Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 197
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om markedsføring
(Undtagelse af visse forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idrætsorganisationer, almennyttige
foreninger og fonde fra forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i
forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere)
§1
I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, som ændret ved § 2 i lov nr. 801 af 9. juni 2020
og senest ved lov nr. 1055 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 11 b
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og
kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis
markedsføring sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering af idrætsorganisationer,
almennyttige foreninger og fonde, og såfremt forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige
omkostninger på 25 procent eller derover.«
§2
Loven træder i kraft den [snarest muligt efter vedtagelse i Folketinget] 2021.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold
Formålet med lovforslaget er at sikre sponsorindtægter til dansk idræt og foreningsliv på trods af
forbuddet i markedsføringsloven mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til
forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige indgik i december 2019 aftale om
’Opgør
med kviklån’.
På baggrund af den politiske aftale blev der med visse undtagelser indført et forbud i
markedsføringsloven mod enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere med visse undtagelser. Formålet
med forbuddet var at få sat en stopper for den aggressive markedsføring af forbrugslån særligt i
forbindelse med spil.
Forbuddet har imidlertid i sin nuværende form medført, at nogle banker, idet de er
forbrugslånsudbydere, har trukket eller påtænker at trække deres sponsorater af sportsklubber, idet
klubberne også har haft sponsorater fra spilleudbydere. Dette kan føre til tab af sponsorindtægter for
dansk idræts- og foreningsliv og derved til uhensigtsmæssig skade af det danske foreningsliv, der har
stor social betydning for det danske samfund. Regeringen (Socialdemokratiet) er derfor sammen med
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blevet enige om
at justere markedsføringsforbuddet således, at forbuddet ikke gælder sportssponsorater af klubber
eller hold og sponsorater af almennyttige foreninger og fonde, såfremt forbrugslånsvirksomheden
ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 procent eller derover.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret på området
Den gældende bestemmelse i § 11 b stk. 1, i markedsføringsloven medfører, at enhver
markedsføring af forbrugerkreditaftaler og af forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt, jf. dog stk. 2 og 3.
Forbuddet gælder som udgangspunkt enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og af
forbrugerkreditaftaler. Det betyder, at enhver handling foretaget i erhvervsøjemed, der har til formål
at fremme afsætningen af forbrugerkreditaftaler eller forbrugslånsvirksomhedens forretning i øvrigt,
er omfattet af forbuddet. Forbuddet indebærer, at forbrugslånsvirksomheden hverken må markedsføre
forbrugslånsvirksomheden, herunder f.eks. navn, logo eller andre kendetegn, der identificerer
forbrugslånsvirksomheden, eller forbrugerkreditaftaler uanset årlig omkostning i procent, hvis
markedsføring sker i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.
Både fysiske og juridiske personer, herunder kreditgivere og kreditformidlere, som defineret i
lov om kreditaftaler, er omfattet af forbuddet. Således kan eksempelvis influenter og låneplatforme
være omfattet, og en forbrugslånsvirksomhed kan f.eks. ikke lovligt indgå aftale med en influent om
at markedsføre forbrugslånsvirksomheden eller forbrugerkreditaftaler til forbrugere på
forbrugslånsvirksomhedens vegne.
Forbuddet gælder alle steder, uanset hvilket medie markedsføringen finder sted. Til eksempel må
markedsføring hverken ske online, herunder på internettet, sociale medier eller applikationer, i tv
eller radio, on-demand, i trykte medier, på skilte eller digitale skærme i det offentlige rum, på eller i
offentlige transportmidler, i forretningsvinduer eller på private husgavle og lignende.
Det afgørende for, om forbuddet finder anvendelse er, at markedsføringen af
forbrugslånsvirksomheden eller forbrugerkreditaftaler sker i forbindelse med markedsføring af spil
eller spiludbydere. Dette beror på en konkret vurdering.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
Det gælder f.eks. ved markedsføring i reklameblokke, som programsponsorat eller som
produktplacering. Flere programmer med indbyrdes sammenhæng skal i den forbindelse ses som en
helhed. Det er således ikke tilladt at placere reklamer for forbrugslånsvirksomheder eller
forbrugerkreditaftaler i et optaktsprogram til et program, der er sponsoreret af eller indeholder
reklameblokke med markedsføring af spil eller spiludbydere.
