ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Lovudkast - Supplerende høring af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 179
Offentligt

Udkast §§ 19-20 i lovforslag om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i

landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Nuværende lovtekst:

§ 19.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning kan den køber, der overtræder de

i §§ 3, 4, 5 og 6 nævnte forbud, eller den køber, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør

af § 14, straffes med bøde.

Stk. 2.

Ved udmåling af bøder efter denne lov skal der tages hensyn til overtrædelsens art, varighed,

gentagne karakter og grovhed samt den juridiske persons globale koncernomsætning.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

En køber, der har fået en erklæring, som omhandlet i § 1, stk. 3, og som har handlet i god

tro og i overensstemmelse med indholdet i erklæringen, kan ikke straffes med bøde, hvis det efter

afgivelsen af erklæringen viser sig, at oplysningerne heri ikke var korrekte, medmindre køberen havde

indset eller burde have indset dette.

§ 20.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter samtykke fra anklagemyndigheden i sager om

overtrædelse af denne lov, i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den,

der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en

nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Forslag til ændring:

§ 19.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning kan den køber, der overtræder de

i §§ 3, 4, 5 og 6 nævnte forbud, eller den køber, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør

af § 14, straffes med bøde.

Stk. 2.

Ved udmåling af bøder efter denne lov skal der tages hensyn til overtrædelsens art, varighed,

gentagne karakter og grovhed samt den juridiske persons globale koncernomsætning.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

§ 20.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i sager om overtrædelse af denne lov, i et

bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale

en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Lovudkast - Supplerende høring af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en

dom.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for udstedelsen af administrative

bødeforlæg.

Forslag til ændrede almindelige bemærkninger

2.7 Reaktions- og sanktionsmuligheder

2.7.1 Gældende ret

Som nævnt i pkt. 2.2.1. er fødevareforsyningskæden på nuværende tidspunkt ikke reguleret særskilt

i Danmark i relation til regler om urimelig handelspraksis. Der er af samme årsag heller ikke fastsat

regler om danske myndigheders håndhævelse heraf, herunder om reaktions- og sanktionsmuligheder.

Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf, herunder bødestraf, normalt pålægges

under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet til den sigtedes

retssikkerhed. I Danmark er det således som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale,

og domstolene, der idømmer bødestraf. Hvis den tiltalte erkender sig skyldig og rede til at betale en

foreslået bøde, kan anklagemyndigheden eller i visse særlige tilfælde særmyndigheder, som har

hjemmel hertil, dog også udstede et bødeforelæg, som den pågældende kan vedtage udenretligt i

stedet for gennemførelse af en domstolsbehandling.

På konkurrenceområdet kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter den gældende

konkurrencelov (jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 1. marts 2018) under visse betingelser udstede et

bødeforelæg i tilståelsessager vedrørende overtrædelser af konkurrencereglerne. Det er en

betingelse for, at sagen kan afgøres med et administrativt bødeforelæg efter § 23 b, at sagen er egnet

hertil, og at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet giver samtykke til,

at sagen kan afsluttes på den måde. Det er endvidere en betingelse, at den, som bødeforelægget

retter sig imod, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere

angiven frist at betale den bøde, som er angivet i bødeforelægget. Endelig er det en betingelse, at

der foreligger fast retspraksis for bødeudmålingen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side

4990.

2.7.2 Direktivet

Det fremgår af direktivets artikel 6, stk. 1, litra d, at den håndhævende myndighed også skal have

beføjelse til at pålægge eller indlede sager med henblik på at pålægge bøder og andre lige så effektive

sanktioner og foreløbige foranstaltninger over for overtrædelsens ophavsmand, i overensstemmelse

med nationale bestemmelser og procedurer.

Herudover fremgår det af præambelbetragtning nr. 34, at afskrækkende midler såsom beføjelser til at

pålægge eller indlede sager, f.eks. retssager, med henblik på at pålægge bøder og andre lige så

effektive sanktioner samt at offentliggøre resultater af undersøgelser, herunder offentliggørelse af

oplysninger om købere, som har begået lovovertrædelserne, kan tilskynde til adfærdsændringer og

udenretslige løsninger mellem parterne, hvorfor de efter direktivet bør være omfattet af de

håndhævende myndigheders beføjelser. Den håndhævende myndighed bør dog ifølge direktivet i hver

undersøgelse kunne beslutte, hvilken af dens beføjelser den vil udøve, og hvorvidt den vil pålægge

eller indlede en sag med henblik på pålæggelse af en bøde eller anden lige så effektiv sanktion.

