3. februar 2021
Udkastet til vejledning om krav til kreditværdighedsvurdering mangler på vigtige områder
lovhjemmel og vil have meget store negative samfundskonsekvenser
Kære Christina Toftegaard Nielsen og Jesper Berg,
I forbindelse med den aktuelle høring over Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens fælles
udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering rækker Autobranchen Danmark, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Danske Bilimportører og Finans & Leasing hermed ud til jer med et fælles
budskab udover de individuelle, mere detaljerede høringssvar, som vi hver især også har indsendt.
Helt overordnet set mener vi, at udkastet mangler proportionalitet. Ikke mindste i relation til, hvor
detaljeret kundens økonomi skal være afdækket, og hvilken grad af dokumentation der skal
kræves af disse oplysninger, henset til lånets karakter hvad angår lånestørrelse, løbetid og ikke
mindst månedlige afdrag (likviditetsbelastning).
Hvis udkastet vedtages, som det ser ud nu, vil det få store konsekvenser for helt almindelige
danskere, der som følge af for eksempel kravene til rådighedsbeløb vil få svært ved at låne til en
bil
–
det være sig ny eller brugt -, et nyt køleskab eller et par briller. Copenhagen Economics
skønner således i vedhæftede rapport, at op mod 1/3 af befolkningen og endnu højere for udvalgte
befolkningsgrupper fx unge under uddannelse, pensionister og enlige forsørgere, fuldstændigt vil
blive afskåret fra låntagning, herunder også mindre lån med en lav månedlig betaling. Det vil også
ramme lav- og mellemindkomstgrupper hårdt.
Store dele af dansk erhvervsliv er hårdt presset af corona-pandemien og en række brancher
–
såsom bilbranchen og detailhandlen
–
vil blive ramt hårdt af de øgede dokumentationskrav, der vil
betyde flere manuelle forretningsgange og dermed øgede udgifter. I en mere og mere digitaliseret
verden, giver det ikke mening at indføre regler, der vil gå i den modsatte retning.
Vi synes, at det er vigtigt, at der er en sund konkurrence på markedet for forbrugslån, og det sikres
også gennem muligheden for, at mere specialiserede banker og finansieringsselskaber i
samarbejde med detailhandlen får adgang til at tilbyde forbrugerne finansiering af køb af biler,
elektronik, hårde hvidevarer mv. i lige konkurrence med de mere klassiske, fullservice-banker.