ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 172
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den

Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

(Ændringer af indstillingsretten vedrørende midler fra EU’s

Socialfond)

§1

I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske

Socialfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 12 a indsættes:

»§

12 b.

Regionsrådene afgiver efter høring af de Regionale Arbejdsmarkedsråd indstilling

til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Den Europæiske Socialfond Plus til

at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet.

Stk. 2.

Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med

gældende lovgivning.

Stk. 3.

Regionsrådene kan inden for rammerne af de gældende forordninger, det operationelle

program og regionsrådenes lovhjemlede opgaver i anden lov fastsætte temaer for anvendelsen af

midlerne i stk. 1.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes indstillingsret og

virke efter stk. 1.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Regionernes indstillingsret over midler fra Den Europæiske Socialfond Plus

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Det er regeringens ønske, at regionerne skal have indstillingsret på 20 pct. af de danske midler

fra Den Europæiske Socialfond Plus i den kommende programperiode, som begynder i 2021.

Med indstillingsretten er det ønsket at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet og

fremme deres rolle på dagsordenen for kvalificeret arbejdskraft, som er en vigtig politisk prioritet

både for regionerne og regeringen. Målet er at sikre adgang til uddannelse og kvalificeret

arbejdskraft i hele landet. Lovforslaget har til formål at muliggøre regionernes indstillingsret.

I den nye programperiode ændres navnet for Den Europæiske Socialfond til Den Europæiske

Socialfond Plus. Programperioden for Den Europæiske Socialfond Plus begynder formelt set i

januar 2021. På grund af en sen vedtagelse af EU-budgettet for 2021-2027 og forsinkelser i

forhandlingerne om EU-forordningerne på strukturfondsområdet er det imidlertid ikke realistisk

med udmøntning af midler fra Den Europæiske Socialfond Plus før senere på året. Lovforslaget

fremsættes i foråret 2021 med henblik på at sikre, at regionerne kan disponere over

socialfondsmidlerne så snart, Europa-Kommissionen har godkendt det danske program for

fonden.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

Ændringslovforslagets formål er at give regionsrådene hjemmel til at indstille om

anvendelsen af dele af socialfondsmidlerne for den nye programperiode for 2021-2027 fra Den

Europæiske Socialfond Plus.

Lovforslaget fastlægger de nærmere rammer for regionernes indstillingsret til udmøntning af

socialfondsmidlerne med henblik på at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet. Det

regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) skal høres inden indstilling til erhvervsministeren

(forvaltningsmyndigheden).

Danmark forventes i strukturfondsperioden 2021-2027 at modtage ca. ca. 127 mio. kr. årligt

fra Den Europæiske Socialfond Plus.

2.1. Regionernes indstillingsret over midler fra Den Europæiske Socialfond Plus

2.1.1 Gældende ret

Regionerne har efter gældende ret, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, ingen

indstillingsret

til

EU’s

strukturfondsmidler.

Det

derimod

Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse, der indstiller til erhvervsministeren om anvendelse af de til Danmark

tildelte socialfondsmidler, jf. lovens § 10, stk. 1.

Efter lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018, har Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at sikre, at den decentrale erhvervsfremmeindsats hænger

sammen på tværs af den offentlige sektor ved at igangsætte og finansiere decentrale

erhvervsfremmeindsatser.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med lovforslaget lægges der op til at give regionsrådene mulighed for at indstille til

erhvervsministeren om anvendelse af

EU’s

socialfondsmidler efter høring af de Regionale

Arbejdsmarkedsråd. Tiltaget har til formål at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet,

herunder i forhold til at finansiere udviklingen af uddannelsesinstitutionernes tilbud, herunder

fagudbud, efteruddannelse og specialiserede studieretninger. Regionerne kan alene indstille om

anvendelsen af midler inden for de opgaver, som de har hjemmel til i sektorlovgivningen på

uddannelsesområdet. Regionerne skal håndtere den medfølgende administration og

medfinansiering af midlerne inden for regionernes eksisterende organisatoriske og økonomiske

rammer.

2.1.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående foreslås, at regionsrådene efter høring af de Regionale

Arbejdsmarkedsråd (RAR) får indstillingsret på 20 pct. fra EU’s socialfondsmidler i den

kommende programperiode 2021-2027 til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet,

ligesom det foreslås at tilvejebringe en bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte

nærmere regler om regionernes indstillingsret.

