

Strategien for detailbetalinger skal ses i lyset af generelt stigende digitalisering og

det forhold, at ændrede forbrugerpræferencer på betalingsområdet påvirker måden,

hvorpå betalinger foretages, herunder gennem en øget andel af kontantløse betalin-

ger i EU. COVID-19-pandemien har yderligere styrket overgangen til digitale beta-

lingstjenester. I EU som helhed er kontanter dog fortsat det mest anvendte beta-

lingsmiddel i detailhandlen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 3 af 11

Formålet med Kommissionens strategi er at sikre, at borgere og virksomheder i EU,

uanset hvilken valuta de benytter, opnår de fulde fordele af et konkurrencedygtigt

betalingsmarked, der er understøttet af de nyeste og mest innovative betalingsløs-

ninger samt er baseret på en sikker, effektiv og tilgængelig infrastruktur. Strategien

skal sikre, at der udvikles konkurrencedygtige paneuropæiske betalingsløsninger,

dvs. løsninger der fungerer internt i EU-landene såvel som på tværs af grænserne i

EU. Udviklingen af paneuropæiske betalingsløsninger skal derudover understøtte

EU’s økonomiske og finansielle suverænitet samt styrke euroens internationale

rolle.

Strategien omfatter i alt fire fokusområder, hver især indeholdende en række tiltag,

herunder mulig ny lovgivning samt revision af eksisterende lovgivning:

1. Større udbredelse af digitale løsninger og straksbetalingsløsninger

med

paneuropæisk tilgængelighed.

Kommissionen vil bl.a. undersøge mulighe-

den for at fremme brugen af elekroniske identiteter (”e-identification” –

eID)

til autentifikation af betalinger, herunder oprettelsen af et egentligt fælleseuro-

pæisk eID. Kommissionen vil også undersøge om banker skal pålægges at ud-

byde straksbetalinger inden for rammen af det eksisterende fælles eurobetalings-

område (”Single Euro Payments Area” –

SEPA), hvilket har til formål at skabe

ensartede vilkår for grænseoverskridende såvel som indenlandske betalinger i

euro.

Derudover vil Kommissionen sammen med den europæiske centralbank (ECB)

undersøge konsekvenserne ved at udstede en digital euro i form af en såkaldt

digital centralbanksvaluta (”Central Bank Digital Currency” –

CBDC). CBDC

er målrettet detailbetalinger og er et digitalt alternativ til almindelige kontanter,

dvs. CBDC giver privatpersoner mulighed for at have en digital fordring på

centralbanken, fremfor at have en digital fordring på de almindelige banker.

Innovative og konkurrencedygtige detailbetalingsmarkeder.

Kommission

vil bl.a. lave en gennemgang af det andet betalingstjenestedirektiv

(”Payment

Services Directive 2”

- PSD2) fra 2015. PSD2 vedrører primært rammerne for

udbuddet af betalingstjenester i EU (såsom netbank, betalingskort som fx Dan-

kort, samt tjenester som MobilePay). Derudover har PSD2 bl.a. gjort det muligt

for forbrugere automatisk at dele betalings- og transaktionsoplysninger med

tredjepartsvirksomheder, som er en anden virksomhed end forbrugerens egen

bank. Kommissionen vil undersøge, om forbrugere også skal have mulighed for

at give tredjepartsvirksomheder lov til automatisk at hente forbrugerens øvrige

Straksbetalingsløsninger

gør det muligt at gennemføre betalinger inden for få sekunder. Dette er i modsæt-

ning til eksempelvis kortbetalinger, der først endeligt gennemføres efter en eller flere dage.

Et elektronisk identifikationsmiddel (eID) er en materiel og/eller immateriel enhed, der indeholder person-

identifikationsdata, og som bruges til autentifikation i forbindelse med en onlinetjeneste. Et eID kan benyttes

af enten en fysisk eller juridisk person eller en fysisk person, der repræsenterer en juridisk person. Den danske

løsning NemID/MitID er et eksempel på et eID.

Det

andet betalingsdirektiv

(PSD2) indeholder bl.a. også regler om forbrugerbeskyttelse, sikkerhed ved

godkendelse af betalinger, herunder stærk kundeautentifikation, og tilladelseskrav for betalingstjenesteudby-

dere.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 4 af 11

finansielle oplysninger ud over betalings- og transaktionsoplysninger, fx oplys-

ninger om opsparing og investeringer, såkaldt ”open banking”, bl.a. mhp. at

opnå rådgivning fra tredjepart.

