ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 214
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Digital Markets Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor

(KOM(2020) 842)

Nyt notat.

Resumé

Som led i strategien ”Europas Digitale Fremtid i Støbeskeen”, har

Europa-

Kommissionen (herefter Kommissionen) den 15. december 2020 fremsat for-

slag til forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor

(KOM (2020) 842), herefter

”Forordningen”.

Forordningen indfører har-

moniserede regler, der skal sikre åbne og retfærdige digitale markeder på

tværs af EU i de tilfælde, hvor digitale platforme fungerer som såkaldte ga-

tekeepere. Med gatekeepere forstås platforme, som i høj grad påvirker ram-

mer og regler for både forbrugervalg og konkurrencen på de dele af mar-

kedet, hvor platformene er kontrollerende.

Forordningen omfatter store platformsudbydere, der kan blive klassificeret

som værende gatekeepere på baggrund af de objektive kriterier, der er fastsat

i forslaget. Det drejer sig om platformsudbydere, der spiller en særlig vigtig

rolle på grund af deres størrelse og betydning for, at erhvervsbrugere kan nå

ud til deres kunder. Disse platforme udbyder mindst én central platformstje-

neste

–

fx en søgemaskine, onlineformidlingstjeneste eller en social netværks-

tjeneste

–

og har en varig, stor brugerbase i mindst tre medlemsstater i EU.

Konkret er der tre kvantitative kriterier, der som udgangspunkt skal være op-

fyldt for, at en platformsudbyder vil blive defineret som en gatekeeper: 1)

krav til omsætning eller markedsværdi, 2) krav til antal slut- og erhvervsbru-

gere samt 3) krav om, at antallet af brugere skal have været over tærskelvær-

dien de seneste tre år. Kommissionen kan, via en markedsundersøgelse, ud-

pege gatekeepere, der ikke lever op til de kvantitative kriterier eller undtage

platformsudbydere på trods af deres størrelse. I markedsundersøgelsen vil

der bliver lagt vægt på en række yderligere kriterier, herunder kvalitative.

Alle udpegede gatekeepere skal leve op til de samme forpligtelser fx vedr.

adgang til data, krav om interoperabilitet, forbud mod at stille egne produk-

ter eller tjenester bedre i konkurrencen og krav om mere gennemsigtighed i

digital reklame. Herudover vil det, under visse betingelser, også være muligt

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

at pålægge platformsudbydere, der inden for den nærmeste fremtid vil blive

gatekeepere, et udsnit af forpligtelserne. Kommissionen vil have mulighed for

at gennemføre markedsundersøgelser for at sikre, at forpligtelserne er effek-

tive og ajourførte, og på baggrund af en delegeret retsakt ajourføre forplig-

telserne.

Forslaget giver Kommissionen de samme efterforsknings-, håndhævelses- og

monitoreringsværktøjer som i eksisterende konkurrencereglerne. Hvis Kom-

missionen finder, at en gatekeeper ikke har levet op til sine forpligtelser, kan

Kommissionen udstede bøder på op til 10 pct. af gatekeeperens samlede år-

lige omsætning i det foregående år.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at skabe en mere åben og

fair platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange positive mulig-

heder for både forbrugere og virksomheder, men giver også en række udfor-

dringer, særligt når nogle af de digitale platforme vokser sig så store, at de

ikke er til at komme udenom for forbrugere og virksomheder, og samtidig kan

udnytte sin markedsposition på urimelig vis. Derfor er regeringen enig i, at

der stilles skærpede krav til de platforme, der fungerer som gatekeepere.

Regeringen er positiv over for forslaget om at indføre en liste med forpligtel-

ser som gatekeepere skal leve op til, og vil undersøge de enkelte forslag til

forpligtelser nøje. Regeringen vil i den forbindelse også undersøge, om der

bør tilføjes yderligere forpligtelser. Det er centralt for regeringen, at forplig-

telser og forbud kun omfatter adfærd, der er skadelig for konkurrencen og/el-

ler for forbrugerne og som kan formuleres tilstrækkeligt klart. Regeringen

lægger vægt på, at der indføres en liste med forpligtelser, der kan skrædder-

syes til den enkelte gatekeeper.

Da de store digitale platforme er grænseoverskridende af natur, er regerin-

gen enig i, at Kommissionen skal fungere som håndhæver for at understøtte

en ensartet og mere effektiv håndhævelse på tværs af EU. Det er helt centralt,

at Kommissionen agerer som uafhængig håndhæver, men regeringen arbej-

der for at sikre, at der sker en større inddragelse af medlemsstaterne.

Endelig lægger regeringen stor vægt på, at Kommissionen kan pålægge plat-

formene passende sanktioner, herunder betydelige bøder, hvis de ikke lever

op til kravene i forordningen.

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for store

platformsudbydere, som omfattes af forordningen. Da det ikke forventes, at

der vil være danske virksomheder, der bliver omfattet af forordningen, vur-

deres de samlede administrative byrder ikke at have et betydeligt omfang i

Danmark.

Baggrund

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Digitale tjenester har medført betydelige fordele for virksomheder og for-

brugere og har bidraget til det indre marked ved at åbne nye forretnings-

muligheder og lette grænseoverskridende handel. Men et mindre antal di-

gitale platforme har, på grund af netværkseffekter og deres adgang til at

indsamle data, vokset sig meget store og indflydelsesrige. Disse platforme

påvirker i høj grad rammer og regler for innovation, forbrugervalg og kon-

kurrencen på de dele af markedet, hvor platformene er kontrollerende og

fungerer således i dag som såkaldte ’gatekeepere’.

Platformes urimelige adfærd og den manglende konkurrence fører til hø-

jere priser, lavere kvalitet samt færre valgmuligheder og mindre innovation

i den digitale sektor til skade for europæiske forbrugere. Disse problemer

mener Kommissionen ikke bliver løst af den eksisterende EU-lovgivning

eller nationale love i medlemsstaterne.

Konkurrencemyndighederne kan gribe ind overfor både de små og de helt

store digitale platforme, der overtræder konkurrencereglerne. Kommissio-

nen har igennem en årrække ført konkurrencesager mod de største digitale

platforme, hvoraf særligt følgende kan fremhæves:



I 2017 pålagde Kommissionen Google en bøde på 2,42 mia. euro for

misbrug af dominerende stilling på markedet for søgemaskiner.



I 2018 pålagde Kommissionen Google en bøde på 4,34 mia. euro for

misbrug af styresystemets Androids markedsposition på smartphone-

markedet, der har sikret, at forbrugere helt overvejende har brugt

Google Search.



I 2017 afgav Amazon tilsagn til Kommissionen med det formål at

stoppe deres restriktive distributionsaftaler på e-bogs-markedet.



I 2013 gav Kommissionen en bøde til Microsoft på 561 mio. euro for

ikke at tillade Windows brugere at anvende andre browsere.



Senest har Kommissionen i 2020 blandt andet igangsat to undersøgel-

ser af Amazons adfærd, herunder Amazons brug af ikke-offentlige for-

retningsdata fra tredjepartssælgere, der anvender Amazon. Kommissi-

onen undersøger samtidig både Facebooks brug af data og Apples vil-

kår for adgang til deres

”App

Store”.

Konkurrencesager er dog ofte omfattende og langvarige, da sagerne kan

omhandle komplicerede og teknisk vanskelige problemstillinger som ek-

sempelvis algoritmer. De digitale markeder udvikler sig samtidig meget

hurtigt, og konkurrencebegrænsninger, herunder som følge af virksomhe-

dernes adfærd, kan derfor have alvorlige eller ligefrem ødelæggende virk-

ninger for konkurrencen og konkurrencen kan efterfølgende være svær,

hvis ikke umulig, at genoprette.

