Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2257366_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 282 (Alm. del) af 24. juni
2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren sende en oversigt over alle aftaler, der er lavet i relation til corona-
krisen til dags dato, med angivelse af aftaleparterne, og en status for, hvordan afta-
lerne er blevet udmøntet, jf. også svar på FIU alm del - spørgsmål 181??
Svar
Finansministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om oplysninger fra de rele-
vante ministerier. Der er på baggrund heraf udarbejdet en opdateret oversigt over
status for udmøntning af indgåede aftaler, der er lavet i relation til corona-krisen,
jf. bilag 1.
Den konkrete udmøntning af aftalerne er angivet pr. 24. juni 2020.
Det bemærkes, at der i oversigten er angivet aftaler, der er indgået mellem Folke-
tingets partier til og med d. 24. juni, og hvor der er udarbejdet en aftaletekst. Her-
udover er der lavet yderligere tiltag i regi af trepartsaftaler med arbejdsmarkedets
parter og aftaler med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Over-
sigten er desuden afgrænset til alene at omfatte nationale indsatser.
Det bemærkes endvidere, at der efterfølgende er indgået yderligere aftaler i rela-
tion til corona-krisen, herunder Aftale om genstart af luftfarten af 25. juni 2020 og
Aftale om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og
kulturliv af 28. august 2020.
Der vil snarest muligt blive oversendt en fornyet oversigt over udmøntning af ind-
gåede aftaler med status pr. 1. oktober 2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk