ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 181
Offentligt

NYE

LÅNEBEGRÆNSNINGER

Notat om udkast til ny vejledning om

kreditværdighedsvurdering

FINANS OG LEASING

3. FEBRUAR 2021

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

FORFATTERE

Sigurd Næss-Schmidt

Jonas Bjarke Jensen

Katrine Poulsgaard

Astrid Leth Nielsen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

BAGGRUND OG SAMMENFATNING

Der er kommet et udkast til ny vejledning om kreditværdighedsvurdering, hvori det fremgår at kra-

vet til personers rådighedsbeløb, ifm. udstedelse af forbrugerkredit, skal leve op til gældssanerings-

bekendtgørelsen (i 2021 6.720 kr. per måned for enlige).

Det betyder som udgangspunkt, at udlåns-

virksomheder ikke må yde forbrugerkredit til personer med et månedligt rådighedsbeløb herunder.

De omfattede lån er, som udgangspunkt, alle lån til private husholdninger uden sikkerhedsstillelse i

fast ejendom, herunder billån, genstandsbestemte lån til eks. cykler eller computere samt lån til fi-

nansiering af sundhedsudgifter.

I indeværende notat vil vi, primært med udgangspunkt i offentligt tilgængeligt data, forsøge at

sandsynliggøre, hvilke personer, der vil blive udelukket fra muligheden for at optage lån (sektion 2),

samt hvilke typer af lån der vil blive udelukket som resultat af de nye begrænsninger (sektion 3). Be-

mærk, at offentlige tilgængelige data ikke indeholder fyldestgørende fordelinger af indkomst og for-

brug blandt befolkningen og derfor vil resultaterne være estimater, der er behæftet med usikkerhed.

1.1

Hovedresultater fra analysen

Overordnet peger vores resultater på, at omkring 1/3 af den danske befolkning vil blive udelukket

som følge af de nye regler, dvs. automatisk blive afskåret muligheden for at optage forbrugs- og bil-

lån uden hensyntagen til individuelle forhold. Det vil i sagens natur særligt være blandt lavind-

komstgrupper, at de nye regler vil være mest begrænsende:

•

Blandt studerende, pensionister og arbejdsløse kan omkring 70%-90% blive udelukket

som følge af de nye regler, jf. Figur 1.

•

Også en væsentlig andel af lønmodtagere på grundniveau, samt selvstændige, kan blive

udelukket, omkring 10%-30%, jf. Figur 1.

Ovenstående estimater tager udgangspunkt i individuel lånoptagning. Hvis et par stifter et lån sam-

men, vil en person, der er udelukket af de nye regler, stadig kunne gå fri, hvis parrets samlede ind-

komst er tilstrækkelig. Således vil enlige og særligt enlige med børn (hvor der er krav til et større rå-

dighedsbeløbskrav) blive hårdere ramt af de nye regler.

Dog peger vores analyse på, at en væsentlig andel af par med børn også kan blive begrænsede i de-

res muligheder for at optage større lån, fx til biler. For eksempel, viser vores analyse, at en familie

med to børn i lav- mellemindkomstgruppen vil have svært ved at optage lån til en ny bil - det kunne

for eksempel være en sygeplejerske og en politibetjent, der lige er trådt ud på arbejdsmarkedet (se

eksempel 1 i sektion 2).

Gældssaneringsbekendtgørelsen er den gældende Bekendtgørelse 2008-12-19 nr. 1363 om gældssanering, sådan som den

fremgår af Karnov d.d. I indeværende note antages faste udgifter at følge Finanstilsynets vejledning nr. 9677 af 19/1/2018,

som opdateret 11/3/2019.

Af udkastet til vejledning om

kreditvurdering fremgår det at ’såfremt

rådighedsbeløbet er mindre end det rådighedsbeløb,

der fremgår af den til enhver tid gældende version af gældssaneringsbekendtgørelsen, bør kreditgiver afvise at yde lånet,

medmindre kreditgiver indhenter oplysninger om og dokumentation for låneansøgerens faktiske variable udgifter og vurde-

rer, at låneansøgerens lavere rådighedsbeløb er tilstrækkeligt’.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Figur 1

Udelukkede per socioøkonomiske gruppe

Individuelt lånoptag

Note:

Kilde:

Se Bilag C for metodevalg og antagelser, samt beskrivelse af de forskellige grupper

Danmarks statistik (2021b-e); Studiestöd i Norden (2019); Finans Danmark (2020)

I dag baseres kreditværdighed på en individuel vurdering, hvor der tages højde for flere faktorer

–

herunder rådighedsbeløb. Således er rådighedsbeløb allerede en parameter, som lånansøger bliver

vurderet på. Det vil derfor heller ikke være alle, der bliver ramt af de nye regler, som kunne få et lån

med de eksisterende regler.

Dog er kravet til rådighedsbeløbet sat så højt, at også mange låntagere, der vil blive vurderet kredit-

værdige med den almindelige kreditvurdering, fremover vil blive udelukket. Samtidig, kan udlåns-

virksomheder med de eksisterende regler lade andre forhold indgå i kreditvurderingen

–

for eksem-

pel en studerende der har udsigt til en kommende høj indkomst. Endelig, kan man med de eksiste-

rende regler skalere lånets størrelse ift. til kreditværdigheden af lånansøgeren. Forsimplet sagt er

det muligt at en studerende, der ikke kan låne til en ny bil, godt kan godt låne til en ny cykel.