Som led i Kommissionens strategi fra 2015 for et digitalt indre marked

(KOM 2015/192) fremsatte Kommissionen herudover forslag til Platform-

to-Business forordningen (P2B-forordningen) (2019/1150/EU), der trådte

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

i kraft i sommeren 2020 og som skal sikre bedre rammevilkår for de virk-

somheder, der udbyder deres varer på online platforme.

Kommission prioriterer således fortsat den digitale dagsorden meget højt

og fremsatte i februar 2020 meddelelsen

om ”Europas

Digitale Fremtid i

Støbeskeen”

, der med tre søjler vil igangsætte en række initiativer om 1)

teknologi, der tjener alle; 2) en fair og konkurrencedygtig digital økonomi;

3) et åbent, og bæredygtigt demokratisk samfund. I den forbindelse annon-

cerede Kommissionen, at man ville undersøge muligheden for at indføre

ex ante-regler (forpligtelser der gælder på forhånd) med det formål at sikre,

at markeder, hvor der er store digitale platforme, der fungerer som gate-

keepere, forbliver åbne og fair.

Kommissionen har ved KOM (2020) 842 af 15. december 2020 fremsat

forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfær-

dige digitale markeder

(”Digital

Markets Act”)

(herefter ”Forordningen”).

Forslaget er en del af en pakke, der skal skabe et mere sikkert og åbent

digitalt indre marked, der fremmer vækst, innovation og konkurrencedyg-

tighed. Den anden del af pakken vedrører forslag om forordning om et in-

dre marked for Digitale Services (”Digital

Services Act”

(DSA)), der har

til formål at bidrage til at styrke det indre marked ved at modernisere og

præcisere digitale platformes ansvar for ulovligt indhold og adressere nye

problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøkonomien.

Forslaget er oversendt til Rådet den 2. februar 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Det

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre mar-

ked ved at fremme effektiv konkurrence på digitale markeder, herunder

særligt et retfærdigt og åbent onlineplatformsmiljø, så slutbrugere og er-

hvervsbrugere kan høste de fulde gevinster af platformsøkonomien.

Kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Forordningen indfører harmoniserede regler, der skal sikre åbne og fair

markeder i den digitale sektor på tværs af EU i de tilfælde, hvor der eksi-

sterer en eller flere gatekeepere.

Forordningen gælder for gatekeeperes centrale platformstjenester (på engelsk

core platform services),

som leveres eller tilbydes til virksomheder, der er

KOM (2020) 67

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

etableret i EU, eller til slutbrugere, der er etableret eller befinder sig i EU.

Forordningen gælder altså uanset gatekeepernes etableringssted eller bopæl

og uanset hvilken lov, der ellers finder anvendelse på leveringen af tjene-

sterne.

Forordningen definerer en

gatekeeper

som en udbyder af en eller flere cen-

trale platformstjenester og som er udpeget på baggrund af kravene i Artikel

Centrale platformstjenester

defineres som en af følgende:

a. Onlineformidlingstjenester

b. Onlinesøgemaskiner

c. Sociale onlinenetværkstjenester

d. Videodelingsplatformstjenester

e. Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

f. Styresystemer

g. Cloud computing-tjenester

h. Reklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre

former for reklameformidlingstjenester, der leveres af en udbyder af

en af de centrale platformstjenester, som er anført i litra (a) til (g);

Forordningen definerer

erhvervsbrugere

som enhver fysisk eller juridisk per-

son, der optræder i egenskab af handlende eller erhvervsdrivende, og som

anvender de centrale platformstjenester med det formål eller som en del af at

udbyde varer og tjenester til slutbrugere.

Slutbrugere

definerer forordningen

som enhver fysisk eller juridisk person, der bruger de centrale platformstje-

nester og som ikke er en erhvervsbruger.

Kapitel II: Gatekeepere (artikel 3-4)

Forordningen omfatter kun store platformsudbydere, der kan blive klassifi-

ceret som værende gatekeepere på baggrund af de objektive kriterier, der er

fastsat i forslaget. Det drejer sig om platformsudbydere, der spiller en særligt

vigtig rolle på det indre marked på grund af deres størrelse og deres betydning

for, at erhvervsbrugere kan nå ud til deres kunder. Disse platformsudbydere

udbyder mindst én kerneplatformstjeneste, og har en varig, stor brugerbase i

flere lande i EU.

Konkret er der tre

kvantitative

kriterier, der som udgangspunkt skal være op-

fyldt alle sammen for, at en platformsudbyder vil blive udpeget som en gate-

keeper:

a. At platformen har betydelig indvirkning på det indre marked.

Dette antages at være tilfældet, hvis platformen hører under et sel-

skab, der har haft en årsomsætning inden for Det Europæiske Øko-

nomiske Samarbejdsområde (EØS) på mindst 6,5 mia. euro i de tre

seneste regnskabsår, eller hvis dens gennemsnitlige markedsværdi

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

var mindst 65 mia. euro i det seneste regnskabsår, og virksomheden

udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater.

b. At platformen leverer en central platformstjeneste, der fungerer som

en vigtig adgang for erhvervsbrugere til slutbrugerne.

Dette antages at være tilfældet, hvis den centrale platformstjeneste

har mere end 45 mio. månedlige aktive slutbrugere, der er etableret

eller beliggende i EU, og mere end 10.000 årlige, aktive erhvervsbru-

gere, der er etableret i EU, i det seneste regnskabsår.

c. At platformen har en (forventet) forankret og varig position.

Dette antages at være tilfældet, hvis virksomheden har opfyldt krite-

riet i punkt (b) i de seneste tre regnskabsår.

Kommissionen lægger i forslaget op til at indføre en beføjelse til at vedtage

delegerede retsakter for at specificere metoden til at bestemme, om de kvan-

titative tærskler overholdes, og til regelmæssigt at tilpasse dem til den tekno-

logiske udvikling og markedsudviklingen. Dette kan eksempelvis være ift.

tærsklen for markedsværdi, som ifølge Kommissionen bør indekseres med

passende intervaller.

Platformsudbydere skal selv kontrollere, om de opfylder disse kvantitative

kriterier. Hvis de gør, skal de underrette Kommissionen om dette senest tre

måneder efter, at kriterierne er opfyldt. Herefter vil Kommissionen senest 60

dage efter, de har modtaget den nødvendige dokumentation udpege plat-

formsudbyderen som gatekeeper, medmindre udbyderen fremlægger argu-

menter, der påviser det modsatte. Det vil sige argumenter, der viser, at plat-

formen ikke har en betydelig indvirkning på det indre marked, at den ikke

fungerer som en vigtig adgang for erhvervsbrugere til slutbrugerne og/eller

at platformen ikke har en (forventet) forankret og varig position i markedet.

Hvis de kvantitative kriterier ikke er opfyldt eller platformsudbyderen frem-

lægger argumenter, der viser, at de ikke bør udpeges som gatekeeper, kan

Kommissionen vælge at igangsætte en markedsundersøgelse med det formål

at afklare, om platformsudbyderen alligevel skal udpeges som gatekeeper, jf.

også afsnittet om forordningens kapitel IV.

