Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 143
Offentligt
2315429_0001.png
7. januar 2021
Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-
nomi- og finansministre den 19. januar 2021
1) Præsentation af portugisisk formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministe-
riet
2) Det europæiske semester 2021: Rådskonklusioner om varslingsrapporten for 2021 samt
euroanbefalingerne for 2021
KOM(2020)745 og KOM(2020)746
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
3) Genopretningsfacilitet
forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner
KOM(2020)408
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4) Ny strategi for håndtering af misligholdte lån (NPL) i kreditinstitutter i EU-landene
KOM(2020)822
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
2
21
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
Side 2 af 29
Dagsordenspunkt 1: Præsentation af portugisisk formandskabsprogram
1. Resume
Portugal varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2021. Det portugisiske formandskab ventes
på ECOFIN 19. januar 2021 at præsentere sit arbejdsprogram. EU-landene ventes generelt at
kunne tilslutte sig formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte
sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.
2. Baggrund
Portugal har EU-formandskabet i 1. halvår af 2021. Det portugisiske formandskab
ventes på ECOFIN 19. januar 2021 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter
på ECOFIN-området. Portugal ventes overordnet at prioritere genopretningen af
de europæiske økonomier samt en række igangværende økonomiske og finansielle
sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til
bilag 1
for en oversigt over cen-
trale igangværende ECOFIN-sager.
Økonomisk-politiske område
På det økonomisk-politiske område ventes det portugisiske formandskab især at
prioritere genopretningen af de europæiske økonomier i lyset af COVID-19-krisen.
Der skal således arbejdes med at operationalisere genopretningsinstrumentet (Next
Generation EU,
NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery
and Resilience Facility,
RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen og
styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.
Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene
optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde
finansiel assistance for 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet skal
blandt andet finansiere genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assistance
på 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.
Under genopretningsfaciliteten skal EU-landene udarbejde genopretningsplaner
med reformer og investeringer, som den finansielle assistance skal finansiere. EU-
landene skal aflevere genopretningsplanerne til Kommissionen inden udgangen af
april 2021.
ECOFIN skal efter EU-landenes aflevering af genopretningsplaner tage stilling til
forslag fra Kommissionen om godkendelse af landenes genopretningsplaner. ECO-
FIN ventes løbende at have horisontale drøftelser om prioriteter og tiltag i EU-
landenes genopretningsplaner.
Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det
europæiske semester,
der i 2021 er midlertidigt tilpasset arbejdet ifm. genopretningsfaciliteten. Tilpasnin-
gen af det europæiske semester medfører bl.a., at EU-landenes genopretningsplaner
vil udgøre landenes primære dokument vedr. økonomisk politik til EU i 2021.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0003.png
Side 3 af 29
Kommissionens vurderinger af planerne erstatter Kommissionens normale årlige
landerapporter.
Kommissionen planlægger ikke at offentliggøre udkast til de normale
årlige
landespecifikke anbefalinger
for de lande, der indsender genopretningsplaner.
Kommissionen vil dog offentliggøre en form for anbefaling vedr. EU-landenes fi-
nanspolitik, ligesom Kommissionen fortsat vil fremlægge blandt andet udkast til
rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og konklusioner
om dybdegående analyser af lande med makroøkonomiske ubalancer.
ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af
Stabilitets- og Vækstpagten
og dens im-
plementering, herunder ifm. Kommissionens vurderinger af EU-landenes offent-
lige finanser på baggrund af dens økonomiske prognose i foråret 2021. Der er fort-
sat usikkerhed om de offentlige finanser og den økonomiske udvikling, og Kom-
missionen har meddelt, at den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul” også vil være
aktiv i 2021 i lyset af COVID-19-krisen. Med den generelle undtagelsesklausul hen-
viser Kommissionen
til fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-
og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde for alvorlige øko-
nomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finans-
politik. Det er op til Kommissionen at implementere reglerne og deres fleksibilitet
i praksis. Kommissionen har efter aktiveringen af klausulen i marts 2020 valgt en
implementering, som indebærer, at der foreløbigt ikke er taget initiativ til henstillin-
ger om nedbringelse af underskud under COVID-19-krisen.
Det finansielle område
På det finansielle område ventes en hovedprioritet at være det videre arbejde med
styrkelse af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles ind-
skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risici
for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag), fx drøftelser om EU-ram-
merne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver
nødlidende. EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande. Risikoreduktions-
tiltag omfatter generelt alle EU-lande uanset deltagelse i bankunionen.
Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-
ritet. Kommissionen ventes i 1. kvartal 2021 at fremsætte forslag til nye tiltag på
hvidvaskområdet, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet og
yderligere harmonisering af EU-reglerne på hvidvaskområdet, i opfølgning på
Kommissionens handlingsplan fra maj 2020 og rådskonklusioner fra november
2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet.
Formandskabet ventes også at have fokus på arbejdet som led i forskellige hand-
lingsplaner fra Kommissionen, herunder en ny strategi for bæredygtig finansiering,
som er en del af Kommissionens Grønne Pagt (European Green Deal). Der ventes
også et fokus på de allerede fremsatte handlingsplaner for digital finansiering, vide-
reudvikling af kapitalmarkedsunionen samt nedbringelse af misligholdte lån (NPL).
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0004.png
Side 4 af 29
Der ventes således blandt andet drøftelser om de fremsatte forslag til forordning
om regulering af kryptoaktiver og forordning om operationel robusthed og ro-
busthed over for cyberrisici ifm. finansielle tjenester, samt forslaget til direktiv om
udvikling af markeder for handel med NPL og forslaget til direktiv om etablering
af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed for lån.
Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU's implementering af de seneste
anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter, som har stor
betydning for rammevilkårene for danske kreditinstitutter, evt. i løbet af første
halvår af 2021.
Skatteområdet
På selskabsskatteområdet ventes ECOFIN at drøfte OECD-arbejdet med beskat-
ning af den digitale økonomi, herunder evt. implementeringen af en mulig OECD-
løsning medio 2021. Derudover ventes ECOFIN at drøfte mulige EU-modeller for
beskatningen af den digitale økonomi, afhængigt af forhandlingerne om en global
aftale i OECD. ECOFIN ventes i den forbindelse at drøfte Kommissionens forslag
til en digital afgift ('digital levy'), som ventes fremsat i 1. halvår 2021.
Herudover ventes formandskabet at fortsætte drøftelserne af forslaget fra 2016 om
en fælles selskabsskattebase (CCTB).
Kommissionen ventes under det portugisiske for-
mandskab at offentliggøre en meddelelse om selskabsbeskatning i det 21. århund-
rede. Det ventes, at formandskabet vil følge op på meddelelsen.
ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af spørgsmålet om en
finansiel transakti-
onsskat (FTT),
afhængig af udviklingen i det forstærkede samarbejde
1
.
Der skal arbejdes videre med
EU's fælles sortliste over skattely,
som opdateres halvårligt
og næste gang ifm. ECOFIN 16. februar 2021. Der ventes også et videre arbejde
med sortlisten mhp. mulige styrkelser, herunder ift. udviklingen af et nyt kriterium
for informationsudveksling om reelle ejere af virksomheder mv. og muligvis en ud-
videlse af sortlistens geografiske anvendelsesområde.
Herudover ventes det, at der vil blive arbejdet videre med en opdatering af
mandatet
for Adfærdskodeksgruppen,
der har ansvaret for at kontrollere EU-landenes overhol-
delse af EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og for at opdatere sortlisten
over skattely i lyset af de vedtagne kriterier.
På momsområdet ventes ECOFIN at drøfte forslaget om det såkaldt
endelige moms-
system
samt forslag om revision af systemet for momssatser.
På afgiftsområdet er det er muligt, at ECOFIN vil drøfte, hvorledes energibeskat-
ningen kan anvendes til bekæmpelse af klimaforandringer, herunder mhp. indspil
Et såkaldt forstærket samarbejde gør det muligt for mindst ni EU-lande inden for rammerne af EU at gå
videre med et samarbejde, uden at det kræver samtlige EU-landes deltagelse. Det forstærkede samarbejde vedr.
en finansiel transaktionsskat består af Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovenien, Slovakiet,
Spanien, Tyskland og Østrig.
1
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0005.png
Side 5 af 29
til Kommissionens forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet, som ventes
fremsat medio 2021.
På toldområdet ventes ECOFIN blandt andet at gøre status for implementeringen
af en ny handlingsplan for toldunionen fra Kommissionen, samt evt. gøre status på
indvirkningen af Brexit på EU's toldbehandling af varehandel.
Den europæiske Grønne Pagt (European Green Deal)
Den europæiske Grønne Pagt (European Green Deal) ventes at være en central
prioritet for det portugisiske formandskab, og ECOFIN ventes at skulle arbejde
med de relevante dele af den Grønne Pagt. Det gælder blandt andet strategien for
bæredygtig finansiering samt en mulig EU-standard for grønne obligationer. Kom-
missionen ventes i sommeren 2021 at præsentere en større pakke med forslag til
revision af EU’s energi-
og klimalovgivning,
der skal udmønte EU’s øgede 2030-
klimamål, samt forslag til EU’s kvotehandelssystem og CO
2
-grænsetilpasningsme-
kanismen som nye egenindtægter for EU. Det er en mulighed, at pakken vil blive
genstand for drøftelse på ECOFIN.
Øvrige sager
På budgetområdet ventes bl.a. en rådshenstilling om decharge på baggrund af revi-
sionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2019.
ECOFIN ventes også at skulle drøfte EU’s institutionelle arkitektur for udviklings-
finansiering, samt forberede fælles EU-holdninger vedr. IMF- og G20-møder, her-
under ifm. IMF’s
årsmøde
8.-10. oktober 2021.
3. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-
sige konsekvenser for Danmark.
6. Økonomiske konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
De konkrete sager på ECOFIN’s dagsordener i 1. halvår 2021 vil imidlertid kunne
have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekven-
ser for Danmark.
7. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
Side 6 af 29
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu
ikke, men der ventes generel støtte til det portugisiske formandskabs arbejdspro-
gram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2021.
9. Generel dansk holdning
Fra dansk side kan man støtte det portugisiske formandskabs ventede prioriteter i
ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-
beslutningsprocedure.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0007.png
Side 7 af 29
Bilag 1: Oversigt over væsentligste igangværende ECOFIN-sager
Økonomisk-politiske sager
Sag/initiativ
Forløb/status
Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og
EU’s
finansministre (den
ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft
(styrkelse af ØMU’en)
drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.
Styrkelse af bankunionen og den finansielle regulering for
alle EU-lande ventes fortsat at være en central del af
ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet ventes fremover også
at vedrøre bl.a. styrkelse af euroens internationale rolle.
Genopretningsfacilitet
(RRF)
Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-
vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-
VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.
Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-
stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.
Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-
liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),
heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.
Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-
ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-
budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af
COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.
Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-
delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-
ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og
BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre
grænse for direkte støtte til landet.
Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra
genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-
ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen
styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidrag
til grøn og digital omstilling mv.
Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen og
godkendes af Rådet efter forslag fra Kommissionen. Ud-
betaling af den finansielle assistance sker i takt med, at
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0008.png
Side 8 af 29
landet opnår målsætninger og milepæle i overensstem-
melse med planen.
I 1. halvår 2021 planlægges et arbejde med at operationa-
lisere genopretningsfaciliteten. ECOFIN vil, afhængig af
landenes aflevering af genopretningsplaner til Kommissi-
onen, kunne skulle tage stilling til forslag fra Kommissi-
onen om godkendelse af landenes genopretningsplaner.
ECOFIN ventes derudover at have horisontale drøftelser
om landenes genopretningsplaner.
InvestEU-programmet
Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parla-
mentet om et kompromis til oprettelse af et InvestEU-
program 7. december 2020.
Kompromiset er baseret på Kommissionens forslag om
InvestEU af 29. maj 2020 og aftalen om MFF og genop-
retning på DER 17.-21. juli 2020. Forslaget ventes for-
melt vedtaget under det portugisiske formandskab.
InvestEU-programmet har til overordnet formål at
fremme investeringer og virksomheders adgang til finan-
siering i EU. Støtten er efterspørgselsdrevet og markeds-
baseret, dvs. projekter ansøger om støtte på lige markeds-
vilkår.
Kompromis til et InvestEU-program lægger fortsat op til
at oprette et investeringsprogram bestående af tre dele:
1)
InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis
af en garanti fra EU’s budget,
2)
InvestEU-rådgivnings-
organet, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling,
3)
InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig da-
tabase til promovering af projekter, der har brug for fi-
nansiering.
InvestEU-fonden skal fortsat erstatte forskellige eksiste-
rende finansieringsinstrumenter under MFF 2014-2020
(f.eks. den Europæiske Fond for Strategisk Investering,
EFSI) for at gøre investeringsstøtten i EU mere effektiv.
InvestEU baseres på en garanti fra EU-budgettet på ca.
26 mia. euro (løbende priser) til finansielle partnere som
fx Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Garantien
understøttes af en hensættelse på 10,5 mia. euro (løbende
priser) fra EU-budgettet.
Kompromiset omfatter mulighed for investeringer i stra-
tegisk vigtige teknologier eller forsyninger, der kan styrke
EU's uafhængighed af tredjelande.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0009.png
Side 9 af 29
Instrument til teknisk
støtte til reformgennem-
førelse (’Technical
Sup-
port Instrument’,
TSI)
Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parla-
mentet om et kompromisforslag til oprettelse af et instru-
ment til teknisk støtte til reformgennemførelse (’Techni-
cal Support Instrument’, TSI).
Forslaget er baseret på Kommissionen forslag af 28. maj
2020 og aftalen om MFF og genoopretning på DER 17.-
21. juli 2020. Forslaget ventes formelt vedtaget under det
portugisiske formandskab.
Kompromiset lægger op til, at Kommissionen med TSI
kan yde teknisk støtte til reformer igangsat på EU-lande-
nes eget initiativ eller ifm. økonomiske tilpasningspro-
grammer
samt reformer relateret til EU’s
økonomiske
samarbejde, fx de landespecifikke anbefalinger eller gen-
opretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Der vil
i TSI være et særligt fokus på reformer mhp. at fremme
den grønne og digitale omstilling. Støtten fra instrumen-
tet er efterspørgselsdrevet.
Instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse vil
træde i kraft fra 2021. Den samlede finansieringsramme
for gennemførelsen af instrumentet til teknisk støtte til
reformgennemførelse udgør i perioden fra 2021 til 2027
864 mio. EUR (løbende priser).
Evaluering af Stabilitets- Kommissionen offentliggjorde 5. februar 2020 en evalu-
og Vækstpagten
ering af de styrkede finanspolitiske regler i EU. Evalue-
ringen omhandler overordnet erfaringerne med at sikre
holdbare offentlige finanser, sikre økonomisk stabilise-
ring, fremme en passende sammensætning mellem for-
brug og investeringer, sikre ejerskab og fremme sunde
nationale finanspolitiske rammer.
Kommissionen har ikke fremsat forslag til ændring af de
finanspolitiske regler, men vil bruge evalueringen som et
afsæt for debat mhp. eventuelle efterfølgende forslag om
ændring af praksis for implementering af reglerne eller
ændring af selve reglerne. Eventuelle ændringer af reg-
lerne vil skulle udmøntes i konkrete lovgivningsforslag og
behandles i ECOFIN. Processen har været sat i bero pga.
COVID-19. Den nærmere timing ift. det videre forløb er
uklar.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0010.png
Side 10 af 29
Forslag til lånefacilitet til
den offentlige sektor som
en del af Mekanismen for
en Retfærdig Omstilling
Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om
etablering af en lånefacilitet i bl.a. Den Europæiske Inve-
steringsbank (EIB) til den offentlige sektor som en del af
en såkaldt Mekanisme for en Retfærdig Omstilling.
Formålet med Mekanismen for Retfærdig Omstilling er
at støtte de regioner og sektorer, der er mest berørt af
omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050. Hensigten
med lånefaciliteten er at støtte offentlige investeringer i
de berørte regioner og sektorer gennem udlån til offent-
lige enheder på lempelige vilkår.
Lånefaciliteten etableres gennem hensættelser for 1,525
mia. euro (2018-priser) og 10 mia. euro i lånekapacitet fra
EIBs egen ramme.
Der blev opnået enighed i Rådet om forslaget i oktober
2020. Forhandlinger med Europa-Parlamentet ventes
igangsat under det portugisiske formandskab.
Finansielle sager
Sag/initiativ
Forløb/status
Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af
holdte lån (NPL)
forslag om misligholdte lån (”Non-Performing
Loans” –
NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.
Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-
tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-
slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder
for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til
hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-
nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af
forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,
og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om
et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.
Det portugisiske formandskab ventes at forsøge at nå
enighed med Europa-Parlamentet om begge dele af for-
slaget.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0011.png
Side 11 af 29
Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny
handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i
lyset af COVID-19-krisen.
Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om
ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-
nen (EDIS)
sit Insurance Scheme”
EDIS) og -fond for landene i
bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager
i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-
rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative
samspil mellem banker og stater, som sås under finans-
krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige
finanser påvirkede hinanden negativt.
Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-
lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-
der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder
en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-
dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-
ser er opfyldte.
Der arbejdes på teknisk niveau på fremskridt med EDIS
i sammenhæng med fremskridt med tiltag til at reducere
risikoen for nye kriser i den finansielle sektor (risikore-
duktionstiltag).
Færdiggørelse af Basel Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 anbe-
III (”Basel
IV”)
falinger for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af
Basel III
også omtalt som
”Basel
IV”-anbefalinger).
Basel-komitéens anbefalinger indeholder bl.a. et kapital-
gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som
benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.
Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-
busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-
venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-
pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-
siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-
sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-
kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra en ek-
spertgruppe viser, at de nye anbefalinger fra Basel-komi-
téen vil forhøje kapitalkravene i de danske institutter med
ca. en tredjedel i forhold til de gældende kapitalkrav.
Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår an-
befalingerne skal foreslås gennemført i EU-lovgivningen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0012.png
Side 12 af 29
Et forslag er endnu ikke fremsat. Et forslag vil omfatte
alle EU-lande og vil skulle vedtages af Rådet og Europa-
Parlamentet i den normale lovgivningsprocedure. Det
ventes, at Kommissionen vil fremsætte et forslag i 1.
halvår 2021.
EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens ventes i 1. kvartal 2021 at fremsætte for-
kæmpelse
slag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder for-
slag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere
harmoniserede regler. Forslagene bygger bl.a. på råds-
konklusionerne fra november 2020 og en handlingsplan
fra Kommissionen fra maj 2020.
Forslagene vil skulle behandles af Rådet og Europa-Par-
lamentet iht. den almindelige EU-procedure.
Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-
vet
dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med
forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-
tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen
af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og
fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med
tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal
forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede
motorkøretøjer.
Der blev i december 2019 opnået enighed om forslag i
Rådet. Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet
er igangsat. Det portugisiske formandskab ventes at fort-
sætte forhandlingerne.
Ny strategi for bæredyg- Kommissionen ventes i foråret 2021 at fremlægge en ny
tig finansiering
strategi for bæredygtig finansiering. Strategien er en del
af Kommissionens Grønne Pagt (European
Green Deal).
Indholdet af strategien er fortsat ukendt. Strategien byg-
ger videre på Kommissionens handlingsplan for bære-
dygtig finansiering fra maj 2018.
Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om
standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-
robusthed)
rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0013.png
Side 13 af 29
Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-
kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-
skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske
tredjepartsleverandører vedr. it-drift.
Der pågår aktuelt forhandlinger om forslaget i Rådet. Det
portugisiske formandskab ventes at fortsætte forhandlin-
gerne mhp. enighed. Efter rådsenighed skal forslaget for-
handles med Europa-Parlamentet.
Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om
ver
regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-
cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere
og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-
syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.
Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af
kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-
ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,
hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i
alle EU-lande
uden yderligere tilladelse (”EU passport”).
Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om
organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-
res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-
mer for at undgå cybertyveri og -angreb.
Der pågår aktuelt forhandlinger om forslaget i Rådet. Det
portugisiske formandskab ventes at fortsætte forhandlin-
gerne mhp. enighed. Efter rådsenighed skal forslaget for-
handles med Europa-Parlamentet.
Skatte- og afgiftssager
Sag/initiativ
Forløb/status
Beskatning af den digitale Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 to forslag til be-
økonomi
skatning af den digitale økonomi.
Som en kortsigtet, midlertidig løsning fremsatte Kom-
missionen forslag om omsætningsskat på visse digitale
tjenester (Digital Service Tax
DST). Forslaget indebæ-
rer en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale
ydelser som salg af målrettet reklameplads på internettet,
salg fra visse flersidede platforme (online markedsplad-
ser) og salg af brugergenereret data. Skatten pålægges
koncerner, der både har en global omsætning på over 750
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0014.png
Side 14 af 29
mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU
på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted.
Som en langsigtet, permanent løsning fremsatte Kom-
missionen forslag om indførelse af et såkaldt digitalt fast
driftssted. Forslaget indebærer, at et selskab, uagtet om
det er fysisk til stede eller ej, kan beskattes, når selskabet
efter nærmere kriterier anses for at have væsentlig digital
tilstedeværelse i et land. Forslaget har indtil videre kun
være genstand for en indledende drøftelse på teknisk ni-
veau. Forhandlingerne blev i første omgang sat i bero for
at afvente afklaring om skatten på digitale tjenester
(DST).
Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er
udfordringer forbundet med beskatning af den digitale
økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse
bedst håndteres. På ECOFIN 12. marts 2019 kunne der
ikke opnås enighed om hverken Kommissionens DST-
forslag eller en indskrænket model, der alene omfattede
internetreklamer. Der var derfor enighed om at fokusere
på arbejdet med at finde globale løsninger i OECD-regi.
Kommissionen har ikke trukket forslagene tilbage.
De videre drøftelser af eventuelle EU-forslag til beskat-
ning af den digitale økonomi ventes at afhænge af for-
handlingerne om globale løsninger i regi af OECD, hvor
der arbejdes på enighed senest medio af 2021.
