Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 180
Offentligt
2329754_0001.png
Frederiksberg C, den 3. februar 2021
Til
Folketinget
Att. Finansudvalget
Att. Erhvervsudvalget
Mail:
[email protected]
Emne: Frygt for at erhvervsaktive og samværsforældre uden hindring vil kunne få et altid gældende
vaccinationspas udstedt for børn under 18 glemmes – ingen omtale i Forældreansvarslov og ingen omtale
i udmelding fra Finansministeriet – frygt for A og B hold
Jeg skriver til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg fordi regeringen i dag på
Finansministeriets hjemmeside har proklameret, at den vil udvikle et digitalt coronapas i samarbejde med
erhvervs- og kulturliv, jf.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/februar/regeringen-vil-udvikle-et-
digitalt-coronapas-i-samarbejde-med-erhvervs-og-kulturliv/
Jeg skal venligst gøre opmærksom på, at mange virksomheder i Danmark har erhvervsaktive, som dels er
afhængige af at kunne rejse for at udføre arbejdsopgaver, og som dels er nødt til at kombinere deres
erhvervsrejser med at have deres familie helt eller delvist med sig. Det er positivt, at regeringen, Dansk
Industri, Dansk Erhverv og kulturlivet nu går ind i udviklingen af et digitalt coronapas, som på Island.
DR Nyheder skrev den 8. januar 2021 på deres hjemmeside, at,
”Det kan i den kommende tid blive vigtigt
for vaccinerede borgere at påvise, at de har dannet antistoffer mod coronavirus, og Sundheds- og
Ældreministeriet er lige nu netop ved at lægge sidste hånd på en løsning, der kan hjælpe med det.
- Sundheds- og Ældreministeriet arbejder på et covid-19-vaccinepas, som forventes klar til primo 2021,
svarer ministeriet i et skriftligt svar til DR Nyheder.”, jf.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/fly-og-
festivalbranchen-jubler-dansk-vaccinepas-bliver-snart-rullet-ud
Konkret anledning til henvendelse – frygt for et A og B hold
Jeg frygter, at erhvervsaktive og samværs forældres udfordringer glemmes, når fungerende finansminister
Morten Bødskov (S) onsdag morgen (03.02.21) har meldt ud i medierne, at Regeringen lancerer et covid-19-
vaccinepas til brug ved rejser ultimo februar. Det er vigtigt og centralt, at Regeringen nu sikrer, at
samværsforældre uden hindring kunne få et altid gældende vaccinationspas udstedt for børn under 18,
trods der ingen omtale er heraf i Forældreansvarsloven, så et A og B hold ej opstår.
I dag står der i Forældreansvarsloven, at barnets pas skal følge barnet, men der står intet om, at barnets
gule og blå sygesikringsbevis skal følge barnet. Dette selvom der ved tidligere revision af Forældreansvars-
loven er blevet gjort opmærksom på denne mangel. Jeg rygter, at samværsforældre, der hindres i at få
barnets altid gældende vaccinationspas udleveret på børn under 18 år, fremover kan blive hindret i at rejse
frit rund fx med fjerntog eller fly over landegrænser, såfremt Folketinget ikke får skrevet dette ind i
gældende lovgivning nu. Jeg tvivler på, at Folketinget har til hensigt at understøtte samværschikane og lign.
Hvorfor er det aktuelt – skal man bruge barnets sygesikringsbevis?
I 2019 var min familie på Grand Canaria på vinterferie. Kort tid efter vores ankomst konstaterede vi
skoldkopper hos vores ene datter. Denne sygdom giver karantæne og isolation på hotel, flere lægebesøg og
krav om en skriftlig attest fra en lokal læge til flyselskab førend, man kan på stige et fly og rejse retur til
Danmark. Det siges, at skoldkopper i udbrud kan smitte et helt fly. Derfor vil flyselskaberne ikke medtage
1
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Henvendelse af 3/2-21 fra Søren Brønchenburg, Frederiksberg C om vaccinepas
2329754_0002.png
børn eller voksne, såfremt de er syge, synligt angrebet af skoldkopper eller hvis man ikke kan fremvise en
tilladelse til at flyve underskrevet af en læge. Begge vores børn endte med at få sygdommen skoldkopper,
og min samlever måtte blive på Grand Canaria i næsten 4 uger, mens jeg kunne rejse hjem med vores
datter 2 uger efter, vi var ankommet. Vores ferie var ødelagt, og vi havde både brug for det gule og blå
sygesikringsbevis for at komme til lægen. Vi måtte fremvise attest på begge børn underskrevet af en læge,
for at få dem med hjem til Danmark med fly. Tilsvarende situation kan opstå med Covid-19.
