Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del - EU Note 11
Offentligt
NYHEDSBREV │
2020-2021
│
20. OKTOBER 2020
Kommissionens plan for nye EU-
forslag i 2021
Der kommer gang i den europæiske lovmølle i 2021
ikke mindst på klima- og energiområdet.
Kommissionens arbejdsprogram for 2021 indeholder langt flere lovforslag
end arbejdsprogrammet for 2020, der var præget af strategier og
meddelelser.
I 2021 skal Green Deal omsættes til lovgivning, der skal gøre det muligt for
EU at nå målet om klimaneutralitet i 2050 og et øget 2030-reduktionsmål på
mindst 55 pct. Kommissionen vil fremsætte hele 18 forslag på det grønne
område, heraf en stor del i en lovpakke i juni 2021.
På den digitale dagsorden vil Kommissionen fremlægge digitale mål for
2030 bl.a. i forhold til konnektivitet, digitale kvalifikationer og digitalisering af
offentlige tjenester. Desuden vil Kommissionen fremlægge et forslag om
digital skat i første halvår af 2021, såfremt der ikke er fundet en internati-
onal løsning.