Anbefalinger fra oplægsholdere ved høring om finansiering af boliger og
erhvervsejendomme i landdistrikter
Afholdt af Erhvervsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer den 11. februar.
Dette dokument indeholder anbefalinger fra de af mødets oplægsholdere, hvis oplæg ikke blev suppleret af
PowerPoint.
Desuden er der sidst i dokumentet en note om forsikring af boliglån i Holland af Curt Liliegreen fra
Boligøkonomisk Videnscenter.
Professor Michael Møller, CBS: Er der grund til at forandre
?
Landdistrikter har grundlæggende de finansieringsproblemer, de bør have:
Udlån til ældre ejendomme
i områder, hvor byggegrunde er meget billige, er en risikabel og dyr forretning. Dårligt vedligeholdte huse i
Hellerup kan ikke falde til 0 kr. Det kan dårligt vedligeholdte huse i landdistrikter. Mindre landsbyer risikerer
at blive spøgelseslandsbyer. Priserne på sådanne boliger skal være lave, fordi prisen kan falde til 0 på en
kort årrække. Udlån til køb af sådanne huse minder om udlån til køb af brugt bil. Gæld skal tilbagebetales
hurtigt. Udlån til folk med beskedne indkomster og til ældre er præget af høj risiko. Det er sværere at få
penge ud af dem i tilfælde af tvangsauktion, end det er ved udlån til akademikerpar med gode lønninger.
Glem alt om reguleringsproblemer, Finanstilsyn, Solvenskrav og lignende:
Også en helt ureguleret långiver
vil være tilbageholdende med at yde lån i landdistrikter til den lånergruppe, der er.
Landdistrikter har nogle finansieringsfordele pga. lave priser.
I København gør de høje grundpriser, at
boliger er dyre og de unge stilles over for større egenkapitalkrav og loft over størrelse af lån i forhold til
indkomst giver huskøberne i de store byer dårligere muligheder for at købe bolig. Så vær forsigtig med at
have ondt af dem, der vil købe bolig i landdistrikterne.
Det finansielle system er ret fleksibelt.
Hvis realkredit ikke vil eller må låne ud, så står det frit for
pensionskasser, virksomheder og banker at låne ud, eller sælger kan modtage betaling i form af
sælgerpantebrev, som man gjorde i gamle dage. Hvis ingen vil låne ud i landdistrikter undtagen til meget høj
rente, er det nok pga. en reel risiko for tab, og fordi disse lån er administrativt besværlige og derfor bør være
relativt dyre. Husk, at der findes tusindvis af ejerløse huse på landet, fordi den oprindelige ejer er død,
arvingerne er fragået arv og gæld og ingen kreditor vil betale omkostningerne ved en tvangsauktion for at
overtage ejendommen. Det problem findes ikke i Århus og København. Så lad være med at ændre
lovgivning for at løse noget, der ikke er et lovgivningsproblem.
Man overdriver betydningen af finansiering, fordi ”finansieringsproblemer” kun er et problem for en
del af befolkningen.
Det er ikke finansieringsproblemer, der afholder boligejere i København fra at flytte til
Åkirkeby. For friværdien af boligen i København kan finansiere kontant køb af et mindre palads i
”udkantsdanmark”-
og en dyr bil. Ældre ejerboligkøbere i København tvinges til at efterlade sig betydelig
formue, fordi de typisk kun kan belåne ejendommen op til 60%.
Pas på med at bruge imperfektioner som argument for lovindgreb og støtteordninger.
Den finansielle
sektor fungerer ikke perfekt. Men det er det ikke meget, der gør. Staten forsøgte for få år siden at løse
finansieringsproblemer i landbruget ved hjælp af en statslig landbrugsbank. Analysér omkostningerne ved
den fiasko. Man skaber ofte nye problemer i forsøg på at løse gamle problemer.
Side 1 | 5