Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 202
Offentligt
2336273_0001.png
NOTAT
25. januar 2021
2021 - 1362
phhani
Orienteringsnotat til Folketinget angående dansk høringssvar til
Kommissionens høring af indledende konsekvensanalyse om undta-
gelse af platformsarbejdere fra konkurrencereglerne
EU-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 6. januar 2021 igang-
sat en offentlig høring om deres køreplan (Inception Impact Assessment)
for udarbejdelsen af en konsekvensvurdering (Impact Assessment) forud
for fremsættelsen af en evt. retsakt, som har til formål at forbedre adgangen
til at forhandle og indgå kollektive overenskomster for selvstændigt er-
hvervsdrivende uden ansatte (såkaldte solo-selvstændige) indenfor ram-
merne af de europæiske konkurrenceregler. Kommissionens initiativ skal
ses i lyset af, at udviklingen med nye arbejdsformer, herunder arbejde via
digitale platforme, har medført en stigning i tilfældene, hvor de nuværende
konkurrenceregler kan begrænse muligheden for at indgå kollektive over-
enskomster.
Regeringen har udarbejdet vedlagte høringssvar. Regeringen byder initia-
tivet velkommen og støtter Kommissionens intention om at give bedre ad-
gang til at indgå kollektive overenskomster, herunder for platformsarbej-
dere. Retten til kollektive forhandlinger er en grundlæggende rettighed og
hjørnesten i den danske aftalemodel. Regeringen understreger, at det bør
være op til de enkelte medlemsstater at beslutte hvornår og under hvilke
betingelser, solo-selvstændige kan indgå kollektive overenskomster, lige-
som definitioner relateret hertil bør være national kompetence. Regeringen
foreslår derfor, at der indføres national fleksibilitet i forslaget for at tage
højde for dette.
Regeringen bemærker, at konkurrencereglerne generelt fungerer godt i for-
hold til at sikre konkurrence og heraf innovation, højne standarder og kon-
kurrencedygtige priser. Regeringen finder derfor, at initiativet kun bør om-
fatte forhandling af løn og arbejdsvilkår
og ikke andre vilkår som fx den
pris, der præsenteres for forbrugeren. Endvidere opfordrer regeringen
Kommissionen til at undersøge de økonomiske konsekvenser af forslaget,
ligesom eventuelle risici for omgåelse bør undersøges nærmere, idet for-
slaget kan udgøre en markant ændring af konkurrencereglerne. Regeringen
ser frem til at modtage yderligere om forslaget, herunder sammenhængen
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens høring af den indledende konsekvensanalyse om undtagelse af platformsarbejdere fra konkurrencereglerne, fra erhvervsministeren
2/2
til andre relaterede forslag fra Kommissionen om platformsarbejderes ar-
bejdsvilkår.