2.7.3 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge direktivets artikel 6, stk. 1, litra d), skal den håndhævende myndighed have beføjelse til at

pålægge eller indlede sager med henblik på at pålægge bøder og andre lige så effektive sanktioner og

foreløbige foranstaltninger, i overensstemmelse med nationale procedurer og foranstaltninger.

At sådanne sanktioner og foreløbige foranstaltninger efter direktivets artikel 6, stk. 1, litra d),

imidlertid skal være

i overensstemmelse med nationale procedurer og foranstaltninger,

vil efter

dansk ret betyde, at eventuelle straffesager om overtrædelser af den foreslåede lov er undergivet

offentlig påtale. Det vil i praksis normalt betyde, at opgaven med at pålægge bøder overdrages til

politiet og anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene, medmindre den

konkrete sag egner sig til udstedelse af administrativt bødeforelæg, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 20.

Direktivet foreskriver ikke,

hvornår

eller

der skal pålægges bøder, men lader det være op til

håndhævelsesmyndigheden at bestemme dette. Det foreslås på den baggrund, at indføre en

bestemmelse, som fastslår, at en overtrædelse af de i lovforslaget forbudte former for urimelig

handelspraksis samt en overtrædelse af et allerede meddelt påbud i medfør af lovforslagets § 14, kan

straffes med bøde.

Forslaget indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter at have konstateret en simpel eller

groft uagtsom eller forsætlig overtrædelse af forbuddene i lovforslaget i videst muligt omfang, inden

for rammerne af ordningen, færdigbehandler sagen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også,

efter at have truffet en administrativ afgørelse, kunne beslutte, at sagen skal oversendes direkte til

politiet og anklagemyndigheden, såfremt sagen ikke egner sig til vedtagelse af administrativt

bødeforlæg. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også kunne beslutte, at en sådan oversendelse

først skal ske, såfremt den pågældende ikke efterkommer et forudgående påbud fra styrelsen.

Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i

sager om overtrædelse af den foreslåede lov, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres

uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Forslaget har til hensigt at indføre mulighed for en hurtig og enkel afslutning af en strafsanktioneret

sag efter den foreslåede lov. Forslaget giver således Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompetence

til at afslutte en sag ved udstedelse af et administrativt bødeforelæg i lighed med de bødeforelæg, som

anklagemyndigheden kan udstede i medfør af retsplejelovens § 832, stk. 1. Forslaget retter sig kun

mod sager, hvor den pågældende tilstår det strafbare forhold og erklærer sig rede til inden en nærmere

angivet frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Yderligere vil bestemmelsen kun finde

anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om ukomplicerede sager, og hvor overtrædelserne er

umiddelbart konstaterbare.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der for så vidt angår lovforslagets §§ 3-6 ofte vil være tale

om ensartede overtrædelser, idet de alle vedrører specifikke former for urimelig handelspraksis, som

vil være forbudte for en køber at udøve over for sin leverandør. Sagerne vurderes generelt at være

ukomplicerede og som altovervejende hovedregel uden bevismæssig tvivl, idet en overtrædelse

umiddelbart vil kunne konstateres ved, at leverandøren i forbindelse med sin klage til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen fremlægger den pågældende kontrakt, hvori der f.eks. kræves længere

betalingsfrister end angivet i §§ 3 og 4, eller korrespondance som understøtter dette.

Det er således forventningen, at overtrædelserne i mange tilfælde vil være klare og umiddelbart

konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, vil som udgangspunkt

være uden skønsmæssige elementer af betydning, idet der samtidig foreslås et sanktionsniveau

fastlagt i lovbemærkningerne. I øvrige sager, der ikke opfylder disse kriterier, vil sagerne skulle

oversendes til politiet.

Der henvises til lovforslagets §§ 19 og 20 og de specielle bemærkninger hertil.

Forslag til ændrede specielle bemærkninger

Til § 19

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 6, stk. 1, litra e). Bestemmelsen

fastlægger regler om straf.

Som nævnt i pkt. 2.2.1. er fødevareforsyningskæden på nuværende tidspunkt ikke reguleret særskilt

i Danmark i relation til regler om urimelig handelspraksis. Der er således af den årsag heller ikke

fastsat regler om danske myndigheders håndhævelse heraf, herunder om reaktions- og

sanktionsmuligheder.