Digital afgift ('digital le- Kommissionen ventes i første halvår af 2021 at fremsætte
vy')
et forslag til en digital afgift.
Indholdet af forslaget er fortsat uvist, men den konkrete
udformning vil formentlig tage højde for forhandlingerne
om en global aftale i OECD senest medio 2021. Kom-
missionens forslag ventes drøftet i ECOFIN.
Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om
skabsskattebase
hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate
(CC(C)TB)
Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret selskabsskat-
tebase (Common Consolidated Corporate Tax Base
(CCCTB)).
En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de
omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0015.png
Side 15 af 29
indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner vil
fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster sepa-
rat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i, men nu
efter samme metode. Reglerne er obligatoriske for kon-
cerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.
euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.
Forslaget om konsolidering (CCCTB) betyder, at en virk-
somhed eller koncern med aktivitet i flere lande kun vil
skulle opgøre én samlet indkomst for hele virksomheden
eller koncernen, og ikke længere en indkomst for de for-
skellige enheder i hvert enkelt land.
CCCTB-forslaget indeholder endvidere en fordelings-
nøgle til fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skat-
tepligtige indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncer-
nen har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil af-
hænge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og
omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat
efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-
pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal beskat-
tes i det pågældende land.
ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i
maj 2017. CCTB-forslaget er sidenhen blevet behandlet
på teknisk niveau. Forhandlingerne bærer præg af, at der
fortsat er uenighed mellem landene, både om direktivets
overordnede formål og hensigt, men også om de mange
teknikaliteter i et selskabsskattesystem, hvor de individu-
elle landes nationale regler og præferencer er meget for-
skellige.
CCTB-forslaget forventes viderebehandlet under det
portugisiske formandskab.
Forstærket samarbejde Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-
om afgift på finansielle stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-
transaktioner (FTT)
tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT
blandt de 10 EU-lande, der deltager i drøftelserne om et
forstærket samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-
tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og
Slovakiet).
Den foreslåede model er en snævert afgrænset skat på
visse aktiehandler (generelt ikke obligationer eller andre
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0016.png
Side 16 af 29
værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag forven-
tes undtaget, hvorfor modellen ikke skønnes at påvirke
omfanget af meget kortsigtet spekulativ handel med vær-
dipapirer (der dog begrænses af anden ny regulering).
Det er muligt, at ECOFIN under det portugisiske for-
mandskab vil gøre status for drøftelserne om det forstær-
kede samarbejde.
Komitologi i Momsko- Kommissionen forventes primo 2021 at fremsætte for-
mitéen
slag om indførelse af komitologi i Momskomitéen, der i
dag alene er et rådgivende udvalg. Således er Komitéens
retningslinjer om fortolkninger af momsdirektivet i dag
ikke bindende.
Alle bindende regler om fortolkning af momsdirektivet
vedtages i dag af Rådet med enstemmighed.
Hvis Momskomitéen overgår til at være et komitologiud-
valg vil der kunne udstedes bindende bestemmelser om
fortolkning af momsdirektivet med støtte fra et kvalifice-
ret flertal i Momskomitéen.
Forslaget om indførelse af komitologi i Momskomitéen
ventes behandlet under det portugisiske formandskab.
Det endelige momssy- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-
stem
let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’
for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i
EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-
skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-
selsvig og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-
derne.
Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-
seres på det generelt gældende princip om beskatning i
forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for
momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-
cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem
afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-
ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-
Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-
registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres
varer.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0017.png
Side 17 af 29
Forslaget forventes viderebehandlet under det portugisi-
ske formandskab.
Reform af systemet for Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-
momssatser
dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes
princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I
dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede
momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-
tiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er tilladt at an-
vende reducerede satser. Reglerne ændres således, at EU-
landene får mulighed for at anvende reducerede moms-
satser på samtlige varer og ydelser bortset fra de, som
fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser, hvor
det er ikke er tilladt at anvende reducerede satser, og hvor
landets normalsats således skal anvendes, medmindre va-
ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører, at
alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres nu-
værende anvendelse af reducerede satser, men samtidig
kan udvide anvendelsen af reducerede satser til andre va-
rer og ydelser.
Forslaget forventes viderebehandlet under det portugisi-
ske formandskab.
EU’s fælles
sortliste over ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om
skattely
en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-
rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.
Efter seneste opdatering ifm. ECOFIN 6. oktober 2020
er 12 lande på sortlisten, mens 10 lande er på observati-
onslisten.
Under det portugisiske formandskab ventes sortlisten og
observationslisten opdateret ifm. februar-ECOFIN. Der-
udover ventes det portugisiske formandskab at arbejde
videre med opdatering af Adfærdskodeksgruppens man-
dat og et nyt kriterium 1.4. om informationsudveksling
om reelle ejere samt muligvis en udvidelse af sortlistens
geografiske anvendelsesområde.
Energibeskatning
Kommissionen ventes medio 2021 at fremsætte forslag
til en revision af energibeskatningsdirektivet medio 2021
som en del af
”Fit for 55”-pakken
med forslag, der skal
udmønte EU’s øgede 2030-klimamål
(jf. nedenfor).
Revision ventes at følge op på en evaluering af energibe-
skatningsdirektivet fra september 2019. Evalueringen
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0018.png
Side 18 af 29
konkluderer, at direktivets minimumssatser er blevet ud-
hulet over tid, at direktivet er forældet og ikke tager højde
for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen med
anden regulering på området, og at direktivets afgiftsfri-
tagelser er i strid med bl.a. EU´s klimamål. Revisionen
ventes således at indebære bl.a. en forhøjelse af direkti-
vets minimumssatser, en kobling til EU’s kvotehandels-
system samt en ændring af energibeskatningsstrukturen,
som sikrer, at beskatningen afhænger af energiprodukter-
nes klimaaftryk.
Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-
vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-
nens forslag til en revision af direktivet.
Sager vedr. EU-budgettet
Sag/initiativ
EU’s budget for 2022
Forløb/status
Rådet forventes at vedtage
retningslinjer for EU’s 2022-
budget på ECOFIN 16. februar 2021.
Kommissionen ventes herefter at fremsætte forslag til
EU’s budget for 2022, hvorefter Rådet fastlægger sin po-
sition til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i juli
2021 under slovensk formandsskab
.
Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i december 2020 sin årsrap-
gettet 2019
port om implementeringen af EU-budgettet i 2019. Rap-
porten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor
Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, medde-
ler Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.
Processen vedr. decharge for 2019-budgettet ventes en-
deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2021.
Andre sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
”Fit for 55”-pakken
til Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge en
udmøntning af EU’s
større pakke med forslag til revision af EU's klima- og
øgede 2030-klimamål
energiregulering. Dette gælder forslag om energibeskat-
ningsdirektivet, kvotehandelsdirektivet, fordeling af ind-
sats i de ikke-kvotebelagte sektorer, CO
2
-krav til biler og
direktiverne for vedvarende energi og energieffektivitet
mm.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0019.png
Side 19 af 29
Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-
vis udveksle synspunkter om og ønsker til de kommende
forslag i pakken. Enkelte forslag ventes forankret i ECO-
FIN (jf.
nedenfor).
Ændringsforslag til
EU’s
CO
2
-kvotehandelssystem
(ETS), herunder som ny
egenindtægt for EU
Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge forslag
til revision af EU’s
CO
2
-kvotehandelsdirektiv (Emissions
Trading System,
ETS), samt forslag til ETS som en ny ind-
tægt for EU. Forslaget ventes at være en del af Kommis-
sion ventede grønne lovpakke "Fit
for 55”
med forslag til
revision af EU’s energi-
og klimalovgivning, der skal ud-
mønte EU’s øgede 2030-klimamål.
