Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 172
Offentligt
Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond
(Ændringer af indstillingsretten vedrørende midler fra EU’s
Socialfond)
§1
I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
Socialfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 12 a indsættes:
Ȥ
12 b.
Regionsrådene afgiver efter høring af de Regionale Arbejdsmarkedsråd indstilling
til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Den Europæiske Socialfond Plus til
at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet.
Stk. 2.
Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med
gældende lovgivning.
Stk. 3.
Regionsrådene kan inden for rammerne af de gældende forordninger, det operationelle
program og regionsrådenes lovhjemlede opgaver i anden lov fastsætte temaer for anvendelsen af
midlerne i stk. 1.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes indstillingsret og
virke efter stk. 1.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Regionernes indstillingsret over midler fra Den Europæiske Socialfond Plus
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Det er regeringens ønske, at regionerne skal have indstillingsret på 20 pct. af de danske midler
fra Den Europæiske Socialfond Plus i den kommende programperiode, som begynder i 2021.
Med indstillingsretten er det ønsket at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet og
fremme deres rolle på dagsordenen for kvalificeret arbejdskraft, som er en vigtig politisk prioritet
både for regionerne og regeringen. Målet er at sikre adgang til uddannelse og kvalificeret
arbejdskraft i hele landet. Lovforslaget har til formål at muliggøre regionernes indstillingsret.
I den nye programperiode ændres navnet for Den Europæiske Socialfond til Den Europæiske
Socialfond Plus. Programperioden for Den Europæiske Socialfond Plus begynder formelt set i
januar 2021. På grund af en sen vedtagelse af EU-budgettet for 2021-2027 og forsinkelser i
forhandlingerne om EU-forordningerne på strukturfondsområdet er det imidlertid ikke realistisk
med udmøntning af midler fra Den Europæiske Socialfond Plus før senere på året. Lovforslaget
fremsættes i foråret 2021 med henblik på at sikre, at regionerne kan disponere over
socialfondsmidlerne så snart, Europa-Kommissionen har godkendt det danske program for
fonden.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
Ændringslovforslagets formål er at give regionsrådene hjemmel til at indstille om
anvendelsen af dele af socialfondsmidlerne for den nye programperiode for 2021-2027 fra Den
Europæiske Socialfond Plus.
Lovforslaget fastlægger de nærmere rammer for regionernes indstillingsret til udmøntning af
socialfondsmidlerne med henblik på at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet. Det
regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) skal høres inden indstilling til erhvervsministeren
(forvaltningsmyndigheden).
Danmark forventes i strukturfondsperioden 2021-2027 at modtage ca. ca. 127 mio. kr. årligt
fra Den Europæiske Socialfond Plus.
2.1. Regionernes indstillingsret over midler fra Den Europæiske Socialfond Plus
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
2.1.1 Gældende ret
Regionerne har efter gældende ret, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, ingen
indstillingsret
til
EU’s
strukturfondsmidler.
Det
er
derimod
Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, der indstiller til erhvervsministeren om anvendelse af de til Danmark
tildelte socialfondsmidler, jf. lovens § 10, stk. 1.
Efter lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018, har Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at sikre, at den decentrale erhvervsfremmeindsats hænger
sammen på tværs af den offentlige sektor ved at igangsætte og finansiere decentrale
erhvervsfremmeindsatser.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med lovforslaget lægges der op til at give regionsrådene mulighed for at indstille til
erhvervsministeren om anvendelse af
EU’s
socialfondsmidler efter høring af de Regionale
Arbejdsmarkedsråd. Tiltaget har til formål at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet,
herunder i forhold til at finansiere udviklingen af uddannelsesinstitutionernes tilbud, herunder
fagudbud, efteruddannelse og specialiserede studieretninger. Regionerne kan alene indstille om
anvendelsen af midler inden for de opgaver, som de har hjemmel til i sektorlovgivningen på
uddannelsesområdet. Regionerne skal håndtere den medfølgende administration og
medfinansiering af midlerne inden for regionernes eksisterende organisatoriske og økonomiske
rammer.
2.1.3. Den foreslåede ordning
På baggrund af ovenstående foreslås, at regionsrådene efter høring af de Regionale
Arbejdsmarkedsråd (RAR) får indstillingsret på 20 pct. fra EU’s socialfondsmidler i den
kommende programperiode 2021-2027 til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet,
ligesom det foreslås at tilvejebringe en bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte
nærmere regler om regionernes indstillingsret.