3. Effektive og indbyrdes kompatible detailbetalingssystemer og anden

støtteinfrastruktur.

Kommissionen ønsker at sikre bred tilslutning blandt be-

talingsudbydere, herunder primært banker, til de eksisterende fælles eurobeta-

lingsløsninger, særligt

løsningen for straksbetalinger (”SEPA Instant Credit

Transfer” –

SCT Inst.). Kommissionen ønsker herunder at undersøge om lov-

givning bør sikre fair, rimelige og ikke-diskriminerende adgang til teknisk infra-

struktur (fx brugen af QR-koder, dvs. en stregkode til brug ifm. betalinger).

Kommissionen ønsker derudover bl.a. en ændring af direktivet om endelig af-

regning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

(”Settlement Fi-

nality-Directive”

–

SFD), der bl.a. regulerer hvilke typer virksomheder, der har

adgang til at deltage i centralbankernes betalingssystemer, aktuelt primært ban-

ker. Ændringen skal sikre, at flere typer af virksomheder, herunder udbydere af

e-penge

, får adgang til betalingsinfrastrukturen.

Effektive internationale betalingstjenester, herunder pengeoverførsler.

Kommissionen vil arbejde for, at grænseoverskridende betalinger i euro, der in-

volverer tredjelande (remitter), skal være billigere, hurtigere og mere tilgængelige

samt gennemsigtige og praktiske. Dette skal også medvirke til at styrke euroens

position som global valuta.

Strategien vil danne grundlag for Kommissionens arbejde på detailbetalingsområdet

i de kommende år, herunder i forbindelse med en forventet revision af andet beta-

lingstjenestedirektiv (PSD2) i løbet 2022.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 16. marts 2021 at beslutte rådskonklusioner for det fremadrettede

arbejde med detailbetalinger i EU, herunder kommende lovforslag og revisioner af

eksisterende lov.

Udkastet til rådskonklusioner udtrykker bl.a. følgende (prioriteret uddrag):

Generelt

Udkastet indeholder en række generelle konklusioner om strategien og arbejdet med

detailbetalinger:



Udfordringer for aktuelt system:

Rådet vurderer, at nye betalingsløsnin-

ger indebærer en række udfordringer for aktuel lovgivning og tilsyn, særligt

ift. sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, konkurrencevilkår, databeskyttelse samt

E-penge

(elektroniske penge) er en elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav

mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalings-transaktio-

ner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge. Fx penge indbetalt på et fysisk kort, der

kan benyttes ved alle virksomheder, som er en del af en given bys handelstandsforening.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 5 af 11

anti-hvidvask og -terrorfinansiering (fx betalingsløsninger baseret på straks-

betalinger). Rådet udtrykker endvidere bekymring over, at udbydere af tek-

niske tjenester kan hindre adgangen til dele af betalingsinfrastrukturen til

skade for konkurrencen.



Forbrugerbeskyttelse og priser:

Rådet anerkender, at et højt niveau af

forbrugerbeskyttelse og brugervenlige løsninger med en passende prissæt-

ning er afgørende for at udbrede betalingsløsninger blandt forbrugere. Rå-

det fremhæver i den forbindelse, at behovet for et højt niveau af forbruger-

beskyttelse er afgørende for at nå de strategiske målsætninger på betalings-

området i EU.

Konsekvenser af COVID-19:

Rådet bemærker, at COVID-19 pandemien

har tydeliggjort behovet for sikre bekvemme og bredt tilgængelige digitale

betalingsløsninger. Rådet anerkender dog, at kontanter fortsat er et vigtigt

betalingsmiddel, især for bestemte dele af befolkningen.

Fælles lovramme:

Rådet støtter behovet for en klar vision på betalingsom-

rådet, og det er yderst vigtigt, at fremtidige tiltag indgår i en fælles og sam-

menhængende lovramme. Rådet anerkender samtidig, at EU er et fælles-

marked med flere forskellige valutaer og at forbrugere på tværs af EU-lan-

dene har forskellige præferencer.

Støtte til Kommissionens strategi:

Rådet takker for Kommissionens stra-

tegi for detailbetalinger i EU og støtter Kommissionens forslag til fire ho-

vedområder som de strategiske tiltag skal adressere: 1) sikre stigende udbre-

delse af digitale og paneuropæiske løsninger for straksbetalinger; 2) pro-

blemstillinger ift. innovation og konkurrencevilkår; 3) hensyn til tilgænge-

lighed, effektivitet og indbyrdes kompatibilitet af betalingssystemer og -in-

frastruktur, samt 4) internationale aspekter.