En potentiel revision af ETS ventes at inkludere nye sek-
torer i kvotehandelssystemet, herunder luft- og skibsfart.
Forslaget vil være forankret i miljørådsformationen,
mens forslaget til ETS som egenindtægt ventes forankret
under ECOFIN.
Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-
vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-
nens kommende forslag.
Forslag til CO
2
-grænsetil-
pasningsmekanismen
(CBAM), herunder som
ny egenindtægt for EU
Kommissionen ventes i sommeren 2021 at fremlægge et
forslag til en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme (Carbon
Border Adjustment Mechanism,
CBAM), samt forslag til
CBAM som en ny egenindtægt for EU. Forslaget ventes
at være en del af Kommission ventede grønne lovpakke
"Fit
for 55”
med forslag til revision af EU’s energi-
og kli-
malovgivning,
der skal udmønte EU’s øgede 2030-kli-
mamål.
Mekanismen ventes rettet mod udvalgte energiintensive
sektorer og skal sikre, at prisen på importerede varer re-
flekterer de heraf forårsagede CO
2
-udledninger samt fo-
rebygge, at produktion flyttes ud af EU som følge af kli-
marettede initiativer inden for EU.
Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-
vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-
nens kommende forslag.
IMF/G20-møder
ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-
ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt
IMF’s årsmøde 8.-10.
oktober 2021.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0020.png
Side 20 af 29
EU’s arkitektur for ud-
ECOFIN nedsatte i april 2019 en Højniveaugruppe, der
i oktober 2019 offentliggjorde en rapport om EU’s nu-
viklingsfinansiering
værende arkitektur for udviklingsfinansiering.
Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger om at reformere
den nuværende indretning af EU’s arkitektur for
udvik-
lingsfinansiering, herunder en anbefaling om at oprette
en Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling
mhp. bedst muligt at adressere klima- og udviklingsmæs-
sige udfordringer i lande uden for EU. Resultaterne af
grundige studier af forskellige optioner for at oprette en
Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling ven-
tes offentliggjort i foråret 2021.
Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-
vis drøfte resultaterne af studierne.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
Side 21 af 29
Dagsordenspunkt 4:
Ny strategi for håndtering af misligholdte lån
(NPL) i kreditinstitutter i EU-landene
KOM(2020) 822
1. Resume
ECOFIN skal 19. januar 2021 drøfte Kommissionens nye strategi for håndtering af misligholdte
lån (NPL) fremsat 16. december 2020. Strategien har til formål at håndtere den stigning i NPL
i EU-landenes kreditinstitutter, der ventes at blive en konsekvens af den økonomiske krise som
følge af COVID-19-pandemien.
Formålet med Kommissionens strategi er at understøtte håndtering af NPL, hvilket underbygges
af en række tiltag fordelt på fire delmål 1) Udvikling af markeder for handel med NPL efter den
oprindelige långivning (sekundære markeder); 2) Etablering af særlige virksomheder til håndtering
af dårlige bankaktiver, dvs. virksomheder, der har til formål at opkøbe NPL af bankerne under
visse betingelser, evt. finansieret med offentlige midler; 3) Benchmarking (sammenligning) af EU-
landenes rammer for håndtering af virksomheders insolvens og andre værdiforringede aktiver; og 4)
At EU-landene, hvis nødvendigt, under visse betingelser i henhold til direktivet om genopretning
og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) bruger egne offentlige midler til at tilføre egenkapital til
en levedygtig bank, når dette er nødvendigt for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse og fastholde fi-
nansiel stabilitet, såkaldt forebyggende rekapitaliseringer.
Tiltag vil skulle efterleve EU’s regler
om statsstøtte til finansielle virksomheder, som gennemføres af Kommissionen og er fastlagt i
BRRD og Kommissionens bankmeddelelse fra 2013 om statsstøtte til finansielle virksomheder.
Tidligere har Rådet på ECOFIN 11. juli 2017 vedtaget en strategi for at nedbringe NPL i
EU-landenes banker. Siden er der i EU iværksat en række initiativer som opfølgning herpå, og
Kommissionen har på ECOFIN løbende givet en status på arbejdet med strategien, senest på
ECOFIN 4. november 2020.
Regeringen støtter generelt arbejdet med at nedbringe NPL i EU-landenes banker, og er åben for
at drøfte nye tiltag, der kan bidrage til at håndtere den ventede stigning i NPL som følge af den
aktuelle økonomiske krise forårsaget af COVID-19-pandemien. Regeringen støtter, at der i til-
tagene sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder ift. låntagere, i håndteringen af NPL.
Regeringen lægger vægt på, at EU-reglernes mulighed for at håndtere NPL ved en forebyggende
offentlig rekapitalisering af levedygtige banker begrænses og i givet fald benyttes i overensstemmelse
med rammerne fastlagt i BRRD, herunder at forebyggende rekapitaliseringer kun besluttes til reelt
levedygtige banker, er midlertidig og er baseret på en retvisende stresstest. Muligheden bør i givet
fald benyttes målrettet og som en undtagelse i en ekstraordinær situation, henset til at EU-landene
allerede har de nødvendige værktøjer til at håndtere banker, som er i problemer og skal krisehånd-
teres, og dermed til at sikre den finansielle stabilitet.
2. Baggrund
Siden den finansielle krise 2008-12 har banker og andre kreditinstitutter i flere EU-
lande haft et højt niveau af misligholdte lån (”Non-Performing Loans” –
NPL).
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0022.png
Side 22 af 29
Et lån er misligholdt, når låntager ikke har vedligeholdt sin låneaftale i mindst 90
dage (fx betaling af renter og afdrag) eller når det vurderes usandsynligt, at låntager
vil tilbagebetale lånet.
NPL indebærer alt andet lige et tab for en bank, fordi lånet, enten helt eller delvist
ikke betales tilbage. Tabet reducerer alt andet lige bankens indtjening og evt. kapi-
talgrundlag, såfremt tabet er tilstrækkeligt stort. En høj mængde NPL kan således i
betydelig grad presse bankers kapitalgrundlag og begrænse muligheden for nye
sunde udlån til virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt)
samt medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finan-
sielle stabilitet. Høje andele af NPL kan derved øge sandsynligheden for behov for
intervention i banksektoren, fx afvikling af nødlidende banker.
Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en strategi for at nedbringe NPL. Strategien
har haft til formål at sikre redskaber til at nedbringe NPL, der voksede markant
efter finanskrisen. Som opfølgning på strategien er der i EU iværksat en række ini-
tiativer. Der henvises til samlenotat ifm. ECOFIN 4. november 2020 for en status
på strategien.
NPL i EU-landenes banker er generelt blevet væsentligt nedbragt de senere år, dog
er der set en mindre stigning i andelen af NPL siden COVID-19-krisen. Bankerne
i enkelte EU-lande er dog fortsat tynget af en høj andel af NPL,
jf. figur 1.
Figur 1
Misligholdte lån og kreditter (NPL) i EU-landes banker (
pct. af samlede udlån og kreditter)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: *For Slovakiet er tallet for 4. kvartal 2015 og ikke for 1. kvartal 2016. Figuren omfatter indlanske samt
udenlandske banker i det pågældende land.
Kilde: Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og egen tilvirkning.