I forbindelse med en markedsundersøgelse vil Kommissionen tage en række

andre kriterier i betragtning, herunder

kvalitative kriterier

blandt andet;



platformens størrelse



hvor mange erhvervsbrugere der er afhængige af platformen for at nå

deres kunder



adgangsbarrierer skabt på grund af netværkseffekter eller data



stordriftsfordele



lock-in effekter, dvs. fastlåsning af erhvervsbrugere eller slutbrugere



andre strukturelle markedskarakteristika.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Når en platformsudbyder er blevet udpeget som gatekeeper af Kommissionen

udarbejder Kommissionen en liste med alle de relevante centrale platforms-

tjenester, som udbydes af samme selskab, og som hver især udgør vigtige

adgange for erhvervsbrugere, som ønsker at nå slutbrugerne. Et selskab kan

eksempelvis både udbyde en søgemaskine og et socialt netværk. Senest seks

måneder efter en kerneplatformstjeneste er blevet tilføjet til listen, skal gate-

keeperen leve op til de nye forpligtelser, se nedenfor om artikel 5 og 6.

Kommissionen kan når som helst genoverveje, ændre eller ophæve en beslut-

ning om at udpege en gatekeeper, hvis der enten er sket væsentlige ændringer

af omstændighederne eller hvis det viser sig, at beslutningen blev taget på

baggrund af forkerte oplysninger. Herudover skal Kommissionen regelmæs-

sigt og mindst hvert andet år revurdere, om de udpegede gatekeepere fortsat

opfylder kriterierne, eller om der skal udpeges nye gatekeepere.

Det fremgår ikke eksplicit af forslaget, om der er mulighed for at anke Kom-

missionens beslutning om at udpege en platform som gatekeeper.

Kapitel III: Gatekeeperes konkurrenceskadelige eller urimelige adfærd (arti-

kel 5-13)

Forordningen indeholder to typer forpligtelser: (i) forpligtelser der ikke kræ-

ver nærmere specifikation (artikel 5) og (ii) forpligtelser der kan blive speci-

ficeret yderligere (artikel 6). Forpligtelserne gælder bredt dvs. for alle typer

af centrale platformstjenester fx onlinesøgemaskiner, onlineformidlingstje-

nester og sociale netværkstjenester. Dog vil kravene for den enkelte virksom-

hed kun gælde for de centrale platformstjenester, som Kommissionen har ud-

peget - og ikke for alle selskabets aktiviteter.

Forpligtelser der ikke kræver nærmere specifikation (artikel 5)

For hver om-

fattet kerneplatformstjeneste, skal gatekeepere:

a) afholde sig fra at kombinere personoplysninger fra disse centrale plat-

formstjenester med personoplysninger fra andre tjenester, der tilby-

des af gatekeeperen eller med personoplysninger fra tredjepartstjene-

ster. Desuden afholde sig fra at tilmelde slutbrugere til andre tjenester

fra gatekeeperen for at kombinere personoplysninger, medmindre

slutbrugeren specifikt har valgt det og givet samtykke i overensstem-

melse med databeskyttelsesforordningen;

b) tillade erhvervsbrugere at udbyde de samme produkter eller tjenester

til slutbrugere gennem tredjepartsonlineformidlingstjenester til priser

eller betingelser, der adskiller sig fra dem, der tilbydes via gatekee-

perens onlineformidlingstjenester (dvs. forbud mod brede prisklausu-

ler);

c) tillade erhvervsbrugere at promovere deres produkter til slutbrugere,

der er erhvervet via den centrale platformstjeneste (fx en app store),

og at indgå kontrakter med disse slutbrugere, uanset om de til dette

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

formål bruger gatekeeperens centrale platformstjenester eller ej. Der-

udover give slutbrugere adgang til og mulighed for at bruge indhold,

abonnementer, funktioner eller andre ting, når de bruger erhvervsbru-

gerens softwareapplikation (app), når disse er erhvervet af slutbru-

gerne fra den relevante erhvervsbruger uden brug af gatekeeperens

centrale platformstjenester (dvs. fx forbud mod at udbydere af app

stores kan kræve, at alle betalinger sker gennem udbyderens app

store);

afholde sig fra at forhindre eller begrænse erhvervsbrugere i at tage

spørgsmål op over for en hvilken som helst relevant offentlig myn-

dighed vedrørende enhver praksis hos gatekeepere (fx unfair behand-

ling som diskrimination);

afholde sig fra at kræve, at erhvervsbrugere anvender, tilbyder eller

interagerer med gatekeeperens identifikationstjeneste, når de tilbyder

deres produkter eller tjenesteydelser til slutbrugerne;

afholde sig fra at kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonne-

rer på eller registrerer sig hos en andre centrale platformstjenester for

at få adgang til en anden;

give annoncører og udgivere, der anmoder om det, oplysninger om

den pris, der betales af annoncøren og udgiveren, samt det beløb eller

vederlag, der betales til udgiveren, for udgivelse af en bestemt an-

nonce og for hver af de relevante reklametjenester, der leveres af ga-

tekeeperen.

Forpligtelser der kan blive specificeret yderligere (artikel 6)

For hver identificeret kerneplatformstjeneste, skal gatekeepere:

a) afstå fra at bruge enhver data, der ikke er offentligt tilgængelige, og

som erhvervsbrugerne eller dennes kunder genererer gennem deres

aktiviteter, i konkurrence med erhvervsbrugerne;

b) tillade slutbrugerne at afinstallere alle præinstallerede softwareappli-

kationer, der ikke er nødvendige for at sikre, at styresystemer eller

enheden fungerer;

c) tillade at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikations-

butikker kan installeres og fungerer effektivt. En gatekeeper har dog

ret til at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareappli-

kationsbutikker ikke bringer integriteten af hardware eller det styre-

system, der leveres af gatekeeperen, i fare;

d) afstå fra at give gatekeeperens egne produkter en mere favorabel pla-

cering i rangordningen sammenlignet med produkter fra tredjeparter,

og anvende retfærdige og ikke-diskriminerende betingelser i rangord-

ningen;

e) afstå fra teknisk at begrænse slutbrugernes mulighed for at skifte mel-

lem og abonnere på forskellige softwareapplikationer og -tjenester,

herunder hvad angår valg af slutbrugerens internetudbyder;

f) tillade erhvervsbrugere og udbydere af tilknyttede tjenester (fx iden-

tifikations- eller betalingstjenester) adgang til og interoperabilitet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

med de samme styresystemer og de hardware- eller softwarefunktio-

ner, der bliver brugt af gatekeeperen ved levering af eventuelle til-

knyttede tjenester;

give annoncører og udgivere, der anmoder om det, gratis adgang til

gatekeeperens værktøjer, der måler reklamers effektivitet, og adgang

til den information, der skal til for, at annoncører og udgivere kan

udføre deres egen uafhængige kontrol;

give mulighed for effektiv portabilitet af data genereret af erhvervs-

brugere eller slutburgere;

give erhvervsbrugerne gratis adgang til data, som erhvervsbrugerne

har til rådighed eller genererer gennem deres aktiviteter, herunder

data genereret af erhvervsbrugernes kunder. Hvis der er tale om per-

sondata gælder lidt andre krav, herunder at slutbrugeren skal give til-

ladelse til at data deles med erhvervsbrugeren;

give tredjepartsudbydere af onlinesøgemaskiner, der anmoder om

det, adgang til rangeringsdata, søgedata, samt klik- og visningsdata

genereret af slutbrugere af onlinesøgemaskiner på fair, rimelige og

ikke-diskriminerende vilkår. Hvis der er tale om persondata, skal data

anonymiseres.

anvende retfærdige og ikke-diskriminerende generelle betingelser for

erhvervsbrugeres adgang til deres softwareapplikationsbutik, der er

udpeget som kerneplatformsydelser i henhold til artikel 3 i forordnin-

gen.