Straksbetalinger og øvrige prioriteter:

Rådet fremhæver derudover sin

støtte til Kommissionens målsætning om, at digitale straksbetalinger skal

være den nye standardløsning for betalinger. Derudover skal der sikres til-

strækkelige lovgivningsmæssige værktøjer til at håndtere digitalisering samt

innovative, åbne, modstandsdygtige, sikre og inkluderende økosystemer på

betalingsområdet.



Udkastet til rådskonklusioner berører derudover hver af de fire hovedområder, der

er nævnt i Kommissionens strategi:

Større udbredelse af digitale løsninger samt straksbetalingsløsninger



Det fælles eurobetalingsområde:

Rådet vurderer, at det kan blive nød-

vendigt at bruge lovtiltag for at fremme betalingsudbyderes tilslutning til

den eksisterende fælles straksbetalingsløsning for banker mv. i eurobeta-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 6 af 11

lingsområdet (SCT Inst.). Derudover skal det undersøges om der skal lov-

gives om tekniske initiativer og funktioner (fx brugen af QR-koder), der kan

fremme brugen af straksbetalingsløsningen (SCT Inst.). Alternative tiltag

for at fremme tilslutningen bør også afsøges, herunder brug af eksisterende

infrastruktur, navnlig ECB’s system for straksbetalinger

for betalingsudby-

dere, TARGET Instant Payment Settlement (TIPS). Rådet opfordrer derfor

Kommissionen til på baggrund af en konsekvensanalyse at iværksætte nød-

vendige tiltag med udgangspunkt i en tilgang, der er faseopdelt og propor-

tional samt sikrer et hensigtsmæssigt omfang og relevante undtagelser.



Paneuropæiske løsninger:

Rådet støtter Kommissionens arbejde med at

understøtte udviklingen af paneuropæiske betalingsløsninger, særligt mhp.

at håndtere udfordringer for aktører, der ønsker at udbyde paneuropæiske

løsninger. Rådet ønsker derudover at fjerne hindringer for, at nye løsninger

for straksbetalinger og andre digitale løsninger tages i brug af forhandlere

samt forbrugere, dog under forudsætning af, at det er til fordel for slutbru-

geren.

Elektroniske identiteter:

Rådet støtter, at en forbedring af EU’s indbyrdes

kompatible rammer for eID, som fastsat i eIDAS-forordningen, kan sikre

en passende harmonisering mellem ”kend din kunde”-procedurer

(”Know

Your Customer” –

KYC) samt registrering, identifikation og autentifikation

af brugere

ifm. betalinger, særligt på tværs af grænser. Rådet anerkender

derudover vigtigheden af kontinuerligt at være opmærksom på udviklingen

samt nye teknologier på dette område.

Digital centralbanksvaluta:

Rådet anerkender, at en digital centralbanks-

valuta (CBDC) kan have potentielle fordele mhp. at håndtere digitaliserin-

gen af

økonomien samt sikre EU’s suverænitet. Rådet understreger dog, at

CBDC er et komplekst emne og at det er afgørende nøje at undersøge de

potentielle risici og negative effekter, særligt ift. forretningsmodellerne

blandt finansielle institutioner, finansiel stabilitet, pengepolitik og hensynet

til EU-borgernes ret til privatliv.



”Kend

din kunde”

(KYC) omhandler processen hvormed

banker og andre finansielle institutioner identifi-

cerer og verificerer en kundes identitet. ”Kend din kunde”-procedurer

skal bl.a. sikre, at finansielle institutioner

ikke har kunder, der er involveret i terrorisme, korruption eller hvidvask. I EU er procedurerne reguleret gen-

nem det femte anti-hvidvask direktiv.

Registrering:

Proces for at bevise og registrere hvem man er uden (elektroniske) identifikationsmidler, hvilket

er nødvendigt for oprettelsen af et eID med et givent sikringsniveau. Fx vha. kørekort eller pas.

Identifikation:

Et begreb med flere mulige betydninger. Kan bruges som samlebetegnelse for registrering og

indrullering, hvor indrullering er tilknytningen af identifikationsmidler til et eID, eller blot som betegnelse for

at bruge personidentifikationsdata i elektronisk form til at identificere sig selv. Fx godkendelse via NemID-

nøglekort eller -app.