3. Formål og indhold
Kommissionen ventes på ECOFIN 19. januar 2021 at præsentere en ny strategi for
håndtering af NPL offentliggjort 16. december 2020. ECOFIN ventes på denne
baggrund at have en indledende drøftelse af tiltagene i strategien.
EL
CY
BG
PL
PT
HR
LT
RO
HU
IE
MT
SL
SK
ES
IT
LI
FR
BE
EE
AT
DK
NL
CZ
FI
DE
SE
LU
EU
2020K2
2016K1
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
Side 23 af 29
Formålet med strategien er at håndtere en ventet stigning i NPL som følge af CO-
VID-19-pandemien, samt den tilhørende tilbagerulning af de COVID-19-relaterede
nationale statslige hjælpepakker. De foreslåede initiativer har til formål at sikre, at
EU-landene nationalt kan håndtere en stigning i NPL, således at bankerne ikke bli-
ver tynget af et for højt niveau af NPL som under finanskrisen, og dermed bliver
begrænset i at yde nye udlån, hvilket kan hæmme den økonomiske genopretning.
Tiltagene i Kommissionens strategi har som forudsætning, at der skal sikres et højt
niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder for låntagere, ifm. nye tiltag. Forbrugerbe-
skyttelse kan bl.a. indebære, at udstederen af lånet og låntageren aftaler at omstruk-
turere betalingerne i det misligholdte lån, fx mhp. at undgå en tvangsauktion. Kom-
missionen vil derudover nedsætte et panel af rådgivere bestående af forbrugerorga-
nisationer og interessenter fra den finansielle sektor, der skal bistå Kommissionen i
at udmønte NPL-strategien og implementere de konkrete tiltag.
Kommissionens strategi har i alt fire delmål
,
der understøttes af en række tiltag,
jf.
bilag 1:
Udvikling af sekundære markeder for nødlidende aktiver
(jf.
bilag 1,
A.0-
A.5): En række tiltag har til mål at udvikle sekundære markeder for NPL og
andre aktiver (fx finansielle instrumenter), hvor låntager ikke har opfyldt sine
økonomiske forpligtelser. Dvs. at bankerne efter den oprindelige långivning skal
have bedre adgang til at sælge NPL til investorer (fx andre banker, pensionskas-
ser eller virksomheder specialiseret i køb og inddrivelse af NPL) mhp. at sæl-
gerbanken kan frigøre kapital til nye udlån (Det skyldes, at banker skal efterleve
kapitalkrav for at dække eventuelle tab på deres udlån. Når et lån sælges, fx
NPL, skal banken ikke længere efterleve kapitalkravet og der frigøres kapital til
nye udlån). Målet om at udvikle sekundære markeder understøttes af en række
tiltag, som bl.a. skal bidrage til bedre informationsdeling mellem købere og sæl-
gere af NPL, så der opnås gennemsigtighed fsva. kvaliteten af de solgte lån samt
en retvisende pris. Kommissionen opfordrer i den forbindelse bl.a. til at færdig-
gøre aktuelle lovgivningsforslag vedr. bankers håndtering af NPL.
Derudover ønsker Kommissionen i samarbejde med EBA at justere kapitalkrav
(risikovægte), der gælder for bankers beholdning af NPL, dvs. krav til hvor me-
get kapital bankerne skal have til at modsvare risikoen for tab på disse udlån.
Justeringen skal sikre, at banker, som køber NPL af andre banker, skal have
mulighed for i et vist om fang at reducere sit kapitalkrav, såfremt sælgerbanken
har indregnet et tab på lånene. Banken, der oprindeligt udstedte lånene, som
siden er blevet misligholdt, har allerede i dag mulighed for nedjustere sit kapi-
talkrav, såfremt banken har indregnet et tab på lånene. Justeringen skal dermed
sikre, at kapitalkravene for banker, der køber NPL, svarer til kapitalkravene for
banker, der sælger NPL.
Nationale virksomheder til aktivforvaltning
(jf.
bilag 1, B.1):
Kommissionen
peger på, at EU-landene, herunder på baggrund af retningslinjer fra Kommissi-
onen, kan vælge at etablere særlige virksomheder med det specifikke formål at
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0024.png
Side 24 af 29
håndtere dårlige aktiver i banker, herunder NPL (”Asset Management Compa-
nies” –
AMC). AMC’er
har til formål at købe NPL fra banker under visse be-
tingelser og effektivt håndtere samt inddrive den resterende gæld mhp. at ban-
kerne skal kunne formidle nye udlån.
Kommissionen peger på, at AMC’er kan
udformes og finansieres på forskellige måder, herunder som rent nationale fo-
retagender. Kommissionen peger også på, at sådanne virksomheder kan være
enten private eller offentlige virksomheder, herunder understøttet af offentlige
midler (offentlige garantier, kapital mv.).
Kommissionen peger på, at man vil undersøge værdien af at etablere et tværeu-
ropæisk netværk af nationale AMC’er. Netværket skal på frivillig basis sikre ud-
veksling af erfaringer samt understøtte mere transparente standarder for opkøb
af NPL, og, hvor nødvendigt, skal netværket muliggøre samarbejde mellem
myndigheder på tværs af de i netværket deltagende EU-lande.
Rammer for insolvens og håndtering af mislighold gæld
(jf.
bilag 1, C.1):
Kommissionen vil vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt løbende at foretage
benchmarkanalyser af EU-landenes rammer for håndtering af virksomheders
insolvens. Analyserne har til formål at afdække, hvor effektive landene er til at
håndtere insolvens hos virksomheder og misligholdt gæld, herunder hvor lang
tid insolvenshåndteringen tager samt de resulterende omkostninger og tab.
Håndtering af NPL ved brug af forebyggende offentlige rekapitaliserin-
ger
(jf.
bilag 1, D.1-D2):
Kommissionen peger på muligheden for i den nuvæ-
rende særlige situation at benytte en mulighed i direktivet om genopretning og
afvikling af kreditinstitutter (BRRD), der tillader EU-landene at benytte egne
offentlige midler til såkaldte forebyggende rekapitaliseringer
(”Precautionary
Recapitalization”)
af levedygtige banker hjemmehørende i deres respektive
lande. Forebyggende rekapitaliseringer kan fx antage form af offentlige garantier
for bankers aktiver, køb af NPL eller indskud af kapital i banken. Brugen af
forebyggende rekapitaliseringer sker på baggrund af en række betingelser, fastsat
i BRRD, herunder at forebyggende rekapitaliseringer besluttes til reelt levedyg-
tige banker, er midlertidig og er baseret på en retvisende stresstest af en bank.
Stresstesten må som udgangspunkt ikke være ældre end et år, hvis den skal be-
nyttes som grundlag for at beslutte forebyggende rekapitaliseringer. Muligheden
for brug af forebyggende rekapitaliseringer skal ifølge Kommissionen bidrage
til, at EU-landene kan opretholde finansiel stabilitet og understøtte økonomisk
genopretning. Kommissionen understreger dog, at håndtering af NPL så vidt
muligt skal foregå på markedsvilkår og uden brug af forebyggende rekapitalise-
ringer.
Kommissionen vil derudover vurdere, om det er muligt at benytte en ny metode
til at fastsætte den pris, som en AMC må betale ved opkøb af NPL, en såkaldt
reel økonomisk værdi (”Real Economic Value” –
REV).
2
fastsættes REV på baggrund af en vurdering (estimation) af en portefølje af udlån, og uafhængige
eksperter skal herefter godkende estimatet af REV. En evt. forsimpling af vurderingsmetoden skal have til
formål at sænke de administrative byrder og -omkostninger ved at fastsætte REV.