Ved forbrugslånsvirksomheders sponsorering af f.eks. sportsklubber og lignende er det muligt
for både en forbrugslånsvirksomhed og en spiludbyder at annoncere i samme avis eller klubblad. Det
må dog ikke ske i f.eks. samme artikel i avisen eller klubbladet, ligesom det ikke må ske på samme
side eller to sider, der kan ses samtidig af læseren. Annoncering på eksempelvis side 2 i en avis af en
spiludbyder og annoncering på eksempelvis side 8 af en forbrugslånsvirksomhed i samme avis kan
imidlertid lovligt ske, så længe der ikke linkes eller lignende mellem de to annoncer.
Derudover anses det ikke som markedsføring af forbrugerkreditaftaler eller
forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis
eksempelvis en bank har logo, reklamer for forbrugerkreditaftaler eller lignende i forretningslokalets
vindue, mens der på et rulleskilt ved et busstoppested tæt på vinduet reklameres for spil. Tilsvarende
gælder en forbrugslånsvirksomhed, som markedsfører muligheden for at optage
forbrugerkreditaftaler i tv forud for en fodboldkamp, selvom der på bannerreklamer på stadion, hvor
fodboldkampen finder sted, vises reklamer for spil.
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 11 b, stk. 2, at forbuddet i stk.
1, ikke finder anvendelse ved markedsføring af boligkreditaftaler.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 11 b, stk. 3, at
forbuddet i § 11 b, stk. 1, er begrænset til markedsføring af forbrugerkreditaftaler med kontant
udbetaling og virksomheder, der udbyder forbrugerkreditaftaler med kontant udbetaling.
Det påhviler den enkelte forbrugslånsvirksomhed selv at sikre sig, at der ikke købes reklametid
eller sker anden markedsføring i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.
Overtrædelse af bestemmelsen i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 37, stk. 3.
Finanstilsynet kan inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse, hvis virksomheden gentagne
gange eller groft ikke efterlever forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, jf. lov om
forbrugslånsvirksomhed § 18, stk. 1, nr. 7.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11 b, stk. 1, er de fysiske og juridiske personer, herunder
kreditgivere og kreditformidlere, der markedsfører en forbrugslånsvirksomhed eller kreditaftaler til
forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, når kreditaftalen ikke er en
boligkreditaftale eller finansieringskøb.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
Gerningsindholdet består i markedsføring af en forbrugslånsvirksomhed eller kreditaftaler til
forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, når kreditaftalen ikke er en
boligkreditaftale eller finansieringskøb.
Spiludbydere, der markedsfører sig, er derimod ikke ansvarssubjekt for overtrædelse af § 11 b,
stk. 1.
Medievirksomheder er heller ikke ansvarssubjekt for overtrædelse af § 11 b, stk. 1. Udbydere af
fjernsyn, on-demand audiovisuelle medietjenester og radio er dog undergivet reglerne i
bekendtgørelse nr. 801 af 21. juni 2013 om reklamer og sponsorering m.v. af programmer i radio,
fjernsyn og on-demand-audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber
(reklamebekendtgørelsen).
Det er i reklamebekendtgørelsens § 7, stk. 1, fastsat, at reklame i radio, fjernsyn og on-demand-
audiovisuelle medietjenester, som al anden reklame, skal være lovlig, sømmelig, hæderlig og
sandfærdig og være udformet med behørig social ansvarsfølelse. I bekendtgørelsens § 7, stk. 2, er det
fastsat, at reklamer skal være i overensstemmelse med markedsføringsloven og i øvrigt respektere
alment accepterede reklameetiske normer. Markedsføringslovens regler har således betydning, når
der udsendes reklamer i radio, fjernsyn og on-demand-audiovisuelle medietjenester.
Overtrædelse af reklamebekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde, jf.
bekendtgørelsens § 39, stk. 1. Udbydere af fjernsyn, on-demand-audiovisuelle medietjenester og
radio kan således ifalde bøde for overtrædelse af reglerne i reklamebekendtgørelsen om, at reklame
skal være lovlig og være i overensstemmelse med markedsføringsloven.
Markedsføringslovens § 11 a, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod markedsføring af
kreditaftaler til forbrugere, såfremt forbrugslånsvirksomheden udbyder forbrugerkredit med årlige
omkostninger på 25 procent eller derover, jf. dog stk. 2 og 3.
Overtrædelse af bestemmelsen i markedsføringslovens § 11 a, stk. 1, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 37, stk. 3.
Finanstilsynet kan inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse, hvis virksomheden gentagne
gange eller groft ikke efterlever forbuddet i markedsføringslovens § 11 a, jf. lov om
forbrugslånsvirksomhed § 18, stk. 1, nr. 7.
