ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 135
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

11. december 2020

2020 - 6612

En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s gen-

opretning og modstandsdygtighed KOM (2020) 760

Nyt notat.

Resume

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) præsenterede den 25. no-

vember

2020 meddelelsen ”Optimering af EU’s innovative potentiale –

handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning

og modstandsdygtighed”.

I handlingsplanen fremhæver Kommissionen fem udfordringer på området

for intellektuel ejendomsret (IPR), der bør adresseres; 1) Det eksisterende

IPR-system fremstår som fragmenteret, 2) Små og mellemstore virksomhe-

der registrerer og udnytter ikke deres IPR, 3) Redskaberne, der skal lette

adgangen til IPR, er underudviklede, 4) Varemærkeforfalskning og pirat-

kopiering har fortsat et kæmpemæssigt omfang, 5) Ulige konkurrencevilkår

i den globale samhandel.

Kommissionen går videre i handlingsplanen til at præsentere en række løs-

ningsforslag til udfordringerne underfølgende overskrifter; 1) Bedre be-

skyttelse af IPR, 2) Tilskyndelse til en effektiv anvendelse og udbredelse af

IPR, navnlig blandt SMV’er, 3)

Lettere adgang til deling af IP-beskyttende

aktiver, 4) Styrke bekæmpelsen af krænkelser af IPR og 5) styrke fairplay

på globalt plan.

Handlingsplanen medfører ikke i sig selve statsfinansielle eller administra-

tive konsekvenser, men initiativerne under handlingsplanen kan, når de ud-

møntes, have erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser. En

handlingsplan for IPR er det første skridt henimod at sikre en mere ensartet

anvendelse af regler og procedurer på området internt i EU. Regeringen

støtter derfor overordnet Kommissionens arbejde for at skabe et mindre

fragmenteret IPR-system, styrke bekæmpelse af varemærkeforfalskning og

piratkopiering og forbedre den globale overholdelse af IPR. Regeringen

mener, det er vigtigt,

at EU’s handlingsplan for IPR understøtter

vækst og

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

2/15

innovation på det indre marked, og der ikke indføres regler, der kan på-

virke konkurrencen på det indre marked negativt. I den sammenhæng ser

regeringen ikke behov for, at der indføres særskilt harmoniseret lovgivning

i EU om geografiske oprindelsesbetegnelser for ikke-landbrugsprodukter.

Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2020 meddelelsen ”Opti-

mering af EU’s innovative potentiale –

En handlingsplan for intellektuel

ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed”

(KOM (2020) 760). Meddelelsen blev modtaget i dansk sprogversion den

27. november 2020.

Handlingsplanen indgår som en del af

Den Europæiske Industristrategi

(KOM (2020) 102) og

En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Eu-

ropa

(KOM (2020) 203), der blev præsenteret den 10. marts 2020. I med-

delelsen om

Den Europæiske Industristrategi

fremgår det, at der er et be-

hov for at styrke IPR for at opretholde de globale konkurrencevilkår og

fremme Europas teknologiske suverænitet. I meddelelsen om

SMV-strate-

gien for et bæredygtigt og digitalt Europa,

lægges der vægt på, at det eksi-

sterende IPR-system skal gøres mere effektivt og tilgængeligt for små- og

mellemstore virksomheder.

Formål og indhold

Meddelelsen om handlingsplanen for IPR beskriver Kommissionens til-

gang til at styrke det eksisterende system for IPR, som skal være med til at

understøtte den digitale og grønne omstilling samt arbejde for, at IPR bliver

overholdt globalt.

Der fremhæves i den forbindelse fem udfordringer på IPR-området;

Det eksisterende IPR-system fremstår som fragmenteret.

Små og mellemstore virksomheder registrerer og udnytter ikke de-

res IPR.

Redskaberne, der skal lette adgangen til IPR, er underudviklede.

Varemærkeforfalskning og piratkopiering har fortsat et kæmpe-

mæssigt omfang.

Ulige konkurrencevilkår i den globale samhandel.

Kommissionen præsenterer i meddelelsen en række løsningsforslag, der skal

adressere disse fem udfordringer:

1. Bedre beskyttelse af IPR

Kommissionen vil sikre, at opfindere har adgang til hurtige, effektive og

økonomisk overkommelige beskyttelsesværktøjer. Kommissionen støtter

derfor en hurtig ikrafttrædelse af enhedspatentsystemet i 2021. Systemet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

3/15

vil skabe en one-stop-shop for patentering, hvor procedurerne bliver sim-

plificeret, hvilket vil skabe øget gennemsigtighed og facilitere licensering.

Enhedspatentet vil dække de 25 medlemslande, der har tilsluttet sig paten-

tet, og det vil koste seks gange mindre at udtage enhedspatent end at udtage

og opretholde en tilsvarende beskyttelse i dag. Dertil forventer Kommissi-

onen, at ikrafttrædelsen af den nye Fælles Patentdomstol vil forbedre rets-

sikkerheden og gøre det unødvendigt at føre parallelle retssager i flere med-

lemsstater, hvilket vil reducere sagsomkostningerne væsentligt.