Kommissionen har mulighed for at bestemme hvilke tiltag der, for den en-

kelte gatekeeper, er påkrævet for, at den lever op til forpligtelserne i artikel

6. Gatekeepere har også selv mulighed for at bede Kommissionen om at vur-

dere, om deres planlagte ændringer er tilstrækkelige til at opnå de mål, der

ligger bag forpligtelserne i artikel 6.

Kommissionen har mulighed for at

suspendere forpligtelserne

helt eller del-

vist, hvis gatekeeperen kan vise, at overholdelsen af en specifik forpligtelse,

af grunde gatekeeperen ikke selv kan kontrollere, vil bringe den økonomiske

levedygtighed af gatekeeperens forretning i EU i fare. Herudover kan Kom-

missionen

fritage

en gatekeeper helt eller delvist fra forpligtelserne med be-

grundelse i hensynet til enten den offentlige moral, folkesundheden eller den

offentlige sikkerhed.

Forslaget giver Kommissionen mulighed for - ved en delegeret retsakt - at

opdatere forpligtelserne i artikel 5 og 6, hvis Kommissionen, via en markeds-

undersøgelse, finder nye former for adfærd, der også er konkurrencebegræn-

sende eller unfair, se også afsnittet om kapitel IV.

Gatekeepere er ud over forpligtelserne i artikel 5 og 6

forpligtede til at infor-

mere Kommissionen om ethvert planlagt opkøb

af en anden udbyder af en-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

hver tjeneste i den digitale sektor, uanset om tærskelværdierne for fusions-

kontrollen i konkurrencereglerne er opfyldt. Herudover er gatekeepere

for-

pligtede til at få udarbejdet en uafhængigt revideret beskrivelse af enhver

teknik til profilering af forbrugere,

som gatekeeperen anvender på dens cen-

trale platformstjenester. Beskrivelsen skal være udarbejdet senest seks måne-

der efter, at gatekeeperen er blevet udpeget af Kommissionen og skal opda-

teres mindst én gang om året.

Kapitel IV: Markedsundersøgelser (artikel 14-17)

Kommissionen har mulighed for at gennemføre markedsundersøgelser for at

sikre, at de relevante platformsudbydere er omfattet af forordningen, og sikre

at forpligtelserne er effektive og opdaterede.

Markedsundersøgelserne kan have tre formål:

At identificere og udpege gatekeepere,

der enten ikke er omfattet af

forordningen på baggrund af de kvantitative kriterier eller som opfyl-

der de kvantitative kriterier, men som har fremlagt argumenter der

viser, at de ikke bør udpeges som gatekeeper. I den forbindelse er det

muligt for Kommissionen at pålægge platformsudbydere, der må

for-

ventes at udvikle sig til gatekeepere

inden for den nærmeste fremtid,

visse forpligtelser.

At pålægge en gatekeeper adfærdsmæssige eller strukturelle påbud,

hvis gatekeeperen systematisk har undladt at overholde forpligtel-

serne og styrket eller udvidet sin gatekeeperposition. Påbuddene skal

være proportionale og nødvendige for at sikre, at gatekeeperen lever

op til forpligtelserne.

At identificere nye tjenester

i den digitale sektor, der bør føjes til listen

over kerneplatformsydelser,

eller ny adfærd,

der risikerer at have

samme skadelige virkninger som derfor bør føre til en opdatering af

forpligtelserne i forordningen. Hvis der bliver tilføjet nye forpligtel-

ser, vil disse gælde for alle gatekeepere.

Kapitel V: Undersøgelse, håndhævelse og overvågning (artikel 18

–

33)

Forslaget giver Kommissionen en række undersøgelses-, håndhævelses- og

overvågningsværktøjer. Værktøjerne skal sikre en effektiv implementering

og håndhævelse af forpligtelserne i forordningen og svarer til de værktøjer,

der er til rådighed efter eksisterende konkurrencereglerne.

Det foreslås, at Kommissionen kan:



i form af en anmodning eller ved beslutning pålægge virksomheder

og virksomhedssammenslutninger at stille alle nødvendige oplysnin-

ger til rådighed,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren



gennemføre interview med alle fysiske eller juridiske personer, der

indvilliger heri med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende

genstanden for en undersøgelse, samt

foretage alle nødvendige kontrolundersøgelser hos virksomheder og

virksomhedssammenslutninger.

I hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og ubodelig skade på konkur-

rencen, kan Kommissionen på eget initiativ træffe beslutning om foreløbige

foranstaltninger, hvis der umiddelbart foreligger en overtrædelse af reglerne

i forordningen. Hvis Kommissionen agter at kræve en overtrædelse bragt til

ophør, og de deltagende virksomheder tilbyder at afgive tilsagn, der imøde-

kommer Kommissionens betænkeligheder, kan Kommissionen gøre disse til-

sagn bindende for virksomhederne.

Hvis Kommissionen finder, at en gatekeeper ikke har levet op til sine forplig-

telser, kan Kommissionen udstede

bøder på op til 10% af gatekeeperens sam-

lede årlige omsætning i det foregående regnskabsår.

Herudover kan Kom-

missionen udstede tvangsbøder med det formål at tvinge virksomheder til fx

at efterleve et påbud eller udlevere materiale.

Inden Kommissionen træffer en beslutning, har gatekeeperen, selskabet eller

sammenslutningen af selskaber,

ret til at blive hørt og komme med deres be-

mærkninger.

Der er også

ret til aktindsigt.

Kommissionen vil blive assisteret af et rådgivende udvalg, der består af re-

præsentanter for medlemsstaterne (”Det Rådgivende Udvalg for Digitale

Markeder”), bestående af repræsentanter fra hver medlemsstat. Formålet med

det rådgivende udvalg er at bistå Kommissionen i dens arbejde ved at komme

med udtalelser, herunder i forhold til Kommissionens beslutninger om fx at

suspendere en forpligtelse i henhold til artikel 5 og 6, beslutninger, der afslut-

ter en markedsundersøgelse, beslutninger om midlertidige foranstaltninger

eller beslutninger om manglende overholdelse af forpligtelserne.

Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en

markedsundersøgelse med det formål at undersøge, om en platformsudbyder

bør udpeges som gatekeeper. Herefter har Kommissionen fire måneder til at

afgøre, om der er rimelig grund til at indlede en sådan undersøgelse. Med-

lemsstaterne skal fremlægge dokumentation, der støtter deres anmodning.

Kapitel VI: Afsluttende bemærkninger (artikel 34

–

39)

Kommissionen er forpligtet til at offentliggøre ikke-fortrolige udgaver af de

beslutninger, som træffes efter forordningen.

Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over beslutninger,

hvorved Kommissionen fastsætter en bøde eller en tvangsbøde. Den kan op-

hæve, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Forordningen skal evalueres af Kommissionen tre år efter ikrafttræden, og

derefter hvert tredje år. Evalueringen skal fokusere på, om det er nødvendigt

at indføre yderligere regler for at sikre, at digitale markeder i EU forbliver

åbne og fair.

Forordningen vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i

EU-Tidende og finde anvendelse fra seks måneder efter offentliggørelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO) har den 7. oktober 2020 vedtaget en egeninitiativrapport vedrø-

rende Digital Services Act, hvor et ønske om et indføre ex ante-regulering

af gatekeepere bliver omtalt.

Europa-Parlamentet bemærker i rapporten, at nogle markeder er kendetegnet

ved store platforme med betydelige netværkseffekter, der er i stand til at fun-

gere som de facto "online gatekeepere" for den digitale økonomi. Ifølge rap-

porten har indførelsen af et ex ante-værktøj potentialet til at åbne markeder

for nye spillere, fremme forbrugernes valgmuligheder og øge innovation ud

over det, der kan opnås ved håndhævelse af konkurrencereglerne alene.