De konkrete aktiviteter, indsatser og midler omfattet af indstillingsretten fastlægges nærmere

i det operationelle program for Den Europæiske Socialfond Plus, mens dette lovforslag alene

hjemler adgang for regionsrådene til at indstille om anvendelsen af midlerne. Det operationelle

program for Den Europæiske Socialfond Plus og denne lov giver således ikke lovhjemmel til

den regionale indsats, som alene fastsættes i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget

medfører

ikke

sig

selv

økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for det offentlige, men indstilling om anvendelse af midlerne i

Socialfondsprogrammet forudsætter, at regionerne kan håndtere den medfølgende administration

og medfinansiering af midlerne inden for regionernes eksisterende organisatoriske og

økonomiske rammer. Derudover forventes ingen væsentlige implementeringskonsekvenser som

følge af dette lovforslag for Erhvervsstyrelsen, som administrerer blandt andet

Socialfondsprogrammet. Det skyldes, at anvendelse af IT-systemer og funktioner i meget høj

grad kan baseres på eksisterende digitale og organisatoriske strukturer for virksomheder.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.

På baggrund af Europa-Kommissionens udkast til forordningen vedrørende fælles

bestemmelser for ESI-fondene og forordningen for Den Europæiske Socialfond Plus forventes

det, at EU-midler skal medfinansieres med 60 pct. nationale midler. Der gælder særlige

medfinansieringsregler for såkaldte overgangsregioner, der i perioden 2021-2027 ventes at

omfatte Region Sjælland. Her skal EU-midlerne medfinansieres med 50 pct. nationale midler.

National medfinansiering kan tilvejebringes af tilskudsgiver og/eller tilskudsmodtager samt fra

virksomheder, uddannelsesinstitutioner, lokale, regionale, nationale myndigheder og aktører,

herunder NGO’er, almennyttige foreninger og

socialøkonomiske virksomheder m.v.

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner.

De nye forordninger for perioden 2021-2027 bygger på eksisterende strukturer og

videreudvikler visse aspekter med hensyn til indsamling af data, der muliggør fuldt ud digital

sagsbehandling. For at understøtte en digital sagsbehandling vil den efterfølgende administration

af projekter muliggøre anvendelsen af bl.a. NemID, Digital Post, NemKonto og eIndkomst, som

der allerede understøttes af de eksisterende tilskudssystem ved eksempelvis at udbetale direkte

til tilsagnshavers NemKonto.

Alle data, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen, herunder

programresultater og -performance, vil blive sendt elektronisk til Europa-Kommissionen. Det

påhviler således forvaltningsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen) i et elektronisk system at

registrere og lagre de data om hvert enkelt projekt, der er nødvendige med henblik på

overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer og revisioner, samt garantere

dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugerne.

Data om tilsagnsmodtagere og projekter vil ligeledes blive offentliggjort i elektronisk form

på et særligt websted, som drives af forvaltningsmyndigheden. Dette vil give mere synlige

resultater og muliggøre bedre digital kommunikation. I videst muligt omfang anvendes data fra

Danmarks Statistik til bl.a. effektmåling af støtten fra fondene.

Indsamlede oplysninger om enkeltpersoner kan omfatte personoplysninger, f.eks. navne,

lønoplysninger, CPR-numre m.v. Indsamlingen sker i henhold til konkret behandlingsgrundlag

og den generelle databeskyttelsesforordning.

Kommunikation i form af projektafrapporteringer skal foregå digitalt via

projektrapporteringsværktøjet, som allerede er etableret i medfør af det gældende retsgrundlag.

Lovforslagets efterfølgende implementering vil ensarte begreber og genbruge data fra det nye

fællesstatslige administrationssystem, i det omfang det er muligt og i det omfang, det letter de

administrative byrder for kunderne. Der genbruges alene data vedrørende generel information

om øvrige nationale indsatser med henblik på at sikre koordination med udmøntning af midlerne.

Hvor det er muligt, indhentes data fra andre offentlige registre under hensyn til

formålsbegrænsning og dataminimering. Datasikkerhed prioriteres højt, og der er særligt fokus

på at anvende digitale krypterede systemer for at sikre håndteringen af borgernes og

virksomhedernes data.