2
Aktuelt
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
Side 25 af 29
Kommissionen forventer at iværksætte tiltagene i løbet af 2021,
jf. bilag 1.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med at håndtere NPL, herunder med
vægt på et højt niveau af forbrugerbeskyttelse (låntagere). Europa-Parlamentet er
medlovgiver på aktuelle lovforslag til håndtering af NPL.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens strategi til håndtering af NPL har ikke i sig selv statsfinansielle
konsekvenser. Afhængig af udformningen af nye tiltag, kan disse have statsfinan-
sielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens strategi har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
En udmøntning af tiltagene i strategien kan have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser i det omfang tiltagene kan bidrage til, at bankerne ikke ophober høje
niveauer af NPL som følge af COVID-19-pandemien. Dermed kan tiltagene bi-
drage til at bankerne kan yde nye udlån til at understøtte virksomheder samt hus-
holdninger og derigennem den økonomiske genopretning.
Tiltag, der har til formål at styrke sekundære markeder for NPL samt insolvensbe-
handling, kan medvirke til en hurtigere økonomisk genopretning, såfremt det med-
fører en mere effektiv håndtering af NPL. Herunder vurderes det generelt gavnligt,
hvis NPL kan håndteres hurtigere i EU-landene, fx gennem insolvensbehandling,
således at der opnås afklaring om evt. tilgodehavende for långivere og investorer,
som dermed vil kunne understøtte andre investeringer i produktive virksomheder.
Forebyggende rekapitalisering af levedygtige banker vurderes i særlige situationer at
kunne bidrage til at sikre finansiel stabilitet og at bankerne fortsat kan yde udlån til
realøkonomien. Forebyggende rekapitalisering kan omvendt have negative sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, såfremt tiltaget understøtter banker, der ikke er
levedygtige, og bidrager til en forvridning af konkurrencevilkårene i EU samt en
yderligere sammenkobling af EU-landenes banker og offentlige finanser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens strategi har i sig selv ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det kan generelt have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser at reducere
mængden af NPL, da det kan medvirke til at sikre, at banker er mere robuste overfor
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
Side 26 af 29
økonomiske kriser samt at bankerne kan sikre uhindret adgang til kredit bl.a. til
sunde virksomheder. Tiltagene ventes primært at gavne i de EU-lande som er hår-
dest ramt af NPL-problemer, men også i nogen grad i andre lande.
I det omfang, at Kommissionens foreslåede tiltag om at sikre bedre adgang til in-
formationer om NPL indebærer en øget indberetningspligt for banker, kan det
medføre øgede driftsomkostninger for de omfattede finansielle virksomheder.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene støtter generelt arbejdet med nedbringelse af NPL, og landene ventes
generelt at kunne støtte Kommissionens strategi. Dog ventes der at være delte syns-
punkter fsva. mulig brug af statsstøtte, herunder forebyggende rekapitaliseringer, til
håndtering af NPL. Nogle lande ventes at støtte muligheden herfor, mens andre
ønsker at begrænse muligheden samt at lægge vægt på løsninger mellem private
aktører og lige konkurrencevilkår. Derudover ventes nogle lande at ønske, at det
alene er Covid-19-relaterede NPL som tiltagene skal adressere.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt EU-arbejdet med at nedbringe NPL hos bankerne i EU,
da et højt niveau af NPL kan hæmme bankernes mulighed for at yde nye udlån og
dermed understøtte den økonomiske genopretning. Et højt niveau af NPL kan der-
udover bidrage til øget risiko for finansiel ustabilitet i banksektoren.
Regeringen støtter generelt hensigten med Kommissionens strategi, der vurderes at
kunne bidrage til håndteringen af en stigning i NPL og dermed understøtte den
økonomiske genopretning i lyset af COVID-19. Regeringen støtter bl.a. tiltagene i
strategien, der skal bidrage til at styrke sekundære markeder for nødlidende aktiver
(bl.a. NPL), herunder at kapitalkravene til banker, der køber NPL, svarer til kapi-
talkravene for banker, der sælger NPL. Regeringen støtter derudover, at Kommis-
sionen understøtter muligheden for at vælge at oprette nationale selskaber til hånd-
tering af dårlige aktiver og opkøb af NPL (AMC’er). Regeringen lægger i den
for-
bindelse vægt på, at opkøb af NPL sker på markedsvilkår.
Regeringen lægger vægt på, at der ifm. tiltagene til håndtering af NPL sikres et højt
niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder for låntagerne. Derudover skal der så vidt
muligt sikres brug af private løsninger og at der opretholdes lige konkurrencevilkår
mellem EU-landenes banker.
Regeringen lægger vægt på, at EU-landenes mulighed for at håndtere NPL ved en
forebyggende offentlig rekapitalisering af levedygtige banker begrænses og i givet
fald benyttes i overensstemmelse med rammerne fastlagt i BRRD, herunder at fo-
rebyggende rekapitaliseringer besluttes til reelt levedygtige banker, er midlertidig og
er baseret på en retvisende stresstest. Muligheden bør generelt benyttes målrettet til
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
Side 27 af 29
levedygtige banker og som en undtagelse i en ekstraordinær situation, henset til at
EU-landene allerede har de nødvendige værktøjer til at håndtere banker, som er
nødlidende og skal krisehåndteres, og dermed til at sikre den finansielle stabilitet.
Regeringen lægger generelt vægt på, at nødlidende banker håndteres iht. de normale
procedurer i BRRD, herunder at en nødlidende banks aktionærer og kreditorer skal
tage tab ifm. afvikling banken (bail-in).
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om arbejdet med at
nedbringe NPL i banker i EU, herunder i forbindelse med ECOFIN 11. juli 2017,
hvor Rådet vedtog konklusioner om Kommissionens strategi for at nedbringe
mængden af NPL.
Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om arbejdet med at ned-
bringe NPL i forbindelse med ECOFIN 4. november 2020, hvor Kommissionen
gav en statusopdatering om arbejdet med at udføre strategien fra 2017.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0028.png
Side 28 af 29
Bilag 1: Kommissionens strategi
Tabel 1
Tiltag i Kommissionens strategi offentliggjort 16. december 2020.
Nr. Tiltag
(tidsplan)
A.0 Vedtagelse af lovforslag
-
aktuelt under behandling
-
Beskrivelse
Udvikling af sekundære markeder for nødlidende aktiver
Kommissionen opfordrer til, at to aktuelle lovforslag, der skal understøtte
håndtering af NPL, færdigbehandles og vedtages af Rådet og Europa-
Parlamentet.
Det ene er forslaget til et direktiv om kreditservicevirksomheder,
kreditkøbere samt realisering af sikkerhedsstillelse (AECE) og udvikling af
sekundære markeder for NPL, der handler om at skabe bedre vilkår for, at
banker kan sælge NPL til tredjeparter.
Rådet har tiltrådt forslaget. Forslaget afventer fortsat godkendelse i Europa-
Parlamentet, inden trilogforhandlinger kan indledes.
Det andet er en foreslået revision af EU’s ramme for securitiseringer, der
indgår i en genopretningspakke
for EU’s kapitalmarkeder. Forslaget har
bl.a. til formål at gøre det muligt at lade NPL indgå i såkaldte
securitiseringer. Forslaget blev tiltrådt af Rådet i oktober 2020 og forhandles
aktuelt med Europa-Parlamentet.
