Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 149
Offentligt
2317680_0001.png
Økonomisk Ugebrev tegner helt forkert billede af firmapensi-
oner - danskernes pensionsopsparing har altid højeste priori-
tet
I Økonomisk Ugebrev (6. og 13. december 2020) beskrives en praksis, hvor en
række virksomheder tilsyneladende kan undgå negative renter på frie likvider,
fordi de i stedet for bankindeståender får lov til at placere pengene i pensions-
selskaber, der giver nul- eller plusrenter. Til gengæld skulle pensionsselska-
berne, ifølge Økonomisk Ugebrev, som modydelse få lov til at forvalte de ansat-
tes firmapensioner.
Dette billede og påstanden om interessekonflikt kan på ingen måde genfindes i
branchen. Det viser en rundspørge til firmapensionsselskaberne foretaget af For-
sikring & Pension.
Et pensionsselskab har som udgangspunkt ikke koncession til at drive bankvirk-
somhed; det kræver en selvstændig godkendelse. Den opsparingsform, der be-
skrives
en §53A-ordning
har været udbudt af danske pensionsselskaber i
mange år. Det er en pensionsordning for privatpersoner uden fradragsret, dvs.
opsparingen sker ”efter skat”. Ordningen skal tjene et pensionsformål. Den be-
nyttes f.eks. af udstationerede eller indstationerede medarbejdere. Eller part-
nere i rådgivningsvirksomheder, som sparer op af overskuddet, eller virksomhe-
der, der ønsker at afdække en direktørs pensionsordning. Disse indbetalinger
udgør i sagens natur en meget begrænset andel af de samlede indbetalinger.
I de få situationer, hvor et pensionsselskab for en virksomhed forvalter både
lønmodtagernes pension og en §53A-ordning for en ledende medarbejder, har
pensionsselskabet maksimal fokus på at undgå interessekonflikt. Det kommer
bl.a. til udtryk ved, at de vilkår, der gælder for en ledende medarbejders §53A-
ordning, er uafhængige af, om virksomheden har placeret sin firmapension hos
pensionsselskabet eller ej.
For pensionsselskaberne har danskernes pensionsopsparing altid højeste priori-
tet. Det er det, som selskaberne er sat i verden for.
13.01.2021
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Kent Damsgaard
Adm. direktør
Dir.
+45 41 91 90 01
Sagsnr.
DokID
UDV-2008-00012
417637
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 149: Henvendelse af 13/1-21 fra Forsikring & Pension om firmapensioner
2317680_0002.png
Jeg håber, at du finder disse oplysninger brugbare og betryggende. Har du
spørgsmål eller kommentarer, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
UDV-2008-00012
417637
Kent Damsgaard
Adm. direktør
Side 2