Herudover vil Kommissionen optimere systemet med supplerende beskyt-

telsescertifikater (SPC'er) for at gøre det mere gennemsigtigt og effektivt

(1. kvartal 2022).

SPC’er fungerer som en tillægsrettighed, der forlænger

beskyttelsesperioden for patenterede lægemidler og plantebeskyttelsesmid-

ler. Kommissionen har for nyligt afsluttet en evaluering af SPC-ordningen,

der bl.a. viser, at SPC-systemet lider under en fragmenteret gennemførelse

på tværs af medlemsstaterne.

Kommissionen vil modernisere EU-lovgivningen om industrielt design.

Målet er at forbedre tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af de-

signbeskyttelse, herunder særligt inden for økosystemer for tekstiler, møb-

ler og elektronik. En evaluering fra november 2020 af direktiv

om retlig

beskyttelse af mønstre

(98/71/EF) og forordningen om

EF-design

(6/2002)

konkluderede, at der var unødvendige administrative byrder og manglende

klarhed om rækkevidden af designbeskyttelsen.

Dertil ser Kommissionen også et behov for en ny tilgang til beskyttelsen af

geografiske oprindelsesbetegnelser (GI), idet Kommissionen finder, at de

nuværende beskyttelses- og håndhævelsesregler kan præciseres yderligere.

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen beskyttelse af geografiske be-

tegnelser for ikke-landbrugsprodukter på tværs af EU. Visse EU-medlems-

stater har indført nationale beskyttelsesregimer af ikke-landbrugsmæssige

geografiske betegnelser. Kommissionen vil i 4. kvartal 2021 overveje mu-

ligheden for at etablere et GI-beskyttelsessystem på EU-niveau for ikke-

landbrugsprodukter.

For at bidrage yderligere til opnåelsen af Den Europæiske Grønne pagt

(KOM (2019) 640), vil Kommissionen evaluere lovgivningen om plante-

sorter i 4. kvartal 2022, og dermed sikre at der indføres forbedringer, hvor

der er behov for det.

Kommissionen vil sammen med interessenter og nationale kontorer for in-

tellektuelle ejendomsrettigheder undersøge anvendelsen af nye teknolo-

gier, såsom kunstig intelligens og blockchain, for at fremme effektiviteten

af de eksisterende systemer for intellektuelle ejendomsrettigheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

4/15

Kommissionen vil fokusere på at støtte en rettidig og effektiv gennemfø-

relse og anvendelse af de nye og opdaterede regler på ophavsretsområdet.

Fokus vil særligt være på reglerne om etablering af en specifik retlig ord-

ning for anvendelse af ophavsretligt beskyttet indhold på delingsplatform,

hvor brugere uploader indholdet.

Tilskyndelse til en effektiv anvendelse og udbredelse af IPR navnlig

blandt

SMV’er

Kommissionen vil i samarbejde med Den Europæiske Unions Kontor for

Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)tilbyde økonomisk bistand i form af IP-

SMV-vouchere, der skal støtte små- og mellemstore virksomheder i at for-

valte deres IPR. Initiativet vil ligeledes dække over delvis refusion af om-

kostninger ved registrering af varemærker og designrettigheder. Til dette

formål vil der blive afsat et budget på 20 millioner EUR for en etårig peri-

ode, der skal gælde fra den 1. januar 2021.

Kommissionen vil lancere rådgivning til SMV'er i relation til IPR igennem

Horizon Europe programmet. Kommissionen vil også undersøge mulighe-

derne for at udvide rådgivningen til andre af EU's forsknings- og investe-

ringsprogrammer, herunder InvestEU. Dette vil løbe fra 2020

I samarbejde med EUIPO vil der blive tilbudt kvikskrankeadgang (one-

stop-shop) til information og rådgivning om IPR. EUIPO vil udvikle en

platform,

Det europæiske IP-informationscenter,

der vil blive forbundet

med

den fælles digitale portal

og give adgang til alle relevante oplysninger.

Kommissionen vil også indføre rådgivning gennem de forskellige SMV-

støttenetværk.

Kommissionen vil gøre det lettere for SMV’er at udnytte deres IPR, når de

forsøger at få adgang til finansiering. EUIPO's undersøgelser viser, at ban-

ker og venturekapital er tilbageholdende med at finansiere på grundlag af

IPR, og COVID-19 har yderligere øget denne risikoaversion. Kommissio-

nen vil med aktører i den finansielle sektor drøfte, hvordan værdiansættelse

kan tage bedre hensyn til SMV’ernes IPR.

Kommissionen vil oprette et nyt europæisk forskningsrum for forskning og

innovation. Der søsættes blandt andet en oplysningskampagne for at

fremme udnyttelsen af IPR, og der vil blive skabt et kodeks for god brug af

IPR.