Således vurderer vi, at en betydelig andel af de forbrugs- og billån, der optages i Danmark, vil blive

udelukket. Det gælder blandt andet:

•

Lån til personer i arbejde, der går til større brugsgenstande såsom biler, hvoraf en betyde-

lig andel vil blive udelukket

•

Lån til studerende går til mindre brugsgenstande såsom cykler, computere og briller,

hvoraf størstedelen vil blive udelukket

Andel af udsatte er målt på individuel indkomst. Forsøges lån optaget baseret på husstandsindkomst (eks. til fælles bil), vil

andelen være lavere pga. diversificeringseffekten indenfor hvert par.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

1.2

Konklusion

Ovenstående resultater er estimater baseret på offentlig tilgængeligt data og kan således ikke præ-

cist udpege hvilke personer, der vil blive ramt af de nye regler. Ikke desto mindre peger vores resul-

tater på, at de nye regler markant kommer til at ændre forskellige gruppers muligheder for at op-

tage forbrugs- og billån. Således at en betydelig andel af de lån, der gives hvert år, risikerer at bort-

falde.

Med så markante ændringer, vil vi anbefale, at der foretages en egentlig konsekvensanalyse baseret

på data på individ-niveau, så de faktiske konsekvenser af reglerne kan kortlægges fyldestgørende.

Det vil muliggøre, at der politisk kan tages stilling til, hvorvidt forslaget har de ønskede konsekven-

ser for de forskellige socioøkonomiske grupper.

HVEM BLIVER UDELUKKET FRA LÅNOPTAG?

På tværs af socioøkonomiske grupper vurderes det, at omkring 1/3 af Danmarks voksne befolkning

automatisk vil blive udelukket fra at optage individuelle lån. Nogle grupper er dog væsentligt mere

eksponerede end andre

–

både på tværs af socioøkonomiske grupper og på tværs af forskellige fami-

lietyper inden for hver socioøkonomiske gruppe.

På tværs af socioøkonomiske grupper vil en særligt stor andel af studerende, arbejdsløse og pensio-

nister blive udelukket fra at optage forbrugs- og billån. I disse grupper har en stor andel en relativ

lav disponibel indkomst i forhold til deres faste udgifter. Det resulterer i et lavt månedligt rådig-

hedsbeløb.

Studerende og dagpengemodtagere regnes dog ikke traditionelt for svage grupper -

sandsynligvis vil deres disponible indkomst kun på kort sigt forblive lav, på længere sigt vil for ek-

sempel studerende, efter endt uddannelse, ofte blive ansat i et job med en løn over gennemsnittet.

Det kan derfor give mening at forbrugsudjævne via optagelse af forbrugs- og billån. For pensionister

kan forbrugs- og billån omvendt bruges til at nedspare, hvis de eksempelvis har formue bundet an-

dre steder.

Vi vurderer, at 70-90% af alle studerende vil blive udelukket fra at kunne optage forbrugs- og billån,

jf. figur 1. For dagpengemodtagere og pensionister gælder det, at i omegnen af 70-80% vil blive ude-

lukket. Andre arbejdsløse, der eksempelvis modtager kontanthjælp, vil sandsynligvis være endnu

mere eksponerede end dagpengemodtagere. Ligeledes kan en væsentlig andel af lønmodtagere blive

ramt; op til 30% af lønmodtagere på grundniveau, og op til 20% af lønmodtagere på mellem niveau

(der eksempelvis inkluderer sygeplejersker og laboranter), vil ikke have mulighed for at optage for-

brugs- og billån. Det er især enlige, og enlige med børn, der er eksponerede for udelukkelse, men

også par med ældre, og flere, børn kan blive ekskluderet, som illustreret i eksempel 3. Op til 30% af

selvstændige, for eksempel selvstændige med store udsving i indkomst, kan også blive ramt.

Be-

mærk at vurderingen er foretaget ud fra individuelt låneoptag.

Se definition af indkomst begreber og udregning af rådighedsbeløb i Bilag A

Bemærk at intervallerne er beregnet konservativt idet de angiver hvor stor en andel, der ikke vil have 6.720 kr. til rådighed

om måneden efter faste udgifter, og dermed ikke har mulighed for at optage et lån uanset størrelsesorden på et sådant lån.

De månedlige udgifter til et evt. lån vil øge kravet til rådighedsbeløbet en til en, og personer skal således reelt have et rådig-

hedsbeløb, der er større de 6.720 kr. før lånet optages. Kravet til rådighedsbeløbet afhænger således af størrelsen på de må-

nedlige udgifter til lånet, hvor ovenstående reflekterer en minimumsbetragtning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Hvis man betragter gennemsnittet for de forskellige socioøkonomiske grupper, kan man se, at den

gennemsnitlige udeboende studerende og pensionist vil ligge under det nye krav til rådighedsbeløb,

jf. Figur 2. Samtidigt kan også den gennemsnitlige dagpengemodtager og lønmodtager på grundni-

veau, og ufaglærte med børn, rammes, hvis de har børn.

Figur 2

Rådighedsbeløb og krav til rådighedsbeløb per socioøkonomiske gruppe

Gns. Kr. per måned, individuelt lånoptag

Note:

Kilde:

Se Bilag C for metodevalg og antagelser, samt beskrivelse af de forskellige grupper. Krav til rådighedsbe-

løb er et interval mellem det laveste krav til enlige uden børn på 6.720 kr. og det højeste krav til enlige

med 3 store børn på 16.830 kr. om måneden.

Danmarks statistik (2021b), Danmarks statistik (2021c), Danmarks statistik (2021e), Finans Danmark (2020)

EKSEMPLER PÅ HUSHOLDNINGER DER KAN BLIVE

BEGRÆNSET

I det følgende giver vi tre eksempler på husholdninger, der kunne tænkes at blive begrænset. Ek-

semplerne er grove estimater, baseret på offentlig tilgængelig data

–

og ikke eksakte lovmodel-be-

regninger, hvor der tages højde for mulige sammenspilseffekter, mellem indkomst, skat og offent-

lige ydelser. Derudover er der en lang række forhold, der kan påvirke husholdningers økonomi, som

vi ikke har inkluderet såsom løntillæg, pasningsudgifter, etc.