Et sådant værktøj bør ifølge Europa-Parlamentet være baseret på Artikel 114

TEUF og pålægge gatekeepere ex ante-forpligtelser; suppleret med en effek-

tiv håndhævelsesmekanisme. Ex ante-reguleringen bør forhindre (snarere

end blot afhjælpe) markedsfejl; uden der først findes en overtrædelse af kon-

kurrencereglerne.

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at definere gatekeepere på

baggrund af klare kriterier. Sådanne kriterier kan være både kvalitative og

kvantitative kriterier.

Ex ante-reguleringen bør ifølge Europa-Parlamentet bygge på P2B-forord-

ningen og sikre rimelige handelsbetingelser for alle operatører, herunder

eventuelt indføre yderligere krav og en lukket liste med god og dårlig adfærd,

som sådanne gatekeepere skal overholde og/eller afholde sig fra. Europa-Par-

lamentet mener dog, at gatekeepere skal have mulighed for retfærdiggøre de-

res adfærd, hvis den afviger fra listen.

Parlamentet henviser særligt til, at øget gennemsigtighed og datadeling såvel

som interoperabilitet er afgørende for at muliggøre konkurrenceprægede

markeder, hvor Andreas Schwab (EPP, DE) er udpeget som ordfører.

Nærhedsprincippet

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0181_EN.html

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende karakter

nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at tiltag på

EU-niveau udgør den eneste farbare vej til at sikre fælles, passende og effek-

tive regler for digitale

platforme, der fungerer som ”gatekeepere”.

Uden re-

gulering på EU-plan vurderer Kommissionen, at der er risiko for, at de en-

kelte medlemsstater vedtager nye regler, der kan medføre fragmentering af

det indre marked og øge omkostninger og friktioner for de erhvervsbrugere

af platforme, som ønsker at drive forretning på tværs af grænser.

Kommissionen vurderer, at Kommissionen er bedst placeret til at fungere

som tilsynsorgan for anvendelse og håndhævelse af reglerne, understøttet af

et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af det pågældende

område, bør ske på EU-niveau, da ensartet regulering er nødvendig for reali-

seringen af det digitale indre marked. Da digitale platforme er grænseover-

skridende i sin natur, støtter regeringen en europæisk regulator til at hånd-

hæve reguleringen med henblik på at understøtte en ensartet og effektiv

håndhævelse på tværs af EU.

Gældende dansk ret

Forordningen supplerer de gældende fælleseuropæiske og nationale konkur-

renceregler.

Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud mod misbrug af dominerende

stilling. Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling er overtrådt, når:

1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet; og

2. virksomheden misbruger denne stilling.

Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på markedet.

Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere intenst for

at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En dominerende virksomhed har

imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at skade den effektive konkurrence.

Derfor må en dominerende virksomhed ikke agere på en sådan måde, at det

lægger hindringer i vejen for en effektiv og ufordrejet konkurrence.

Forordningen skal minimere de skadelige virkninger af gatekeepernes urime-

lige adfærd

på forhånd,

uden at begrænse muligheden for efterfølgende at

gribe ind gennem håndhævelse af eksisterende konkurrenceregler.

Forordningen supplerer herudover P2B-forordningen, der regulerer forholdet

mellem digitale platforme og deres erhvervsbrugere og sikrer mere fair ram-

mevilkår for de virksomheder, der sælger deres varer gennem digitale plat-

forme. Forordningen har til formål at bidrage til et velfungerende indre mar-

ked, ved at fastsætte en række forpligtelser, der medfører at erhvervsbrugere

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

af digitale platforme gives passende gennemsigtighed, retfærdighed og effek-

tive klagemuligheder. P2B-forordningen gælder alle platforme uanset stør-

relse. I Danmark håndhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen P2B-for-

ordningen.

Endelig supplerer forordningen EU’s e-handelsdirektiv

, der er implemente-

ret i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informations-

samfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven).

E-handelsloven har til formål at sikre den frie bevægelighed i det indre mar-

ked for onlinetjenester og at fremme udviklingen af elektronisk handel, og

dermed medvirke til at skabe en øget konkurrence og handel i det indre mar-

ked.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i

hver medlemsstat. Det forventes ikke, at forordningens gennemførelse

kræver lovændringer i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at indebære væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at indebære væsentlige negative samfundsøkonomi-

ske konsekvenser. Forslaget forventes at forbedre konkurrence til gavn for

danske virksomheder og forbrugere, ved at åbne de digitale markeder op og

dermed give forbrugerne og virksomhederne bedre adgang til platformsøko-

nomien og særligt de positive effekter i form af at kunne nå ud til flere

kunder og møde et større udvalg af produkter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for store

platformsudbydere, som omfattes af forordningen. De administrative byr-

der består i, at forslaget opstiller en række forpligtelser for gatekeepere.

Da det ikke forventes, at der vil være danske virksomheder, der bliver om-

fattet af forordningen, vurderes de samlede administrative byrder ikke at

have et betydeligt omfang i Danmark.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige

aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Forslaget ventes at gavne danske virksomheder og forbrugere, der anven-

der store digitale platforme, da forslaget vil begrænse platformenes mulig-

hed for at misbruge deres stærke markedsposition og forventes at styrke

konkurrencen mellem platforme til fordel for bl.a. danske virksomheder og

forbrugere.

Forslaget kan dog medføre, at nogle platforme vil holde sig fra at operere

på det europæiske marked, eller at de omfattede platforme vil overvælte de

øgede omkostninger på brugerne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for virksomheder og forbrugere som følge af øgede forpligtelser for gatekee-

pere.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 7. januar 2021.

Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv, Danske Medier, Finans

Danmark, Ingeniørforeningen IDA, Kreativitet og Kommunikation, Akade-

mikerne og Forbrugerrådet TÆNK.

Høringssvar fra Dansk Industri (DI)

DI er samlet set positive over for den foreslåede regulering, men bemærker,

at det er vigtigt, at reguleringen kun omfatter de største gatekeepere og ikke

finder anvendelse på iværksættere og SMV’er, herunder nye

platformsvirk-

somheder, da dette vil svække innovationen og muligheden for at skabe nye

platformsvirksomheder.

DI bemærker herudover, at Kommissionens værktøjer til at udvide listen af

gatekeepere forekommer at give en meget bred hjemmel for Kommissionen,

og med tilsvarende lille retssikkerhedsmæssig garanti for virksomhederne

om, hvorvidt de kan risikere at blive omfattet. DI foreslår, at hjemlen præci-

seres. Tilsvarende mener DI, at kriterierne for hvornår man ikke længere be-

tragtes som gatekeeper, bør præciseres.

I forhold til forpligtelser for gatekeepere, bemærker DI, at mens klare forplig-

telser giver klare rammer for gatekeepernes indbyrdes konkurrence og hvilke

rettigheder slutbrugerne (forbrugere og virksomheder) har på platformene, så

giver det mindre fleksibilitet og nuancer i reguleringen. DI mener på den bag-

grund, at Danmark bør arbejde for mere fleksible forpligtelser, fx ved at virk-

somhederne inddrages i forhold til at specificere de nævnte praksisser. DI ser

herudover et behov for at etablere dialog med gatekeepere, der giver dem

mulighed for at forklare og forsvare sig på et tidligt tidspunkt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

DI tilkendegiver, at de ikke har nået at forholde sig til de enkelte forpligtelser,

men nævner at det vigtigt, at data er tilgængeligt i internationalt anderkendte

formater for at sikre, at data kan transporteres let og simpelt. DI forventer at

vende tilbage med flere bemærkninger til forpligtelserne.