Lettere adgang til og deling af IPR-beskyttede aktiver

Kommissionen ønsker, at der sikres en bedre adgang til kritisk IPR under

kriser. Kommissionen støtter derfor frivillig IPR-pooling og licensering i

forbindelse med IPR, der er relateret til COVID-19 behandling og vacciner.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

5/15

Kommissionen er i gang med at undersøge, hvordan man kan tilskynde til

en hurtig samling af kritiske patentbeskyttede produkter i krisetider med

henblik på at fremskynde en produktion af kritiske materialer. Kommissi-

onen ser derfor også et behov for at sikre, at der forefindes effektive natio-

nale systemer til at udstede tvangslicens samt koordination mellem med-

lemslandene herom. Kommissionen vil forsøge at sikre adgangen til kritisk

IPR i krisetider fra 2021-2022.

Kommissionen iværksætter en undersøgelse af ophavsret og nye teknolo-

gier, som vil fokusere på forvaltning af ophavsretsdata og kunstig intelli-

gens. Anvendelsen af nye teknologier kan bidrage til at opnå en større gen-

nemsigtighed med hensyn til bl.a. ophavsret. Resultatet af denne undersø-

gelse forventes at foreligge i 2021.

Kommissionen fremhæver, at nogle virksomheder - på trods af vejlednin-

gen i SEP-meddelelsen (standard essentielle patenter) fra 2017 - fortsat fin-

der det vanskeligt at nå til enighed om SEP-licensering. SEP er patenter,

der beskytter teknologi, som har afgørende betydning for en industriel stan-

dard. Når standarden er etableret, forpligter indehaveren sig til at udstede li-

cens til andre brugere af samme teknologi. Den teknologi, der indgår i stan-

darden, vil være til rådighed for enhver potentiel bruger af standarden. På kort

sigt vil Kommissionen forbedre gennemsigtigheden og forudsigeligheden

i forbindelse med SEP-licensering ved at tilskynde til branchedrevne initi-

ativer i de mest berørte sektorer kombineret med mulige reformer, herunder

lovgivningsmæssige, hvis og hvor det er nødvendigt, med henblik på at

præcisere og forbedre rammerne for standardessentielle patenter og tilbyde

effektive gennemsigtighedsværktøjer (1. kvartal 2022).

I den

Europæiske datastrategi

(KOM (2020) 66) fra den 19. februar 2020,

bliver det fremført, at EU har behov for en solid ramme, der gør det muligt

for virksomheder at skabe, få adgang til, dele og anvende data.

I forlængelse heraf sætter

Forordning om datastyring

(KOM (2020) 767),

som blev offentliggjort d. 25. november 2020, en overordnet ramme for

adgang til og deling af visse sensitive data i EU. Forordningen har bl.a. til

formål at etablere en model for sikker adgang til data inden for den offent-

lige sektor. Det omfatter data, som er underlagt restriktioner pga. IPR, og

derfor ikke er frit tilgængelige i dag.

Direktivet om forretningshemmeligheder

(2018/943) indeholder allerede

effektive værktøjer til beskyttelse, men der kan være behov for at præcisere

direktivets anvendelsesområde. Kommissionen har derfor iværksat en un-

dersøgelse med særligt fokus på strategiske sektorer. Kommissionen vil i

3. kvartal af 2021, på baggrund af resultaterne fra undersøgelsen, overveje

behovet for yderligere tiltag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

6/15

Som opfølgning på den europæiske datastrategi vil Kommissionen revidere

Databasedirektivet

(96/9/EF) for at lette udveksling af og handel med ma-

skingenererede data og data, der genereres i forbindelse med udbredelsen

internet of things.

Styrket bekæmpelse af krænkelser af IPR

Kommissionen ser behov for at styrke bekæmpelsen af varemærkeforfalsk-

ning og piratkopiering, herunder særligt på online platforme. Det vil ske

ved en opdatering af de digitale tjenesters ansvar ved fremsættelse af en

retsakt om digitale tjenester i december 2020 (Digital Services Act). Kom-

missionen opfordrer desuden medlemsstaterne og Rådet til at inkludere kri-

minalitet, der relaterer sig til IPR i prioriteterne for den næste EU-politik-

cyklus

–

den tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler

(EMPACT).

Hensigten er at styrke håndhævelsen af IPR på EU-plan ved at udvide

Kommissionens mandat og tildele det til

Det Europæiske Kontor for Be-

kæmpelse af svig

(OLAF).

Kommissionen foreslår også, at der i 2. kvartal 2022 oprettes en EU-værk-

tøjskasse til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og med principper for

en fælles indsats, samarbejde og dataudveksling mellem rettighedshavere,

mellemmænd og retshåndhævende myndigheder.

Derudover vil Kommissionen, sammen med medlemsstater og erhvervsli-

vet, udvikle oplysningsværktøjer og målrettet vejledning, der skal øge EU-

virksomheders modstandsdygtighed over for cybertyveri af forretnings-

hemmeligheder.