Til brug for projektadministrationen indsamles og behandles oplysninger

til brug for behandlingen, gennemførelsen, kontrollen, evalueringen og effektmålingen af det

konkrete projekt, som den registrerede er tilknyttet. Oplysninger kan videregives til andre

offentlige myndigheder som Rigsrevision, Den Europæiske Revisionsret og Europa

Kommissionen med henblik på blandt andet kontrol, tilsyn og revision. Endvidere kan

oplysningerne blive anvendt til statistiske eller videnskabelige formål samt til analyse- eller

evalueringsopgaver. Der behandles almindelige personoplysninger om den registrerede,

herunder cpr.nr. (fortrolig oplysning), navn, adresse, e-mailadresse og mobiltelefonnummer samt

lønsedler, timeregistreringer, ansættelseskontrakt samt eventuelle tillæg hertil, oplysninger om

tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ledighed og uddannelsesniveau, logning i

projektrapporteringsværktøjet for personer, der har brugeradgang hertil. Oplysninger opbevares

i overensstemmelse med forordningskrav

–

som udgangspunkt 5 år fra afslutning af projektet.

Endelig oplyses de registrerede om deres rettigheder i henhold til den generelle

databeskyttelsesforordning, dvs. ret til indsigt, ret til berigtigelse, ret til sletning, ret til

begrænsning af behandling, ret til indsigelse samt anvisning af klageadgang til Datatilsynet.

Der er ligeledes fokus på, at alle led i administrationen skal understøtte en sikker og tryg

datahåndtering. Der eksisterer allerede bestemmelser i lovgivningen, som muliggør

efterfølgende kontrol, og som har til formål at forebygge snyd og fejl. Det vurderes, at

lovforslaget ikke åbner op for nye muligheder for snyd. Det vurderes derfor, at principperne for

digitaliseringsklar lovgivning er fulgt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

EU’s strukturfonde, herunder

Den Europæiske Socialfond Plus, reguleres i forordninger, der

gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Indholdet i dette lovforslag berører således ikke

forordningernes umiddelbare gyldighed eller indhold i Danmark.

Forslaget supplerer dermed reglerne i forordningerne, hvor national regulering vurderes

nødvendig for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administration og nærmere regler for

gennemførelse af Den Europæiske Socialfond Plus i Danmark.

Lovforslaget regulerer den overordnede indstillingsret for dele af socialfondsmidlerne, og

lovforslaget udgør ikke i sig selv en støtteordning. Det operationelle program for Den

Europæiske Socialfond Plus gennemfører konkrete støtteordninger, der skal være i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Det forventes, at udmøntning skal håndteres under

den generelle gruppefritagelsesforordning (forordning nr. 651/2014), de minimis-forordningen

(forordning nr. 1407/2013) eller at dele af indsatsen anmeldes til Europa-Kommissionen i

medført af artikel 108, stk. 3 i Traktaten.

8. Hørte myndigheder og organisationer

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber

(ATV), Akademikerne (AC), A-kassen for selvstændige (ASE), Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arbejdsmarkedets Feriefond, ASNET Board, Bornholms

Regionskommune, Center for Regional- og Turismeforskning, CO-industri, Danhostel,

DANIAmet, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Statistik, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Kyst og

Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Turismefremme, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder,

Danske

Busvognmænd,

Danske

Destinationer,

Danske

Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer

(FSR), Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), DJØF,

Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, Erhvervsankenævnet, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus

Hovedstaden, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Bornholm, Erhvervshus Midtjylland,

Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Europa-

Kommissionen (DG Beskæftigelse), Europa-Kommissionen (DG Regionalpolitik), Fagligt

Internationalt Center (FIC), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, F.R.I., Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), God Adgang, Godkendt teknologisk Service (GTS), Greater Copenhagen and

Skåne Committee, Grøn Nøgle, HK

–

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund HK,

HORESTA, IDA, Interreg North Sea Region, IT-Branchen, Karrierepartner og A-kasse for

højtuddannede i erhvervslivet (CA), Kommunernes Landsforening (KL), Landbrug og

Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne,

Lægemiddelindustrien (Lif), Medicoindustrien, Meet Denmark, Opfinderforeningen,

Organisationen Danske Museer, Overvågningsudvalget for strukturfondene, PTU

(Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Region Hovedstaden, Region

Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rigsrevisionen,

Sammenslutningen af Danske Småøer SAS, SMVdanmark, Sport Event Denmark, State of

Green, Statens Byggeforskningsinstitut, Sund & Bælt, TEKNIQ, Turismeforskerne i Danmark

(TiD), Turisterhvervets Samarbejdsforum, Turistførerforeningen, VisitDenmark, Vækstfonden

samt Wonderful Copenhagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgere

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen direkte

Ingen

miljøkonsekvenser, men hvis

der er nogen, er de positive.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Lovforslaget

er grundlaget for

administrationen af EU’s strukturfonde og

gennemfører ikke støtteordninger.