DI støtter, at reglerne bliver revideret løbende. DI understreger dog behovet

for at sikre, at

interessenter bliver inddraget i fremtidige høringsprocesser,

og at der oprettes ekspertgrupper, hvor interessenter løbende kan deltage,

da nye forpligtelser kan indføres via delegerede retsakter.

DI er positive overfor, at Kommissionen ønsker at påtage sig ansvaret med at

håndhæve lovgivningen.

Høringssvar fra Dansk Erhverv

Dansk Erhverv deler opfattelsen af, at flere af de helt store platforme har fået

så stor en betydning på markedet, at de i nogle tilfælde er, eller er ved at blive,

selve markedet. Det kan ifølge Dansk Erhverv give et meget ulige magtfor-

hold og tale for, at der er behov for at formulere særlige krav til disse, for at

sikre fair konkurrenceforhold. Dansk Erhverv anerkender dog også den vig-

tige rolle særligt de store platforme spiller, og har spillet, i at give små- og

mellemstore virksomheder adgang til et internationalt marked.

Dansk Erhverv er tilbageholdende overfor ethvert tiltag, der regulerer aftale-

friheden mellem to erhvervsdrivende parter. Aftalefriheden er efter Dansk

Erhvervs opfattelse et helt grundlæggende princip, som kun i helt særlige og

yderst kritiske tilfælde, bør være genstand for regulering.

Dansk Erhverv ser med bekymring på, at forordningen risikerer at under-

grave det gældende konkurrenceretlige system. Dansk Erhverv mener, at de

hensyn som Kommissionen ønsker at imødekomme med forslaget, burde

imødekommes ved en tilpasning af de eksisterende konkurrenceregler. Dansk

Erhverv er samtidig betænkelige ved, hvordan de eksisterende konkurrence-

regler, særligt art. 102 TFEU, skal finde anvendelse sideløbende med forsla-

gets forbudsreglerne.

Dansk Erhverv mener, at regler der alene regulerer på baggrund af forret-

ningsmodel, teknologi, eller størrelse, hurtigt bliver utidssvarende. Regler,

der alene er målrettet platforme

–

og i dette tilfælde de store platforme

–

risi-

kerer ifølge Dansk Erhverv herudover at skabe ulighed mellem forretnings-

modeller og fragmentere det indre marked, til skade for både innovation og

udvikling. Det afgørende bør derfor efter Dansk Erhvervs opfattelse være,

hvilken aktivitet og opførsel platformen udviser, og ikke hvilken størrelse

platformen har. Derudover mener Dansk Erhverv generelt, at regulering bør

være teknologineutral.

Dansk Erhverv er grundlæggende skeptisk overfor anvendelsen af forbuds-

og påbudslister, da Dansk Erhverv er bekymret for, om de er tilstrækkeligt

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

fremtidssikrede eller fleksible, til at adressere hensynene på et marked, der

udvikler sig hurtigt. Dansk Erhverv mener samtidig, at forbuds- og påbudsli-

ster har den indbyggede udfordring, at alt der ikke står på listen, har en tilbø-

jelighed til at blive betragtet som lovligt.

Anvendes der lister over forpligtelser, bør sådanne lister efter Dansk Er-

hvervs opfattelse, alene have karakter

af et ”katalog” fra hvilke Kommissio-

nen kan vælge forpligtelser der skal findes anvendelse på den enkelte gate-

keeper. De udvalgte påbud- og forbud kan meddeles platformen samtidig

med Kommissionens afgørelse om at betragte platformen som en gatekeeper.

Dansk Erhverv mener samtidig, at det bør være muligt at tilpasse forpligtel-

serne til de enkelte gatekeepere, da de kan være meget forskellige både i for-

mål, opbygning og ageren. En ”one-size fits all” model er

ifølge Dansk Er-

hverv ikke den rigtige model.

Dansk Erhverv støtter muligheden for, at Kommissionen på baggrund af en

markedsundersøgelse, kan træffe afgørelse om at betragte en platform som

gatekeeper, uanset at platformen på tidspunktet for afgørelsen ikke har en

”forankret og varig position på markedet”.

Dansk Erhverv er dog ikke nød-

vendigvis enige i listen af forpligtelser, som disse gatekeepere skal leve op

til, da de relevante forpligtelser kan være forskellige afhæng af platformens

formål, ydelser og handlinger.

Dansk Erhverv er betænkelig ved forslagets konsekvenser for det internatio-

nale samarbejde, særligt på det digitale område, idet der er en formodning

for, at gatekeeper definitionen primært

–

hvis ikke udelukkende

–

vil omfatte

amerikanske, og måske et enkelt kinesisk selskab.

Dansk Erhverv stiller samtidig spørgsmålstegn ved muligheden for at hånd-

hæve reglerne overfor ikke-europæiske selskaber, da det ikke fremgår af for-

slaget, hvordan Kommissionen f.eks. vil gennemføre virksomhedsinspek-

tion, udlevering af materiale og i sidste ende håndhæve krav om opsplitning

af virksomheder, hvis virksomheden er hjemhørende udenfor EU.

Dansk Erhverv påpeger herudover, at der er risiko for, at medlemsstaterne

reelt bliver begrænset i deres handlemuligheder overfor platforme, der alene

er til stede i to medlemsstater, men som i de to medlemsstater udøver en virk-

ning tilsvarende den af en gatekeeper.

Dansk Erhverv er overrasket og betænkelig ved de bødestørrelserne, der er

lagt op til i forslaget, og mener ikke, at bødeniveauet nødvendigvis virker

proportionalt i forhold til forseelserne.

Dansk Erhverv er uforstående overfor, hvorfor den foreslåede forordning

–

med undtagelse af de 5-årige forældelsesregler der gælder for hhv. afgørelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

om sanktioner og fuldbyrdelse af sanktioner

–

ikke indeholder nogle tidsfri-

ster for hvornår Kommissionen skal træffe afgørelser, herunder afgørelser om

non-compliance og bøder.

Dansk Erhverv er meget kritisk overfor tiltag, der giver offentlige myndighe-

der

–

i dette tilfælde EU-Kommissionen

–

muligheden for bl.a. at træffe ad-

færdsregulerende, og om nødvendigt strukturelle, foranstaltninger overfor

private virksomheder. Dansk Erhverv mener ikke, at beskyttelseshensynene

i forslaget er tilstrækkelige, konsekvenserne taget i betragtning.

Endelig er Dansk Erhverv bekymrede for forslagets sammenhæng med øvrig

EU-lovgivning fx GDPR.

Til forpligtelserne i artikel 5 og 6 har Dansk Erhverv følgende bemærkninger:



Dansk Erhverv er umiddelbart bekymrede ved Art. 5(a). Af hensyn

til innovation og virksomhedernes mulighed for at bidrage til udvik-

ling af nye services, der både giver værdi for privat og erhvervskun-

der, er det afgørende vigtigt, at virksomheder ikke generelt forhindres

i at bruge, og kombinere, platformsgenreret data. Dansk Erhverv me-

ner derudover ikke, at det er klart, hvilken former for data Kommis-

sionen har tænkt på

–

om det kun er personhenførbare data, eller om

det er alle former for data. Det er ligeledes uklart, om det vil være

tilladt at bruge metadata fra platformen til udvikling af nye tjenester

eller produkter.

Dansk Erhverv støtter Art. 5(b). Dansk Erhverv mener dog ikke, at

kravet går langt nok, da der ikke også er krav om, at gatekeeperen

skal tillade, at fx et hotel tilbyder billigere priser på sin egen hjemme-

side (snævre prisparitetsklausuler).

Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 5(d).

Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 5(e).

Dansk Erhverv har umiddelbart betænkeligheder ved Art. 5(f). Kra-

vet kan reducere gatekeeperens incitament til at udvikle komplemen-

tære produkter eller tjenester, til gavn for både privat og erhvervskun-

der, hvis bliver vanskeligt eller umuligt at koble brugen af disse.

Dansk Erhverv støtter Art. 6(a). Forpligtelsen bør dog efter Dansk

Erhvervs opfattelse begrænses til rene hybride situationer, hvor gate-

keeperen ikke har ejerskab over de solgte produkter, men hvor gate-

keeperens brug af den ikke-offentlige data, derfor har til formål at

undgå de normale risici ved detailkonkurrence.

Dansk Erhverv er umiddelbart betænkelige ved Art. 6(d). Dansk Er-

hverv er umiddelbart betænkelige ved helt at forbyde muligheden for

at fremhæve egne eller tilknyttedes tilbud, hvilket også går længere

end flere nye regelsæt. Der er for nogle platforme der tilbyder gratis

ydelser, en forudsætning for at kunne give sådanne gratis ydelser, at



ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren



de kan lave aftaler med 3. parter som betaler for at fremhæves deres

tilbud. Dansk Erhverv støtter dog et krav om at gøre en eventuel frem-

hævning gennemsigtig og tydelig. Dette er også forudsat i de gæl-

dende

–

og meget nye

–

P2B-regler.

Dansk Erhverv støtter Art. 6(f).

Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 6(g). Dansk Erhverv bemær-

ker dog, at det ikke klart, hvem der skal vurdere, hvilke data der er

”nødvendige” og derfor omfattet af forpligtelsen.

Dansk Erhverv me-

ner generelt ikke, at virksomheder skal forpligtes til at give informa-

tion væk gratis, uanset hvor stor virksomheden måtte være. Såfremt

gatekeeperen har omkostninger forbundet med at give denne adgang,

eller i andre situationer modtager betaling herfor, bør gatekeeperen

have mulighed for at opkræve en tilsvarende rimelig betaling.

Dansk Erhverv er umiddelbart betænkelige ved udstrækningen af Art.

6(h). Det fremkommer hverken rimeligt eller i overensstemmelse

med hidtidige konkurrenceregler, hvis man pålægger en virksomhed

–

uanset hvor stor denne måtte være

–

at hjælpe dets konkurrenter.

Det er ydermere ikke helt klart hvordan bestemmelsen skal finde an-

vendelse på de situationer, hvor en kontinuerlig og realtidsadgang

forudsætter, at brugeren efter overgangen til en ny service, oprethol-

der adgang til den gamle service.

Dansk Erhverv har på nuværende tidspunkt ingen bemærkninger Art.

6(i), men mener som ovenfor generelt ikke, at virksomheder skal for-

pligtes til at give information væk gratis, uanset hvor stor virksomhe-

den måtte være.

Høringssvar fra Danske Medier

Danske Medier udtrykker en stor opbakning til intentionerne bag Kommissi-

onens forslag. Danske Medier kan tilslutte sig Kommissionens beskrivelse af

problemstillinger i det digitale marked og den foreslåede tilgang til at udbedre

situationen ved at fokusere på gatekeepere og centrale platformstjenester.

Danske Medier mener, at det i den forbindelse er afgørende, at alle forplig-

telser jf. artikel 5 og 6 opretholdes i de videre forhandlinger. Der er ligeledes

meget vigtigt, at det er Kommissionen, der skal føre tilsyn med overholdelse

af forordningen i stedet for de enkelte medlemslande.

Danske Medier mener imidlertid ikke, at forordningen bør begrænse med-

lemslande fra at indføre yderligere restriktioner, såfremt det vurderes nød-

vendigt og ikke kan afvente en EU-løsning.

Endelig mener Danske Medier, at der bør tilføjes bestemmelser, der sikrer

grupper af aktører (herunder publicistiske medier) ret til kollektivt at for-

handle vilkår med gatekeepere for brug af indhold og afledte data.

Høringssvar fra Finans Danmark

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Finans Danmark støtter fuldt ud et stærkere og mere konkurrencedygtigt di-

gitalt indre marked til gavn for de europæiske forbrugere og virksomheder,

og betragter forslaget til forordningen om digitale markeder som en vigtig

opdatering af internetreguleringen i Europa.

Finans Danmark lægger vægt på, at der sikres lige konkurrence mellem mar-

kedsaktørerne.

I den videre behandling bør der ifølge Finans Danmark være fokus på adgang

til kundegeneret data fra de store platforme, samt på at sikre en forpligtelse

for store platforme til at give brugerne, både enkeltpersoner og virksomheder,

en effektiv mekanisme til dataportabilitet.

Herudover bør der ifølge Finans Danmark være fokus på at sikre, at andre

virksomheder kan udbyde tjenester på lige fod med de store platforme, fx via

adgang til de store platformes tekniske funktionaliteter som NFC, og ydelser

relateret hertil.

Høringssvar fra Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA mener, at forslaget er længe ventet, og at forordnin-

gen vil skabe nye vækstmuligheder for danske tech start-ups, ligesom forsla-

get sikrer mere retfærdig konkurrence på det digitale marked generelt.

Ingeniørforeningen, IDA mener, at forordningen vil sikre, at flere danske

platforme og løsninger kan slå igennem globalt, da de med forordningen ikke

vil møde samme barrierer som blandt andet manglende interoperabilitet og

beskatning for at befinde sig på gatekeepernes platforme.

Da forordningen sætter begrænsninger for, at nationalstaterne kan implemen-

tere yderligere vidtgående regler for de såkaldte

’gatekeepere’ i medlemssta-

terne mener Ingeniørforeningen, IDA, at det er vigtigt, at forordningen jævn-

ligt lægger op til evaluering/revidering, så lovgivningen også om mange år

kan leve op til danske standarder på området, og så lovgivningen passer til de

nye typer af gatekeepere, der stærkt forventeligt vil se dagens lys.

Høringssvar fra Kreativitet & Kommunikation

Kreativitet & Kommunikation tilslutter sig Kommissionens opfattelse af de

senere års udvikling, der har givet gatekeepere en væsentlig position og magt

i markedet, som indskrænker virksomhedernes valgmuligheder, når de vil nå

ud til forbrugerne.

Kreativitet & Kommunikation understreger dog samtidig, at gatekeepere

også spiller en stor rolle og i visse tilfælde også giver mulighed for, at især

mindre virksomheder kan nå langt ud med deres budskaber og produkter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Kreativitet & Kommunikation er derfor som udgangspunkt positive over for,

at man med forordningen forsøger at skabe en balance mellem de fordele og

ulemper der er ved den nuværende situation, så man sikrer at det digitale mar-

ked kan udvikle sig.

Kreativitet & Kommunikation finder det positivt, at man i dele af forordnin-

gen pålægger forordningens gatekeepere at være transparente, dele data, give

indsigt og generelt gøre det lettere for de erhvervsdrivende at verificere det

køb/den brug der foretages.

Kreativitet & Kommunikation mener, at det som udgangspunkt er positivt, at

forordningens forpligtigelse og håndhævelsen heraf bliver placeret på EU-

niveau. Dog forholder Kreativitet & Kommunikation sig på nuværende tids-

punkt tvivlende overfor, at der ikke er mulighed for supplerende national lov-

givning på området.

Høringssvar fra Akademikerne

Akademikerne mener, at det skal være muligt for nye mindre spillere at

komme på markedet uden krav om at anvende programmer/software fra store

digitale platforme.