5. Lige konkurrencevilkår i den globale samhandel.

EU's indre marked giver EU en unik position til at fungere som global

normsætter inden for IPR. Kommissionen vil fortsat tilstræbe, at EU's fri-

handelsaftaler har ambitiøse bestemmelser om IPR, som skal styrke den

internationale håndhævelse og sikre lige konkurrencevilkår globalt. Kom-

missionen vil desuden gøre brug af IPR-dialoger med de vigtigste handels-

partnere som USA, Kina, Sydkorea, Thailand, Tyrkiet og Brasilien for at

fremme reformer.

Kommissionen vil øge indsatsen for at beskytte

EU’s virksomheder, og

hertil vil Kommissionen gøre brug af observationslisten over varemærke-

forfalskning og piratkopiering.

Kommissionen har i sin vejledning fra marts 2020

om udenlandske direkte

investeringer

opfordret medlemsstaterne til at gøre brug af deres mekanis-

mer til screening af udenlandske investeringer under hensyn til sikkerheden

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

7/15

og den offentlige orden, og for de lande, der i øjeblikket ikke har en scree-

ningsmekanisme, til at etablere en screeningsmekanisme, der blandt andet

kan omfatte screening af kritiske IP-aktiver.

Kommissionen vil udvikle nye rammebetingelser for internationalt forsk-

ningssamarbejde med enheder i tredjelande i 2021. I den forbindelse vil

Kommissionen udstikke retningslinjer for udenlandsk indblanding rettet

mod universiteter og højere uddannelsesinstitutioner i EU for at øge be-

vidstheden om risikoen for tyveri af IPR.

Kommissionen vil i samarbejde med

Den højtstående repræsentant for

udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

og medlemsstaterne være rede til

at anvende de restriktive foranstaltninger, der er til rådighed, til at modvirke

privat og regeringsstøttet cyberspionage rettet mod avancerede europæiske

IP-aktiver.

På ophavsområdet vil Kommissionen fortsat være aktivt involveret i for-

handlingerne i FN's Organisation for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) med

henblik på at nå til enighed om en ny traktat, der sikrer radio- og fjernsyns-

foretagender international beskyttelse. Kommissionen vil også arbejde hen

imod at sikre EU’s ratificering af WIPO’s Beijingtraktat.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Meddelelsen medfører ikke i sig selv økonomiske konse-

kvenser for dansk erhvervsliv. Meddelelsen kan dog senere udmøntes i ini-

tiativer eller praksisser hos myndigheder, der kan have konsekvenser for

erhvervslivet såvel som myndighederne selv.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at medføre administrative konsekven-

ser for erhvervslivet i Danmark. De enkelte initiativer, som beskrives i

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

8/15

handlingsplanen, kan dog medføre administrative konsekvenser for danske

virksomheder, herunder kan eksempelvis lanceringen af enhedspatentsy-

stemet forventes at forenkle patenteringsprocesserne i EU.

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Meddelelsen har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerforhold fra den 26. november 2020 til 4. december 2020

der er indkommet høringssvar fra Danske Maritime, Dansk Industri, Indu-

striforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler og Lægemiddel-

industriforeningen.

Dansk Maritime

hilser Kommissionens nye IPR-handlingsplan med fokus

på EU's innovative potentiale velkommen.

Danske Maritime

støtter indførelse af EU-patentet, da ordningen vil for-

enkle ansøgningsprocessen og patentbeskyttelsen inden for EU og samtidig

reducere omkostningerne ved at få udstedt patenterne.

Dansk Maritime

ser gerne, at Kommissionen, i overvejelserne om revision

af EU's regler om beskyttelse af industrielt design, inddrager designløsnin-

ger for skibe.

Hvad angår bekæmpelse af krænkelser af IPR ser Danske Maritime positivt

på Kommissionens forslag om en styrket indsats på området. Dansk Mari-

time hilser tanken om et redskab (tool box), der kan skærpe indsatsen mod

forfalskning af eksempelvis originale reservedele og underkomponenter til

udstyr på skibe i almindelighed og til skibsmotorer i særdeleshed, velkom-

men.

Dansk Industri (DI)

støtter op om Enhedspatentet og den fælles patentdom-

stol, da systemet vil nedsætte omkostninger ved ansøgninger om patenter.

opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for, at effektivitet

og gennemsigtighed for SPC'er øges. Dette vil bidrage til øget vækst og inno-

vation inden for områderne af patenterede lægemidler og plantebeskyttelses-

midler.

støtter en gennemgang af EU-lovgivningen om designbeskyttelse. Herun-

der er det ligeledes vigtigt at få indarbejdet en gennemsigtig og velfungerende

procedure for brug af ny teknologi, herunder 3D-printning.

anfører, at

GI’er for landbrugsprodukter er vigtige, da de beskytter pro-

dukter, hvis karakteristika er forbundet med et særligt geografisk områdes

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

9/15

klimatiske forhold. Samme hensyn gør sig ikke gældende for ikke-landbrugs-

produkter, da deres specifikke karakter ikke på samme måde er knyttet til et

afgrænset geografisk område.

mener derfor ikke, at GI’er er egnet til be-

skyttelse til ikke-landbrugsprodukter, og bør således ikke være en diskussion

på EU-niveau.