Ved markedsføring af forbrugerkreditaftaler skal markedsføringen overholde oplysningskravene
i markedsføringslovens § 18, når der i markedsføringen angives en rentesats eller talstørrelser
vedrørende omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten. Markedsføringslovens § 18
gennemfører artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF.
Overtrædelse af bestemmelsen i markedsføringslovens § 18 straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 37, stk. 3.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
Markedsføringsloven finder i overensstemmelse med de folkeretlige jurisdiktionsprincipper som
udgangspunkt anvendelse, når erhvervsdrivende markedsfører sig på det danske marked, jf. det
såkaldte virkningsprincip. Det er således uden betydning, om den pågældende erhvervsdrivende er
etableret i Danmark eller i udlandet.
Der gælder dog særlige regler, når erhvervsdrivende, der er etableret i ét EU/EØS-land, via
internettet eller andre online tjenester retter deres markedsføring mod privatpersoner eller
erhvervsdrivende bosat i et andet EU/EØS-land. I de tilfælde gælder der som udgangspunkt et
afsenderlandsprincip, jf. e-handelslovens §§ 3-4. Når afsenderlandsprincippet finder anvendelse,
betyder det, at erhvervsdrivendes markedsføring som udgangspunkt blot skal overholde den
offentligretlige lovgivning, herunder markedsføringslovgivningen, som gælder i det land, hvor den
erhvervsdrivende er etableret.
Når f.eks. en tysk erhvervsdrivende via internettet markedsfører sig over for danske forbrugere,
skal markedsføringen som udgangspunkt kun overholde den tyske markedsføringslov. Tilsvarende
skal en dansk erhvervsdrivende, som markedsfører sig på internettet over for forbrugere bosat i andre
EU/EØS-lande, som udgangspunkt kun overholde den danske markedsføringslov.
2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Markedsføringslovens forbud mod enhver markedsføring af forbrugerkreditaftaler og af
forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere følger af den
politiske aftale om et opgør med kviklån fra december 2019. Formålet med forbuddet var at få sat en
stopper for den aggressive markedsføring af forbrugslån særligt i forbindelse med spil.
Forbuddet har i sin nuværende form medført, at nogle banker, idet de er forbrugslånsudbydere,
har trukket eller påtænker at trække deres sponsorater af sportsklubber, idet klubberne også har haft
sponsorater fra spilleudbydere. Dette kan føre til tab af sponsorindtægter for dansk idræts- og
foreningsliv og derved til uhensigtsmæssig skade af det danske foreningsliv, der har stor social
betydning for det danske samfund.
Baggrunden for forslaget, om at indføre en særskilt undtagelse til forbuddet mod markedsføring
af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil
eller spiludbydere, er således at sikre sponsorater af idræt og almennyttige foreninger. Det foreslås
derfor at tillade markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i
forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis markedsføring sker ved en
forbrugslånsvirksomheds sponsorering af idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og fonde, og
såfremt forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 procent eller
derover. Derved vil forbrugsvirksomheder, der alene udbyder forbrugslån med årlige omkostninger
under 25 pct., kunne fremgå som sponsor sammen med spiludbydere. Totalforbuddet mod
markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere fastholdes i alle andre sammenhænge, herunder i TV-
reklameblokke, programsponsorater og online, dog undtaget digitale medier, som den pågældende
idrætsorganisation, almennyttige forening eller fond har råderet over.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
3. De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Forbrugerombudsmanden har oplyst, at lovforslaget vil medføre øget ressourceforbrug hos
Forbrugerombudsmanden, idet store dele af tilsynet med forbuddet i § 11 b fremadrettet vil forudsætte
inddragelse af sponsoraftaler og forbrugslånsvirksomheder produktsortiment, samt undersøgelse af
om kriteriet om almennyttige foreninger og fonde er opfyldt. Forbrugerombudsmanden har mulighed
for at prioritere blandt de sager, som forelægges Forbrugerombudsmanden, hvorfor lovforslaget dog
som udgangspunkt ikke vurderes at forudsætte flere ressourcer.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, om end
der kan være positive indirekte effekter forbundet ved muligheden for sponsorater af sportsklubber.
5. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Der er ikke tale om implementering af EU-regulering. Med lovforslaget lempes derimod
eksisterende regler, der går videre end minimumskravene i EU-reguleringen på området. For så vidt
angår de gældende reglers forhold til EU-retten henvises til pkt. 7 i L 149 fremsat den 26. marts 2020.
