ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Notat om betydningen af Brexit-aftalen på det finansielle område, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 211
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

ERHVERVSMINISTERIET

Orienterende notat til Folketingets Europaudvalg om betydningen af

Brexit-aftalen på det finansielle område

City of London er det største og vigtigste finansielle marked i EU, og Stor-

britanniens udtræden af EU vil derfor få betydning for europæiske finan-

sielle virksomheder, herunder danske. Selv med Brexit-aftalen er Storbri-

tannien i princippet et tredjeland på lige fod med andre tredjelande, hvor

der på nuværende tidspunkt alene er indgået en frihandelsaftale, der skal

sikre, at handelen mellem EU og Storbritannien kan fortsætte uden vidtgå-

ende barrierer.

Finansielle tjenesteydelser indgår normalt kun i begrænset

omfang i EU’s

forhandlinger med tredjelande. Brexit-aftalen indeholder i tråd med andre

frihandelsaftaler derfor også alene et meget overordet afsnit om finansielle

tjenesteydelser. Grunden til dette er, at markedsadgang ift. finansielle tje-

nesteydelser primært gives via unilaterale beslutninger

–

såkaldte ækviva-

lensbeslutninger, der er gældende på en række forskellige områder inden

for finansielle tjenesteydelser.

Det betyder, at EU ensidigt (og Storbritannien vice versa) skal vurdere, om

Storbritanniens regler og tilsyn kan sidestilles med

EU’s regler og tilsyn i

en sådan grad, at EU-Kommissionen

kan tillade adgang til EU’s marked.

Jo flere områder hvor regler og tilsyn ligner hinanden, desto flere mulighe-

der har parterne for at få adgang (den enkelte ækvivalensbeslutning er et

binært ja/nej). Ækvivalensreglerne vil dog aldrig kunne give lige så uhin-

dret markedsadgang som de passportingregler, der gælder mellem EU-

lande. Det er alene op til Kommissionen at vedtage ækvivalensbeslutnin-

ger, typisk ved gennemførelsesretsakt. På samme måde skal Storbritannien

vurdere EU’s ækvivalens med britiske regler for at give adgang til det bri-

tiske marked.

Det betyder væsentlige ændringer i danske finansielle virksomheders mu-

ligheder for at drive virksomhed i Storbritannien. Finansielle virksomheder

fra EU-lande kan i dag tage tilladelsen til at drive finansiel virksomhed i ét

EU-land (f.eks. Danmark) til et andet (f.eks. Tyskland) og dermed udøve

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Notat om betydningen af Brexit-aftalen på det finansielle område, fra erhvervsministeren

2/4

virksomhed i andre EU-lande uden forudgående godkendelse fra nationale

tilsynsmyndigheder, men alene ved at notificere de nationale tilsynsmyn-

digheder herom (såkaldt

”passporting”).

Denne mulighed har både danske

og britiske finansielle virksomheder hidtil benyttet sig af i vidt omfang.

For størstedelen af de områder, hvor der kan tildeles ækvivalens i EU-re-

guleringen, vil der være tale om at give adgang for

britiske

finansielle virk-

somheder til EU’s indre marked, og dermed

ikke

markedsåbninger for fi-

nansielle virksomheder i EU, herunder DK, til det britiske marked. Her vil

det i stedet være UK’s ækvivalensbeslutninger, der vil give markedsad-

gang. UK har allerede 9. november 2020 ensidigt truffet positiv ækviva-

lensbeslutning fsva. EU’s regler og tilsyn på en lang række områder og

dermed givet finansielle virksomheder i EU, herunder danske, adgang til

det britiske marked. Som det fremgår af besvarelsen ovenfor vil ækviva-

lensreglerne dog aldrig kunne give lige så uhindret markedsadgang som de

passportingregler, der gælder mellem EU-lande.

Storbritanniens status af tredjeland betyder, at finansielle virksomheder mi-

ster muligheden for at passporte sig til/fra Storbritannien. Reglerne for,

hvordan finansielle virksomheder fra tredjelande kan drive virksomhed i

Danmark, afhænger af typen af finansiel virksomhed. F.eks. vil en britisk

bank, der ønsker at drive virksomhed i Danmark, skulle opnå særskilt tilla-

delse til hhv. at drive virksomhed samt til at etablere en filial i Danmark,

mens f.eks. fondsmæglere fra Storbritannien vil skulle opnå særskilt tilla-

delse til at drive virksomhed i Danmark.