Eventuelle løsninger bør derudover vurderes i forhold til hensynet til vare-

mærkebeskyttelsen. Dette er relevant blandt andet på grund af det faktum, at

GI'er er en absolut grund til afslag i henhold til artikel 7 i varemærkeforord-

ning (2017/1001).

efterlyser konkrete forslag på området for plantesorter, men bifalder Kom-

missionens ambition. Dertil bør Kommissionen i udarbejdelsen af lovgivning

på området inddrage brugerne af segmentet på en ordentlig og konstruktiv

måde.

deler Kommissionens ambitioner om at styrke SMVers og iværksætteres

strategiske anvendelse af IP til at skabe vækst.

og BUSINESSEUROPE

har påpeget konkrete initiativer, der kan bidrage til at opfylde de ambitioner,

hvoraf nogle kan identificeres i Kommissionens handlingsplan.

Der er imidlertid klare udfordringer for SMV’ernes muligheder for at kunne

kommercialisere deres videns baserede aktiver, der ikke adresseres i hand-

lingsplanen. Eksempelvis bør adgangen til kvalificeret rådgivning styrkes så-

ledes at SMVer og iværksættere

–

på lige vilkår med større virksomheder

–

kan drage nytte af viden, som er afgørende for dels at beskytte, dels at åbne

yderligere forretningsmuligheder.

foreslår

at gøre SMV’ers brug af kvali-

ficeret IP-rådgivning fradragsberettiget. På den måde bliver det virksomhe-

derne selv, der vurderer behovet for, og omfanget af rådgivning.

perger også på,

at især SMV’er og iværksættere oplever vanskeligheder

med at kunne anvende den viden, de bidrager til at udvikle i forskningssam-

arbejder med universiteter. Det skyldes hovedsageligt, at universiteterne har

meget kategoriske tilgange til hvad, der kan overdrages inden for rammerne

af statsstøttereglerne. Det er imidlertid

DI’s

erfaring, at disse rammer fortol-

kes meget forskelligt i EU, hvilket betyder, at mange større virksomheder

vender sig mod universiteter i andre lande.

foreslår derfor, at det bør un-

dersøges, hvor vidt universiteter kan undlade at fastholde IP, der udvikles i

samarbejde med SMVer og iværksættere.

støtter Kommissionens forslag om et effektivt IP-system, som kan øge

tilgængeligheden af IPR i krisetider. Dette er dog under forudsætning af, at

der opsættes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, og at disse værktøjer

kun gøres tilgængelige i krisesituationer, såsom COVID-19.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

10/15

kan dog på ingen måde støtte op om forslaget omkring udstedelse af

tvangslicenser, og er af den helt klare overbevisning, at tvangslicenser bør

være den absolut sidste mulig udvej.

støtter op om mere gennemsigtighed med hensyn til ejerskab og forvalt-

ning af alle typer IPR og imødekommer EU-Kommissionens undersøgelser

om ophavsret og nye teknologier

–

herunder AI og 3D print.

eftersøger

mere gennemskuelighed på dette område, og ser derfor positivt på Kommis-

sionens initiativ til at reformere og yderligere præcisere samt forbedre ram-

merne for erklæringer om, licenser til og håndhævelse af SEP’er.

støtter op om Kommissionens initiativ til at fremme dataudveksling, under

beskyttede forhold. Det er dog nødvendigt at præcisere, hvilken type data el-

ler datasæt, som er indeholdt i direktivet om forretningshemmeligheder.

opfordrer til, at Kommissionen intensiverer indsatsen i forhold til at påse,

at direktivet om IPR-håndhævelse er implementeret ensartet og effektivt i alle

medlemslande.

fremhæver direktivets bestemmelse om, at foranstaltnin-

gerne og retsmidlerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til kræn-

kelsen og have afskrækkende virkning, og de skal anvendes på en sådan

måde, at der ikke opstår hindringer for lovlig samhandel, og at der ydes ga-

ranti mod misbrug af dem.

peger på, at denne bestemmelse ikke er kommet til sin ret i en række dan-

ske domstolsafgørelser.

opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til

at påse, at udmåling af erstatning sker under hensyntagen til direktivets artikel

13, stk. 1.

er imødekommende over for Kommissionens plan om at opgradere og

præcisere online-platformens ansvar.

støtter også forslaget om at

styrke OLAF’s rolle i bekæmpelsen

af vare-

mærkeforfalskning og piratkopiering.

nævner, at EU og de nationale told-

myndigheder bør have tilstrækkelige ressourcer til at opdage, om varer kræn-

ker IP-rettigheder.

fremhæver desuden, at IPR-håndhævelse bør være en prioritet på interna-

tionalt plan.

opfordrer her EU-Kommissionen til at sørge for, at IPR-hånd-

hævelse er en del af enhver diskussion med dets globale partnere.

anfører,

at det første skridt er at øge bevidstheden om vigtigheden af at udvikle og

implementere en solid IP-håndhævelsespolitik samt udveksling af

”bedste

praksis”. Desuden bør fælles aktioner og løsninger identificeres.

støtter oprettelsen af en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af varemærke-

forfalskning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

11/15

støtter generelt EU-Kommissionens initiativ til fortsat at kæmpe for en

stabil og effektiv global ramme for IPR, herunder med udgangspunkt i obser-

vationslisten over varemærkeforfalskning og piratkopiering samt de øvrige

tiltag under dette punkt. Arbejdet med Substantial Patent law Harmonization

(SPLH) forfølges i IP-dialogerne med tredjelande, eftersom det vil gavne eu-

ropæiske virksomheder med hensyn til forenkling, omkostningsreduktion og

retssikkerhed.

Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL)

anfører, at foreningens bemærkninger fokuserer på de elementer i medde-

lelsen, der har betydning for lægemiddelindustrien, herunder forholdet

mellem originale produkter på den ene side og generiske og biosimilære

lægemidler på den anden.

IGL

henviser til høringssvar afgivet den 10. december 2020 til Sundheds-

og Ældreministeriet til EU's lægemiddelstrategien, hvori der bl.a. peges på,

at de generiske og biosimilære lægemidler giver patienter adgang til sikre

og effektive behandlinger, til en pris, der er til at betale. Der er derfor behov

for, at der i en ny lægemiddelstrategi sikres patienterne en så hurtig og op-

timal adgang hertil som muligt. Også for at bidrage til at forbedre sam-

fundsøkonomien og begrænse borgernes omkostninger ved anvendelse af

lægemidler.

IGL

støtter forslagene om markedsadgang og om konkurrenceregler, der

øger tilgængeligheden af generiske og biosimilære lægemidler. Disse for-

slag har imidlertid direkte relationer til en række af overvejelserne i nær-

værende meddelelse om IP-forhold. Det gælder en mere lempelig fortolk-

ning af ”Bolar”-bestemmelsen,

der gør det muligt for de generiske og bio-

similære producenter at være til stede på markedet allerede på den første

dag efter patentudløb

–

uden at krænke patentet hos den pågældende origi-

nalproducent. Men også en bedre håndhævelse af EU's konkurrenceregler,

hvor der henvises til virksomheder, der

”undertiden gennemfører strate-

gier for at hindre adgang til eller udvidelse af de mere prismæssigt over-

kommelige lægemidler fra deres generiske og biosimilære konkurrenter, og

at det muligvis kræver kontrol af konkurrencelovgivningen.”.

Den intellektuelle ejendomsret, herunder patenter på lægemidler, skal re-

spekteres. Initiativer, der kan styrke og beskytte Europas intellektuelle ak-

tiver skal bydes velkommen. Der er dog en god grund til at fx patenter på

lægemidler er tidsbegrænsede. Der må derfor findes den rette balance

–

både på nationalt plan og i hele EU. En uhensigtsmæssig, ubalanceret og

(måske) uigennemtænkt ”forbedring” af reglerne

om SPC for at støtte IP,

risikerer således netop at blokere for

–

eller forsinke

–

den introduktion af

de generiske og biosimilære lægemidler, der søges fremmet med forslaget

til en ny lægemiddelstrategi.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

12/15

IGL

opfordrer til, at det nøje overvejes, hvordan de indimellem modsatret-

tede hensyn i de to meddelelser om en lægemiddelstrategi og om intellek-

tuel ejendomsret skal håndteres. IGL peger på, at hvis man skal drage en

central konklusion af forløbet under covid-19 må det være, at hensynet til

at sikre en tilstrækkelig adgang til lægemidler og undgå udfordringer med

forsyningssikkerheden må have høj prioritet af hensyn til folkesundheden.

En evt. styrkelse af IP-rettigheder må derfor udformes sådan, at dette hen-

syn

ikke tilsidesættes, fx gennem mere eller mindre ”kunstige” begræns-

ninger for rettidig markedsføring og anvendelse af generiske og biosimi-

lære lægemidler.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

peger opnå, at COVID-19-krisen

har tydeligt vist, at IP-rettigheder har drevet og muliggjort den hidtil største

og mest intense forskningsindsats verden har set. En indsats der har ført til

tilgængeligheden af nye behandlinger og vacciner til brug i kampen mod

den globale pandemi.

Lif

glæder sig over, at Kommissionen anerkender vigtigheden af IP-ret-

tigheder og deres rolle i en konkurrencedygtig og innovativ, europæisk læ-

gemiddelindustri.