Autentifikation:

Processen for at gyldigheden af et identifikationsmiddel bevises. Ved brug af et eID er det

selve den elektroniske proces, der muliggør bekræftelse af den elektroniske identifikation af en fysisk eller juri-

disk person eller oprindelsen og integriteten af data i elektronisk form. Dvs. den proces der fx forløber efter en

bruger har indgivet sine loginoplysninger og godkendt via Nem-ID-nøglekort eller -app.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 7 af 11



Rådet støtter i denne henseende, at Kommissionen og ECB foretager for-

beredende undersøgelser af CBDC og vedkender sig den vigtige rolle, som

eurogruppen har ifm. at understøtte udviklingen af CBDC, samtidigt med

der sikres fuld gennemsigtighed overfor ikke-eurolandene i EU.

Problemstillinger ift. innovation og konkurrencevilkår



Revision af PSD2:

Rådet ser frem til en gennemgående revision af det 2. beta-

lingsdirektiv (PSD2), der tager højde for erfaringerne med implementering af

direktivet. Rådet ønsker, at revisionen skal berøre:

om omfanget af PSD2’s anvendelsesområde er hensigtsmæssigt, herun-

der om virksomheder, der leverer tekniske tjenester, som understøtter

udbuddet af betalingstjenester, skal omfattes;

ii) samspillet med anden sektorlovgivning, særligt e-pengedirektivet

, anti-

hvidvaskdirektiver, databeskyttelsesforordningen (”General Data Pro-

tection Regulation” –

GDPR)

samt lovgivning under udarbejdelse;

iii)

udviklingen af ”open banking”

og håndteringen af privatlivs-relaterede

risici;

iv) betydningen af PSD2 for konkurrencevilkår, herunder den stigende be-

tydning af store teknologivirksomheder (Big Tech-virksomheder);

v) hvor effektiv PSD2 er mht. at modvirke svindel og fremme forbruger-

beskyttelse,

herunder stærk kundeautentifikation (”Strong Customer

Authentification” –

SCA).



Open banking:

Rådet bemærker, at open banking kan bidrage til øget innova-

tion og konkurrence. Rådet støtter, at det evalueres, om yderligere standardise-

ring kan sikre, at open banking opnår sit fulde potentiale. Rådet fremhæver, at

det er vigtigt at gøre det let for brugerne af løsningen at kontrollere udnyttelsen

af deres data.



Misbrug af betalingstjenester:

Rådet bemærker, at det er vigtigt løbende at

efterstræbe den rette balance mellem bekæmpelse af misbrug af betalingstjene-

ster og brugervenligheden af tjenesterne. Rådet støtter i den forbindelse en eva-

luering af de nuværende beløbsgrænser for kontaktløse betalinger, særligt i lyset

af erfaringerne med COVID-19.

E-pengedirektivet

fastsætter rammerne for og tilsynet med private virksomheder, der udstedet elektroniske

penge, fx penge der er ”lagret” på et fysisk kort eller en mobiltelefon.

Databeskyttelsesforordningen

(GDPR) sætter rammerne for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med håndtering af personoplysninger, herunder på betalingsområdet fx en persons transaktioner med beta-

lingskort.

”Open

banking”

indebærer, at private personer kan give tredjepart, (en anden virksomhed end dennes bank),

adgang til automatisk at indhente finansielle oplysninger fra personens egen bank, fx om deres opsparing, lån

og investeringer. Dette med henblik på at understøtte innovative løsninger, øge konkurrencens og give bedre

muligheder for finansiel rådgivning .

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 8 af 11



Teknologineutrale tiltag:

Rådet støtter, at det er nødvendigt med tiltag, der

kan sikre en mere konsistent og teknologineutral

tilgang i lovgivningen på be-

talingsområdet mhp. at sikre ensartede konkurrencevilkår i EU ift. udbud af og

tilsyn med betalingstjenester.

Tilgængelighed og aspekter ift. indbyrdes kompatibilitet



Udvidelse af SFD:

Rådet støtter, at anvendelsesområdet for direktivet for en-

delig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

(”Settle-

ment Finality-Directive”

–

SFD) udvides til også at dække e-penge- og beta-

lingsinstitutioner, såfremt det sikres, at der tages højde for mulige risici ved at

inkludere disse.



Adgang til teknisk infrastruktur:

Rådet støtter endvidere lovtiltag, der under

fair, rimelige og ikke-diskriminerende forhold sikrer adgang til teknisk infra-

struktur, som vurderes nødvendig for at understøtte udbuddet af visse beta-

lingsløsninger, fx kontaktløse betalinger.