Muligheden for at passporte tilladelsen til at drive finansiel virksomhed fra

ét EU-land til et andet er særligt væsentlig for Londons finansielle marke-

der, da mange finansielle virksomheder fra tredjelande (f.eks. amerikanske

banker) har etableret en europæisk filial/datterselskab i London netop mhp.

at passporte tilladelsen til at drive virksomhed til andre EU-lande. Når disse

udenlandske finansielle virksomheder ikke længere kan passporte sig rundt

i EU fra London, vil de muligvis flytte deres europæiske hovedsæde og

hele eller dele af aktiviteterne til et EU-land. Dette er allerede sket i et vist

omfang i årene efter Brexit-afstemningen i 2016.

Det er vurderingen, at London i et vist omfang fortsat vil kunne forblive

Europas finansielle centrum, og danske finansielle virksomheder vil fortsat

kunne udøve betydelig aktivitet i Storbritannien. Virksomhedernes admi-

nistrative byrde vil dog øges som følge af kravet om at opnå tilladelse til at

drive virksomhed, oprette britiske filialer mm.

Finansielle virksomheder vil dog også i højere grad rette deres aktiviteter

mod andre markeder, sandsynligvis særligt Amsterdam, Frankfurt og/eller

Paris, der dermed vil kunne overtage Londons placering som Europas fi-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Notat om betydningen af Brexit-aftalen på det finansielle område, fra erhvervsministeren

3/4

nansielle centrum. I det tilfælde vil danske finansielle virksomheder

–

sam-

men med andre finansielle virksomheder fra EU-lande

–

logistisk skulle

”skifte markedsplads”, hvilket ikke forventes at have væsentlige konse-

kvenser for virksomhederne, og ikke særskilte konsekvenser for danske fi-

nansielle virksomheder. Det vil dog betyde øget markedsfragmentering,

bl.a. som følge af det forventede ’vakuum’, som

Storbritannien efterlader,

og fordi de mange (ofte specialiserede) finansielle og relaterede tjeneste-

ydelser, der i dag ydes ud af City of London, ikke nødvendigvis alle ydes

samlet i fx Amsterdam, Frankfurt eller Paris. Der kan derfor være negative

konsekvenser for de danske finansielle virksomheder, som det imidlertid

ikke er muligt at anslå størrelsen af.

Det er for nuværende usikkert, hvor besværligt det bliver at drive grænse-

overskridende virksomhed ind og ud af Storbritannien efter Brexit.

Ud fra betragtninger om markedsadgang må det forventes, at Storbritanni-

ens udtræden af EU isoleret set vil have begrænsede effekter for den danske

finansielle sektor, idet aktiviteterne forventes, at kunne videreføres uden

væsentlige omkostninger eller et større behov for at flytte til andre marke-

der. Det vil imidlertid være i danske finansielle virksomheders interesse at

have så åbent et marked mellem EU og Storbritannien som muligt, idet

åbne finansielle markeder generelt er gavnligt for de finansielle virksom-

heder.

Samtidig vil graden og karakteren af Storbritanniens tilknytning til EU få

betydning for Storbritanniens muligheder for at kunne indvirke på drøftel-

serne om kommende EU-regulering af den finansielle sektor og dermed på

udformning af regler med direkte konsekvens for danske finansielle virk-

somheder. Brexit vil således kunne påvirke rammevilkårene for danske fi-

nansielle virksomheder, enten direkte eller indirekte ved at gøre det sværere

for Danmark at varetage danske interesser i internationale forhandlinger

vedr. finansielle forhold, særligt fordi UK som et stort ikke-euroland har

spillet en væsentlig rolle i forholdet mellem euro- og ikke-eurolande.

På de områder, hvor Danmark og Storbritannien ikke har sammenfaldende

interesser (fx angående implementering af Basel-anbefalinger i EU), kan

Storbritanniens manglende tilstedeværelse imidlertid vise sig at være i

dansk interesse, da der muligvis vil være større spillerum for danske syns-

punkter.

Betydningen for dansk realkredit

Realkredit er en særlig dansk bankvirksomhed, og det vil derfor ikke umid-

delbart påvirke dansk realkredit væsentligt, at Storbritannien udtræder af

EU. Realkreditinstitutterne arbejder imidlertid på at udvide investorbasen

uden for Danmark, og usikkerhed om en kommende britisk regulering kan

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Notat om betydningen af Brexit-aftalen på det finansielle område, fra erhvervsministeren

4/4

eventuelt påvirke britisk investorefterspørgsel efter danske realkreditobli-

gationer.

Simon Kollerup