Det følger af den foreslåede § 19,

stk. 1,

at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning

kan den køber, der overtræder et eller flere af de i §§ 3, 4, 5 og 6 nævnte forbud, eller den køber, der

undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 14, straffes med bøde.

Forslaget indebærer, at virksomheder (købere), som overtræder et eller flere af de forbud, som er

nævnt i §§ 3, 4, 5 og 6, vil kunne straffes med bøde. Forslaget indebærer endvidere, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen efter at have konstateret en simpel eller groft uagtsom eller forsætlig

overtrædelse af forbuddene i lovforslaget i videst muligt omfang, inden for rammerne af ordningen,

færdigbehandler sagen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil, efter at have truffet en administrativ

afgørelse, kunne beslutte, at sagen skal oversendes direkte til politiet og anklagemyndigheden,

såfremt sagen ikke egner sig til vedtagelse af administrativt bødeforlæg. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen vil også kunne beslutte, at en sådan oversendelse først skal ske, såfremt den

pågældende ikke efterkommer et forudgående påbud fra styrelsen.

En køber, der har modtaget en erklæring, som omhandlet i lovforslagets § 1, stk. 3, og som har handlet

i god tro og i overensstemmelse med indholdet i erklæringen, kan ikke straffes med bøde, hvis det

efter afgivelsen af erklæringen viser sig, at oplysningerne heri ikke var korrekte. En sådan køber kan

således ikke anses for at have handlet med den uagtsomhed (simpel eller grov), der er en forudsætning

for idømmelse af bødestraf.

Generelt bør bødeudmålingen stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Bøderne bør samtidig have

en størrelse, så de for det første

–

så vidt muligt

–

afskrækker købere fra overhovedet at begive sig ud

i at overtræde de forbud, som følger af lovforslagets §§ 3, 4, 5 og 6.

Det følger af den foreslåede § 19,

stk. 2,

at der ved udmåling af bøder efter denne lov skal tages

hensyn til overtrædelsens art, varighed, gentagne karakter og grovhed samt den juridiske persons

globale koncernomsætning. Bestemmelsen indebærer, at der vil skulle tages hensyn til en række

faktorer ved udmåling af bøder efter den foreslåede lov, dvs. overtrædelsens art, varighed, gentagne

karakter og grovhed samt den juridiske persons globale koncernomsætning, ligesom der også vil

skulle tages hensyn til skærpende og formildende omstændigheder, jf. straffelovens kap 10. Dette

afspejles i nedenstående bødemodel.

Bøder pålægges som udgangspunkt af domstolene i forbindelse med en straffesag, medmindre den

konkrete sag egner sig til udstedelse af administrativt bødeforelæg, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 20.

Erhvervsministeriet foreslår, at der ved udmåling af bøder for overtrædelser af lovforslagets §§ 3-6

anvendes nedenstående model.

Omsætningskategori

(omsætning opgøres i

overensstemmelse

med lovforslagets § 1,

stk. 2)

Årlig omsætning

<2 mio. euro

2. mio. euro

–

350mio.

euro

> 350 mio. euro

50.000 kr.

10.000 kr.

10.000-20.000

kr.

20.000-30.000

kr.

10.000-20.000 kr.

10.000 kr.

Grundbøde

Tillæg gentagelse

(inden for seneste

3 år)

Tillæg

Fradrag

skærpende

formildende

omstændigheder omstændigheder

3.000 kr.

3.000-5.000 kr.

100.000 kr.

25.000 kr.

20.000-30.000 kr.

Med modellen tages der udgangspunkt i en grundbøde, som fastsættes på baggrund af virksomhedens

omsætning, og som kan inddeles i 3 kategorier (virksomheder med en årlig omsætning på mindre end

2 mio. euro, virksomheder med en årlig omsætning på mellem 2 mio. euro og 350 mio. euro, og

virksomheder med en årlig omsætning på mere end 350 mio. euro).

Bøden vil kunne forhøjes, hvis virksomheden inden for de seneste tre år fra udstedelse af det nye

påbud har modtaget en bøde for at have overtrådt §§ 3-6 i den foreslåede lov. Bøden forhøjes med ét

tillæg uanset antallet af gentagelser.