De konkrete aktiviteter, indsatser og midler omfattet af indstillingsretten fastlægges nærmere
i det operationelle program for Den Europæiske Socialfond Plus, mens dette lovforslag alene
hjemler adgang for regionsrådene til at indstille om anvendelsen af midlerne. Det operationelle
program for Den Europæiske Socialfond Plus og denne lov giver således ikke lovhjemmel til
den regionale indsats, som alene fastsættes i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget
medfører
ikke
i
sig
selv
økonomiske
konsekvenser
og
implementeringskonsekvenser for det offentlige, men indstilling om anvendelse af midlerne i
Socialfondsprogrammet forudsætter, at regionerne kan håndtere den medfølgende administration
og medfinansiering af midlerne inden for regionernes eksisterende organisatoriske og
økonomiske rammer. Derudover forventes ingen væsentlige implementeringskonsekvenser som
følge af dette lovforslag for Erhvervsstyrelsen, som administrerer blandt andet
Socialfondsprogrammet. Det skyldes, at anvendelse af IT-systemer og funktioner i meget høj
grad kan baseres på eksisterende digitale og organisatoriske strukturer for virksomheder.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.
På baggrund af Europa-Kommissionens udkast til forordningen vedrørende fælles
bestemmelser for ESI-fondene og forordningen for Den Europæiske Socialfond Plus forventes
det, at EU-midler skal medfinansieres med 60 pct. nationale midler. Der gælder særlige
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
medfinansieringsregler for såkaldte overgangsregioner, der i perioden 2021-2027 ventes at
omfatte Region Sjælland. Her skal EU-midlerne medfinansieres med 50 pct. nationale midler.
National medfinansiering kan tilvejebringes af tilskudsgiver og/eller tilskudsmodtager samt fra
virksomheder, uddannelsesinstitutioner, lokale, regionale, nationale myndigheder og aktører,
herunder NGO’er, almennyttige foreninger og
socialøkonomiske virksomheder m.v.
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner.
De nye forordninger for perioden 2021-2027 bygger på eksisterende strukturer og
videreudvikler visse aspekter med hensyn til indsamling af data, der muliggør fuldt ud digital
sagsbehandling. For at understøtte en digital sagsbehandling vil den efterfølgende administration
af projekter muliggøre anvendelsen af bl.a. NemID, Digital Post, NemKonto og eIndkomst, som
der allerede understøttes af de eksisterende tilskudssystem ved eksempelvis at udbetale direkte
til tilsagnshavers NemKonto.
Alle data, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen, herunder
programresultater og -performance, vil blive sendt elektronisk til Europa-Kommissionen. Det
påhviler således forvaltningsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen) i et elektronisk system at
registrere og lagre de data om hvert enkelt projekt, der er nødvendige med henblik på
overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer og revisioner, samt garantere
dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugerne.
Data om tilsagnsmodtagere og projekter vil ligeledes blive offentliggjort i elektronisk form
på et særligt websted, som drives af forvaltningsmyndigheden. Dette vil give mere synlige
resultater og muliggøre bedre digital kommunikation. I videst muligt omfang anvendes data fra
Danmarks Statistik til bl.a. effektmåling af støtten fra fondene.
Indsamlede oplysninger om enkeltpersoner kan omfatte personoplysninger, f.eks. navne,
lønoplysninger, CPR-numre m.v. Indsamlingen sker i henhold til konkret behandlingsgrundlag
og den generelle databeskyttelsesforordning.
Kommunikation i form af projektafrapporteringer skal foregå digitalt via
projektrapporteringsværktøjet, som allerede er etableret i medfør af det gældende retsgrundlag.
Lovforslagets efterfølgende implementering vil ensarte begreber og genbruge data fra det nye
fællesstatslige administrationssystem, i det omfang det er muligt og i det omfang, det letter de
administrative byrder for kunderne. Der genbruges alene data vedrørende generel information
om øvrige nationale indsatser med henblik på at sikre koordination med udmøntning af midlerne.
Hvor det er muligt, indhentes data fra andre offentlige registre under hensyn til
formålsbegrænsning og dataminimering. Datasikkerhed prioriteres højt, og der er særligt fokus
på at anvende digitale krypterede systemer for at sikre håndteringen af borgernes og
virksomhedernes data.