Internationale aspekter



Global sammenhæng:

Rådet vurderer, at yderligere tiltag til at understøtte

sammenhængen mellem straksbetalinger og andre digitale betalingssystemer på

globalt niveau er relevant ift. at sænke omkostninger samt øge hastigheden og

bekvemmeligheden ved at overføre penge på tværs af grænser, samtidig med at

man sikrer, at rammerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering over-

holdes.



ISO20022:

Rådet opfordrer til, at den globale standard ISO 20022

efterleves

mhp. at understøtte, at meddelelserne, der ledsager pengeoverførsler, kan inde-

holde mere data. Rådet anerkender dog, at ultimo 2022 er en krævende deadline

for at sikre efterlevelse af ISO 20022 fsva. internationale betalinger.



Understøttende initiativer:

Rådet støtter udviklingen af offentlige og private

initiativer i de enkelte lande, der kan medvirke til hurtigere, billigere og mere

brugervenlige internationale pengeoverførsler, der sikrer forbrugerbeskyttelse,

modvirker svindel samt hvidvask og terrorfinansiering og efterlever GDPR.

Teknologineutral

lovgivning indebærer at det er den underliggende aktivitet, der reguleres, og ikke den

anvendte teknologi. Teknologineutral lovgivning kan fx indebære at der ifm. virksomheders investeringsrådgiv-

ning til private sikres en generel regulering af rådgivningen, der ikke er specifikt møntet på hvorvidt rådgivnin-

gen er givet af en fysisk person eller leveret af en computer pga. en automatiseret analyse.

Ændringen forventes at indebære, at betalings- og e-pengeinstitutter vil kunne deltage i registrerede betalings-

systemer, såsom Nationalbankens afviklingssystem, Kronos2. Dette skal fremme konkurrencen på markedet

ved, at e-penge- og betalings-institutioner dermed kan udbyde deres tjenester uden at skulle bruge en konto i

en bank til at gennemføre betalingstransaktionerne.

ISO 20022

er en global standard for udvekslingen af elektroniske data i transaktioner mellem finansielle

institutioner, fx meddelelser fra afsenderen til modtageren af en pengetransaktion.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 9 af 11

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet besluttede 8. oktober 2020 en række foreløbige anbefalinger

om Kommissionens samlede digitaliseringspakke på det finansielle område, herun-

der strategien for detailbetalinger. Europa-Parlamentet bemærker bl.a. at en evt.

indførelse af digital centralbanksvaluta (CBDC) skal bero på grundig analyse og at

en løsning skal sikre fortsat økonomisk og finansiel stabilitet samt at udbredelsen

af digitale betalingsløsninger ikke må føre til at brugen af kontanter i detailhandlen

afskaffes eller pålægges begrænsninger.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Kon-

sekvenserne af forslag, der måtte blive fremsat som led i strategien, vil skulle vur-

deres selvstændigt, når sådanne forslag fremsættes.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Vedtagelse af rådskonklusionerne har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser.

Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som opfølgning på konklu-

sionerne, vil skulle vurderes selvstændigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusionerne har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som opfølgning på

konklusionerne, vil skulle vurderes selvstændigt.

I det omfang arbejdet med detailbetalinger er medvirkende til at skabe et mere in-

novativt og konkurrencedygtigt betalingsmarked i EU, må det forventes at have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle konsekvenser for natio-

nale løsninger, såsom Dankortet og MobilePay, vil afhænge af, hvilke konkrete for-

slag der fremsættes som led i strategien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusionerne har i sig selv ingen erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som opfølgning på

konklusionerne, vil skulle vurderes selvstændigt.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusionerne har ikke været i ekstern høring.

Kommissionens strategi for detailbetalinger offentliggjort 24. september 2020 har

dog været i ekstern høring. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om strategien

oversendt til Folketingets Europaudvalg 5. november 2020 for en nærmere gen-

nemgang af høringssvarene.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 10 af 11

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at støtte udkastet til rådskonklusioner samt arbejdet med at sikre

forbrugere og virksomheder adgang til innovative og konkurrencedygtige betalings-

løsninger.

En række lande ventes at have fokus på aktivt at understøtte nye pan-europæiske

betalingsløsninger, herunder gennem fastsættelse af standarder, der aktivt promo-

verer konkrete løsninger. En række lande ventes at have fokus på at skabe gode

rammevilkår for, at betalingstjenesteudbydere kan udvikle nye løsninger efterspurgt

af forbrugerne.