Jeg kunne ikke forny et blåt sygesikringsbevis – fordi jeg ikke havde bopæl med barnet
I sommeren 2017 havde jeg en konkret oplevelse, da jeg kom på sommerferie til Sverige med min store
datter, der er delebarn. Hendes mor havde givet hende et blåt sygesikringsbevis med, som var udløbet. Jeg
forsøgt under vores ferie at få udstedt et midlertidigt blåt kort over nettet, men da jeg ikke har vores
datters bopæl, kunne det ikke lade sig gøre. Jeg forstår ikke, at når der er fælles forældremyndighed
omkring barnet, at det så ikke lader sig gøre. Vi lever i en digital tidsalder, og det er registeret i offentlige
systemer, at vores datter er delebarn. Siden efteråret 2017 har jeg fået at vide, at det ville blive lavet om,
men det er ikke sket endnu mig bekendt. Og trods jeg er bekendt med, at der er gjort opmærksom på dette
ved ændringer af Forældreansvarsloven, så står det fortsat ikke nævnt i loven, at det gule og blå
sygesikringsbevis skal følge barnet. Jeg forstår ikke, hvorfor delebørn skal marginaliseres på denne måde?
Som far til et delebarn frygter jeg nu konkret, at jeg som samværsforældre kan blive hindret i at rejse med
vores datter (delebarn) i fremtiden, såfremt der kommer et vaccinationspas, og der bliver krav om at bruge
dette i fjerntog og fly over landegrænser. Frygten baserer sig på den manglende omtale af det blå og gule
sygesikringsbevis i Forældreansvarsloven, og jeg frygter at det samme vil ske med covid 19-vaccinepasset.
Aktindsigt hos Sundheds- og ældreministeriet om der var taget hånd om min frygt
Den 9. januar 2021 bad jeg derfor Sundheds- og ældreministeriet om aktindsigt i følgende:
”Der anmodes
hermed om aktindsigt i, om samværsforældre uden hindring vil kunne få et altid gældende vaccinationspas
udstedt for børn under 18, jf. det kommende covid-19-vaccinepas fra Sundheds- og Ældreministeriet.”
Ministeriet svarer mig den 19. januar 2021, at det
”… har foretaget en søgning i ministeriets journalsystem.
Ministeriet har ikke identificeret sager eller dokumenter, der er omfattet af din aktindsigtsanmodning.”
Jeg tager dette som en dokumentation for, at Sundhedsminister Magnus Heunicke og Social- og
ældreminister Astrid Krag endnu engang har glemt børnene i de delte familier, og at det kan give i forvejen
udsatte børn yderligere konflikter at tumle med. Da jeg er på børnenes side, og særligt delebørnenes side,
håber jeg, at Folketinget her vil gå ind og minde såvel Finansminister, Erhvervsminister, Sundhedsminister
og Social- og ældreminister om, at Folketinget står på delebørnenes side, og at delebørn naturligvis også i
fremtiden skal kunne rejse i fjerntog og fly over landegrænser med deres erhvervsaktive samværsforældre,
også selvom der kræves fremvisning af gældende vaccinationspas og blåt og gult sygesikringsbevis.
Jeg håber også, at Folketinget vil tage godt imod dette positive input, således at børn i samlivsramte
familier ikke i de kommende år marginaliseres yderligere i forhold til at kunne rejse frit, når og hvis et
sådant vaccinepas bliver implementeret. Jeg noterer mig også, at statsministeren selv har delebørn.
Jeg hilser selv vaccinepasset velkommen, men tænker også at det ikke er tænkt færdigt, da der ikke er lagt
op til at unge under 16 år skal vaccines til trods for, at de både kan blive smittet og være bære af Covid-19.
Venlig hilsen
Søren Brønchenburg
Sankt Nikolaj Vej 5d, 3.sal, 1953 Frederiksberg C.
2