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter

gældende ret har regionsrådene ingen indstillingsret om anvendelse af EU’s

strukturfondsmidler.

Med bestemmelsen i

stk. 1,

foreslås det, at regionsrådene efter høring af de Regionale

Arbejdsmarkedsråd afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra

Den Europæiske Socialfond Plus til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet.

Regionerne kan indstille om anvendelse af op til 20 pct. af de danske socialfondsmidler.

Med den foreslåede bestemmelse overgår indstillingsretten til en del af midlerne fra Den

Europæiske Socialfond Plus til regionsrådene. Regionerne kan alene indstille om anvendelsen af

midler inden for de opgaver, som de har hjemmel til i sektorlovgivningen på

uddannelsesområdet. Dette omfatter aktuelt opgaver, som regionsrådene har i medfør af lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020,

som er ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020,

som er ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, og lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019. Såfremt lovgivningen om

regionernes opgaver på uddannelsesområdet ændrer sig, vil det ændrede lovgrundlag afgrænse

anvendelsesområdet for de socialfondsmidler, regionerne har indstillingsret over. I det danske

socialfondsprogram fastsættes den præcise tildelte ramme, ligesom den nærmere fordeling af

midler mellem de enkelte regionsgeografiske områder fastsættes efter nærmere aftale med

Danske Regioner og regionsrådene.

Det forventes, at der indgås en aftale mellem hvert enkelt regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

og den pågældende region. I de regioner, der dækker to RAR, er der dog mulighed for, hvis

regionen og de pågældende RAR er enige herom, at der indgås en fælles skriftlig aftale mellem

regionen og de to RAR inden for regionens geografi.

De respektive regionsråd og RAR skal aftale, hvilken form for politisk og/eller strategisk og

administrativ koordination og samarbejde der er brug for. Det kan eksempelvis omfatte skriftlige

høringer i forbindelse med udformningen af regionsrådets regionale udviklingsstrategi og

handleplaner på uddannelsesområdet. Der kan også aftales regelmæssige koordinationsmøder på

henholdsvis politisk og administrativt niveau. Der skal aftales en skriftlig proces for, hvordan

RAR høres om den konkrete regionale udmøntning af socialfondsmidlerne. Det kan eksempelvis

ske gennem inddragelse af RAR i forberedelsen af de ansøgningsrunder, som regionen typisk vil

anvende ved udmøntningen af socialfondsmidler eller på anden vis, således at den nødvendige

koordinering kan ske på et hensigtsmæssigt grundlag.

Henlæggelsen af indstillingsretten til regionsrådene vil som udgangspunkt ske efter

forordningen om fælles regler for strukturfondene om bemyndigede organer. Ved lovforslagets

fremsættelse for Folketinget er de endelige forordninger for programperioden 2021-2027 endnu

ikke endeligt vedtaget. Der forventes dog ikke betydelige indholdsmæssige ændringer i forhold

til Europa-Kommissionens forslag til forordninger på strukturfondsområdet for 2021-2027.

Ved et bemyndiget organ forstås en juridisk enhed, som udpeges af forvaltningsmyndigheden

under dennes ansvar. Den nærmere overdragelse og ansvarsfordeling sker i henhold til skriftlige

aftaler. På vegne af forvaltningsmyndigheden udfører et bemyndiget organ således en del af eller

alle opgaverne som fastlægges i strukturfondsreglerne. For regionernes vedkommende betyder

det, at de som bemyndigede organer blandt andet skal udvælge projekter i overensstemmelse

med EU-retlige regler om udvælgelse af projekter.