Lif

støtter Kommissionens forslag om implementering af et enheds-SPC

og et samlet SPC-udstedelsessystem. Et enheds-SPC-system vil bringe

mere sikkerhed, forudsigelighed og omkostningseffektivitet til lægemid-

delindustrien, som forsker og udvikler lægemidler i Europa.

Lif

henviser til Kommissionens målsætning i EU's lægemiddelstrategi om

”støtte

konkurrenceevnen og innovationskapaciteten for lægemiddelin-

dustrien i EU, herunder ambitionen om at blive en ’global standardsætter

på IP—området”’

og er på den baggrund meget bekymret over Kommissi-

onens henvisning til et system med koordinering af tvangslicenser i krise-

tider i IP-handlingsplanen.

Lif

anfører, at tvangslicenser ikke vil løse sundhedsudfordringer, idet IP-

rettigheder efter vores erfaring ikke har udgjort en barriere for innovation,

F&U-samarbejde eller udvikling af COVID-19-behandlinger og vacciner.

Tværtimod har IP-rettigheder muliggjort et hidtil uset innovationssamar-

bejde mellem life science-sektoren, regeringer, universiteter osv. og derved

accelereret udviklingen af hundredvis af potentielle COVID-19-behandlin-

ger og vacciner. På et tidspunkt, hvor Europa og verden har allermest brug

for innovation, ville det være særdeles kontraproduktivt at udvande incita-

menter, der muliggør langsigtet innovation og underminere det hidtil usete

samarbejde, der foregår med at udvikle nye behandlinger og vacciner til

bekæmpelse af pandemien, herunder forberedelsen til fremtidige sundheds-

kriser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

13/15

Lif

peger på, at tvangslicenser forudsætter, at der er produktionsanlæg til

rådighed, hvor man hurtigt kan omlægge produktionen til et nyt lægemid-

del eller opføre nye produktionsanlæg fra bunden. Det er yderst tvivlsomt,

at der hurtigt vil kunne omlægges og sikkerhedsgodkendes til produktion

af et nyt lægemiddel. Det vil således slet ikke være muligt rent faktisk at få

produceret og myndighedsgodkendt en behandling eller vaccine hurtigt,

selvom man havde fået en tvangslicens. Derfor bør en stærk beskyttelse af

IP-rettigheder opretholdes. IP-rettigheder er grundlaget for et bæredygtigt,

innovativt økosystem, der tilskynder til udvikling og rettidig lancering af

livreddende lægemidler og vacciner til patienterne, herunder skaber funda-

mentet for generiske lægemidler og muliggør en vellykket teknologiover-

førsel.

Lif

bakker op om IP-handlingsplanens ambition om, at EU taler med en

stærk og forenet stemme i globale fora såsom Verdensorganisationen for

Intellektuel Ejendomsret (WIPO), Verdenshandelsorganisationen (WTO),

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Organisationen for Økono-

misk Samarbejde og Udvikling (OECD). Fælles internationale standarder

er blandt andet på IP-området et nøgleværktøj, der fremmer og skaber øget

gennemsigtighed i den globale udvikling af lægemidler. Lif støtter endvi-

dere Kommissionens målsætning om ambitiøse IP-kapitler i kommende fri-

handelsaftaler, der sætter høje beskyttelsesstandarder for at sikre lige kon-

kurrencevilkår og vækst for EU's virksomheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet vedtog i november 2020 rådskonklusioner om EU-politik for intel-

lektuel ejendomsret og den kommende revision af det industrielle design-

system i EU (ST 12750/2020 INIT). Rådskonklusionerne indeholdt bl.a.

anbefalinger til indholdet i Kommissionens kommende IPR-handlingsplan,

der centrerede sig om revision af designområdet i EU, EU-harmonisering

af ikke-landbrugs GI'er og styrket bekæmpelse af ulovlige kopivarer. Der

kan på baggrund af drøftelserne i Rådet af rådskonklusionerne forventes ge-

nerel opbakning til Kommissionens IPR-handlingsplan blandt medlemssta-

terne.

10. Regeringens generelle holdning

Det er afgørende for de innovative danske og europæiske virksomheder, at

de kan beskytte deres aktiver gennem stærke IPR. Regeringen hilser derfor

overordnet Kommissionens IPR-handlingsplan velkommen.

Det er regeringens opfattelse, at en mere ensartet anvendelse af regler og

procedurer på området for IPR internt i EU vil gøre det lettere for virksom-

hederne at navigere og agere ikke bare på det indre marked, men også glo-

balt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

14/15

Regeringen ser positivt på, at handlingsplanen har et stærkt fokus på at øge

de små og mellemstore virksomheders brug af IPR til at skabe indtjening

og vækst. Der vil i den forbindelse være behov for en aktiv indsat fra EU's

side for at skabe opmærksomhed omkring de foreslåede IPR initiativer for

SMV'er. Regeringen vil understøtte en sådan indsats.