Til brug for projektadministrationen indsamles og behandles oplysninger
til brug for behandlingen, gennemførelsen, kontrollen, evalueringen og effektmålingen af det
konkrete projekt, som den registrerede er tilknyttet. Oplysninger kan videregives til andre
offentlige myndigheder som Rigsrevision, Den Europæiske Revisionsret og Europa
Kommissionen med henblik på blandt andet kontrol, tilsyn og revision. Endvidere kan
oplysningerne blive anvendt til statistiske eller videnskabelige formål samt til analyse- eller
evalueringsopgaver. Der behandles almindelige personoplysninger om den registrerede,
herunder cpr.nr. (fortrolig oplysning), navn, adresse, e-mailadresse og mobiltelefonnummer samt
lønsedler, timeregistreringer, ansættelseskontrakt samt eventuelle tillæg hertil, oplysninger om
tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ledighed og uddannelsesniveau, logning i
projektrapporteringsværktøjet for personer, der har brugeradgang hertil. Oplysninger opbevares
i overensstemmelse med forordningskrav
som udgangspunkt 5 år fra afslutning af projektet.
Endelig oplyses de registrerede om deres rettigheder i henhold til den generelle
databeskyttelsesforordning, dvs. ret til indsigt, ret til berigtigelse, ret til sletning, ret til
begrænsning af behandling, ret til indsigelse samt anvisning af klageadgang til Datatilsynet.
Der er ligeledes fokus på, at alle led i administrationen skal understøtte en sikker og tryg
datahåndtering. Der eksisterer allerede bestemmelser i lovgivningen, som muliggør
efterfølgende kontrol, og som har til formål at forebygge snyd og fejl. Det vurderes, at
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
lovforslaget ikke åbner op for nye muligheder for snyd. Det vurderes derfor, at principperne for
digitaliseringsklar lovgivning er fulgt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- eller miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
EU’s strukturfonde, herunder
Den Europæiske Socialfond Plus, reguleres i forordninger, der
gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Indholdet i dette lovforslag berører således ikke
forordningernes umiddelbare gyldighed eller indhold i Danmark.
Forslaget supplerer dermed reglerne i forordningerne, hvor national regulering vurderes
nødvendig for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administration og nærmere regler for
gennemførelse af Den Europæiske Socialfond Plus i Danmark.
Lovforslaget regulerer den overordnede indstillingsret for dele af socialfondsmidlerne, og
lovforslaget udgør ikke i sig selv en støtteordning. Det operationelle program for Den
Europæiske Socialfond Plus gennemfører konkrete støtteordninger, der skal være i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Det forventes, at udmøntning skal håndteres under
den generelle gruppefritagelsesforordning (forordning nr. 651/2014), de minimis-forordningen
(forordning nr. 1407/2013) eller at dele af indsatsen anmeldes til Europa-Kommissionen i
medført af artikel 108, stk. 3 i Traktaten.
8. Hørte myndigheder og organisationer
3F
Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
(ATV), Akademikerne (AC), A-kassen for selvstændige (ASE), Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arbejdsmarkedets Feriefond, ASNET Board, Bornholms
Regionskommune, Center for Regional- og Turismeforskning, CO-industri, Danhostel,
DANIAmet, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Statistik, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Kyst og
Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Turismefremme, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder,
Danske
Busvognmænd,
Danske
Destinationer,
Danske
Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer
(FSR), Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), DJØF,
Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, Erhvervsankenævnet, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus
Hovedstaden, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Bornholm, Erhvervshus Midtjylland,
Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Europa-
Kommissionen (DG Beskæftigelse), Europa-Kommissionen (DG Regionalpolitik), Fagligt
Internationalt Center (FIC), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, F.R.I., Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
2326648_0006.png
Fællesråd (FTF), God Adgang, Godkendt teknologisk Service (GTS), Greater Copenhagen and
Skåne Committee, Grøn Nøgle, HK
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund HK,
HORESTA, IDA, Interreg North Sea Region, IT-Branchen, Karrierepartner og A-kasse for
højtuddannede i erhvervslivet (CA), Kommunernes Landsforening (KL), Landbrug og
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne,
Lægemiddelindustrien (Lif), Medicoindustrien, Meet Denmark, Opfinderforeningen,
Organisationen Danske Museer, Overvågningsudvalget for strukturfondene, PTU
(Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Danske Småøer SAS, SMVdanmark, Sport Event Denmark, State of
Green, Statens Byggeforskningsinstitut, Sund & Bælt, TEKNIQ, Turismeforskerne i Danmark
(TiD), Turisterhvervets Samarbejdsforum, Turistførerforeningen, VisitDenmark, Vækstfonden
samt Wonderful Copenhagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgere
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen direkte
Ingen
miljøkonsekvenser, men hvis
der er nogen, er de positive.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Lovforslaget
er grundlaget for
administrationen af EU’s strukturfonde og
gennemfører ikke støtteordninger.
