Fra:
Cathrine Tjellesen
Date: søn. 18. okt. 2020 kl. 20.38
Subject: Åbent brev - hjælp! til de små iværksættere under covid-19
Kære Mette Frederiksen og Simon Kollerup
Jeg skriver til jer for at gøre opmærksom på et stort hul i Corona-hjælpepakkerne til erhvervslivet,
som stiller især nystartede virksomheder i en meget prekær situation og i sidste ende vil tage livet af
mange af de små iværksættere, som Danmark (også) skal leve af i fremtiden.
Situationen kort; Jeg startede sammen med to partnere et fitness center i Roskilde den 27. december
2019. Som det jo oftest er tilfældet, starter virksomheden med gæld
–
huslejen skal jo betales og
udstyret leases, inden der er kommet en eneste kunde i butikken.
Det går vældig godt og allerede i marts 2020 har vi ca. 400 medlemmer og en indtægt på over
100.000 kr. om måneden, bare i medlemskaber.
Som I ved lukker I Danmark ned i slutningen af marts 2020
–
og fitnesscentre bliver helt lukket.
Det fortsætter ca. 3 måneder, hvor vi som nystartet virksomhed pludselig kun har udgifter, men
ingen af de indtægter på 300.000+ kr. vi burde have tjent.
Det er helt fair, at vi skal holde lukket for at bekæmpe Covid-19, og det er helt fair når regeringen
og Folketinget beslutter, at alle virksomheder, der er tvunget lukket, skal have 100 % kompensation
for de udgifter de har i perioden. Det er også helt ok, at man ikke skal have dækket alle udgifter,
hvis man kører med løbende underskud.
Imidlertid bliver reglerne skruet sådan sammen, at der udelukkende ses på udgifter i perioden og
heraf fratrukket den andel af underskuddet, som virksomheden har i referenceperioden. Og man
ignorerer helt den faste indtægt, der måtte kunne dokumenteres bortfaldet i lukkeperioden, som jo
reelt er det tab, man skal kompensere. Men fordi det jo kan være svært at vide, hvor mange
kaffemaskiner Imerco ville have solgt eller hvor mange gæster, der vil gå ind ad døren i cafeen eller
biografen, så fokuserer man formentlig udelukkende på udgifterne.
Som I formentlig allerede har gættet, giver det nogle store udfordringer for visse typer af
virksomheder. For nystartede virksomheder har oftest underskud i referenceperioden
–
uanset
hvordan man forsøger at definere den, da den altid ligger forud for indtjeningsperioden
–
og netop i
fx fitnesskæder lever man af medlemskaber, som jo er en fast indtægt hver måned, indtil
medlemskabet opsiges. (Der er naturligvis også indtægter fra varesalg, men så er vi tilbage til
kaffemaskinerne og biografbilletterne, så det tab skal vi nok selv tage.)
For vores lille virksomhed, som kørte på skinner og fulgte budgettet, og som ville have givet os
break even ved afslutningen af 2020, har det betydet, at vi i perioden har mistet kontingenter for