Regeringen hilser Kommissionens tiltag for at skabe en klar, afbalanceret

og rimelig politik for standardessentielle patenter i EU velkommen, herun-

der hvordan den uensartede implementering, der gør sig gældende blandt

medlemsstaterne, kan imødegås.

Regeringen ser ligeledes positivt på, at systemet med supplerende beskyt-

telsescertifikater (SPC'er) optimeres. Det står ikke klart, om der præsente-

res særskilte tiltag for SPC inden for rammerne af Kommissionens nye læ-

gemiddelstrategi, herunder i regi af forordningen for lægemidler til sjældne

sygdomme og pædiatriske lægemidler. Regeringen vil have fokus på at

sikre en fornuftig balance i regelsættet mellem at fremme konkurrence og

bevare incitamenter for fortsat investering i forskning og udvikling.

Regeringen er ligeledes enig i, at det er nødvendigt at modernisere og ef-

fektivisere reglerne om EU’s designbeskyttelse, så ikke mindst de små og

mellemstore virksomheder sikres en god adgang til at registrere designret-

tigheder.

Regeringen finder det også positivt, at Kommissionen vil sætte større fokus

på den globale overholdelse af IPR. I Danmark opleves det eksempelvis, at

forbrugerne bliver vildledt til at købe forfalskede produkter i form af elek-

tronik, kosmetik og medicin, der kan være sundhedsskadeligt, fordi disse

produkter ikke opfylder de samme sikkerhedskrav og standarder. Kommis-

sionens hensigt om at styrke bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og

piratkopiering er fornuftig. Dog er det på det foreliggende grundlag ikke

muligt at vurdere, hvilke konsekvenser eventuelle tiltag får i forhold til

myndighedernes it-udvikling, særligt for den danske skatteforvaltning,

hvor der pt. ikke er kapacitet til at påtage sig yderlige opgaver.

Regeringen arbejder for en fælleseuropæisk tilgang til sikring af sikker-

hedspolitiske hensyn på det økonomiske område og støtter derfor hand-

lingsplanens opmærksomhed på sikkerhed. Evnen til at beskytte IPR i EU

har strategisk betydning for fællesskabet. Det er derfor vigtigt, at EU i hø-

jere grad kan udvikle samfundskritiske teknologier selv, og beskyttelse af

IPR er i den forbindelse afgørende. Regeringen støtter derfor en nuanceret

tilgang til at sikre EU’s position på området, herunder arbejdet med

styrket

cybersikkerhed og beskyttelse af forskningsinstitutioner og frihandelsafta-

ler.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed, fra erhvervsministeren

15/15

Regeringen er enig i behovet for at strømline og forenkle det nuværende

system for GI beskyttelse af fødevarer og landbrugsprodukter, hvor der i

dag er fire ordninger. Regeringen finder imidlertid, at de eksisterende mu-

ligheder for håndhævelse er tilstrækkelige. Regeringen ser endvidere ikke

et behov for, at der bliver lagt øget vægt på beskyttelse af landbrugs-GI'er

i handelsaftaler med tredjelande. Hovedprioriteten i handelsaftaler for så

vidt angår landbrugs- og fødevareområdet bør være størst mulig generel

markedsadgang, idet der samtidig sikres et højt beskyttelsesniveau inden

for fødevaresikkerhed og dyresundhed.

Regeringen ser derimod ikke behov for en udvidelse af beskyttelsen for

GI'er til også at omfatte ikke-landbrugsprodukter. Geografisk beskyttelse

af ikke-landbrugsprodukter vil kunne have en negativ effekt konkurrencen

på det indre marked. Hvis produktionen af produkter eller varer begrænses

til et specifikt (geografisk) område, kan det således medføre, at konkurren-

cen om de pågældende produkter og varer, som nu kun kan produceres i

det givne område, svækkes. Det er regeringens holdning, at brugen af va-

remærker yder en tilstrækkelig beskyttelse for ikke-landbrugsprodukter.

Dertil kommer, at der handelspolitisk ses em risiko for, at en udvidelse af

GI-konceptet til ikke-landbrugsvarer kan skabe spændinger i forhold til

vigtige handelspartnere, såsom USA, med en anden tilgang til beskyttelse

af produktnavne.

Danske virksomheder har ikke tradition for at anvende beskyttelse af GI’er

i større omfang, og det vil ikke overordnet set være i dansk erhvervslivs

interesse, hvis der etableres en omfattende geografisk beskyttelsesordning

for ikke-landbrugsprodukter i EU. Regeringen ser derfor ikke, at der er sær-

ligt potentiale forbundet med EU-harmonisering af ikke-landbrugs

GI’er.

En eventuel kommende EU-lovgivning om ikke-landbrugs

GI’er bør kun

fremsættes, hvis en grundig konsekvensanalyse peger på behovet herfor.

Regeringen finder det derudover vigtigt, at initiativer eller praksisser, som

potentielt vil blive udmøntet i forlængelse af handlingsplanen, ikke pålæg-

ger medlemslandene unødige statsfinansielle omkostninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.