Nej
Nej
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter
gældende ret har regionsrådene ingen indstillingsret om anvendelse af EU’s
strukturfondsmidler.
Med bestemmelsen i
stk. 1,
foreslås det, at regionsrådene efter høring af de Regionale
Arbejdsmarkedsråd afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra
Den Europæiske Socialfond Plus til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet.
Regionerne kan indstille om anvendelse af op til 20 pct. af de danske socialfondsmidler.
Med den foreslåede bestemmelse overgår indstillingsretten til en del af midlerne fra Den
Europæiske Socialfond Plus til regionsrådene. Regionerne kan alene indstille om anvendelsen af
midler inden for de opgaver, som de har hjemmel til i sektorlovgivningen på
uddannelsesområdet. Dette omfatter aktuelt opgaver, som regionsrådene har i medfør af lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020,
som er ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020,
som er ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, og lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019. Såfremt lovgivningen om
regionernes opgaver på uddannelsesområdet ændrer sig, vil det ændrede lovgrundlag afgrænse
anvendelsesområdet for de socialfondsmidler, regionerne har indstillingsret over. I det danske
socialfondsprogram fastsættes den præcise tildelte ramme, ligesom den nærmere fordeling af
midler mellem de enkelte regionsgeografiske områder fastsættes efter nærmere aftale med
Danske Regioner og regionsrådene.
Det forventes, at der indgås en aftale mellem hvert enkelt regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)
og den pågældende region. I de regioner, der dækker to RAR, er der dog mulighed for, hvis
regionen og de pågældende RAR er enige herom, at der indgås en fælles skriftlig aftale mellem
regionen og de to RAR inden for regionens geografi.
De respektive regionsråd og RAR skal aftale, hvilken form for politisk og/eller strategisk og
administrativ koordination og samarbejde der er brug for. Det kan eksempelvis omfatte skriftlige
høringer i forbindelse med udformningen af regionsrådets regionale udviklingsstrategi og
handleplaner på uddannelsesområdet. Der kan også aftales regelmæssige koordinationsmøder på
henholdsvis politisk og administrativt niveau. Der skal aftales en skriftlig proces for, hvordan
RAR høres om den konkrete regionale udmøntning af socialfondsmidlerne. Det kan eksempelvis
ske gennem inddragelse af RAR i forberedelsen af de ansøgningsrunder, som regionen typisk vil
anvende ved udmøntningen af socialfondsmidler eller på anden vis, således at den nødvendige
koordinering kan ske på et hensigtsmæssigt grundlag.
Henlæggelsen af indstillingsretten til regionsrådene vil som udgangspunkt ske efter
forordningen om fælles regler for strukturfondene om bemyndigede organer. Ved lovforslagets
fremsættelse for Folketinget er de endelige forordninger for programperioden 2021-2027 endnu
ikke endeligt vedtaget. Der forventes dog ikke betydelige indholdsmæssige ændringer i forhold
til Europa-Kommissionens forslag til forordninger på strukturfondsområdet for 2021-2027.
Ved et bemyndiget organ forstås en juridisk enhed, som udpeges af forvaltningsmyndigheden
under dennes ansvar. Den nærmere overdragelse og ansvarsfordeling sker i henhold til skriftlige
aftaler. På vegne af forvaltningsmyndigheden udfører et bemyndiget organ således en del af eller
alle opgaverne som fastlægges i strukturfondsreglerne. For regionernes vedkommende betyder
det, at de som bemyndigede organer blandt andet skal udvælge projekter i overensstemmelse
med EU-retlige regler om udvælgelse af projekter.
Det er forventeligt erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, som vil være ansøgere
til regionernes udmøntning. Ligeledes kan juridiske personer være operatører eller
tilsagnsmodtagere. De ansøgningsberettigede aktører fastlægges i ansøgningsmaterialet, idet
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
overvågningsudvalget
for
strukturfondsprogrammerne
dog
skal
godkende
udvælgelseskriterierne.
Tilsagnsmodtager eller operatøren i et projekt varetager blandt andet administrationen af
projektet og regnskabsaflæggelsen heraf over for den bevilgende myndighed.
Når regionsrådene udbyder projekter, informeres der om ansøgningsrundens indhold og
omfang, herunder på statens-tilskudspuljer.dk. Udvælgelsen af projekter til tilsagn skal ske efter
en åben og gennemsigtig procedure og på ikke-diskriminerende vilkår efter gældende EU-regler.
Det følger af administrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, § 8, stk.
2, at erhvervsministeren kan bestemme, at administrationsmyndighedsopgaver skal henlægges
til andre offentlige eller private juridiske enheder, f.eks. til en operatør, der skal forestå
administration af en indsats og yde tilsagn til enkeltvirksomheders indsatser. I praksis er denne
kompetence henlagt til Erhvervsstyrelsen. Administrationsopgaver kan blandt andet være
udvælgelse af projekter til afslag eller tilsagn, men kan også have mere sagsforberedende
karakter, herunder blandt andet opsøgende arbejde med henblik på rekruttering af deltagere til et
projekt. Hvis det findes relevant og hensigtsmæssigt, kan regionsrådet indstille til
erhvervsministeren om, at tilsagnsmodtager får mulighed for at træffe afgørelse om tilsagn og
afslag om ansøgning på en konkret pulje. Dette kan eksempelvis blive relevant, hvis en pulje
målrettes uddannelsesinstitutioner eller
NGO’er.
Ved henlæggelse af afgørelseskompetence
forstås, at en anden myndighed eller en privat juridisk enhed overtager retten til at træffe
afgørelse efter forvaltningslovens og offentlighedslovens regler og dermed forpligter sig til at
overholde disse, herunder eksempelvis at give skriftligt afslag, anvise klagevejledning m.v.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
foreslås det, at erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter
stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Erhvervsministeren legalitetskontrollerer i medfør af bestemmelsen ansøgninger, der
indstilles til tilskud eller afslag fra regionsrådene. Ved legalitetskontrollen påses det blandt andet,
at ansøgningerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forordninger,
love, bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale støtteberettigelsesregler
samt om der er foretaget behørig koordination med RAR, herunder om den forudgående høring
er taget til følge af regionsrådet. De nærmere krav til administration samt støtteberettigelse,
regnskab, revision og kontrol er fastlægges i administrative forskrifter. Der er i medfør af den
gældende lov udstedt bekendtgørelser med hjemmel i administrationslovens, jf.
lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2 og 4, § 6 b, stk. 1 og 2, §
6 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 4, og § 16, stk. 6 og
7.
Almindelige administrative aspekter ved erhvervsministerens vurdering af ansøgningen påses
også i overensstemmelse med gældende forordninger, herunder om der er tale om
interesseforbundne parter, om projektperioden er realistisk, om der er tale om indkøb og
etablering af infrastruktur, om ansøger har den nødvendige administrative og økonomiske
kapacitet til at drive et projekt m.v.
Derudover påses den af ansøger opstillede interventionslogik med aktiviteter, output og
resultater, om påtænkte indkøb håndteres efter gældende udbudsregler eller EU-retlige krav om
sund finansforvaltning og sparsommelighed, om ansøger kan redegøre for håndtering af den
potentielle støtte i forhold til EU’s statsstøtteregler m.v.
Endelig påses indstillingens indhold, herunder om der ved et afslag blandt andet er givet
tilstrækkelig begrundelse. Hvis alle krav til ansøgningen er overholdt, herunder særligt forholdet
til EU-forordninger, det relevante program samt gældende dansk ret, følges indstillingen. Da
erhvervsministeren (forvaltningsmyndigheden) på baggrund af indstillingen udsteder tilsagn
eller giver afslag, er der tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Derfor skal
forvaltningslovens regler og forvaltningsrettens almindelige principper, herunder regler om
afgørelsesvirksomhed, habilitet, vejledning, aktindsigt, partshøring, begrundelsespligt,
klagevejledning, tavshedspligt, identifikationskrav m.v. iagttages. Hvis der er konkret mistanke
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, har
den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.
november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
Med bestemmelsen i
stk. 3,
foreslås det, at regionsrådene inden for rammerne af de gældende
forordninger, det operationelle program og regionsrådenes lovhjemlede opgaver i anden lov kan
fastsætte temaer for anvendelsen af midlerne i stk. 1.
Regionsrådene kan med bestemmelsen pege på områder inden for den prioritetsakse i
socialfondsprogrammet, som forventeligt øremærkes til at styrke regionernes arbejde på
uddannelsesområdet, hvor midlerne kan anvendes. Hvis der fastsættes yderligere
udvælgelseskriterier end fastsat i programmerne, følger det af den generelle forordning, at dette
skal ske efter godkendelse i overvågningsudvalget for det pågældende program. Det er
erhvervsministeren, der forelægger overvågningsudvalget udvælgelseskriterierne.
Bestemmelsen medfører, at anvendelse af midlerne skal ligge inden for regionsrådenes
lovhjemlede opgaver i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet. Her skal regionsrådene
varetage visse koordinerende opgaver vedrørende indsatsen, kapaciteten og den geografiske
placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser. Derudover varetager
regionsrådene en række opgaver på specialundervisningsområdet. Regionernes nærmere
ansvarsområder på uddannelsesområdet følger af regionslovens § 5, stk. 1. nr. 2 og 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 om regioner og om nedlæggelse amtskommunerne,
Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) med senere
ændringer samt i sektorlovgivningen. Inden for disse områder kan regionsrådene fastsætte
temaer for anvendelse af midlerne, hvorved det operationelle program (socialfondsprogrammet)
dog kan stille krav om yderligere fokusering af midlerne.
Med bestemmelsen etableres altså ikke materiel hjemmel for regionsrådene til at varetage
andre opgaver end de i § 5 i regionsloven med tilhørende sektorlovgivning nævnte.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 4,
kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler for
regionsrådenes indstillingsret og virke efter stk. 1. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om regionsrådenes ansvar og opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger
vedrørende anvendelse af midler efter stk. 1. Reglerne kan blandt andet omfatte de nærmere
rammer for regionsrådenes udvælgelse og indstilling af projekter, herunder at de skal være i
overensstemmelse med de regionale udviklingsstrategier, såfremt en sådan foreligger i den
pågældende region, forordninger, Europa Kommissionens bestemmelser og beslutninger,
fællesskabspolitikker om blandt andet konkurrenceregler, offentlige udbud, beskyttelse og
forbedring af miljøet, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, Det Europæiske Unions
Charter for Fundamentale Rettigheder, statslige regler og vejledninger, herunder de nationale
støtteberettigelsesregler og programmer, interventioner omfattende partnerskabsaftalen mellem
Danmark og Europa Kommissionen samt det enkelte programs mål, generelle kriterier og
prioritetsakser, finansielle rammer for det enkelte program, herunder finansieringskilder, og
vilkår og udvælgelseskriterier for modtagelse af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond eller
Den Europæiske Socialfond Plus, som er godkendt af overvågningsudvalget for det pågældende
program.
Det henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Hovedloven, som foreslås ændret, gælder alene i
Danmark, og derfor kan ændringsloven ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, fra erhvervsministeren
2326648_0010.png
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske
Regionalfond
og
Den
Europæiske Socialfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 160 af 7. februar 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 12 a indsættes:
§ 12 a
Ȥ
12 b.
Regionsrådene afgiver efter
høring af de Regionale Arbejdsmarkedsråd
indstilling til erhvervsministeren om
anvendelse af tildelte midler fra Den
Europæiske Socialfond Plus til at styrke
regionernes arbejde på uddannelsesområdet.
Stk. 2.
Erhvervsministeren påser, at
indstillingerne
efter
stk.
1
er
i
overensstemmelse med gældende lovgivning.
Stk. 3.
Regionsrådene kan inden for
rammerne af de gældende forordninger, det
operationelle program og regionsrådenes
lovhjemlede opgaver i anden lov fastsætte
temaer for anvendelsen af midlerne i stk. 1.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere
regler
for
regionsrådenes
indstillingsret og virke efter stk. 1.«