Det er forventeligt erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, som vil være ansøgere

til regionernes udmøntning. Ligeledes kan juridiske personer være operatører eller

tilsagnsmodtagere. De ansøgningsberettigede aktører fastlægges i ansøgningsmaterialet, idet

overvågningsudvalget

for

strukturfondsprogrammerne

dog

skal

godkende

udvælgelseskriterierne.

Tilsagnsmodtager eller operatøren i et projekt varetager blandt andet administrationen af

projektet og regnskabsaflæggelsen heraf over for den bevilgende myndighed.

Når regionsrådene udbyder projekter, informeres der om ansøgningsrundens indhold og

omfang, herunder på statens-tilskudspuljer.dk. Udvælgelsen af projekter til tilsagn skal ske efter

en åben og gennemsigtig procedure og på ikke-diskriminerende vilkår efter gældende EU-regler.

Det følger af administrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, § 8, stk.

2, at erhvervsministeren kan bestemme, at administrationsmyndighedsopgaver skal henlægges

til andre offentlige eller private juridiske enheder, f.eks. til en operatør, der skal forestå

administration af en indsats og yde tilsagn til enkeltvirksomheders indsatser. I praksis er denne

kompetence henlagt til Erhvervsstyrelsen. Administrationsopgaver kan blandt andet være

udvælgelse af projekter til afslag eller tilsagn, men kan også have mere sagsforberedende

karakter, herunder blandt andet opsøgende arbejde med henblik på rekruttering af deltagere til et

projekt. Hvis det findes relevant og hensigtsmæssigt, kan regionsrådet indstille til

erhvervsministeren om, at tilsagnsmodtager får mulighed for at træffe afgørelse om tilsagn og

afslag om ansøgning på en konkret pulje. Dette kan eksempelvis blive relevant, hvis en pulje

målrettes uddannelsesinstitutioner eller

NGO’er.

Ved henlæggelse af afgørelseskompetence

forstås, at en anden myndighed eller en privat juridisk enhed overtager retten til at træffe

afgørelse efter forvaltningslovens og offentlighedslovens regler og dermed forpligter sig til at

overholde disse, herunder eksempelvis at give skriftligt afslag, anvise klagevejledning m.v.

Med bestemmelsen i

stk. 2,

foreslås det, at erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter

stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Erhvervsministeren legalitetskontrollerer i medfør af bestemmelsen ansøgninger, der

indstilles til tilskud eller afslag fra regionsrådene. Ved legalitetskontrollen påses det blandt andet,

at ansøgningerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forordninger,

love, bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale støtteberettigelsesregler

samt om der er foretaget behørig koordination med RAR, herunder om den forudgående høring

er taget til følge af regionsrådet. De nærmere krav til administration samt støtteberettigelse,

regnskab, revision og kontrol er fastlægges i administrative forskrifter. Der er i medfør af den

gældende lov udstedt bekendtgørelser med hjemmel i administrationslovens, jf.

lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2 og 4, § 6 b, stk. 1 og 2, §

6 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 4, og § 16, stk. 6 og

Almindelige administrative aspekter ved erhvervsministerens vurdering af ansøgningen påses

også i overensstemmelse med gældende forordninger, herunder om der er tale om

interesseforbundne parter, om projektperioden er realistisk, om der er tale om indkøb og

etablering af infrastruktur, om ansøger har den nødvendige administrative og økonomiske

kapacitet til at drive et projekt m.v.

Derudover påses den af ansøger opstillede interventionslogik med aktiviteter, output og

resultater, om påtænkte indkøb håndteres efter gældende udbudsregler eller EU-retlige krav om

sund finansforvaltning og sparsommelighed, om ansøger kan redegøre for håndtering af den

potentielle støtte i forhold til EU’s statsstøtteregler m.v.

Endelig påses indstillingens indhold, herunder om der ved et afslag blandt andet er givet

tilstrækkelig begrundelse. Hvis alle krav til ansøgningen er overholdt, herunder særligt forholdet

til EU-forordninger, det relevante program samt gældende dansk ret, følges indstillingen. Da

erhvervsministeren (forvaltningsmyndigheden) på baggrund af indstillingen udsteder tilsagn

eller giver afslag, er der tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Derfor skal

forvaltningslovens regler og forvaltningsrettens almindelige principper, herunder regler om

afgørelsesvirksomhed, habilitet, vejledning, aktindsigt, partshøring, begrundelsespligt,

klagevejledning, tavshedspligt, identifikationskrav m.v. iagttages. Hvis der er konkret mistanke

om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, har

den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.

november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Med bestemmelsen i

stk. 3,

foreslås det, at regionsrådene inden for rammerne af de gældende

forordninger, det operationelle program og regionsrådenes lovhjemlede opgaver i anden lov kan

fastsætte temaer for anvendelsen af midlerne i stk. 1.