Akademikerne deler herudover Kommissionens bekymring for, at domine-

rende digitale platforme i praksis kan komme til at bestemme vilkår for yt-

ringsfrihed og informationsspredning på deres platforme, og støtter klarere

EU-rammer og regulering for dette online marked.

Høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk/BEUC

Forbrugerrådet TÆNK har fremsendt pressemeddelelsen fra tværeuropæiske

forbrugerorganisation BEUC, som dækker Forbrugerrådet TÆNKs hold-

ning.

Forbrugerrådet TÆNK/BEUC mener, at forslaget er nødvendigt for at tackle

gatekeeperes uretfærdige adfærd, der begrænser forbrugernes valgmulighe-

der og tilgængeligheden af innovative nye tjenester.

Forbrugerrådet TÆNK/BEUC understeger herudover, at forslaget bør inde-

holde sanktioner for overtrædelse af reglerne, der er afskrækkende, og stærke

håndhævelsesmekanismer, som beskytter forbrugerne i hele det indre mar-

ked.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet set støtter langt de fleste medlemsstater Kommissionens inten-

tion med forordningsforslaget. Langt størstedelen af landene er positivt

indstillet overfor, at der fremsættes nye forpligtelser for gatekeeperplat-

forme, mens enkelte lande har udtrykt bekymring for, at platformene ud-

sættes for overregulering. Der synes også i høj grad at være opbakning til,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

at Kommissionen skal håndhæve reglerne, mens enkelte lande også ønsker,

at de nationale konkurrencemyndigheder skal håndhæve reglerne.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkommen. Regeringen mener, at digitalise-

ringen bidrager positivt til samfundsudviklingen, herunder til at understøtte

innovation, produktivitet, udviklingen af nye tjenester, der giver mere ef-

fektiv produktion, højere forbrugervelfærd mv. Regeringen er ligeledes af

den opfattelse, at etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd

med digital vækst. Regeringen arbejder således for, at den digitale øko-

nomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed.

Endvidere arbejder regeringen for en stærk digital konkurrenceevne base-

ret på innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår, uden

unødige byrder og barrierer.

Regeringen støtter derfor op om Kommissionens intention om at skabe en

mere åben og fair platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange

positive muligheder, men giver også en række udfordringer, særligt når

nogle af de digitale platforme både vokser sig så store, at de ikke er til at

komme udenom, og samtidig udnytter denne markedsposition på unfair

vis. Regeringen ser derfor behov for skærpede krav over for de største di-

gitale platforme. Derfor er regeringen enig i, at de platforme, der fungerer

som gatekeepere, bliver omfattet af reguleringen.

Regeringen lægger vægt på, at definitionen af hvad en gatekeeper er, bliver

baseret på både kvalitative og kvantitative kriterier. Kvantitative kriterier

kan sortere mindre platforme fra, som ikke har tilstrækkelig markedsmagt

til at de bør omfattes, mens kvalitative kriterier kan bidrage til at omfatte

gatekeepere, som ikke nødvendigvis er meget store, men som fortsat har

markedsmagt inden for et begrænset marked eller omfatte delaktiviteter

hos en større platform.

Regeringen understreger herudover, at virksomheder forholdsvis nemt skal

kunne identificere, om de er omfattet af reguleringen (dvs. falder inden for

definitionen af en ’gatekeeper’), dels af hensyn til

at skabe juridisk klarhed

for virksomhederne og myndighederne, og dels for at lette de administra-

tive og erhvervsøkonomiske byrder.

Regeringen er positiv over for forslaget om at indføre en liste med forplig-

telser for de store tech platforme, der defineres som

”gatekeepere”.

Rege-

ringen vil undersøge de enkelte forslag til forpligtelser nøje fsva. proporti-

onalitet og effekt, og om der bør tilføjes yderligere forpligtelser. Det kan

fx være forpligtelser, der sikrer at forskellige kommunikationsplatforme

fungerer sammen (interoperabilitet) eller forpligtelser, der letter håndhæ-

velsen af reglerne, i stil med gatekeepernes udnævnelse af en compliance

officer som foreslået i Digital Services Act. For regeringen er det centralt,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

at forordningen sikrer et indre marked med sammenhængende regler, hvor

der er juridisk klarhed over samspillet mellem forordningsforslaget og øvrig

relevant EU-regulering.

Det er dog centralt for regeringen, at forpligtelserne kun omfatter adfærd,

der er skadelig for konkurrencen og/eller for forbrugerne, og som kan for-

muleres tilstrækkeligt klart. Regeringen lægger vægt på, at der også indfø-

res en liste med forpligtelser, der kan skræddersyes til den enkelte gatekee-

per. Dette giver bedre mulighed for at tilpasse kravene efter en konkret og

individuel vurdering, som kan tage højde for de forskellige platformes ad-

færd og forretningsmodeller. Via de skræddersyede krav vil det også være

muligt at indføre mere indgribende tiltag. Disse bør ledsages af tilsvarende

øget retssikkerhed for den enkelte virksomhed. Dog er regeringen opmærk-

som på, at muligheden for at skræddersy kravene kan skabe mere uforud-

sigelighed for den enkelte virksomhed og dermed hæmme innovationen.

Samtidig er det vigtigt, at virksomheder ikke bliver pålagt forpligtelser der

i sig selv skader konkurrencen, som fx deling af forretningshemmelighe-

der.

Regeringen arbejder for, at gatekeepere får mulighed for at fremlægge en

form for effektivitetsforsvar til de enkelte forpligtelser. De skal altså vise,

hvorfor en bestemt adfærd ikke er skadelig eller at der er fordele for er-

hvervsbrugere og slutbrugere, der opvejer de skadelige virkninger.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen bliver pålagt samme forplig-

telse til at give gatekeeperne uformel vejledning som efter de gældende

konkurrenceregler. Det skal sikre, at platformsudbydere har mulighed for

at indgå i dialog med Kommissionen om de tiltag, som de planlægger at

indføre.

Da de store digitale platforme er grænseoverskridende af natur, er regerin-

gen enig i, at Kommissionen skal fungere som håndhæver mhp. at under-

støtte en ens og mere effektiv håndhævelse på tværs af EU. Det er helt

centralt, at Kommissionen som uafhængig håndhæver er udstyret med de

nødvendige ressourcer og værktøjer til at håndhæve reguleringen effektivt.

Regeringen vil hertil arbejde for, at der sker en større inddragelse af med-

lemsstaterne end der er lagt op til med det rådgivende udvalg. Nationale

myndigheder skal fx kunne indmelde eller videreformidle nationale struk-

turelle konkurrencemæssige udfordringer til Kommissionen. Samtidig bør

Kommissionen sikre koordination og inddragelse af nationale myndighe-

der i forbindelse med markedsundersøgelser, særligt markedsundersøgel-

ser der kan føre til tilføjelsen af nye forpligtelser for gatekeeperne. De na-

tionale myndigheder kan fx have viden om lokale forhold eller relevant

erfaring fra håndhævelse af konkurrencereglerne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, KOM (2020) 0842, fra erhvervsministeren

Regeringen er positiv overfor og lægger stor vægt på, at Kommissionen

kan pålægge platformene passende sanktioner, herunder betydelige bøder,

hvis de ikke lever op til kravene i forordningen.

I udgangspunktet er regeringen skeptisk over for Kommissionens forslag

om delegerede retsakter, men er dog åben for, afhængigt af udformningen

af tærskelværdierne og kravene, at disse løbende bør opdateres i en dele-

geret retsakt med henblik på at kunne følge med et digitalt marked, hvor

services og adfærd udvikler sig hurtigt.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.