Endvidere ventes lande inden for euro-zonen at have fokus på at understøtte ud-

bredelsen af straksbetalinger i euro, mens lande uden for euro-zonen generelt ven-

tes at have fokus på, at der tages højde for velfungerende straksbetalingssystemer i

deres valutaer i forbindelse med udviklingen af straksbetalingssystemer for euro.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, som afspejler regeringens priori-

teter på detailbetalingsområdet. Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og

fremtidssikret udvikling på betalingsområdet i EU, herunder i forhold til forbruger-

beskyttelse. Fra dansk side lægges der vægt på at sikre en lige så høj forbrugerbe-

skyttelse, som vi i dag kender fra etablerede betalingsløsninger, såsom betalingskort,

når der skal udvikles nye betalingsløsninger fremover.

Regeringen vil tage stilling til de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes. Re-

geringen lægger vægt på, at nye initiativer har merværdi, er udviklet på baggrund af

reel efterspørgsel fra EU-borgere og -virksomheder og er baseret på fyldestgørende

konsekvensanalyser. Regeringen lægger endvidere vægt på, at det videre arbejde og

kommende forslag baserer sig på og kan rumme velfungerende, nationale systemer

og modeller.

Regeringen har fokus på at sikre, at arbejdet med straksbetalinger i euro tager hen-

syn til eksisterende, veludviklede og bredt udbredte danske systemer for straksbe-

talinger. En udbredelse af straksbetalinger i euro kan medvirke til billigere og mere

effektive betalinger på det indre marked, ligesom det har været tilfældet med straks-

betalinger i danske kroner, som Danmark har haft siden 2014. Regeringen vil ar-

bejde for, at de danske erfaringer inddrages i det videre arbejde i EU.

Regeringen støtter de foreslåede revisioner af både det andet betalingsdirektiv

(PSD2) og direktivet for endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafvik-

lingssystemer (SFD) med henblik på at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er tilstrække-

lig, og at der er passende muligheder for fremtidig innovation. Regeringen støtter,

at det i forbindelse med en revision af SFD bør undersøges, om betalings- og e-

pengeinstitutter, som er underlagt passende tilsyn og regulering, kan gives adgang

til betalingsinfrastrukturen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 220: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. marts 2021, fra finansministeren

Side 11 af 11

Regeringen støtter ligeledes arbejdet

med at videreudvikle eID’er. Det vil kunne

styrke det indre marked, hvis nationale eID'er kan bruges grænseoverskridende. Re-

geringen vil have fokus på at sikre, at arbejdet med et fælleseuropæisk eID sker

under hensyntagen til velfungerende eksisterende nationale eID som NemID/

MitID i Danmark.

Regeringen støtter formålet med strategien om at sikre et konkurrencedygtigt beta-

lingsmarked til gavn for alle EU-lande, uanset hvilken valuta de anvender. Det be-

mærkes, at elementer i strategien har særligt fokus på forhold, der vedrører euroen

og euro-landene. Fra dansk side vil der derfor være opmærksomhed på at sikre, at

udmøntningen af strategien omfatter alle EU-lande og også tager hensyn til andre

EU-valutaer, og til lande, der allerede har straksbetalingsløsninger, eller andre vel-

fungerende nationale løsninger, såsom MobilePay og Dankortet.

Regeringen støtter generelt, at borgere i EU stadig bør have mulighed for at betale

med kontanter. Regeringen vil arbejde for, at arbejdet tager højde for, at der er store

forskelle i, hvordan borgerne i de enkelte EU-lande ønsker at betale, med en høj

udbredelse af elektroniske betalinger i Danmark.

Regeringen har noteret sig, at Kommissionen og ECB vil arbejde videre med at

undersøge mulighederne for en digital centralbankvaluta (CBDC). Regeringen me-

ner, at der i forbindelse med dette arbejde bør foretages grundige analyser af kon-

sekvenserne for finansiel stabilitet, betalinger og gennemslagskraften af ECB’s pen-

gepolitik.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om vedtagelse af rådskonklusioner for arbejdet med detailbetalinger i EU har

ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens samlede pakke for

digital finans forud for ECOFIN 6. oktober 2020, herunder Kommissionens stra-

tegi for detailbetalinger. Folketingets Europaudvalg har derudover modtaget grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens strategi for detailbetalinger oversendt 5. no-

vember 2020.