Vurdering og evt. revision af de oplysningerskemaer fra det
fælleseuropæiske banktilsyn (EBA), som markedsakører (fx banker) frivilligt
kan benytte ifm. køb og salg af NPL. EBA skal forestå revisionen.
Vurdering af hvorvidt de evt. reviderede oplysningsskemaer skal gøres
lovpligtige ifm. med køb og salg af NPL, i første omgang hvor det oprindelige
lån er udstedt ifm. COVID-19-pandemien.
Oprettelse af en fælleseuropæisk datacentral, der skal give markedsaktører
en samlet adgang med anonymiserede informationer om NPL, der hhv. er
blevet købt og solgt, mhp. at skabe gennemsigtighed fsva. priser og
omsætteligheden af NPL.
Ydermere er det muligt at datacentralen skal indeholde opfølgende
informationer om de handlede NPL-aktiver, fx i hvilket omfang de
underliggende misligholdte lån har genereret et afkast.
Undersøgelse af hvordan bankernes eksisterende afrapportering af data
kan benyttes til at give markedsaktørerne adgang til mere data om NPL på
aggregeret niveau (fx om kreditrisiko).
Kommissionen vil lave en gennemgang af kapitalkravsforordningen (CRR)
mhp. at evaluere hvilke oplysninger, banker skal offentliggøre.
Gennemgangen baseres på en høring af relevante interessenter.
Udvikling af en vejledning til sælgere af NPL (fx banker) indeholdende
anbefalinger for bedste praksis ift. salgsprocessen. Markedsaktører skal
ikke pålægges at følge vejledningen.
Kommissionen vil sammen med EBA udvikle en ny anbefaling ift. hvilke
kapitalkrav (risikovægte) som banker, der køber NPL-aktiver, skal benytte.
Dvs. hvor meget kapital, som banken skal sætte til side for at kunne tage
højde for et evt. tab på NPL-aktiver. Anbefalingen skal sikre, at der er
ensartede krav til hhv. sælger og køber af NPL-aktiver. Aktuelt kan den
oprindelige sælger af NPL reducere risikovægte på NPL fra 150 til 100 pct.,
såfremt der erkendes et tab på mindst 20 pct. af de misligholdte låns værdi.
En evt. køber af NPL vil dog skulle benytte en riskovægt på 150 pct., uanset
om der er lavet en afskrivning.
Undersøgelse af værdien ved at etablere et frivillgt tværeuropæisk netværk
af nationalt ejede virksomheder til aktivhåndtering (AMC). Netværket skal
sikre udveksling af erfaringer samt understøtte mere transperante
standarder og hvor nødvendigt muliggøre samarbejde mellem myndigheder
på tværs af EU-lande.
Netværket af nationale AMC’er skal derudover
bidrage med data til den
foreslåede fælleseuropæiske datacentral (jf.
A.2).
Kommissionen vil derudover aktivt arbejde for, at nye europæiske AMC’er
oprettes i henhold til EU’s perspektivplan (blueprint) for AMC’er, samt bistå
EU-landene med hjælp ift.
oprettelsen af AMC’er.
Vurdering af om det vil være passende løbende at foretage
benchmarkanalyser for håndtering af virksomheders insolvens på tværs af
EU-landene. Benchmarkanalyserne har til formål at afdække, hvor effektive
de nationale regimer er til at håndtere insolvens hos virksomheder,
herunder hvor lang tid insolvenshåndteringen tager samt de resulterende
omkostninger og tab.
-
-
A.1 Forbedring af datakvalitet
-
og -sammenlignelighed
(2021)
-
A.2 Datainfrastruktur
(2021)
-
-
A.3 Udnyttelse af eksiste-
-
rende datakilder
(primo/medio 2021)
-
A.4 Udvikling af vejledning til
-
salgsprocessen for NPL
(3. kvartal 2021)
A.5 Adressering af de lov-
-
mæssige hindringer for
bankers køb af NPL
(primo 2021)
Nationalt ejede virksomheder til aktivhåndtering (”Asset Management Companies” –
AMC)
B.1 Etablering af et tvær-
-
europæisk netværk af
nationale AMC
(ikke oplyst)
-
-
Rammer for insolvens og gældshåndtering
C.1 Vurdering af behovet for
-
løbende benchmarkana-
lyse for insolvens
(ikke oplyst)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. januar 2021, fra finansministeren
2315429_0029.png
Side 29 af 29
Tabel 1
Tiltag i Kommissionens strategi offentliggjort 16. december 2020.
Nr. Tiltag
(tidsplan)
D.1 Brug af forebyggende re-
-
kapitaliseringer i kontek-
sten af COVID-19
-
Beskrivelse
Håndtering af NPL iht. EU’s ramme for
statsstøtte samt krisehåndtering af nødlidende banker
Kommissionen peger på, at de nationale myndigheder kan have brug for at
bruge forebyggende tiltag, for at undgå at COIVD-19-pandemien medfører
bankkriser og finansiel ustabilitet. Dog understreges behovet for fortrinsvis
markedsbaserede løsninger til håndtering af NPL.
Mhp. at understøtte udlån, kan EU-landene som forebyggende tiltag gøre
brug af forebyggende offentlige rekapitaliseringer eller brug af nationale
AMC’er til opkøb af NPL, herunder finansieret af nationale offentlige midler.
Kommissionen peger i lyset af COVID-19-krisen på muligheden for at
benytte en undtagelse i BRRD, der tillader nationale myndigheder i EU at
gøre brug af forebyggende offentlige rekapitaliseringer til levedygtige
banker (dvs. indskudt offentlig kapital), uden krav om at banken, som
modtager rekapitaliseringen, derefter skal anses for nødlidende og
krisehåndteres (afvikles). Undtagelsen vurderes mulig, fordi COVID-19-
krisen har ramt hele EU samt den samlede finansielle sektor ensartet.
Brugen af statstøtte skal give berørte banker en midlertidig kapitalbuffer til
håndtering af store tab (fx NPL) og mhp. at sikre tillid til den samlede
banksektor samt styrke finansiel stabilitet.
Mængden af ny kapital, en bank kan modtage, skal fastsættes på baggrund
af en stresstest afspejlende konsekvenserne af COVID-19-krisen eller en
lignende vurdering. Det er den nationale kompetente myndihed (i Danmark
Finanstilsynet), der skal beslutte hvilken metode, som skal benyttes til at
vurdere mængden af statstøtte, der kan bevilliges til en given bank.
I de konkrete tilfælde, hvor en bank modtager kapital, skal de nationale
kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilynset) verificere at banken er
solvent og ikke ikke har skjulte aktiver (herunder udlån), der allerede før
COVID-19 krisen har udfordret bankens levedygtighed.
Forebyggende offentlige rekapitaliseringer vil skulle efterleve EU’s regler og
procedurer for statsstøtte til finansielle virksomheder.
Ifm. brug af statsstøtte til opkøb af NPL fra banker, må købsprisen for NPL
ikke overstige den såkaldte
reelle økonomiske værdi (”Real Economic
Value” –
REV), der afspejler det afkast de pågældende NPL eller andre
forringede aktiver reelt forventes at indbringe på langt sigt, og dermed ikke
blot den bogførte værdi af aktiverne.
Kommissionen vil vurdere, om det er muligt at benytte en simpel metode til
at fastsætte REV for NPL.
D.2 Forebyggende tiltag i hen-
-
hold til BRRD og EU-ram-
men for statsstøtte
-
-
-
-
-
-
Kilde: Kommissionens strategi for håndtering af misligholdte lån og egen tilvirkning.