Det bemærkes hertil, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om urimelig
handelspraksis, der er gennemført i markedsføringsloven, er totalharmoniseret. Derfor må
medlemsstaterne som udgangspunkt ikke fastsætte regler, der går videre end direktivets
bestemmelser, jf. direktivets artikel 4. Efter direktivets artikel 3, nr. 9, har medlemslandene dog
råderum til nationalt at fastsætte de nødvendige sektorspecifikke bestemmelser, der skal til for at sikre
forbrugerne mod urimelig handelspraksis, der påvirker forbrugernes økonomiske interesser i
forbindelse med finansielle tjenesteydelser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation, Alkohol og
Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien,
Autobranchen Danmark, Banedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Clean Clothes Campaign, CO-
Industri, Coop, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening,
Danmarks Skohandler Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Boldspil-Union,
Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance,
Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
2335315_0007.png
Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring, Dansk Retursystem, Dansk Skovforening,
Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil & Beklædning, Danske Advokater,
Danske Andelsselskaber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere,
Danske Busvognmænd, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Malermestre,
Danske Medier, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening,
Danske Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DSK - De
Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DSB, DTL
–
Danske Vognmænd, Ecolabel,
Eksportrådet, Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede Danske Motorejere, FEHA
–
Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Finans og Leasing, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater,
FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDIH
–
Foreningen for
Distance- og Internethandel, Forsikring og Pension, HORESTA, Huset Markedsføring,
Håndværksrådet, I/S Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, Investeringsfondsbranchen, IT-
Brancheforeningen, ITEK, Kreativitet og Kommunikation, Kommunernes Landsforening,
Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i
Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen,
Metroselskabet, Midttrafik, Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal ApS, Parcelhusejernes
Landsforening, Praktiserende Tandlægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og Kommunernes
Indkøbsservice, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlægeforeningen, Teleindustrien,
TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark
(V.S.O.D.), Ørsted, Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
2335315_0008.png
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Der kan være positive indirekte
effekter forbundet ved muligheden
for sponsorater af sportsklubber,
foreninger og fonde.
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
Borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Der er ikke tale om implementering af EU-regulering. Med
lovforslaget lempes derimod eksisterende regler, der går videre
end minimumskravene i EU-reguleringen på området. For så vidt
angår de gældende reglers forhold til EU-retten henvises til pkt. 7
i L 149 fremsat den 26. marts 2020. Det bemærkes hertil, at
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om urimelig
handelspraksis, der er gennemført i markedsføringsloven, er
totalharmoniseret. Derfor må medlemsstaterne som udgangspunkt
ikke fastsætte regler, der går videre end direktivets bestemmelser,
jf. direktivets artikel 4. Efter direktivets artikel 3, nr. 9, har
medlemslandene dog råderum til nationalt at fastsætte de
nødvendige sektorspecifikke bestemmelser, der skal til for at sikre
forbrugerne mod urimelig handelspraksis, der påvirker
forbrugernes økonomiske interesser i forbindelse med finansielle
tjenesteydelser.
Nej
X
Ja
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, at enhver
markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt, jf. dog stk. 2 og 3.
Det følger af § 11 b, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved markedsføring af
boligkreditaftaler.
Det følger videre af § 11 b, stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved markedsføring af
forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller
spiludbydere, hvis kredit udbydes med henblik på køb af en vare eller tjenesteydelse, hvorefter
køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne
eller købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag
af en aftale herom mellem denne og sælgeren.
Det følger af den foreslåede § 1, nr. 1, at der indsættes en ny undtagelse i stk. 4, for så vidt angår
forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og fonde.
Det foreslås i
stk. 4,
at stk. 1 ikke finder anvendelse ved markedsføring af
forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller
spiludbydere, hvis markedsføring sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering af
idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og fonde, og såfremt forbrugslånsvirksomheden ikke
udbyder lån med årlige omkostninger på 25 procent eller derover.
Ved forbrugslånsvirksomhed forstås i overensstemmelse med § 2, nr. 1, i lov om
forbrugslånsvirksomheder en virksomhed, der udbyder kreditaftaler til forbrugere, jf. lovens § 1, stk.
1. Lovens § 1, stk. 1, vedrører kreditaftaler, der ydes helt eller delvis med henblik på erhvervelse af
varer eller tjenesteydelser hos en anden virksomhed, kreditaftaler, der ydes uafhængigt af et køb af
en vare eller tjenesteydelse, eller kreditaftaler, der udgør et selvstændigt forretningsområde i
virksomheden, og hvor kreditten ydes med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos
virksomheden.
Ved idrætsorganisationer forstås til eksempel landshold, idrætsforeninger under forbund som
f.eks. Dansk Boldspil-Union og andre specialforbund, professionelle klubber og medlemsbaserede
lokale idrætsforeninger inden for breddeidrætten.