Regionsrådene kan med bestemmelsen pege på områder inden for den prioritetsakse i

socialfondsprogrammet, som forventeligt øremærkes til at styrke regionernes arbejde på

uddannelsesområdet, hvor midlerne kan anvendes. Hvis der fastsættes yderligere

udvælgelseskriterier end fastsat i programmerne, følger det af den generelle forordning, at dette

skal ske efter godkendelse i overvågningsudvalget for det pågældende program. Det er

erhvervsministeren, der forelægger overvågningsudvalget udvælgelseskriterierne.

Bestemmelsen medfører, at anvendelse af midlerne skal ligge inden for regionsrådenes

lovhjemlede opgaver i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet. Her skal regionsrådene

varetage visse koordinerende opgaver vedrørende indsatsen, kapaciteten og den geografiske

placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser. Derudover varetager

regionsrådene en række opgaver på specialundervisningsområdet. Regionernes nærmere

ansvarsområder på uddannelsesområdet følger af regionslovens § 5, stk. 1. nr. 2 og 4, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 om regioner og om nedlæggelse amtskommunerne,

Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) med senere

ændringer samt i sektorlovgivningen. Inden for disse områder kan regionsrådene fastsætte

temaer for anvendelse af midlerne, hvorved det operationelle program (socialfondsprogrammet)

dog kan stille krav om yderligere fokusering af midlerne.

Med bestemmelsen etableres altså ikke materiel hjemmel for regionsrådene til at varetage

andre opgaver end de i § 5 i regionsloven med tilhørende sektorlovgivning nævnte.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler for

regionsrådenes indstillingsret og virke efter stk. 1. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om regionsrådenes ansvar og opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger

vedrørende anvendelse af midler efter stk. 1. Reglerne kan blandt andet omfatte de nærmere

rammer for regionsrådenes udvælgelse og indstilling af projekter, herunder at de skal være i

overensstemmelse med de regionale udviklingsstrategier, såfremt en sådan foreligger i den

pågældende region, forordninger, Europa Kommissionens bestemmelser og beslutninger,

fællesskabspolitikker om blandt andet konkurrenceregler, offentlige udbud, beskyttelse og

forbedring af miljøet, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, Det Europæiske Unions

Charter for Fundamentale Rettigheder, statslige regler og vejledninger, herunder de nationale

støtteberettigelsesregler og programmer, interventioner omfattende partnerskabsaftalen mellem

Danmark og Europa Kommissionen samt det enkelte programs mål, generelle kriterier og

prioritetsakser, finansielle rammer for det enkelte program, herunder finansieringskilder, og

vilkår og udvælgelseskriterier for modtagelse af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond eller

Den Europæiske Socialfond Plus, som er godkendt af overvågningsudvalget for det pågældende

program.

Det henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Hovedloven, som foreslås ændret, gælder alene i

Danmark, og derfor kan ændringsloven ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om administration af tilskud fra Den

Europæiske

Regionalfond

Den

Europæiske Socialfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 160 af 7. februar 2017, foretages følgende

ændringer:

Efter § 12 a indsættes:

§ 12 a

…

»§

12 b.

Regionsrådene afgiver efter

høring af de Regionale Arbejdsmarkedsråd

indstilling til erhvervsministeren om

anvendelse af tildelte midler fra Den

Europæiske Socialfond Plus til at styrke

regionernes arbejde på uddannelsesområdet.

Stk. 2.

Erhvervsministeren påser, at

indstillingerne

efter

stk.

overensstemmelse med gældende lovgivning.

Stk. 3.

Regionsrådene kan inden for

rammerne af de gældende forordninger, det

operationelle program og regionsrådenes

lovhjemlede opgaver i anden lov fastsætte

temaer for anvendelsen af midlerne i stk. 1.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte

nærmere

regler

for

regionsrådenes

indstillingsret og virke efter stk. 1.«