Andel af udsatte er målt på individuel indkomst. Forsøges lån optaget baseret på husstandsindkomst (eks. til fælles bil), vil

andelen sandsynligvis være lavere pga. indkomstdiversificeringseffekten indenfor hvert par.

Effekten af dette kan gå begge veje: Boligomkostninger er langt højere i storbyen, og jf. eksempel 1 kan en sygeplejerske og

politibetjent bosat i Storkøbenhavn dermed tænkes at blive hårdere ramt af de nye krav til rådighedsbeløb. Omvendt vil

nogle kunne tjene mere ved eksempelvis at have meget nat- og weekendarbejde, der giver tillæg, og det vil derfor mindske

risikoen for at blive ramt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

3.1

Eksempel 1: Et billån til politibetjenten og sygeplejersken med to

børn

Første eksempel er en familie med to børn i lav- til mellemindkomstgruppen med en disponibel ind-

komst på 35.000-40.000 kr.

De kunne eksempelvis være en politibetjent og en sygeplejerske, der

for nylig er trådt ud på arbejdsmarkedet, som har to børn i alderen 7-14 år.

Vores eksempel viser, at de kan få svært ved at optage et lån til finansiering af en standard familie-

bil, som eksempelvis en Hyundai i30 5-dørs, til omkring 200.000 kr.:

•

Det nye krav til rådighedsbeløb for et par med to børn i alderen 7-14 år vil være på 18.140

kr.

•

I vores konkrete regneeksempel (se appendiks D) har familien et månedligt rådighedsbe-

løb på omkring 21.800 kr., når faste udgifter er trukket fra.

•

Husholdninger i denne indkomstklasse vil typisk købe en bil til omkring 200.000 kr.

Det

vil koste omkring 4.000 kr. om måneden at finansiere (indeholder billån, forsikring, grøn

afgift og benzin).

•

Det betyder, at parret skal have et rådighedsbeløb på 22.140 kr. om måneden

før

evt. opta-

gelse af billån. Således vil familien lige akkurat komme under kravet til rådighedsbeløbet.

En sygeplejerske og en politibetjent, begge med et par års anciennitet vil tilsammen typisk have en grundløn på 50-55.000

per måned. Efter skat og børnepenge vil deres disponible indkomst være omkring 35-40.000 kr.

Baseret

på kundehistorik blandt Leasing og Finans’ medlemmer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Figur 3

Nedbrud af et pars (sygeplejerske og politibetjent) økonomi

Kr. per måned

Note:

Kilde:

Sygeplejersken i vores eksempel har 2 års anciennitet, politibetjenten er fastansat efter 2 år og 4 måneder

Dansk sygeplejeråd (2021), Politiforbundet (2021), Danmarks statistik (2021b), Skat.dk

3.2

Eksempel 2: Et mindre forbrugslån til en enlig udeboende

studerende

Den gennemsnitlige studerende vil have en indkomst langt under det krævede rådighedsbeløb, jf.

Figur 2. Størstedelen af gruppen vil derudover blive udelukket fra at optage forbrugs- og billån, jf.

Figur 1. Her viser vi et konkret eksempel på studerende, der vil blive ramt af de nye krav til rådig-

hedsbeløb ved optagelse af et lån uanset størrelsen på dette; en enlig udeboende studerende, der

bor til leje og får boligstøtte.

Beregningen er baseret på en studerende, som får SU-satsen for udeboende plus boligstøtte. Fra-

trukket gennemsnitlige faste udgifter vil rådighedsbeløbet udgøre omkring 700 kr. månedligt. Det

er 6.000 kr. lavere end kravet til rådighedsbeløb. Andre mulige indtægtskilder udgøres primært af

lønindkomst. En studerende skal dermed have en månedsløn på omkring 10.500 kr. før skat for at

leve op til kravet om rådighedsbeløb for enlige på 6.720 kr. per måned. En lønindkomst på omkring

10.500 kr. om måneden vil fortsat diskvalificere den studerende fra lånoptag, da månedlige udgifter

til lånet vil lægges oveni kravet på 6.720 kr. per måned. En studerende skal altså tjene

mere

end

10.500 kr. månedligt, ved siden af sin SU og boligstøtte, for at kunne optage et endda meget lille

forbrugslån.

Se Bilag B for uddybende gennemgang af beregninger

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Figur 4

Rådighedsbeløb og krav til rådighedsbeløb per socioøkonomisk gruppe

Gns. kr. per måned per person, individuel lånoptagning

Kilde:

Uddannelses- og forskningsministeriet (2021), Danmarks statistik (2021b), Danmarks statistik (2021e), Skatte-

ministeriet (2021)

3.3

Eksempel 3: Et mindre forbrugslån til en enlig pensionist

Mange pensionister vil blive udelukket fra at optage forbrugs- og billån, jf. Figur 2, der viser, at den

gennemsnitlige pensionist vil have et rådighedsbeløb under kravet. I dette eksempel tager vi ud-

gangspunkt i en enlig pensionist, med de højest mulige offentlige ydelser, og estimerer hvilke krav

det sætter til den månedlige udbetaling af privat pensionsopsparing, for at leve op til de nye krav til

rådighedsbeløb.

Beregningen er baseret på en enlig pensionist, der får det højest mulige grundbeløb, pensionstillæg

og ældrecheck. Fratrukket gennemsnitlige faste udgifter for en pensionist fås et månedligt rådig-

hedsbeløb på omkring 3.000 kr. efter skat. Det er omkring 3.700 kr. lavere end kravet til rådigheds-

beløb, der lyder på 6.720 kr. for enlige. Andre mulige indtægtskilder udgøres primært af private

pensionsudbetalinger.

En enlig pensionist skal dermed have en månedlig udbetaling fra sin private

pensionsopsparing på mere end 5.800 kr. før skat, jf. Figur 5.

Andel af udsatte er målt på individuel indkomst. Forsøges lån optaget baseret på husstandsindkomst (eks. til fælles bil), vil

andelen være lavere pga. diversificeringseffekten indenfor hvert par.

Formueindkomst mv. er teknisk set også en mulighed, men pensionister der får de højeste satser af folkepensionen har en

meget lille/ikke eksisterende formue, da de ellers ville blive modregnet i deres ydelser.

Fradrag før modregning sker på pensionstillæg er ca. 90.000 kr. årligt, se Ældre sagen (2021)

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Den gennemsnitlige private pensionsudbetaling lå i 2019 på 89.000 kr., og ville dermed være nok til

at dække kravet. Det dækker dog over store forskelle, hvor få personer har en meget høj pensions-

udbetaling.

Næsten 3 ud af 4 pensionister har ikke en privat pensionsudbetaling af denne størrelsesorden.

Figur 5

Nedbrud af en gennemsnitlig pensionists økonomi

Kr. per måned

Kilde:

Ældre sagen, Forsikring & Pension (2020), Danmarks statistik (2021b)

Forsikring & Pension (2020)

I Danmark findes lidt over 1 mio. folkepensionister. Over 300.000 har ingen private eller kun ATP pensionsudbetalinger

(Danmarks statistik (2021e)). Omkring 400.000 personer eller 60% af alle pensionister med udbetaling fra en privat pensi-

onsopsparing, havde i 2019 en udbetaling der var mindre end 5.800 kr. om måneden (Forsikring & Pension (2020)).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

HVILKE LÅN BLIVER UDELUKKET?

I Danmark udlåner finansieringsselskaber i alt for omkring 50 mia. kr. årligt til forbrugslån og lig-

nende

. Minimum en fjerdedel af alle danskere over 18 år har et forbrugslån gennem et forbruger-

kreditselskab.

Forbrugslån er en fællesbetegnelse, der typisk anvendes til at finansiere større og

mindre genstande, såsom bil, ting til boligen (herunder også energiinstallation og visse renoverin-

ger), og personlige genstande. I tillæg låner mange danskere til forbrug gennem deres bank. En væ-

sentlig andel af disse lån vurderes automatisk at blive ekskluderet på baggrund af de nye krav til rå-

dighedsbeløb.

Lån til forbrug og biler fordeler sig på tværs af alle socioøkonomiske grupper og aldersgrupper. I

gruppen der er aktive på arbejdsmarkedet, vurderes en væsentlig andel af de lån, der bliver udeluk-

ket, at gå til større brugsgenstande såsom biler, mens lånene givet til studerende i høj grad vil bestå

af lån til mindre brugsgenstande, såsom cykler eller briller.

4.1

Hvem optager forbrugslån

Lån til forbrug og biler fordeler sig på tværs af alle socioøkonomiske grupper og aldersgrupper.

Be-

tragtes som eksempel forbrugslånskunder hos Finans og Leasings medlemmer, der forestår lån på

35 mia. kr. årligt, ses en overvægt af låntagere blandt befolkningsgrupper mellem 30 og 65 år med

en årsindtægt, der ligger over gennemsnittet.

Det betyder også, at grupper som studerende og pen-

sionister generelt er underrepræsenterede blandt optagere af forbrugslån, når der ses bort fra SU-

lån.

Blandt studerende optager relativt få forbrugslån i banker og forbrugerkreditselskaber, da det er

mest almindeligt og finansielt attraktivt at optage SU-lån. I alt optager 25% af studerende SU-lån,

mens 17% optager banklån (inkl. kassekredit) og 4% optager forbrugslån.

4.2

Hvad anvendes lånene til?

Kun en lille andel (ca. 7%) af den samlede pulje af forbrugerkredit ydes af forbrugerkreditselskaber

uden at være dedikeret til en på forhånd bestemt genstand (såkaldte blankolån).

Størstedelen af

lånene er således genstandsbestemte, hvilket vil sige, at lånet er bundet op på en genstand såsom en

bil, et par briller eller en cykel.

Det anslås, at en væsentlig del af lånene benyttes til at finansiere bilkøb. Betragtes som eksempel

forbrugslån blandt Finans og Leasings medlemmer ses det, at ca. 70% af lånene benyttes til finan-

siering af bilkøb (ca. 55%) eller leasing af biler (ca. 15%). I en undersøgelse af forbrugslån foretaget

af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2015 fremgår det desuden at en væsentlig andel af lånene

benyttes til finansiering af andre brugsgenstande såsom fjernsyn, mobil-, Hi-Fi-, eller computerud-

styr (ca. 30%) og møbler eller hvidevarer (ca. 20%).