Bøden vil endvidere kunne forhøjes, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Et eksempel på

en skærpende omstændighed vil f.eks. kunne være, at køber inden indgåelse af kontrakten er blevet

gjort opmærksom på af leverandøren, at der var tale om en urimelig handelspraksis i strid med loven,

men har undladt at rette ind. Tilsvarende vil det kunne udgøre en skærpende omstændighed, hvis

aftalen indeholder flere former for ulovlig urimelig handelspraksis, som omhandlet i lovforslagets §

3-6.

Tilsvarende vil bøden kunne nedsættes, hvis der foreligger formildende omstændigheder. Et

eksempel på en formildende omstændighed kan f.eks. være, at leverandøren selv har bedt om at få

det pågældende vilkår ind i aftalen og oplyst køber, at man ikke vil gøre indsigelser/klage over

vilkåret (den forbudte handelspraksis) efterfølgende. En formildende omstændighed kan også være,

at virksomhedens ledelse har sørget for, at relevante medarbejdere har modtaget undervisning i

reglerne om urimelig handelspraksis med henblik på at sikre, at reglerne overholdes.

Ved fastsættelse af den pågældende bødemodel og bødeniveauer har Erhvervsministeriet orienteret

sig i andre bødemodeller i dansk lovgivning i forhold til principperne for bødeudmåling.

Erhvervsministeriet har med den foreslåede bødemodel søgt at fastlægge et bødeniveau, der har en

præventiv effekt, hvorfor bøderne derfor også foreslås gradueret efter virksomhedens omsætning.

Bødeudmåling ved domstolene vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering, herunder med

hensyntagen til eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige

regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det følger af den foreslåede § 19,

stk. 3,

at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts-

og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så

vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber,

der er nævnt i stk. 1. Sager mod enkeltmandsvirksomheder vil altid blive anmeldt til politiet.

Til § 20

Som nævnt i pkt. 2.2.1. er fødevareforsyningskæden på nuværende tidspunkt ikke reguleret særskilt

i Danmark i relation til regler om urimelig handelspraksis. Der er af samme årsag heller ikke fastsat

regler om danske myndigheders håndhævelse heraf, herunder om reaktions- og sanktionsmuligheder.

Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf, herunder bødestraf, normalt pålægges

under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet til den sigtedes

retssikkerhed. I Danmark er det således som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale,

og domstolene, der pålægger bøder. Hvis den tiltalte erkender sig skyldig og rede til at betale en

foreslået bøde, kan anklagemyndigheden eller i visse særlige tilfælde særmyndigheder, som har

hjemmel hertil, dog også udstede et bødeforelæg, som den pågældende kan vedtage udenretligt i

stedet for gennemførelse af en domstolsbehandling.

Efter den foreslåede § 20,

stk. 1,

kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sager om overtrædelse af

denne lov, i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået

overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven

frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Forslaget indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i visse tilståelsessager får kompetence

til at udstede administrative bødeforelæg. Kompetencen er begrænset til de tilfælde, hvor sagerne er

egnet hertil, dvs. hvor der er tale om ukomplicerede sager, og hvor overtrædelserne er umiddelbart

konstaterbare.

Gerningsindholdet i lovforslagets §§ 3-6 vurderes generelt at være klart, og det er forventningen at

overtrædelser heraf i mange tilfælde vil være umiddelbart konstaterbare og uden bevismæssig tvivl.

Sagens afgørelse, herunder bødens størrelse, vil ligeledes være uden skønsmæssige elementer af

betydning som følge af det fastlagte bødeniveau, jf. bemærkningerne til § 19.

En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder et

administrativt bødeforelæg, er, at den, der har begået overtrædelsen, dels erklærer sig skyldig og dels

vedtager sagens udenretlige afgørelse. Såfremt den, der har begået overtrædelsen, ikke ønsker at

acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig

eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

overgår sagen til politiet og anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig

forfølgning.

Det følger af den foreslåede § 20,

stk. 2,

at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et

anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på

bødeforelæg efter denne bestemmelse.

Efter den foreslåede § 20,

stk. 3,

1. pkt., bortfalder videre strafforfølgning, hvis bøden vedtages. Det

følger videre af

2. pkt.,

at vedtagelsen har samme virkning som en dom.

Efter lovforslagets § 16, stk. 2, nr. 2, kan der i sager, hvor der idømmes eller vedtages en bøde, ske

offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Dette gælder også i de tilfælde,

hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder et bødeforelæg.

Efter den foreslåede § 20,

stk. 4,

kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler for udstedelsen af

administrative bødeforlæg.