Ved almennyttige foreninger og fonde forstås foreninger omfattet af folkeoplysningsloven og
organisationer med velgørende formål som f.eks. Foreningen Roskilde Festival og Fonden Roskilde
Festival.
Markedsføring, der sker ved sponsorering, skal forstås som den markedsføring, der som led i en
sponsoraftale er aftalt mellem forbrugslånsvirksomheden og den pågældende idrætsorganisation,
almennyttige forening eller fond.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
Ved sponsoraftaler forstås en skriftlig aftale med en forbrugslånsvirksomhed om ydelse af direkte
eller indirekte tilskud til finansiering af aktiviteterne i en idrætsorganisation, almennyttig forening
eller fond med henblik på at fremme forbrugslånsvirksomhedens navn, logo, image, aktiviteter eller
produkter. Aftaler indgået med f.eks. en Tv-udbyder om programsponsorering i forbindelse med
visning af sportsbegivenheder i TV eller på on-demand audiovisuelle tjenester er ikke omfattet heraf,
men omfattes fortsat af totalforbuddet i § 11 b, stk. 1, hvis markedsføring sker i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere.
Markedsføring, der sker ved sponsorering vil til eksempel være markedsføring, der sker ved
trøjesponsorater, navnesponsorater, i klubblade, på bandereklamer, sponsorvægge og lignende, som
forbrugslånsvirksomheden betaler f.eks. en idrætsforening for, gerne må optræde i sammenhæng med
spilreklamer. Derved vil en forbrugslånsudbyder f.eks. kunne fremgå side om side med en
spiludbyder som sponsornavn på en fodboldtrøje, uanset hvor trøjen vises. På samme måde vil
sponsorreklamer for både forbrugslånsvirksomheder og spiludbydere kunne fremgå sammen ved
koncerter arrangeret af en almennyttig forening eller fond, også selvom koncerten f.eks. live
transmitteres. Undtagelsen vil også omfatte sponsorering af byggeriet af en ny sportshal eller
sponsorering af sportsstævner, så længe der er tale om en sponsoraftale mellem en
forbrugslånsvirksomhed og en idrætsorganisation, almennyttige forening eller fond. Undtagelsen
gælder endvidere digitale medier, som f.eks. en hjemmeside og sociale medier som den pågældende
idrætsorganisation, almennyttige forening eller fond har råderet over. Det afgørende er, at
markedsføringen sker som udmøntning af en sponsoraftale.
Totalforbuddet mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i
forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere fastholdes i alle andre sammenhænge,
herunder i TV-reklameblokke og programsponsorater, i det offentlige rum og online.
Ved spil forstås i overensstemmelse med § 5, nr. 1-9, i bekendtgørelse af lov nr. 1494 af 6. december
2016 om spil lotteri, kombinationsspil og væddemål. Lotteri defineres heri som aktiviteter, hvor en
deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på
tilfældighed. Kombinationsspil defineres som aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde
en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed. Endelig
defineres væddemål som aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor
der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den [snarest muligt efter vedtagelse i Folketinget] 2021.
Baggrunden for forslaget er at begrænse potentielle tab af sponsorater for dansk idræts- og
foreningsliv.
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af markedsføringsloven, fra erhvervsministeren
2335315_0011.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 11 b.
Enhver markedsføring af
forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til
forbrugere i forbindelse med markedsføring af
spil eller spiludbydere er forbudt, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved
markedsføring af boligkreditaftaler.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved
markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og
kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis
kredit udbydes med henblik på køb af en vare
eller tjenesteydelse, hvorefter køberen efter
aftale med sælgeren har fået henstand med
betaling af købesummen eller en del af denne
eller købesummen helt eller delvis dækkes ved
lån indrømmet køberen af en tredjemand på
grundlag af en aftale herom mellem denne og
sælgeren.
§1
I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring,
som ændret ved § 2 i lov nr. 801 af 9. juni 2020
og senest ved lov nr. 1055 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændring:
1.
I § 11 b indsættes som stk. 4:
»Stk.
4.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved
markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og
kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis
markedsføring sker ved en
forbrugslånsvirksomheds sponsorering af
idrætsorganisationer, almennyttige foreninger
og fonde, og såfremt forbrugslånsvirksomheden
ikke udbyder lån med årlige omkostninger på
25 procent eller derover.«
§2
Loven træder i kraft den [snarest muligt efter
vedtagelse i Folketinget] 2021.