Danmarks Statistik (2021a)

Finans & Leasing (2016)

Med udgangspunkt i den fremlagte analyse

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (2015)

Finans & Leasing (2016)

Se Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (2015), krydstabeller s. 1 og DJØF (2013)

DJØF (2013)

Danmarks Statistik (2021a)

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (2015), antaget gennemsnitligt overlap med øvrige svarkategorier.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Blandt studerende, er nogle af de primære årsager til at optage lån at få råd til faste udgifter (53%)

og at købe materiale til uddannelsen (32%) samt at få råd til sociale aktiviteter (23%). Denne type af

løbende udgifter forventes primært dækket gennem SU-lån. Blandt studerende tyder forbrugslån på

at gå til ekstraordinære udgifter såsom at udskifte større forbrugsvarer, såsom en cykel (24%) eller

at dække ekstraordinære udgifter til sundhed, såsom briller eller større tandlægeregninger (21%).

4.3

Hvem låner hvad?

Lån ydet af udlånsselskaber som usikrede forbrugslån (dvs. dækker ikke billån) vurderes at have en

gennemsnitlig størrelse på mellem 15.000 og 25.000 kr.

Dette gennemsnit dækker imidlertid over

en bred fordeling. I en undersøgelse af forbrugslån foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

i 2015 fremgår det, at ca. en tredjedel af de optagede lån har en værdi på mindre en 5.000 kr., mens

ca. en tiendedel har en værdi på mere end 50.000 kr.

Ligesom anvendelsen af lånet, varierer lånstørrelser markant på tværs af socioøkonomiske grupper.

Betragter man gruppen af studerende, ses det, at der gennemsnitligt optages mindre lån end på

tværs af den brede befolkning. Forbrugslån har for denne gruppe en gennemsnitlig størrelse på ca.

10.000 kr.

, og omkring halvdelen af alle lån der optages i denne gruppe, ligger under 5.000 kr.

DJØF (2013)

Se eks. Finans og Leasing (2016)

SMS-låns- og kviklånsudbyderne, som ved vedtagelsen af L149 i 2020 blev begrænsede i deres muligheder for at udlåne,

udbød en del af disse lån.

DJØF (2013)

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (2015), ser bort fra billån

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

REFERENCES

Danmarks Statistik (2021a), tabel MPK57

Danmarks Statistik (2021b), tabel FU04

Danmarks Statistik (2021c), tabel FU01

Danmarks Statistik (2021d), tabel IFOR31

Danmarks Statistik (2021e), tabel INDKP104

Dansk sygeplejeråd (2021), Løn og arbejdsvilkår

DJØF (2013), De studerende må låne til faste udgifter

Forsikring og Pension (2020), Pensionsudbetalinger

Experian (2019), Experians RKI-statistik januar 2019

Finans Danmark (2020), Finans Danmarks familietyper

–

en præsentation af Finans Danmarks familiety-

per

Finans og Leasing (2016), Kundeundersøgelse for for-

brugslånesektoren

Konkurrence og forbrugerstyrelsen (2015), Megafon-

undersøgelse af forbrugslån

Politiforbundet (2021), Løn

Studiestöd i Norden (2019), Studerende i Norden

–

stu-

diestøtte og økonomi

Skatteministeriet (2021), Kommuneskatter

Uddannelses- og forskningsministeriet (2021), SU

Ældre sagen (2021), Folkepension

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Bilag A

DEFINITION PÅ INDKOMSTBEGREBER

DEFINITION PÅ DISPONIBEL INDKOMST

Disponibel indkomst er defineret som det beløb en person eller familie har til boligudgifter, forbrug

eller opsparing, når skatter og renter er betalt. For at beregne den disponible indkomst findes først

summen af den personlige indkomst, dvs. bruttoindkomsten. Dernæst trækkes skatter mv. fra.

Indkomstbegrebet i vores beregninger ekskluderer som udgangspunkt:

•

Pengegaver

•

Lån (inkl. SU lån etc.)

•

Lejeværdi af egen bolig, da det er en teoretisk beregnet værdi uden likviditetseffekt

Bruttoindkomst omfatter:

•

Erhvervsindkomst

•

Offentlige overførsler (inkl. boligstøtte, SU, folkepension etc.)

•

Udbetaling fra privat pensionsopsparing (inklusiv ATP)

•

Formue indkomst

•

Anden personlig indkomst

Skatter omfatter:

•

Skat (arbejdsmarkedsbidrag, A-skat, mv.)

•

Renteudgifter

•

Betalt underholdsbidrag

DEFINITION PÅ RÅDIGHEDSBELØB

For at finde rådighedsbeløbet trækkes faste udgifter fra den disponible indkomst. Det skal bemær-

kes at hvad der tælles med som faste udgifter varierer fra gældssaneringsbekendtgørelsen til hvor-

dan Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden definerer det i deres udkast til vejledning om kre-

ditværdighedsvurdering. I gældssaneringsbekendtgørelsens høje rådighedsbeløb ligger f.eks. også

flere faste udgifter der skal dækkes, f.eks. telefonregning. Finanstilsynet og Forbrugerombudsman-

den vil benytte det høje krav til rådighedsbeløb fra gældssaneringsbekendtgørelsen, men kræver at

alle faste udgifter skal afholdes inden man udregner det månedlige rådighedsbeløb. De to metoder

er dermed inkonsistente. Vi benytter definition fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden.

Faster udgifter inkluderer:

•

Udgifter til helårsbolig og fritidsbolig som boliglån, ejendomsskat, grundejerforening, fæl-

lesudgifter, varme, vand, el, husleje/boligafgift og ejendomsforsikringer. Herudover skal

der være afsat et beløb til vedligeholdelse af boligen, medmindre dette ikke er relevant.

•

Udgifter til transport som billån, vægtafgift, forsikringer, benzin, service på bil,

FDM/Falck og bus-/togkort.

•

Udgifter til lån (herunder til det nye lån) og til anden gæld

•

Personlige udgifter som privattegnet pension, gruppelivsforsikringer og andre forsikringer,

licens, antenneforening/bredbånd, telefon, fagligt kontingent, arbejdsløshedskasse, under-

holds- og børnebidrag, børneinstitutioner og andre faste udgifter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Figur A.6

illustrerer hvordan rådighedsbeløbet udregnes.

Figur A.6

Nedbrud af rådighedsbeløb

Illustrativt eksempel

Erhvervsindkomst

Offentlige overførsler

Udbetaling fra privat pension

Formue indkomst

Anden personlig indkomst

Bruttoindkomst

Indkomstskatter

skat

faste udgifter

Arbejdsmarkedsbidrag

Betalt underholdsbidrag

Disponibel indkomst

Boligudgifter

Transportudgifter

Udgifter til lån

Personlige udgifter

Rådighedsbeløb

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Bilag B

KONSTRUKTION AF DATA

RÅDATA

Data for disponibel indkomst opgjort på individuelt niveau og fordelt på socioøkonomiske grupper

stammer fra tabellen INDKP104 i statistikbanken. I data indgår personer over 14 år. I modsætning

til Danmarks Statistik inkluderer vi ikke lejeværdi af egen bolig i indkomstbegrebet, disponibel ind-

komst, da det er en teoretisk beregnet værdi uden reel likviditetseffekt, som dermed ville trække

den disponible indkomst kunstigt op.

Forbrugsdata stammer fra Danmarks statistiks forbrugsundersøgelse (tabel FU04 i statistikban-

ken), og er baseret på en stikprøve blandt repræsentative danske husstande. Husstandenes forbrug

opgøres her på 46 overordnede kategorier, såsom ”fødevarer”, ”faktisk husleje” mv. Forbrugsunder-

søgelsen er baseret på husstande. Med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal voksne i husstan-

den i den pågældende socioøkonomiske gruppe, skalerer vi derfor forbruget ned til at være på indi-

viduelt niveau. Det antages dermed at faste udgifter er ligeligt fordelt mellem husstandens voksne

medlemmer, uagtet eventuelle forskellige indkomst niveauer.

De to datasæt er begge opdelt på socioøkonomiske grupper, men grupperne indeholder ikke nød-

vendigvis det samme antal personer (og omfatter dermed sandsynligvis heller ikke præcist de

samme personer baseret på karakteristika). Derudover er data for indkomst mere detaljeret opdelt

på socioøkonomiske grupper, end data for forbrug. Vi vurderer dog dette til at være af mindre be-

tydning for vores konklusioner; vi søger ikke at komme med eksakte tal for unikke individer, men at

sandsynliggøre hvilke grupper der vil blive ramt.

KONSTRUKTION AF RÅDIGHEDSBELØB

I udkastet til vedledning om kreditværdighedsvurdering skriver finanstilsynet og forbrugerombuds-

manden at

”rådighedsbeløbet

beregnes ved at trække de faktiske faste udgifter fra ansøgerens ind-

tægter”.

Se definition af faste udgifter i Bilag A. Bemærk at denne definitionen af faste udgifter og

rådighedsbeløb ikke er konsistent med gældssaneringsbekendtgørelsen.

På baggrund af ovenstående, har vi udvalgt en række kategorier fra Danmarks Statistiks forbrugs-

data som værende faste udgifter. Der skal tages forbehold for at kategorierne ikke nødvendigvis

stemmer fuldstændigt overens, men er et bedste bud, givet tilgængeligheden af data.

I analysen definerer vi følgende forbrugskategorier, som værende faste udgifter:

•

Faktisk husleje og beregnet lejeværdi af bolig

•

Vedligeholdelse og reparation af bolig, vandforsyning og andre tjenester i forbindelse med

boligen, elektricitet, gas og andet brændsel

•

Drift af personlige transportmidler og transporttjenester

•

Teletjenester

•

Førskoleundervisning og primær undervisning

•

Daginstitutioner og social forsorg

•

Forsikring

Forbrug der falder i ovenstående kategorier fratrækkes den disponible indkomst og dermed opnås

rådighedsbeløbet per voksne individ. Tabel B.2 viser krav til månedligt rådighedsbeløb,

efter

eventuelt lån er optaget. Her skal enlige, uden børn f.eks. have mindst 6.720 kr. til rådighed, hvor et

par med 2 børn i alderen 2-6 år skal have 16.100 kr. til rådighed tilsammen, dvs. 8.050 kr. per

voksne person.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Tabel B.1

Krav til rådighedsbeløb

FAMILIETYPE

Par

Enlige

Barn 0-1 år

Barn 2-6 år

Barn 7-18 år

Kilde:

Gældsråd.dk, Skat.dk

KRAV TIL RÅDIGHEDSBELØB

11.400

6.720

+1.840

+2.350

+3.370

SPECIELLE TILFÆLDE

Det gælder at data for en række af de socioøkonomiske grupper er konstrueret anderledes end oven-

stående:

•

Data for pensionister er konstrueret som et vægtet gennemsnit mellem data for folkepensi-

onister og efterlønsmodtagere.

•

Data for lønmodtagere på højt niveau er konstrueret som et vægtet gennemsnit mellem

lønmodtagere med ledelsesarbejde og lønmodtagere på højeste niveau.

•

Indkomst data for studerende er ikke baseret på Danmarks statistik, men Finans Dan-

marks Familietyper. Her opgøres den disponible indkomst for udeboende, enlige stude-

rende til at være 77.000 kr. i 2018. Det skyldes at gruppen ”studerende” i indkomst data

fra Danmarks statistik også indeholder studerende på ungdomsuddannelser, der i høj grad

er hjemmeboende, hvorimod

”studerende” i forbrugsdataet ikke gør.

•

Data for dagpengemodtagere indeholder på indkomstsiden også jobparate kontanthjælps-

modtagere.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Bilag C

BEREGNING AF ANDELEN AF UDELUKKEDE

FRA LÅNOPTAGELSE

BAGGRUND

Ud fra det offentligt tilgængeligt data kan vi udelukkende komme med gennemsnitsbetragtninger

om de forskellige socioøkonomiske grupper. Det er dog især relevant at se på fordelingen af ind-

komst og forbrug på tværs af grupper, når det skal vurderes hvem og hvor mange der rammes af de

nye krav til rådighedsbeløb. Det skyldes at gennemsnitsbetragtninger kan være misvisende; få per-

soner med høje indkomster/et højt forbrug kan hive gennemsnittet op, hvormed gruppen vil frem-

stå mindre/mere udsat end den egentlig er. Vi estimerer dermed en fordeling for både indkomst og

forbrug for socioøkonomiske grupper, for at kunne give et mere nuanceret billede af hvem der bliver

ramt.

DATA OG METODE

Den gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst er offentlig tilgængelig fordelt på deciler,

samt gennemsnit (tabel IFOR31 i statistikbanken). En sådan fordeling findes ikke for den dispo-

nible indkomst eller forbrugsundersøgelsen. I det følgende tager vi derfor udgangspunkt i fordelin-

gen for den ækvivalerede disponible indkomst og projekterer denne fordeling over på data for ind-

komst samt forbrug.

Vi følger denne fremgangsmåde:

•

Forholdet for hver socioøkonomiske gruppe mellem gennemsnittet for den ækvivalerede

disponible indkomst og gennemsnittet for hhv. den disponible indkomst og det faste for-

brug udregnes.

•

Vi antager at samme forhold gør sig gældende for hver decil gruppe

–

er forholdet mellem

gennemsnittene eksempelvis 0,5, må forholdet mellem 1. decil for den ækvivalerede dispo-

nible indkomst (som vi har data på) og hhv. den disponible indkomst og forbrug (som vi

udregner) også være 0,5.

•

Ved at bruge dette forhold for fordelingen på deciler fra datasættet IFOR31 opnår vi en for-

deling på deciler for alle datasæt.

•

Dermed kan vi analysere hvor stor en andel af de forskellige socioøkonomiske grupper, der

forventes at miste adgangen til lån.

Andel af en socioøkonomisk gruppe vi estimerer vil blive udelukket, findes ved at trække det esti-

merede forbrug for den enkelte decil-gruppe fra indkomsten for den samme decil-gruppe. Dermed

antager vi at ens faste forbrugsudgifter korrelerer med ens disponible indkomst, dvs. at har man en

lav indkomst forbruger man også mindre og omvendt. Det må dog antages at det faste forbrug ud-

gør en større andel af ens indkomst, for folk med lavere indkomster, hvilket vores estimater ikke af-

spejler for nuværende. På denne måde får vi et konservativt bud på hvor mange der vil rammes af

de nye krav til rådighedsbeløb. Vores intervaller ligger omkring denne udregnede størrelse. En al-

ternativ metode er anvendt til at estimere andelen af udelukkede for udeboende studerende grundet

mangel på data. Øvre intervalgrænse er her baseret på regneeksempel for studerende sammenholdt

med fordeling af arbejdsindkomst, se Studiestöd i Norden (2019). Nedre intervalgrænse er baseret

på groft estimat fra IKANO bank baseret på ansøgninger om lån siden Juli 2019.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

DEFINITION AF SOCIOØKONOMISKE GRUPPER

•

Studerende: udeboende, enlig og uden børn

Selvstændige: Alle slags selvstændige, dvs. enkeltmandsvirksomheder og større virksom-

heder

Lønmodtagere, højt niveau: Lønmodtagere på højeste niveau er et vægtet gennemsnit mel-

lem lønmodtagere med ledelsesniveau og lønmodtagere på højeste niveau der omfatter

personer med arbejde, der kræver det højeste færdighedsniveau, eks. læger og advokater;

Lønmodtagere, mellem niveau: Lønmodtagere på mellem niveau omfatter personer med

arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau eks. laborant og sygeplejerske;

Lønmodtagere, grund og ufaglærte: Omfatter personer med arbejde der forudsætter fær-

digheder på grundniveau eks. kontorarbejde, kundeservice, håndværk. Kategorien inde-

holder dermed også ufaglærte;

Dagpengemodtagere: Gruppen består af personer, der har været arbejdsløse mindst halv-

delen af året. Dagpengemodtagere er inkluderet i gruppen, foruden job parate kontant-

hjælps modtagere i indkomst data

Pensionister/efterlønsmodtagere: Gruppen er et vægtet gennemsnit af folkepensionister

og efterlønsmodtagere.

•

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Bilag D

CASES

PAR: SYGEPLEJERSKE OG POLIBETJENT MED 2 BØRN I AL-

DEREN 7-14 ÅR

Her tager vi udgangspunkt i et par der er i deres første år på arbejdsmarkedet og fortsat er ved at

etablere sig. Vi tager samtidig udgangspunkt i 2 personer med mellemlange uddannelser, der begge

befinder sig i den gruppe vi definerer som værende lønmodtagere på mellem niveau. Eksemplet vi-

ser, at en normal dansk familie, bestående af to voksne med gode uddannelser og blot to børn i al-

deren 7-14 år vil komme i klemme såfremt de nye krav til rådighedsbeløb implementeres.

Eksemplet er fremstillet som følgende:

•

En sygeplejerske med 2 års anciennitet har en månedsløn på knap 27.000 kr.

•

En politibetjent med fastansættelse efter 2 år og 4 måneder har ligeledes en månedsløn på

omkring 27.000 kr.

•

Med AM-skat på 8%, A-skat på 38% og et fribeløb på 46.000 kr. per person, samt et be-

skæftigelsesfradrag på 10,5% af lønnen, betaler parret samlet lidt over 18.000 kr. i skat om

måneden

•

2 børn i alderen 7-14 år giver parret en månedlig udbetaling i børnepenge på lidt over

1.400 kr. (skattefrit)

•

Deres disponible indkomst bliver dermed lidt over 37.000 kr.

•

Deres gennemsnitlige faste udgifter trækkes fra

–

dog hvor den enes persons faste trans-

portudgifter er sat til 0 kr. Vi antager dermed at i hvert fald den ene voksne ikke har nogen

bil/andet transportmiddel, og rådighedsbeløbet bliver altså større. De faste udgifter er der-

med på godt 15.500 kr. per måned

•

Det giver parret bestående af en sygeplejerske og politibetjent et rådighedsbeløb på om-

kring 21.800 kr.

Kravet til det månedlige rådighedsbeløb for et par med 2 børn i alderen 7-14 år er imidlertid på

18.140 kr.

efter

nye lån mv. er optaget. Personer i indkomstklassen, hvor en sygeplejerske/politibe-

tjent ligger, køber i gennemsnit biler til 210.000 kr. Det kan eksempelvis være en ny Hyundai i30 5-

dørs- eller stationcar bil. En sådan bil koster 4.000 kr. om måneden alt inklusiv (billån, forsikring,

grøn afgift og benzin). Parret vil dermed have et finansieringsgap på omkring 300 kr., da det kræ-

vede rådighedsbeløb for at kunne finansiere en sådan bil vil være over 22.000 kr.

STUDERENDE: ENLIG, UDEBOENDE OG MED BOLIGSTØTTE

I eksemplet betragter vi en enlig, udeboende studerende, uden børn, som bor til leje og får bolig-

støtte. Først kigger vi på den studerendes indkomst uden studiejob:

•

SU-satsen for udeboende på en videregående uddannelse er på 6.321 før skat. og udgør

dermed den grundlæggende indkomst.

•

Vi regner med et årligt fribeløb på 46.000 kr. og en skattesats på 38% på offentlige ydelser

derudover. På lønindtægter tæller vi også AM-bidraget på 8% med.

•

Det svarer til at der betales lige knap 1.000 kr. i skat af den studerendes SU

Dansk sygeplejeråd (2021)

Politiforbundet (2021)

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 181: Henvendelse af 3/2-21 fra Autobranchen Danmark, DBI, DI Handel, Danske Erhverv og Finans og Leasing om udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

•

Den studerende får (skattefri) boligstøtte på omkring 750 kr. per måned

Før faste udgifter har den studerende dermed lidt over 6.000 kr. i disponibel indkomst

De gennemsnitlige faste udgifter for en studerende på 5.400 kr. fratrækkes

Den studerendes rådighedsbeløb bliver dermed omkring 700 kr. per måned

Det betyder at for at opnå et krav til rådighedsbeløb på 6.720 kr. for enlige, skal den studerende ef-

ter skat have udbetalt omkring 6.000 kr. som lønindkomst. Det svarer til at den studerende skal

have en lønindkomst på omkring 10.500 kr. per måned før skat (AM-bidrag og A-skat), eftersom

fribeløbet allerede er

brugt på SU’en.

PENSIONIST: ENLIG

I dette eksempel tager vi udgangspunkt i en enlig pensionist, uden stor formue, erhvervsindkomst

eller lignende. Vi antager at pensionist får udbetalt de maksimale offentlige ydelser

–

for at få disse,

er der visse grænser til f.eks. formueindkomst og private pensionsudbetalinger man ikke må over-

stige, ellers vil man blive modregnet i ens ydelser. Pensionist casen er derfor mere kompleks, men

nedenstående eksempel viser at en privat pensionsudbetaling på mere end 5.800 kr. er krævet.

Vi starter med at betragte en enlig pensionists offentlige ydelser

•

Personen får det fulde grundbeløb i folkepension på 6.518 kr. per måned før skat

•

Derudover antager vi personen er berettiget til det fulde pensionstillæg, der for enlige er på

7.335 kr. om måneden.

•

Desuden får den enlige pensionist den fulde ældrecheck på 18.400 kr. årligt, svarende til

lidt over 1.500 kr. månedligt før skat

•

Igen regner vi med et fribeløb på 46.000 kr. og en skattesats på indkomst derudover på

38%

•

Det betyder at pensionisten vil betale omkring 4.400 kr. i skat og dermed have cirka

11.000 kr. efter skat per måned i disponibel indkomst

•

De gennemsnitlige faste udgifter for en pensionist på lige knap 8.000 kr. trækkes fra og et

månedligt rådighedsbeløb på omkring 3.000 kr. fås

Det betyder at for at opnå et krav til rådighedsbeløb for enlige på 6.720 kr. for enlige, skal den pri-

vate pensionsudbetaling være på omkring 3.700 kr. efter skat. Det svarer til at pensionisten skal

have en privat pensionsudbetaling på over 5.800 kr. per måned før skat. Under 40% af de pensioni-

ster der

har

en privat pensionsopsparing får udbetalt dette.

Bemærk at reglerne omkring satser for folkepension/pensionstillæg/ældrecheck også afhænger af

den private pensionsudbetaling. Fradraget for pensionstillæg for enlige er således godt 90.000 kr.

årligt, hvilket betyder en privat pensionsudbetaling på 5.800 kr. månedligt ikke vil betyde modreg-

ning i de offentlige ydelser.